Bruxelles, den 5.11.2018

COM(2018) 724 final

BILAG

til

Forslag til Rådets afgørelse

om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i det fælles råd, der er nedsat ved den økonomiske partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og SADC-ØPA-landene på den anden side, i forbindelse med vedtagelsen af forretningsordenen for det fælles råd og for Udvalget for Handel og Udvikling


TILLÆG

AFGØRELSE Nr. 1 TRUFFET AF DET FÆLLES RÅD

af

om vedtagelse af forretningsordenen for det fælles råd og for Udvalget for Handel og Udvikling

DET FÆLLES RÅD HAR —

under henvisning til den økonomiske partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og SADC-ØPA-landene på den anden side ("aftalen"), der blev undertegnet i Kasane den 10. juni 2016, særlig artikel 100, 101 og 102 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

1.Forretningsordenen for det fælles råd fastlægges som angivet i bilag I.

2.Forretningsordenen for Udvalget for Handel og Udvikling fastlægges som angivet i bilag II.

3.Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i ................, den …………………

   

For det fælles råd

Handelsminister i

EU-repræsentant

BILAG I

FORRETNINGSORDENEN FOR DET FÆLLES RÅD

KAPITEL I

ORGANISATION

Artikel 1

Sammensætning og formandskab

1.Det fælles råd, der er nedsat ved artikel 100 i den økonomiske partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og SADC-ØPA-landene på den anden side ("aftalen"), varetager sine opgaver som omhandlet i aftalens artikel 100 og 101.

2.Ved henvisning i denne forretningsorden til "parterne" forstås parterne som defineret i aftalens artikel 104.

3.I henhold til aftalens artikel 101, stk. 1, sammensættes det fælles råd af relevante medlemmer af Rådet for Den Europæiske Union og relevante medlemmer af Europa-Kommissionen eller deres repræsentanter på den ene side og af SADC-ØPA-landenes relevante ministre eller deres repræsentanter på den anden side.

4.Det fælles råd ledes på ministerplan på skift af en repræsentant for Rådet for Den Europæiske Union og en repræsentant for Europa-Kommissionen på vegne af EU-parten og af en repræsentant for SADC-ØPA-landene. Det første møde i det fælles råd ledes af parterne i fællesskab.

5.Det første mandat begynder på den dato, hvor det fælles råd afholder sit første møde, og slutter den 31. december det samme år.

Artikel 2

Møder

1.I henhold til artikel 102, stk. 4, træder det fælles råd sammen med regelmæssige mellemrum på ikke over to (2) år og ekstraordinært, når omstændighederne kræver det, hvis parterne er enige herom.

2.Møderne afholdes i Bruxelles eller i et af SADC-ØPA-landene skiftevis, medmindre parterne aftaler andet.

3.Medmindre parterne aftaler andet, indkalder den part, der varetager formandskabet, efter samråd med den anden part, til møde i det fælles råd.

4.Parterne kan aftale at afholde møderne i det fælles råd via elektroniske midler.

Artikel 3

Observatører

Det fælles råd kan beslutte at invitere observatører på ad hoc-basis og kan bestemme, hvilke punkter på dagsordenen disse observatører må overvære behandlingen af.

Artikel 4

Sekretariat

1.Den part, der er vært for mødet i det fælles råd, fungerer som sekretariat.

2.Når mødet finder sted via elektroniske midler, fungerer den part, der har formandskabet, som sekretariat.

KAPITEL II

FUNKTIONSMÅDE

Artikel 5

Dokumenter

Hvis forhandlingerne i det fælles råd er baseret på skriftlige dokumenter, nummereres disse og rundsendes af sekretariatet for det fælles råd som dokumenter fra det fælles råd.

Artikel 6

Mødeindkaldelse og dagsorden

1.Sekretariatet indkalder parterne til møde og anmoder om bidrag til dagsordenen senest tredive (30) dage før mødet. I tilfælde af en hastesag og/eller uforudsete omstændigheder, som skal behandles, kan der indkaldes til møde med kort varsel.

2.Sekretariatet for det fælles råd udarbejder en foreløbig dagsorden for hvert møde. Den sendes af sekretariatet til formanden og medlemmerne af det fælles råd senest fjorten (14) dage før mødet.

