*****

RAADETS BESLUTNING Nr. 813/86/EKSF

af 14. marts 1986

om beskyttelse mod dumpingimport mellem De Ti og de nye medlemsstater eller mellem de nye medlemsstater i den periode for anvendelse af overgangsforanstaltninger, der er fastlagt i akten vedroerende Spaniens og Portugals tiltraedelse

RAADET FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til akten vedroerende Spaniens og Portugals tiltraedelse, saerlig artikel 380,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra foelgende betragtninger:

I henhold til artikel 380 i akten vedroerende Spaniens og Portugals tiltraedelse skal Raadet fra tiltraedelsen vedtage procedureregler for anvendelse af denne bestemmelse;

det boer praeciseres, hvorledes vaesentlige begreber, saasom dumping, normal vaerdi og skade, skal fortolkes, ligesom der boer fastsaettes procedureregler for konstatering af, om der foreligger dumping, og for anvendelse af antidumpingtold;

det er oenskeligt, at reglerne for fastsaettelse af den normale vaerdi affattes paa en klar og tilstraekkelig detaljeret maade; det boer udtrykkeligt fastsaettes, at den beregnede normale vaerdi kan laegges til grund, saafremt salg paa eksportlandets eller oprindelseslandets hjemmemarked af en eller anden grund ikke udgoer et passende grundlag for at fastslaa, om der foreligger dumping; det er hensigtsmaessigt at give eksempler paa forhold, som maa anses for ikke at repraesentere normal handel, navnlig naar en vare saelges til priser, som ligger under produktionsomkostningerne, eller naar der finder transaktioner sted mellem parter, der er forretningsmaessigt forbundet, eller som har en kompensationsaftale; det er hensigtsmaessigt at angive de metoder, der kan anvendes til beregning af den normale vaerdi under saadanne omstaendigheder;

det er hensigtsmaessigt at definere eksportprisen og at opregne de noedvendige justeringer, der skal foretages i de tilfaelde, hvor det skoennes formaalstjenligt at beregne denne pris ud fra den foerste pris paa det frie marked;

for at goere det muligt at foretage en passende sammenligning mellem eksportpris og normal vaerdi boer der gives retningslinjer for fastsaettelsen af de justeringer, der skal foretages for forskelle i fysiske egenskaber, maengder og salgsvilkaar, samt goeres opmaerksom paa, at bevisbyrden paahviler den person, der kraever saadanne justeringer;

udtrykket »dumpingmargen« boer klart defineres;

det synes hensigtsmaessigt at forklare visse faktorer, som kan vaere relevante for konstatering af skade;

det er noedvendigt at fastsaette procedurerne for, hvorledes en person, der optraeder paa vegne af en erhvervsgren i Faellesskabet i dets sammensaetning foer den 1. januar 1986, i det foelgende benaevnt »De Ti«, i Spanien eller i Portugal, og som anser sig for skadet eller truet af dumpingimport fra De Ti, Spanien eller Portugal, kan indgive en klage;

de naermere betingelser for indgivelse af klager boer praeciseres;

medlemsstaterne og Kommissionen boer samarbejde baade med hensyn til oplysninger om forekomsten af dumping og deraf foelgende skade og med hensyn til den efterfoelgende undersoegelse af saadanne sager; med henblik herpaa boer de beroerte medlemsstater konsulteres;

de procedureregler, der skal foelges under undersoegelsen, boer klart defineres;

hvis oplysninger skal betragtes som fortrolige, boer det kraeves, at den, der afgiver oplysningerne, skal fremsaette anmodning herom, og det boer praeciseres, at fortrolige oplysninger, som kan sammenfattes, men af hvilke der ikke er indgivet et ikke-fortroligt resumé, kan lades ude af betragtning;

indholdet af de henstillinger og bemyndigelser, som Kommissionen kan vedtage, boer praeciseres;

det er vaesentligt, at der fastlaegges faelles regler for anvendelsen af antidumpingtold for at sikre noejagtig og ensartet opkraevning af denne; paa grund af denne tolds karakter kan disse regler afvige fra reglerne for opkraevning af normal importtold;

det er hensigtsmaessigt at fastsaette aabne og passende procedurer med henblik paa en fornyet undersoegelse af de foranstaltninger, der er truffet, og med henblik paa genoptagelse af en undersoegelse, naar omstaendighederne kraever det; det er noedvendigt at fastslaa, at antidumpingforanstaltninger vil bortfalde efter en vis tid, medmindre det kan godtgoeres, at de fortsat boer finde anvendelse;

der boer fastlaegges passende procedurer for behandling af anmodninger om tilbagebetaling af antidumpingtold;

det boer praeciseres naermere, hvilke omkostninger der skal tages i betragtning ved fastsaettelse af den beregnede vaerdi og af salg med tab paa hjemmemarkedet;

det boer endvidere sikres, at der er overensstemmelse mellem reglerne vedroerende parter, der er forretningsmaessigt forbundet, eller som indbyrdes har indgaaet et kompensationsarrangement;

det er noedvendigt at praecisere bestemmelserne vedroerende justeringer for forskelle i salgsvilkaar, herunder isaer forskelle i forbindelse med handelsled, og for forskelle i importafgifter;

det boer udtrykkeligt fastslaas, at undersoegelsen vedroerende dumping normalt boer omfatte en periode paa mindst seks maaneder umiddelbart forud for ivaerksaettelse af proceduren, og at de endelige afgoerelser skal baseres paa de for denne periode konstaterede faktiske omstaendigheder;

det er noedvendigt at fastsaette naermere regler for den procedure, der skal foelges, saafremt tilsagn traekkes tilbage eller misligholdes -

VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Anvendelse

Denne beslutning indeholder bestemmelser vedroerende beskyttelse mod dumpingimport mellem De Ti og de nye medlemsstater eller mellem de nye medlemsstater indbyrdes i den periode for anvendelse af overgangsforanstaltninger, der er fastlagt i akten vedroerende Spaniens og Portugals tiltraedelse.

Artikel 2

Principper og definitioner

A. DUMPING

1. De beroerte varer er varer med oprindelse i De Ti i Spanien eller i Portugal.

2. En antidumpingtold kan opkraeves for enhver dumpingvare, naar en saadan vare ved overgang til frit forbrug i De Ti, i Spanien eller i Portugal forvolder skade, og naar det er noedvendigt, at Faellesskabet griber ind for at beskytte sine interesser.

3. En vare betragtes som en dumpingvare, naar dens eksportpris til De Ti til Spanien eller til Portugal er lavere end den normale vaerdi af samme vare.

B. NORMAL VAERDI

4. I denne beslutning forstaas ved den normale vaerdi:

a) den sammenlignelige pris, der faktisk er betalt eller skal betales i normal handel for samme vare til forbrug i eksport- eller oprindelseslandet; saafremt Kommissionen konstaterer betydelige prisforskelle inden for De Ti, kan den som sammenlignelig pris benytte det vejede gennemsnit af de anvendte priser inden for De Ti;

b) saafremt samme vare ikke saelges i normal handel paa eksportlandets eller oprindelseslandets hjemmemarked, eller saafremt et saadant salg ikke muliggoer en passende sammenligning:

i) den sammenlignelige pris for samme vare, naar denne udfoeres til et tredjeland, idet denne pris kan vaere den hoejeste eksportpris, men boer vaere en repraesentativ pris, eller

ii) den beregnede vaerdi, fastsat ved sammenlaegning af produktionsomkostningerne og en rimelig fortjenstmargen; produktionsomkostningerne beregnes paa grundlag af alle omkostninger i normal handel, baade faste og variable, til materialer og fremstilling i oprindelseslandet, plus en rimelig margen til daekning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger; som hovedregel og under forudsaetning af, at der normalt opnaas fortjeneste ved salg af varer inden for samme generelle kategori paa oprindelseslandets hjemmemarked, maa tillaegget for fortjenesten ikke overstige denne normale fortjeneste; i andre tilfaelde fastsaettes tillaegget paa et rimeligt grundlag under anvendelse af tilgaengelige oplysninger.

5. Er der rimeligt grundlag for at tro eller naere mistanke om, at den pris, som en vare faktisk saelges til med henblik paa forbrug i oprindelseslandet, er lavere end produktionsomkostningerne som defineret i stk. 4, litra b), nr. ii), kan salg til saadanne priser anses for ikke at have fundet sted i normal handel, saafremt dette salg:

a) har fundet sted over et laengere tidsrum, og der er tale om betydelige maengder, samt

b) ikke sker til priser, som goer det muligt i normal handel at daekke samtlige omkostninger inden for en rimelig tidsfrist. Under saadanne omstaendigheder kan den normale vaerdi fastsaettes paa grundlag af det oevrige salg paa hjemmemarkedet, der har fundet sted til en pris, som ikke er lavere end produktionsomkostningerne, eller paa grundlag af eksportsalget til tredjelande eller paa grundlag af den beregnede vaerdi eller ved at foretage en justering af ovennaevnte pris, der er lavere end produktionsomkostningerne, saaledes at tabet udlignes, og der tilvejebringes en rimelig fortjeneste. Denne beregning af den normale vaerdi baseres paa tilgaengelige oplysninger.

6. Importeres en vare ikke direkte fra oprindelseslandet, men eksporteres til De Ti, til Spanien eller til Portugal fra et andet land, er den normale vaerdi den sammenlignelige pris, der faktisk er betalt eller skal betales for samme vare paa enten eksportlandets eller oprindelseslandets hjemmemarked. Sidstnaevnte kunne for eksempel vaere et egnet grundlag, saafremt varen blot forsendes i transit gennem eksportlandet, eller hvis saadanne varer ikke produceres i eksportlandet, eller naar der ikke findes nogen sammenlignelig pris for disse varer i eksportlandet.

7. For saa vidt angaar fastsaettelsen af den normale vaerdi kan transaktioner mellem parter, som synes at vaere forretningsmaessigt forbundet eller at have et indbyrdes kompensationsarrangement, anses for ikke at finde sted i normal handel, medmindre Faellesskabets myndigheder finder det godtgjort, at de paagaeldende priser og omkostninger kan sammenlignes med dem, der indgaar i transaktioner mellem parter, hvor der ikke bestaar en saadan forbindelse.

