RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET om gennemførelsen, resultaterne og den samlede vurdering af det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne (2012) /* COM/2014/0562 final */
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL
EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET om gennemførelsen, resultaterne og den
samlede vurdering af det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem
generationerne (2012)
1.
Indledning
En højere
forventet levealder kombineret med lavere fødselsrater vil medføre en betydelig
aldring af Europas befolkning. Der er tendens til at overse den kendsgerning,
at aldring først og fremmest er en vigtig opnåelse, navnlig da det afspejler,
at det er lykkedes at nedbringe dødeligheden, samt potentialet ved et stigende
antal sunde og raske ældre mennesker. Ofte opfattes dette i stedet som en
trussel mod dynamikken i økonomien og bæredygtigheden for Europas højtudviklede
velfærdssystemer. I denne
forbindelse havde Kommissionen i september 2010[1] foreslået at
udpege året 2012 til det europæiske år for aktiv aldring. Kommissionen
påpegede, at en fastholdelse af solidariteten mellem generationerne navnlig vil
afhænge af, at det sikres, at gruppen af store årgange forbliver længere på
arbejdsmarkedet og forbliver sunde og aktive og klarer sig selv så længe som
muligt. Rådet og Europa-Parlamentet vedtog afgørelsen om dette europæiske år i
september 2011[2]
og tilføjede solidaritet mellem generationerne til titlen. I
overensstemmelse med afgørelsen om det europæiske år for aktiv aldring og
solidaritet mellem generationerne analyseres i denne rapport gennemførelsen,
resultaterne og de samlede virkninger af året på baggrund af konklusionerne i
en ekstern evaluering[3].
2.
Baggrund
2.1.
Forberedelse af det europæiske år for aktiv aldring
og solidaritet mellem generationerne
De første
anmodninger om et europæisk år for aktiv aldring og solidaritet mellem
generationerne blev fremsat under det slovenske formandskab i første halvår af
2008. Kommissionen iværksatte i juni 2009 en offentlig høring med det formål at
indsamle ideer og forslag fra de vigtigste interessenter og eksperter om,
hvordan man gennem et europæisk år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne
opnår den størst mulige virkning. Rådet
tilkendegav sin interesse i et sådant initiativ i november 2009, da det
opfordrede Kommissionen til at udvikle oplysningsaktiviteter for at fremme
aktiv aldring, herunder gennem et europæisk år[4]. Valget af temaer
var underlagt en omfattende strategi vedrørende beskæftigelse, sundhed og en
uafhængig tilværelse, deltagelse og solidaritet mellem generationerne og var i
overensstemmelse med forudgående analyser og politikinitiativer, som blev
gennemført om aktiv aldring på europæisk og internationalt plan, men ligeledes
i overensstemmelse med aktuelt påtrængende emner, navnlig inden for rammerne af
Europa 2020-strategien. Europa-Parlamentet arbejdede for at inddrage
solidaritet mellem generationerne[5].
Der var sammenfald
mellem det europæiske år og 10-års-jubilæet for den internationale
Madrid-handlingsplan for ældre[6],
hvori det blev fastslået, at det er et vigtigt udviklingsmål, at personer i
takt med, at de bliver ældre, stadig bør kunne deltage aktivt i det økonomiske,
sociale, kulturelle og politiske liv i deres samfund.
2.2.
Det europæiske år 2012 og dets målsætninger
Det europæiske
år 2012 tilsigtede at gribe fat om udfordringerne i forbindelse med et aldrende
Europa gennem aktiv aldring på områderne for beskæftigelse, deltagelse og en
uafhængig tilværelse ved at beskæftige sig med såvel ældre menneskers behov og
rettigheder som deres potentiale og bidrag til økonomien og samfundet. Det overordnede
formål med det europæiske år var at mobilisere relevante aktører til at fremme
aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne. Disse aktører omfatter
medlemsstaterne, deres regionale og lokale myndigheder, arbejdsmarkedets
parter, civilsamfundet og erhvervslivet, herunder SMV'er. De specifikke
mål er fastlagt i medfør af afgørelsens artikel 2 og kan sammenfattes på
følgende måde: • at
øge den generelle opmærksomhed vedrørende værdien af aktiv aldring og sikre, at
aktiv aldring tildeles en fremtrædende placering på den politiske dagsorden • at
stimulere debatten, udveksle information og udvikle gensidig læring for at
fremme politikker for aktiv aldring • at
skabe en ramme for engagement og konkret indsats fra Unionens og
medlemsstaternes side under inddragelse af interessenter • at
fremme aktiviteter, der vil bidrage til at bekæmpe diskrimination på grund af
alder[7],
overvinde aldersrelaterede stereotyper og fjerne hindringer.
