1.   Ved anvendelsen af denne vedtægt er enhver form for forskelsbehandling på grund af køn, race, hudfarve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering forbudt.

I henhold til denne vedtægt behandles et ægteskabslignende forhold på lige fod med ægteskab, forudsat at samtlige betingelser i bilag IV, artikel 1, stk. 2, litra c), er opfyldt.

2.   For i praksis at sikre fuld erhvervsmæssig ligestilling mellem mænd og kvinder, hvilket er et væsentligt element, der skal tages i betragtning ved gennemførelsen af samtlige aspekter af denne vedtægt, er princippet om ligebehandling ikke til hinder for, at agenturet opretholder eller vedtager foranstaltninger, der tager sigte på at indføre specifikke fordele, der har til formål at gøre det lettere for det underrepræsenterede køn at udøve en erhvervsaktivitet eller at forebygge eller opveje ulemper i den erhvervsmæssige karriere.

3.   Agenturet fastlægger efter udtalelse fra personaleudvalget foranstaltninger, der skal bidrage til, at mænd og kvinder får lige muligheder på de områder, der er omfattet af denne vedtægt, og træffer som led heri de nødvendige bestemmelser bl.a. med sigte på at afskaffe eksisterende uligheder, som har indflydelse på kvinders muligheder på de områder, der er omfattet af denne vedtægt.

4.   Med henblik på stk. 1 anses en person for at være handicappet, hvis der er tale om en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hæmme dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Lidelsen fastslås efter proceduren i artikel 38.

Enhver handicappet person opfylder betingelserne i artikel 37, stk. 2, litra d), hvis den pågældende er i stand til ved hjælp af rimelige tilpasninger at udføre de vigtigste arbejdsopgaver i forbindelse med den pågældende stilling.

Ved »rimelige tilpasninger« med henblik på de vigtigste arbejdsopgaver i forbindelse med en stilling forstås passende foranstaltninger, som eventuelt er nødvendige for at sikre en handicappet adgang til beskæftigelse og mulighed for at deltage i arbejdet og at avancere eller at deltage i undervisning, medmindre det vil udgøre en urimelig belastning for agenturet.

Princippet om ligebehandling er ikke til hinder for, at ansættelsesmyndigheden opretholder eller vedtager foranstaltninger, der tager sigte på at indføre specifikke fordele, der har til formål at gøre det lettere for handicappede at udøve en erhvervsaktivitet eller at forebygge eller opveje ulemper i deres erhvervsmæssige karriere.

5.   Hvis personer, der er omfattet af denne vedtægt, og som finder, at de er blevet krænket, fordi ligebehandlingsprincippet som fastlagt i denne artikel ikke er blevet anvendt på dem, fremlægger oplysninger, på grundlag af hvilke man må formode, at der har fundet direkte eller indirekte forskelsbehandling sted, påhviler det agenturet at bevise, at der ikke har været tale om krænkelse af ligebehandlingsprincippet. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse i forbindelse med disciplinærsager.

6.   Da princippet om ligebehandling og princippet om proportionalitet skal overholdes, skal enhver fravigelse fra dette princip begrundes objektivt og rimeligt og under henvisning til legitime målsætninger af almen interesse inden for rammerne af personalepolitikken. Sådanne målsætninger kan blandt andet være begrundelse for, at der fastsættes en obligatorisk pensionsalder og en minimumsalder for tildeling af alderspension.

1.   Midlertidigt ansatte i aktiv tjeneste er omfattet af foranstaltninger af social art, herunder specifikke foranstaltninger til at forene arbejds- og familieliv, der vedtages af agenturet, og af serviceydelser, der ydes af personaleudvalget. Tidligere midlertidigt ansatte kan være omfattet af et begrænset antal foranstaltninger af social art.

2.   Midlertidigt ansatte i aktiv tjeneste skal tildeles arbejdsvilkår, der opfylder passende sundheds- og sikkerhedsstandarder, der mindst svarer til de mindstekrav, der gælder i forbindelse med foranstaltninger, der vedtages på disse områder i henhold til traktaterne.

1.   Stillingerne i henhold til denne vedtægt inddeles efter deres art og de opgaver, de vedrører, i en ansættelsesgruppe for administratorer (i det følgende benævnt »AD«), en ansættelsesgruppe for assistenter (i det følgende benævnt »AST«) og en ansættelsesgruppe for sekretærer og kontorpersonale (i det følgende benævnt »AST/SC«).

2.   Ansættelsesgruppe AD omfatter 12 lønklasser svarende til administrations- og rådgivningsopgaver samt til sproglige og videnskabelige opgaver. Ansættelsesgruppe AST omfatter 11 lønklasser svarende til ekspeditionsopgaver samt til tekniske arbejdsopgaver og kontorarbejde. Ansættelsesgruppe AST/SC omfatter seks lønklasser svarende til kontor- og sekretæropgaver.

3.   Enhver udnævnelse kræver mindst:

4.   En oversigt over de forskellige stillingsbetegnelser er anført i bilag VI. Ansættelsesmyndigheden kan på grundlag af denne oversigt opstille en beskrivelse af hver enkelt stillingstypes funktioner og kompetenceområde efter udtalelse fra personaleudvalget.

1.   Ansættelsesmyndigheden skal ved udnævnelse eller forflyttelse ansætte den enkelte midlertidigt ansatte i en stilling i hans ansættelsesgruppe, som svarer til hans lønklasse, idet der udelukkende tages hensyn til tjenstlige synspunkter og uden hensyntagen til statsborgerskab.

En midlertidigt ansat kan ansøge om at blive forflyttet inden for agenturet.

2.   En midlertidigt ansat har pligt til midlertidigt at gøre tjeneste i en stilling i samme ansættelsesgruppe, der svarer til en højere lønklasse end hans egen. Fra begyndelsen af den midlertidige tjenestes fjerde måned får den fungerende et tillæg, der er lig med forskellen mellem den for hans lønklasse og trin gældende løn og lønnen på det trin, han ville komme på ved udnævnelsen i den lønklasse, hvor han midlertidigt gør tjeneste.

