RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Årsberetning om gennemførelsen af frihandelsaftalen mellem EU og Korea

1.           Indledning

Den 1. juli 2013 var toårsdagen for frihandelsaftalen mellem EU og dets medlemsstater og Republikken Korea ("Korea"), som har været midlertidigt gældende siden juli 2011[1]. Denne aftale er den første i en ny generation af vidtrækkende og omfattende frihandelsaftaler. Det er også EU's første handelsaftale med et asiatisk land.

Dette er den anden årsberetning om gennemførelsen af frihandelsaftalen i medfør af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 511/2011 af 11. maj 2011 om gennemførelse af den bilaterale beskyttelsesklausul i frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater og Republikken Korea[2]. I henhold til forordningens artikel 13, stk. 1, offentliggør Kommissionen en årsberetning om anvendelsen og gennemførelsen af aftalen. Desuden bestemmes det i artikel 3, stk. 3, at Kommissionen forelægger en årlig tilsynsberetning for Europa-Parlamentet og Rådet om opdaterede statistikker for import fra Korea af produkter inden for de følsomme sektorer og de sektorer, som tilsynet er blevet udvidet til at omfatte. Denne beretning kombinerer derfor disse to krav om udarbejdelse af beretninger.

2.           Generel vurdering: handelsudvikling og toldbesparelser

2.1.        Metodologi anvendt til analysen

Nedenstående analyse af de bilaterale handelsstrømme mellem EU og Korea er baseret på en sammenligning af data for det andet år med gennemførelsen af frihandelsaftalen (juli 2012-juni 2013) med data for året før den midlertidige anvendelse af frihandelsaftalen (juli 2010-juni 2011).

Det bør bemærkes, at ændringer i handelsstrømmene ikke udelukkende kan tilskrives frihandelsaftalen, da også andre faktorer påvirker handelsstrømmene. Nedenstående tal er dog en god indikation af, hvordan frihandelsaftalen har fungeret indtil videre, og navnlig den stigende tendens i præferenceudnyttelsesgraderne viser, at EU's virksomheder i stigende omfang gør brug af frihandelsaftalen, selv om der er plads til forbedring i denne henseende.

2.2.        Udvikling i de generelle handelsstrømme (varer)

EU's eksport af varer til Korea er vokset med 24 % eller 7 mia. EUR i det andet år med gennemførelse af frihandelsaftalen i forhold til året før den midlertidige anvendelse af frihandelsaftalen. Stigningen i eksporten var imidlertid mindre markant i det andet år med frihandelsaftalen (8 %) end i det første år (15 %)[3].

Sammenlignet med eksporten af varer til resten af verden, som er vokset med 17 % i samme periode, er tendensen i forbindelserne med Korea betydeligt mere positive end i forbindelserne med resten af verden.

I modsætning hertil er importen fra Korea faldet med 6 % i det andet år med gennemførelsen sammenlignet med året før den midlertidige anvendelse af frihandelsaftalen, og næsten hele faldet er sket i det andet år med frihandelsaftalen. I værdi er importen faldet fra 38 mia. EUR til 35,7 mia. EUR. Importen fra resten af verden er derimod vokset med 4 % i samme periode, hvilket betyder, at Koreas svigtende eksport ikke udelukkende kan forklares med en generelt faldende efterspørgsel i Europa. Der er imidlertid andre grunde til denne tendens som f.eks. faldende eksport af skibe fra Korea på grund af den globale overkapacitet og overforsyning. Eksporten af skibe blev ikke hjulpet af frihandelsaftalen, da EU's toldtarif allerede var nul, inden frihandelsaftalens ikrafttræden. En anden årsag til den lavere eksport fra Korea er udflytningen af elektronikproduktionen fra Korea til Sydøstasien, hvilket betyder, at disse produkter, som klarer sig rigtig godt på verdensplan, ikke eksporteres fra Korea under frihandelsaftalens præferenceordninger, men snarere fra andre asiatiske lande.

Som følge heraf er handelsbalancen med Korea gået fra et underskud på 20 % eller 7,4 mia. EUR til et overskud på 6 % eller 2,3 mia. EUR, når året før den midlertidige anvendelse af frihandelsaftalen sammenlignes med det andet år med anvendelsen af den. Det er første gang i 15 år, at EU har et handelsoverskud med Korea.

