*****

KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 11. januar 1984

om stoette i Campania til abrikosproduktionen

(Kun den italienske udgave er autentisk)

(84/224/EOEF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab, saerlig artikel 93, stk. 2, foerste afsnit,

under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 1035/72 af 18. maj 1972 om den faelles markedsordning for frugt og groensager (1), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 3284/83 (2), saerlig artikel 31,

efter i henhold til EOEF-traktatens artikel 93, stk. 2, foerste afsnit, at have opfordret de beroerte parter til at fremsaette deres bemaerkninger (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

I

Ved skrivelse af 28. marts 1983 gav den italienske regering i henhold til EOEF-traktatens artikel 93, stk. 3, meddelelse om lovforslaget for regionen Campania vedroerende foranstaltninger til rationalisering af abrikosdyrkningen:

ifoelge denne foranstaltning skal der i 1982 ydes 1 000 mio lire til abrikosdyrkerne; beloebet vil blive ydet i form af stoette paa 200 000 lire pr. ha, forhoejet til 700 000 lire pr. ha i omraader, der er saerligt egnet til abrikosdyrkning;

efter gennemgang af stoetten meddelte Kommissionen den italienske regering ved skrivelse af 3. juni 1983 bl.a. , at denne stoette, der ydes paa basis af det dyrkede areal, og som er forbeholdt foerst og fremmest de producenter, der af mangel paa tidssvarende dyrkningsmetoder er stoedt paa afsaetningsvanskeligheder i produktionsaaret 1980/81, er en overtraedelse af en faelles markedsordning for frugt og groensager; af denne grund og eftersom stoetten heller ikke kan begrundes med henvisning til EOEF-traktatens artikel 92, indledte Kommissionen proceduren i traktatens artikel 93, stk. 2, og opfordrede den italienske regering til at fremsaette sine bemaerkninger;

som led i proceduren opfordrede Kommissionen de andre medlemsstater og andre beroerte parter til at fremsaette deres bemaerkninger;

ved skrivelse af 2. august 1983 (nr. 6772) besvarede den italienske regering Kommissionens skrivelse af 3. juni 1983 og henledte Kommissionens opmaerksomhed paa, at de paatalte foranstaltninger falder ind under direktiv 72/159/EOEF;

lovforslaget indeholder ingen elementer, der danner grundlag for at konkludere, at den paataenkte stoette falder ind under direktiv 72/159/EOEF; en hektarstoette, der ikke er betinget af investeringer, og som ikke beregnes paa basis af investeringer, der er gennemfoert eller skal gennemfoeres, er en indkomststoette og kan ikke behandles i henhold til naevnte direktiv; den italienske regering finder saaledes ingen stoette for sit svar i regionens lovforslag;

II

den paagaeldende stoette fremmer kunstigt en stigning i eller sikrer i det mindste den nuvaerende abrikosproduktion i Campania; man kan paa den anden side med rimelighed forvente, at stoetten i praksis kan anspore til levering af det paagaeldende produkt til lavere priser end dem, der ville blive forlangt uden stoetten fra de offentlige myndigheder;

udbetalingen af et pristilskud for at sikre abrikosdyrkerne en garanteret pris er en national stoetteforanstaltning, der paavirker selve producenternes indkomst; den er derfor i strid med den faelles markedsordning for frugt og groensager;

der findes begraensninger for medlemsstaternes befoejelser for at gribe direkte ind i de faelles markedsordninger, der omfatter faelles priser, der nu helt hoerer ind under Faellesskabets kompetence; i EF-Domstolens faste retspraksis haandhaeves dette princip, bl.a. ved dommen af 23. januar 1975 i sag 51/74 (1); i denne dom understreges det generelt, hvilket generaladvokaten har fremhaevet i sin konklusion i sag 10/79, at naar Faellesskabet har vedtaget en faelles markedsordning inden for en bestemt sektor, er medlemsstaterne dermed forpligtet til at undlade enhver foranstaltning, som kan aendre denne ordning eller paavirke dens raekkevidde; i den henseende skal medlemsstaterne tage hensyn ikke alene til de udtrykkelige bestemmelser, men ogsaa til deres formaal;

stoetten er et brud paa princippet om, at medlemsstaterne ikke laengere har befoejelse til ensidigt at traeffe afgoerelser om jordbrugernes indkomster i forbindelse med en faelles markedsordning ved ydelse af en saadan stoette;