Den midlertidige tjeneste er begrænset til et år, medmindre den midlertidigt ansatte erstatter en ansat, der af tjenstlige grunde gør midlertidig tjeneste i en anden stilling, er indkaldt til militærtjeneste eller har fået bevilget en længere sygeorlov.

1.   Kontrakten for en midlertidigt ansat skal angive den lønklasse og det løntrin, den pågældende ansættes i.

2.   Hvis en midlertidigt ansat gør tjeneste i en stilling i en højere lønklasse end den, han er blevet ansat i, skal der indgås en tillægskontrakt til ansættelseskontrakten.

1.   En midlertidigt ansat skal i udøvelsen af sin tjeneste og i sin adfærd udelukkende lade sig lede af agenturets interesser; han må hverken søge eller modtage instruktioner fra nogen regering, myndighed, organisation eller person uden for agenturet. Han udfører de opgaver, han har fået tildelt, objektivt og upartisk, idet han respekterer sin forpligtelse til loyalitet over for agenturet.

2.   En midlertidigt ansat kan ikke uden samtykke fra ansættelsesmyndigheden fra en regering eller fra anden side uden for agenturet modtage titler, ordner, æresbevisninger, begunstigelser, belønninger, gaver eller vederlag af nogen art, bortset fra sådanne, der tildeles for tjenester før udnævnelsen eller for tjenester under en orlov til aftjening af værnepligt eller anden national tjeneste.

Ansættelsesmyndigheden undersøger forud for ansættelsen af en midlertidigt ansat, hvorvidt kandidaten har personlige interesser, som kan bringe vedkommendes uafhængighed i fare, eller om der foreligger nogen anden interessekonflikt. Med henblik herpå informerer kandidaten ved hjælp af en særlig formular ansættelsesmyndigheden om enhver faktisk eller potentiel interessekonflikt. I sådanne tilfælde tager ansættelsesmyndigheden hensyn hertil i en behørig begrundet udtalelse. Hvis det er nødvendigt, træffer ansættelsesmyndigheden de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 12, stk. 2.

Denne artikel finder tilsvarende anvendelse på midlertidigt ansatte, der vender tilbage efter tjenestefrihed af personlige årsager.

1.   I udøvelsen af sit arbejde, og medmindre andet er fastsat i det følgende, behandler en midlertidigt ansat ikke spørgsmål, hvori han direkte eller indirekte har personlig interesse, navnlig familiemæssig eller finansiel, som kan bringe hans uafhængighed i fare.

2.   En midlertidigt ansat, som ved udøvelsen af sit arbejde får til opgave at behandle en sag, som omhandlet i stk. 1, gør straks ansættelsesmyndigheden opmærksom på dette. Ansættelsesmyndigheden træffer de nødvendige foranstaltninger og kan for eksempel fritage den midlertidigt ansatte for ansvaret i denne sag.

3.   En midlertidigt ansat kan hverken direkte eller indirekte opretholde eller erhverve interesser i virksomheder, der kontrolleres af agenturet, eller som har forbindelse med agenturet, hvis de er af en sådan art eller et sådant omfang, at de vil kunne påvirke hans uafhængighed i forbindelse med udførelsen af hans arbejde.

1.   Midlertidigt ansatte skal afholde sig fra enhver form for psykisk eller seksuel chikane.

2.   En midlertidigt ansat, der har været offer for psykisk eller seksuel chikane, må ikke udsættes for sanktioner fra agenturets side. En midlertidigt ansat, der har afgivet vidnesbyrd om psykisk eller seksuel chikane, må ikke udsættes for sanktioner fra agenturets side, forudsat at den midlertidigt ansatte har handlet i god tro.

3.   Ved »psykisk chikane« forstås enhver form for misbrug, der over en periode gentagne gange eller systematisk kommer til udtryk i adfærd, ord, handlinger, bevægelser eller på skrift, som er forsætlige, og som er et angreb på en persons værdighed, personlighed eller psykiske eller fysiske integritet.

4.   Ved »seksuel chikane« forstås en adfærd med seksuelle undertoner, som er uønsket af den person, der udsættes for den, og som har til formål eller virkning at krænke den pågældende persons værdighed eller skabe en truende, fjendtlig, krænkende eller forstyrrende atmosfære. Seksuel chikane anses som diskrimination på grundlag af køn.

1.   En midlertidigt ansat, der har til hensigt at udøve lønnet eller ulønnet virksomhed eller besætte et mandat uden for agenturet, skal først indhente ansættelsesmyndighedens forudgående samtykke, jf. dog artikel 17. Der gives kun samtykke, hvis den pågældende virksomhed eller det pågældende mandat ikke skader den midlertidigt ansattes arbejde eller ikke er uforenelig med agenturets interesser.

2.   Den midlertidigt ansatte oplyser ansættelsesmyndigheden om alle ændringer af ovennævnte virksomhed eller mandat, som finder sted, efter at han har anmodet om ansættelsesmyndighedens samtykke på de i stk. 1 fastsatte betingelser. Tilladelsen kan trækkes tilbage, hvis aktiviteten eller mandatet ikke længere opfylder de i stk. 1, sidste punktum, omhandlede betingelser.

1.   En midlertidigt ansat, som ønsker at påtage sig et offentligt hverv, underretter ansættelsesmyndigheden herom. Ansættelsesmyndigheden beslutter, om den pågældende med henblik på tjenestens interesse:

2.   Ved valg eller udnævnelse til et offentligt hverv informerer den midlertidigt ansatte straks ansættelsesmyndigheden. Afhængigt af tjenestens interesse, betydningen af de pågældende hverv, de forpligtelser, de medfører, samt de vederlag og godtgørelser, de giver ret til, træffer ansættelsesmyndigheden en af de i stk. 1 nævnte afgørelser. Hvis den træffer afgørelse om tjenestefrihed af personlige årsager eller giver tilladelse til deltidsarbejde, bliver dette for en periode, der svarer til den midlertidigt ansattes mandatperiode.