2.3.
Ressourcer
I medfør af
afgørelsen om det europæiske år 2012 blev der vedtaget en budgetramme på 5 mio.
EUR for perioden mellem januar 2011 og december 2012. Der blev ikke tildelt
nogen nye bevillinger til det europæiske år, og midlerne blev hentet fra de
eksisterende finansielle bevillinger. Det europæiske års budget blev
hovedsageligt anvendt til at finansiere det europæiske års kommunikationsaktiviteter
(EU's hjemmeside, kommunikationsstøtte til medlemsstaterne, publikationer,
videoer, pressearbejde osv.), mens der blev afsat mindre beløb til
åbningskonferencen i Danmark og det afsluttende arrangement på Cypern samt den
eksterne evaluering af det europæiske år. I sammenligning
med andre nyligt gennemførte europæiske år rådede det europæiske år 2012 over
et langt mindre budget. Som en konsekvens heraf var det ikke muligt at yde
direkte støtte til medlemsstaterne. Det svækkede imidlertid ikke medlemsstaternes
engagement i det europæiske år 2012. De tilgængelige midler til
kommunikationsaktiviteter blev anvendt til at støtte adskillige aktiviteter på
nationalt plan. De
forvaltningsstrukturer og -værktøjer, der blev anvendt på EU-plan, blev af de eksterne
evalueringsansvarlige anset for at være hensigtsmæssige og velfungerende.
3.
Det europæiske år 2012: Gennemførelse og centrale
aktiviteter
3.1.
Aktiviteter på EU-plan
Størstedelen af
aktiviteterne på EU-plan var beregnet som støtte til interessenterne i
medlemsstaterne og havde til hensigt at lette deres medvirken i det europæiske
år. EU-programmet blev således gennemført i tæt samarbejde med nationale
koordinatorer for det europæiske år og koalitionen af interessenter. Den
vigtigste aktivitet på EU-plan var en kommunikations- og pr-kampagne, der blev
gennemført af en leverandør. Denne kampagnes
centrale omdrejningspunkt var hjemmesiden for det europæiske år[8],
som præsenterede oplysninger på 23 sprog, skønt meget af indholdet om konkrete
initiativer kun forelå på det pågældende lands nationale sprog samt på engelsk.
Webstedet indeholdt endvidere forslag til pr-materiale til brug for
interessenternes egne arrangementer. Kommunikationsleverandøren
opretholdt et netværk af forbindelser til medierne med det formål at nå mest
muligt ud til medierne (trykte medier/onlinemedier/audiovisuelle medier) i
forbindelse med centrale begivenheder. Disse begivenheder blev ligeledes
præsenteret i et nyhedsbrev, der udkom en gang om måneden. Der blev udgivet
fem publikationer til støtte for interessenterne. To af disse forelå inden det
europæiske år og indeholdt fakta og nøgletal, nemlig "Eurobarometer
Special Survey on Active Ageing" (Eurobarometers særlige
spørgeundersøgelse om aktiv aldring), der indeholdt landespecifikke faktablade
for 27 EU-lande og fem lande, der ikke er medlem af EU[9],
samtidig med at Eurostat udgav et statistisk portræt om aktiv aldring og
solidaritet mellem generationerne[10]. Lige inden det
europæiske år begyndte blev der også offentliggjort en brochure "How to
promote active ageing in Europe" (Fremme af aktiv aldring i Europa), som
var udarbejdet i fællesskab af Regionsudvalget og Age Europe-platformen, for at
gøre interessenterne opmærksomme på EU's støtteordninger, der kunne være
relevante i forbindelse med aktiv aldring. I brochuren opfordredes navnlig
regionale og lokale interessenter til at gøre bedst mulig brug af disse
ordninger. En af begrundelserne for ikke at stille et større budget for det
europæiske år 2012 til rådighed var faktisk, at mange aktiviteter kunne
finansieres gennem eksisterende programmer. Publikationen
"Social Europe Guide. Demography, active ageing and pensions" (Demografi,
aktiv aldring og pensionsordninger)[11]
indeholdt en oversigt over de vigtigste demografiske tendenser, som Europa står
over for, og de politiske reaktioner, som er nødvendige for at imødegå de
udfordringer, der opstår som følge af disse tendenser. Brochuren "The EU
contribution to Active Ageing and Solidarity between generations" (EU's
bidrag til aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne)[12]
indeholdt en mere detaljeret præsentation af de talrige EU-initiativer, der kan
støtte beslutningstagerne og interessenterne i medlemsstaterne i gennemførelsen
af dagsordenen for aktiv aldring. Det blev understreget heri, at der for at
fremme aktiv aldring er behov for politiktiltag på mange forskellige områder,
bl.a. på beskæftigelses-, pensions-, uddannelses-, sundheds-, innovations-,
forsknings-, transport-, IKT- og boligområdet. Kommissionen
tilrettelagde også flere arrangementer og konferencer i årets løb. Den eksterne
evaluering bekræftede disse arrangementers store bidrag til at indfri
målsætningerne for det europæiske år 2012. Det danske
EU-formandskab var vært for åbningsarrangementet med titlen "Stay Active –
what does it take" (Forbliv aktiv - hvad kræver det), som fandt sted i
København den 18.-19. januar 2012. Programmet, der forløb over to dage,
indeholdt taler fra to ministre fra den danske regering og to EU-kommissærer.
