<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><CONCLUSION NNC="YES" xmlns:fmx="http://opoce" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.55-20141201.xd"><BIB.CONCLUSION><REF.CASE FILE="n.a."><NO.CASE>C‑276/15</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62015CC0276</NO.CELEX><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:492">EU:C:2016:492</NO.ECLI><NO.SEQ>0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>1</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>8</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>8</PAGE.TOTAL></BIB.CONCLUSION><CURR.TITLE><PAGE.HEADER><P>FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT SZPUNAR – SAG C-276/15</P><P>HECHT-PHARMA</P></PAGE.HEADER></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat</HT></P><P><HT TYPE="UC">M. Szpunar</HT></P><P>fremsat den <DATE ISO="20160630">30. juni 2016</DATE><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="STAR" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0001"><P>Originalsprog: engelsk.</P></NOTE></P></TI><STI><P><HT TYPE="BOLD">Sag C-276/15</HT></P><P><HT TYPE="BOLD">Hecht-Pharma GmbH</HT></P><P><HT TYPE="BOLD">mod</HT></P><P><HT TYPE="BOLD">Hohenzollern Apotheke, ejet af Winfried Ertelt</HT></P><P><HT TYPE="NORMAL">(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (forbundsdomstol, Tyskland))</HT></P></STI></TITLE><INDEX><KEYWORD>Humanmedicinske lægemidler</KEYWORD><KEYWORD>direktiv 2001/83/EF</KEYWORD><KEYWORD>anvendelsesområde</KEYWORD><KEYWORD>artikel 2, stk. 1, og artikel 3, nr. 1) og 2)</KEYWORD><KEYWORD>lægemidler, som er fremstillet industrielt eller under anvendelse af en industriel proces</KEYWORD><KEYWORD>undtagelser</KEYWORD><KEYWORD>lægemidler tilberedt på et apotek ifølge forskrifterne i en farmakopé</KEYWORD></INDEX><CONTENTS.CONCLUSION><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">I –</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Indledning</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0001"><NO.P>1.</NO.P><TXT>Indholdet i røgelse har fængslet Europa for dens spirituelle, terapeutiske og duftmæssige kvaliteter, lige siden en af de vise mænd, Melchior, medbragte den fra sit hjemland Arabien<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="STAR" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0002"><P>I Matthæusevangeliet 2, 2-11, der henviser til de tre vise mænd, hedder det: <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0001" REF.END="QE0001"/>og de åbnede for deres gemmer og frembar gaver til det, guld, røgelse og myrra<QUOT.END REF.START="QS0001" CODE="00AB" ID="QE0001"/>.</P></NOTE>. Den foreliggende sag, hvor et tysk apotek fremstiller virakkapsler og sælger dem til lokale patienter, er ingen undtagelse i denne henseende, selv om de faktiske omstændigheder er meget mere verdslige end de tre vise mænds søgen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0002"><NO.P>2.</NO.P><TXT>I forbindelse med den foreliggende anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof (forbundsdomstol) skal Domstolen tage stilling til, om visse fremstillingsaktiviteter i et apotek er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 2001/83/EF<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="STAR" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0003"><P>Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af <DATE ISO="20011106">6.11.2001</DATE> om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="311" PAGE.FIRST="67" DATE.PUB="2001">EFT 2001, L 311, s. 67</REF.DOC.OJ>), senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/26/EU af <DATE ISO="20121025">25.10.2012</DATE> (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="299" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2012">EUT 2012, L 299, s. 1</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>. Såfremt apotekets virksomhed er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 2001/83, ville der være behov for en markedsføringstilladelse, hvilket er en langvarig proces, som et enkelt apotek næppe har mulighed for at gennemføre med succes. Såfremt den ikke er omfattet af direktivets anvendelsesområde, ville apotekets produkt eksistere ved siden af andre produkter, der er fremstillet i industriel målestok, har gennemgået godkendelsesprocessen og markedsføres i hele EU.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="2"?><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">II –</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Retsforskrifter</HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>A –</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">EU-retten: Direktiv 2001/83</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0003"><NO.P>3.</NO.P><TXT>Artikel 2, stk. 1, i direktiv 2001/83 bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0002" REF.END="QE0002"/>Nærværende direktiv finder anvendelse på humanmedicinske lægemidler, som skal markedsføres i medlemsstaterne, og som enten er fremstillet industrielt eller under anvendelse af en industriel proces.<QUOT.END REF.START="QS0002" CODE="00AB" ID="QE0002"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0004"><NO.P>4.</NO.P><TXT>Artikel 3 i direktiv 2001/83 har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0003" REF.END="QE0003"/>Dette direktiv anvendes ikke på:</P><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P>1)</NO.P><TXT>lægemidler, der tilberedes på et apotek efter lægerecept til en bestemt patient (almindeligvis benævnt magistrelle lægemidler)</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>lægemidler, der tilberedes på et apotek ifølge forskrifterne i en farmakopé og er bestemt til direkte udlevering til det pågældende apoteks kunder (almindeligvis benævnt officinelle lægemidler) […]<QUOT.END REF.START="QS0003" CODE="00AB" ID="QE0003"/></TXT></NP></ITEM></LIST></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0005"><NO.P>5.