(1)

Den 30. april 2024 trådte en reformeret ramme for økonomisk styring i EU i kraft. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1263 om effektiv samordning af de økonomiske politikker og om multilateral budgetovervågning (1) udgør sammen med den ændrede forordning (EF) nr. 1467/97 om gennemførelse af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (2) og det ændrede rådsdirektiv 2011/85/EU om medlemsstaternes budgetmæssige rammer (3) de væsentligste elementer i EU's reformerede ramme for økonomisk styring. Rammens formål er at fremme sunde og holdbare offentlige finanser og bæredygtig og inklusiv vækst og modstandsdygtighed gennem reformer og investeringer samt forhindre uforholdsmæssigt store offentlige underskud. Den fremmer også det nationale ejerskab og lægger større vægt på det mellemfristede sigte, samtidig med at der fokuseres på en mere effektiv og sammenhængende håndhævelse af reglerne.

(2)

De nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag, som medlemsstaterne forelægger Rådet og Kommissionen, er det centrale element i den nye ramme for økonomisk styring. Planerne skal opfylde to mål: i) sikre, at bl.a. den offentlige gæld ved udgangen af tilpasningsperioden er på en troværdig nedadgående kurs eller fastholdes på et forsvarligt niveau, og at det offentlige underskud nedbringes og fastholdes under referenceværdien på 3 % af BNP på mellemlang sigt, og ii) sikre gennemførelsen af reformer og investeringer, som reagerer på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, og håndterer EU's fælles prioriteter. Med henblik herpå skal hver plan indeholde et mellemfristet tilsagn om en nettoudgiftskurs (4), som reelt skaber en budgetmæssig begrænsning i hele planens varighed, der dækker en periode på fire eller fem år (afhængigt af den berørte medlemsstats normale valgperiode). Derudover skal der i planen redegøres for, hvordan medlemsstaten vil sikre gennemførelsen af reformer og investeringer, som reagerer på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, navnlig i de landespecifikke henstillinger (herunder dem, der vedrører proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer, hvis det er relevant), og hvordan medlemsstaten vil håndtere Unionens fælles prioriteter. Perioden for finanspolitisk tilpasning dækker fire år og kan forlænges med op til tre år, hvis medlemsstaten giver tilsagn om at gennemføre en række relevante reformer og investeringer, der opfylder kriterierne i forordning (EU) 2024/1263.

(3)

Når planen er forelagt, skal Kommissionen vurdere, om den opfylder kravene i forordning (EU) 2024/1263.

(4)

På grundlag af en henstilling fra Kommissionen skal Rådet derefter vedtage en henstilling med henblik på at fastsætte den pågældende medlemsstats nettoudgiftskurs og, hvor det er relevant, godkende det sæt af reform- og investeringstilsagn, der ligger til grund for en forlængelse af den finanspolitiske tilpasningsperiode.

(5)

Den 16. oktober 2024 forelagde Tjekkiet sin nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag for Rådet og Kommissionen. Planen blev forelagt, efter at den frist, der er fastsat i artikel 36 i forordning (EU) 2024/1263, var blevet forlænget efter aftale med Kommissionen den 24. september i lyset af Tjekkiets begrundelser.

(6)

Forud for forelæggelsen af sin plan anmodede Tjekkiet om tekniske oplysninger (5), som Kommissionen meddelte den 21. juni 2024 og offentliggjorde den 16. oktober 2024 (6). I overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, litra c), og artikel 9, stk. 2, og artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) 2024/1263 angiver de tekniske oplysninger det niveau for den strukturelle primære saldo i 2028, der er nødvendigt for at sikre, at det offentlige underskud fastholdes under 3 % af BNP på mellemlang sigt, og at den offentlige gæld forbliver under 60 % af BNP på mellemlang sigt, uden at der træffes yderligere budgetforanstaltninger efter den fireårige tilpasningsperiode. Det mellemlange sigt er defineret som en periode på ti år efter udgangen af tilpasningsperioden.