På møderne blev der behandlet en række emner, som f.eks.
arbejdsmarkedsspørgsmål, at forblive aktiv og sund, inklusion og
selvstændiggørelse, innovation og frivilligt arbejde. Konferencen "Reporting
on ageing and solidarity between generations" (Rapportering om aldring og
solidaritet mellem generationerne), som blev afholdt i Bruxelles den 19. og 20.
marts, havde til formål at give journalister mulighed for at udveksle
synspunkter om, hvordan man i medierne dækker emner, der er forbundet med aktiv
aldring og solidaritet mellem generationerne. Den 3. april
2012 forsøgte man på konferencen "European Innovation Partnership on
Active and Healthy Ageing: From plan to action" (Europæisk
innovationspartnerskab for aktiv og sund aldring: fra plan til handling) at
indhente synspunkter fra interessenter om gennemførelsen af partnerskabets
tiltag. Kommissær László Andor holdt åbningstalen, hvori han pegede på
synergieffekterne mellem det europæiske år 2012 og partnerskabet. Konferencen "Good
governance for active and healthy ageing" (God forvaltning af aktiv og
sund aldring), der blev afholdt i Bruxelles den 4. juni 2012, påviste, at
fremme af aktiv aldring kræver en integreret politik med inddragelse af
forskellige forvaltningsniveauer på forskellige politikområder. På konferencen
"Active ageing - the potential for society" (Aktiv aldring -
potentiale for samfundet), der blev afviklet den 9.-11. juli 2012 i Dublin og
åbnet af kommissæren for forskning og innovation, Máire Geoghegan Quinn, blev
der lagt vægt på de menneskelige og sociale aspekter og følger af aktiv aldring
samt på forholdet mellem aldring, økonomien og innovation. I tilknytning til
arrangementet blev der også undersøgt yderligere forskningsbehov, og
publikationen "Population ageing in Europe: facts, implications and
policies" (Aldring af befolkningen i Europa: Fakta, følger og politikker)
blev lanceret, hvori resultaterne af EU-finansieret forskning i demografi blev
forelagt. På Kommissionens
konference "One Step Up in later life: learning for active ageing and
intergenerational solidarity" (Et skridt opad senere i livet: Læring med
henblik på aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne), der blev
afviklet i Bruxelles den 19.-21. november 2012, deltog mange repræsentanter fra
de nationale myndigheder, herunder de nationale koordinatorer for
gennemførelsen af den europæiske dagsorden for voksenuddannelse, samt
internationale, europæiske og nationale interessenter fra videregående
uddannelsesinstitutioner og forskningsinstitutioner, arbejdsmarkedets parter,
erhvervslivet og projekter, der er finansieret under Grundtvig-programmet for
livslang læring. Konferencen resulterede i et memorandum og en række
baggrundspapirer om læring med henblik på aktiv og sund aldring og
beskæftigelse samt læring mellem generationerne. En
prisoverrækkelse for det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem
generationerne fandt sted den 13. november 2012 i Bruxelles. Ved denne
prisoverrækkelse blev personer og initiativer fremhævet, der havde ydet et
væsentligt bidrag til aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne. EU's
kommissær for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og
inklusion, László Andor, bekendtgjorde prismodtagerne inden for de syv
priskategorier. I forbindelse
med EU's årlige Access City Award, som blev overrakt af næstformand Viviane
Reding den 3. december 2012, blev der gjort særligt opmærksom på ældre
menneskers adgangsbehov. EU's jury bestod bl.a. af repræsentanter for ældreorganisationer.
Det afsluttende arrangement for det europæiske år 2012 "From visions to
actions" (Fra visioner til handling) blev afholdt i Nicosia den 10.
december 2012. Det begyndte med et indlæg af præsidenten for Republikken
Cypern, som blev efterfulgt af en tale af kommissær László Andor. Programmet
dækkede en række emner, herunder den nuværende situation vedrørende aldring i
Europa og det fortsat uudnyttede potentiale blandt ældre mennesker. Foruden de
aktiviteter, som blev iværksat af Kommissionen og formandskaberne, var visse
andre institutioner ligeledes aktive i løbet af det europæiske år, idet de
samarbejdede tæt med koalitionen af interessenter og civilsamfundet. Det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg var særligt aktivt i løbet af det europæiske år.
