Europa-Parlamentets beslutning med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2003, Sektion VIII — Den Europæiske Ombudsmand
EU-Tidende nr. L 196 af 27/07/2005 s. 0058 - 0059
EU-Tidende nr. 033 E af 09/02/2006 s. 0219 - 0220
Europa-Parlamentets beslutning med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2003, Sektion VIII — Den Europæiske Ombudsmand EUROPA-PARLAMENTET, der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2003 [1], der henviser til forvaltningsregnskab og balance for regnskabsåret 2003 (C6-0021/2005), der henviser til Revisionsrettens årsberetning for regnskabsåret 2003 med institutionernes svar [2], der henviser til Revisionsrettens erklæring om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. EF-traktatens artikel 248 [3], der henviser til EF-traktatens artikel 272, stk. 10, og artikel 275 og 276, der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget [4], særlig artikel 50, artikel 86, stk. 4, og artikel 145, 146 og 147, der henviser til finansforordningen af 21. december 1977 vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget [5], der henviser til forretningsordenens artikel 71 og bilag V, der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A6-0066/2005), Revisionsrettens årsberetning 1. konstaterer, at Den Europæiske Ombudsmand administrerede et budget på 4438653,00 EUR, hvoraf 91,29 % (4052488 EUR) blev forpligtet og 87,65 % (3551999,59 EUR) blev udnyttet; 2. konstaterer, at Den Europæiske Ombudsmand forklarer den lavere budgetgennemførelse i 2003 med overgangsperioden i forbindelse med den tidligere ombudsmands fratræden og valget af den nye ombudsmand; 3. konstaterer, at Revisionsretten ikke har fremsat bemærkninger til gennemførelsen af budgettet; vil derfor gerne vide, hvordan Revisionsretten agter at vurdere Den Europæiske Ombudsmands budgetgennemførelse i fremtiden; 4. konstaterer imidlertid, at Europa-Parlamentet afgav positiv udtalelse om Den Europæiske Ombudsmands arbejde på grundlag af hans årsberetning [6]; noterer sig, at 75 % af de modtagne klager faldt uden for Den Europæiske Ombudsmands mandat, og at Den Europæiske Ombudsmand kun behandlede 363 klager, selv om der i alt var modtaget 2611; Opfølgning af dechargeproceduren for 2002 5. glæder sig over de omfattende oplysninger, Budgetkontroludvalget har modtaget fra den Europæiske Ombudsmand med skrivelsen af 13. december 2004; 6. noterer sig dokumenterne vedrørende rammeaftalen mellem Europa-Parlamentet og Den Europæiske Ombudsmand om administrativ og finansiel assistance; noterer sig endvidere, at Europa-Parlamentet er den finansielle initiativtager med hensyn til afsnit I vedrørende personale; 7. gør opmærksom på, at Den Europæiske Ombudsmand har undersøgt, hvordan han billigt kunne rejse regelmæssigt til lufthavnene i Frankfurt og Zürich; konstaterer, at Europa-Parlamentet og Den Europæiske Ombudsmand har aftalt, at Europa-Parlamentet skal lease en ekstra tjenestevogn, som skal stilles til Ombudsmandens rådighed mod betaling af de månedlige udgifter; ønsker at blive underrettet om den endelige løsning; Den anvisningsberettigede og den interne revisors årsberetninger 8. glæder sig over, at Den Europæiske Ombudsmand velvilligt har udleveret den anvisningsberettigedes og den interne revisors årsberetninger, herunder revisionserklæringen; 9. konstaterer, at Den Europæiske Ombudsmands kontor har udviklet software til et sagsstyringssystem på basis af et system, der benyttes af en belgisk ombudsmand; 10. bemærker, at gennemførelsen af finansforordningen har lagt et enormt pres på Den Europæiske Ombudsmands administration; lykønsker Ombudsmanden med den hurtige gennemførelse af finansforordningens bestemmelser, og anmoder Ombudsmanden om at forelægge Europa-Parlamentet en oversigt over problemer med gennemførelsen af finansforordningen; 11. anmoder Ombudsmanden om at aflægge beretning i tide inden 2004-dechargeproceduren om fremskridt i forbindelse med uddannelsen af finansielle aktører ved hjælp af faglige uddannelseskurser; 12. glæder sig over den klare strukturering af den interne revisors årsberetning nr. 4/2002, hvori det hedder: "The initial findings did not reveal any areas of significant risk to budgetary implementation to the EO [Den Europæiske Ombudsmand] …" [7]; konstaterer desuden, at der er blevet udarbejdet handlingsplaner, som vil muliggøre en yderligere opstramning af kontrollen. [1] EUT L 54 af 28.2.2003, s. 1. [2] EUT C 293 af 30.11.2004, s. 1. [3] EUT C 294 af 30.11.2004, s. 99. [4] EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1. [5] EFT L 356 af 31.12.1977, s. 1. [6] Vedtagne tekster af 18.11.2004, P6_TA(2004) 0065. [7] Den interne revisors beretning nr. 4/2002, s. 5. --------------------------------------------------