</NO.P><TXT>Artikel 6, stk. 1, i direktiv 2001/83 har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0004" REF.END="QE0004"/>Intet lægemiddel må markedsføres i en medlemsstat, uden at den kompetente myndighed i denne medlemsstat har udstedt en tilladelse til markedsføring i henhold til dette direktiv, eller der er udstedt tilladelse dertil i henhold til [Europa-Parlamentets og Rådets] forordning (EF) nr. 726/2004 [af <DATE ISO="20040331">31. marts 2004</DATE> om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="136" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2004">EUT 2004, L 136, s. 1</REF.DOC.OJ>)], sammenholdt med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1901/2006 af <DATE ISO="20061212">12. december 2006</DATE> om lægemidler til pædiatrisk brug [(<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="378" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2006">EUT 2006, L 378, s. 1</REF.DOC.OJ>)] og [Europa-Parlamentets og Rådets] forordning (EF) nr. 1394/2007 [af <DATE ISO="20071113">13. november 2007</DATE> om lægemidler til avanceret terapi og om ændring af direktiv 2001/83 og forordning nr. 726/2004 (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="324" PAGE.FIRST="121" DATE.PUB="2007">EUT 2007, L 324, s. 121</REF.DOC.OJ>)].<QUOT.END REF.START="QS0004" CODE="00AB" ID="QE0004"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0006"><NO.P>6.</NO.P><TXT>Artikel 87, stk. 1, i direktiv 2001/83 har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0005" REF.END="QE0005"/>Medlemsstaterne forbyder enhver form for reklame for et lægemiddel, for hvilket der ikke er udstedt markedsføringstilladelse i henhold til fællesskabsretten.<QUOT.END REF.START="QS0005" CODE="00AB" ID="QE0005"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>B –</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Tysk ret</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0007"><NO.P>7.</NO.P><TXT>§ 3a i Gesetz über die Werbung auf dem Gebiete des Heilwesens (Heilmittelwerbegesetz) (den tyske lov om reklame for sundhedsprodukter, herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0006" REF.END="QE0006"/>HWG<QUOT.END REF.START="QS0006" CODE="00AB" ID="QE0006"/>) indeholder et forbud mod reklame for ikke-godkendte lægemidler. Bestemmelsen opstiller kun et forbud mod reklame for lægemidler, der er omfattet af godkendelsespligten. Den forelæggende ret har anført, at konkurrenceforbuddet ikke gælder, når lægemidlet ikke er underlagt godkendelsespligt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0008"><NO.P>8.</NO.P><TXT>I henhold til § 21, stk. 2, nr. 1, i Arzneimittelgesetz (den tyske lægemiddellov, herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0007" REF.END="QE0007"/>AMG<QUOT.END REF.START="QS0007" CODE="00AB" ID="QE0007"/>) kræves der ikke godkendelse af et lægemiddel, der er beregnet til brug hos mennesker, og som, fordi det påviseligt ofte bliver ordineret af læger eller tandlæger, for så vidt angår de væsentlige produktionstrin for sådanne produkter og inden for rammerne af normal apoteksdrift fremstilles på et apotek i en mængde på op til 100 pakninger om dagen, der er færdige til udlevering, og som er<?PAGE NO="3"?> beregnet til at blive udleveret inden for rammerne af den eksisterende tilladelse til apoteksdrift<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="STAR" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0004"><P>Såkaldt <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0008" REF.END="QE0008"/>Defakturarzneimittel<QUOT.END REF.START="QS0008" CODE="00AB" ID="QE0008"/>, lægemiddel fra defekturen.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">III –</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Faktiske omstændigheder, retsforhandlinger og de præjudicielle spørgsmål</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0009"><NO.P>9.</NO.P><TXT>Hecht Pharma GmbH<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="STAR" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0005"><P>Herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0009" REF.END="QE0009"/>Hecht Pharma<QUOT.END REF.START="QS0009" CODE="00AB" ID="QE0009"/>.</P></NOTE>, sagsøgeren i hovedsagen, markedsfører virakkapsler som kosttilskud under betegnelsen <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0010" REF.END="QE0010"/>H 15 Weihrauch<QUOT.END REF.START="QS0010" CODE="00AB" ID="QE0010"/> i Tyskland. Winfried Ertelt, sagsøgte i hovedsagen, ejer et apotek, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0011" REF.END="QE0011"/>Hohenzollern Apotheke<QUOT.END REF.START="QS0011" CODE="00AB" ID="QE0011"/>, hvor han fremstiller virakkapsler og sælger disse under betegnelsen <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0012" REF.END="QE0012"/>Weihrauch-Extrakt-Kapseln<QUOT.END REF.START="QS0012" CODE="00AB" ID="QE0012"/> (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0013" REF.END="QE0013"/>virak-ekstrakt-kapsler<QUOT.END REF.START="QS0013" CODE="00AB" ID="QE0013"/>) som lægemiddel, selv om han ikke har nogen markedsføringstilladelse hvad angår dette lægemiddel. Parterne er enige om, at sagsøgte fremstiller kapslerne inden for rammerne af normal apoteksdrift og også overholder de øvrige betingelser i AMG’s § 21, stk. 2, nr. 1.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0010"><NO.P>10.