1993R0404 — DA — 01.01.2007 — 008.001


Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

►B

RÅDETS FORORDNING (EØF) Nr. 404/93

af 13. februar 1993

om den fælles markedsordning for bananer

(EFT L 047, 25.2.1993, p.1)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  No

page

date

 M1

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 3518/93 af 21. december 1993

  L 320

15

22.12.1993

►M2

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 3290/94 af 22. december 1994

  L 349

105

31.12.1994

►M3

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1637/98 af 20. juli 1998

  L 210

28

28.7.1998

 M4

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1257/1999 af 17. maj 1999

  L 160

80

26.6.1999

►M5

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 216/2001 af 29. januar 2001

  L 31

2

2.2.2001

►M6

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 2587/2001 af 19. december 2001

  L 345

13

29.12.2001

►M7

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 2013/2006 af 19. december 2006

  L 384

13

29.12.2006


Ændret ved:

 A1

Akt vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union

  L 236

33

23.9.2003



NB: I denne konsoliderede udgave forekommer henvisninger til den europæiske regningsenhed og/eller ecuen. Begge skal fra den 1. januar 1999 forstås som henvisninger til euroen — Rådets forordning (EØF) nr. 3308/80 (EFT L 345 af 20.12.1980, s. 1) og Rådets forordning (EF) nr. 1103/97 (EFT L 162 af 19.6.1997, s. 1).




▼B

RÅDETS FORORDNING (EØF) Nr. 404/93

af 13. februar 1993

om den fælles markedsordning for bananer



RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, særlig artikel 42 og 43,

under henvisning til protokollen om toldkontingentet for indførsel af bananer, som er bilag til den i Traktatens artikel 136 fastsatte gennemførelseskonvention om de oversøiske landes og territoriers associering med Fællesskabet, særlig stk. 4,

under henvisning til forslag fra Kommissionen ( 1 ),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet ( 2 ),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg ( 3 ), og

ud fra følgende betragtninger:

Fællesmarkedets funktion og udvikling bør, for så vidt angår landbrugsvarer, ledsages af udformningen af en fælles landbrugspolitik, der navnlig skal omfatte fælles markedsordninger på landbrugsområdet, der kan antage forskellige former efter produkternes art;

i de bananproducerende medlemsstater findes der nationale markedsordninger, der tager sigte på at sikre, at producenterne kan afsætte produktionen på hjemmemarkedet, samt at de har indtægter, der står i det rette forhold til produktionsomkostningerne; de nationale markedsordninger indeholder kvantitative restriktioner, som hindrer gennemførelsen af et fælles marked for bananer; visse medlemsstater, der ikke producerer bananer, giver markedsføring af bananer med oprindelse i AVS-staterne en fortrinsstilling, mens andre har en liberal importordning; et enkelt land har endog en favorabel toldordning; de forskellige ordninger skader bananers frie bevægelighed inden for Fællesskabet og gennemførelsen af en fælles samhandelsordning med tredjelande; med henblik på gennemførelsen af det indre marked er det nødvendigt at indføre en afbalanceret og smidig fælles markedsordning for bananer, som skal afløse de forskellige nationale ordninger;

samtidig med at Fællesskabet overholder fællesskabspræferencen samt sine forskellige internationale forpligtelser, bør den fælles markedsordning skabe mulighed for, at bananer, der er produceret i Fællesskabet og i AVS-staterne, som er de traditionelle leverandører, kan afsættes på EF-markedet til priser, der er rimelige for både producenter og forbrugere, dog uden at indførslen af bananer med oprindelse i andre tredjelande derved skades, og på en sådan måde, at der sikres producenterne tilstrækkelige indkomster;

for at markedet kan forsynes med produkter af en ensartet og tilfredsstillende kvalitet med respekt for særlige egenskaber og for de forskellige sorter, der produceres, og for at sikre, at EF-produkterne afsættes til priser, der sikrer en rimelig indtægt, bør der fastsættes fælles kvalitetsnormer for friske bananer og om fornødent handelsnormer for produkter forarbejdet på basis af bananer;