2.3.        Udvikling i handlen med liberaliserede varer

Mange varer var toldfrie, allerede før frihandelsaftalen trådte i kraft, mens andre ikke umiddelbart blev liberaliseret med frihandelsaftalen. For at skaffe sig et bedre overblik over frihandelsaftalens potentielle virkninger er det derfor nødvendigt at opdele handelsstrømmene i grupper afhængigt af ændringerne i de anvendte toldsatser, i stedet for at undersøge de generelle handelsstrømme.

For varer, der er fuldt liberaliseret som en del af frihandelsaftalen, er EU's eksport til Korea vokset med 37 % eller 4,5 mia. EUR i forhold til året før den midlertidige anvendelse af frihandelsaftalen. Dette kan sammenlignes med en stigning på 18 % i eksporten af de samme varer til resten af verden. Den omstændighed, at eksporten af disse varer til Korea voksede mere end eksporten til resten af verden, kombineret med den omstændighed, at varer omfattet af præferencebehandling i Korea voksede mere end den samlede eksport, er et udtryk for frihandelsaftalens positive virkning. Hvis eksporten til Korea kun havde udviklet sig i overensstemmelse med eksporten til resten af verden, ville det have resulteret i et fald i eksporten på 2,3 mia. EUR.

For varer, der kun er delvist liberaliseret[4], var eksporten mindre imponerende (+24 %) og kun lidt bedre end eksporten af de samme varer til resten af verden (+19 %). I denne gruppe er eksporten af varer med en kraftig reduktion af toldsatsen dog større (31 %) end for varer med en mere beskeden reduktion af toldsatsen, som steg med 20 %.

Selv om importen fra Korea generelt er faldet, gælder dette ikke varer med præferenceadgang i henhold til frihandelsaftalen. Faldet kan snarere tilskrives den faldende efterspørgsel i EU efter varer, der allerede har en mestbegunstigelses toldsats på nul, som f.eks. skibe som anført ovenfor. Importen af fuldt liberaliserede varer fra Korea voksede med 21 %, mens importen af delvist liberaliserede varer steg med 23 % (handelen med ikke liberaliserede varer er marginal). Den samlede import af disse varer fra resten af verden er forblevet uændret i denne periode, og det ser således ud til, at frihandelsaftalen også har haft en positiv indvirkning på Koreas eksport til EU.

2.4.        Toldbesparelser og præferenceudnyttelse

De potentielle toldbesparelser er anseelige, selv før den fuldstændige gennemførelse af frihandelsaftalen. Den told, der potentielt er blevet sparet i forbindelse med EU's eksport til Korea, beløb sig til omkring 1,4 mia. EUR i det andet år med frihandelsaftalen i forhold til det, der skulle have været betalt ved de samme handelsstrømme med de toldsatser, der var gældende forud for frihandelsaftalens ikrafttræden. Dette svarer til en reduktion på 77 % af den told, der blev betalt, før den midlertidige anvendelse af frihandelsaftalen.

 

I realiteten anvender eksportørerne ikke altid frihandelsaftalens præferencer. Præferenceudnyttelsessatsen for EU's eksport til Korea, dvs. det omfang, i hvilket virksomhederne i praksis anvender præferencetoldsatserne, var på 66 % i perioden marts-juni 2013. Det er en lille stigning i forhold til perioden september 2012-februar 2013, hvor den lå på 64 %[5].

Den koreanske præferenceudnyttelse på EU-markedet lå i 2012 på 77 %, hvilket indikerer, at de koreanske eksportører udnytter frihandelsaftalen bedre end EU-eksportørerne. Der er mange årsager hertil, og en af dem er, at eksportørerne i Korea ofte er store, eksportdrevne "chaebols", mens industrien i EU er mere fragmenteret.

2.5.        Sektorvirkninger, herunder bilsektoren

EU's eksport af biler til Korea voksede med 40 % i værdi og med 38 % i enheder i forhold til året forud for den midlertidige anvendelse af frihandelsaftalen. Eksporten steg med beskedne 4 % i det første år med frihandelsaftalen efterfulgt af en betydelig stigning på 34 % i værdi og 29 % i enheder i det andet år. Tendensen i bileksporten til Korea er betydeligt mere positiv end til resten af verden, hvor der blev registreret en stigning på 24 % i værdi og 25 % i enheder.