C. EKSPORTPRIS

8. a) Eksportprisen er den pris, der faktisk er betalt eller skal betales for den vare, der saelges til udfoersel til De Ti, til Spanien eller til Portugal.

b) Findes der ingen eksportpris, eller viser det sig, at der eksisterer en forretningsforbindelse eller kompensationsaftale mellem eksportoer og importoer eller en tredjemand, eller hvis den pris, der faktisk er betalt eller skal betales for varen, der er solgt til udfoersel til De Ti, til Spanien eller til Portugal, af andre grunde ikke kan anvendes, kan eksportprisen beregnes paa grundlag af den pris, til hvilken den importerede vare foerste gang videresaelges til en uafhaengig koeber, eller hvis varen ikke videresaelges til en uafhaengig koeber eller ikke videresaelges i den tilstand, hvori den er importeret, paa et hvilket som helst rimeligt grundlag. I saa fald foretages der justeringer under hensyn til samtlige omkostninger, der er paaloebet mellem import og videresalg, herunder samtlige skatter og afgifter, samt til en rimelig fortjenstmargen.

Ved saadanne justeringer tages saerligt hensyn til foelgende faktorer:

i) normal transport, forsikrings-, haandterings-, laste- og losseomkostninger samt andre omkostninger,

ii) told, antidumpingtold samt andre afgifter, der skal betales i importlandet ved import eller salg af varerne,

iii) en rimelig margen til generalomkostninger og fortjeneste og/eller enhver form for provision, som normalt betales eller aftales.

D. SAMMENLIGNING

9. For at der kan foretages en passende sammenligning, skal der for eksportprisen og den normale vaerdi anvendes et ensartet sammenligningsgrundlag for saa vidt angaar varens fysiske egenskaber, maengder samt salgsvilkaar. De skal normalt sammenlignes i samme handelsled, fortrinsvis ab fabrik, og paa tidspunkter, der ligger saa taet op ad hinanden som muligt.

10. Er der ikke tale om et ensartet sammenligningsgrundlag for eksportprisen og den normale vaerdi for saa vidt angaar de i stk. 9 naevnte faktorer, skal der i hvert enkelt tilfaelde alt efter omstaendighederne tages behoerigt hensyn til forskelle, der paavirker prisernes sammenlignelighed. Saafremt en impliceret part anmoder om en saadan hensyntagen, maa den bevise, at dens anmodning er berettiget.

Med hensyn til fastsaettelse af justeringerne anvendes foelgende retningslinjer:

a) forskelle i varens fysiske egenskaber: justeringerne baseres normalt paa den virkning, som saadanne forskelle har paa markedsvaerdien i oprindelses- eller eksportlandet; saafremt der ikke foreligger oplysninger om priserne paa hjemmemarkedet i det paagaeldende land, eller saafremt saadanne oplysninger ikke giver mulighed for en passende sammenligning, baseres beregningen paa de produktionsomkostninger, der har foert til disse forskelle;

b) forskelle i maengde: justeringerne foretages, saafremt en prisforskel helt eller delvis skyldes:

i) enten maengderabatter, der frit er givet inden for normal handel i en forudgaaende repraesentativ periode, normalt ikke under seks maaneder og for en vaesentlig del, normalt ikke under 20 % af det samlede salg af den paagaeldende vare paa hjemmemarkedet eller i givet fald paa et tredjelands marked; opsatte rabatter kan tillades, saafremt de bygger paa en fast praksis i forudgaaende perioder eller paa en forpligtelse til at overholde de betingelser, der kraeves for at opnaa en opsat rabat,

ii) eller omkostningsbesparelser ved produktion af forskellige maengder; saafremt eksportprisen er baseret paa maengder, der er mindre end den mindste maengde, der saelges paa hjemmemarkedet eller i givet fald til tredjelande, foretages justeringerne imidlertid saaledes, at de afspejler den hoejeste pris, til hvilken den mindste maengde saelges paa hjemmemarkedet eller i givet fald paa et tredjelands marked;

c) forskelle i salgsvilkaar: justeringerne begraenses til forskelle, som har direkte tilknytning til de paagaeldende salg og omfatter for eksempel forskelle i kreditvilkaar, kautioner, garantier, teknisk bistand, kundeservice, provisioner eller loen til saelgere, emballerings-, transport-, forsikrings-, haandterings-, laste- og ekstraomkostninger samt, for saa vidt der ikke i oevrigt er taget hensyn hertil, forskelle i handelsleddet; der vil almindeligvis ikke blive foretaget justeringer for forskelle i administrations- og generalomkostninger, herunder forsknings- og udviklingsomkostninger eller omkostninger til reklame; omfanget af saadanne justeringer fastsaettes normalt paa grundlag af omkostningerne ved disse forskelle for saelgeren, idet deres virkning paa varens vaerdi dog ogsaa kan tages i betragtning;

d) forskelle i importafgifter: en justering foretages, saafremt en vare, der udfoeres til De Ti, til Spanien eller til Portugal, er fritaget for importafgifter, der paalaegges samme vare og materialer, som fysisk indgaar heri, naar varen er bestemt til forbrug i oprindelses- eller eksportlandet, eller saafremt saadanne afgifter refunderes.