for at EF-producerede bananer kan give så store indtægter som muligt, bør der, f.eks. ved etableringsstøtte, tilskyndes til dannelse af producentorganisationer; for at disse organisationer kan spille en effektiv rolle i forbindelse med koncentration af udbuddet, bør medlemmerne forpligte sig til at afsætte deres samlede produktion igennem dem; samtidig bør andre typer sammenslutninger tillades, som f.eks. omfatter producentorganisationer og repræsentanter fra andre niveauer med tilknytning til området; der bør senere fastsættes vilkår for, hvordan sådanne sammenslutninger, der repræsenterer forskellige aktiviteter på området, kan gennemføre aktioner af fælles interesse og udbrede deres regler på lokalt og regionalt plan til at omfatte ikke-medlemmer; organisationerne kan desuden blive hørt, når der udarbejdes programmer, og spille en aktiv rolle, når der gennemføres strukturforanstaltninger som led i markedsordningen;

de strukturelle mangler, der begrænser EF-produkternes konkurrenceevne, bør afhjælpes, navnlig for at øge produktiviteten; med henblik herpå bør der for hvert produktionsområde vedtages programmer, der indgår i fællesskabsstøtterammerne, som led i et samarbejde mellem Kommissionen, de nationale og de regionale myndigheder, hvor de ovennævnte organisationer inden for området i så vidt omfang som muligt inddrages ved udarbejdelsen af handlingsplanerne;

de nationale markedsordninger har indtil nu givet bananproducenterne mulighed for at opnå tilstrækkelige indtægter fra markedet til at dække produktionsomkostningerne og opretholde produktionen; gennemførelsen af den fælles markedsordning må ikke bringe producenterne i en situation, der er ringere end den nuværende, og kan indebære et ændret prisniveau på markederne, hvorfor der bør fastsættes en udligningsstøtte for at dække det indkomsttab, der kan følge af anvendelsen af den nye ordning, og opretholde EF-produktionen med de omkostninger, der skyldes de særlige strukturforhold, så længe strukturforanstaltningerne ikke har medført ændringer af disse; støtten bør tilpasses under hensyntagen til produktivitetsforbedringerne og udviklingen af de forskellige kvaliteter;

i visse meget begrænsede, bananproducerende områder i Fællesskabet, som er kendetegnet ved særlig dårlige produktionsvilkår for bananer, og som er mere egnede til andre afgrøder, bør der tilskyndes til definitivt ophør med banandyrkning, idet der ydes en præmie for ophør med bananproduktion; for at begrænse de økonomiske omkostninger herved, bør rydningen gennemføres så hurtigt som muligt;

der bør hvert år udarbejdes en prognose for EF-produktionen og -forbruget; prognosen bør kunne revideres i løbet af året under hensyn til f.eks. særlige vejrforhold;

for at muliggøre en tilfredsstillende afsætning af de bananer, der høstes i Fællesskabet, samt af produkter med oprindelse i AVS-staterne inden for rammerne af aftalerne under Lomé-konventionen, så vidt muligt under opretholdelse af de traditionelle handelsstrømme, bør der hvert år åbnes et toldkontingent; inden for dette kontingent opkræves der for importen af bananer fra tredjelande en toldafgift på 100 ECU pr. ton, hvilket svarer til den toldafgift i den fælles toldtarif, der opkræves for øjeblikket, hvorimod den ikke-traditionelle indførsel af bananer fra AVS-staterne er omfattet af en nultold i overensstemmelse med ovennævnte aftalter; kontingentmængden bør kunne ændres for at tage hensyn til udviklingen i Fællesskabets efterspørgsel, som konstateret i prognosen;

indførsel uden for toldkontingentet skal være belagt med en afgift, der er tilstrækkelig høj til, at afsætningen kan foregå under vilkår, der er acceptable for EF-produktionen og for de traditionelle AVS-mængder;

den traditionelle indførsel af bananer fra AVS-staterne finder sted uden for nultold-kontingentet inden for rammerne af de traditionelle mængder, der tager hensyn til specifikke investeringer, der allerede er foretaget som led i produktionsforøgelsesprogrammer;

