|
24.2.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 51/10 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2015/290
af 20. februar 2015
om overensstemmelsen af enhedsrater for afgiftszoner for 2014 med artikel 17 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 391/2013 og om ophævelse af afgørelse 2013/631/EU
(meddelt under nummer C(2015) 882)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 550/2004 af 10. marts 2004 om udøvelse af luftfartstjenester i det fælles europæiske luftrum (»luftfartstjenesteforordningen«) (1), særlig artikel 15, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 391/2013 (2) fastsættes en fælles afgiftsordning for luftfartstjenester. Den fælles afgiftsordning spiller en integreret rolle i opfyldelsen af præstationsordningens målsætninger, jf. artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004 (3) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013 (4). |
|
(2) |
Ved Kommissionens afgørelse 2011/121/EU (5) fastsættes EU-dækkende præstationsmål, herunder et omkostningseffektivitetsmål for udøvelse af luftfartstjenester for årene 2012 til 2014. Ved brev af 19. juli 2012 og 17. december 2012 meddelte Kommissionen medlemsstaterne, at deres reviderede præstationsplaner og -mål er i overensstemmelse med og yder et passende bidrag til opfyldelsen af de EU-dækkende præstationsmål. Omkostningseffektivitetsmålene udtrykkes i fastlagte enhedsrater. |
|
(3) |
I henhold til artikel 17, stk. 1, litra b) og c), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 391/2013 skal Kommissionen årligt vurdere enhedsraterne for afgiftszoner fremsendt af medlemsstaterne til Kommissionen i forhold til bestemmelserne i den pågældende forordning og gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013. |
|
(4) |
I 2013 foretog Kommissionen sin vurdering af enhedsrater for afgiftszoner for 2014 med støtte fra præstationsvurderingsorganet (PRB) og Eurocontrols centrale kontor for opkrævning af overflyvningsafgifter, idet den anvendte data og supplerende oplysninger forelagt af medlemsstaterne. Som følge heraf vedtog Kommissionen afgørelse 2013/631/EU (6). Ved denne afgørelse meddelte Kommissionen medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 17, stk. 1, litra d), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 391/2013, at den var kommet til den konklusion, at de til Kommissionen fremsendte enhedsrater for afgiftszoner for 2014 er i overensstemmelse med gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013 og (EU) nr. 391/2013. |
|
(5) |
Efter vedtagelsen af afgørelse 2013/631/EU meddelte Bulgarien, Danmark, Litauen, Ungarn, Polen og Slovakiet i 2014 Kommissionen ændringer i visse parametre for beregningen af de respektive enhedsrater, som ikke var dem bekendt på tidspunktet for fremsendelsen af de oprindelige data og supplerende oplysninger til Kommissionen i forbindelse med Kommissionens overensstemmelsesvurdering, og som krævede visse ændringer af de pågældende enhedsrater for 2014. Disse seks medlemsstater fremsendte derfor ændrede enhedsrater til Kommissionen. |
|
(6) |
I overensstemmelse med artikel 17, stk. 1, litra c) og d), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 391/2013 har Kommissionen vurderet de pågældende ændrede enhedsrater for afgiftszoner for 2014 i Bulgarien, Danmark, Litauen, Ungarn, Polen og Slovakiet i forhold til bestemmelserne i gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013 og (EU) nr. 391/2013 og konkluderet, at de er i overensstemmelse hermed. Denne konklusion bør derfor meddeles de berørte medlemsstater. |
|
(7) |
Af hensyn til klarheden og gennemsigtigheden bør afgørelse 2013/631/EU ophæves og erstattes af nærværende afgørelse. |
|
(8) |
Underretningen om, at enhedsraterne for afgiftszoner er i overensstemmelse med gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013 og (EU) nr. 391/2013, berører ikke artikel 16 i forordning (EF) nr. 550/2004. |
|
(9) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Fælles Luftrum — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Enhedsraterne for afgiftszoner for 2014, der er anført i bilaget til denne afgørelse, er i overensstemmelse med gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013 og (EU) nr. 391/2013.
Artikel 2
Afgørelse 2013/631/EU ophæves.
Artikel 3
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. februar 2015.
På Kommissionens vegne
Violeta BULC
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 96 af 31.3.2004, s. 10.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 391/2013 af 3. maj 2013 om en fælles afgiftsordning for luftfartstjenester (EUT L 128 af 9.5.2013, s. 31).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004 af 10. marts 2004 om rammerne for oprettelse af et fælles europæisk luftrum (»rammeforordningen«) (EUT L 96 af 31.3.2004, s. 1).
(4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013 af 3. maj 2013 om oprettelse af en præstationsordning for luftfartstjenester og netfunktioner (EUT L 128 af 9.5.2013, s. 1).
(5) Kommissionens afgørelse 2011/121/EU af 21. februar 2011 om fastsættelse af EU-dækkende præstationsmål og varslingstærskelværdier for udøvelse af luftfartstjenester for årene 2012 til 2014 (EUT L 48 af 23.2.2011, s. 16).
(6) Kommissionens afgørelse 2013/631/EU af 29. oktober 2013 om overensstemmelsen af enhedsrater for afgiftszoner for 2014 med artikel 17 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 391/2013 (EUT L 289 af 31.10.2013, s. 68).
BILAG
|
Afgiftszone |
Overflyvningsenhedsrate for 2014 i national valuta (1) (ISO-kode) |
|
Østrig |
73,39 EUR |
|
Belgien & Luxembourg |
72,04 EUR |
|
Bulgarien |
73,09 BGN |
|
Cypern |
38,41 EUR |
|
Tjekkiet |
1 198,16 CZK |
|
Danmark |
531,33 DKK |
|
Estland |
23,97 EUR |
|
Finland |
52,06 EUR |
|
Frankrig |
65,77 EUR |
|
Tyskland |
77,32 EUR |
|
Grækenland |
34,53 EUR |
|
Ungarn |
12 539,40 HUF |
|
Irland |
30,62 EUR |
|
Italien |
78,83 EUR |
|
Letland |
28,44 EUR |
|
Litauen |
157,97 LTL |
|
Μalta |
27,61 EUR |
|
Nederlandene |
66,47 EUR |
|
Polen |
147,43 PLN |
|
Portugal — Lisboa |
38,74 EUR |
|
Rumænien |
168,83 RON |
|
Slovakiet |
60,93 EUR |
|
Slovenien |
67,46 EUR |
|
Det kontinentale Spanien |
71,69 EUR |
|
Spanien (De Kanariske Øer) |
58,36 EUR |
|
Sverige |
638,85 SEK |
|
Det Forenede Kongerige |
70,46 GBP |
(1) Disse enhedsrater omfatter ikke den administrative enhedsrate, der er omhandlet i artikel 18 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 391/2013, og gælder for de stater, der er parter i Eurocontrols multilaterale aftale om overflyvningsafgifter.