E. FORDELING AF OMKOSTNINGERNE

11. I almindelighed baseres alle omkostningsberegninger paa tilgaengelige regnskabsmaessige oplysninger, almindeligvis og om noedvendigt fordelt proportionalt med omsaetningen for hver vare og hvert marked, der tages i betragtning.

F. SAMME VARE

12. I denne beslutning forstaas ved udtrykket »samme vare« en vare, som er identisk med, dvs. i enhver henseende mage til den omhandlede vare, eller, saafremt en saadan vare ikke findes, en anden vare, der har egenskaber, som ligger taet op ad den paagaeldende vares.

G. DUMPINGMARGEN

13. a) Ved »dumpingmargen« forstaas det beloeb, hvormed den normale vaerdi overstiger eksportprisen.

b) Naar der er tale om varierende priser, kan dumpingmargenen fastsaettes for hver enkelt transaktion eller ud fra de hyppigst anvendte repraesentative priser eller vejede gennemsnitspriser.

c) Naar der er tale om varierende dumpingmargener, kan der beregnes et vejet gennemsnit af disse.

H. SAMRAAD MED DE BEROERTE MEDLEMSSTATER

14. Ved samraad med de beroerte medlemsstater som led i en bestemt antidumpingprocedure forstaas i denne beslutning skriftlig og om noedvendigt mundtlig konsultation af de medlemsstater, der har en oekonomisk interesse i denne procedure, og som har erklaeret sig interesseret inden for den frist, Kommissionen har fastsat i forbindelse med fremsendelsen af de i artikel 4, stk. 3 og 6, omhandlede oplysninger.

Artikel 3

Skade

1. En konstatering af, om der foreligger skade, foretages kun, saafremt dumpingimporten gennem virkningerne af dumping forvolder skade, dvs. faktisk forvolder eller truer med at forvolde vaesentlig skade for en erhvervsgren i De Ti, i Spanien eller i Portugal eller i vaesentlig grad forsinker oprettelsen af en saadan erhvervsgren. Skader forvoldt af andre faktorer, saasom omfang af og priser paa import, der ikke er dumpet, eller nedgang i efterspoergslen, som enkeltvis eller samlet ligeledes har en skadelig indvirkning paa den paagaeldende erhvervsgren i De Ti, i Spanien eller i Portugal, maa ikke tilskrives dumpingimporten.

2. En undersoegelse af, om der foreligger skade, omfatter foelgende faktorer, idet dog hverken en enkelt eller flere af disse noedvendigvis er udslaggivende for afgoerelsen:

a) omfanget af dumpingimporten, isaer hvorvidt den er steget betydeligt enten absolut eller i forhold til produktionen eller forbruget i De Ti, i Spanien eller i Portugal;

b) priserne paa dumpingimporten, isaer hvorvidt der tilbydes en vaesentlig lavere pris i forhold til prisen for samme vare i De Ti, i Spanien eller i Portugal;

c) foelgevirkningerne for den paagaeldende erhvervsgren vurderes paa baggrund af de faktiske eller mulige tendenser inden for relevante oekonomiske faktorer saasom:

- produktion,

- kapacitetsudnyttelse,

- lagre,

- salg,

- markedsandel,

- priser (dvs. pristryk eller hindring af prisstigninger, som ellers ville have fundet sted),

- fortjeneste,

- forrentning af investeret kapital,

- likviditet,

- beskaeftigelse.

3. En konstatering af, om der foreligger trussel om skade, kan kun finde sted, naar det er sandsynligt, at en saerlig situation udvikler sig til en faktisk skade. Der kan i den forbindelse tages hensyn til faktorer saasom: a) stigningstakten i dumpingeksporten til De Ti, til Spanien eller til Portugal;

b) eksportpotentiel, der allerede eksisterer, eller som vil kunne udnyttes i den naermeste fremtid, i oprindelses- eller eksportlandet, samt sandsynligheden for at den deraf foelgende eksport vil gaa til De Ti, til Spanien eller til Portugal.

4. Virkningen af dumpingimporten vurderes i forhold til produktionen af samme vare i De Ti, i Spanien eller i Portugal, naar der foreligger oplysninger, der muliggoer en afgraensning af denne produktion. Kan produktionen af samme vare i De Ti, i Spanien eller i Portugal ikke klart afgraenses, vurderes virkningen af dumpingimporten i forhold til produktionen af den snaevrest mulige varegruppe eller det mindste varesortiment, der omfatter samme produkt, og for hvilket de noedvendige oplysninger kan fremskaffes.