Der blev udarbejdet og fremsendt tekniske oplysninger til medlemsstaten for to scenarier: et scenario, der omfatter overensstemmelse med sikkerhedsforanstaltningen vedrørende underskudsmodstandsdygtighed (7), jf. artikel 9, stk. 3, i forordning (EU) 2024/1263, og et andet, der ikke omfatter denne sikkerhedsforanstaltning. Ifølge de tekniske oplysninger, der er meddelt Tjekkiet, skal den strukturelle primære saldo for at sikre overholdelse af de gældende finanspolitiske regler i en tilpasningsperiode på fire år ud fra Kommissionens antagelser, der understøtter den forudgående vejledning fremsendt i juni 2024, udgøre mindst 0,4 % af BNP ved udgangen af tilpasningsperioden (2028, scenario uden sikkerhedsforanstaltningen vedrørende underskudsmodstandsdygtighed), jf. nedenstående tabel. Til information skal den strukturelle primære saldo, hvis der også tages hensyn til sikkerhedsforanstaltningen vedrørende underskudsmodstandsdygtighed, udgøre mindst 0,4 % af BNP ved udgangen af tilpasningsperioden (2028). Sikkerhedsforanstaltningen vedrørende underskudsmodstandsdygtighed er imidlertid ikke påkrævet for Tjekkiet, som har ret til at modtage tekniske oplysninger.

Tabel 1: Tekniske oplysninger, som Kommissionen har meddelt Tjekkiet

(7)

I overensstemmelse med artikel 12 i forordning (EU) 2024/1263 førte Tjekkiet og Kommissionen en teknisk dialog fra juni til september 2024. Dialogen vedrørte hovedsagelig Tjekkiets påtænkte nettoudgiftskurs og de underliggende antagelser herfor (især fremskrivninger af væksten i potentielt BNP) samt de reformer og investeringer, der påtænkes gennemført som reaktion på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, og på Unionens fælles prioriteter med hensyn til en retfærdig grøn og digital omstilling, social og økonomisk modstandsdygtighed, energisikkerhed og opbygning af forsvarskapacitet.

(8)

Ifølge de oplysninger, Tjekkiet har givet i planen, gennemførte Tjekkiet i september og oktober 2024 en høring af civilsamfundet, arbejdsmarkedets parter, regionale myndigheder og andre relevante interessenter i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, og artikel 36, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2024/1263. Ifølge de oplysninger, Tjekkiet har givet i planen, indbefattede processen en behørig tværministeriel høring med deltagelse af arbejdsmarkedets parter og de økonomiske interesseorganisationer. Desuden blev der afholdt en rundbordsdiskussion om udkastet til plan med repræsentanter for arbejdsmarkedets parter og de økonomiske interesseorganisationer, nonprofitsektoren, regionerne, begge kamre i Parlamentet og andre relevante institutioner, herunder det tjekkiske finanspolitiske råd. Desuden blev der forelagt et udkast til plan for regeringens Råd for Bæredygtig Udvikling og Rådet for Ikkestatslige Organisationer. Planen blev også drøftet i to parlamentariske udvalg. Til sidst kunne repræsentanter for arbejdsmarkedets parter og de økonomiske interesseorganisationer fremføre deres synspunkter i arbejdsgruppen under Rådet for den Økonomiske og Sociale Aftale.

(9)

(9) Udvalget for Budgetprognoser, som har til opgave at vurdere de makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser, afgav en udtalelse om den makroøkonomiske prognose, der ligger til grund for den flerårige nettoudgiftskurs. Udvalget vurderede den makroøkonomiske prognose til at være realistisk.

(10)

Planen blev drøftet i det nationale parlament den 8. oktober 2024. Den blev efterfølgende vedtaget af regeringen den 16. oktober 2024.

(11)

Den 21. oktober 2024 rettede Rådet en række landespecifikke henstillinger til Tjekkiet som led i det europæiske semester (8).

(12)

I overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) 2024/1263 har Kommissionen foretaget følgende vurdering af planen:

(13)

Den økonomiske aktivitet i Tjekkiet faldt med 0,1 % i 2023, idet den høje inflation udhulede købekraften og førte til et fald i husholdningernes konsum. Ifølge Europa-Kommissionens efterårsprognose 2024 forventes økonomien at vokse med 1,0 % i 2024 som følge af et gradvist opsving i den indenlandske efterspørgsel, som skyldes vækst i reallønningerne og en faldende inflation. I 2025 forventes det reale BNP at stige med 2,4 %, efterhånden som husholdningernes konsum og væksten i investeringerne tager fart, mens nettoeksporten bidrager negativt. I 2026 forventes det reale BNP at stige med 2,7 % som følge af væksten i husholdningernes konsum og faste bruttoinvesteringer samt et opsving i eksporten. Væksten i potentielt BNP i Tjekkiet forventes i prognoseperioden (2024-2026) at stige en smule fra 1,6 % i 2024 til 1,8 % i 2026 som følge af stigende produktivitet og højere kapitalinvesteringer, samtidig med at arbejdskraftsbidraget falder. Arbejdsløsheden lå på 2,6 % i 2023 og vil ifølge Kommissionens fremskrivninger være på 2,6 % i 2024, 2,7 % i 2025 og 2,7 % i 2026. Inflationen (BNP-deflatoren) ventes at falde fra 8,2 % i 2023 til 4,0 % i 2024 og ligge på 2,4 % i 2025 og 2,4 % i 2026.