1.   En midlertidigt ansat skal afholde sig fra enhver uberettiget afsløring af oplysninger, som han har fået kendskab til i forbindelse med udøvelsen af sit arbejde, medmindre disse oplysninger allerede er offentliggjort, eller offentligheden har fået adgang hertil.

2.   Den midlertidigt ansatte er fortsat pålagt denne forpligtelse efter udtrædelse af tjenesten.

1.   En midlertidigt ansat har ret til frit at ytre sig, dog under behørig overholdelse af principperne om loyalitet og upartiskhed.

2.   En midlertidigt ansat, der alene eller i samarbejde med andre agter at offentliggøre eller lade offentliggøre et dokument, der vedrører agenturets aktiviteter, skal på forhånd underrette ansættelsesmyndigheden herom, jf. dog artikel 13 og 19.

Hvis ansættelsesmyndigheden kan påvise, at offentliggørelsen er af en sådan art, at den udgør en trussel mod agenturets legitime interesser, underretter ansættelsesmyndigheden skriftligt den midlertidigt ansatte om sin afgørelse, senest 30 dage efter den er blevet underrettet. Hvis der ikke er meddelt nogen afgørelse inden for den fastsatte frist, anses ansættelsesmyndigheden for ikke at have haft nogen indvendinger.

1.   Alle rettigheder i forbindelse med arbejde, udført af den midlertidigt ansatte under hans udøvelse af tjenesten, tilkommer agenturet, til hvis virksomhed dette arbejde er knyttet. Agenturet kan gøre krav på at erhverve ophavsretten til dette arbejde.

2.   Opfindelser, en midlertidigt ansat måtte gøre under udøvelsen af sit arbejde eller i forbindelse hermed, tilhører retmæssigt agenturet. Agenturet kan for egen regning ansøge om patent i ethvert land. Opfindelser, den midlertidigt ansatte måtte gøre i løbet af det år, som følger efter udtrædelsen af tjenesten, anses, indtil det modsatte bevises, for at være gjort under udøvelsen af den pågældendes arbejde eller i forbindelse hermed, når de vedrører agenturet. Når der tages patent på en opfindelse, skal opfinderen/opfinderne nævnes.

3.   Agenturet kan eventuelt tildele en præmie, hvis beløb den fastsætter, til en midlertidigt ansat, der er ophavsmand til en patenteret opfindelse.

1.   Den midlertidigt ansatte kan ikke med nogen begrundelse uden samtykke fra ansættelsesmyndigheden fremlægge sådanne kendsgerninger for retten, som han i medfør af sin stilling er blevet bekendt med. Dette samtykke kan kun nægtes, såfremt agenturets interesser kræver det, og såfremt afslaget ikke kan få strafferetlige følger for den midlertidigt ansatte. Den midlertidigt ansatte er fortsat pålagt denne forpligtelse efter udtrædelse af tjenesten.

2.   Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse på midlertidigt ansatte eller tidligere midlertidigt ansatte, der afgiver vidneforklaring for Den Europæiske Unions Domstol eller for agenturets disciplinærråd i en sag vedrørende en ansat eller tidligere ansat i agenturet og/eller Den Europæiske Union.

1.   Hvis en midlertidigt ansat anser en tjenstlig ordre for at være forbundet med uregelmæssigheder, eller han mener, at udførelsen af denne kan medføre alvorlige ulemper, underretter han sin umiddelbart overordnede, som, hvis der har været tale om skriftlig underretning, ligeledes svarer skriftligt. Hvis den umiddelbart overordnede bekræfter den tjenstlige ordre, og den midlertidigt ansatte mener, at denne bekræftelse er utilstrækkelig i betragtning af de fremsatte forbehold, henvender han sig skriftligt til den pågældendes umiddelbart overordnede, jf. dog stk. 2. Hvis denne skriftligt bekræfter den tjenstlige ordre, skal den midlertidigt ansatte udføre den, medmindre den er klart ulovlig eller strider mod de gældende sikkerhedsbestemmelser.

2.   Hvis den midlertidigt ansattes umiddelbart overordnede finder, at den tjenstlige ordre skal udføres straks, skal den midlertidigt ansatte udføre den, medmindre den er klart ulovlig eller strider mod de gældende sikkerhedsbestemmelser. På den midlertidigt ansattes anmodning er den overordnede forpligtet til at give denne form for tjenstlig ordre skriftligt.

3.   En midlertidigt ansat, der underretter sine overordnede om tjenstlige ordrer, han anser for at være forbundet med uregelmæssigheder, eller som kunne medføre alvorlige vanskeligheder, må ikke lide nogen skade på grund af dette.

1.   Hvis en midlertidigt ansat under udøvelsen af eller i forbindelse med udøvelsen af sit arbejde bliver opmærksom på forhold, som lader formode, at der eventuelt finder ulovlige handlinger sted, herunder svig eller korruption til skade for agenturets interesser, eller adfærd under udførelsen af arbejdsopgaver, som kan være et alvorligt brud på de forpligtelser, der påhviler agenturets midlertidigt ansatte, underretter han straks sin umiddelbart overordnede, agenturets daglige leder, eller hvis han finder det formålstjenligt, agenturets øverste leder.

De i første afsnit omhandlede oplysninger fremsættes skriftligt.

Dette stykke gælder også, hvis der er tale om et alvorligt brud på en tilsvarende forpligtelse, der påhviler enhver anden person, som er i agenturets tjeneste eller udfører arbejde for dette.

2.   Den midlertidigt ansatte må ikke udsættes for sanktioner fra agenturets side, fordi han har meddelt de i stk. 1 omhandlede oplysninger, forudsat at han har handlet rimeligt og i god tro.

3.   Stk. 1-2 gælder ikke for dokumenter, akter, rapporter, noter eller informationer, uanset medium, som opbevares med henblik på eller er udarbejdet eller udleveret til den midlertidigt ansatte i forbindelse med en igangværende eller afsluttet retssag.