</NO.P><TXT>Sagsøgte reklamerede for sine <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0014" REF.END="QE0014"/>Weihrauch-Extrakt-Kapseln<QUOT.END REF.START="QS0014" CODE="00AB" ID="QE0014"/> i en såkaldt <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0015" REF.END="QE0015"/>patientinformation<QUOT.END REF.START="QS0015" CODE="00AB" ID="QE0015"/> og en brochure. Sagsøgeren gjorde gældende, at anprisningerne heri var i strid med (nationale) konkurrenceregler, og anførte, at de tilsidesatte forbuddet mod reklame for ikke-godkendte lægemidler. Sagsøgeren nedlagde påstand om, at sagsøgte skulle idømmes pligt til at undlade erhvervsmæssigt at reklamere for apotekets <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0016" REF.END="QE0016"/>Weihrauch-Extrakt-Kapseln 100 Stück<QUOT.END REF.START="QS0016" CODE="00AB" ID="QE0016"/> (100 virak-ekstrakt-kapsler) og <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0017" REF.END="QE0017"/>Weihrauch-Extrakt-Kapseln 200 Stück<QUOT.END REF.START="QS0017" CODE="00AB" ID="QE0017"/> (200 virak-ekstrakt-kapsler).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0011"><NO.P>11.</NO.P><TXT>Sagsøgte anfægtede kravet. Han gjorde gældende, at forbuddet mod reklame for ikke-godkendte lægemidler ikke er relevant i den foreliggende tvist. Efter sagsøgtes opfattelse er forbuddet knyttet til kravet om godkendelse af det lægemiddel, der reklameres for. De <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0018" REF.END="QE0018"/>Weihrauch-Extrakt-Kapseln<QUOT.END REF.START="QS0018" CODE="00AB" ID="QE0018"/>, som sagsøgte reklamerer for, er imidlertid i deres egenskab af lægemidler fra defekturen (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0019" REF.END="QE0019"/>Defekturarzneimittel<QUOT.END REF.START="QS0019" CODE="00AB" ID="QE0019"/>) i henhold til § 21, stk. 2, nr. 1, i Arzneimittelgesetz ifølge sagsøgte ikke godkendelsespligtige.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0012"><NO.P>12.</NO.P><TXT>Landgericht (regional ret i første instans) gav ikke sagsøgeren medhold i dennes påstand om forbud. Appeldomstolen gav ligeledes ikke sagsøgeren medhold i dennes appel af Landgerichts dom. I revisionsappellen, som Bundesgerichtshof (forbundsdomstolen) har antaget til realitetsbehandling, har sagsøgeren fastholdt sine påstande i fuldt omfang. Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0013"><NO.P>13.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret er af den opfattelse, at udfaldet af appellen afhænger af, om det lægemiddel, som sagsøgte reklamerer for, nemlig <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0020" REF.END="QE0020"/>Weihrauch-Extrakt-Kapseln<QUOT.END REF.START="QS0020" CODE="00AB" ID="QE0020"/>, skal godkendes som lægemiddel. Dette afhænger atter af, hvorledes artikel 3, nr. 1) og 2), i direktiv 2001/83 skal fortolkes.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0014"><NO.P>14.</NO.P><TXT>Dette er baggrunden for, at Bundesgerichtshof (forbundsdomstolen) ved kendelse af <DATE ISO="20150416">16. april 2015</DATE>, indgået til Domstolen den <DATE ISO="20150609">9. juni 2015</DATE>, har forelagt følgende spørgsmål til præjudiciel afgørelse:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="OTHER"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0021" REF.END="QE0021"/>1)</NO.P><TXT>Er artikel 3, nr. 1) og 2), i direktiv 2001/83 til hinder for en national bestemmelse som [AMG's] § 21, stk. 2, nr. 1, hvorefter der ikke kræves tilladelse til et lægemiddel, der er beregnet til brug hos mennesker, og som, fordi det påviseligt ofte bliver ordineret af læger eller tandlæger, for så vidt angår de væsentlige produktionstrin for sådanne produkter og inden for rammerne af normal apoteksdrift fremstilles på et apotek i en mængde på op til 100 pakninger om dagen, der er færdige til udlevering, og som er beregnet til at blive udleveret inden for rammerne af den eksisterende tilladelse til apoteksdrift?</TXT></NP></ITEM></LIST><?PAGE NO="4"?><P>For det tilfælde, at det første spørgsmål skal besvares bekræftende, spørges:</P><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Gælder dette resultat også, såfremt en national bestemmelse som AMG’s § 21, stk. 2, nr. 1, fortolkes således, at der ikke kræves tilladelse til et lægemiddel, der er beregnet til brug hos mennesker, og som, fordi det påviseligt ofte bliver ordineret af læger eller tandlæger, for så vidt angår de væsentlige produktionstrin og inden for rammerne af normal apoteksdrift fremstilles på et apotek i en mængde på op til 100 pakninger om dagen, der er færdige til udlevering, og som er beregnet til at blive udleveret inden for rammerne af den eksisterende tilladelse til apoteksdrift, hvis lægemidlet enten efter lægerecept, der ikke nødvendigvis skal være udstedt inden fremstillingen, udleveres til en bestemt patient, eller tilberedes på apoteket ifølge forskrifterne i en farmakopé og er bestemt til direkte udlevering til patienterne?<QUOT.END REF.START="QS0021" CODE="00AB" ID="QE0021"/></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">IV –</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Analyse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0015"><NO.P>15.</NO.P><TXT>Med sine to spørgsmål, som bør behandles samlet, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 3, nr. 1) eller 2), i direktiv 2001/83 er til hinder for, at et apotek fremstiller lægemidler på betingelserne i AMG’s § 21, stk. 2, nr. 1.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0016"><NO.P>16.