(1)[…] artikel 286 [EF] bestemmer, at fællesskabsretsakter om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling og fri udveksling af personoplysninger gælder for fællesskabsinstitutionerne og -organerne.(2)En fuldt udviklet ordning for beskyttelse af personoplysninger kræver ikke blot, at der fastlægges rettigheder for de registrerede og forpligtelser for dem, som behandler personoplysningerne, men også, at der indføres passende sanktioner over for dem, som ikke overholder bestemmelserne, og at der oprettes en uafhængig kontrolmyndighed.

[…]

1.De institutioner og organer, som er oprettet ved eller på grundlag af traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber, i det følgende benævnt fællesskabsinstitutioner og -organer, sikrer i overensstemmelse med denne forordning beskyttelsen af fysiske personers grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, især retten til privatlivets fred, i forbindelse med behandling af personoplysninger, uden hverken at begrænse eller forhindre den frie udveksling af personoplysninger indbyrdes eller til modtagere, der er undergivet den nationale lovgivning i medlemsstaterne, der er vedtaget i medfør af direktiv 95/46[…].2.Den uafhængige kontrolmyndighed, som oprettes ved denne forordning (i det følgende benævnt europæisk tilsynsførende for databeskyttelse), påser, at denne forordnings bestemmelser overholdes i forbindelse med alle de behandlinger af personoplysninger, der finder sted i en fællesskabsinstitution eller et fællesskabsorgan.

I denne forordning forstås ved:

1.Denne forordning anvendes på behandling af personoplysninger, som finder sted i samtlige fællesskabsinstitutioner og -organer, i det omfang denne behandling er iværksat som led i udøvelsen af aktiviteter, der helt eller delvis hører under fællesskabsrettens anvendelsesområde.2.Denne forordning anvendes på behandling af personoplysninger, som helt eller delvis foretages ved hjælp af edb, samt på ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.

1.

Personoplysninger:

[…]

Behandling af personoplysninger må kun finde sted, hvis:

[…]

[…]

Med forbehold af artikel 4, 5, 6 og 10 må personoplysninger kun videregives til modtagere, som er undergivet den nationale lovgivning, der er vedtaget i medfør af direktiv 95/46[…]:

Den registrerede har ret til:

I [EU-traktaten, i den forud for Lissabontraktaten gældende affattelse] fastslås princippet om åbenhed i artikel 1, stk. 2, hvori det hedder, at traktaten udgør en ny fase i processen hen imod en stadig snævrere union mellem de europæiske folk, hvor beslutningerne træffes så åbent som muligt og så tæt på borgerne som muligt.

Åbenheden giver borgerne bedre mulighed for at deltage i beslutningsprocessen og sikrer forvaltningen en større legitimitet, effektivitet og gør den mere ansvarlig over for borgerne i et demokratisk system. Åbenhed bidrager til at styrke principperne om demokrati og respekt for de grundlæggende frihedsrettigheder som fastsat i artikel 6 i EU-traktaten [i den forud for Lissabontraktaten gældende affattelse] og i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder [herefter chartret].

(4)Formålet med nærværende forordning er at give retten til aktindsigt størst mulig virkning og at fastsætte de generelle principper herfor og begrænsninger heri i overensstemmelse med […] artikel 255, stk. 2[, EF].

[…]

1.Enhver unionsborger og enhver fysisk eller juridisk person, der har bopæl eller hjemsted i en medlemsstat, har ret til aktindsigt i institutionernes dokumenter med forbehold af de principper, betingelser og begrænsninger, der er fastsat i denne forordning.2.Institutionerne kan med forbehold af de samme principper, betingelser og begrænsninger give aktindsigt i dokumenter til enhver fysisk eller juridisk person, der ikke har bopæl eller hjemsted i en medlemsstat.3.Denne forordning finder anvendelse på alle dokumenter, som en institution er i besiddelse af, dvs. dokumenter, som den har udarbejdet eller modtaget, inden for alle Den Europæiske Unions aktivitetsområder.4.Med forbehold af artikel 4 og 9 gives der offentligheden adgang til dokumenterne, enten efter skriftlig begæring eller direkte i elektronisk form eller gennem et register. Navnlig skal der i overensstemmelse med artikel 12 sikres direkte adgang til dokumenter, som er udarbejdet eller modtaget i forbindelse med en lovgivningsprocedure.5.