1.   En midlertidigt ansat, der fremlægger de i artikel 27 definerede oplysninger for formanden for Rådet for Den Europæiske Union, for Europa-Parlamentet eller for Den Europæiske Ombudsmand, må ikke udsættes for sanktioner af agenturet, forudsat at alle betingelser i det følgende er opfyldt:

2.   Den tidsfrist, der er nævnt i stk. 1, gælder ikke, hvis den midlertidigt ansatte kan påvise, at den er urimelig i betragtning af alle omstændighederne i sagen.

3.   Stk. 1 og 2 gælder ikke for dokumenter, akter, rapporter, noter eller informationer, uanset medium, som opbevares med henblik på eller er udarbejdet eller udleveret til den midlertidigt ansatte i forbindelse med en igangværende eller afsluttet retssag.

4.   I overensstemmelse med artikel 29 og 168 indfører agenturet en procedure for behandling af klager fra midlertidigt ansatte over den måde, hvorpå de er blevet behandlet efter eller som følge af deres opfyldelse af deres forpligtelser i medfør af artikel 27 eller nærværende artikel. Agenturet sikrer, at sådanne klager behandles fortroligt samt, når det anses for påkrævet som følge af omstændighederne, inden udløbet af de i artikel 168 fastsatte frister.

Ansættelsesmyndigheden fastlægger interne bestemmelser om bl.a.:

1.   Det skal ved den midlertidige ansættelse tilstræbes, at agenturet sikres medarbejdere, der opfylder de højeste krav til kvalifikationer, indsats og integritet; de skal udvælges på så bredt et geografisk grundlag som muligt blandt statsborgere i de medlemsstater, der deltager i agenturet.

De midlertidigt ansatte udvælges uden hensyn til race, politisk, filosofisk eller religiøs overbevisning, køn eller seksuel orientering og uafhængigt af deres civilstand eller familiemæssige forhold.

Ingen stilling kan forbeholdes borgere fra nogen bestemt medlemsstat. Med henvisning til princippet om, at Unionens borgere er lige, kan agenturet imidlertid træffe hensigtsmæssige foranstaltninger, hvis der er blevet konstateret en væsentlig skævhed i de midlertidigt ansattes fordeling på nationalitet, som ikke er berettiget ud fra objektive kriterier. Disse hensigtsmæssige foranstaltninger skal begrundes og må aldrig føre til, at der ved ansættelse anvendes andre kriterier end de meritbaserede kriterier. Før ansættelsesmyndigheden træffer sådanne hensigtsmæssige foranstaltninger, vedtager styringskomitéen almindelige gennemførelsesbestemmelser til dette stykke.

2.   Midlertidig ansættelse forudsætter, at den pågældende:

3.   Ansættelsesmyndigheden vedtager efter behov de specifikke bestemmelser for ansættelsesprocedurerne for midlertidig ansættelse inden for rammerne af afgørelse (FUSP) 2015/1835.

1.   Det kan forlanges, at den midlertidige ansættelse indledes med en prøvetid på højst ni måneder.

Hvis en midlertidigt ansat i løbet af sin prøvetid som følge af sygdom, barselsorlov som omhandlet i artikel 52 eller ulykke forhindres i at udføre sit arbejde i et tidsrum af mindst en måned, kan ansættelsesmyndigheden forlænge prøvetiden med et tilsvarende tidsrum. Prøvetidens samlede længde kan under ingen omstændigheder overstige 15 måneder.

2.   Der kan afgives en udtalelse om en midlertidigt ansat på et hvilket som helst tidspunkt inden prøvetidens udløb, såfremt den pågældendes arbejdsindsats viser sig klart utilfredsstillende.

Denne udtalelse meddeles den pågældende, som skriftligt kan fremsætte sine bemærkninger inden for otte arbejdsdage. Udtalelsen og bemærkningerne sendes straks af den midlertidigt ansattes umiddelbart overordnede til ansættelsesmyndigheden. På grundlag af udtalelsen kan ansættelsesmyndigheden træffe beslutning om at afskedige den midlertidigt ansatte inden prøvetidens udløb med en måneds varsel eller undtagelsesvis forlænge prøvetiden med højst seks måneder, eventuelt med overflyttelse af den midlertidigt ansatte til en anden tjenestegren i den resterende tid af prøvetiden.

3.   Senest en måned før udløbet af den midlertidigt ansattes prøvetid skal der afgives en udtalelse om hans egnethed til varetagelse af de med hans stilling forbundne opgaver samt om hans tjenstlige indsats og adfærd. Denne udtalelse meddeles den pågældende, som skriftligt kan fremsætte sine bemærkninger inden for otte arbejdsdage.

Såfremt der i udtalelsen henstilles til afskedigelse eller, i undtagelsestilfælde, til forlængelse af prøvetiden, sendes udtalelsen og bemærkningerne straks af den midlertidigt ansattes umiddelbart overordnede til ansættelsesmyndigheden.

Hvis den midlertidigt ansatte ikke er fundet egnet til at varetage stillingen, afskediges han.

Den endelige beslutning træffes på grundlag af den i dette stykke omhandlede udtalelse samt den viden, som er til rådighed for ansættelsesmyndigheden, vedrørende den midlertidigt ansattes adfærd for så vidt angår afsnit II, kapitel 2.

1.   Den midlertidigt ansatte indplaceres på første løntrin i sin lønklasse.

Ansættelsesmyndigheden kan for at tage hensyn til den pågældendes erhvervserfaring ved udnævnelsen tildele ham en anciennitetsforbedring på maksimalt 24 måneder. Der vedtages almindelige gennemførelsesbestemmelser til denne artikel.

2.   En midlertidigt ansat med to års anciennitet på et løntrin inden for sin lønklasse stiger automatisk til nærmeste højere løntrin inden for samme lønklasse, medmindre hans indsats i den seneste udtalelse i henhold til artikel 41 er blevet vurderet som utilfredsstillende. En midlertidigt ansat stiger til næste løntrin inden for sin lønklasse efter senest fire år.