for at efterkomme ovennævnte mål og samtidig tage hensyn til de særlige vilkår, der gør sig gældende for afsætning af bananer, bør toldkontingentet forvaltes således, at der skelnes mellem på den ene side erhvervsdrivende, der tidligere har markedsført bananer fra tredjelande og ikke-traditionelle AVS-bananer, og på den anden side erhvervsdrivende, der tidligere har markedsført bananer produceret i Fællesskabet samt traditionelle AVS-bananer, samtidig med at der afsættes en mængde til nye erhvervsdrivende, der for nylig har nedsat sig eller agter at nedsætte sig som handlende inden for denne sektor;

for ikke at bringe forstyrrelser i de nuværende handelsforbindelser og samtidig give mulighed for en vis udvikling i handelsstrukturerne, bør der udstedes importlicenser til den enkelte erhvervsdrivende i hver af ovennævnte kategorier på grundlag af den gennemsnitlige årlige mængde bananer, som han har markedsført i de tre foregående år, for hvilke der foreligger statistikker;

i forbindelse med fastsættelsen af de supplerende kriterier, som de erhvervsdrivende skal opfylde, skal Kommissionen lade sig lede af princippet om, at licenser skal udstedes til fysiske eller juridiske personer, som har påtaget sig den handelsmæssige risiko ved markedsføring af bananer, samt af behovet for at undgå at forstyrre normale handelsmæssige forbindelser mellem personer i forskellige led i markedsføringskæden;

af hensyn til handelsstrukturerne skal opgørelserne af erhvervsdrivende og fastsættelsen af de handelsmængder, der skal lægges til grund som reference for udstedelse af licenser, foretages af medlemsstaterne på grundlag af bestemmelser og kriterier, der fastsættes af Kommissionen;

overvågningen af indførslen navnlig inden for rammerne af toldkontingentet nødvendiggør en importlicensordning med sikkerhedsstillelse;

Kommissionen bør have mulighed for at træffe passende foranstaltninger til at imødegå forstyrrelser og trusler om alvorlige forstyrrelser, som kan bringe målene i Traktatens artikel 39 i fare;

visse støtteformer kan udgøre en hindring for den fælles markedsordning; derfor bør de bestemmelser i Traktaten, som giver mulighed for at vurdere den af medlemsstaterne ydede nationale støtte og at forbyde støtte, som er uforenelig med det fælles marked, anvendes for bananer;

for at lette gennemførelsen af de påtænkte bestemmelser bør der fastlægges en procedure, ved hvilken der inden for rammerne af en forvaltningskomité etableres et snævert samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen;

den fælles markedsordning for bananer bør på passende måde tage hensyn til målene i Traktatens artikel 39 og 110;

når den fælles markedsordning erstatter de forskellige nationale ordninger ved denne forordnings ikrafttræden, kan det medføre en forstyrrelse af det indre marked; der bør derfor skabes mulighed for, at Kommissionen fra den 1. juli 1993 kan træffe alle de overgangsforanstaltninger, der er nødvendige for at afhjælpe vanskelighederne ved den nye ordnings iværksættelse;

anvendelsesområdet for Rådets forordning (EØF) nr. 1319/85 af 23. maj 1985 om udbygning af kontrolordningen vedrørende anvendelsen af fællesskabsforskrifterne for frugt og grønsager ( 4 ) bør udvides, således at nævnte forordning giver mulighed for at kontrollere, om de gældende normer for bananer overholdes;

banandyrkningen har stor social, økonomisk, kulturel og miljømæssig betydning i følgende områder inden for Fællesskabet: de franske oversøiske departementer, Madeira, Azorerne, Algarve, Kreta, Lakonien og De Kanariske Øer, der alle er karakteriseret ved deres ø-karakter, deres fjerne beliggenhed og deres strukturelle tilbageståenhed, som i visse tilfælde forværres af deres økonomiske afhængighed af denne afgrøde;

efter en midlertidig anvendelsesperiode samt inden udgangen af det tiende år efter denne forordnings ikrafttræden bør det undersøges, hvorledes ordningen fungerer, med henblik på at fastlægge den nye ordning, der derefter skal anvendes —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:



