<!DOCTYPE html PUBLIC "yes" "xhtml1-strict.dtd">
<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml">
<!--GENDOC2XHTML # converter_version: 1.2.12-->
  <head>
    <title>2024-10-202410C124202202400-00-TRA-DOC-DA-ARRET-C-0240-22-202407161-07_00</title>
    <meta content="text/html; charset=utf-8" http-equiv="Content-Type"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGeneratedDate"/>
    <meta content="da-DK" name="Gendoc_Lang"/>
    <meta content="" name="Gendoc_GenerationDate"/>
    <meta content="" name="IsFlattened"/>
    <meta content="1" name="NumProc"/>
    <meta content="Final" name="Gendoc_EditionType"/>
    <meta content="0001" name="Gendoc_CaseNumberSuite"/>
    <meta content="28/10/2024 08:46:43" name="Gendoc_LastVerificationDate"/>
    <meta content="" name="Gendoc_ProcedureNumber"/>
    <meta content="da" name="Gendoc_LangCode"/>
    <meta content="ARR" name="TypeDoc"/>
    <meta content="nEtYNy9yfBmTpSzOggaEqrvR/7r8mUqO63EEau8UBijskxwPk9geJeJ8y7ADWkeJgry+52zTefYpMZrgsuNTYGTTKHIWhet/Io8yVL/g6G3cG1bFd6zM3o5qTtE+KTL/z3xVQa+Ngwh8EojLRNvizZ487WgcDenqbBJkzQrgqMA=" name="GenDocUID"/>
    <meta content="P" name="TypeProc"/>
    <meta content="" name="CreateCustomParts"/>
    <meta content="OK" name="ReadyToPublish"/>
    <meta content="kgn" name="Gendoc_User"/>
    <meta content="" name="EP_Mode"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGenerated"/>
    <meta content="" name="Gendoc_Vademecum"/>
    <meta content="0240" name="NumeroOrdre"/>
    <meta content="2022" name="Annee"/>
    <meta content="P" name="Gendoc_ProcedureType"/>
    <meta content="" name="EP_Version"/>
    <meta content="DA" name="Langue"/>
    <meta content="kgn" name="Gendoc_DGTGeneratedUser"/>
    <meta content="FAST_document_go_ok" name="Gendoc_LastVerificationStatus"/>
    <meta content="ARR_C" name="Gendoc_GendocTemplateType"/>
    <meta content="TRUE" name="WithoutAuthorBlockFlatP"/>
    <meta content="GenDoc 19-08-24 11:47:52" name="Created"/>
    <meta content="" name="Canevas3_Vademecum"/>
    <meta content="TRUE" name="WithoutAuthorBlock"/>
    <meta content="" name="Gendoc_CaseYear"/>
    <meta content="false" name="Generation_In_Progress"/>
    <meta content="C" name="Juridiction"/>
    <meta content="f1f3c9f5005a4515ac565457d0df3deb" name="DocumentIdentifier"/>
    <meta content="0240" name="Gendoc_CaseNumber"/>
    <meta content="ImportedWithoutSource" name="SdlIdentifier"/>
    <meta content="PV" name="NatureAff"/>
    <meta content="PV" name="Gendoc_CaseNature"/>
    <meta content="0001" name="NumSuite"/>
    <meta content="C" name="Gendoc_Juridiction"/>
  </head>
  <body>
    <div style="header">
      <div id="rId24" style="first"/>
      <div id="rId20" style="even">Dom af 24.10.2024 – sag C-240/22 P</div>
      <div id="rId21" style="default">Kommissionen mod Intel Corporation</div>
    </div>
    <p class="C19Centre" id="para-1" title="page-1">
      DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling)
    </p>
    <p class="C19Centre" id="para-2" title="page-1">
      24. oktober 2024  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-1" href="#t-1">*</a>
</span>)
    </p>
    <div class="toc">
<p class="C19Centre" id="para-3" title="page-1">
<span>Indhold</span>
</p>
<p class="CTOC1" id="para-4" title="page-1">
<span>Tvistens baggrund og den omtvistede beslutning </span>
<span>4</span>
</p>
<p class="CTOC1" id="para-5" title="page-1">
<span>Den første sag for Retten og Domstolen </span>
<span>8</span>
</p>
<p class="CTOC1" id="para-6" title="page-1">
<span>Sagen for Retten efter hjemvisningen og den appellerede dom </span>
<span>10</span>
</p>
<p class="CTOC1" id="para-7" title="page-1">
<span>Retsforhandlingerne for Domstolen og parternes påstande </span>
<span>21</span>
</p>
<p class="CTOC1" id="para-8" title="page-1">
<span>Om appellen </span>
<span>21</span>
</p>
<p class="CTOC2" id="para-9" title="page-1">
<span>Det første anbringende om, at Retten traf afgørelse ultra petita, og at den foretog en urigtig fortolkning og anvendelse af de omtvistede rabatters evne til at udelukke konkurrencen </span>
<span>22</span>
</p>
<p class="CTOC3" id="para-10" title="page-1">
<span>Det første led om, at Retten traf afgørelse ultra petita </span>
<span>23</span>
</p>
<p class="CTOC4" id="para-11" title="page-1">
<span>– Parternes argumenter </span>
<span>23</span>
</p>
<p class="CTOC4" id="para-12" title="page-1">
<span>– Domstolens bemærkninger </span>
<span>23</span>
</p>
<p class="CTOC3" id="para-13" title="page-1">
<span>Det andet led om en urigtig fortolkning og anvendelse af kriterierne om de omtvistede rabatters evne til at udelukke konkurrencen </span>
<span>26</span>
</p>
<p class="CTOC4" id="para-14" title="page-1">
<span>– Parternes argumenter </span>
<span>26</span>
</p>
<p class="CTOC4" id="para-15" title="page-1">
<span>– Domstolens bemærkninger </span>
<span>28</span>
</p>
<p class="CTOC2" id="para-16" title="page-1">
<span>Det andet anbringende om tilsidesættelse af Kommissionens ret til forsvar </span>
<span>32</span>
</p>
<p class="CTOC3" id="para-17" title="page-1">
<span>Parternes argumenter </span>
<span>32</span>
</p>
<p class="CTOC3" id="para-18" title="page-1">
<span>Domstolens bemærkninger </span>
<span>33</span>
</p>
<p class="CTOC2" id="para-19" title="page-1">
<span>Det tredje anbringende om en retlig fejl med hensyn til de fornødne beviser, en tilsidesættelse af Kommissionens ret til forsvar og en urigtig gengivelse af beviserne i forbindelse med undersøgelsen af AEC-testen for så vidt angår Dell </span>
<span>37</span>
</p>
<p class="CTOC3" id="para-20" title="page-1">
<span>Det første led om en retlig fejl med hensyn til det fornødne bevisniveau </span>
<span>38</span>
</p>
<p class="CTOC4" id="para-21" title="page-1">
<span>– Parternes argumenter </span>
<span>38</span>
</p>
<p class="CTOC4" id="para-22" title="page-1">
<span>– Domstolens bemærkninger </span>
<span>39</span>
</p>
<p class="CTOC3" id="para-23" title="page-1">
<span>Den andet led om en forkert anvendelse af det fastlagte beviskrav </span>
<span>45</span>
</p>
<p class="CTOC4" id="para-24" title="page-1">
<span>– Parternes argumenter </span>
<span>45</span>
</p>
<p class="CTOC4" id="para-25" title="page-1">
<span>– Domstolens bemærkninger </span>
<span>45</span>
</p>
<p class="CTOC3" id="para-26" title="page-1">
<span>Det tredje led om en urigtig gengivelse af beviserne som led i undersøgelsen af AEC-testen for så vidt angår Dell og en tilsidesættelse af Kommissionens ret til forsvar </span>
<span>46</span>
</p>
<p class="CTOC4" id="para-27" title="page-1">
<span>– Parternes argumenter </span>
<span>46</span>
</p>
<p class="CTOC4" id="para-28" title="page-1">
<span>– Domstolens bemærkninger </span>
<span>49</span>
</p>
<p class="CTOC2" id="para-29" title="page-1">
<span>Det fjerde anbringende om flere retlige fejl og en tilsidesættelse af Kommissionens ret til forsvar i forbindelse med undersøgelsen af AEC-testen for så vidt angår HP </span>
<span>53</span>
</p>
<p class="CTOC3" id="para-30" title="page-1">
<span>Det første led om retlige fejl i forbindelse med undersøgelsen af AEC-testen for så vidt angår HP </span>
<span>54</span>
</p>
<p class="CTOC4" id="para-31" title="page-1">
<span>– Parternes argumenter </span>
<span>54</span>
</p>
<p class="CTOC4" id="para-32" title="page-1">
<span>– Domstolens bemærkninger </span>
<span>56</span>
</p>
<p class="CTOC3" id="para-33" title="page-1">
<span>Det andet led om en tilsidesættelse af Kommissionens ret til forsvar i forbindelse med undersøgelsen af AEC-testen for så vidt angår HP </span>
<span>62</span>
</p>
<p class="CTOC4" id="para-34" title="page-1">
<span>– Parternes argumenter </span>
<span>62</span>
</p>
<p class="CTOC4" id="para-35" title="page-1">
<span>– Domstolens bemærkninger </span>
<span>63</span>
</p>
<p class="CTOC2" id="para-36" title="page-1">
<span>Det femte anbringende om en urigtig fortolkning af AEC-testen og af artikel 102 TEUF, en urigtig gengivelse af beviserne og en tilsidesættelse af Kommissionens ret til forsvar i forbindelse med undersøgelsen af AEC-testen for så vidt angår Lenovo </span>
<span>63</span>
</p>
<p class="CTOC3" id="para-37" title="page-1">
<span>Parternes argumenter </span>
<span>63</span>
</p>
<p class="CTOC3" id="para-38" title="page-1">
<span>Domstolens bemærkninger </span>
<span>65</span>
</p>
<p class="CTOC2" id="para-39" title="page-1">
<span>Det sjette anbringende om en urigtig vurdering af de konsekvenser, der skal drages af de fejl, der er konstateret i forbindelse med AEC-testen </span>
<span>69</span>
</p>
<p class="CTOC3" id="para-40" title="page-1">
<span>Parternes argumenter </span>
<span>69</span>
</p>
<p class="CTOC3" id="para-41" title="page-1">
<span>Domstolens bemærkninger </span>
<span>70</span>
</p>
<p class="CTOC1" id="para-42" title="page-1">
<span>Sagsomkostninger </span>
<span>74</span>
</p>
<p class="C19Centre" id="para-43" title="page-1">
<span/>
</p>
</div>
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-44" title="page-2">
      
        <br/>
      
    </p>
    <p class="C71Indicateur" id="para-45" title="page-2">
      »Appel – konkurrence – misbrug af dominerende stilling – markedet for mikroprocessorer – afgørelse, som fastslår en overtrædelse af artikel 102 TEUF og EØS-aftalens artikel 54 – loyalitetsrabatter – kvalificering som misbrug – strategi, som har til formål at udelukke de konkurrenter, der er mindst lige så effektive som den dominerende virksomhed«
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-46" title="page-2">
      I sag C-240/22 P,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-47" title="page-2">
      angående appel i henhold til artikel 56 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, iværksat den 5. april 2022,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-48" title="page-2">
      Europa-Kommissionen først ved F. Castillo de la Torre, M. Kellerbauer, N. Khan og C. Sjödin, derefter ved F. Castillo de la Torre, M. Kellerbauer og N. Khan og endelig ved F. Castillo de la Torre og M. Kellerbauer, som befuldmægtigede,
    </p>
    <p class="C72Alineadroite" id="para-49" title="page-2">
      appellant,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-50" title="page-2">
      støttet af:
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-51" title="page-2">
      Forbundsrepublikken Tyskland ved J. Möller og P.-L. Krüger, som befuldmægtigede,
    </p>
    <p class="C72Alineadroite" id="para-52" title="page-2">
      intervenient i appelsagen,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-53" title="page-2">
      de øvrige parter i appelsagen:
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-54" title="page-2">
      Intel Corporation Inc., Wilmington, Delaware (De Forenede Stater), først ved D. Beard, KC, barrister J. Williams og solicitor A. Parr, derefter ved D. Beard, KC, barrister J. Williams og Rechtsanwalt B. Meyring,
    </p>
    <p class="C72Alineadroite" id="para-55" title="page-2">
      sagsøger i første instans,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-56" title="page-2">
      Association for Competitive Technology Inc., Washington, DC (De Forenede Stater), ved avocat J.-F. Bellis og advocaat K. Van Hove,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-57" title="page-2">
      Union fédérale des consommateurs – Que choisir (UFC – Que choisir),
    </p>
    <p class="C72Alineadroite" id="para-58" title="page-2">
      intervenienter i første instans,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-59" title="page-2">
      har
    </p>
    <p class="C19Centre" id="para-60" title="page-2">
      DOMSTOLEN (Femte Afdeling),
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-61" title="page-2">
      sammensat af formand for Fjerde Afdeling, I. Jarukaitis, som fungerende formand for Femte Afdeling, og dommerne D. Gratsias (refererende dommer) og E. Regan,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-62" title="page-2">
      generaladvokat: L. Medina,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-63" title="page-2">
      justitssekretær: A. Calot Escobar,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-64" title="page-2">
      på grundlag af den skriftlige forhandling,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-65" title="page-2">
      og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 18. januar 2024,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-66" title="page-2">
      afsagt følgende
    </p>
    <p class="C75Debutdesmotifs" id="para-67" title="page-2">
      Dom