Når en midlertidigt ansat udnævnes til kontorchef, direktør eller generaldirektør, og forudsat at han har udført sine nye arbejdsopgaver tilfredsstillende de første ni måneder, stiger han med tilbagevirkende kraft et løntrin i sin lønklasse på det tidspunkt, hvor udnævnelsen får virkning. Denne stigning skal medføre en forhøjelse af den månedlige grundløn med samme procent som den, der i hver lønklasse opnås ved stigning fra første til andet løntrin.

3.   Hvis den midlertidigt ansatte i overensstemmelse med artikel 10, stk. 2, skal beklæde en stilling, der svarer til en højere lønklasse, indplaceres han på det første løntrin i denne lønklasse. Midlertidigt ansatte i lønklasserne AD 9 til AD 13, der fungerer som kontorchef, og som udnævnes til en højere lønklasse, indplaceres dog på andet løntrin i den nye lønklasse. Det samme gælder for midlertidigt ansatte, som forfremmes til direktør eller derover.

1.   Midlertidigt ansattes vederlag udtrykkes i euro. Justeringskoefficienterne, fradragene, den årlige undersøgelse og tilpasningerne fastsættes og foretages efter de regler, der er fastsat i artikel 63, 64, 65, 65a og 66a i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union, som fastlagt i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (3) (i det følgende benævnt »EU-personalevedtægten«). Fradrag som omhandlet i EU-personalevedtægten tilfalder agenturet med undtagelse af bidrag til syge-, ulykkes- og arbejdsløshedsforsikring.

2.   Grundlønnen fastsættes efter de regler, der er fastsat i EU-personalevedtægtens artikel 66.

3.   Familietillæggene omfatter:

4.   Midlertidigt ansatte, der oppebærer de i stk. 1 nævnte familietillæg, skal meddele, hvilke tillæg af samme art de får fra anden side; disse fratrækkes de tillæg, der betales i henhold til artikel 1, 2 og 3 i bilag IV.

5.   Ansættelsesmyndigheden kan træffe særlig og begrundet bestemmelse om, at børnetilskuddet skal fordobles på grundlag af lægeerklæringer, der godtgør, at det pågældende barn påfører den midlertidigt ansatte betydelige udgifter som følge af et mentalt eller fysisk handicap.

6.   Såfremt de ovennævnte familietillæg i henhold til artikel 1, 2 og 3 i bilag IV udbetales til en anden end den midlertidigt ansatte, finder udbetalingen sted i valutaen i denne anden persons bopælsland, i givet fald på grundlag af de i EU-personalevedtægtens artikel 63, stk. 2, omhandlede pariteter. Såfremt dette land ligger inden for Unionen, korrigeres de med den for dette land fastsatte justeringskoefficient; såfremt bopælsland ligger uden for Unionen, anvendes en justeringskoefficient på 100.

Stk. 4 og 5 anvendes på ovennævnte modtager af familietillæg.

7.   Udlandstillægget er lig med 16 % af summen af grundløn, husstandstillæg samt de børnetilskud, som den midlertidigt ansatte er berettiget til. Udlandstillægget kan ikke være mindre end 509,43 EUR pr. måned.

8.   I tilfælde af en midlertidigt ansats død er den efterladte ægtefælle eller de uforsørgede børn indtil udgangen af den tredje måned efter den måned, i hvilken ægtefællen død, berettiget til at oppebære afdødes fulde vederlag.

I tilfælde af en invaliditetsydelsesberettigets død finder ovenstående bestemmelser tilsvarende anvendelse, for så vidt angår afdødes invaliditetsydelse.

1.   Den midlertidigt ansatte, som er ansat for en periode på mindst et år, har ret til bosættelsespenge på de i artikel 5 i bilag IV fastsatte betingelser. Disse udgør for en forventet tjenestetid på:

2.   De i bilag IV, artikel 6, omhandlede bosættelsespenge efter fratræden udbetales til midlertidigt ansatte, der har gjort tjeneste i fire år. Den midlertidigt ansatte, som har gjort tjeneste i mere end ét år, men mindre end fire år, modtager bosættelsespenge efter fratræden i forhold til varigheden af den tilbagelagte tjeneste, idet der dog ikke tages hensyn til dele af år.

3.   De i stk. 1 omhandlede bosættelsespenge og de i stk. 2 omhandlede bosættelsespenge efter fratræden kan dog ikke være mindre end:

Såfremt ægtefæller, der begge er midlertidigt ansatte ved agenturet, begge har ret til bosættelsespenge eller bosættelsespenge efter fratræden, udbetales disse kun til den ægtefælle, der har den højeste grundløn.

Såfremt ægtefællen til én af agenturets midlertidigt ansatte er tjenestemand eller på anden måde ansat ved Unionen, er berettiget til bosættelsespenge eller bosættelsespenge efter fratræden og oppebærer en højere grundløn, er den midlertidigt ansatte ikke berettiget til disse ydelser.

1.   Efter gennemførelse af en disciplinærordning, jf. afsnit V til denne vedtægt, kan ansættelsesforholdet opsiges af disciplinære grunde uden varsel, hvis den midlertidigt ansatte, forsætligt eller uagtsomt, groft har tilsidesat sine pligter. Den begrundede afgørelse træffes af ansættelsesmyndigheden, efter at den pågældende midlertidigt ansatte har haft lejlighed til at fremsætte sit forsvar.

Inden ansættelsesforholdet opsiges, kan den midlertidigt ansatte suspenderes på de betingelser, der er fastsat i artikel 161 i denne vedtægt.

2.   Hvis ansættelsesforholdet opsiges i henhold til stk. 1, kan ansættelsesmyndigheden bestemme:

1.   En midlertidigt ansat skal opsiges uden varsel af agenturet, hvis ansættelsesmyndigheden konstaterer:

2.   I så fald giver ansættelsesmyndigheden den pågældende midlertidigt ansatte meddelelse om opsigelsen, efter at denne er blevet hørt, samt efter gennemførelsen af en disciplinærsag efter proceduren i afsnit V.