5. Ved udtrykket »erhvervsgren i De Ti, i Spanien eller i Portugal« forstaas samtlige producenter af samme varer i De Ti, i Spanien eller i Portugal eller de af dem, hvis produktion af de paagaeldende varer tilsammen udgoer en betydelig del af produktionen af saadanne varer, med undtagelse af foelgende tilfaelde:

- naar producenterne staar i forbindelse med eksportoererne eller importoererne eller selv er importoerer af den vare, der paastaas at vaere en dumpingvare, kan der ved »erhvervsgren i De Ti, i Spanien eller i Portugal« forstaas de oevrige producenter;

- under ganske saerlige omstaendigheder kan De Ti for saa vidt angaar den paagaeldende produktion inddeles i to eller flere konkurrerende markeder, og producenterne inden for hvert enkelt marked kan betragtes som en erhvervsgren i De Ti, naar:

a) producenterne inden for et saadant marked saelger hele eller naesten hele deres produktion af den paagaeldende vare paa dette marked, og

b) producenter af denne vare, som er etableret andetsteds i Faellesskabet, ikke i vaesentlig grad daekker efterspoergslen paa det paagaeldende marked;

under saadanne omstaendigheder kan der vaere tale om skade, selv om en betydelig del af den samlede erhvervsgren i De Ti ikke har lidt skade, under forudsaetning af, at dumpingimporten er koncentreret paa et saadant isoleret marked, og endvidere at producenterne af hele eller naesten hele produktionen paa saadanne markeder skades af dumpingimporten.

Artikel 4

Klage

1. Enhver fysisk eller juridisk person samt enhver sammenslutning uden status som juridisk person, som optraeder paa vegne af en erhvervsgren i De Ti, i Spanien eller i Portugal, der anser sig for skadet eller truet af dumpingimport, kan indgive en skriftlig klage.

2. Klagen skal indeholde tilstraekkelige beviser for forekomsten af dumping og den deraf foelgende skade.

3. Klagen kan indgives til Kommissionen eller til en medlemsstat, der skal videresende den til Kommissionen. Denne sender medlemsstaterne en genpart af de indloebne sager.

4. Klagen kan traekkes tilbage, hvorved proceduren kan afsluttes, medmindre en saadan afslutning ikke vil vaere i Faellesskabets interesse.

5. Bliver det efter samraad med de beroerte medlemsstater klart, at klagen ikke indeholder tilstraekkelige beviser til at begrunde ivaerksaettelse af en undersoegelse faar klageren meddelelse herom.

6. Naar en medlemsstat i tilfaelde, hvor der ikke foreligger nogen klage, er i besiddelse af tilstraekkelige beviser baade med hensyn til dumping og deraf foelgende skade for en erhvervsgren i De Ti, i Spanien eller i Portugal, underretter den straks Kommissionen om disse beviser, og denne sender de oevrige medlemsstater en genpart heraf.

Artikel 5

Ivaerksaettelse af proceduren og dennes forloeb

1. Bliver det efter samraad med de beroerte medlemsstater klart, at der foreligger tilstraekkelige beviser til at berettige ivaerksaettelsen af en procedure, skal Kommissionen omgaaende:

a) give meddelelse om ivaerksaettelsen af en procedure i De Europaeiske Faellesskabers Tidende; i denne meddelelse oplyses det, hvilken vare og hvilke medlemsstater der er tale om, der gives et sammendrag af de modtagne oplysninger, og det fastsaettes, at alle relevante oplysninger skal meddeles Kommissionen; endvidere fastsaettes den frist, inden for hvilken de beroerte parter kan give deres mening til kende skriftligt og kan anmode om at blive hoert mundtligt af Kommissionen i henhold til stk. 5;

b) officielt underrette de beroerte medlemsstater samt de klagere, eksportoerer og importoerer, som Kommissionen ved er beroert heraf;

c) indlede undersoegelsen paa faellesskabsniveau i samarbejde med medlemsstaterne; en saadan undersoegelse omfatter baade dumping og den deraf foelgende skade og gennemfoeres i overensstemmelse med stk. 2 til 8; undersoegelsen vedroerende dumping omfatter normalt en periode paa mindst seks maaneder umiddelbart forud for ivaerksaettelse af proceduren. 2. Kommissionen soeger at indhente alle de oplysninger, som den finder noedvendige, og, saafremt den skoenner det hensigtsmaessigt, undersoeger og efterproever dokumentationen hos importoerer, eksportoerer, handlende, repraesentanter, producenter samt erhvervssammenslutninger og -organisationer.

3. a) Kommissionen kan anmode medlemsstaterne om:

- at indsende oplysninger,

- at foretage den noedvendige efterproevning og kontrol saerlig hos importoerer, handlende og producenter,

- at bistaa de af Kommissionen bemyndigede tjenestemaend i det omfang, det er noedvendigt, for at de kan gennemfoere deres undersoegelser.

b) Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger til at efterkomme Kommissionens anmodninger. De meddeler denne de oenskede oplysninger samt alle resultater af efterproevning, kontrol og undersoegelser, som er foretaget.

c) Er disse oplysninger af almen interesse, eller fremsaetter en medlemsstat oenske herom, videresender Kommissionen dem til medlemsstaterne, forudsat at de ikke er fortrolige, i modsat fald videresendes et ikke-fortroligt resumé.

d) Kommissionens tjenestemaend kan paa Kommissionens eller paa en medlemsstats begaering bistaa embedsmaend fra medlemsstaterne i udoevelsen af deres funktion.