Importen af biler (HS8703) fra Korea er vokset med 53 % i værdi og med 36 % i enheder. En kraftig stigning i det første år med frihandelsaftalen blev efterfulgt af et mere stabilt andet år.

Sammenlignet med importen af biler fra resten af verden har de koreanske biler gjort betydelige fremskridt på EU-markedet. Importen af biler fra resten af verden er faldet med 7 % i værdi og 14 % i enheder. Dette indikerer, at den koreanske andel af bilimporten til EU er vokset både i værdi og i enheder.

EU's eksport af biler til Korea beløb sig til 2,8 mia. EUR i det andet år med frihandelsaftalen, mens den koreanske eksport til EU i samme periode beløb sig til 4 mia. EUR, hvilket resulterer i et handelsunderskud på 1,2 mia. EUR.

Med hensyn til andre sektorvirkninger kan de største gevinster for EU's eksport til det koreanske marked noteres inden for mineralsektoren (HS27) med en stigning i eksporten på 2,6 mia. EUR, selv om dette ikke ser ud til at hænge sammen med frihandelsaftalen. I den fuldt liberaliserede sektor for maskiner og apparater samt mekaniske redskaber (HS84) kunne der imidlertid registreres store gevinster med 1 mia. EUR i øget eksport. Kun nogle få sektorer har registreret et fald i eksporten til Korea. Den største nedgang i eksporten er sket inden for jern- og stålsektoren (HS73) med et fald på 317 mio. EUR i det andet år med gennemførelsen af frihandelsaftalen sammenlignet med året før den midlertidige anvendelse af frihandelsaftalen.

I forbindelse med importen fra Korea er det bemærkelsesværdigt, at importen af elektriske maskiner (HS85) og skibe (HS89) er faldet betydeligt, begge med over 3 mia. EUR. Med hensyn til skibe udgør dette en reduktion i importværdien på 53 % sammenlignet med året før den midlertidige anvendelse af frihandelsaftalen. Bortset fra stigningen i importen af motorkøretøjer var der ingen større stigning i importen i nogen anden sektor.

2.6.        Tjenester

Data om handelen med tjenester fremlægges med en stor tidsmæssig forsinkelse og er meget aggregerede, hvilket gør det umuligt at foretage den samme form for ajourførte og detaljerede sammenligninger som med varer. Sammenligningen er således foretaget for kalenderåret 2011 sammenlignet med 2010, dvs. det år, hvor frihandelsaftalen blev "halvvejs gennemført" sammenlignet med kalenderåret inden den foreløbige anvendelse af frihandelsaftalen.

På dette grundlag steg EU's eksport af tjenester (GATS modus 1 og 2) til Korea med 9 % i 2011 i forhold til 2010. Samtidig faldt importen af tjenester fra Korea med 2 %, hvilket førte til et øget overskud i EU's favør med hensyn til handel med tjenesteydelser.

3.           Aktiviteter i de forskellige gennemførelsesorganer oprettet under frihandelsaftalen

I henhold til de institutionelle bestemmelser i frihandelsaftalen skulle der nedsættes syv specialiserede udvalg og syv arbejdsgrupper og gennemføres en dialog om intellektuel ejendomsret. Det årlige EU-Korea-Handelsudvalg på ministerplan fører tilsyn og skal sikre, at frihandelsaftalen fungerer efter hensigten.

I 2013 blev de fleste møder i de forskellige udvalg og arbejdsgrupper afholdt i kalenderårets andet halvår som følge af omdannelsen af den koreanske regering i foråret 2013 efter valget af Park Geun-hye som præsident. Som en del af omdannelsen blev handelsspørgsmål flyttet fra det tidligere udenrigs- og handelsministerium til det nyoprettede handels-, industri- og energiministerium.

Efter handelsudvalgets andet møde, der blev afholdt den 16. oktober 2012 i Bruxelles, mødtes syv specialiserede udvalg og seks arbejdsgrupper inden udgangen af 2013 som følger:

Den 26. november 2012 trådte toldudvalget sammen for anden gang i Bruxelles. Det vedtog procedurebestemmelserne og drøftede forskellige aspekter af gennemførelsen af frihandelsaftalen, herunder klausulen om direkte forsendelse, tekstilvarer og beklædningsgenstande, muligheden for at indgå en aftale om gensidig anerkendelse af godkendte økonomiske aktører og "Made in EU"-mærkningen. Parterne fortsatte drøftelserne om fortolkningen af de særlige oprindelsesbestemmelser for surimi med henblik på at nå frem til en aftale.

