20.11.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 395/6


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag: M.10019 — AP1/AP3/AP4/Telia Carrier Entities)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(2020/C 395/05)

1.   

Den 12. november 2020 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion.

Anmeldelsen vedrører følgende virksomheder:

—

Första AP-fonden (»AP1«, Sverige)

—

Tredje AP-fonden (»AP3«, Sverige)

—

Fjärde AP-fonden (»AP4«, Sverige)

—

Telia Carrier-enheder (Sverige)

AP1, AP3 og AP4 erhverver fælles kontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over 34 Telia Carrier-enheder i 34 EU-jurisdiktioner og jurisdiktioner uden for EU.

Fusionen gennemføres gennem opkøb af aktier i en investeringsvirksomhed, Polhem Infra KB, som er stiftet og nu kontrolleres i fællesskab af AP1, AP3 og AP4, og som dermed indirekte kommer til at kontrollere Telia Carrier-enhederne.

2.   

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

—

AP1, AP3 og AP4: pensionskasser, der fungerer som buffer i det svenske nationale pensionssystem. De udgør uafhængige statslige myndigheder, der træffer selvstændige beslutninger om deres investeringer

—

Telia Carrier-enhederne: ejes i sidste instans af Telia Company AB, og driver et verdensomspændende fibernet (internetbackbone), som anvendes til levering af internationale telekommunikationstjenester.

3.   

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis er omfattet af fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

4.   

Kommissionen opfordrer alle interesserede tredjeparter til at fremsætte eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Angiv altid referencen:

M.10019 — AP1/AP3/AP4/Telia Carrier Entities.

Bemærkningerne kan sendes til Kommissionen pr. e-mail, fax eller brev. Benyt venligst følgende kontaktoplysninger:

E-mail: COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu

Fax +32 22964301

Postadresse:

European Commission

Directorate-General for Competition

Merger Registry

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIEN


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.