4. a) Klageren og de importoerer og eksportoerer, der vides beroert, samt repraesentanterne for den eksporterende medlemsstat kan faa kendskab til alle de oplysninger, som de parter, der er beroert af en undersoegelse, har stillet til raadighed for Kommissionen, undtagen interne dokumenter udarbejdet af myndighederne i Faellesskabet eller dets medlemsstater, forudsat at disse oplysninger har betydning for beskyttelsen af deres interesser og ikke er fortrolige i henhold til artikel 6, og forudsat at Kommissionen anvender dem i undersoegelsen. Med henblik herpaa indgiver de paagaeldende en skriftlig anmodning til Kommissionen med angivelse af de oplysninger, der oenskes.

b) Eksportoerer og importoerer af den vare, der er omfattet af undersoegelsen, kan anmode om at blive underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, paa grundlag af hvilke det paataenkes at give den eller de kraenkede medlemsstater bemyndigelse til at anvende antidumpingtold.

c) i) Anmodninger om oplysninger i henhold til litra b) skal:

aa) indsendes skriftligt til Kommissionen,

bb) indeholde en praecis angivelse af, paa hvilke punkter der oenskes oplysninger,

cc) dersom der er rettet henstilling til den eller de personer, der er fastslaaet som ophavsmaend til den paagaeldende dumpingpraksis, vaere Kommissionen i haende senest en maaned efter offentliggoerelsen af denne henstilling.

ii) Oplysningerne kan gives enten mundtligt eller skriftligt, afhaengigt af hvad Kommissionen skoenner hensigtsmaessigt. De foregriber ikke eventuelle senere henstillinger eller bemyndigelser fra Kommissionens side. Fortrolige oplysninger behandles i overensstemmelse med artikel 6.

iii) Oplysningerne skal normalt gives senest 15 dage, inden Kommissionen giver den eller de kraenkede medlemsstater bemyndigelse til at anvende antidumpingtold. Bemaerkninger, der fremsaettes, efter at oplysningerne er givet, tages kun i betragtning, saafremt de er modtaget inden for en periode, som Kommissionen fastsaetter i hvert enkelt tilfaelde, og som skal vaere paa mindst ti dage, idet der tages passende hensyn til sagens hastende karakter.

5. Kommissionen kan hoere de beroerte parter. Disse skal hoeres, naar de inden for den frist, der er fastsat i den i De Europaeiske Faellessskabers Tidende offentliggjorte meddelelse, skriftligt anmoder om en saadan hoering og i denne forbindelse godtgoer, at de er implicerede parter, der sandsynligvis vil blive beroert af resultatet af proceduren, samt at der er saerlige grunde til, at de boer hoeres mundligt.

6. Endvidere giver Kommissionen efter anmodning de direkte beroerte parter lejlighed til at moedes, for at modstridende synspunkter og eventuelle modargumenter kan blive fremlagt. Herved tager den hensyn til noedvendigheden af at bevare oplysningernes fortrolige karakter og at sikre parternes interesser. Ingen af parterne er forpligtet til at deltage i et moede, og deres udeblivelse skal ikke vaere til skade for deres sag.

7. En antidumpingprocedure er ikke til hinder for fortoldningen af den paagaeldende vare.

8. En procedure afsluttes, enten naar undersoegelsen viser, at det er unoedvendigt at traeffe forholdsregler, eller naar virksomhederne som foelge af en henstilling fra Kommissionen giver tilsagn om at bringe den paagaeldende dumping til ophoer, eller naar Kommissionen giver den eller de kraenkede medlemsstater bemyndigelse til at anvende antidumpingtold som omhandlet i artikel 10.

Artikel 6

Fortrolighed

1. De i medfoer af denne beslutning modtagne oplysninger kan kun anvendes til det formaal, til hvilket de er indhentet. 2. a) Hverken Kommissionen, medlemsstaterne eller personer i disses tjeneste maa videregive oplysninger, som de har modtaget i medfoer af denne beslutning, og som paa anmodning af den part, der har givet oplysningerne, skal behandles som fortrolige, medmindre denne part udtrykkeligt har givet tilladelse hertil.

b) Ved enhver anmodning om fortrolig behandling angives det, hvorfor oplysningerne er fortrolige, og der vedlaeges et ikke-fortroligt resumé af saadanne oplysninger eller en begrundelse for, at oplysningerne ikke kan sammenfattes.

3. I almindelighed betragtes oplysningerne som fortrolige, naar videregivelsen heraf vil kunne vaere til vaesentlig skade for den, der har givet eller er kilde til saadanne oplysninger.

4. Viser det sig imidlertid, at en anmodning om fortrolig behandling ikke er berettiget, og at den, der giver oplysningerne, hverken er villig til at offentliggoere oplysningerne eller at tillade, at de offentliggoeres i hovedtraek eller i form af et resumé, kan disse oplysninger lades ude af betragtning.

Oplysningerne kan ogsaa lades ude af betragtning, saafremt en saadan anmodning er berettiget, og saafremt den, der giver oplysningerne, ikke er villig til at fremsende et ikke-fortroligt resumé, under forudsaetning af at oplysningerne kan sammenfattes.

5. Denne artikel udelukker ikke Kommissionens videregivelse af generelle oplysninger og navnlig af begrundelserne for de henstillinger eller bemyndigelser, der er omhandlet i artikel 8 og 9, eller videregivelse af beviser, som Kommissionen om noedvendigt vil laegge til grund for sine paastande i tilfaelde af en retssag. Ved en saadan videregivelse tages der hensyn til de beroerte parters berettigede interesse i, at deres forretningshemmeligheder ikke afsloeres.