</NO.P><TXT>Til trods for, at det ikke fremgår klart af ordlyden af direktiv 2001/83 eller af systematiske eller teleologiske overvejelser vedrørende fortolkningen af dette direktiv<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="STAR" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0006"><P>Jf. mit forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Abcur</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-544/13 og C-545/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:136">EU:C:2015:136</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0023">23</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0029">29</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, har Domstolen nu præciseret i Abcur-dommen, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0022" REF.END="QE0022"/>det pågældende produkt for at være omfattet af direktiv 2001/83 dels skal opfylde de betingelser, der er fastsat i direktivets artikel 2, stk. 1, dels ikke må henhøre under en af de undtagelser, der udtrykkeligt er fastsat i direktivets artikel 3<QUOT.END REF.START="QS0022" CODE="00AB" ID="QE0022"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="STAR" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0007"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150716">16.7.2015</DATE>, <NAME.CASE>Abcur</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-544/13 og C-545/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:481">EU:C:2015:481</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0039">39</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0017"><NO.P>17.</NO.P><TXT>Som følge heraf bør den forelæggende rets spørgsmål, ligesom i Abcur-dommen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="STAR" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0008"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150716">16.7.2015</DATE>, <NAME.CASE>Abcur</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-544/13 og C-545/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:481">EU:C:2015:481</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0036">36</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, udvides, således at artikel 2 i direktiv 2001/83 også omfattes af analysen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="STAR" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0009"><P>Jeg bemærker i øvrigt, at den forelæggende ret selv har henvist til artikel 2 i direktiv 2001/83 i sin anmodning om præjudiciel afgørelse.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>C –</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Artikel 2, stk. 1, i direktiv 2001/83</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0018"><NO.P>18.</NO.P><TXT>I henhold til artikel 2, stk. 1, i direktiv 2001/83 finder dette direktiv anvendelse på lægemidler, som er <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0023" REF.END="QE0023"/>fremstillet industrielt eller under anvendelse af en industriel proces<QUOT.END REF.START="QS0023" CODE="00AB" ID="QE0023"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0019"><NO.P>19.</NO.P><TXT>Direktiv 2001/83 definerer ikke begreberne <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0024" REF.END="QE0024"/>fremstillet industrielt<QUOT.END REF.START="QS0024" CODE="00AB" ID="QE0024"/> og <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0025" REF.END="QE0025"/>under anvendelse af en industriel proces<QUOT.END REF.START="QS0025" CODE="00AB" ID="QE0025"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="STAR" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0010"><P>Jf. også dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150716">16.7.2015</DATE>, <NAME.CASE>Abcur</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-544/13 og C-545/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:481">EU:C:2015:481</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0044">44</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Domstolen har præciseret i Abcur-dommen, at disse ord <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0026" REF.END="QE0026"/>i det mindste [skal] omfatte enhver tilberedning eller fremstilling, hvorved der anvendes en industriel proces<QUOT.END REF.START="QS0026" CODE="00AB" ID="QE0026"/>, og at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0027" REF.END="QE0027"/>[e]n sådan proces [...] generelt [er] karakteriseret ved en række successive processer, der navnlig kan være mekaniske eller kemiske, med henblik på at opnå et standardiseret produkt i betydelige mængder<QUOT.END REF.START="QS0027" CODE="00AB" ID="QE0027"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="STAR" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0011"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150716">16.7.2015</DATE>, <NAME.CASE>Abcur</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-544/13 og C-545/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:481">EU:C:2015:481</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0050">50</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Domstolen fastslog derfor, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0028" REF.END="QE0028"/>såvel fremstillingen i standardiseret form af betydelige mængder af et lægemiddel med henblik på oplagring og engrossalg heraf som fremstillingen i stor skala eller i serier af magistrelle lægemidler i partier [var] karakteristiske for en industriel fremstilling eller en produktion under anvendelse af en industriel proces<QUOT.END REF.START="QS0028" CODE="00AB" ID="QE0028"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="STAR" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0012"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150716">16.7.2015</DATE>, <NAME.CASE>Abcur</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-544/13 og C-545/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:481">EU:C:2015:481</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0051">51</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="5"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0020"><NO.P>20.