 

Den 27. november 2012 mødtes Arbejdsgruppen for Samarbejde om Afbødende Foranstaltninger på Handelsområdet for første gang i Bruxelles. Under mødet udvekslede begge parter oplysninger om deres respektive praksis og juridiske grundlag for at indføre antidumping- og udligningstold. Det andet møde i Udvalget for Handel med Tjenesteydelser, Etablering og Elektronisk Handel blev afholdt i Bruxelles den 12. juni 2013. Parterne drøftede en lang række spørgsmål inden for post- og kurertjenester, transporttjenester, finansielle tjenester, distributionstjenester og juridiske tjenester. Med hensyn til posttjenester er det værd at bemærke, at arbejdet i forbindelse med principperne for postreformen skal være afsluttet i juni 2014. Udvalget beskæftigede sig også med spørgsmål i tilknytning til e-handel og etablering.

Den samme dag, den 12. juni 2013, trådte Arbejdsgruppen for Aftaler om Gensidig Anerkendelse af Tjenesteydelser sammen, også for anden gang, i Bruxelles. Begge parter gav udtryk for deres fælles interesse i at fremme aftaler om gensidig anerkendelse inden for arkitektur og ingeniørarbejder og var enige om, at de relevante interessenter og virksomhedssammenslutninger skulle drøfte væsentlige aspekter snarest muligt.

Den 11. september 2013 var Korea vært for det andet møde i Udvalget for Handel og Bæredygtig Udvikling i Seoul. På mødet briefede begge parter udvalget om arbejdet i deres respektive nationale rådgivende grupper og udvekslede synspunkter om begge parters miljø- og arbejdsmarkedspolitikker, herunder vedrørende klimaændringer (emissionshandelsordningen), bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion, liberalisering af handelen med miljøvarer, arbejdsmarkedspolitikken i kølvandet på den økonomiske krise, arbejdsmiljø samt ratificering af ILO's konventioner. Derudover redegjorde EU for sine seneste initiativer til bekæmpelse af ulovlig skovhugst og handel med produkter herfra. Begge parter drøftede også samarbejdet under bilag 13 til frihandelsaftalen. Derudover tilrettelagde koreanske og europæiske nationale rådgivende grupper en arbejdsworkshop, og civilsamfundsforummet blev afholdt den 12.-13. september 2013.

Den 12. september 2013 trådte Udvalget for Handel med Varer sammen for anden gang i Seoul. Udvalget nåede til enighed om væsentlige elementer i forvaltningen af toldkontingenter, hvorved begge parter får mulighed for at indlede deres respektive procedurer for udarbejdelse af en afgørelse truffet af Udvalget for Handel med Varer. Udvalget drøftede forskellige gennemførelsesspørgsmål på områder som gennemsigtighed i forbindelse med indførelse af nye bestemmelser, alkoholholdige drikkevarer, økologisk ækvivalens, kosmetik, elektroniske og elektriske produkter, maskiner og solcelleindustrien.

Det andet møde i Udvalget for Sundheds- og Plantesundhedsforanstaltninger fandt også sted den 12. september 2013 i Sejong City. Udvalget drøftede spørgsmål som udvalgets operationelle procedurer, samarbejde om dyrevelfærdsspørgsmål, oksekød, eksport af kiwier og appelsiner, mærkning og gennemsigtighed i forbindelse med indførelse af sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger og Samgyetangsuppe. I tilknytning til mødet blev der ligeledes tilrettelagt et tillidsopbyggende seminar af en dags varighed den 11. september. Den koreanske part fremlagde sin importrisikoanalyse og karantæneprocedurer for animalske produkter, mens EU bl.a. redegjorde for de gældende foranstaltninger, som skal garantere sikkerheden i forbindelse med animalske produkter, når der er udbrud af dyresygdomme.

Den 13. september 2013 afholdt Udvalget for Zoner for Passiv Forædling på Den Koreanske Halvø sit andet møde i Seoul. Korea redegjorde for situationen omkring Gaeseong industrikomplekset, den tværkoreanske fabrikspark beliggende i Nordkorea. Korea præsenterede kriterierne for zoner for passiv forædling, betingelserne for udpegning af Gaeseong som en zone for passiv forædling og maksimumstærskler. Begge parter anerkendte spørgsmålets politiske følsomhed, men var enige om at anlægge en praktisk indfaldsvinkel i drøftelserne af de tekniske aspekter.