Det nedsatte en gruppe til at koordinere aktiviteter med relation til det
europæiske år. Denne gruppe tilrettelagde fem offentlige arrangementer
vedrørende forskellige emner samt en afsluttende konference for det europæiske
år[13]. Regionsudvalget
ydede også et vigtigt bidrag til det europæiske år og tilrettelagde et forum
den 14. februar 2014[14]
med sigte på at fremme nye initiativer på lokalt og regionalt plan samt at
opbygge nye partnerskaber for at fremme aktiv aldring og styrke solidaritet
mellem generationerne. Det europæiske
år 2012 drog også fordel af den stærke opbakning fra en bred koalition af
civilsamfundsorganisationer, der blev anført af Age Europe-platformen, som var
vokset til mere end 60 medlemmer. Medlemmer af koalitionen engagerede sig i
talrige initiativer i løbet af det europæiske år og udarbejdede en køreplan, der
blev forelagt på det europæiske års åbningskonference i København den 18.
januar 2012. Den stærke
komplementaritet mellem det europæiske år 2012 og andre igangværende politiske
aktiviteter, såsom hvidbogen om pensioner, det demografiske forum, det andet
sundhedsprogram, loven om tilgængelighed og navnlig det europæiske
innovationspartnerskab inden for aktiv og sund aldring, blev fremhævet i den
eksterne evaluering, afsnit 3.6.
3.2.
Gennemførelse i de deltagende lande
Alle deltagende
lande (27 EU-medlemsstater, Island, Liechtenstein og Norge) udnævnte hver en
national koordinator. Deres arbejde
startede i god tid forud for det europæiske år, og det første møde blev afholdt
den 30. november 2010. Den nationale koordinator forberedte nationale
aktiviteter og fremmede lokale og regionale aktiviteter og forsøgte at inddrage
alle relevante interessenter i det europæiske år. De forelagde Kommissionen de
nationale arbejdsprogrammer, hvoraf de planlagte nationale aktiviteter for 2012
fremgik[15]. De nationale
arbejdsprogrammer afspejlede forskellige politiske kontekster, navnlig vedrørende
behovene i forbindelse med aktiv aldring, politiske prioriteringer og fordeling
af kompetencer samt tilgængeligheden af ressourcer. Kommissionen foreslog
imidlertid visse fælles arrangementer og aktiviteter og støttede især
tilrettelæggelsen af nationale åbningsarrangementer og afsluttende
arrangementer og kampagnerne "Generations at School" og "Seniorforce
Day" samt den europæiske prisuddeling. Den eksterne evaluering bekræftede
relevansen af den gennemførte form for aktiviteter. Åbningsarrangementerne
omfattede samlet set 4 500 deltagere, hvorved der navnlig gennem
deltagelse af fremtrædende politikere blev vist en høj grad af politisk
opbakning. 15 lande havde
udnævnt 115 nationale ambassadører for det europæiske år 2012 for at nå ud til
et bredere publikum. Ambassadørerne havde forskellige baggrunde, herunder
ngo-repræsentanter, journalister, skuespillere og forretningsfolk. Antallet af
udnævnte ambassadører varierede fra en (i Estland, Ungarn og Polen) til 38 i
Østrig. Initiativet "Generations@school"
blev foreslået for at fejre den europæiske dag for solidaritet mellem
generationerne (29. april). Ideen hermed var at få ældre mennesker ud i skoler
og engagere elever og ældre mennesker i en dialog mellem generationerne. Dette
var en effektiv måde at nå ud til alle skoler på tværs af Europa og fremme
engagementet i det europæiske år på lokalt plan. Det bidrog ligeledes til at
tiltrække mediernes opmærksomhed, navnlig de lokale medier. Initiativet blev
bakket op af Kommissionen gennem dens kommunikationsleverandør, som sørgede for
en hjemmeside til dette formål, vejledende materiale, ressourcer og praktisk
støtte til visse lokale initiativer. Den europæiske "Seniorforce
Day" markerede den internationale dag for ældre (1. oktober) og tilsigtede
at mobilisere ældre som frivillige arbejdere. "Seniorforce Day"-initiativet
har modtaget bred opbakning fra hele Europa, og flagskibsarrangementer har
deltagelse af ledende politikere, embedsmænd og ngo-repræsentanter samt
personligheder, der optræder som ambassadører for det europæiske år 2012.