(14)

Hvad angår den finanspolitiske udvikling, udgjorde Tjekkiets offentlige underskud i 2023 3,8 % af BNP. Ifølge Europa-Kommissionens efterårsprognose 2024 ventes det at udgøre 2,5 % af BNP i 2024 for derefter at falde yderligere til 2,3 % af BNP i 2025 og – ud fra en antagelse om uændret politik – til 1,9 % i 2026. Europa-Kommissionens efterårsprognose 2024 tager hensyn til Tjekkiets budgetforslag for 2025, som regeringen fremsatte for det nationale parlament i september. Den offentlige gæld udgjorde 42,4 % af BNP ved udgangen af 2023. Ifølge Europa-Kommissionens efterårsprognose 2024 ventes gældskvoten at stige til 43,4 % af BNP ved udgangen af 2024. Den forventes at stige yderligere til 44,4 % af BNP ved udgangen af 2025 og 44,8 % ved udgangen af 2026. Kommissionens finanspolitiske prognose tager ikke hensyn til de politiktilsagn, der er indeholdt i de mellemfristede planer, før de understøttes med troværdigt bebudede og tilstrækkeligt specificerede konkrete politiske foranstaltninger.

(15)

Tjekkiets nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag dækker perioden 2025-2028 og fremlægger en finanspolitisk tilpasning over fire år.

(16)

Planen indeholder de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 13 i forordning (EU) 2024/1263, med undtagelse af de planlagte finanspolitiske strukturforanstaltninger i de sidste år af planen.

(17)

Planen indeholder et tilsagn om en nettoudgiftskurs som angivet i tabel 2, som svarer til en gennemsnitlig vækst i nettoudgifterne på 3,1 % i perioden 2025-2028. De tekniske oplysninger (som antager en lineær tilpasning) svarer til en gennemsnitlig vækst i nettoudgifterne på 3,5 % i løbet af tilpasningsperioden (2025-2028). Den nettoudgiftskurs, der gives tilsagn om i planen, forventes ifølge planen at føre til en strukturel primær saldo på 0,4 % af BNP ved udgangen af tilpasningsperioden (2028). Det svarer til minimumsniveauet for den strukturelle primære saldo på 0,4 % af BNP i 2028 som meddelt af Kommissionen i de tekniske oplysninger den 21. juni 2024 (9). I planen antages det, at væksten i potentielt BNP vil falde fra 2,0 % i 2024 til 1,4 % i 2025 for derefter at stige en smule til 1,6 % i gennemsnit i tilpasningsperioden (2025-2028). Samtidig ventes vækstraten for BNP-deflatoren ifølge planen at stige fra 3,4 % i 2024 til 2,7 % i 2025 og at falde gradvist mod 2,0 % i 2028.

Tabel 2: Nettoudgiftskurs og væsentligste antagelser i Tjekkiets plan

(18)

Hvis den nettoudgiftskurs, der er givet tilsagn om i planen, og de underliggende antagelser realiseres, vil den offentlige gæld ifølge planen stige fra 44,1 % i 2024 til 45,3 % af BNP i 2026 og derefter falde til 44,2 % af BNP ved udgangen af tilpasningsperioden (2028), jf. nedenstående tabel. På mellemlang sigt (dvs. frem mod 2038) forventes gældskvoten efter planen stort set at stabilisere sig frem til 2033 og derefter stige til 47,5 % af BNP i 2038.

Tabel 3: Udvikling i offentlig gæld og offentlig saldo ifølge Tjekkiets plan

Ifølge planen vil den offentlige gæld dermed forblive under traktatens referenceværdi på 60 % af BNP på mellemlang sigt. På basis af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen er den nettoudgiftskurs, der er angivet i planen, således i overensstemmelse med gældskravet som fastsat i artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) 2024/1263.