Inden ansættelsesforholdet opsiges, kan den midlertidigt ansatte suspenderes på de betingelser, der er fastsat i artikel 161.

Bestemmelserne i artikel 98, stk. 2, finder anvendelse.

1.   Kontraktansatte aflønnes over den bevilling, der med henblik herpå er oprettet i agenturets budget.

2.   Ansættelsesmyndigheden vedtager de nærmere gennemførelsesbestemmelser for anvendelsen af kontraktansatte.

3.   Agenturet udarbejder årlige vejledende overslag over anvendelsen af kontraktansatte inden for hver ansættelsesgruppe i forbindelse med budgetproceduren.

1.   Kontraktansatte inddeles i fire ansættelsesgrupper svarende til de arbejdsopgaver, de skal udføre. Hver ansættelsesgruppe er underopdelt i lønklasser og løntrin.

2.   Sammenhængen mellem arbejdsopgaverne og ansættelsesgrupperne fremgår af følgende oversigt:

3.   På grundlag af denne oversigt fastlægger agenturet kompetenceområderne for hver enkelt type af arbejdsopgaver.

4.   Artikel 7 finder tilsvarende anvendelse.

1.   Kontraktansatte udvælges på et så bredt geografisk grundlag som muligt blandt statsborgere i de deltagende medlemsstater uden hensyn til race eller etnisk tilhørsforhold, politisk, filosofisk eller religiøs overbevisning, alder eller handicap, køn eller seksuel orientering og uafhængigt af civilstand eller familiemæssige forhold.

2.   Ansættelse som kontraktansat forudsætter mindst:

3.   Som kontraktansat kan kun ansættes en person, der:

4.   Hvis ansættelsesforholdet ikke skal vare mere end tre måneder, kan ansættelsesmyndigheden i forbindelse med den første kontrakt undlade at kræve bevis af den pågældende for, at de betingelser, der er fastsat i litra a), b) og c) i stk. 2 og 3 er opfyldt.

5.   Ansættelsesmyndigheden vedtager efter behov nærmere gennemførelsesbestemmelser for ansættelsesprocedurerne for kontraktansatte.

1.   For kontraktansatte, hvis kontrakt er på mindst et år, indledes ansættelsesforholdet i ansættelsesgruppe I med en prøvetid på seks måneder og i de øvrige ansættelsesgrupper med en prøvetid på ni måneder.

Hvis en kontraktansat i løbet af sin prøvetid som følge af sygdom eller ulykke forhindres i at udføre sit arbejde i mindst en måned, kan ansættelsesmyndigheden forlænge prøvetiden med et tilsvarende tidsrum.

Prøvetidens samlede længde kan under ingen omstændigheder overstige 15 måneder.

2.   Der kan afgives en udtalelse om den kontraktansatte på et hvilket som helst tidspunkt inden prøvetidens udløb, såfremt den pågældendes arbejdsindsats viser sig klart utilfredsstillende.

Denne udtalelse meddeles den pågældende, som skriftligt kan fremsætte sine bemærkninger inden for otte arbejdsdage. Udtalelsen og bemærkningerne sendes straks af den kontraktansattes umiddelbart overordnede til ansættelsesmyndigheden. På grundlag af udtalelsen kan ansættelsesmyndigheden træffe beslutning om at afskedige den kontraktansatte inden prøvetidens udløb med en måneds varsel eller undtagelsesvis forlænge prøvetiden med højst seks måneder, eventuelt med overflyttelse af den kontraktansatte til en anden tjenestegren i den resterende del af prøvetiden.

3.   Senest en måned før udløbet af den kontraktansattes prøvetid skal der afgives en udtalelse om hans egnethed til varetagelse af de med hans stilling forbundne opgaver samt om hans tjenstlige indsats og adfærd. Denne udtalelse meddeles den kontraktansatte, som skriftligt kan fremsætte sine bemærkninger inden for otte arbejdsdage.

Såfremt der i udtalelsen henstilles til afskedigelse eller, i undtagelsestilfælde, til forlængelse af prøvetiden, sendes udtalelsen og bemærkningerne straks af den kontraktansattes umiddelbart overordnede til ansættelsesmyndigheden.

En kontraktansat, hvis arbejdsindsats eller adfærd ikke berettiger vedkommende til at fortsætte i stillingen, afskediges.

Den endelige beslutning træffes på grundlag af den i dette stykke omhandlede udtalelse samt den viden, som ansættelsesmyndigheden har til rådighed vedrørende den kontraktansattes adfærd for så vidt angår kapitel 2.

4.   En afskediget kontraktansat på prøve har ret til en godtgørelse svarende til en tredjedel af hans grundløn for hver fuldført måned af prøvetiden.

1.   Kontraktansatte ansættes kun:

Ved indplaceringen af en sådan kontraktansat i den enkelte ansættelsesgruppe tages der hensyn til den pågældendes kvalifikationer og erhvervserfaring. Med henblik på agenturets særlige behov kan der også tages hensyn til gældende arbejdsmarkedsmæssige forhold i Den Europæiske Union. Ved ansættelsen indplaceres en sådan kontraktansat på første løntrin.

2.   Såfremt en kontraktansat overgår til en anden stilling inden for en ansættelsesgruppe, kan han ikke indplaceres i en lønklasse eller på et løntrin, der er lavere end i den foregående stilling.

Såfremt en sådan kontraktansat skifter til en højere ansættelsesgruppe, indplaceres han i en lønklasse og på et løntrin, der giver ham mindst samme løn som i henhold til den foregående kontrakt.

1.   De i artikel 41, stk. 1, fastsatte bestemmelser vedrørende udtalelser finder tilsvarende anvendelse på kontraktansatte, hvis disse er ansat for en periode på mindst ét år.