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med appellen har Europa-Kommissionen nedlagt påstand om ophævelse af dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 26. januar 2022, Intel Corporation mod Kommissionen (T-286/09 RENV, herefter »den appellerede dom«, EU:T:2022:19), for så vidt som Retten annullerede dels artikel 1, litra a)-e), og artikel 2 i Kommissionens beslutning K(2009) 3726 endelig af 13. maj 2009 om en procedure i henhold til [artikel 102 TEUF] og EØS-aftalens artikel 54 (sag COMP/C-3/37 990 – Intel) (herefter »den omtvistede beslutning«), dels denne beslutnings artikel 3, for så vidt som denne artikel vedrører beslutningens artikel 1, litra a)-e).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Tvistens baggrund og den omtvistede beslutning</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagens baggrund og indholdet af den omtvistede beslutning er beskrevet i den appellerede doms præmis 1-35. De kan med henblik på nærværende sag sammenfattes som følger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">3</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Intel Corporation Inc. (herefter »Intel«) er en amerikansk virksomhed, der designer, udvikler, fremstiller og markedsfører mikroprocessorer (Central Processing Units, herefter »CPU’er«), chipsets (kredsløb) og andre halvlederkomponenter samt platformsløsninger til databehandling og kommunikationsudstyr.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">4</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Efter en klage indgivet af Advanced Micro Devices Inc. (herefter »AMD«) den 18. oktober 2000, som suppleret den 26. november 2003, indledte Kommissionen i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i [...] artikel [101 TEUF] og [102 TEUF] (EFT 2003, L 1, s. 1) en undersøgelse vedrørende Intel.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">5</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 26. juli 2007 tilstillede Kommissionen Intel en klagepunktsmeddelelse vedrørende denne virksomheds adfærd over for fem store producenter af originalt udstyr (Original Equipment Manufacturers, herefter »OEM«), nemlig Dell, Hewlett-Packard Company (HP), Acer Inc., NEC Corp. og International Business Machines (IBM).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">6</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 17. juli 2008 tilstillede Kommissionen Intel en supplerende klagepunktsmeddelelse vedrørende virksomhedens adfærd over for Media-Saturn-Holding GmbH (herefter »MSH«), som er en europæisk forhandler af mikroelektronisk udstyr og den største forhandler i Europa af stationære computere. Denne klagepunktsmeddelelse vedrørte ligeledes Intels adfærd over for Lenovo Group Ltd (herefter »Lenovo«) og indeholdt nye beviser, som Kommissionen var kommet i besiddelse af efter offentliggørelsen af klagepunktsmeddelelsen af 26. juli 2007, for Intels adfærd over for nogle af de OEM’er, der var omfattet af denne klagepunktsmeddelelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">7</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 13. maj 2009 vedtog Kommissionen den omtvistede beslutning, hvoraf et resumé fremgår af Den Europæiske Unions Tidende (EUT 2009, C 227, s. 13).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">8</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ifølge den omtvistede beslutning begik Intel en samlet og vedvarende overtrædelse af artikel 102 TEUF og artikel 54 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) af 2. maj 1992 (EFT 1994, L 1, s. 3) i perioden fra oktober 2002 til december 2007 ved at gennemføre en strategi, der havde til formål at udelukke en konkurrent, nemlig AMD, fra markedet for CPU’er med x86-arkitektur (herefter »x86-CPU’er«).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">9</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">De af den omtvistede beslutning omhandlede varer er CPU’er, der er komponenter med central betydning i enhver computer, såvel for systemets generelle ydelse som for dens samlede pris. De betragtes ofte som computerens »hjerne«. Fremstillingen af cpu’er kræver derfor dyre, højteknologiske anlæg.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">10</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">De cpu’er, der anvendes i computere, kan inddeles i to typer, nemlig x86-cpu’er og cpu’er baseret på en anden arkitektur. X86-arkitekturen er en standard, Intel har designet til sine cpu’er. Den kan anvendes til afvikling af operativsystemerne Windows og Linux. Windows er fortrinsvis knyttet til instruktionssættet knyttet til x86-arkitekturen. Før 2000 var flere fabrikanter af x86-CPU’er aktive på markedet. De fleste har imidlertid siden forladt markedet. Intel og AMD er praktisk taget de to eneste virksomheder, der har fremstillet x86-CPU’er efter dette tidspunkt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">11</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det geografiske marked blev afgrænset som hele verden.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">12</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset til for det første, at Intel havde en markedsandel på mindst 70%, og for det andet, at der var væsentlige hindringer for adgangen til og for udvidelse på dette marked som følge af irreversible investeringer i forskning og udvikling, de intellektuelle ejendomsrettigheder og de produktionsanlæg, som er nødvendige for at fremstille x86-CPU’er, fastslog Kommissionen, at Intel indtog en dominerende stilling på nævnte marked, i det mindste i perioden fra oktober 2002 til december 2007.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">13</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionen tilregnede Intel to typer adfærd, der udgjorde misbrug. For det første var der tale om rabatter til fire OEM’er, nemlig Dell, Lenovo, HP og NEC, på den betingelse, at de købte alle eller næsten alle deres x86-CPU’er af Intel, og betalinger til MSH på betingelse af, at denne udelukkende solgte computere udstyret med Intels x86-CPU’er (herefter »de omtvistede rabatter«). Disse rabatter udgjorde loyalitetsrabatter. Betalingerne til MSH udgjorde i øvrigt en mekanisme, der kunne sidestilles med nævnte rabatter.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">14</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den omtvistede beslutning foretog Kommissionen en økonomisk analyse af de omtvistede rabatters egnethed til at udelukke en konkurrent, der var lige så effektiv som Intel (as efficient competitor test) (herefter »AEC-testen«), men som ikke havde en dominerende stilling. Denne analyse gør det muligt nærmere bestemt at vise, til hvilken pris en konkurrent, der er lige så effektiv som Intel, skulle have tilbudt sine cpu’er for at »kompensere« en OEM for tabet af rabatten ydet af Intel. En analyse af samme art blev foretaget af Intels betalinger til MSH.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">15</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På grundlag af de beviser, den havde indsamlet, konkluderede Kommissionen, at de omtvistede rabatter sikrede såkaldt »strategisk vigtige« OEM’ers og MSH’s loyalitet. Disse rabatter havde supplerende virkninger, der bestod i, at de mærkbart forringede Intels konkurrenters muligheder for at konkurrere på grundlag af deres x86-CPU’ers ydelser. Intels konkurrencebegrænsende adfærd bidrog således til at begrænse forbrugernes valgmuligheder og incitamenterne til innovation.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">16</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet tilregnede Kommissionen Intel praksis, som udgjorde ikke-skjulte begrænsninger (naked restrictions), der bestod i at honorere tre OEM’er, nemlig HP, Acer og Lenovo, for at de udskød eller afstod fra lanceringen af varer udstyret med x86-CPU’er fra AMD eller indførte begrænsninger for distributionen af disse varer. Kommissionen konkluderede, at denne praksis, som ikke udgjorde normal konkurrence baseret på ydelser, ligeledes havde påført konkurrencen direkte skade.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">17</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionen konkluderede i den omtvistede beslutning, at alle de former for adfærd, som var blevet tilregnet Intel i forhold til OEM’erne og MSH, udgjorde misbrug som omhandlet i artikel 102 TEUF, idet misbruget imidlertid ligeledes indgik i en samlet strategi, der havde til formål at udelukke AMD, Intels eneste væsentlige konkurrent, fra markedet for x86-CPU’er. Misbruget udgjorde følgelig en samlet overtrædelse som omhandlet i artikel 102 TEUF.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">18</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Under anvendelse af retningslinjerne for beregning af bøder efter artikel 23, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 1/2003 (EUT 2006, C 210, s. 2) pålagde Kommissionen Intel en bøde på 1,06 mia. EUR.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">19</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den omtvistede beslutnings dispositive del, som er gengivet i den appellerede doms præmis 35, er affattet således:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C20Centreitalique" id="para-88" title="page-4">
      »Artikel 1
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-89" title="page-4">
      Intel har i perioden fra oktober 2002 til december 2007 gjort sig skyldig i en samlet og kontinuerlig overtrædelse af artikel [102 TEUF] og EØS-aftalens artikel 54 ved at gennemføre en strategi, der havde til formål at udelukke konkurrenter fra markedet for x86-cpu’er, og som bestod i, at Intel:
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-90" title="page-5">
      a) i perioden fra oktober 2002 til december 2005 ydede Dell rabatter, hvis størrelse var betinget af, at Dell købte alle sine x86-cpu’er af Intel
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-91" title="page-5">
      b) i perioden fra oktober 2002 til maj 2005 ydede HP rabatter, hvis størrelse var betinget af, at HP købte mindst 95% af sine x86-cpu’er til stationære computere af Intel
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-92" title="page-5">
      c) i perioden fra oktober 2002 til november 2005 ydede NEC rabatter, hvis størrelse var betinget af, at NEC købte mindst 80% af sine x86-cpu’er til »klient«-pc’er af Intel
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-93" title="page-5">
      d) i perioden fra januar 2007 til december 2007 ydede Lenovo rabatter, hvis størrelse var betinget af, at Lenovo købte alle sine x86-cpu’er til bærbare computere af Intel
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-94" title="page-5">
      e) i perioden fra oktober 2002 til december 2007 ydede [MSH] betalinger, hvis størrelse var betinget af, at [MSH] kun solgte computere udstyret med Intels x86-cpu’er
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-95" title="page-5">
      f) i perioden fra november 2002 til maj 2005 ydede HP betalinger på betingelse af: i) at HP rettede salget af stationære HP-computere til virksomheder, der var udstyret med x86-cpu’er fra AMD, til små og mellemstore virksomheder og kunder i den offentlige sektor, undervisningssektoren og sundhedssektoren og ikke til store virksomheder, ii) at HP hindrede sine distributionspartnere i at have stationære HP-computere til virksomheder på lager, der var udstyret med x86-cpu’er fra AMD, således at kunderne kun kunne erhverve sådanne computere ved at bestille dem hos HP (enten direkte eller gennem HP-distributionspartnere, der fungerede som handelsagenter), iii) at HP udsatte lanceringen af sin stationære computer med en x86-cpu til virksomheder i regionen Europa, Mellemøsten og Afrika i et halvt år
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-96" title="page-5">
      g) i perioden fra september 2003 til januar 2004 ydede Acer betalinger på betingelse af, at denne udsatte lanceringen af en bærbar computer, der var udstyret med en x86-cpu fra AMD
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-97" title="page-5">
      h) i perioden fra juni 2006 til december 2006 ydede Lenovo betalinger på betingelse af, at denne udsatte og i sidste instans afstod fra lanceringen af sine bærbare computere med x86-cpu’er fra AMD.
    </p>
    <p class="C20Centreitalique" id="para-98" title="page-5">
      Artikel 2
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-99" title="page-5">
      For den i artikel 1 omhandlede overtrædelse pålægges Intel en bøde på 1 060 000 000 EUR [...]