Den 25.-26. september 2013 blev den anden runde af møderne i de tre arbejdsgrupper om Motorkøretøjer og Reservedele, Farmaceutiske Produkter og Medicinsk Udstyr og Kemikalier gennemført i Seoul.

 

Arbejdsgruppen for Motorkøretøjer og Reservedele drøftede visse spørgsmål i tilknytning til gennemførelsen af frihandelsaftalen samt andre spørgsmål i tilknytning til markedsadgang inden for bilsektoren. Disse spørgsmål omfattede salg af køretøjer udstyret med EURO 5 OBD i Korea, fordampningsemissionsstandarder, planer om nye forordninger om CO2-udledninger i EU, procedurer for anvendelse af e-mærket på dæk, planer om nye forordninger om emissioner fra dieseldrevne køretøjer, direktivet om udrangerede køretøjer, brændstofudnyttelse, dækenergieffektivitet, overensstemmelse mellem forordninger og UNECE WP29, mærkning af bildele, køretøjsklassificering og trækketraktor til sættevogn.

Arbejdsgruppen for Farmaceutiske Produkter og Medicinsk Udstyr drøftede den koreanske reform af godtgørelsen af udgifter til farmaceutiske produkter, evaluering af prisen på medicinske anordninger, ændring af fristen for fremsættelse af bemærkninger til beslutninger om godtgørelse af udgifter til farmaceutiske produkter og kvalitetskontrol af farmaceutiske produkter. Korea fremsatte en anmodning om et arbejdsprogram med henblik på indgåelse af en aftale om gensidig anerkendelse af god fremstillingspraksis. Begge parter var enige om at undersøge, hvordan samarbejdet på dette område kunne forbedres yderligere.

Arbejdsgruppen for Kemikalier udvekslede oplysninger om begge parters REACH. Korea redegjorde for sin plan om at indføre gennemførelsesdekreter og sikre gennemsigtighed i processen. EU redegjorde for gennemførelsen af dets REACH. Begge parter blev forsøgsvis enige om at udveksle kontaktoplysninger for at fremme det tekniske samarbejde.

Den 25. oktober 2013 mødtes Arbejdsgruppen for Geografiske Betegnelser for første gang i Seoul. Udkastet til forretningsorden blev drøftet, men er endnu ikke blevet vedtaget. Hovedemnet for mødet var EU's forslag om at medtage EU's nye geografiske betegnelser i bilag 10-A til frihandelsaftalen. EU understregede de geografiske betegnelsers betydning for EU's medlemsstater og vigtigheden af at udvide listen med så mange geografiske betegnelser, som det var muligt. Korea oplyste ligeledes, at landet agtede at fremsætte forslag til koreanske geografiske betegnelser til det pågældende bilag.

Den 5. december 2013 mødtes Udvalget for Kulturelt Samarbejde for første gang i Bruxelles. Mødet gav lejlighed til at udveksle oplysninger om EU's og Koreas respektive politikker på det kulturelle og audiovisuelle område. Udvalget vedtog ligeledes sin forretningsorden og vurderede gennemførelsen af artikel 5.4, 5.5 og 5.6 (om rettigheder til coproduktioner) i protokollen om kulturelt samarbejde. Det skal bemærkes, at Handelsudvalget som anført i protokollen om kulturelt samarbejde ikke har nogen kompetence vedrørende denne protokol, idet Udvalget for Kulturelt Samarbejde udøver Handelsudvalgets funktioner med hensyn til denne protokol.

Det tredje møde i Handelsudvalget afholdtes den 15. oktober 2013 i Seoul. Det blev ledet af kommissær Karel De Gucht og Koreas handels-, industri- og energiminister Yoon Sang-jick. Udvalget vurderede udviklingen af bilaterale aftaler efter to år med gennemførelse af frihandelsaftalen og konkluderede, at begge parter havde haft fordel af frihandelsaftalen, navnlig når det gælder den fuldstændigt eller delvist liberaliserede handel, hvor eksporten på begge sider er steget. Begge parter rejste deres respektive gennemførelsesproblemer, herunder mærkning af bildele, forpligtelserne i frihandelsaftalen inden for tjenestesektoren, zoner for passiv forædling og håndhævelse af frihandelsaftalen. Begge parter glædede sig over de fremskridt, der er gjort med ændring af frihandelsaftalen i lyset af Kroatiens tiltrædelse af EU, og drøftede status i tilknytning til andre ændringer af frihandelsaftalen, som EU har anmodet om, herunder en revision af klausulen om direkte forsendelse, en klausul om varer, der genindføres efter reparation, medtagelse af vejtraktorer og ændring af nogle forældede standarder inden for bilsektoren.