3.Den foreløbige dagsorden omfatter punkter, som sekretariatet for det fælles råd har modtaget fra en part med anmodning om optagelse på dagsordenen.

4.Dagsordenen vedtages af det fælles råd ved hvert mødes begyndelse. Punkter, som ikke findes på den foreløbige dagsorden, kan optages på dagsordenen, hvis parterne er enige herom.

5.Formanden for det fælles råd kan efter aftale med alle parter indbyde eksperter til at deltage i møderne med henblik på oplysninger om specifikke spørgsmål.

Artikel 7

Mødereferat

Medmindre parterne aftaler andet, udarbejder sekretariatet for det fælles råd et referat af hvert møde, som vedtages ved afslutningen af mødet.

Artikel 8

Afgørelser og henstillinger

1.I henhold til aftalens artikel 102 vedtager det fælles råd ved konsensus afgørelser eller henstillinger i de tilfælde, der er omhandlet i aftalen.

2.Hvis det fælles råd ved aftalen er bemyndiget til at vedtage afgørelser eller henstillinger, benævnes sådanne akter henholdsvis "afgørelse" og "henstilling" i mødereferatet. Sekretariatet for det fælles råd påfører alle vedtagne afgørelser og henstillinger et løbenummer, datoen for deres vedtagelse og en beskrivelse af emnet. I hver afgørelse eller henstilling angives datoen for dens ikrafttrædelse.

3.Hvis et SADC-ØPA-land ikke deltager, skal sekretariatet sende det medlem, som ikke kunne deltage i mødet, afgørelserne og/eller henstillingerne fra mødet. Dette SADC-ØPA-land skal fremsende et skriftligt svar senest ti (10) kalenderdage fra afsendelsen af afgørelserne og/eller henstillingerne med angivelse af de afgørelser og/eller henstillinger, som de er uenige i, herunder grundene hertil. I mangel af ovennævnte skriftlige svar inden for ti (10) kalenderdage anses afgørelserne og/eller henstillingerne for at være vedtaget. Hvis det SADC-ØPA-land, som ikke deltog, ikke er enig i afgørelser og/eller henstillinger, finder proceduren i stk. 4 anvendelse.

4.I perioden mellem møderne kan det fælles råd vedtage afgørelser og henstillinger ved skriftlig procedure eller elektronisk, hvis begge parter er enige herom. En skriftlig procedure består i udveksling af noter mellem repræsentanter for parterne.

5.Afgørelser og henstillinger vedtaget af det fælles råd skal bekræftes ved hjælp af en kopi underskrevet af en repræsentant for Den Europæiske Union og en repræsentant for SADC-ØPA-landene.

Artikel 9

Offentlig adgang

1.Møderne i det fælles råd er ikke offentlige, medmindre andet bestemmes.

2.Parterne kan beslutte at offentliggøre det fælles råds afgørelser og henstillinger.

KAPITEL III

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 10

Udgifter

1.Parterne afholder hver især de udgifter, der påløber i forbindelse med deltagelse i det fælles råds møder, såvel udgifter til personale, rejser og underhold som udgifter til postforsendelser og telekommunikation.

2.Udgifter i forbindelse med tilrettelæggelse af møder, formidling af tolkning og reproduktion af dokumenter afholdes af den part, der er vært for mødet.

Artikel 11

Udvalget for Handel og Udvikling

I henhold til aftalens artikel 103, stk. 5, rapporterer Udvalget for Handel og Udvikling til det fælles råd.

Artikel 12

Ændring af forretningsordenen

Denne forretningsorden kan ændres skriftligt ved en afgørelse vedtaget af det fælles råd i overensstemmelse med artikel 8.

BILAG II

FORRETNINGSORDEN FOR UDVALGET FOR HANDEL OG UDVIKLING

KAPITEL I

ORGANISATION

Artikel 1

Sammensætning og formandskab

1.Udvalget for Handel og Udvikling, der er nedsat ved artikel 103 i den økonomiske partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og SADC-ØPA-landene på den anden side ("aftalen"), varetager sine opgaver som omhandlet i aftalens artikel 103.