    </p>
    <p class="C20Centreitalique" id="para-100" title="page-5">
      Artikel 3
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-101" title="page-6">
      Intel skal øjeblikkelig bringe den i artikel 1 omhandlede overtrædelse til ophør, hvis dette ikke allerede er sket.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-102" title="page-6">
      Intel skal afstå fra at gentage de handlinger eller den adfærd, hvortil der henvises i artikel 1, samt enhver handling eller adfærd, der måtte have samme eller tilsvarende formål eller følge.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-103" title="page-6">
      [...]«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den første sag for Retten og Domstolen</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">20</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 22. juli 2009 anlagde Intel sag med påstand om annullation af den omtvistede beslutning, idet virksomheden fremsatte ni anbringender.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">21</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Association for Competitive Technology, Inc. (herefter »ACT«) og Union fédérale des consommateurs – Que choisir (UFC – Que choisir) fik tilladelse til at intervenere til støtte for henholdsvis Intel og Kommissionen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">22</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved dom af 12. juni 2014, Intel mod Kommissionen (T-286/09, herefter »den oprindelige dom«, EU:T:2014:547), frifandt Retten Kommissionen i det hele. Frifindelsen af Kommissionen var bl.a. støttet på to forudsætninger vedrørende den rolle, som den af Kommissionen anvendte AEC-test havde med henblik på at analysere de omtvistede rabatters indvirkning. Ifølge den første af disse forudsætninger krævede konstateringen af disse rabatters ulovlighed ikke en undersøgelse af de faktiske omstændigheder i sagen, hvorfor Kommissionen ikke var forpligtet til at påvise nævnte rabatters udelukkelsesevne i hvert enkelt tilfælde. Ifølge den anden af disse forudsætninger ville det heller ikke, selv hvis det krævede en vurdering af omstændighederne i sagen at påvise loyalitetsrabatternes potentielle konkurrencebegrænsende virkninger, være nødvendigt at påvise dem ved hjælp af en AEC-test. Som led i sin subsidiære undersøgelse fastslog Retten, at Kommissionen i tilstrækkelig grad og på grundlag af en analyse af omstændighederne i det konkrete tilfælde havde godtgjort, at de omtvistede rabatter kunne begrænse konkurrencen. Det fulgte heraf, at Retten hverken skulle undersøge, om Kommissionen havde foretaget AEC-testen på den rigtige måde og uden at begå fejl, eller efterprøve, om de alternative beregninger, som Intel havde foreslået med henblik på nævnte test, var blevet udført korrekt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">23</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved appelskrift indleveret til Domstolen den 26. august 2014 iværksatte Intel appel til prøvelse af den oprindelige dom. Til støtte for appellen fremsatte Intel seks anbringender.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">24</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved dom af 6. september 2017, Intel mod Kommissionen (C-413/14 P, herefter »dommen i appelsagen«, EU:C:2017:632), ophævede Domstolen den oprindelige dom og hjemviste sagen til Retten.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">25</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Efter at have forkastet det fjerde og det femte appelanbringende om henholdsvis Rettens urigtige anvendelse af kriterierne om Kommissionens kompetence i forhold til de aftaler, som blev indgået mellem Intel og Lenovo, og om en væsentlig proceduremangel, undersøgte og tiltrådte Domstolen navnlig det første anbringende om en retlig fejl som følge af den manglende undersøgelse af de omtvistede rabatter under hensyntagen til samtlige relevante omstændigheder.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">26</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I dommen i appelsagens præmis 133 og 134 fremhævede Domstolen i denne henseende, at artikel 102 TEUF på ingen måde har til formål at forhindre, at en virksomhed ved egen fortjeneste opnår en dominerende stilling på et marked. Denne bestemmelse tilsigter heller ikke at sikre, at konkurrenter, der er mindre effektive end den dominerende virksomhed, kan forblive på markedet. Det er således ikke enhver eliminering, som nødvendigvis skader den frie konkurrence. Konkurrence på ydelser kan pr. definition føre til, at de konkurrenter, som er mindre effektive end den dominerende virksomhed, og som således er mindre interessante for forbrugerne i forhold til bl.a. pris, udvalg, kvalitet eller innovation, forsvinder fra markedet eller marginaliseres.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">27</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I dommen i appelsagens præmis 135-137 bemærkede Domstolen imidlertid, at en dominerende virksomhed, henset til sin særlige forpligtelse til ikke ved sin adfærd at skade en effektiv og ufordrejet konkurrence på det indre marked, ikke må udelukke konkurrenter, der betragtes som værende lige så effektive som den selv, og styrke sin dominerende stilling ved hjælp af andre midler end konkurrence på ydelser, såsom et rabatsystem, som er betinget af, at kunden udelukkende foretager alle eller en betydelig del af indkøbene til dækning af sine behov hos denne virksomhed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">28</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Herefter præciserede Domstolen i dommen i appelsagens præmis 138 og 139, at i det tilfælde, hvor den pågældende virksomhed under den administrative procedure har fremlagt beviser til støtte for, at dens adfærd, som bestod i at anvende loyalitetsrabatter, ikke var egnet til at begrænse konkurrencen og navnlig have de påtalte udelukkelsesvirkninger, er Kommissionen ikke blot forpligtet til at undersøge dels betydningen af virksomhedens dominerende stilling på det relevante marked, dels de omtvistede rabatters markedsdækning samt betingelserne og reglerne for tildeling af disse rabatter og deres varighed og størrelse, men skal ligeledes vurdere eksistensen af en eventuel strategi, der har til formål at udelukke de konkurrenter, der er mindst lige så effektive som den dominerende virksomhed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">29</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I dommen i appelsagens præmis 143 og 144 fastslog Domstolen således, at AEC-testen havde en reel betydning for Kommissionens vurdering af den omtvistede rabatpraksis’ evne til at have en udelukkelsesvirkning for konkurrenter, der var lige så effektive som Intel, hvorfor Retten var forpligtet til at undersøge alle denne virksomheds argumenter vedrørende denne test.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">30</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som det fremgår af dommen i appelsagens præmis 145 og 146, havde Retten i den appellerede dom fastslået, at det ikke var nødvendigt at undersøge, om Kommissionen havde gennemført AEC-testen på den rigtige måde, og at det heller ikke var nødvendigt at undersøge, om de af Intel anførte alternative beregninger var blevet udført korrekt. I forbindelse med sin vurdering, foretaget for fuldstændighedens skyld, af omstændighederne i denne sag havde Retten i samme dom derfor afvist, at den af Kommissionen gennemførte AEC-test var relevant, og den havde derfor ikke besvaret Intels kritik af denne test.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">31</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På denne baggrund fastslog Domstolen i dommen i appelsagens præmis 147, at den oprindelige dom skulle ophæves, for så vidt som Retten i forbindelse med sin undersøgelse af de omtvistede rabatters egnethed til at begrænse konkurrencen med urette undlod at tage hensyn til Intels argumentation vedrørende de fejl, som Kommissionen angiveligt havde begået inden for rammerne af AEC-testen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">32</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I dommen i appelsagens præmis 149 og 150 fastslog Domstolen således, at det påhvilede Retten, hvortil sagen skulle hjemvises, i lyset af de af Intel fremførte argumenter at undersøge de omtvistede rabatters egnethed til at begrænse konkurrencen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagen for Retten efter hjemvisningen og den appellerede dom</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">33</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 14., 15. og 16. november 2017 indgav ACT, Intel og Kommissionen deres respektive skriftlige bemærkninger om de konklusioner, der burde drages af dommen i appelsagen med henblik på sagens afgørelse, i medfør af artikel 217, stk. 1, i Rettens procesreglement (herefter »de vigtigste bemærkninger til hjemvisningen«).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">34</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 20. februar 2018 indgav ACT og den 5. marts 2018 indgav Intel og Kommissionen yderligere skriftlige indlæg i henhold til artikel 217, stk. 3, i Rettens procesreglement (herefter »de yderligere bemærkninger til hjemvisningen«).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">35</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I de vigtigste bemærkninger til hjemvisningen gentog Intel, støttet af ACT, bl.a. sin påstand om annullation af den omtvistede beslutning. I sine bemærkninger nedlagde Kommissionen for sin del påstand om frifindelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">36</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den appellerede doms præmis 74-102 tog Retten indledningsvis stilling til sagens genstand efter hjemvisningen og i denne doms præmis 103-111 til formaliteten vedrørende visse argumenter i Intels og ACT’s vigtigste og yderligere bemærkninger til hjemvisningen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">37</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår genstanden for den sag, der verserede for den efter hjemvisningen, fastslog Retten, at denne i det væsentlige vedrørte undersøgelsen af de omtvistede rabatters evne til at begrænse konkurrencen i lyset af dels præciseringerne vedrørende de seks principper, der er fastlagt i dom af 13. februar 1979, Hoffmann-La Roche mod Kommissionen (85/76, EU:C:1979:36), som er gengivet i den appellerede doms præmis 133 ff., dels de vigtigste og yderligere bemærkninger til hjemvisningen om de konklusioner, der skulle drages af disse præciseringer.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">38</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende gentog Retten for sin del konstateringerne i den oprindelige dom vedrørende de ikke-skjulte begrænsninger og deres ulovlige karakter i medfør af artikel 102 TEUF samt vurderingerne i denne dom af kvalificeringen af de omtvistede rabatter som »eksklusivitetsrabatter«. Retten fastslog imidlertid i overensstemmelse med de retsspørgsmål, der var behandlet i dommen i appelsagen, at kvalificeringen af de omtvistede rabatter som »eksklusivitetsrabatter« ikke indebar, at en AEC-test ikke var nødvendig for at vurdere nævnte rabatters evne til at begrænse konkurrencen, eller at det var tilstrækkeligt at anse dem for at udgøre misbrug som omhandlet i artikel 102 TEUF.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">39</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med hensyn til formaliteten vedrørende Intels og ACT’s vigtigste og yderligere bemærkninger til hjemvisningen fremhævede Retten, at 84, stk. 1, i dens procesreglement ikke var til hinder for, at Intel benyttede hovedparten af nævnte bemærkninger til at gentage argumenterne i stævningen vedrørende AEC-testen eller endda uddybede nævnte argumenter. Derefter fastslog Retten, at dommen i appelsagen ikke som sådan udgør en ny omstændighed, der begrunder en ændring eller udvidelse af Intels klagepunkter i forhold til den omtvistede beslutning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">40</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Dernæst vurderede Retten efter at have henvist til den af Domstolen fastlagte metode til at vurdere et rabatsystems egnethed til at begrænse konkurrencen og de principper, der følger af dommen i appelsagen, realiteten vedrørende Intels og ACT’s argumenter.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">41</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne forbindelse undersøgte Retten indledningsvis argumentet om, at den omtvistede beslutning er støttet på en urigtig retlig analyse. Retten konkluderede i denne forbindelse, at Kommissionen ved at tage udgangspunkt i forudsætningen om, at den med føje kunne fastslå, at de omtvistede rabatter var i strid med artikel 102 TEUF, med den begrundelse, at de af deres natur udgjorde misbrug, uden at den nødvendigvis skulle tage hensyn til disse rabatters evne til at begrænse konkurrencen, behæftede den omtvistede beslutning med en retlig fejl. Herefter fandt Retten under påberåbelse af, at AEC-testen havde haft en »reel betydning« for Kommissionens vurdering af de omtvistede rabatters evne til at have en udelukkelsesvirkning for lige så effektive konkurrenter, at den var forpligtet til dernæst at undersøge Intels argumenter om, at AEC-testen var behæftet med flere fejl.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">42</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den del af den appellerede dom, som vedrører disse argumenter, består af fire underafsnit. Den begrundelse, der fremgår af den appellerede doms præmis 150 og 151, vedrører omfanget af Rettens prøvelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">43</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Begrundelsen i denne doms præmis 152-159 vedrører generelle betragtninger om den AEC-test, der blev foretaget i den omtvistede beslutning. Disse præmisser i den appellerede dom er affattet således:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-130" title="page-10">
      »152 Udgangspunktet for AEC-testen, som den er fastlagt i 1003. betragtning ff. til den [omtvistede] beslutning, og som Kommissionen anvendte den i nærværende sag, er, at Intel, bl.a. under hensyn til arten af selskabets vare, omdømme og profil, var en uomgængelig handelspartner, og at OEM’erne fortsat ville købe i hvert fald en del af deres CPU-behov hos Intel uafhængigt af kvaliteten af andre leverandørers tilbud. Det er således kun for en del af markedet, at kunderne ville og kunne overføre deres indkøb til en anden leverandør (herefter »den del, som er åben for konkurrence«). Denne egenskab som uomgængelig handelspartner bevirker, at Intel kunne anvende den del, der ikke var åben for konkurrence, som løftestang for at nedsætte priserne på den del af markedet, der var åben for konkurrence.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-131" title="page-10">