Kommissionen støttede 25 af disse arrangementer. I den eksterne evaluering blev
det imidlertid påvist, at interessen for dette initiativ ikke var så bred som i
tilfældet med Generations@school, sandsynligvis som følge af dette initiativs
sene bekendtgørelse og knap så præcise format (jf. s. 52 og 79 i den eksterne
evaluering). Det europæiske
år 2012 udløste et stort antal initiativer til fremme af aktiv aldring i
medlemsstaterne. Samlet set blev der, hvis man blot medregner de initiativer,
som fremgår af EU's hjemmeside, gennemført 748 nationale og tværnationale
initiativer i løbet af det europæiske år. Civilsamfundsorganisationer stod bag
291 af disse initiativer. Ifølge EU's hjemmeside var Tyskland, Spanien og
Italien de lande med flest initiativer efterfulgt af Frankrig, Østrig og Polen.
Disse aktiviteter lagde fortrinsvist vægt på at udveksle viden og erfaring og
på at skærpe interessen for emnet. I henhold til de
spørgeundersøgelser, der blev foretaget af den evalueringsansvarlige (jf.
afsnit 3.2 i den eksterne evaluering), var deltagelse i samfundet efterfulgt af
solidaritet mellem generationerne det emne, der opnåede størst opmærksomhed. Det
blev hilst velkommen, at det europæiske års tema var så bredt, at det var
muligt at dække en række forskellige emner, således at interessenterne kunne
vælge det, som var mest relevant, set fra deres synspunkt. Resultaterne af
onlinespørgeundersøgelsen af de nationale koordinatorer, viste, at de former
for aktiviteter, som blev gennemført, var hensigtsmæssige i forhold til
medlemsstaternes og EU-borgernes behov. De nationale koordinatorer og
interessenterne svarede, at de – ofte med støtte fra Kommissionens
kommunikationsleverandør – kunne vælge og tilpasse initiativerne i henhold til
deres egen kontekst og egne prioriteringer.
3.3.
Integration af ligestillingsaspektet og social
inklusion
Integration af
ligestillingsaspektet er blevet taget i betragtning siden forberedelsesfasen
for det europæiske år 2012 og afspejles tydeligt i koalitionen af interessenter
og i flere af medlemsstaternes arbejdsprogrammer. Mens der blev rettet særlig
opmærksomhed mod situationen for ældre kvinder, var der knap så megen
opmærksomhed på ældre mænds erfaringer. Kvinderne var godt repræsenterede
blandt de nationale koordinatorer og blandt talerne og deltagerne ved de
arrangementer, der blev afholdt i løbet af det europæiske år (jf. afsnit 5 i
den eksterne evaluering). Det europæiske
år 2012 dækkede også en bred vifte af handicaprelaterede emner, navnlig sundhed
og en uafhængig tilværelse for ældre. Initiativerne beskæftigede sig både på
EU-plan og på medlemsstaternes plan direkte og indirekte med handicap.
Aktiviteterne for det europæiske år 2012 sikrede i vid udstrækning, at
arrangementerne var tilgængelige, og greb ved flere lejligheder fat om
forskellige aspekter, såsom tegnsprog og personbefordring. EU's hjemmeside
indeholdt muligheder for at anvende en større skrifttype, men i den eksterne
evaluering blev det påpeget, at hjemmesiden kunne have været udformet på en endnu
mere tilgængelig måde for et større antal personer med handicaps, f.eks. blinde
og svagtseende, døve og hørehæmmede.
4.
Hvad opnåede det europæiske år 2012?
4.1.
Har det europæiske år 2012 indfriet dets
målsætninger?
Ifølge den
eksterne evaluering havde det europæiske år på såvel europæisk som nationalt plan
en positiv indvirkning på betingelserne for aktiv aldring. Det europæiske års
målsætninger og aktiviteter var relevante, og tilgangen var vellykket med
hensyn til at opfylde målsætningerne (øget opmærksomhed, stimulering af
debatten og gensidig læring, etablering af en ramme for engagement og konkret
indsats og bekæmpelse af diskrimination på grund af alder). Målsætningen med
hensyn til at øge opmærksomheden er i stor udstrækning blevet indfriet
gennem initiativer og arrangementer på EU-plan og nationalt plan, som oftest
var målrettet relevante organisationer og civilsamfundsgrupper frem for
enkeltpersoner. Initiativet
Generations@school mobiliserede cirka 480 skoler og omkring 27 000
deltagere, mens den europæiske prisuddeling udløste 1 300 henvendelser
(herunder størstedelen af arrangementerne under Generations@school). Den
europæiske "Seniorforce Day" omfattede mere end 11 000 deltagere.