Artikel 7

Afslutning af proceduren, naar beskyttelsesforanstaltninger er unoedvendige

1. Viser det sig efter samraad med de beroerte medlemsstater, at beskyttelsesforanstaltninger er unoedvendige, afsluttes proceduren.

2. Kommissionen bekendtgoer afslutningen af proceduren i De Europaeiske Faellesskabers Tidende med angivelse af sine hovedkonklusioner samt et resumé af begrundelserne herfor.

Artikel 8

Henstillinger og tilsagn

1. Saafremt de faktiske forhold viser, at der i undersoegelsesperioden foreligger dumping, og at der er forvoldt skade, kan Kommissionen henstille til den paagaeldende dumpings ophavsmand eller -maend, at denne bringes til ophoer inden for en af Kommissionen fasttsat frist, ved at dumpingmargenen eller dens skadelige virkning ophaeves.

2. Den paagaeldende dumpings ophavsmand eller -maend giver inden udloebet af den fastsatte frist Kommissionen tilsagn om dens ophoer.

3. Inden Kommissionen retter henstillinger til virksomhederne, konsulterer den de beroerte medlemsstater.

4. Kommissionen kan kraeve, at alle parter, hvis tilsagn er blevet godtaget, periodisk afgiver oplysninger vedroerende opfyldelsen af saadanne tilsagn og tillader efterproevelse af relevante oplysninger. Imoedekommes saadanne krav ikke, anses tilsagnet for misligholdt.

5. Traekkes et tilsagn tilbage, eller har Kommissionen grund til at formode, at det er blevet misligholdt, kan den, saafremt det er noedvendigt af hensyn til Faellesskabets interesse, efter samraad med de beroerte medlemsstater og efter at have givet den paagaeldende eksportoer lejlighed til at fremsaette bemaerkninger, give bemyndigelse til at anvende antidumpingtold paa grundlag af de faktiske omstaendigheder, der er konstateret inden godtagelsen af tilsagnet.

Artikel 9

Beskyttelsesforanstaltninger

Saafremt den paagaeldende dumpings ophavsmand eller -maend undlader at efterkomme Kommissionens henstillinger, at afgive tilsagn derom inden for den fastsatte frist eller at opfylde dette tilsagn, giver Kommissionen den eller de kraenkede medlemsstater bemyndigelse til at anvende antidumpingtold paa de betingelser og i den naermere udformning, som Kommissionen fastsaetter efter samraad med de beroerte medlemsstater.

Artikel 10

Generelle toldbestemmelser

1. I bemyndigelserne til at anvende antidumpingtold angives isaer stoerrelsen og arten af den paalagte told, den paagaeldende vare, oprindelses- eller eksportlandet og om muligt navnet paa leverandoeren samt begrundelserne derfor.

2. Denne told maa ikke vaere hoejere end den fastsatte dumpingmargen; den boer vaere lavere, saafremt en saadan lavere told er tilstraekkelig til at afhjaelpe skaden.

3. a) Antidumpingtold kan hverken paalaegges eller forhoejes med tilbagevirkende kraft.

b) Konstaterer Kommissionen imidlertid, at et tilsagn er blevet misligholdt for saa vidt angaar dumpingvarer, kan antidumpingtold paalaegges varer, for hvilke forpligtelsen til at betale importafgifter i henhold til Raadets direktiv 79/623/EOEF af 25. juni 1979 om harmonisering af love og administrative bestemmelser om toldskyld (1) er indtraadt eller vil vaere indtraadt senest halvfems dage inden datoen for anvendelse af tolden; i tilfaelde af misligholdelse af et tilsagn gaelder paalaeggelse af en saadan told med tilbagevirkende kraft dog ikke for varer, der inden misligholdelsen er overgaaet til frit forbrug i De Ti.

4. Importeres en vare til De Ti, til Spanien eller til Portugal fra mere end ét land, opkraeves der told med en passende sats uden forskelsbehandling for al import af saadanne varer, for hvilke der er konstateret dumping, og som forvolder skade, bortset fra import fra leverandoerer, over for hvilke der foreligger accepterede tilsagn.

5. Anses en erhvervsgren i De Ti for at omfatte producenterne i en bestemt region, giver Kommissionen eksportoererne lejlighed til at give tilsagn i henhold til artikel 8 for saa vidt angaar den paagaeldende region. Gives der ikke hurtigt tilstraekkeligt tilsagn eller opfyldes et saadant tilsagn ikke, kan der paalaegges told, for saa vidt angaar den eller de skadelidte medlemsstater.

6. Medmindre andet er blevet specielt fastsat i forbindelse med paalaeggelse af en antidumpingtold, gaelder reglerne for den faelles definition af begrebet »varer med oprindelsesstatus« og de dermed forbundne faelles gennemfoerelsesbestemmelser.

7. Antidumpingtold opkraeves af den eller de medlemsstater, der har faaet bemyndigelse til at traeffe beskyttelsesforanstaltninger, i den form og i overensstemmelse med den sats og de andre kriterier, der blev fastsat, da tolden blev paalagt, uafhaengigt af told, skat og andre afgifter, der normalt opkraeves ved import.