      153 Som Retten anførte i den oprindelige doms præmis 141, tog den AEC-test, der blev foretaget i den [omtvistede] beslutning, udgangspunkt i princippet om, at en lige så effektiv konkurrent, der prøver at erobre den del af ordrerne, som er åben for konkurrence, og som indtil da er blevet opfyldt af en dominerende virksomhed, skal tilbyde kunden kompensation for den eksklusivitetsrabat, denne taber, hvis vedkommende køber en mindre del end fastsat i betingelsen om eksklusivt eller næsten eksklusivt indkøb. AEC-testen har til formål at fastslå, om en konkurrent, der er lige så effektiv som den dominerende virksomhed, og som har de samme omkostninger som denne, i dette tilfælde stadig kan dække sine omkostninger.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-132" title="page-10">
      154 AEC-testen, som den anvendes i det foreliggende tilfælde, viser, til hvilken pris en konkurrent, der er lige så effektiv som Intel, skulle have tilbudt sine x86-CPU’er for at kompensere en OEM for tabet af en hvilken som helst form for eksklusivitetsbetaling, Intel ville havde ydet denne. Denne pris benævnes »den effektive pris« i AEC-testen eller »EP«.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-133" title="page-10">
      155 Den del af de samlede rabatter, for hvilken en konkurrent, der er lige så effektiv [som Intel], principielt skal tilbyde kompensation, omfatter alene de rabatter, som er underlagt en betingelse om eksklusivt indkøb, hvorved mængderabatter udelukkes (herefter »rabatternes betingede del«). Som det bl.a. fremgår af 1460. betragtning til den [omtvistede] beslutning, henviser AEC-testen – for at der ikke tages hensyn til en betalings betingede del – i det foreliggende tilfælde til den gennemsnitlige salgspris, dvs. katalogprisen med fradrag af betingede rabatter.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-134" title="page-10">
      156 Jo mindre den del, der er åben for konkurrence, er, og dermed jo mindre mængden af varer, hvormed en anden leverandør kan konkurrere, er, desto større er sandsynligheden for, at eksklusivitetsbetalingen er egnet til at udelukke en konkurrent, der er lige så effektiv [som den dominerende virksomhed]. Selv om fortabelsen af de betalinger, som Intel ydede sin kunde, skal fordeles på den lille mængde varer, som den anden leverandør tilbyder ud af den del, der er åben for konkurrence, vil dette nemlig medføre et betydeligt fald i den effektive pris. Denne pris er således sandsynligvis lavere i forhold til den acceptable størrelse af Intels omkostninger.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-135" title="page-11">
      157 Den effektive pris skal sammenlignes med den acceptable størrelse af Intels omkostninger. Den acceptable størrelse af Intels omkostninger, som blev lagt til grund i den [omtvistede] beslutning, er de gennemsnitlige bortfaldsomkostninger.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-136" title="page-11">
      158 Som det bl.a. fremgår af 1006. betragtning til den [omtvistede] beslutning, kan det konkluderes, at en ordning med eksklusivitetsbetalinger kan spærre adgangen til markedet for alle [konkurrenter, der er] lige så effektive [som Intel], når den effektive pris er lavere end Intels gennemsnitlige bortfaldsomkostninger. I dette tilfælde er der tale om et negativt resultat af AEC-testen. Når den effektive pris derimod er højere end [Intels] gennemsnitlige bortfaldsomkostninger, kan en [konkurrent, der er] lige så effektiv [som Intel,] dække sine omkostninger og således få adgang til markedet. I dette tilfælde førte AEC-testen til et positivt resultat.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-137" title="page-11">
      159 Det er i lyset af disse generelle betragtninger, at [Intels] argumenter om, at AEC-[testen] er behæftet med flere fejl, skal undersøges.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">44</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår bl.a. af den appellerede doms præmis 175, 258, 260, 283, 285, 286, 297-299 og 334, at efter den metode, som Kommissionen valgte, bestemmes AEC-testens resultat, uanset om det er positivt eller negativt, som det er anført i denne doms præmis 158, i sidste ende ved en sammenligning mellem den del, som er åben for konkurrence, og den fornødne del, idet sidstnævnte er den andel af kundens behov, som en konkurrent, der er lige så effektiv som Intel, skal erobre for at kunne få adgang til markedet uden at lide tab. Såfremt den del, som er åben for konkurrence, er større end den fornødne del, er AEC-testens positivt for Intel, mens den modsatte situation fører til et negativt resultat og dermed til, at de omtvistede rabatter har evne til at udelukke en konkurrent, der er lige så effektiv som denne virksomhed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">45</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Begrundelsen i den appellerede doms præmis 160-166 vedrører bevisbyrden og det krævede bevisniveau.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">46</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I begrundelsen i denne doms præmis 167-482 undersøgte Retten realiteten vedrørende Intels argumenter om, at den omtvistede beslutning var behæftet med flere fejl med hensyn til AEC-testen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">47</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Disse præmisser består af fem dele, som hver især behandler Intels argumenter vedrørende AEC-testen i den omtvistede beslutning for så vidt angår de fire berørte OEM’er, nemlig Dell, HP, NEC og Lenovo på den ene side og MSH på den anden side.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">48</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Rettens analyse af Dells situation er anført i den appellerede doms præmis 202-282. For det første fastslog Retten ved afslutningen af denne analyse i den appellerede doms præmis 283, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad havde godtgjort, at der var grundlag for dens hypotese om, at Dells del, der var åben for konkurrence, udgjorde 7,1% i den betragtede periode. Eftersom denne hypotese havde tjent som grundlag for ved en sammenligning af den del, der var åben for konkurrence, med den fornødne del at godtgøre evnen for Intels rabatter til Dell til at skabe en udelukkelsesvirkning, havde den pågældende sammenligning efter Rettens opfattelse ikke i tilstrækkelig grad godtgjort nævnte evne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">49</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet fastslog Retten i den appellerede doms præmis 284, at de faktorer, som ifølge Kommissionen forstærkede rabatternes skønnede udelukkelsesevne, og som i det væsentlige bestod i, at enhver fortabelse af Intels rabatter ligeledes var knyttet til en forøgelse af Intels rabatter til de OEM’er, der var Dells konkurrenter, og i, at skønnet over den del, der var åben for konkurrence, ikke tog hensyn til den omstændighed, at Dell ligeledes købte andre varer end x86-CPU-mikroprocessorer af Intel, herunder chipsæt, ikke var blevet undersøgt tilstrækkeligt i den omtvistede beslutning. Retten fastslog desuden, at den alternative beregningsmetode, som Kommissionen havde gennemført i denne beslutning, ikke godtgjorde, at de omtvistede rabatter kunne føre til konkurrencebegrænsende udelukkelsesvirkninger i hele den relevante periode.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">50</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den appellerede doms præmis 285 anførte Retten, at det fremgår af 1281. betragtning til den omtvistede beslutning, at Kommissionens konklusioner om evnen for de omtvistede rabatter, som Dell blev indrømmet, til at skabe konkurrencebegrænsende udelukkelsesvirkninger var udledt af en sammenligning af den del, der var åben for konkurrence, med den fornødne del, af de forstærkende faktorer og nævnte alternative beregningsmetode.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">51</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På denne baggrund fastslog Retten i den appellerede doms præmis 286, at Kommissionen på grundlag af sammenligningen af den del, der var åben for konkurrence, med den fornødne del samt de forstærkende faktorer ikke havde godtgjort evnen for de omtvistede rabatter, som var blevet indrømmet Dell, til at skabe sådanne udelukkelsesvirkninger. Retten fastslog desuden, at det tredje element, som Kommissionen lagde til grund, nemlig en alternativ beregningsmetode, der ifølge affattelsen af 1281. betragtning til den omtvistede beslutning skulle bekræfte disse to førstnævnte elementer, ikke i sig selv kunne underbygge Kommissionens konklusioner, hvilket gjaldt så meget desto mere, eftersom det ikke godtgjorde, at de omtvistede rabatter kunne skabe udelukkelsesvirkninger i hele den relevante periode.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">52</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Derefter tiltrådte Retten i den appellerede doms præmis 287, at Intels klagepunkt om, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad havde godtgjort, at der var grundlag for dens konklusion i 1281. betragtning til den omtvistede beslutning om, at de omtvistede rabatter i perioden fra december 2002 til december 2005 havde haft evnen eller havde været egnet til at føre til en konkurrencebegrænsende udelukkelsesvirkning, idet selv en konkurrent, der var lige så effektiv som Intel, var blevet hindret i at forsyne Dell med denne virksomheds behov for x86-CPU’er.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">53</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Rettens analyse af HP’s situation er anført i den appellerede doms præmis 288-335. Efter at have undersøgt en række elementer vedrørende købsmængderne, rabatternes størrelse og de gennemsnitlige salgspriser på x86-CPU’er fastslog Retten i denne doms præmis 319, at Kommissionen havde begået en fejl ved at finde, at institutionens beregning af den fornødne del gav den mulighed for at udlede konklusioner om de udelukkelsesvirkninger, som skabtes ved Intels rabatter til HP for hele perioden fra november 2002 til maj 2005. Kommissionen havde navnlig ikke godtgjort, at denne virkning forelå i perioden fra november 2002 til september 2003.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">54</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den appellerede doms præmis 320 fastslog Retten endvidere, at den omstændighed, at Kommissionen i 1389. betragtning til den omtvistede beslutning havde foretaget en alternativ beregning af den fornødne del under henvisning til tallene anført i 1338. betragtning til denne beslutning, ikke kunne afhjælpe denne fejl, eftersom denne alternative beregning heller ikke dækkede hele perioden fra november 2002 til maj 2005.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">55</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den appellerede doms præmis 328-331 fastslog Retten i øvrigt vedrørende den forstærkende faktor, der bestod i en overførsel af de rabatter, som Intel oprindeligt havde indrømmet HP, til sidstnævntes konkurrenter, at Kommissionen skulle have præciseret, hvilket af de forhold, der var taget i betragtning i denne test, der blev påvirket, og hvorledes dette skete. Den omtvistede beslutning var følgelig behæftet med en begrundelsesmangel.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">56</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På denne baggrund fastslog Retten i den appellerede doms præmis 335, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad havde godtgjort, at der var grundlag for konklusionen i 1406. betragtning til den omtvistede beslutning, om, at Intels rabatter til HP i perioden fra november 2002 til maj 2005 havde haft evnen til at føre til konkurrencebegrænsende udelukkelsesvirkning eller havde været egnede til at skabe en sådan virkning, eftersom denne institution ikke havde påvist udelukkelsesvirkninger for perioden fra den 1. november 2002 til den 30. september 2003.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">57</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Rettens analyse af NEC’s situation er anført i den appellerede doms præmis 336-411. I den appellerede doms præmis 411 fastslog Retten, at Kommissionen havde foretaget to urigtige vurderinger ved at fastsætte de betingede rabatter til en uforholdsmæssigt høj værdi og ved at ekstrapolere de resultater, som institutionen var nået til for det fjerde kvartal i 2002, til hele overtrædelsesperioden. Af disse konstateringer udledte Retten, at Kommissionens AEC-test var behæftet med fejl i de grundlæggende parametre. Kommissionen havde følgelig ikke i tilstrækkelig grad godtgjort, at der var grundlag for konklusionen i 1456. betragtning til den omtvistede beslutning, hvorefter Intels betalinger til NEC havde evne til eller var egnede til at udelukke en konkurrent, der var lige så effektiv som Intel.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">58</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Rettens analyse af Lenovos situation er anført i den appellerede doms præmis 412-457. I denne doms præmis 439 fastslog Retten, at de beregninger, som Kommissionen havde foretaget for at fastlægge rabatternes betingede del og derefter den fornødne del, som en konkurrent, der var lige så effektiv som Intel, skulle opnå for at få adgang til markedet uden at lide tab, var støttet på et postulat, der var i strid med det grundlag for AEC-testen, som var anført i 1003. og 1004. betragtning til den omtvistede beslutning Dette grundlag omfatter navnlig princippet om, at en hypotetisk konkurrent er lige så effektiv som Intel. I analysen af størrelsen af de omtvistede rabatter, som Intel havde indrømmet Lenovo i form af to fordele i naturalier, nemlig en udvidelse af Intels standardgaranti på et år og tilbuddet om en bedre udnyttelse af en distributionsplatform i Kina, foretog Kommissionen ifølge Retten i virkeligheden sit ræsonnement i forhold til en mindre effektiv konkurrent, som imidlertid ikke er en relevant økonomisk aktør for vurderingen af de omtvistede rabatters evne til at have en konkurrencebegrænsende udelukkelsesvirkning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">59</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Efter i den appellerede doms præmis 440-456 at have fastslået, at Kommissionens argumenter ikke kunne rejse tvivl om denne konstatering, fastslog Retten i denne doms præmis 457, at denne institution ikke i tilstrækkelig grad havde godtgjort, at der var grundlag for konklusionen i 1507. betragtning til den omtvistede beslutning, hvorefter Intels omtvistede rabatter i 2007 havde evne til eller var egnede til at skabe en sådan udelukkelsesvirkning til skade for en konkurrent, der var lige så effektiv som sidstnævnte.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">60</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Rettens analyse af MSH’s situation er anført i den appellerede doms præmis 458-481. I denne doms præmis 466-480 koncentrerede Retten sig om metoden for »betinget dobbeltrabat«. Denne metode er støttet på tanken om, at en konkurrent, der er lige så effektiv som Intel, for at kunne sælge computere af et bestemt mærke til MSH ikke blot skulle sikre sig, at MSH ville købe computere udstyret med denne konkurrents CPU’er, men ligeledes og især at OEM’erne ville fremstille computerne. Denne konkurrent skulle således have ydet to betalinger. Én for at opnå den pågældende OEM’s del, der var åben for konkurrence, og en anden for at opnå MSH’s del, der var åben for konkurrence. Intels praksis på forskellige niveauer i forsyningskæden kunne således have en kumulativ virkning. Uden principielt at rejse tvivl om dette ræsonnement fastslog Retten, at gennemførelsen heraf, som var støttet på den antagelse, at hver OEM, der var MSH’s leverandør, modtog en betinget rabat, som svarede til den samlede rabat, som NEC blev indrømmet i det fjerde kvartal i 2002, var behæftet med to fejl, hvoraf begge kunne bevirke, at resultaterne af AEC-testen på MSH var ugyldige. For det første havde Kommissionen hverken anført eller godtgjort, at Intel havde indrømmet en anden af de OEM’er, hos hvilken MSH foretog sine indkøb, dvs. Fujitsu, Acer, HP, Compaq, Toshiba og Medion, betingede rabatter på segmentet for computere til private på betingelser, der kunne sammenlignes med de omtvistede rabatter vedrørende computere købt af NEC. For det andet og under alle omstændigheder havde Kommissionen ikke godtgjort, at de rabatter, som NEC var blevet indrømmet for det fjerde kvartal i 2002, såfremt de anses for repræsentative for alle OEM’er, var stabile i ti år.