▼M6

Artikel 1

1.  Der indføres en fælles markedsordning for bananer.

2.  Den fælles markedsordning gælder for følgende produkter:



KN-kode

Varebeskrivelse

0803 00 19

Bananer, friske, med undtagelse af pisang

ex080300 90

Bananer, tørrede, med undtagelse af pisang

ex081295 90

Foreløbigt konserverede bananer

ex081350 99

Blandinger med indhold af tørrede bananer

1106 30 10

Mel, semulje og pulver af bananer

ex200600 99

Bananer tilberedt med sukker

ex200710 99

Homogeniserede tilberedninger af bananer

ex200799 39ex200799 58ex200799 98

Syltetøj, gelé, marmelade, puré eller mos af bananer

ex200892 59ex200892 78ex200892 93ex200892 98

Blandinger med indhold af bananer, tilberedt eller konserveret på anden måde

ex200899 49ex200899 68ex200899 99

Bananer, tilberedt eller konserveret på anden måde

ex200980 35ex200980 38ex200980 79ex200980 86ex200980 89ex200980 99

Banansaft

3.  Produktionsåret strækker sig fra den 1. januar til den 31. december.

▼B



AFSNIT I

Fælles kvalitets- og handelsnormer

Artikel 2

1.  Der fastsættes kvalitetsnormer for bananer, der i frisk tilstand skal leveres til forbrugeren, under hensyntagen til de forskellige sorter, der produceres i øjeblikket, med undtagelse af pisang.

2.  Der kan ligeledes fastsættes handelsnormer for produkter forarbejdet på basis af bananer.

Artikel 3

1.  Medmindre Kommissionen vedtager en undtagelse efter proceduren i artikel 27, må produkter, der er undergivet fælles normer, kun afsættes inden for Fællesskabet, såfremt de er i overensstemmelse med normerne.

2.  For at undersøge, om produkterne er i overensstemmelse med kvalitetsnormerne, gennemfører de af medlemsstaterne udpegede organer en overensstemmelseskontrol.

Artikel 4

Kvalitets- og handelsnormerne, de afsætningsled, som produkterne skal gennemgå for at være i overensstemmelse med normerne, samt de foranstaltninger, der skal sikre ensartet anvendelse af bestemmelserne i artikel 2 og 3, herunder kontrolforanstaltninger, vedtages efter proceduren i artikel 27.

▼M7 —————

▼B



AFSNIT IV

Ordning for samhandelen med tredjelande

▼M2

Artikel 15

1.  Medmindre andet er fastsat i denne forordning, anvendes toldsatserne i den fælles toldtarif for de i artikel 1, stk. 2, nævnte produkter.

2.  For at undgå eller afhjælpe skadelige virkninger for EF-markedet af import af nogle af de i artikel 1, stk. 2, nævnte produkter, pålægges importen til satsen i den fælles toldtarif af en eller flere af disse produkter en tillægsimporttold, hvis betingelserne i artikel 5 i den aftale om landbrug, der er indgået i overensstemmelse med traktatens artikel 228 under de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguay-rundens regi, er opfyldt, undtagen i tilfælde hvor importen ikke risikerer at skabe forstyrrelser på EF-markedet, eller virkningerne ikke står i forhold til det mål, der søges opnået.

3.  De udløsningspriser, under hvilke der kan pålægges en tillægsimporttold, er dem, Fællesskabet meddeler Verdenshandelsorganisationen.

De mængder, der skal overskrides, for at der pålægges en tillægsimporttold, fastlægges navnlig på grundlag af importen til Fællesskabet i de tre år forud for det år, hvori de i stk. 1 nævnte skadelige virkninger opstår eller vil kunne opstå.

4.  De importpriser, der tages i betragtning ved pålæggelse af en tillægsimporttold, fastlægges på grundlag af cif-importpriserne for den pågældende sending.

Med henblik herpå kontrolleres cif-importpriserne på grundlag af de repræsentative priser for det pågældende produkt på verdensmarkedet eller EF-importmarkedet.