(19)

Baseret på nettoudgiftskursen og antagelserne i planen vil det offentlige underskud gradvist forbedres fra 2,8 % af BNP i 2024 til 0,5 % ved udgangen af tilpasningsperioden (2028). Ifølge planen vil det offentlige underskud således ikke overstige referenceværdien på 3 % af BNP ved udgangen af tilpasningsperioden (2028). Samtidig vil det offentlige underskud ikke overstige 3 % af BNP i de ti år, der følger efter tilpasningsperioden (dvs. frem til 2038). På basis af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen er den nettoudgiftskurs, der er angivet i planen, således i overensstemmelse med underskudskravet som fastsat i artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) 2024/1263.

(20)

Planen er baseret på en række antagelser, der adskiller sig fra Kommissionens antagelser som meddelt Tjekkiet den 21. juni 2024. Navnlig lægger planen andre antagelser til grund for otte variabler, nemlig udgangspunktet (strukturel primær saldo i 2024), potentiel BNP-vækst, realvækst i BNP, vækst i BNP-deflator, realvækst i BNP, nominel (implicit) rente, finanspolitisk multiplikator, stock-flow-justeringer og indtægtsantagelser (dvs. antagne elasticiteter). Disse forskellige antagelser undersøges nedenfor.

(21)

De forskelle i antagelserne, der har den største indvirkning på den gennemsnitlige vækst i nettoudgifterne, er anført nedenfor sammen med en særskilt vurdering af hver enkelt forskel.

De øvrige forskelle i antagelserne har ikke nogen væsentlig indvirkning på den gennemsnitlige vækst i nettoudgifterne sammenlignet med Europa-Kommissionens antagelser. Overordnet set fører alle forskellene samlet set til en gennemsnitlig vækst i nettoudgifterne, der er lavere i planen end den gennemsnitlige vækst i nettoudgifterne, som de tekniske oplysninger indebærer. Samtidig giver Tjekkiet i sin plan tilsagn om en nettoudgiftskurs, der er endnu lavere end dette loft. Europa-Kommissionen vil tage hensyn til ovenstående vurdering af planens antagelser i fremtidige vurderinger af overholdelsen af denne henstilling.

(22)

Planen indeholder ikke en vejledende finanspolitisk strategi for gennemførelse af planens nettoudgiftskurs, da kursen kun er fastsat som et teknisk loft, som Tjekkiet giver tilsagn om ikke at overskride. Den nøjagtige specifikation af de pågældende politiske foranstaltninger skal bekræftes eller justeres og kvantificeres i de årlige budgetter.

(23)

I planen beskrives politiske hensigter vedrørende reformer og investeringer med henblik på at reagere på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, navnlig de landespecifikke henstillinger, der er rettet til Tjekkiet, og håndtere EU's fælles prioriteter. Planen indeholder 128 reformer og investeringer, hvoraf 78 støttes finansielt af genopretnings- og resiliensfaciliteten og 85 med midler fra samhørighedsfondene.

(24)

Hvad angår den fælles prioritet om en retfærdig grøn og digital omstilling, herunder klimamålene i forordning (EU) 2021/1119, indeholder planen 63 foranstaltninger, hvoraf 52 støttes af genopretnings- og resiliensfaciliteten. Foranstaltningerne til håndtering af udfordringerne i forbindelse med den grønne omstilling er medtaget i Den Tjekkiske Republiks nationale energi- og klimaplan. De vigtigste foranstaltninger omfatter reformerne LEX RES I og II, som strømliner godkendelsen og opførelsen af vedvarende energikilder, indfører energifællesskaber og opretter energidatacentret. Inden længe vil LEX RES III skabe et mere fleksibelt elektricitetssystem. Med hensyn til energieffektivitet støtter programmet for nye grønne besparelser og programmet for nye grønne besparelser light gennemgribende renovering af bygninger. Andre relevante foranstaltninger omfatter elektrificering af jernbanespor og udskiftning af køretøjer med mere emissionseffektive køretøjer. Disse foranstaltninger har til formål at efterleve landespecifikke henstillinger på politikområdet vedvarende energi, energiinfrastruktur og -net og energieffektivitet (rettet til Tjekkiet i 2019, 2020, 2022 og 2023) samt bæredygtig transport (rettet til Tjekkiet i 2019, 2020 og 2023). Med hensyn til udfordringer i forbindelse med den digitale omstilling omfatter de vigtigste foranstaltninger reformer og investeringer med henblik på udvikling af 5G-infrastruktur i landdistrikter og områder med stort behov, udvidelse af 5G-signaldækningen, herunder i transportkorridorer og tog, og støtte af industrielle FoU-projekter, der anvender 5G. Disse foranstaltninger vedrører landespecifikke henstillinger (fra 2019 og 2020) på politikområdet digital konnektivitet og infrastruktur.