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">61</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På denne baggrund fastslog Retten i den appellerede doms præmis 482, at Intels argument om, at Kommissionens AEC-test i den omtvistede beslutning var behæftet med fejl i forhold til Dell, HP, NEC, Lenovo og MSH, skulle tiltrædes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">62</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Herefter undersøgte Retten i den appellerede doms præmis 483-521 Intels og ACT’s argumenter om, at Kommissionen ikke havde foretaget en behørig analyse af de kriterier, der er anført i dommen i appelsagens præmis 139, vedrørende dels de omtvistede rabatters markedsdækning, dels nævnte rabatters varighed og størrelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">63</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår de omtvistede rabatters markedsdækning identificerede Retten i den appellerede doms præmis 485 den omtvistede beslutnings afsnit 4.2.4, som indeholder 1577.-1596. betragtning til denne beslutning, som relevant vedrørende den strategiske betydning af de OEM’er, der havde modtaget Intels rabatter. Ifølge Retten fremhævede Kommissionen i 1577. betragtning til nævnte beslutning i det væsentlige, at som følge af deres markedsandel, deres stærke tilstedeværelse på det pågældende markeds mest rentable segment samt deres styrke til at begrunde nye processorer på markedet var visse OEM’er, dvs. Dell og HP, strategisk vigtigere end andre med henblik på at give producenterne af x86-CPU’er adgang til markedet. Retten identificerede ligeledes 1597. betragtning til denne beslutning, hvorefter de OEM’er, der var mål for Intels adfærd, havde en betydelig markedsandel og var strategisk vigtigere end de andre, hvorfor de havde en større indvirkning på markedet som helhed end det, deres enkelte kumulerede markedsandele svarede til, som relevant. Kommissionen udledte heraf, at de omtvistede rabatters markedsdækning skulle anses for betydelig.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">64</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den appellerede doms præmis 493 fastslog Retten, at det ikke kunne udelukkes, at den omtvistede beslutnings afsnit 4.2.4 kunne være relevant i forbindelse med undersøgelsen af de omtvistede rabatters markedsdækning, for så vidt som dette afsnit behandlede flere faktorer, som umiddelbart var relevante i forbindelse med undersøgelsen af et rabatsystems udelukkelsesevne. Herefter anførte Retten i denne doms præmis 494, at afsnit 4.2.4 i og 1597. betragtning til denne beslutning, som Kommissionen havde støttet sig på for at finde, at markedsdækningen var blevet undersøgt, ikke kunne fortolkes således, at de, under omstændighederne i den foreliggende sag, i sig selv udgjorde en tilstrækkelig undersøgelse af markedsdækningen af de omtvistede rabatter som omhandlet i dommen i appelsagens præmis 139.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">65</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende anførte Retten i den appellerede doms præmis 495, at selv hvis det antages, at Kommissionen med føje kunne støtte sig på visse OEM’ers markedsandele frem for at undersøge markedsdækningen af de omtvistede rabatter, havde denne institution i 1578.-1580. betragtning til den omtvistede beslutning kun taget hensyn til Dells og HP’s markedsandele, hvorved de øvrige OEM’er, der er berørt af disse rabatter, var blevet udelukket. Desuden dækkede de markedsandele, som Kommissionen tog i betragtning, kun perioden fra det første kvartal i 2003 til det sidste kvartal i 2005, dvs. således blot en enkelt del af den af denne beslutning omfattede periode fra oktober 2002 til december 2007, og så dermed bort fra perioden 2006-2007, som berørte Lenovo og MSH. Endelig tog taloplysningerne vedrørende de markedsandele, som Kommissionen støttede sig på, hensyn til Dells og HP’s globale markedsandele på alle segmenter, selv om de eneste omtvistede rabatter med hensyn til HP vedrørte stationære computere til virksomheder, som det er anført i nævnte beslutnings artikel 1, litra b).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">66</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På denne baggrund anførte Retten i den appellerede doms præmis 499 og 500, at Kommissionen ikke fastlagde markedsdækningen for de omtvistede rabatter, i modsætning til, hvad den havde pligt til i medfør af dommen i appelsagens præmis 139, og udledte heraf, at denne institution ikke havde foretaget en behørig undersøgelse af kriteriet om nævnte markedsdækning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">67</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med hensyn til de omtvistede rabatters varighed identificerede Retten i den appellerede doms præmis 508-515 to grupper betragtninger til den omtvistede beslutning, hvori Kommissionen havde undersøgt elementer vedrørende nævnte varighed. Det drejer sig for det første om 1013.-1035. betragtning til denne afgørelse og for det andet om 201., 202., 965.-968. og 1227. betragtning hertil.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">68</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende fastslog Retten, at 1013.-1035. betragtning til den omtvistede beslutning alene vedrørte fastlæggelsen af tidshorisonten i forbindelse med OEM’ernes valg med hensyn til deres behov for levering af x86-CPU’er som den hypotese, der dannede grundlag for beregningen af den del, der var åben for konkurrence, af de omtvistede rabatter, som Intel havde indrømmet hver berørt OEM.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">69</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retten fastslog dermed, at Kommissionen havde anvendt en sådan tidsmæssig faktor til at fastlægge metoden til beregningen af en OEM’s del, der var åben for konkurrence, hvilken del – der var åben for konkurrence – dernæst skulle ses i forhold til andre faktorer i AEC-testen med henblik på vurderingen af de omtvistede rabatters evne til at skabe udelukkelsesvirkninger. En sådan undersøgelse udgjorde efter Rettens opfattelse følgelig ikke en analyse af rabatternes varighed som en faktor, der i sig selv kunne godtgøre deres evne til at skabe sådanne udelukkelsesvirkninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">70</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I 201., 202., 965.-968. og 1227. betragtning til den omtvistede beslutning undersøgte Kommissionen desuden ganske vist varigheden og arten af de forpligtelser, som OEM’erne havde påtaget sig over for Intel, og som gav ret til rabatter, som faktorer, der kunne fremme eller hindre en ny konkurrents adgang til markedet, bl.a. henset til nævnte forpligtelsers tidsmæssige rækkevidde eller Intels evne til at udbetale eller tilpasse rabatterne med kort frist.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">71</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retten fastslog imidlertid, at selv om disse aspekter ved den tidsmæssige faktor forekom Kommissionen relevante, havde denne institution kun foretaget en begrænset og kortfattet undersøgelse heraf. Kommissionen havde ikke foretaget en undersøgelse for alle OEM’er af nævnte aspekter som relevant faktor for at godtgøre, at de omtvistede rabatter havde evne til at skabe konkurrencebegrænsende udelukkelsesvirkninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">72</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den appellerede doms præmis 516-518 forkastede Retten endvidere Kommissionens argument om, at selv om AEC-testen ikke godtgjorde de omtvistede rabatters evne til at skabe udelukkelsesvirkninger, skulle der lægges vægt på den samlede varighed, hvorunder Intel havde anvendt eksklusivitetsrabatterne og ‑betalingerne over for OEM’erne, og at for så vidt som rabatterne varede i et år for Lenovo og i flere år for de andre OEM’er og for MSH, skulle det heraf udledes, at en konkurrent til Intel på markedet for x86-CPU’er skulle have accepteret en nedsat rentabilitet og et meget lavere rentabilitetsniveau for sin afsætning end Intel. Ifølge Kommissionen fremgik disse overvejelser af den oprindelige doms præmis 93 og 195 og var således endelige.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">73</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende fastslog Retten indledningsvis, at Domstolen havde ophævet den oprindelige dom i sin helhed, hvorfor Retten efter hjemvisningen skulle foretage en fornyet behandling af parternes argumenter om rabatternes varighed, uden at den var bundet af denne doms præmis 93 og 195.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">74</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Dernæst fastslog Retten, at den blotte henvisning til varigheden af de omtvistede rabatter, som Intel havde indrømmet OEM’erne og MSH, henset til samtlige de kriterier, der er nævnt i dommen i appelsagens præmis 139, som skal undersøges, såfremt den pågældende virksomhed har fremlagt beviser til støtte for, at dens adfærd ikke var egnet til at begrænse konkurrencen – uagtet de konklusioner, der kunne udledes af AEC-testen – ikke i sig selv var tilstrækkelig til at underbygge de endelige konklusioner om de herved skabte konkurrencebegrænsende udelukkelsesvirkninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">75</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Af samme grunde forkastede Retten i den appellerede doms præmis 519 Kommissionens argument om, at varigheden af de omtvistede rabatter ikke kunne adskilles fra tidsplanen (timing) herfor, idet de var nødvendige for at overvinde Intels manglende evne til i rimelig tid at skabe et teknisk modsvar på de 64 bits x86-CPU’er, som AMD markedsførte.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">76</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På grundlag af disse betragtninger fastslog Retten i den appellerede doms præmis 520, at Kommissionen havde begået en fejl, idet den i den omtvistede beslutning ikke havde foretaget en undersøgelse af rabatternes varighed som et element, der gjorde det muligt at godtgøre de omtvistede rabatters evne til at skabe konkurrencebegrænsende udelukkelsesvirkninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">77</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den appellerede doms præmis 521 fastslog Retten således, at Intel med føje havde gjort gældende, at Kommissionens analyse af de kriterier, der er nævnt i dommen i appelsagens præmis 139, var behæftet med flere fejl, for så vidt som Kommissionen i denne beslutning ikke havde foretaget en behørig undersøgelse af kriteriet om de omtvistede rabatters markedsdækning og ikke havde foretaget en korrekt analyse af disse rabatters varighed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">78</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I de afsluttende præmisser i den appellerede dom gentog Retten begrundelsen for nævnte doms konklusion.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">79</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende anførte Retten i den appellerede doms præmis 523, at Intel under den administrative procedure havde fremlagt beviser til støtte for, at de omtvistede rabatter ikke var egnede til at skabe de påtalte udelukkelsesvirkninger. I 1002.-1573. betragtning til den omtvistede beslutning foretog Kommissionen en AEC-test, og i lyset af resultaterne af denne test lagde den i 1574. og 1575. betragtning til denne beslutning til grund, at Intels omtvistede rabatter og betalinger havde evne til eller var egnede til at have konkurrencebegrænsende udelukkelsesvirkninger, eftersom selv en konkurrent, der var lige så effektiv som sidstnævnte, ville have været hindret i at levere til Dell, HP, Nec og Lenovo til opfyldelse af disses behov for x86-CPU’er eller i – gennem MSH’s salg af computere – at sælge de x86-CPU’er, som den pågældende fremstillede.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">80</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den appellerede doms præmis 524 fremhævede Retten, at det imidlertid fremgik af vurderingerne af de undersøgte anbringender og argumenter, for det første at den AEC-test, som blev foretaget i den omtvistede beslutning, var behæftet med fejl, og for det andet at Kommissionen med hensyn til de kriterier, der er nævnt i dommen i appelsagens præmis 139, ikke havde foretaget en behørig undersøgelse af kriteriet om de omtvistede rabatters markedsdækning og ikke havde foretaget en korrekt analyse af disse rabatters varighed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">81</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad nærmere bestemt angår rabatterne til HP anførte Retten i den appellerede doms præmis 525, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad havde godtgjort sin konklusion om, at rabatterne til HP i perioden fra november 2002 til maj 2005 havde haft evnen eller havde været egnede til at føre til konkurrencebegrænsende udelukkelsesvirkninger, eftersom denne institution ikke havde godtgjort udelukkelsesvirkninger for perioden fra den 1. november 2002 til den 30. september 2003. Selv hvis det således blev antaget, at det heraf skulle udledes, at AEC-testen kunne anses for at være bevis for en del af perioden fra november 2002 til maj 2005, kunne dette efter Rettens opfattelse ikke i tilstrækkelig grad godtgøre udelukkelsesvirkningerne, eftersom Kommissionen ikke havde foretaget en behørig undersøgelse af kriteriet om de omtvistede rabatters markedsdækning og ikke havde foretaget en korrekt analyse af disse rabatters varighed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">82</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Derfor fastslog Retten i den appellerede doms præmis 526 og 527, at Kommissionen ikke havde godtgjort, at Intels omtvistede rabatter og betalinger havde haft evnen eller havde været egnet til at føre til konkurrencebegrænsende udelukkelsesvirkninger, og at de således udgjorde en overtrædelse af artikel 102 TEUF, hvorfor grundene i den omtvistede beslutning ikke kunne tjene som grundlag for denne beslutnings artikel 1, litra a)-e).