5.  Kommissionen fastsætter gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel ifølge proceduren i artikel 27. De omfatter navnlig:

a) en fastlæggelse af de produkter, for hvilke der kan anvendes tillægsimporttold i henhold til artikel 5 i landbrugsaftalen

b) de øvrige kriterier, som er nødvendige for at sikre, at stk. 1 anvendes i overensstemmelse med artikel 5 i nævnte aftale.

▼M3 —————

▼M7 —————

▼B



AFSNIT V

Almindelige bestemmelser

Artikel 21

1.  Medmindre andet er fastsat i denne forordning, er det forbudt ved indførsel af de i artikel 1 anførte produkter:

— at opkræve afgifter med samme virkning som told

— at anvende kvantitative begrænsninger eller tilsvarende foranstaltninger.

▼M7 —————

▼M2

Artikel 22

De almindelige regler for fortolkningen af den kombinerede nomenklatur og de særlige regler for dens anvendelse gælder ved tariferingen af de produkter, der er omfattet af denne forordning; den toldnomenklatur, der følger af anvendelsen af denne forordning, optages i den fælles toldtarif.

Artikel 23

1.  Bliver Fællesskabets marked for et eller flere af de i artikel 1 nævnte produkter på grund af importen eller eksporten udsat for eller truet af alvorlige forstyrrelser, som kan bringe virkeliggørelsen af de i traktatens artikel 39 nævnte mål i fare, kan der anvendes egnede foranstaltninger i samhandelen med tredjelande, indtil forstyrrelsen eller truslen herom er ophørt.

Rådet, der træffer aførelse på forslag af Kommissionen efter afstemningsproceduren i traktatens artikel 43, stk. 2, vedtager de generelle gennemførelsesbestemmelser til dette stykke, og fastsætter de tilfælde, hvor medlemsstaterne kan træffe retsbevarende foranstaltninger, samt grænserne herfor.

2.  Indtræder den i stk. 1 nævnte situation, træffer Kommissionen på begæring af en medlemsstat eller på eget initiativ bestemmelse om de nødvendige foranstaltninger, som meddeles medlemsstaterne og straks bringes i anvendelse. Har Kommissionen fået forelagt en begæring fra en medlemsstat, træffer den afgørelse herom senest tre arbejdsdage efter begæringens modtagelse.

3.  Enhver medlemsstat kan inden for en frist på tre arbejdsdage efter meddelelsesdagen indbringe den af Kommissionen trufne foranstaltning for Rådet. Rådet træder straks sammen. Det kan ved kvalificeret flertal ændre eller ophæve den pågældende foranstaltning.

4.  Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel efter proceduren i artikel 27.

5.  Denne artikel anvendes under iagttagelse af de forpligtelser, der følger af de aftaler, som er indgået i overensstemmelse med traktatens artikel 228, stk. 2.

▼B

Artikel 24

Medmindre andet bestemmes i denne forordning, finder Traktatens artikel 92, 93 og 94 anvendelse på produktion af og handel med de i artikel 1 i denne forordning nævnte produkter.

▼M7 —————

▼M6 —————

▼M6

Artikel 27

▼M7

1.  Kommissionen bistås af Forvaltningskomitéen for Friske Frugter og Grøntsager, jf. artikel 46, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2200/96.

Henvisninger til Forvaltningskomitéen for Bananer anses for henvisninger til den komité, der er nævnt i første afsnit.

▼M6

2.  Når der henvises til denne artikel, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.

Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til en måned.

3.  Komitéen vedtager selv sin forretningsorden.

▼B

Artikel 28

Komitéen kan undersøge ethvert andet spørgsmål, som formanden på eget initiativ eller på begæring af en medlemsstats repræsentant forelægger den.

▼M7

Artikel 29

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre denne forordning.

▼M7

Artikel 29a

Gennemførelsesbestemmelserne til denne forordning vedtages efter proceduren i artikel 27, stk. 2.

▼M7 —————

▼B

Artikel 33

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 1. juli 1993.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

▼M5 —————



( 1 ) EFT nr. C 232 af 10. 9. 1992, s. 3.

( 2 ) EFT nr. C 21 af 25. 1. 1993.

( 3 ) EFT nr. C 19 af 25. 1. 1993, s. 99.

( 4 ) EFT nr. L 137 af 27. 5. 1985, s. 39.