Endelig afholdtes EU-Korea-topmødet i Bruxelles den 8. november. EU var repræsenteret ved formanden for Det Europæiske Råd, Herman Van Rompuy, og formanden for Europa-Kommissionen, José Manuel Barroso. Korea var repræsenteret ved præsident Park Geun-hye. Begge parter var enige i, at det er vigtigt at gennemføre frihandelsaftalen fuldstændigt og opfordrede deres embedsmænd på handelsområdet til at fortsætte drøftelserne for at finde frem til løsninger på de problemer med gennemførelsen, som frihandelsaftalens udvalg og arbejdsgrupper, herunder EU-Korea-Handelsudvalget, havde påvist med henblik på at bibringe alle lag af økonomiske aktører på begge sider de forventede fordele. Begge parter hilste aftalen om tillægsprotokollen til frihandelsaftalen for at tage hensyn til Kroatiens tiltrædelse af EU den 1. juli 2013 velkommen og blev enige om at fremskynde processen med henblik på underskrivelse og foreløbig anvendelse af protokollen. De blev også enige om fortsat at samarbejde for at sikre frihandelsaftalens funktion i en strategisk partnerskabsånd.

4.           Gennemførelse af frihandelsaftalens kapitel 13 om handel og bæredygtig udvikling

Det andet møde i Udvalget for Handel og Bæredygtig Udvikling blev afholdt i Seoul den 11. september 2013. På mødet glædede begge parter sig over de åbne og konstruktive drøftelser om handel i tilknytning til miljø- og arbejdsmarkedspolitiske spørgsmål, som udgør et godt grundlag for en fremtidig dialog. Udvalget blev forsøgsvist enigt om at afholde sit kommende møde i første halvdel af 2015.

En arbejdsmarkedsrelateret workshop blev afholdt i tilknytning til udvalgets møde den 12. september. Heri deltog medlemmer af civilsamfundsforummet, som er det fælles forum mellem de koreanske og de europæiske nationale rådgivende grupper. På anmodning fra Kommissionen og de nationale rådgivende grupper i EU deltog også andre aktører, som ikke var medlemmer af de to respektive rådgivende grupper, i workshoppen. Indlæggene omfattede præsentationer af de nationale rådgivende gruppers syn på gennemførelsen i lovgivningen og i praksis af ILO's centrale arbejdsmarkedsstandarder om tvangsarbejde og foreningsfrihed samt retten til overenskomstforhandlinger, som Korea endnu ikke har ratificeret. Med hensyn til foreningsfriheden og retten til overenskomstforhandlinger henviste nogle af deltagerne til henstillingerne fra ILO's tilsynsorganer, navnlig udvalget om foreningsfrihed, til Korea. Indlæggene blev fulgt op af en åben drøftelse mellem de nationale rådgivende grupper og andre interesserede aktører.

Endelig redegjorde medformændene for Udvalget for Handel og Bæredygtig Udvikling over for civilsamfundsforummet for de seneste drøftelser i udvalget, som holdt møde den 13. september. Ajourføringen blev sendt til Rådet og Europa-Parlamentet. Civilsamfundsforummet drøftede sin forretningsorden, konklusionerne på workshoppen, grøn vækst og international handel.

5.           Gennemførelse af forordning (EU) nr. 511/2011

Forordning (EU) nr. 511/2011 er EU's interne lovgivning til gennemførelse af den bilaterale beskyttelsesbestemmelse i frihandelsaftalen mellem EU og Korea.

I henhold til artikel 3 og 11 i forordning (EU) nr. 511/2011 har Kommissionen ført tilsyn med udviklingen i importen og eksporten af koreanske produkter inden for følsomme sektorer som f.eks. biler, bildele, tekstilvarer og forbrugerelektronik, der kan være påvirket af toldgodtgørelse. Siden begyndelsen af den midlertidige anvendelse af frihandelsaftalen i juli 2011 har Kommissionen holdt medlemsstaterne, Europa-Parlamentet og de relevante aktører orienteret om resultaterne af tilsynet hver anden måned.