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">83</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På denne baggrund annullerede Retten for det første den omtvistede beslutnings artikel 1, litra a)-e), og artikel 2 og for det andet denne beslutnings artikel 3 alene hvad angår den adfærd, der var beskrevet i beslutningens artikel 1, litra a)-e). For så vidt som Retten for sin del gentog konstateringerne i den oprindelige dom vedrørende de ikke-skjulte begrænsninger og deres ulovlige karakter i medfør af artikel 102 TEUF, frifandt Retten i øvrigt Kommissionen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retsforhandlingerne for Domstolen og parternes påstande</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">84</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolens præsident har ved afgørelse af 5. august 2022 givet Forbundsrepublikken Tyskland tilladelse til at intervenere i den foreliggende sag til støtte for Kommissionens påstande.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">85</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionen har nedlagt følgende påstande:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den appellerede dom ophæves med undtagelse af punkt 3 i denne doms konklusion, hvorved Retten i øvrigt frifandt Kommissionen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagen hjemvises til Retten.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">86</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Intel og ACT har nedlagt følgende påstande:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Appellen forkastes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne vedrørende appellen, og Forbundsrepublikken Tyskland tilpligtes at betale sagsomkostningerne vedrørende sin intervention.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">87</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Forbundsrepublikken Tyskland har nedlagt følgende påstande:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den appellerede dom ophæves med undtagelse af konklusionens punkt 3.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagen hjemvises til Retten.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Om appellen</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">88</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionen har fremsat seks anbringender til støtte for appellen:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det første anbringende vedrører en tilsidesættelse af princippet ne ultra petita, idet der er anlagt en urigtig fortolkning og anvendelse af de kriterier, som Domstolen fastlagde i dommen i appelsagen, med hensyn til de omtvistede rabatters evne til at udelukke konkurrencen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det andet anbringende vedrører en tilsidesættelse af Kommissionens ret til forsvar som led i undersøgelsen af AEC-testen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det tredje anbringende vedrører en retlig fejl med hensyn til de fornødne beviser, en tilsidesættelse af retten til forsvar og en urigtig gengivelse af beviserne i forbindelse med undersøgelsen af AEC-testen for så vidt angår Dell.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fjerde anbringende vedrører flere retlige fejl og en tilsidesættelse af Kommissionens ret til forsvar i forbindelse med undersøgelsen af AEC-testen for så vidt angår HP.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det femte anbringende vedrører en urigtig fortolkning af den AEC-test, som Kommissionen foretog, og af artikel 102 TEUF, en urigtig gengivelse af beviserne og en tilsidesættelse af Kommissionens ret til forsvar i forbindelse med undersøgelsen af AEC-testen for så vidt angår Lenovo.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det sjette anbringende vedrører en urigtig vurdering af de konsekvenser, der skal drages af de fejl, der er konstateret i forbindelse med AEC-testen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">89</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Inden besvarelsen af hvert enkelt anbringende, der er fremsat til støtte for appellen, har Intel, støttet af ACT, anført, at disse anbringender er irrelevante, eftersom Kommissionen ikke har rejst tvivl om Rettens analyse i den appellerede doms præmis 144-149. Ifølge denne analyse udgør kvalificeringen af, at de omtvistede rabatter af deres art udgør misbrug uafhængigt af deres evne til at begrænse konkurrencen, en retlig fejl. Kommissionen har således anerkendt, at AEC-testen ikke indgik i det ræsonnement, der underbyggede den omtvistede beslutnings dispositive del. På denne baggrund er konstateringen af denne fejl i sig selv tilstrækkelig til at begrunde den appellerede doms konklusion, idet enhver angivelig fejl, som Retten måtte have begået i forbindelse med sine vurderinger efter denne konstatering, er uden betydning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">90</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Dette argument kan ikke tages til følge. Som Retten i det væsentlige anførte i den appellerede doms præmis 149, var fejlen med hensyn til kvalificeringen af de omtvistede rabatter som af deres art at udgøre en overtrædelse af artikel 102 TEUF ikke tilstrækkelig til at annullere den omtvistede beslutning, eftersom Kommissionen havde foretaget en AEC-test, der havde en reel betydning for vurderingen af disse rabatters evne til at udelukke en konkurrent, der var lige så effektiv som Intel. Rettens annullation af denne beslutning var, som det i øvrigt fremgår af den appellerede doms præmis 524, endvidere støttet på de fejl, der er konstateret i forbindelse med AEC-testen, den manglende undersøgelse af de omtvistede rabatters markedsdækning og den ukorrekte analyse, som Kommissionen foretog af disse rabatters varighed. Det følger heraf, at de anbringender, der er fremsat til støtte for appellen, kan rejse tvivl om Rettens vurderinger, der underbygger den appellerede doms konklusion, og – med forbehold for, at de er velbegrundede – føre til, at denne dom ophæves. Intels indsigelse om, at disse anbringender er irrelevante, skal følgelig forkastes, og anbringenderne skal derfor undersøges.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det første anbringende om, at Retten traf afgørelse ultra petita, og at den foretog en urigtig fortolkning og anvendelse af de omtvistede rabatters evne til at udelukke konkurrencen</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">91</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det første anbringende består af to led, hvormed det gøres gældende, at Retten traf afgørelse ultra petita, og, subsidiært, at den foretog en urigtig fortolkning og anvendelse af de kriterier, der gør det muligt at anerkende de omtvistede rabatters evne til at udelukke konkurrencen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det første led om, at Retten traf afgørelse ultra petita</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Parternes argumenter</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">92</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionen har gjort gældende, at Intel i stævningen i første instans ikke havde fremført et argument om, at rækkevidden af undersøgelsen i den omtvistede beslutning af kriterierne vedrørende de omtvistede rabatters markedsdækning og varighed var utilstrækkelig. Intel har kun argumenteret herfor i sine vigtigste bemærkninger til hjemvisningen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">93</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det første indeholder denne stævning nemlig ingen henvisning til betragtningerne til den omtvistede beslutning vedrørende den strategiske betydning af de OEM’er, som var begunstiget af de omtvistede rabatter. I forbindelse med den appel, som Intel iværksatte til prøvelse af den oprindelige dom, anfægtede denne virksomhed kun Rettens vurdering vedrørende betydningen af disse rabatters markedsdækning. Det argument, som Intel fremførte i nævnte stævning, vedrørte den angiveligt meget begrænsede del af markedet, der rent faktisk var berørt af de konkurrencebegrænsende udelukkelsesvirkninger, som var forårsaget af de nævnte rabatter, og ikke spørgsmålet, om Kommissionen havde foretaget en passende analyse af de samme rabatters markedsdækning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">94</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet anfægtede Intel heller ikke rækkevidden af Kommissionens analyse af de omtvistede rabatters varighed, men bestred blot gyldigheden af denne institutions fremgangsmåde, som bestod i at kumulere de aftaler af kort varighed, som var indgået med OEM’erne og MSH, hvilket er en efterfølgende problemstilling. Til støtte for sin appel iværksat til prøvelse af den oprindelige dom anfægtede Intel således blot den kumulation af aftaler, som Retten gengav for at underbygge de omtvistede rabatters evne til at udelukke konkurrencen. I modsætning til, hvad Retten anførte i den appellerede doms præmis 506, var klagepunkterne om de omtvistede rabatters varighed ikke knyttet til klagepunkterne fremsat i stævningens punkt 102 og 111-114.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">95</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Intel har, støttet af ACT, bestridt realiteten vedrørende dette led i det første anbringende.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolens bemærkninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">96</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger af de regler, der regulerer rettergangsmåden ved Den Europæiske Unionens retsinstanser, bl.a. af artikel 21 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol samt artikel 76 og artikel 84, stk. 1, i Rettens procesreglement, at tvisten i princippet fastlægges og afgrænses af parterne, og at Unionens retsinstanser ikke kan træffe afgørelse ultra petita (dom af 13.7.2023, Kommissionen mod CK Telecoms UK Investments, C-376/20 P, EU:C:2023:561, præmis 324), idet en annullation ikke kan gå ud over sagsøgerens påstande (jf. i denne retning dom af 14.11.2017, British Airways mod Kommissionen, C-122/16 P, EU:C:2017:861, præmis 81 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">97</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I det foreliggende tilfælde annullerede Retten, som det er anført i nærværende doms præmis 83, for det første den omtvistede beslutnings artikel 1, litra a)-e), og artikel 2 og for det andet denne beslutnings artikel 3 alene hvad angår den adfærd, der var beskrevet i beslutningens artikel 1, litra a)-e). Derudover frifandt Retten i den appellerede doms konklusions punkt 3 Kommissionen i øvrigt, dvs. med hensyn til de ikke-skjulte begrænsninger og deres ulovlige karakter i medfør af artikel 102 TEUF.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">98</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal i denne henseende bemærkes, at Intel i stævningens punkt 674 bl.a. havde gjort gældende, at den omtvistede beslutning skulle annulleres i sin helhed, hvorfor Rettens annullation ikke gik ud over Intels påstand. Det følger heraf, at for så vidt som Kommissionen formelt har foreholdt Retten, at den traf afgørelse ultra petita, skal dette klagepunkt forkastes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">99</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionen har ligeledes foreholdt Retten, at den i den appellerede doms præmis 485-500 efterprøvede lovligheden af førstnævntes vurderinger i den omtvistede beslutning vedrørende de omtvistede rabatters markedsdækning i lyset af et anbringende, som Intel for første gang fremsatte i forbindelse med de vigtigste bemærkninger til hjemvisningen. Herved gik Retten ud over rammerne af tvisten som fastlagt og afgrænset ved stævningen, og i givet fald replikken, hvorved den tilsidesatte artikel 84 i sit procesreglement.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">100</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal i denne henseende bemærkes, at det følger af artikel 84, stk. 1, i Rettens procesreglement, at der ikke må fremsættes nye anbringender under sagens behandling, medmindre de støttes på retlige eller faktiske omstændigheder, som er kommet frem under retsforhandlingerne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">101</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger heraf, som Retten med føje fremhævede i den appellerede doms præmis 106, at parterne efter Domstolens hjemvisning af sagen principielt ikke kan påberåbe sig anbringender, som ikke har været gjort gældende under den sag, der som førte til Rettens dom, der blev ophævet af Domstolen (dom af 1.7.2008, Chronopost og La Poste mod UFEX m.fl., C-341/06 P og C-342/06 P, EU:C:2008:375, præmis 71). Alene et anbringende, der udgør en uddybning af et anbringende, der tidligere er fremsat direkte eller indirekte i stævningen, og som har en nær sammenhæng med dette, kan antages til realitetsbehandling (dom af 11.3.2020, Kommissionen mod Gmina Miasto Gdynia og Port Lotniczy Gdynia Kosakowo, C-56/18 P, EU:C:2020:192, præmis 66).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">102</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I det foreliggende tilfælde anførte Intel, efter at denne virksomhed i stævningens punkt 12 havde gjort gældende, at Kommissionen i strid med artikel 102 TEUF havde undladt at vurdere de omtvistede rabatters evne til at begrænse konkurrencen i lyset af samtlige omstændigheder i denne sag, i stævningens punkt 115-117, at Kommissionen skulle have taget hensyn til den ubetydelige del af markedet for x86-CPU’er, der var berørt af disse rabatter, som udgjorde 0,3-2% årligt. I de samme punkter i stævningen kritiserede Intel ligeledes Kommissionens fremgangsmåde, som bestod i at vurdere nævnte rabatters konkurrencebegrænsende udelukkelsesvirkninger isoleret pr. segment på markedet, selv om AMD kunne konkurrere på segmenter, der ikke var berørt af de omtvistede rabatter, og fremhævede, at Kommissionen ikke havde konstateret tildeling af rabatter til flere andre førende OEM’er. Intel uddybede disse klagepunkter yderligere i replikkens punkt 12, 37, 38, 52, 155, 185, 208 og 257, idet de fire sidstnævnte vedrører henholdsvis rabatterne til HP, Lenovo, NEC og MSH. For at understøtte beregningerne henviste Intel gentagne gange til rapporten fra professor Salop og Dr. Hayes af 22. juli 2009 (herefter »Salop-Hayes-rapporten«).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">103</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår heraf, at Intel med nævnte klagepunkter for Retten i det væsentlige gjorde gældende, at de omtvistede rabatters markedsdækning var så lav, at de udelukkede enhver konkurrencebegrænsende udelukkelsesvirkning. Ved i den appellerede doms præmis 492-500 at vurdere lovligheden af Kommissionens vurderinger heraf i den omtvistede beslutning gik Retten dermed ikke ud over rammerne for tvisten, som denne var blevet fastlagt og afgrænset af Intel i søgsmålet i første instans.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">104</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionen har ligeledes gjort gældende, at undersøgelsen i den appellerede dom af analysen af de omtvistede rabatters varighed i den omtvistede beslutning ikke svarer til noget anbringende i stævningen, men alene til et nyt anbringende, der er fremsat i Intels vigtigste og yderligere bemærkninger til hjemvisningen, som derfor skal afvises.