Følsomme dokumenter som defineret i artikel 9, stk. 1, behandles efter en særlig procedure i overensstemmelse med den nævnte artikel.

[…]

1.

Institutionerne afslår at give aktindsigt i et dokument, hvis udbredelse ville være til skade for:

[…]

15[Bavarian Lager] blev stiftet den 28. maj 1992 med henblik på import af tysk øl bestemt til udskænkningssteder i Det Forenede Kongerige, navnlig i det nordlige England.16[Bavarian Lager] kunne imidlertid ikke sælge sit produkt, eftersom et betydeligt antal udskænkningssteder i Det Forenede Kongerige er bundet af eksklusive købsaftaler, hvorefter de er forpligtet til at aftage øl fra bestemte bryggerier.17I henhold til Supply of Beer (Tied estate) Order 1989 SI 1989/2390 (Det Forenede Kongeriges bekendtgørelse om afsætning af øl) er britiske bryggerier, der har interesser i mere end 2000 pubber, forpligtet til at give forpagterne af sådanne etablissementer mulighed for at købe øl hidrørende fra et andet bryggeri på betingelse af, at det pågældende øl som anført i bekendtgørelsens artikel 7, stk. 2, litra a), er cask-conditioned og har et alkoholindhold på mere end 1,2% vol. Denne bestemmelse betegnes i almindelighed Guest Beer Provision (herefter Guest Beer Provision).18De fleste ølmærker, der brygges uden for Det Forenede Kongerige, kan imidlertid ikke betragtes som cask-conditioned beers som omhandlet i Guest Beer Provision og er derfor ikke omfattet af denne bestemmelses anvendelsesområde.19[Bavarian Lager] fandt, at Guest Beer Provision var en foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ indførselsrestriktion og derfor uforenelig med EF-traktatens artikel 30 (efter ændring nu artikel 28 EF) og klagede derfor til Kommissionen ved skrivelse af 3. april 1993, som blev registreret under sagsnr. P/93/4490/UK.20Efter at have foretaget en nærmere undersøgelse besluttede Kommissionen den 12. april 1995 at indlede en procedure mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland i henhold til EF-traktatens artikel 169 (nu artikel 226 EF). Den 28. september 1995 underrettede Kommissionen [Bavarian Lager] om den pågældende undersøgelse og den 15. september 1995 om, at den havde tilstillet Det Forenede Kongerige en åbningsskrivelse. Den 26. juni 1996 besluttede Kommissionen at fremsætte en begrundet udtalelse over for Det Forenede Kongerige og offentliggjorde den 5. august 1996 en pressemeddelelse herom.21Den 11. oktober 1996 afholdtes [mødet den 11. oktober 1996] med deltagelse af repræsentanter for Kommissionens Generaldirektorat (GD) for det Indre Marked og Finansielle Tjenesteydelser, Det Forenede Kongeriges handels- og industriministerium og repræsentanter for Confédération des Brasseurs du Marché Commun (herefter CBMC). [Bavarian Lager] havde ved skrivelse af 27. august 1996 anmodet om at få lov til at overvære mødet [den 11. oktober 1996], men Kommissionen afslog at imødekomme anmodningen.22Den 15. marts 1997 meddelte Det Forenede Kongeriges handels- og industriministerium, at det påtænkte at ændre Guest Beer Provision, således at øl på flaske lovligt kunne videresælges på linje med øl fra andre leverandører, som om der var tale om cask-conditioned beer. Efter at Kommissionen to gange, nemlig den 19. marts 1997 og den 26. juni 1997, havde stillet sin beslutning om at fremsætte en begrundet udtalelse over for Det Forenede Kongerige i bero, meddelte chefen for andet kontor, Anvendelse af EF-traktatens artikel 30-36 (meddelelse, klager, overtrædelser mv.) samt fjernelse af handelshindringer, i Direktorat B, Fri bevægelighed for varer samt offentlige kontrakter, i GD for det Indre Marked og Finansielle Tjenesteydelser (GD XV) ved skrivelse af 21. april 1997 [Bavarian Lager], at på baggrund af forslaget om at ændre Guest Beer Provision var proceduren i