Forordningen åbner også mulighed for at indlede en beskyttelsesundersøgelse eller indføre forudgående tilsynsforanstaltninger på visse betingelser, opstillet i forordningen. I det andet år af gennemførelsen af frihandelsaftalen modtog Kommissionen ikke nogen anmodninger om indledning af en beskyttelsesundersøgelse eller indførelse af forudgående tilsynsforanstaltninger.

5.1.        Udviklingen i den koreanske import til EU inden for de sektorer, der er omfattet af tilsynet

Der redegøres kort for resultaterne af tilsynet i frihandelsaftalens andet gennemførelsesår nedenfor sammen med de tilsvarende grafer. Det skal bemærkes, at handelsdata i forbindelse med tilsynet er blevet sammenholdt fra år til år, og nogle tal kan således afvige fra den generelle handelsanalyse i punkt 2 ovenfor, hvor der blev anvendt en anden sammenligningsmetode.

Det skal desuden bemærkes, at sammenligningen i forbindelse med tilsynet er baseret på mængder importeret fra Korea til EU, dvs. antal enheder, når der er tale om biler, og 1000 kg, når der er tale om bildele, tekstilvarer og elektronik.

i) Bilsektoren

Bilimporten fra Korea til EU steg med 41 % i det første år med gennemførelse af frihandelsaftalen (juli 2011 – juni 2012) sammenlignet med året før den midlertidige anvendelse af frihandelsaftalen (juli 2010 – juni 2011). Denne stigning blev dog efterfulgt af et fald på 13 % i importen i det andet år med gennemførelse af frihandelsaftalen (juli 2012 – juni 2013) sammenlignet med det foregående år. Den faldende tendens gælder for biler med små motorer samt for biler med mellemstore motorer. Ser man på de langsigtede tendenser, ser bilimporten ud til at have stabiliseret sig på et væsentligt lavere niveau end i perioden juli 2007 – juni 2008.

Med hensyn til bildele steg importen med 47 % i det første år med gennemførelse af frihandelsaftalen sammenlignet med året før den midlertidige anvendelse af frihandelsaftalen. Stigningen er en fortsættelse af den stigning, der allerede begyndte i perioden juli 2008 – juni 2009. I det andet år med gennemførelse af frihandelsaftalen steg importen af bildele imidlertid blot med 2 % sammenlignet med det første år af gennemførelsen, hvilket tyder på, at importniveauet har stabiliseret sig.

ii) Tekstilsektoren

Importen af tekstilvarer faldt med 16 % i det første år med gennemførelse af frihandelsaftalen sammenlignet med året før den midlertidige anvendelse af frihandelsaftalen. Denne tendens fortsatte med et yderligere fald på 6 % i det andet år med gennemførelse af frihandelsaftalen sammenlignet med det foregående år.

iii) Elektroniksektoren

Importen af elektronik fra Korea steg med 8 % i det første år med gennemførelse af frihandelsaftalen sammenlignet med året før den midlertidige anvendelse af frihandelsaftalen. Denne stigning blev efterfulgt af et fald på 13 % i det andet år med gennemførelsen af frihandelsaftalen i forhold til det første år.

5.2.        Toldgodtgørelse

Der blev ligeledes ført specifikt tilsyn i forbindelse med toldgodtgørelse i tilknytning til oprindelsesbestemmelserne i henhold til artikel 11, stk. 1, i forordning (EU) nr. 511/2011, for at vurdere det udenlandske indhold i den koreanske fremstillingsproces og således i eksporten af slutprodukter fra Korea til EU.

I analysen var der fokus på mængder af produkter omfattet af tilsyn i de første seks måneder af 2013 i forhold til den samme periode i 2012.

I elektroniksektoren har importen til EU fra Korea navnlig omfattet følgende HS-koder: 8519.81, 8521.90, 8526.92, 8527.21, 8528.51, 852871 og 8528.72. For nogle af disse koder svingede importen hen over året uden at vise større generelle stigninger eller fald. Importen til Korea af dele af disse produkter er faldet: for HS 8522, et fald i importen fra Kina (-20 %) og Japan (-52 %), mens der for HS 8529 sås et mindre fald fra Kina (-0,29 %) og et mere betydeligt fald fra Japan (-6,9 %).

