European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

C-udgaven


C/2025/1616

12.3.2025

Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag M.11911 – ETA / SPL / SP MOBILITY)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(C/2025/1616)

1.   

Den 4. marts 2025 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion.

Anmeldelsen vedrører følgende virksomheder:

—

Red Hexagon Energy Transition Asia Fund SCSp (»ETA«, Luxembourg), der kontrolleres af HSBC Holdings plc (Det Forenede Kongerige)

—

Singapore Power Limited (»SPL«, Singapore), der tilhører koncernen Temasek Holdings (Private) Limited (»Temasek«, Singapore)

—

SP Mobility Pte. Ltd. (»SP Mobility«, Singapore), der i øjeblikket kontrolleres af SPL.

ETA og SPL erhverver fælles kontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), og artikel 3, stk. 4, over SP Mobility.

Den planlagte fusion gennemføres ved opkøb af aktier og gennem en kontrakt.

2.   

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

—

ETA er en fond for energiomstillingsinfrastruktur (»ETI«), som investerer i virksomheder, der udvikler, ejer og/eller driver ETI-aktiver i Asien

—

SPL er en del af en forsyningskoncern i Asien-Stillehavsområdet, som ejer og driver el- og gastransmissions- og distributionsvirksomheder i Singapore og Australien samt bæredygtige energiløsninger i Singapore, Kina, Vietnam og Thailand. Temasek er et singaporeansk statsejet multinationalt investeringsselskab.

3.   

SP Mobility er aktiv på følgende områder: virksomheden ejer og driver et opladningsnetværk for elektriske køretøjer i Singapore og leverer opladningstjenester for elektriske køretøjer på tværs af lokale detail-, handels-, industri- og boligområder.

4.   

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis er omfattet af fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om forenklet behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (2).

5.   

Kommissionen opfordrer alle interesserede tredjeparter til at fremsætte eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Angiv altid referencen:

M.11911 – ETA / SPL / SP MOBILITY.

Bemærkningerne kan sendes til Kommissionen pr. e-mail eller brev. Benyt venligst følgende kontaktoplysninger:

E-mail: COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu

Postadresse:

European Commission

Directorate-General for Competition

Merger Registry

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË


(1)   EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

(2)   EUT C 160 af 5.5.2023, s. 1.


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/1616/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)