</NO.P><TXT>I Abcur-dommen fremstillede et farmaceutisk laboratorium lægemidler i stor skala. Domstolen fastslog derfor, at de pågældende produkter var omfattet af anvendelsesområdet for artikel 2 i direktiv 2001/83<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="STAR" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0013"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150716">16.7.2015</DATE>, <NAME.CASE>Abcur</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-544/13 og C-545/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:481">EU:C:2015:481</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0052">52</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Det er næppe nødvendigt at tilføje, at Domstolen – som den normalt gør – anførte, at der var tale om en faktisk konstatering, som det i sidste instans påhvilede den forelæggende ret at foretage.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0021"><NO.P>21.</NO.P><TXT>I modsætning hertil adskiller de faktiske omstændigheder i hovedsagen sig efter min opfattelse klart fra de faktiske omstændigheder i Abcur-sagen, og den foreliggende sag vedrører ikke lægemidler, som er <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0029" REF.END="QE0029"/>fremstillet industrielt eller under anvendelse af en industriel proces<QUOT.END REF.START="QS0029" CODE="00AB" ID="QE0029"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0022"><NO.P>22.</NO.P><TXT>For det første er de pågældende produkter – som den tyske regering har anført – i det væsentlige resultatet af udøvelse af individuel håndværksmæssig virksomhed, hvilket ikke er det samme som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0030" REF.END="QE0030"/>fremstilling i standardiseret form<QUOT.END REF.START="QS0030" CODE="00AB" ID="QE0030"/>, og som endvidere er omfattet af strenge protokolkrav<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="STAR" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0014"><P>Jf. § 8, stk. 1 og 2, i Verordnung über den Betrieb von Apotheken (Apothekenbetriebsordnung) (bekendtgørelse om apoteksvirksomhed, herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0031" REF.END="QE0031"/>ApBetrO<QUOT.END REF.START="QS0031" CODE="00AB" ID="QE0031"/>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0023"><NO.P>23.</NO.P><TXT>For det andet begrænser tysk ret<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="STAR" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0015"><P>AMG’s § 21, stk. 2, nr. 1.</P></NOTE> fremstillingen til 100 pakninger pr. dag, der er færdige til udlevering. Dette er efter min opfattelse ikke en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0032" REF.END="QE0032"/>betydelig mængde<QUOT.END REF.START="QS0032" CODE="00AB" ID="QE0032"/>. Under alle omstændigheder vil denne øvre grænse sjældent blive nået, som det fremgår af den foreliggende sag. Ifølge Hohenzollern Apotheke blev der i 2015 kun udleveret 213 pakninger. Et apotek, der sælger et sådant antal pakninger, vil typisk ikke fremstille mange flere end dette antal.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0024"><NO.P>24.</NO.P><TXT>For det tredje antyder den omstændighed, at fremstillingen skal ske inden for rammerne af apotekets normale drift, at dens omfang er begrænset. Det bør ikke glemmes, at et apotek hovedsagelig sælger produkter, der er fremstillet andre steder.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0025"><NO.P>25.</NO.P><TXT>Jeg anser derfor ikke betingelserne i artikel 2 i direktiv 2001/83 for at være opfyldt. De pågældende lægemidler er således ikke omfattet af direktivets anvendelsesområde.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0026"><NO.P>26.</NO.P><TXT>Efter min opfattelse bør sagen afsluttes her og den forelæggende ret informeres om, at direktiv 2001/83, navnlig artikel 2, ikke er til hinder for, at et apotek fremstiller lægemidler på betingelserne i AMG’s § 21, stk. 2, nr. 1.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0027"><NO.P>27.</NO.P><TXT>Såfremt Domstolen imidlertid måtte være af den opfattelse, at betingelserne i artikel 2 i direktiv 2001/83 er opfyldt, skal dette direktivs artikel 3 undersøges. Nedenstående betragtninger fremsættes derfor kun på grundlag af denne hypotese.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0028"><NO.P>28.</NO.P><TXT>Artikel 3 indeholder en række undtagelser fra direktivets anvendelse. Den forelæggende ret er i tvivl om, hvorvidt direktivets artikel 3, nr. 1) eller 2), er af relevans i den foreliggende sag.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>D –</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Artikel 3, nr. 1), i direktiv 2001/83</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0029"><NO.P>29.</NO.P><TXT>I henhold til artikel 3, nr. 1), i direktiv 2001/83 anvendes dette direktiv ikke på lægemidler, der tilberedes på et apotek efter lægerecept til en bestemt patient (benævnt magistrelle lægemidler). Disse betingelser er kumulative, således at undtagelsen i artikel 3, nr. 1), i direktiv 2001/83 ikke kan finde anvendelse, hvis én af dem ikke er opfyldt<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="STAR" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0016"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150716">16.7.2015</DATE>, <NAME.CASE>Abcur</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-544/13 og C-545/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:481">EU:C:2015:481</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0059">59</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. I henhold til artikel 1, nr. 19), i direktiv 2001/83 udstedes en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0033" REF.END="QE0033"/>recept på lægemidler<QUOT.END REF.START="QS0033" CODE="00AB" ID="QE0033"/> af en sundhedsperson, der er bemyndiget dertil.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="6"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0030"><NO.P>30.