III

disse foranstaltninger kan paavirke samhandelen i Faellesskabet og forvride konkurrencen ved at favorisere de italienske producenter til skade for de oevrige medlemsstaters producenter, der soeger at afsaette de samme produkter paa Faellesskabets marked, og som ikke er omfattet af en lignende stoette;

de paagaeldende foranstaltninger falder derfor ind under EOEF-traktatens artikel 92, stk. 1; i traktatens artikel 92, stk. 1, er det fastsat, at stoette som omhandlet i naevnte stykke er uforenelig med faellesmarkedet;

det drejer sig hverken om en foranstaltning til fremme af den oekonomiske udvikling i omraader, hvor levestandarden er usaedvanlig lav, eller hvor der hersker en alvorlig underbeskaeftigelse, eller om en foranstaltning, der kan fremme et vigtigt projekt af faelleseuropaeisk interesse eller afhjaelpe en alvorlig forstyrrelse i den paagaeldende medlemsstats oekonomi, og traktatens artikel 92, stk. 3, litra a), og b), kan derfor ikke anvendes;

den ekstraordinaere stoette til de paagaeldende jordbrugeres indkomst er desuden en driftsstoette til modtagerbedrifterne af rent bevarende karakter; Kommissionen har altid generelt modsat sig en saadan stoette, da den ikke varigt kan lette udviklingen i den paagaeldende sektor;

i betragtning af den ensartede oekonomiske situation for tiden for jordbrugerne i samtlige medlemsstater, en situation, der er praeget af stagnerende eller faldende indkomster over for staerkt stigende produktionsomkostninger, og endvidere i betragtning af den maerkbare eller endog skarpe konkurrence i Faellesskabet for de fleste landbrugsprodukters vedkommende, kan saadan stoette aendre samhandelens vilkaar i en udstraekning, der er i modstrid med den faelles interesse;

der findes derfor ikke noget forhold, der kan berettige Kommissionen til at lade den paagaeldende foranstaltning vaere omfattet af undtagelsesbestemmelserne i traktatens artikel 92, stk. 3, litra c);

det fremgaar af det foregaaende, at den italienske regerings stoetteforanstaltning ikke opfylder de betingelser, der kraeves for, at den kan omfattes af én af undtagelserne i traktatens artikel 92, stk. 3;

selv hvis en undtagelse i henhold til artikel 92, stk. 3, havde vaeret mulig, udelukker det forhold, at stoetten til det paagaeldende produkt er i modstrid med den paagaeldende faelles markedsordning, at en saadan undtagelse kan komme i betragtning -

VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Den stoette paa 200 000 lire pr. ha, forhoejet til 700 000 lire pr. ha i omraader med saerlige forudsaetninger for abrikosproduktion, der er indeholdt i lovforslaget for Campania om foranstaltninger til rationalisering af abrikosdyrkningen, er uforenelig med faellesmarkedet i henhold til traktatens artikel 92 og 93.

Lovforslaget maa derfor ikke vedtages, og naevnte stoette maa ikke ydes.

Artikel 2

Italien traeffer de fornoedne foranstaltninger for at sikre overholdelsen af denne beslutning. Senest en maaned efter meddelelsen af beslutningen underretter den Kommissionen herom.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til Den italienske Republik.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 11. januar 1984.

Paa Kommissionens vegne

Poul DALSAGER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 118 af 20. 5. 1972, s. 1.

(2) EFT nr. L 325 af 22. 11. 1983, s. 1.

(3) EFT nr. C 221 af 18. 8. 1983, s. 2.

(1) Sag P.J. van der Hulst's Zonen / Produktschap voor siergewassen (Samling 1975, s. 79).