Artikel 11

Fornyet undersoegelse

1. De tilsagn, der er givet i henhold til artikel 8, samt foranstaltningerne vedroerende anvendelse af antidumpingtold tages om fornoedent helt eller delvis op til fornyet undersoegelse.

En saadan undersoegelse ivaerksaettes enten paa en medlemsstats anmodning eller paa Kommissionens initiativ. En fornyet undersoegelse finder ligeledes sted, saafremt en af de beroerte parter anmoder herom og fremlaegger beviser for en aendring i omstaendighederne, der er tilstraekkelige til at begrunde noedvendigheden af en saadan fornyet undersoegelse. Saadanne anmodninger rettes til Kommissionen, som underretter de beroerte medlemsstater herom.

2. Bliver det efter samraad med de beroerte medlemsstater klart, at en fornyet undersoegelse er paakraevet, genoptages proceduren i overensstemmelse med artikel 5, saafremt omstaendighederne kraever det. En saadan genoptagelse paavirker ikke i sig selv de gaeldende foranstaltninger.

3. Naar det i henhold til den fornyede undersoegelse som foretages med eller uden genoptagelse af den tidligere procedure, findes paakraevet, aendres eller ophaeves henstillingerne, tilsagnene eller antidumpingtolden paa de af Kommissionen fastsatte betingelser efter samraad med de beroerte medlemsstater.

Artikel 12

1. Med forbehold af stk. 2 bortfalder antidumpingtold og tilsagn efter en periode paa fem aar fra den dato, paa hvilken den paagaeldende foranstaltning traadte i kraft eller senest blev aendret eller bekraeftet.

2. Told og tilsagn bortfalder ligeledes ved udloebet af gyldighedsperioden for overgangsforanstaltningerne vedroerende den paagaeldende vare i henhold til traktaten om Spaniens og Portugals tiltraedelse.

3. Kommissionen offentliggoer normalt efter samraad med de beroerte medlemsstater og inden seks maaneder foer udloebet af den i stk. 1 omhandlede femaarsperiode en meddelelse i De Europaeiske Faellesskabers Tidende om det forestaaende ophoer af den paagaeldende foranstaltning og underretter den erhvervsgren i Faellesskabet, som vides beroert heraf. I denne meddelelse, anfoeres en frist, inden for hvilken de beroerte parter kan tilkendegive deres mening skriftligt og anmode om at blive hoert mundtligt af Kommissionen i henhold til artikel 5, stk. 5.

Saafremt en af de beroerte parter godtgoer, at foranstaltningens ophoer igen vil foere til skade eller trussel om skade, gennemfoerer Kommissionen en fornyet undersoegelse af foranstaltningen. Denne forbliver i kraft, indtil resultatet af den fornyede undersoegelse foreligger.

Saafremt antidumpingtold og tilsagn bortfalder i henhold til denne artikel, offentliggoer Kommissionen en meddelse herom i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Artikel 13

Tilbagebetaling

1. Kan en importoer godtgoere, at den opkraevede told overstiger den faktiske dumpingmargen, naar der tages hensyn til anvendelsen af vejede gennemsnit, tilbagebetales det overskydende beloeb.

2. For at andrage om den i stk. 1 naevnte tilbagebetaling indgiver importoeren en anmodning til Kommissionen. Anmodningen indgives via den medlemsstat, paa hvis omraade varernes overgang til frit forbrug har fundet sted, og fra den dato, paa hvilken stoerrelsen af den told, der skal opkraeves, blev behoerigt fastsat af de kompetente myndigheder.

Den paagaeldende medlemsstat videresender hurtigst muligt anmodningen til Kommissionen med eller uden udtalelse om dens berettigelse.

Kommissionen traeffer efter samraad med de beroerte medlemsstater afgoerelse om, hvorvidt og i bekraeftende fald i hvilket omfang anmodningen skal efterkommes.

Artikel 14

Ikrafttraeden

Denne beslutning traeder i kraft dagen efter offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Den finder anvendelse paa:

- procedurer, der ivaerksaettes fra og med den 1. januar 1986,

- procedurer, der foer tiltraedelsen blev ivaerksat i Spanien, i Portugal eller i De Ti,

- fornyet undersoegelse af de foranstaltninger, der foer tiltraedelsen blev truffet i henhold til Kommissionens henstilling nr. 3018/79/EKSF (1), senest aendret ved henstilling nr. 3025/82/EKSF (2), og til Kommissionens beslutning nr. 2177/84/EKSF (3),

- fornyet undersoegelse af de foranstaltninger, der foer tiltraedelsen blev truffet i henhold til de nye medlemsstaters lovgivning vedroerende antidumping over for De Ti.

Denne beslutning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 14. marts 1986.

Paa Raadets vegne

N. SMIT-KROES

Formand

(1) EFT nr. L 179 af 17. 7. 1979, s. 31.

(1) EFT ne. L 339 af 31. 12. 1979, s. 15.

(2) EFT nr. L 317 af 13. 11. 1982, s. 17.

(3) EFT nr. L 201 af 30. 7. 1984, s. 17.