</NO.P><TXT>I betragtning af, at der ikke findes en sådan recept, og af den entydige ordlyd af artikel 3, nr. 1), i direktiv 2001/83 antager jeg, at denne bestemmelse ikke finder anvendelse i den foreliggende sag. I denne forbindelse vil jeg dog bemærke, at hverken Irland eller Finland er af den opfattelse, at artikel 3, nr. 1), kræver, at magistrelle lægemidler først tilberedes, når en læge har udskrevet en recept til en bestemt patient. Som jeg har anført tidligere, finder jeg imidlertid, at det fremgår tilstrækkelig klart af ordlyden af artikel 3, nr. 1), at en patient skal være identificeret, inden lægemidlet tilberedes<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="STAR" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0017"><P>Jf. mit forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Abcur</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-544/13 og C-545/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:136">EU:C:2015:136</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0047">47</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0031"><NO.P>31.</NO.P><TXT>Artikel 3, nr. 1), i direktiv 2001/83 finder derfor ikke anvendelse på den foreliggende sag.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>E –</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Artikel 3, nr. 2), i direktiv 2001/83</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0032"><NO.P>32.</NO.P><TXT>Lad os derfor rette opmærksomheden mod artikel 3, nr. 2), i direktiv 2001/83.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0033"><NO.P>33.</NO.P><TXT>I henhold til denne bestemmelse gælder direktivet ikke for lægemidler, der tilberedes på et apotek ifølge forskrifterne i en farmakopé og er bestemt til direkte udlevering til de patienter, der er det pågældende apoteks kunder (såkaldte officinelle lægemidler). Disse betingelser er ligeledes kumulative, således at undtagelsen i denne bestemmelse ikke kan finde anvendelse, såfremt én af disse ikke er opfyldt<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="STAR" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0018"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150716">16.7.2015</DATE>, <NAME.CASE>Abcur</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-544/13 og C-545/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:481">EU:C:2015:481</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0066">66</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0034"><NO.P>34.</NO.P><TXT>Den eneste betingelse, der bør undersøges nærmere, er betingelsen <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0034" REF.END="QE0034"/>ifølge forskrifterne i en farmakopé<QUOT.END REF.START="QS0034" CODE="00AB" ID="QE0034"/>, da de øvrige betingelser i artikel 3, nr. 2), efter min opfattelse klart er opfyldt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0035"><NO.P>35.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret er i tvivl om, hvorvidt AMG’s § 21, stk. 2, nr. 1, er forenelig med EU-retten, fordi den tyske bestemmelse ikke kræver, at lægemidlet fra defekturen er tilberedt efter forskrifterne i en farmakopé.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0036"><NO.P>36.</NO.P><TXT>Den tyske regering har dog fremhævet, at fremstillingen i henhold til AMG’s § 21, stk. 2, nr. 1, skal finde sted inden for rammerne af den eksisterende tilladelse til apoteksdrift. Endvidere kræver AMG’s § 21, stk. 2, nr. 1, ganske vist ikke, at sådanne lægemidler tilberedes ifølge forskrifterne i en farmakopé, men § 6, stk. 1, i ApBetrO fastsætter følgende: Lægemidler, som tilberedes på et apotek, skal have den kvalitet, der følger af den farmaceutiske videnskab<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="STAR" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0019"><P>Jf. bestemmelsens § 1.</P></NOTE>, og skal tilberedes og kontrolleres i overensstemmelse med anerkendte farmaceutiske regler, og hvis farmakopéen indeholder regler, skal disse regler overholdes<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="STAR" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0020"><P>Jf. bestemmelsens § 2.</P></NOTE>. AMG’s § 55 fastsætter for sin del, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0035" REF.END="QE0035"/>[f]armakopéen er en af Bundesinstitut für Arzneimittel und Medizinprodukte i samråd med Paul-Ehrlich-Institut og Bundesamt für Verbraucherschutz und Lebensmittelsicherheit offentliggjort samling af anerkendte farmaceutiske regler vedrørende kvalitet, test, opbevaring, dispensering og betegnelse af lægemidler og stoffer, der anvendes ved tilberedningen heraf<QUOT.END REF.START="QS0035" CODE="00AB" ID="QE0035"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="STAR" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0021"><P>Jf. AMG’s § 55, stk. 1, første punktum, i form af en oversættelse til engelsk udført af sprogtjenesten hos Bundesministerium für Gesundheit, findes på: https://www.gesetze-im-internet.de/englisch_amg/englisch_amg.html#p1223</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0037"><NO.P>37.</NO.P><TXT>Som den tyske regering med rette har fremhævet, er begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0036" REF.END="QE0036"/>farmakopé<QUOT.END REF.START="QS0036" CODE="00AB" ID="QE0036"/> desuden hverken defineret i direktiv 2001/83 eller i andre afledte retsakter. Så vidt jeg ved, er det heller ikke blevet defineret af Domstolen. En farmakopé (etymologisk: <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0037" REF.END="QE0037"/>lægemiddeltilberedning<QUOT.END REF.START="QS0037" CODE="00AB" ID="QE0037"/>) er i sin moderne tekniske betydning, som det også er afspejlet i ovennævnte AMG’s § 55, en bog med anvisninger til identificering af sammensatte lægemidler, som offentliggøres af en statslig myndighed eller en læge-<?PAGE NO="7"?