henhold til […]traktatens artikel 169 blevet stillet i bero, og den begrundede udtalelse var ikke blevet fremsat over for Det Forenede Kongeriges regering. Han anførte, at den nævnte procedure ville blive indstillet, når den ændrede affattelse af Guest Beer Provision var trådt i kraft. Den nye affattelse af Guest Beer Provision fandt anvendelse med virkning fra den 22. august 1997. Følgelig blev den begrundede udtalelse aldrig fremsat over for Det Forenede Kongerige, og Kommissionen besluttede den 10. december 1997 at henlægge traktatbrudssagen.23Ved telefax af 21. marts 1997 anmodede [Bavarian Lager] med henvisning til adfærdskodeksen [for aktindsigt i Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT 1993 L 340, s. 41)] generaldirektøren for GD [for] det Indre Marked og Finansielle Tjenesteydelser om en kopi af den begrundede udtalelse. Der blev givet afslag på begæringen, ligesom der senere blev givet afslag på en ny begæring med samme indhold.24Ved [beslutning] af 18. september 1997 […] bekræftede Kommissionens generalsekretær afslaget på den begæring, der var fremsat over for generaldirektøren for GD for det Indre Marked og Finansielle Tjenesteydelser.25[Bavarian Lager] anlagde herefter sag, som blev registreret under T-309/97, ved Retten til prøvelse af beslutningen af 18. september 1997. Ved dom af 14. oktober 1999 i sagen Bavarian Lager mod Kommissionen (sag T-309/97, Sml. II, s. 3217) frifandt Retten Kommissionen, idet den fandt, at opretholdelsen af det omhandlede formål, nemlig at give medlemsstaten lejlighed til at bringe sine regler i overensstemmelse med traktatens regler på frivilligt grundlag [eller] i givet fald begrunde sin stillingtagen, ud fra hensynet til beskyttelse af den offentlige interesse begrundede afslag[et] på aktindsigt i et forberedende dokument vedrørende undersøgelsesfasen i forbindelse med proceduren i henhold til […]traktatens artikel 169.26Den 4. maj 1998 anmodede [Bavarian Lager] med henvisning til adfærdskodeksen [for aktindsigt i Rådets og Kommissionens dokumenter] Kommissionen om aktindsigt i alle de dokumenter, der var blevet tilført sagen P/93/4490/UK af elleve navngivne virksomheder og organisationer og af tre nærmere angivne person- eller virksomhedskategorier. Kommissionen gav afslag på den oprindelige begæring med den begrundelse, at adfærdskodeksen [kun] finder anvendelse på dokumenter, som Kommissionen har udarbejdet. Der blev givet afslag på den bekræftende begæring med den begrundelse, at Kommissionen ikke havde udarbejdet de omhandlede dokumenter, og at begæringen skulle rettes til ophavsmanden.27Den 8. juli 1998 indgav [Bavarian Lager] en klage, der blev registreret med sagsnr. 713/98/IJH, til Den Europæiske Ombudsmand, og ved skrivelse af 2. februar 1999 præciserede sagsøgeren, at denne ønskede oplyst navnene på de repræsentanter for CBMC, der havde deltaget i mødet den 11. oktober 1996, og navnene på de selskaber og personer, der var omfattet af de 14 kategorier, som [Bavarian Lager] havde identificeret i sin oprindelige begæring om aktindsigt i de dokumenter, som indeholdt bemærkninger fremsendt til Kommissionen inden for rammerne af sag P/93/4490/UK.28Efter en brevveksling mellem Den Europæiske Ombudsmand og Kommissionen meddelte Kommissionen Den Europæiske Ombudsmand i oktober og november 1999, at ud af de 45 skrivelser, den havde sendt til de berørte personer for at anmode om samtykke til at oplyse deres navne til [Bavarian Lager], havde Kommissionen modtaget 20 svar, hvoraf 14 var positive og 6 var negative. Kommissionen videregav navn og adresse på de personer, som havde accepteret, at deres navn blev offentliggjort. [Bavarian Lager] oplyste over for Den Europæiske Ombudsmand, at de af Kommissionen meddelte oplysninger fortsat var ufuldstændige.