(25)

Hvad angår den fælles prioritet om social og økonomisk modstandsdygtighed, herunder den europæiske søjle for sociale rettigheder, indeholder planen 48 foranstaltninger, hvoraf 23 støttes af genopretnings- og resiliensfaciliteten. Med hensyn til udfordringer i forbindelse med intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst omfatter de vigtigste foranstaltninger et lovforslag om forskning, udvikling, innovation og videnoverførsel, investeringer i digitalisering af virksomheder og den nationale strategi for offentlige indkøb. Disse foranstaltninger har til formål at efterleve landespecifikke henstillinger (fra 2019, 2020 og 2024) på politikområdet erhvervsklima, herunder SMV-politikker, og forskning og innovation samt de landespecifikke henstillinger fra 2019 om kvalitetsbaseret konkurrence inden for offentlige indkøb. Med hensyn til udfordringer i forbindelse med den sociale og territoriale samhørighed omfatter de vigtigste foranstaltninger ændringen af pensionssystemets første søjle, en pilottest af et nyt værktøj kaldet »integreringsarbejdspladsen«, forøgelsen af kapaciteten i førskolebørnepasningsordninger, omskoling i digitale færdigheder og udviklingen af digital uddannelse. Andre relevante foranstaltninger omfatter den ændrede bygge- og anlægslov og forslaget til lov om boligstøtte. Disse foranstaltninger vedrører landespecifikke henstillinger (fra 2019, 2022, 2023 og 2024) om at sikre pensionssystemets finanspolitiske holdbarhed på lang sigt, landespecifikke henstillinger fra 2020 på området aktive arbejdsmarkedspolitikker og social inklusion, de landespecifikke henstillinger fra 2019 om at forbedre adgangen til økonomisk overkommelig børnepasning, landespecifikke henstillinger fra 2019 og 2020 om fremme af digitale færdigheder og adgang til digital læring, landespecifikke henstillinger fra 2022 og 2023 om tilvejebringelse af sociale og økonomisk overkommelige boliger og en landespecifik henstilling fra 2024 om fremme af højere deltagelse af kvinder på arbejdsmarkedet ved mindske de skatte- og ydelsesmæssige negative incitamenter for forældre til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Med hensyn til udfordringer i forbindelse med sundhed og økonomisk, social og institutionel modstandsdygtighed omfatter de vigtigste foranstaltninger loven om beskyttelse af whistleblowere og udkastet til lov om regulering af lobbyvirksomhed, en handlingsplan for menneskelige ressourcer for statslige myndigheder og forhøjelsen og indekseringen af tilbagevendende skatter på fast ejendom. Disse foranstaltninger vedrører de landespecifikke henstillinger fra 2019 om at træffe antikorruptionsforanstaltninger, de landespecifikke henstillinger fra 2024 om at styrke Tjekkiets offentlige forvaltnings kapacitet til at tiltrække, fastholde og udvikle talenter og de landespecifikke henstillinger fra 2024 om at øge indtægterne fra løbende ejendomsskatter. Med hensyn til politikker for den næste generation omfatter de vigtigste foranstaltninger forbedring af kvaliteten af og adgangen til førskoleundervisning, støtte til integration af børn af tredjelandsstatsborgere, den igangværende reform af læreruddannelsen og styrkelse af inklusionen på uddannelsesområdet. Disse foranstaltninger vedrører de landespecifikke henstillinger fra 2019 om at øge uddannelsernes kvalitet og inklusion.

(26)

Med hensyn til den fælles prioritet om energisikkerhed omfatter planen foranstaltninger, der har til formål at leve op til denne fælles prioritet, og ingen af disse støttes af genopretnings- og resiliensfaciliteten. De vigtigste foranstaltninger omfatter leasing af LNG-terminalers kapacitet og færdiggørelse af TAL+-projektet med henblik på udfasning af russiske fossile brændstoffer. Disse foranstaltninger forventes at efterleve den landespecifikke henstilling fra 2022 om at diversificere importen af fossile brændstoffer. Desuden tager regeringen skridt til at erstatte de eksisterende enheder på kernekraftværket Dukovany.

(27)

Med hensyn til den fælles prioritet om forsvarskapaciteter omfatter planen øgede forsvarsudgifter på ca. 2 % af BNP i 2024 i overensstemmelse med NATO's forpligtelser.