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">105</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende fremhævede Intel i stævningens punkt 101 og 102 betydningen af en praksis’ varighed i forbindelse med vurderingen af denne praksis’ evne til at begrænse konkurrencen. I denne forbindelse fremhævede Intel i stævningens punkt 111 og 112 vedrørende de omtvistede rabatters evne til konkurrencebegrænsende udelukkelse den omstændighed, at de omtvistede rabatter kun blev indrømmet for nogle måneder, og at OEM’erne kunne opsige visse af de aftaler, som foreskrev disse rabatter, hvis de overholdt en frist på 30 dage, hvorfor der ikke var formodning for en sådan udelukkelsesvirkning. Intel gentog dette argument i replikkens punkt 39.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">106</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger heraf, at Intel med disse klagepunkter i det væsentlige gjorde gældende, at de omtvistede rabatters varighed var af en sådan art, at det ikke var muligt at antage, at de havde evne til at skabe konkurrencebegrænsende udelukkelsesvirkninger. Det var følgelig med føje, at Retten i den appellerede doms præmis 506, idet den forkastede den formalitetsindsigelse, som Kommissionen havde fremsat i denne henseende, fastslog, at Intels argumenter i virksomhedens vigtigste og yderligere bemærkninger til hjemvisningen vedrørende de omtvistede rabatters varighed klart var knyttet til argumenterne i stævningen, og at de dermed kunne antages til realitetsbehandling.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">107</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger heraf, at det første anbringendes første led skal forkastes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det andet led om en urigtig fortolkning og anvendelse af kriterierne om de omtvistede rabatters evne til at udelukke konkurrencen</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Parternes argumenter</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">108</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Subsidiært har Kommissionen gjort gældende, at Retten begrænsede undersøgelsen af de kriterier, der er fastsat i dommen i appelsagens præmis 139, til, om analysen af de omtvistede rabatters markedsdækning og deres varighed var tilstrækkelig, uden at den tog hensyn til nogle af de andre kriterier, som var relevante med henblik på vurderingen af, om disse rabatter havde evne til at udelukke konkurrencen. Denne fremgangsmåde er i strid med kravet om en samlet vurdering af alle relevante omstændigheder i sagen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">109</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende indgår de kriterier, som Domstolen fastsatte i dommen i appelsagens præmis 139, uden at de er udtømmende, i de relevante omstændigheder med henblik på vurderingen af et rabatsystems evne til at udelukke konkurrencen. De pågældende kriterier er således ikke kumulative, for så vidt som Kommissionen ikke er forpligtet til at analysere hvert enkelt kriterium særskilt eller tillægge hvert kriterium samme betydning. Det følger heraf, at et rabatsystems evne til at udelukke konkurrencen ikke kan drages i tvivl på baggrund af en eller to omstændigheder, der undersøges isoleret. I den appellerede doms præmis 519-521 og 525-527 fastslog Retten imidlertid, at den omstændighed, at Kommissionen ikke havde foretaget en behørig undersøgelse af kriteriet om de omtvistede rabatters markedsdækning og ikke havde foretaget en korrekt analyse af de omtvistede rabatters varighed, ikke var tilstrækkelig til at føre til en annullation af den omtvistede beslutning. For det første fremgår det nemlig ikke klart af den appellerede dom, i hvilket omfang Retten støttede sin vurdering på de konstaterede fejl i AEC-testen. For det andet fastslog Retten i den appellerede doms præmis 525, at de konkurrencebegrænsende udelukkelsesvirkninger ikke kunne anses for godtgjort, eftersom Kommissionen ikke havde foretaget en behørig undersøgelse af kriteriet om de omtvistede rabatters markedsdækning og rabatternes varighed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">110</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retten synes således at have anlagt en formalistisk tilgang, hvorefter Kommissionen skulle have undersøgt alle de kriterier, der er fastsat i dommen i appelsagens præmis 139, og tillægge hvert enkelt kriterium samme betydning, uafhængigt af dels hvert kriteriums relative betydning i den specifikke kontekst af den sag, som den var forelagt, dels en samlet vurdering af alle de relevante omstændigheder, der kunne godtgøre de omtvistede rabatters evne til at udelukke konkurrencen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">111</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionen har gjort gældende, at Retten ikke kunne nå til en konklusion om den påtalte adfærds evne til at udelukke konkurrencen uden at undersøge for det første betydningen af Intels dominerende stilling på det relevante marked, for det andet betingelserne og reglerne for tildeling af de omtvistede rabatter samt disse rabatters indvirkning på OEM’ernes og MSH’s afgørelser om forsyninger, for det tredje rabatternes størrelse, for det fjerde tidsplanen herfor og for det femte eksistensen af en konkurrencebegrænsende strategi.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">112</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad navnlig angår de første to kriterier, der er nævnt i foregående præmis, har Intel ikke bestridt den omstændighed, at den betingelse for eksklusiv levering, som var en forudsætning for de omtvistede rabatter, påvirkede OEM’ernes og MSH’s afgørelser om forsyningskilder. På tilsvarende vis indebærer eksistensen af en strategi med henblik på at udelukke AMD, henset til det duopol, der kendetegnede markedet for x86-CPU’er, en risiko for at eliminere al konkurrence på markedet. Retten undlod imidlertid at tage hensyn til eksistensen af en sådan strategi, ikke alene som et kriterium, der i sig selv er relevant, men ligeledes som led i AEC-testen. Ifølge Kommissionen har tidsplanen for de omtvistede rabatter endvidere stor betydning, eftersom den viser, at gennemførelsen af disse rabatter opfylder Intels manglende evne til i rimelig tid at skabe et teknisk modsvar på de 64 bits x86-CPU’er, som AMD markedsfører.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">113</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retten annullerede følgelig den omtvistede beslutning alene med den begrundelse, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad havde undersøgt to af de kriterier, der er fastsat i dommen i appelsagens præmis 139. Denne omstændighed er ikke tilstrækkelig til at annullere en retsakt støttet på en helhed af komplekse vurderinger, hvis disse vurderingers øvrige elementer, som enten ikke er anfægtet eller er blevet tiltrådt, er tilstrækkelige til at underbygge konklusionen i nævnte retsakt. Retten skulle således have undersøgt, om den omtvistede beslutning – på trods af de konstaterede mangler i rækkevidden af undersøgelsen af de pågældende kriterier i denne beslutning – indeholdt en analyse i lyset af de øvrige kriterier, som begrundede en konstatering af de omtvistede rabatters evne til udelukke konkurrencen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">114</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Forbundsrepublikken Tyskland har gjort gældende, at Retten indledningsvis skulle have undersøgt, om Intel under den administrative procedure havde fremført præcise argumenter vedrørende de omtvistede rabatters markedsdækning og disse rabatters varighed, således at formodningen om nævnte rabatters evne til at udelukke konkurrencen kunne afkræftes. Kun i dette tilfælde ville Kommissionen i medfør af retten til at blive hørt have været forpligtet til at behandle disse to kriterier i den omtvistede beslutning. Retten skulle desuden have undersøgt, om det ville være blevet konkluderet, at den konkurrencebegrænsende udelukkelse ikke var mulig, såfremt Kommissionen havde foretaget en analyse eller en anden afvejning af disse to kriterier. Retten skulle således have målt disse kriteriers betydning i lyset af eksistensen af en samlet strategi, som Intel havde gennemført for at udelukke AMD, der var denne virksomheds eneste konkurrent på markedet for x86-cpu’er. En hensigt om at udelukke konkurrenterne kan opveje enhver tvivl om de omtvistede rabatters markedsdækning og deres varighed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">115</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Intel og ACT har gjort gældende, at dette led i det første anbringende er ugrundet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolens bemærkninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">116</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal bemærkes, at en part, der i medfør af artikel 40 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol har fået tilladelse til at intervenere i en sag for Domstolen, ikke kan ændre sagens genstand, således som denne er afgrænset ved hovedparternes påstande og anbringender. Det følger heraf, at alene de af en intervenients argumenter, som ligger inden for rammerne af disse påstande og anbringender, kan realitetsbehandles, og at intervenienten ikke kan påberåbe sig nye anbringender, som er forskellige fra dem, som appellanten har fremsat (jf. i denne retning dom af 10.11.2016, DTS Distribuidora de Televisión Digital mod Kommissionen, C-449/14 P, EU:C:2016:848, præmis 114 og 121).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">117</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Forbundsrepublikken Tysklands klagepunkt om, at Retten indledningsvis skulle have undersøgt, om Intel under den administrative procedure havde fremført præcise argumenter vedrørende de omtvistede rabatters markedsdækning og disse rabatters varighed, skal afvises. Dette klagepunkt har nemlig ikke forbindelse til et anbringende, som Kommissionen har fremsat til støtte for appellen. Desuden modsiger det i virkeligheden denne institutions argument inden for rammerne af det andet anbringende om, at Intel under den administrative procedure havde fremlagt et meget stort antal beviser vedrørende de omtvistede rabatters evne til at skabe de påtalte konkurrencebegrænsende udelukkelsesvirkninger, hvilket ifølge dommen i appelsagens præmis 138 og 139 indebærer, at Kommissionen var forpligtet til bl.a. at analysere de omtvistede rabatters markedsdækning og deres varighed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">118</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med hensyn til de klagepunkter, som Kommissionen har støttet sig på inden for rammerne af det første anbringendes andet led, skal det bemærkes, at denne institution i appelskriftet har anført, at dette led er støttet på den antagelse, at Retten annullerede den omtvistede beslutning ved alene at basere sig på den omstændighed, at Kommissionen ikke havde foretaget en behørig undersøgelse af de omtvistede rabatters markedsdækning og ikke havde foretaget en korrekt analyse af disse rabatters varighed. Kommissionen har ligeledes anført, at såfremt Domstolen måtte fastslå, at denne antagelse er urigtig, skal den gå videre til undersøgelsen af de øvrige appelanbringender.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">119</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For at begrunde nævnte antagelse har Kommissionen støttet sig på den appellerede doms præmis 525, hvis indhold er gengivet i nærværende doms præmis 81.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">120</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionen har af denne præmis 525, der nærmere bestemt vedrører de omtvistede rabatter, som Intel indrømmede HP, udledt, at Retten på trods af, at den i denne doms præmis 524 udtrykkeligt henviste til tre grunde, der understøttede annullationen af den omtvistede beslutning – nemlig for det første de fejl, der fejlbehæftede AEC-testen for så vidt angår OEM’erne og MSH, for det andet den mangelfulde undersøgelse af de omtvistede rabatters markedsdækning og for det tredje den ukorrekte analyse af disse rabatters varighed – i virkeligheden alene støttede denne annullation på vurderingerne med hensyn til de to sidstnævnte grunde. Kommissionen har gjort gældende, at Retten ved at benytte denne fremgangsmåde foretog en abstrakt og formalistisk vurdering af, om denne institutions undersøgelse af disse to kriterier var tilstrækkelig, uden at Retten tog hensyn til hvert kriteriums relative betydning eller til andre omstændigheder, som var analyseret i den omtvistede beslutning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">121</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal i denne henseende bemærkes, at Retten – efter at den i den appellerede doms præmis 145 og 147 havde fastslået, at fremgangsmåden i den omtvistede beslutning, hvorefter de omtvistede rabatter, uafhængigt af deres evne til at begrænse konkurrencen ved at udelukke en lige så effektiv konkurrent, af deres art udgjorde misbrug, hvorfor en AEC-test ikke var påkrævet for vurdere denne evne, var behæftet med en retlig fejl – i denne doms præmis 149 fastslog, at Kommissionen alligevel havde foretaget en sådan test, og at testen havde haft reel betydning ved vurderingen af nævnte evne, således at der var grundlag for fortsat at undersøge Intels argumenter vedrørende denne test. I forbindelse med denne vurdering undersøgte Retten i nævnte doms præmis 150-482 Intels argumenter om, at den omtvistede beslutning skulle annulleres, fordi den AEC-test, der var foretaget for så vidt angår Dell, HP, NEC, Lenovo og MSH, var behæftet med flere fejl (jf. nærværende doms præmis 42-61).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">122</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Først efter at Retten i den appellerede doms præmis 482 havde fastslået, at en stor del af disse argumenter skulle tiltrædes, undersøgte den i denne doms præmis 483-520 Intels og ACT’s argumenter om, at Kommissionen ikke havde foretaget en behørig analyse af dels de omtvistede rabatters markedsdækning, dels disse rabatters størrelse som kriterier, der var omtalt i dommen i appelsagens præmis 139 (jf. nærværende doms præmis 62-77).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">123</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Efter denne undersøgelse fastslog Retten i den appellerede doms præmis 521, at Intel med føje havde gjort gældende, at analysen i den omtvistede beslutning af de kriterier, der er nævnt i dommen i appelsagens præmis 139, var behæftet med flere fejl, idet Kommissionen ikke havde foretaget en behørig undersøgelse af kriteriet om de omtvistede rabatters markedsdækning og ikke havde foretaget en korrekt analyse af disse rabatters varighed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">124</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den appellerede doms præmis 523 og 524 anførte Retten således, at selv om Kommissionen på grundlag af den AEC-test, der var foretaget i 1002.