Disse initiativer tiltrak meget opmærksomhed fra mediernes side til det
europæiske år 2012 og henledte opmærksomheden på de succeshistorier og positive
eksempler, der blev fremhævet i forbindelse med prisuddelingen. Samlet set
skabte det europæiske år 2012 en betydelig pressedækning med 6 162 trykte
artikler, 3 432 onlineartikler og 329 radio- og tv-udsendelser. Selv om EU's
websted var en vigtig ressource for interessenterne, tiltrak den med 212 822
unikke besøgende færre besøgende end EU's websteder for de foregående
europæiske år (400 000 registrerede besøgende for det europæiske år 2010
og 366 172 besøgende for det europæiske år 2011). Der bør dog tages højde
for, at 19 lande rådede over nationale websteder. På EU-plan var
der en begrænset grad af engagement på de sociale medier fra borgernes og
interessentrepræsentanters side, mens den var mere fremtrædende i visse lande.
I Spanien blev der f.eks. oprettet Facebook- og Twitter-konti for at dele og
udbrede oplysninger om det europæiske år 2012. Ifølge den spanske evaluering
blev det anslået, at man var nået ud til cirka 700 000 personer gennem
disse kanaler. Det lykkedes for
det europæiske år 2012 at stimulere den offentlige debat og fremme
gensidig læring i forbindelse med emnerne aktiv aldring og solidaritet
mellem generationerne. Især åbningsarrangementerne i København og i de
deltagende lande havde vigtige multiplikatoreffekter. Der blev tilrettelagt
flere supplerende dialogrelaterede arrangementer i alle deltagende lande i
løbet af det europæiske år. Der blev endvidere lagt kraftig vægt på formidling
af god praksis. EU-databasen var et virkningsfuldt instrument til at dele
oplysninger om succeshistorier og positive eksempler. En række nationale og
tværnationale projekter fremmede gensidig læring i løbet af det europæiske år. Behovet for at
bekæmpe diskrimination på grund af alder blev påpeget i forbindelse med
mange offentlige arrangementer og flere projekter. I denne sammenhæng blev
vigtigheden af at forbedre mulighederne for aktiv aldring inden for
beskæftigelse i særlig grad understreget. Det europæiske
år 2012 skabte faktisk en ramme for at indgå forpligtelser og gøre en
konkret indsats. Mobiliseringen af civilsamfundsorganisationer inden for
det europæiske års emne kan anses for at være et vigtigt resultat. Inddragelsen
af regionale og lokale forvaltninger var også betydelig, men fandt ikke sted i
alle lande. Det europæiske
år 2012 tilskyndede visse lande til enten at styrke den allerede eksisterende nationale
politiske dagsorden for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne
eller til at udvikle nye strategier. I januar 2012 iværksatte Østrig f.eks. en
føderal plan for ældre borgere. I Spanien blev der vedtaget en hvidbog, hvori
der blev foretaget en analyse af de vigtigste aspekter, som er afgørende for
ældre menneskers livskvalitet. I anledning af
det europæiske år iværksatte en række lande politiske programmer. Belgien
oprettede i november 2012 et nyt føderalt rådgivende råd for ældre. Irland
besluttede, at alle kommunale myndigheder i landet burde have deres eget ældrevenlige
distriktsprogram inden udgangen af 2013. I august 2012 vedtog Polen et
regeringsprogram for ældre borgeres sociale aktiviteter for årene 2012-2013.
4.2.
Hvad er virkningerne af det europæiske år 2012?
Gennem det europæiske
år 2012 er der blevet udviklet adskillige instrumenter til fremtidig politisk
udvikling. Visse vellykkede arrangementer og aktiviteter forekom i en ny udgave
i 2013, såsom det arrangement, der blev fremmet på EU-plan, "Generations@school".