2.   En kontraktansat med en anciennitet på to år på et løntrin inden for sin lønklasse rykker automatisk op på det følgende løntrin inden for sin lønklasse.

3.   For kontraktansatte sker indplacering i en højere lønklasse i samme ansættelsesgruppe efter afgørelse truffet af agenturet. Det medfører, at den kontraktansatte indplaceres på første løntrin i den højere lønklasse. En sådan forfremmelse sker udelukkende på grundlag af en udvælgelse blandt de kontraktansatte, der har kontrakt for en periode på mindst tre år, og som har en anciennitet på mindst to år i deres lønklasse; udvælgelsen sker blandt de kontraktansatte, der kan komme i betragtning med henblik på indplacering i en højere lønklasse efter sammenligning af deres fortjenester og de afgivne udtalelser om dem. Ved sammenligningen af fortjenester tager ansættelsesmyndigheden især hensyn til udtalelserne om de kontraktansatte, brugen af andre sprog i udøvelsen af deres hverv end det sprog, som de har godtgjort, at de har indgående kendskab til, jf. artikel 105, stk. 3, litra e), og, efter omstændighederne, hvor stort ansvar de har.

4.   En kontraktansat kan kun oprykkes i en højere ansættelsesgruppe efter deltagelse i en almindelig udvælgelsesprocedure.

1.   En midlertidigt ansat eller tidligere ansat, der forsætligt eller uagtsomt tilsidesætter sine pligter i henhold til denne vedtægt, kan pålægges en disciplinær sanktion.

2.   Hvis ansættelsesmyndigheden gøres bekendt med beviselementer, der lader formode, at pligter er blevet tilsidesat som omhandlet i stk. 1, kan ansættelsesmyndigheden indlede en administrativ undersøgelse med henblik på at konstatere, om der har været tale om en sådan tilsidesættelse.

1.   Når en intern undersøgelse viser, at en ansat eller en tidligere ansat i en institution muligvis er personligt impliceret, underrettes den pågældende hurtigt herom, såfremt dette ikke er til skade for undersøgelsesforløbet. Under alle omstændigheder kan der ikke drages konklusioner vedrørende en navngiven ansat efter undersøgelsens færdiggørelse, uden at den pågældende har fået lejlighed til at udtale sig om alle de kendsgerninger, der vedrører ham. I konklusionerne skal der henvises til disse bemærkninger.

2.   I de tilfælde, hvor det af hensyn til undersøgelsen er nødvendigt med en ubetinget hemmeligholdelse, og det er nødvendigt at foretage en efterforskning, der hører under en national retslig myndighed, kan forpligtelsen til at opfordre den ansatte til at udtale sig udskydes efter aftale med ansættelsesmyndigheden. I så tilfælde kan der ikke indledes en disciplinær forfølgning, før den ansatte har fået mulighed for at udtale sig.

3.   Hvis der efter den interne undersøgelse ikke kan rettes nogen anklage mod den ansatte, som beskyldningerne vedrører, afsluttes den pågældende undersøgelse, og sagen henlægges efter beslutning truffet af ansættelsesmyndigheden, der skriftligt underretter den pågældende ansatte herom. Den ansatte kan anmode om, at den beslutning optages i hans personlige akt.

4.   Ansættelsesmyndigheden underretter den pågældende, når undersøgelsen er afsluttet, og tilsender ham konklusionen af undersøgelsesrapporten og efter anmodning alle de dokumenter, der har direkte forbindelse til de påstande, der er blevet rettet mod ham, dog med forbehold af hensynet til beskyttelsen af tredjeparters legitime interesser.

1.   Der indføres et disciplinærråd i agenturet. Mindst et medlem af disciplinærrådet, som kan være dets formand, vælges blandt personalet i Rådet for Den Europæiske Union.

2.   Disciplinærrådet består af en formand og fire permanente medlemmer, der kan erstattes af suppleanter, heraf mindst én fra samme ansættelsesgruppe som den ansatte, mod hvem der er rejst disciplinærsag.

1.   Ansættelsesmyndigheden og personaleudvalget som omhandlet i artikel 138 udpeger samtidig hver to permanente medlemmer og to suppleanter.

2.   Formanden og formandens suppleant udpeges af ansættelsesmyndigheden.

3.   Formanden, medlemmerne og suppleanterne udpeges for en periode på tre år.

Agenturet kan dog fastsætte en kortere periode for medlemmerne og suppleanterne, dog mindst et år.

4.   I løbet af de fem dage, der følger efter disciplinærrådets konstituering, kan den berørte ansatte afvise et af disciplinærrådets medlemmer. Agenturet kan også afvise et af disciplinærrådets medlemmer.

Inden for samme frist kan disciplinærrådets medlemmer gøre berettigede fritagelsesgrunde gældende, og de har pligt til at trække sig tilbage, hvis der består en interessekonflikt.

1.   Disciplinærrådets formand og medlemmer udfører deres opgaver helt uafhængigt.

2.   Disciplinærrådets arbejde er hemmeligt.

1.   Ansættelsesmyndigheden kan pålægge en af følgende sanktioner:

2.   Hvis den ansatte modtager en invaliditetsydelse, kan ansættelsesmyndigheden beslutte at fradrage et beløb i hans invaliditetsydelse i en bestemt periode, dog således at denne sanktion ikke får virkninger for den ansattes ydelsesberettigede pårørende. Den pågældende ansattes indtægt kan dog ikke ligge under det eksistensminimum, der svarer til grundlønnen for en midlertidigt ansat i lønklasse 1, løntrin 1, i givet fald forhøjet med familietillæg.

3.   Der kan kun iværksættes én enkelt sanktion for én og samme fejl.

1.   Der rejses sag i disciplinærrådet ved indgivelse af en indberetning fra ansættelsesmyndigheden, i hvilken de forhold, der påklages, og eventuelt de omstændigheder, under hvilke de er begået, samt formildende eller skærpende omstændigheder klart angives.