2.Ved henvisning i denne forretningsorden til "parterne" forstås parterne som defineret i aftalens artikel 104.

3.I henhold til aftalens artikel 103, stk. 1, sammensættes Udvalget for Handel og Udvikling af repræsentanter for parterne, sædvanligvis på højt embedsmandsplan.

4.I henhold til aftalens artikel 103, stk. 2, varetages formandsskabet for Udvalget for Handel og Udvikling skiftevis af en overordnet tjenestemand i Europa-Kommissionen og en højtstående embedsmand i SADC-ØPA-landene. Det første møde i Udvalget for Handel og Udvikling ledes i fællesskab af en højtstående tjenestemand fra Europa-Kommissionen og en højtstående embedsmand i SADC-ØPA-landene.

5.Det første mandat begynder på den dato, hvor Udvalget for Handel og Udvikling afholder sit første møde, og slutter den 31. december det samme år.

Artikel 2

Møder

1.Udvalget for Handel og Udvikling træder sammen mindst en gang om året efter anmodning fra en af parterne. Møderne afholdes i Bruxelles eller i et af SADC-ØPA-landene skiftevis, medmindre parterne aftaler andet.

2.Medmindre parterne aftaler andet, indkalder den part, der varetager formandskabet, efter samråd med den anden part, til møde i Udvalget for Handel og Udvikling.

3.Parterne kan aftale at afholde møderne i Udvalget for Handel og Udvikling via elektroniske midler.

Artikel 3

Observatører

Udvalget for Handel og Udvikling kan beslutte at invitere observatører på ad hoc-basis og kan bestemme, hvilke punkter på dagsordenen disse observatører må overvære behandlingen af.

Artikel 4

Sekretariat

1.Den part, der er vært for mødet i Udvalget for Handel og Udvikling, fungerer som sekretariat.

2.Når mødet finder sted via elektroniske midler, fungerer den part, der har formandskabet, som sekretariat.

KAPITEL II

FUNKTIONSMÅDE

Artikel 5

Dokumenter

Hvis forhandlingerne i Udvalget for Handel og Udvikling er baseret på skriftlige dokumenter, nummereres disse og rundsendes af sekretariatet for Udvalget for Handel og Udvikling som dokumenter fra Udvalget for Handel og Udvikling.

Artikel 6

Mødeindkaldelse og dagsorden

1.Sekretariatet indkalder parterne til møde og anmoder om bidrag til dagsordenen senest tredive (30) dage før mødet. I tilfælde af en hastesag og/eller uforudsete omstændigheder, som skal behandles, kan der indkaldes til møde med kort varsel.

2.Sekretariatet for Udvalget for Handel og Udvikling udarbejder en foreløbig dagsorden for hvert møde. Den sendes af sekretariatet til formanden og medlemmerne af Udvalget for Handel og Udvikling senest fjorten (14) dage før mødet.

3.Den foreløbige dagsorden omfatter punkter, som sekretariatet for Udvalget for Handel og Udvikling har modtaget fra en part med anmodning om optagelse på dagsordenen.

4.Dagsordenen vedtages af Udvalget for Handel og Udvikling ved hvert mødes begyndelse. Punkter, som ikke findes på den foreløbige dagsorden, kan optages på dagsordenen, hvis parterne er enige herom.

5.Formanden for Udvalget for Handel og Udvikling kan efter aftale med alle parter indbyde eksperter til at deltage i møderne med henblik på oplysninger om specifikke spørgsmål.

Artikel 7

Mødereferat

Medmindre parterne aftaler andet, udarbejder sekretariatet for Udvalget for Handel og Udvikling et referat af hvert møde, som vedtages ved afslutningen af mødet.

Artikel 8

Afgørelser og henstillinger

1.I henhold til aftalens artikel 103, stk. 6, vedtager Udvalget for Handel og Udvikling ved konsensus afgørelser eller henstillinger i de tilfælde, der er omhandlet i aftalen, eller hvor det fælles råd har givet det sådanne beføjelser.