De vejledende principper om aktiv aldring, som blev godkendt af EU's
socialministre den 6. december 2012[16],
sikrede vejledning på området for udvikling af bedre politikker for aldring. De 19 vejledende
principper er struktureret under titlerne på emnerne for det europæiske år,
herunder beskæftigelse, deltagelse i samfundet og en uafhængig tilværelse. De
henvender sig til medlemsstaterne og andre relevante forvaltningsniveauer og
organisationer, som kan spille en rolle med hensyn til at forbedre
betingelserne for aktiv aldring yderligere. Anvendelsen af disse vejledende
principper ville ligeledes bidrage til at opfylde målene for beskæftigelse og
fattigdomsbekæmpelse inden for rammerne af Europa 2020-strategien, især fordi
flere bliver længere tid på arbejdsmarkedet og optjener bedre
pensionsrettigheder. Et andet
instrument til fremme af en videre forfølgelse af målene for det europæiske år
2012 var udviklingen af et indeks for aktiv aldring[17],
som blev præsenteret under det afsluttende arrangement og udviklet i løbet af
det europæiske år i tæt samarbejde med FN's Økonomiske Kommission for Europa og
European Centre for Social Welfare Policy and Research (Wien). Med indekset for
aktiv aldring måles forskellige dimensioner af aktiv aldring, mens hvert lands
uudnyttede potentiale kvantificeres. Indekset bør hjælpe beslutningstagerne med
at kortlægge udfordringer og urealiserede muligheder med henblik på en mere
aktiv deltagelse af ældre mennesker i økonomien og samfundet samt at overvåge
fremskridt. Indekset er fortsat under udvikling, således at det kan opdateres
på baggrund af de seneste oplysninger og om muligt også beregnes på
subnationale niveauer. Koalitionen
af interessenter under det europæiske år 2012 forelagde den 10. december 2012
på det cypriotiske formandskabs afsluttende konference for det europæiske år i Nicosia
en revideret køreplan[18].
Den indeholdt talrige opfølgende initiativer, som fortsat skal bevare
momentummet fra det europæiske år. Et af initiativerne er udarbejdelsen af en
europæisk borgmesteraftale om demografiske forandringer, som skal følge
modellen for borgmesteraftalen om bæredygtig energi[19].
En sådan aftale ville skabe en ramme, som gør det muligt for lokale og
regionale beslutningstagere at give tilsagn om nye foranstaltninger som svar på
udfordringerne i forbindelse med aldring. Målet om at indgå en sådan aftale
forfølges nu af det europæiske innovationspartnerskab inden for aktiv og sund
aldring og dens aktionsgruppe for innovation inden for ældrevenlige bygninger,
byer og miljøer[20]. Det europæiske
innovationspartnerskab inden for aktiv og sund aldring udgør et væsentligt
bidrag fra EU's side til at opnå målene for det europæiske år 2012[21].
Kommissionen har identificeret en aldrende befolkning som en fælles
samfundsmæssig udfordring for alle europæiske lande og har prioriteret dette i
Innovation i EU, som er et af flagskibsinitiativerne under Europa 2020.
Partnerskabets overordnede mål er at øge det gennemsnitlige antal af sunde
leveår i EU med to år inden 2020. I dette initiativs strategiske gennemførelsesplan
er der defineret prioriterede aktioner for at imødegå udfordringen i
forbindelse med aldring gennem innovation, og der fokuseres på tre
hovedområder: forebyggelse, pleje og helbredelse samt en uafhængig tilværelse.
De tiltag inden for aktiv aldring, der er blevet udviklet i forbindelse med det
europæiske år 2012, kan fortsætte inden for de bredere rammer af det europæiske
innovationspartnerskab inden for aktiv og sund aldring og bidrager således til
Europa 2020-målene.
5.
Konklusioner
Det europæiske
år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne har formået at
mobilisere adskillige statslige og ikke-statslige aktører. Det har hjulpet med
at skabe et mere positivt billede af befolkningens aldring ved at fremhæve
potentialet ved ældre mennesker og ved at fremme deres aktive deltagelse i
samfundet og økonomien. Mange
medlemsstater og civilsamfundsorganisationer har benyttet det europæiske år som
en mulighed for at udarbejde nye initiativer eller forbedre deres nuværende
initiativer. De aktiviteter, som er udviklet under det europæiske år 2012, viste,
at der er en stigende interesse for aktiv aldring. Der er allerede blevet eller
er ved at blive udviklet adskillige instrumenter, herunder navnlig de
vejledende principper om aktiv aldring, indekset for aktiv aldring og aftalen
om demografiske forandringer. Beslutningstagerne
i medlemsstaterne opfordres til at udnytte disse instrumenter mest muligt. EU vil
fortsat støtte dem heri. Dette vil ske i form af politisk vejledning, navnlig i
forbindelse med det europæiske semester, hvor der er blevet sendt henstillinger
om længere karrierer til de fleste medlemsstater, samt på det seneste
landespecifikke henstillinger om langvarig pleje. Aktiv aldring udgør endvidere