2.   Indberetningen sendes til den pågældende ansatte og til formanden for disciplinærrådet, der gør medlemmerne af dette råd bekendt med den.

1.   Efter indgivelse af denne indberetning har den pågældende ansatte ret til at blive gjort bekendt med de akter, der vedrører ham, samt til at tage genparter af alle sagens akter, herunder dem, der vil kunne rense ham.

2.   Til forberedelse af forsvaret har den pågældende ansatte en frist på mindst 15 dage fra tidspunktet for indgivelse af den indberetning, hvormed disciplinærsagen indledes.

3.   Den pågældende ansatte kan bistås af en person efter eget valg.

1.   Hvis den pågældende ansatte i tilstedeværelse af disciplinærrådets formand erkender sin fejl og uden forbehold accepterer den i artikel 149 omhandlede indberetning, kan ansættelsesmyndigheden trække sagen tilbage fra disciplinærrådet under overholdelse af princippet om et rimeligt forhold mellem fejlens art og den påtænkte sanktion. Såfremt sagen trækkes tilbage fra disciplinærrådet, afgiver dettes formand udtalelse om den påtænkte sanktion.

2.   Efter denne procedure kan ansættelsesmyndigheden uanset artikel 149 anvende en af de sanktioner, der er omhandlet i artikel 147, stk. 1, litra a)-d).

3.   Den pågældende ansatte underrettes, inden han indrømmer sin fejl, om de mulige følger af en sådan indrømmelse.

1.   Disciplinærrådet hører den pågældende ansatte, som ved denne lejlighed kan fremsætte skriftlige eller mundtlige bemærkninger personligt eller gennem en repræsentant. Han kan indkalde vidner.

2.   Agenturet repræsenteres i disciplinærrådet af en af ansættelsesmyndigheden hertil bemyndiget ansat, som har samme rettigheder som den berørte ansatte.

1.   Hvis de forhold, der lægges den ansatte til last, eller de omstændigheder, under hvilke disse er begået, efter disciplinærrådets opfattelse ikke er tilstrækkeligt belyst, kan det iværksætte en kontradiktorisk undersøgelse.

2.   Formanden eller et medlem af disciplinærrådet gennemfører undersøgelsen på disciplinærrådets vegne. Disciplinærrådet kan med henblik på undersøgelsen forlange at få udleveret alle dokumenter, der vedrører den verserende sag. Agenturet efterkommer enhver sådan anmodning inden for den frist, som disciplinærrådet eventuelt fastsætter. Når der rettes anmodning til den ansatte, registreres ethvert afslag på at efterkomme anmodningen.

1.   Formanden for disciplinærrådet deltager kun i afstemninger, når der er tale om procedurespørgsmål eller i tilfælde af stemmelighed.

2.   Formanden sørger for, at disciplinærrådets afgørelser bliver fuldbyrdet, og gør alle medlemmer bekendt med samtlige oplysninger og dokumenter, der vedrører sagen.

1.   Såfremt der ved en disciplinærsag pålægges den ansatte en af de i artikel 147 i denne vedtægt nævnte sanktioner, afholder den pågældende ansatte de omkostninger, der er udløst på hans initiativ under disciplinærsagen, herunder navnlig honorar til en person, der er valgt som bisidder eller til at bistå den ansatte ved hans forsvar.

2.   Ansættelsesmyndigheden kan dog i ekstraordinære tilfælde træffe en anden afgørelse, når disse omkostninger udgør en urimelig belastning for den pågældende ansatte.

1.   Efter at have hørt den ansatte træffer ansættelsesmyndigheden en beslutning i henhold til artikel 147 og 148 inden for en frist på to måneder efter modtagelsen af disciplinærrådets udtalelse. Beslutningen skal være begrundet.

2.   Hvis ansættelsesmyndigheden beslutter at henlægge sagen uden nogen disciplinær sanktion, underretter den straks skriftligt den pågældende ansatte herom. Den pågældende ansatte kan anmode om, at denne beslutning lægges i hans personlige aktmappe.

1.   Når ansættelsesmyndigheden fremsætter påstand om, at en ansat har begået en alvorlig tjenesteforseelse ved enten at have brudt sine tjenestepligter eller at have overtrådt almindelige retsregler, kan den på ethvert tidspunkt suspendere den indberettede i en nærmere bestemt eller ubestemt periode.

2.   Ansættelsesmyndigheden træffer en sådan beslutning efter at have hørt den indberettede, medmindre der foreligger ekstraordinære omstændigheder.

1.   Beslutningen om den ansattes suspension skal præcisere, om den pågældende fortsat modtager hele sin løn, eller der skal fradrages et beløb, som fastsættes i samme beslutning. Det beløb, der udbetales til den ansatte, må i intet tilfælde være mindre end det eksistensminimum, der svarer til grundlønnen for en midlertidigt ansat i lønklasse 1, løntrin 1, i givet fald forhøjet med familietillæg.

2.   Den suspenderede ansattes situation skal reguleres definitivt inden seks måneder fra den dato, hvor suspensionen har fået virkning. Hvis der ikke inden seks måneder er truffet nogen beslutning, modtager den pågældende igen hele sin løn, jf. dog stk. 3.

3.   Fradraget kan opretholdes ud over de i stk. 2 nævnte seks måneder, såfremt der er rejst straffesag mod den pågældende ansatte for samme forhold, og han i forbindelse med straffesagen er fængslet. I så tilfælde modtager den ansatte først på ny hele sin løn, efter at den kompetente domstol har afsagt kendelse om løsladelse.

4.   Hvis den pågældende ikke er idømt nogen sanktion eller kun har fået en skriftlig advarsel, en irettesættelse eller en midlertidig suspension af avancement til et højere løntrin, har han ret til at få tilbagebetalt alle fradrag, der i henhold til denne artikels stk. 1 er foretaget i hans løn, og, såfremt der ikke er iværksat nogen sanktion, med tillæg af rente i henhold til den i artikel 88 fastsatte sats.