(28)

Planen indeholder oplysninger om sammenhængen og, hvor det er relevant, komplementariteten med fondene under samhørighedspolitikken og Tjekkiets genopretnings- og resiliensplan. Flertallet af foranstaltningerne i planen finansieres af genopretnings- og resiliensfaciliteten. Planen og bilaget til planen indeholder en omfattende kortlægning af reformerne og investeringerne vedrørende fondene under samhørighedspolitikken og genopretnings- og resiliensplanen.

(29)

Planen indeholder en oversigt over behovet for offentlige investeringer i Tjekkiet i relation til EU's fælles prioriteter. Med hensyn til den fælles prioritet om en retfærdig grøn og digital omstilling, herunder overensstemmelse med den europæiske klimaforordning, omfatter investeringsbehovene omstilling af energisektoren, udvikling af vedvarende energikilder, reduktion af bygningers energiforbrug og emissioner, udvikling af 5G-mobilnetinfrastruktur og forenkling af adgangen til digitale offentlige tjenester. For at sikre social og økonomisk modstandsdygtighed planlægger Tjekkiet at investere i innovative nystartede virksomheder og vækstvirksomheder, gøre omskoling og videreuddannelse lettere og øge børnepasningskapaciteten. For at øge energisikkerheden har Tjekkiet til hensigt at støtte anvendt forskning inden for energi.

(30)

Overordnet set finder Kommissionen, at Tjekkiets plan opfylder kravene i forordning (EU) 2024/1263.

(31)

Rådet ser med tilfredshed på Tjekkiets mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag og mener, at en fuldstændig gennemførelse heraf vil bidrage til at sikre sunde offentlige finanser og støtte holdbarheden af den offentlige gæld samt bæredygtig og inklusiv vækst.

(32)

Rådet noterer sig Kommissionens vurdering af planen. Rådet opfordrer imidlertid Kommissionen til at forelægge sin vurdering af fremtidige planer i et særskilt dokument i forhold til Kommissionens henstillinger med henblik på Rådets henstillinger.

(33)

Rådet noterer sig Kommissionens vurdering af nettoudgiftskursen og de vigtigste makroøkonomiske antagelser i planen, herunder i forbindelse med Kommissionens forudgående vejledning, samt betydningen af planens nettoudgiftskurs for det offentlige underskud og den offentlige gæld. Rådet noterer sig Kommissionens vurdering, at de makroøkonomiske og finanspolitiske antagelser, selv om de i nogle tilfælde afviger fra Kommissionens antagelser, bl.a. for at tage højde for ajourførte makroøkonomiske og finanspolitiske data, generelt er behørigt begrundede og understøttet af sunde økonomiske argumenter. Rådet noterer sig planens brede finanspolitiske strategi og risiciene forbundet med udsigterne, som kan påvirke realiseringen af det makroøkonomiske scenario samt de underliggende antagelser og opfyldelsen af planens nettoudgiftskurs. Rådet ser navnlig også med tilfredshed på, at relevante interessenter blev inddraget på nationalt plan forud for indgivelsen af planen. Rådet noterer sig også, at geopolitiske risici kan lægge pres på forsvarsudgifterne.

(34)

Rådet forventer, at Tjekkiet er rede til at tilpasse sin finanspolitiske strategi efter behov for at sikre, at landets nettoudgiftskurs opfyldes. Rådet er besluttet på nøje at overvåge den økonomiske og finanspolitiske udvikling, herunder den, der ligger til grund for scenariet i planen.

(35)

Rådet mener, at der i god tid inden næste runde af den finanspolitiske overvågning er behov for yderligere drøftelser med henblik på at nå frem til en fælles forståelse af betydningen for den årlige overvågning af vækstraterne i de kumulative nettoudgifter.

(36)

Rådet noterer sig Kommissionens beskrivelse af de reform- og investeringsbehov og de påtænkte reformer og investeringer, der reagerer på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, og understreger betydningen af at sikre gennemførelsen af disse reformer og investeringer. Rådet vil på grundlag af rapporter fra Kommissionen vurdere disse reformer og investeringer og overvåge deres gennemførelse inden for rammerne af det europæiske semester.

(37)

Rådet ser frem til Tjekkiets årlige statusrapporter, der navnlig skal indeholde oplysninger om fremskridtene med gennemførelsen af den nettoudgiftskurs, som Rådet har fastsat, og gennemførelsen af bredere reformer og investeringer inden for rammerne af det europæiske semester.

(38)

I overensstemmelse med artikel 17 i forordning (EU) 2024/1263 bør Rådet rette en henstilling til Tjekkiet om fastsættelse af den nettoudgiftskurs, der er anført i planen,

1.