> eller farmaceutsammenslutning<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="STAR" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0022"><P>Jf. https://en.wikipedia.org/wiki/Pharmacopoeia</P></NOTE>. Den vigtigste farmakopé i Europa, som der også henvises til mange gange i direktiv 2001/83, er Den Europæiske Farmakopé, der administreres af Det Europæiske Direktorat for Lægemiddelkvalitet (EDQM), et direktorat under Europarådet i Strasbourg<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="STAR" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0023"><P>Jf. https://www.edqm.eu/</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0038"><NO.P>38.</NO.P><TXT>Med hensyn til den foreliggende sag har Hohenzollern Apotheke fremhævet, at der er relevante regler i bl.a. Europarådets Europæiske Farmakopé, som apoteket overholder ved fremstillingen af sine virakkapsler. Betingelserne i artikel 3, nr. 2), i direktiv 2001/83 er derfor opfyldt med hensyn til Hohenzollern Apothekes omhandlede virksomhed.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0039"><NO.P>39.</NO.P><TXT>Med hensyn til det mere vidtgående spørgsmål, om de nævnte tyske bestemmelser også generelt er i overensstemmelse med artikel 3, nr. 2), vil jeg gerne fremhæve følgende: Da Domstolen siden Abcur-dommen synes at antage, at artikel 3, nr. 2), i direktiv 2001/83 finder anvendelse på lægemidler, der opfylder betingelserne i dette direktivs artikel 2 (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0038" REF.END="QE0038"/>fremstillet industrielt eller under anvendelse af en industriel proces<QUOT.END REF.START="QS0038" CODE="00AB" ID="QE0038"/>)<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="STAR" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0024"><P>Jf. punkt 17 i dette forslag til afgørelse og dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150716">16.7.2015</DATE>, <NAME.CASE>Abcur</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-544/13 og C-545/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:481">EU:C:2015:481</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0039">39</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Som bekendt er spørgsmålene efter min opfattelse mindre ligetil end dette, jf. mit forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Abcur</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-544/13 og C-545/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:136">EU:C:2015:136</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0023">23</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0029">29</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, bør betingelsen <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0039" REF.END="QE0039"/>ifølge forskrifterne i en farmakopé<QUOT.END REF.START="QS0039" CODE="00AB" ID="QE0039"/> fortolkes snævert i overensstemmelse med sin ordlyd, navnlig da artikel 3 i direktiv 2001/83 er en undtagelse til en almindelig regel<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="STAR" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0025"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150716">16.7.2015</DATE>, <NAME.CASE>Abcur</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-544/13 og C-545/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:481">EU:C:2015:481</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0054">54</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0040"><NO.P>40.</NO.P><TXT>Formuleringen <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0040" REF.END="QE0040"/>ifølge forskrifterne i en farmakopé<QUOT.END REF.START="QS0040" CODE="00AB" ID="QE0040"/> indebærer derfor, at hvis sådanne forskrifter findes, skal de absolut følges. Hvis de ikke findes, ville jeg finde det vanskeligt at acceptere, at der helt kan ses bort fra dette krav om, at lægemidler, der er <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0041" REF.END="QE0041"/>fremstillet industrielt eller under anvendelse af en industriel proces<QUOT.END REF.START="QS0041" CODE="00AB" ID="QE0041"/>, er undtaget fra direktivet i henhold til artikel 3.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0041"><NO.P>41.</NO.P><TXT>Det tilkommer den forelæggende ret at fortolke de tyske bestemmelser i lyset af denne konstatering. I forbindelse med en sådan fortolkning er det imidlertid ikke muligt at se bort fra kravet om at skulle følge forskrifterne i en farmakopé.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0042"><NO.P>42.</NO.P><TXT>Endvidere er en sådan fortolkning fuldt ud i overensstemmelse med den overordnede målsætning med direktiv 2001/83, nemlig beskyttelse af den offentlige sundhed<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="STAR" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0026"><P>Jf. anden betragtning til direktivet.</P></NOTE>. De tyske bestemmelser indeholder tilstrækkelige garantier til at sikre denne målsætning om beskyttelse af den offentlige sundhed. Endelig er de pågældende lægemidler bestemt til direkte udlevering til patienterne. Sådanne lokale og direkte leveringer griber ikke ind i den logik bag det indre marked, der ligger til grund for direktivet<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="STAR" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0027"><P>Jf. tredje betragtning til direktivet.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0043"><NO.P>43.</NO.P><TXT>Det må konkluderes, at artikel 3, nr. 2), i direktiv 2001/83 ikke er til hinder for, at et apotek fremstiller lægemidler på betingelserne i AMG’s § 21, stk. 2, nr. 1.