et vigtigt område inden for sociale investeringer, som det er blevet påpeget i
Kommissionens meddelelse "Sociale investeringer i vækst og samhørighed"[22]. I
denne forbindelse opfordrede Kommissionen indtrængende medlemsstaterne til at
anvende de vejledende principper for aktiv aldring og solidaritet mellem
generationerne samt indekset for aktiv aldring. Som et resultat
heraf er aktiv og sund aldring en af Den Europæiske Socialfonds (ESF)
investeringsprioriteringer i programmeringsperioden 2014-2020. Støtte til
projekter til fremme af aktiv aldring er tilgængelig under en lang række
forskellige EU-programmer og finansielle instrumenter. En af prioriteringerne
for det europæiske innovationspartnerskab inden for aktiv og sund aldring er at
samordne disse programmer/instrumenter med de udpegede prioriteringer inden for
aktiv og sund aldring og undgå overlapninger mellem de forskellige instrumenter[23]. For så vidt
angår søjlen for en uafhængig tilværelse under det europæiske år 2012, har Kommissionen
støttet Udvalget for Social Beskyttelse i forbindelse med udarbejdelsen af den
rapport om langvarig pleje, der blev offentliggjort i juni 2014. I rapporten
undersøges det, hvordan kløften mellem udbud af og efterspørgsel efter
langvarig pleje kan fjernes gennem hensigtsmæssige investeringer i
foranstaltninger, der mindsker behovet for langvarig pleje og styrker effektiviteten
af ydelsen heraf, bl.a. gennem anvendelse af teknologibaserede ydelser[24]. Rapporten
bygger desuden på eksempler fra partnerne i det europæiske
innovationspartnerskab inden for aktiv og sund aldring. Arbejdet med disse
spørgsmål fortsætter desuden i innovationspartnerskabet, hvilket peger på, at
EU kan bistå medlemsstaterne ved at lette udvekslingen af god praksis og gennem
forskning og afprøvning af nye løsninger og fremme af teknisk og social
innovation. Det europæiske
år 2012 har bidraget til, at aktiv aldring er blevet fast forankret på den
europæiske og på mange nationale politiske dagsordener med et tværsektorielt perspektiv
og mange interessenter. Dette momentum skal bevares. Den stærke solidaritet
mellem generationerne, som karakteriserer Europas samfund og velfærdssystemer,
kan i en situation med aldrende befolkninger og stramme budgetter kun
opretholdes ved at fremme aktiv aldring i alle dens former. [1] KOM(2010) 462 endelig af
6. september 2010. [2]
Europa-Parlamentets
og Rådets afgørelse nr. 940/2011/EU af 14. september 2011 om det
europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne (2012)
(EUT L 246 af 23.9.2011, s. 5). [3] Evaluering af det
europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne (2012),
Ecorys, december 2012, på grundlag af en analyse af data fra
spørgeundersøgelser med nationale koordinatorer og nationale interessenter,
interviews, dokumentationsundersøgelser, analyser gennem de sociale medier og
casestudier. [4]
Rådets
konklusioner af 20. november 2009 om sund og værdig aldring. [5] Europa-Parlamentets
beslutning af 11. november 2010 om den demografiske udfordring og solidaritet
mellem generationerne (2010/2027(INI)). [6] FN's rapport fra den anden
verdenskonference for ældre, Madrid, 8.-12. april 2002. A/CONF.179/9. [7] Jf. Rådets direktiv
2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om
ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv. [8] http://europa.eu/ey2012 [9] http://ec.europa.eu/public_opinion/archives/eb_special_379_360_en.htm [10] http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/product_details/publication?p_product_code=KS-EP-11-001 [11] http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=738&langId=en&pubId=6805 [12] http://ec.europa.eu/social/BlobServlet?docId=8710&langId=en [13]
http://www.eesc.europa.eu/?i=portal.en.events-and-activities-closing-conference-ey2012 [14] www.cor.europa.eu/EY2012 [15] http://europa.eu/ey2012/ey2012main.jsp?catId=986&langId=en [16]
Rådets
erklæring om det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem
generationerne (2012): Vejen frem, Bruxelles, 7. december 2012. [17] http://ec.europa.eu/social/main.jsp?langId=en&catId=89&newsId=1837&furtherNews=yes [18]
http://www.age-platform.eu/images/stories/Updated_EY2012_Roadmap_Coalition_FINALVERSION1.doc [19] http://www.covenantofmayors.eu [20] http://ec.europa.eu/social/BlobServlet?docId=8710&langId=en [21] "Opfølgning af den
strategiske gennemførelsesplan, som det europæiske innovationspartnerskab inden
for aktiv og sund aldring har udarbejdet" (COM(2012) 83). [22]
COM(2013)
83 af 20. februar 2013. [23] COM(2012) 83. [24] Jf. forskningsundersøgelsen,
der er gennemført af Det Fælles Forskningscenter IPTS til støtte for Udvalget
for Social Beskyttelse vedrørende ICT-AGE: Langvarige plejestrategier for en
uafhængig tilværelse for de ældre. http://is.jrc.ec.europa.eu/pages/EAP/eInclusion/carers_ICTAGE.html