For tekstilvarer er der kun registreret en væsentlig stigning i importen fra Korea til EU for produkter under kode HS 5205 (+37 %). For dette produkt er det i henhold til oprindelsesbestemmelserne tilladt at importere produkter fremstillet af naturlige bomuldsfibre. For produkter med koden HS 5509 er importen derimod faldet med 67 %.

For biler har der været en samlet stigning i importen fra Korea til EU (+4,9 % i gennemsnit) inden for kode HS 8703, selv om denne stigning ikke gælder alle typer biler, men afhænger af motorens størrelse. I mellemtiden er importen af bildele under kode HS 8708 til Korea også vokset tilsvarende, med 6 % fra Kina. Samtidig er importen af tilsvarende dele fra Japan faldet med 27 %.

På grundlag af ovenstående kan det konkluderes, at indrømmelse af toldgodtgørelse for de produkter, der er underlagt særligt tilsyn, ikke ser ud til at have haft nogen væsentlig indflydelse på fremstillingsmønstret i Korea. Det førte navnlig ikke til nogen stigning i importen af input fra Koreas nabolande.

6.           Konklusion

Efter to år med gennemførelse af frihandelsaftalen står det klart, at frihandelsaftalen med hensyn til udvikling af den bilaterale handel har fungeret rigtig godt, særlig for EU. Eksporten af varer voksede med 24 % eller 7 mia. EUR i det andet år med gennemførelse sammenlignet med året før den midlertidige anvendelse af frihandelsaftalen. Til sammenligning voksede EU's eksport til resten af verden med 17 % i samme periode. Mens importen fra Korea faldt med 6 %, hovedsageligt af årsager, som ikke direkte har noget med frihandelsaftalen at gøre, udviklede importen af fuldt eller delvist liberaliserede varer sig positivt for både EU og Korea, og der var en generel stigning i eksporten. Eksportørerne har også i stigende grad benyttet sig af præferencetoldsatserne med højere udnyttelsesgrader, navnlig fra EU's side, selv om der stadig er plads til forbedringer på dette område.

Der fokuseres fortsat på at sikre en korrekt gennemførelse af frihandelsaftalen, så eksportørerne kan få alle de fordele, som de forventede, at den ville medføre. Der findes fortsat visse gennemførelsesproblemer, navnlig inden for bilsektoren og sektoren for bildele. Drøftelserne af disse problemer vil fortsætte i forbindelse med opfølgningen af møderne i de forskellige udvalg og arbejdsgrupper nedsat ved frihandelsaftalen med henblik på at finde frem til gensidigt acceptable og brugbare løsninger i overensstemmelse med frihandelsaftalens bogstav og ånd.

I forbindelse med EU-Korea topmødet i november 2013 underskrev EU og Korea tillægsprotokollen om ændring af frihandelsaftalen som følge af Kroatiens tiltrædelse af EU. Drøftelserne om yderligere ændring af frihandelsaftalen, så den fremmer handelen yderligere, vil fortsætte. Disse ændringer er i begge parters interesse og vil i sidste ende være til gavn for eksportører og forbrugere i såvel EU som Korea.

[1]               Frihandelsaftalen er midlertidigt gældende i EU, indtil den er blevet ratificeret af alle EU-medlemsstaterne. Status for ratificeringen kan ses på Rådets websted om aftaler: http://www.consilium.europa.eu/policies/agreements/search-the-agreements-database?command=details&id=&lang=en&aid=2010036&doclang=EN

[2]               EUT L 145 af 31.5.2011, s. 19.

[3]               Procentsatserne henviser til +15 % i det første år med frihandelsaftalen sammenlignet med året før anvendelsen af frihandelsaftalen og 8 % i det andet år med frihandelsaftalen sammenlignet med år 1.

[4]               Der er også en gruppe af varer, der slet ikke er liberaliseret, men denne gruppe tegner sig kun for 2 % af alle toldpositioner og 1 % af al handel med varer.

[5]               Da dataene ikke omfatter information om, hvilken import der kunne præferencebehandles, er de blevet suppleret med tal om Koreas MFN-satser og om præferencetoldsatserne for EU fra markedsadgangsdatabasen.