2.Hvis Udvalget for Handel og Udvikling ved aftalen er bemyndiget til at vedtage afgørelser eller henstillinger, eller hvor det fælles råd har givet det sådanne beføjelser, benævnes sådanne akter henholdsvis "afgørelse" og "henstilling" i mødereferatet. Sekretariatet for Udvalget for Handel og Udvikling påfører alle vedtagne afgørelser og henstillinger et løbenummer, datoen for deres vedtagelse og en beskrivelse af emnet. I hver afgørelse eller henstilling angives datoen for dens ikrafttrædelse.

3.Hvis et SADC-ØPA-land ikke deltager, skal sekretariatet sende det medlem, som ikke kunne deltage i mødet, afgørelserne og/eller henstillingerne fra mødet. Dette SADC-ØPA-land skal fremsende et skriftligt svar senest ti (10) kalenderdage fra afsendelsen af afgørelserne og/eller henstillingerne med angivelse af de afgørelser og/eller henstillinger, som de er uenige i, herunder grundene hertil. I mangel af ovennævnte skriftlige svar inden for ti (10) kalenderdage anses afgørelserne og/eller henstillingerne for at være vedtaget. Hvis det SADC-ØPA-land, som ikke deltog, ikke er enig i afgørelser og/eller henstillinger, finder proceduren i stk. 4 anvendelse.

4.I perioden mellem møderne kan Udvalget for Handel og Udvikling vedtage afgørelser og henstillinger ved skriftlig procedure eller elektronisk, hvis begge parter er enige herom. En skriftlig procedure består i udveksling af noter mellem repræsentanter for parterne.

5.Afgørelser og henstillinger vedtaget af Udvalget for Handel og Udvikling skal bekræftes ved hjælp af en kopi underskrevet af en repræsentant for Den Europæiske Union og en repræsentant for SADC-ØPA-landene.

Artikel 9

Offentlig adgang

1.Møderne i Udvalget for Handel og Udvikling er ikke offentlige, medmindre andet bestemmes.

2.Parterne kan beslutte at offentliggøre Udvalget for Handel og Udviklings afgørelser og henstillinger.

KAPITEL III

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 10

Udgifter

1.Parterne afholder hver især de udgifter, der påløber i forbindelse med deltagelse i Udvalget for Handel og Udviklings møder, såvel udgifter til personale, rejser og underhold som udgifter til postforsendelser og telekommunikation.

2.Udgifter i forbindelse med tilrettelæggelse af møder, formidling af tolkning og reproduktion af dokumenter afholdes af den part, der er vært for mødet.

Artikel 11

Særlige udvalg og andre organer

1.Det Særlige Udvalg for Told- og Handelslettelser, der er nedsat ved aftalens artikel 50, landbrugspartnerskabet, der er oprettet ved aftalens artikel 68, og Det Særlige Udvalg for Geografiske Betegnelser og Handel med Vin og Spiritus, der er nedsat ved artikel 13 i protokol 3 til aftalen, rapporterer til Udvalget for Handel og Udvikling.

2.I henhold til aftalens artikel 50, stk. 2, litra f), og artikel 13, stk. 5, i protokol 3 til aftalen vedtager henholdsvis Det Særlige Udvalg for Told og Handelslettelser og Det Særlige Udvalg for Geografiske Betegnelser og Handel med Vin og Spiritus selv deres forretningsorden.

3.I henhold til aftalens artikel 68, stk. 3, fastlægges reglerne for landbrugspartnerskabets funktionsmåde efter aftale mellem parterne i Udvalget for Handel og Udvikling.

4.I henhold til aftalens artikel 103, stk. 3, kan Udvalget for Handel og Udvikling nedsætte særlige tekniske udvalg til behandling af specifikke spørgsmål, der falder ind under deres kompetenceområde.

5.Udvalget for Handel og Udvikling fastlægger forretningsordenen for særlige tekniske udvalg. Udvalget for Handel og Udvikling kan beslutte at opløse særlige tekniske udvalg og definere eller ændre deres mandat.

6.Særlige tekniske udvalg aflægger rapport til Udvalget for Handel og Udvikling efter hvert møde.

Artikel 12

Ændring af forretningsordenen

Denne forretningsorden kan ændres skriftligt ved en afgørelse vedtaget af Udvalget for Handel og Udvikling i overensstemmelse med artikel 8.