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>F –</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Reklame</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0044"><NO.P>44.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret har efter min opfattelse med rette antaget, at bestemmelserne i direktiv 2001/83/EF om godkendelsespligt som omhandlet i direktivets artikel 6, stk. 1, og om forbuddet mod reklame som omhandlet i direktivets artikel 87, stk. 1, kun vedrører lægemidler, der opfylder betingelserne i direktivets artikel 2, stk. 1, og ikke er udelukket fra direktivets anvendelsesområde i henhold til direktivets artikel 3.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="8"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0045"><NO.P>45.</NO.P><TXT>Artikel 87, stk. 1, i direktiv 2001/83, hvorefter medlemsstaterne skal forbyde enhver form for reklame for et lægemiddel, for hvilket der ikke er udstedt markedsføringstilladelse i henhold til EU-retten, er uden betydning for den foreliggende sag, da den ikke finder anvendelse på lægemidler, der ikke er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 2001/83. I Ludwigs-Apotheke-dommen fastslog Domstolen, at lægemidler, der faldt ind under en bestemmelse i AMG, var udelukket fra anvendelsesområdet for direktiv 2001/83, og at bestemmelserne i dette direktivs afsnit VIII om reklame følgelig ikke var gældende for disse lægemidler<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="STAR" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0028"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20071108">8.11.2007</DATE>, <NAME.CASE>Ludwigs-Apotheke</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-143/06</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2007:656">EU:C:2007:656</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0023">23</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Jf. også mit forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Abcur</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-544/13 og C-545/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:136">EU:C:2015:136</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0078">78</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0046"><NO.P>46.</NO.P><TXT>Denne konstatering berører ikke andre mulige begrænsninger, der følger af EU-retten. I denne forbindelse vil jeg navnlig gerne fremhæve, at i en situation som i den foreliggende sag, hvor direktiv 2001/83 ikke finder anvendelse, finder det (generelle) direktiv 2006/114/EF<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="STAR" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0029"><P>Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af <DATE ISO="20061212">12.12.2006</DATE> om vildledende og sammenlignende reklame (kodificeret udgave) (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="376" PAGE.FIRST="21" DATE.PUB="2006">EUT 2006, L 376, s. 21</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE> fortsat anvendelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="STAR" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0030"><P>Jf. mit forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Abcur</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-544/13 og C-545/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:136">EU:C:2015:136</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0075">75</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0083">83</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">V –</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Forslag til afgørelse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0047"><NO.P>47.</NO.P><TXT>På baggrund af ovenstående betragtninger foreslår jeg, at Domstolen besvarer de spørgsmål, som Bundesgerichtshof (forbundsdomstolen) har forelagt, således:</TXT><P><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0042" REF.END="QE0042"/>1)</NO.P><TXT>Artikel 2, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af <DATE ISO="20011106">6. november 2001</DATE> om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/26/EU af <DATE ISO="20121025">25. oktober 2012</DATE>, er ikke til hinder for en national bestemmelse som § 21, stk. 2, nr. 1, i Arzneimittelngesetz (lægemiddelloven), hvorefter der ikke kræves tilladelse til et lægemiddel, der er beregnet til brug hos mennesker, og som, fordi det påviseligt ofte bliver ordineret af læger eller tandlæger, for så vidt angår de væsentlige produktionstrin for sådanne produkter og inden for rammerne af normal apoteksdrift fremstilles på et apotek i en mængde på op til 100 pakninger om dagen, der er færdige til udlevering, og som er beregnet til at blive udleveret inden for rammerne af den eksisterende tilladelse til apoteksdrift.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Såfremt Domstolen ikke måtte følge den i ovenstående punkt foreslåede fortolkning og er af den opfattelse, at betingelserne i artikel 2, stk. 1, i direktiv 2001/83 er opfyldt, er artikel 3, nr. 2), i direktiv 2001/83 ikke til hinder for en national bestemmelse som § 21, stk. 2, nr. 1, i Arzneimittelngesetz (lægemiddelloven), hvorefter der ikke kræves tilladelse til et lægemiddel, der er beregnet til brug hos mennesker, og som, fordi det påviseligt ofte bliver ordineret af læger eller tandlæger, for så vidt angår de væsentlige produktionstrin for sådanne produkter og inden for rammerne af normal apoteksdrift fremstilles på et apotek i en mængde på op til 100 pakninger om dagen, der er færdige til udlevering, og som er beregnet til at blive udleveret inden for rammerne af den eksisterende tilladelse til apoteksdrift, forudsat at forskrifterne i en farmakopé overholdes.<QUOT.END REF.START="QS0042" CODE="00AB" ID="QE0042"/></TXT></NP></ITEM></LIST></P></NP.ECR></GR.SEQ></CONTENTS.CONCLUSION></CONCLUSION>