[…]

107Hvad angår pligten til at godtgøre, at det var nødvendigt at videregive oplysningerne, jf. artikel 8, litra b), i forordning nr. 45/2001, bemærkes, at aktindsigt i dokumenter, som indeholder personoplysninger, hører under forordning nr. 1049/2001, og at den begærende part ifølge samme forordnings artikel 6, stk. 1, ikke er forpligtet til at begrunde sin begæring og derfor heller ikke skal godtgøre nogen form for interesse for at få aktindsigt i de omhandlede dokumenter […]. I de tilfælde, hvor personoplysninger videregives, for at artikel 2 i forordning nr. 1049/2001 skal finde anvendelse, hvorefter enhver unionsborger har ret til aktindsigt, er situationen omfattet af forordningens anvendelsesområde, og den begærende part skal derfor ikke godtgøre, at udleveringen er nødvendig i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 8, litra b), i forordning nr. 45/2001. Hvis man som en yderligere betingelse efter forordning nr. 45/2001 kræver, at den begærende part skal godtgøre, at videregivelsen er nødvendig, vil dette være i strid med formålet med forordning nr. 1049/2001, nemlig at give videst mulig aktindsigt i de dokumenter, som institutionerne har i deres besiddelse.108Eftersom der gives afslag på aktindsigt i henhold til artikel 4, stk. 1, litra b), i forordning nr. 1049/2001 i de tilfælde, hvor udbredelse vil være til skade for privatlivets fred og den enkeltes integritet, kan en videregivelse, som ikke er omfattet af denne undtagelse, i princippet ikke være til skade for den berørte persons legitime interesser, jf. artikel 8, litra b), i forordning nr. 45/2001.109Hvad angår den registreredes indsigelsesret fremgår det af artikel 18 i forordning nr. 45/2001, at den registrerede har ret til af vægtige legitime grunde, der vedrører den pågældendes særlige situation, til enhver tid at gøre indsigelse mod, at personoplysninger vedrørende ham selv gøres til genstand for behandling, undtagen i de tilfælde, der bl.a. er omfattet af nævnte forordnings artikel 5, litra b). Eftersom den behandling, som er omhandlet i forordning nr. 1049/2001, udgør en retlig forpligtelse i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 5, litra b), i forordning nr. 45/2001, har den registrerede derfor i princippet ingen indsigelsesret. Da artikel 4, stk. 1, litra b), i forordning nr. 45/2001 indeholder en undtagelse til denne retlige forpligtelse, skal der imidlertid på dette grundlag tages hensyn til, hvilken virkning det vil have at udlevere oplysningerne om den registrerede.

Den appellerede dom ophæves, i det omfang den annullerer den anfægtede beslutning.

Den appellerede dom ophæves.

Kommissionen gives medhold i sin appel, og dens påstande tages til følge.

Kommissionens appel forkastes i sin helhed.

Appellen forkastes i sin helhed.

Idet Retten konstaterede, at artikel 8, litra b), i forordning nr. 45/2001 ikke fandt anvendelse på den foreliggende sag, foretog den en fejlagtig fortolkning og anvendelse af artikel 4, stk. 1, litra b), i forordning nr. 1049/2001.