-1575. betragtning til omtvistede beslutning, havde konstateret de omtvistede rabatters evne til at udelukke en konkurrent, der var lige så effektiv som Intel, og til herved at begrænse konkurrencen, forholdt det sig ikke desto mindre således, for det første at denne test var behæftet med fejl, for det andet at Kommissionen ikke havde foretaget en behørig undersøgelse af kriteriet om de omtvistede rabatters markedsdækning, og for det tredje at denne institution ikke havde foretaget en korrekt analyse af disse rabatters varighed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">125</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne forbindelse anførte Retten i den appellerede doms præmis 525, at den konstaterede fejl i AEC-testen hvad nærmere bestemt angår de omtvistede rabatter til HP vedrørte perioden fra den 1. november 2002 til den 30. september 2003, mens overtrædelsesperioden for denne OEM varede fra november 2002 til maj 2005. Henset til den omstændighed, at Kommissionen ikke havde foretaget en behørig undersøgelse af kriteriet om de omtvistede rabatters markedsdækning og ikke havde foretaget en korrekt analyse af disse rabatters varighed, fastslog Retten, at evnen for den praksis, der var gennemført i forhold til HP, til at skabe konkurrencebegrænsende udelukkelsesvirkninger ikke var påvist for hele overtrædelsesperioden, selv om det skulle fastslås, at AEC-testen udgjorde et bevis for en del af denne periode.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">126</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger af det ovenstående, at Kommissionen har anlagt en urigtig fortolkning af den appellerede doms præmis 525.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">127</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det første kan denne præmis 525, for så vidt som den alene vedrører rabatterne til HP, nemlig ikke rejse tvivl om den omstændighed, at de omtvistede rabatters evne til at udelukke en konkurrent, der var lige så effektiv som Intel, på et marked, der bestod af Dell, Lenovo, NEC og MSH, som det fremgår af den appellerede doms præmis 524, var støttet på undersøgelsen af flere kriterier, nemlig AEC-testen, markedsdækningen og disse rabatters varighed. For det andet fremgår det af denne doms præmis 525, at for så vidt som denne evne alene skulle vurderes i forhold til de omtvistede rabatter til HP, havde disse rabatters markedsdækning og varighed en lige så grundlæggende betydning for konstateringen af en sådan evne og dermed af en overtrædelse for hele overtrædelsesperioden. Kommissionen har ikke gjort gældende, at den omtvistede beslutning indeholder en analyse, der kan påvise en evne til konkurrencebegrænsende udelukkelse alene på grundlag af rabatterne til HP for perioden fra november 2003 til maj 2005. Det fremgår i øvrigt ikke af nævnte doms præmis 483-521, at den omtvistede beslutning indeholder en sådan analyse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">128</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger heraf, at den appellerede doms præmis 525 ikke kan forstås taget ude af sin sammenhæng, således at den indebærer, at der ses bort fra Rettens analyse vedrørende AEC-testen i denne doms præmis 150-482, selv om det i nævnte doms præmis 524 udtrykkeligt er anført, at denne analyse underbygger annullationen af den omtvistede beslutning på samme måde som vurderingerne af de omtvistede rabatters markedsdækning og varigheden af disse rabatter. Den i nærværende doms præmis 118 anførte antagelse, som Kommissionen har støttet sit første anbringendes andet led på, er således urigtig.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">129</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne antagelses manglende rigtighed indebærer ligeledes, at Kommissionen ikke med føje kan foreholde Retten, at den annullerede den omtvistede beslutning med den rent formelle begrundelse, at denne institution skulle have undersøgt hvert af de kriterier, der er anført i dommen i appelsagens præmis 139, særskilt og med samme detaljeringsgrad, uafhængigt af hvert enkelt kriteriums relative betydning under omstændighederne i den foreliggende sag.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">130</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som det fremgår af dommen i appelsagens præmis 137-139, indgår de omtvistede rabatters markedsdækning og deres varighed i de elementer, som Kommissionen skal vurdere med henblik på at konstatere, at den anklagede virksomhed har misbrugt en dominerende stilling, idet det forhold, at denne virksomhed under den administrative procedure har fremlagt beviser til støtte for, at virksomhedens adfærd ikke havde evne til at skabe konkurrencebegrænsende udelukkelsesvirkninger, medfører, at denne institution har en særlig pligt til at vurdere, om der eventuelt foreligger en strategi, der tager sigte på at udelukke lige så effektive konkurrenter.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">131</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det første forsøgte Retten i denne forbindelse, som det fremgår af den appellerede doms præmis 485, 493-495, 509 og 510, og i modsætning til, hvad Kommissionen har foreholdt den, at identificere de betragtninger til den omtvistede beslutning, der kunne være relevante for de omtvistede rabatters markedsdækning og deres varighed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">132</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet fremgår det af den appellerede doms præmis 493-500 og 506-520, at Retten identificerede en række mangler ved de relevante betragtninger til den omtvistede beslutning, hvilket foranledigede den til at fastslå, at Kommissionen hverken havde foretaget en behørig undersøgelse af kriteriet om de omtvistede rabatters markedsdækning eller af disse rabatters varighed som elementer, der gjorde det muligt at konstatere, at nævnte praksis havde evne til at skabe konkurrencebegrænsende udelukkelsesvirkninger. Med nærværende appel har Kommissionen rejst tvivl om Rettens vurderinger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">133</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det klagepunkt, hvormed Kommissionen, støttet af Forbundsrepublikken Tyskland, har gjort gældende, at Retten ikke kunne annullere den omtvistede beslutning uden at undersøge betydningen af Intels dominerende stilling på det relevante marked, betingelserne og reglerne for tildeling af de omtvistede rabatter og de omhandlede betalinger samt disses indvirkning på OEM’ernes og MSH’s afgørelser om forsyninger, rabatternes størrelse, tidsplanen herfor og eksistensen af en konkurrencebegrænsende strategi, kan heller ikke tiltrædes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">134</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det første er dette klagepunkt, for så vidt som det i denne henseende er uløseligt forbundet med det første appelanbringendes andet led, også støttet på den urigtige antagelse, at annullationen af den omtvistede beslutning alene er støttet på Rettens vurderinger af de omtvistede rabatters markedsdækning og disse rabatters varighed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">135</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet fremgår det af den appellerede dom, at den eneste analyse i den omtvistede beslutning med henblik på at godtgøre, at de omtvistede rabatter udgør misbrug uafhængigt af deres evne til at udelukke en konkurrent, der er lige så effektiv som Intel, er den analyse, der bl.a. fremgår af 920.-926., 950., 972., 981., 989., 1000. og 1001. betragtning til denne beslutning, hvilke betragtninger undersøges i den appellerede doms præmis 133-144. Som Retten anførte i denne doms præmis 145-147, fremgår det af dommen i appelsagens præmis 137-139 og 141, at denne analyse er behæftet med en retlig fejl.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">136</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For så vidt som Kommissionen har støttet sig på Intels dominerende stilling, rabatternes betingede karakter og en strategi, der tilsigter at udelukke denne virksomheds konkurrent, uafhængigt af, om denne er lige så effektiv son Intel, er de argumenter, der således er fremført til støtte for dette klagepunkt, implicit, men nødvendigvis baseret på tanken om, at de omtvistede rabatter i sig selv udgør misbrug.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">137</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For så vidt som Kommissionen har påberåbt sig de omtvistede rabatter, udelukkelsesvirkningernes forstærkende faktorer og de begunstigede OEM’ers strategiske karakter, skal det bemærkes, at Retten i modsætning til, hvad denne institution har gjort gældende, undersøgte disse elementer som led i sine vurderinger af AEC-testen, de omtvistede rabatters markedsdækning og deres varighed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">138</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionen har således i virkeligheden foreholdt Retten, at den ikke undersøgte, om de forskellige kapitler i den omtvistede beslutning indeholder oplysninger, der gør det muligt at skabe et ræsonnement, som godtgør de omtvistede rabatters evne til at skabe konkurrencebegrænsende udelukkelsesvirkninger, uagtet Rettens konstateringer af de omtvistede rabatters markedsdækning og deres varighed, selv om Kommissionen ikke har anfægtet disse konstateringer som led i nærværende appel. Uafhængigt af, om de kriterier, som Kommissionen har støttet sig på, ikke i sig selv synes tilstrækkelige til at konstatere en overtrædelse af artikel 102 TEUF, kunne Retten ikke foretage en sådan undersøgelse, eftersom den, som det i det væsentlige fremgår af den appellerede doms præmis 150, ikke kan ændre de forhold, der udgør den overtrædelse, som Kommissionen har konstateret, ved at sætte sin egen begrundelse i stedet for den, som er angivet af udstederen af den retsakt, hvis lovlighed den kontrollerer i henhold til artikel 263 TEUF (jf. i denne retning dom af 16.6.2022, Sony Corporation og Sony Electronics mod Kommissionen, C-697/19 P, EU:C:2022:478, præmis 95 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">139</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger heraf, at Retten ikke tilsidesatte kriterierne vedrørende de omtvistede rabatters evne til at udelukke konkurrencen, da den i den appellerede doms præmis 150-527 identificerede de fejl, som efter dens opfattelse betød, at den omtvistede beslutnings begrundelse var behæftet med ulovligheder vedrørende gennemførelsen af AEC-testen, de omtvistede rabatters markedsdækning og deres varighed, således at denne begrundelse i medfør af dens analyse ikke kunne godtgøre en overtrædelse af artikel 102 TEUF og dermed danne grundlag for denne beslutnings artikel 1, litra a)-e).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">140</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det første anbringendes andet led skal følgelig forkastes, hvorfor det første anbringende skal forkastes i sin helhed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det andet anbringende om tilsidesættelse af Kommissionens ret til forsvar</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Parternes argumenter</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">141</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionen har gjort gældende, at eftersom der er en formodning for, at Intels omtvistede rabatter udgør misbrug, havde denne institution ikke pligt til at begrunde den omtvistede beslutning på en sådan måde, at den ikke alene besvarede det meget store antal beviser, som Intel havde fremlagt under den administrative procedure, men ligeledes de argumenter, som denne virksomhed fremførte under denne procedure. Under sagen for Retten fremlagde Intel supplerende argumenter vedrørende AEC-testen i form af sagkyndige økonomiske erklæringer. Selv om Retten tog hensyn til disse mange nye beviser, afslog den i den appellerede doms præmis 235, 236, 252, 253, 316, 317, 443 og 444 at tage hensyn til Kommissionens afvisninger af disse beviser, med den begrundelse at en sådan undersøgelse ville sætte Rettens egen begrundelse ræsonnement i stedet for begrundelsen i den omtvistede beslutning. Disse afvisninger havde ikke til formål at afhjælpe nogen form for mangel i begrundelsen for denne beslutning, men skulle besvare de nye økonomiske analyser, som Intel havde fremlagt for første gang under sagens behandling. En hensyntagen til Kommissionens argumenter ville således ikke have foranlediget, at Retten satte sin egen bedømmelse i stedet for analyserne i den omtvistede beslutning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">142</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På denne baggrund tilsidesatte Retten Kommissionens ret til forsvar hvad angår for det første beregningen af Dells del, som er åben for konkurrence, for det andet udelukkelsesevnen for de omtvistede rabatter til HP i perioden fra november 2002 til september 2003 og for det tredje værdien af de fordele i naturalier, som Lenovo var blevet indrømmet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">143</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Intel har gjort gældende, at det andet anbringende er ugrundet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolens bemærkninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">144</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal bemærkes, at Kommissionen, som det fremgår af dommen i appelsagens præmis 137-139, kun har pligt til at vurdere, om der eventuelt foreligger en strategi hos den dominerende virksomhed med henblik på at udelukke konkurrenter, der er mindst lige så effektive som denne dominerende virksomhed, hvis denne virksomhed under den administrative procedure har fremført beviser til støtte for, at dens adfærd ikke havde evne til at begrænse konkurrencen og navnlig skabe de påtalte udelukkelsesvirkninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">145</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger heraf, at Retten, når Kommissionen har påvist denne evne ved en AEC-test, hvorved der tages hensyn til de af den anklagede virksomhed fremlagte oplysninger, ikke kan konkludere, at denne test er ugyldig, idet den lægger vægt på oplysninger, som nævnte virksomhed har fremlagt for første gang med henblik herpå for Retten, når Kommissionen ikke havde kendskab til disse oplysninger, og oplysningerne kunne have været fremlagt under den administrative procedure.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">146</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ifølge den metode, som Kommissionen anvendte til at vurdere de omtvistede rabatters evne til at udelukke en konkurrent, der var lige så effektiv som Intel, fastlægges det positive eller negative resultat af AEC-testen som anført i den appellerede doms præmis 158 i sidste ende ved at sammenligne den del, som er åben for konkurrence, med den fornødne del. Sidstnævnte er den andel af kundens behov, som en konkurrent, der er lige så effektiv som Intel, skal opnå for at kunne få adgang til markedet uden at lide tab. Såfremt den del, som er åben for konkurrence, er større end den fornødne del, er AEC-testens resultat positivt for Intel, mens den modsatte situation fører til et negativt resultat og dermed til, at det fastslås, at de omtvistede rabatter har evne til at udelukke en konkurrent, der er lige så effektiv som denne virksomhed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">147</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I første række anførte Retten i den appellerede doms præmis 204-206, 215 og 220 for så vidt angår Dell de beviser, som Intel havde påberåbt sig for at anfægte beregningen af den del, som er åben for konkurrence, til 7,1%, som Kommissionen havde anvendt i forhold til denne virksomhed i den omtvistede beslutning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">148</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det første drejer det sig om en e-mail af 10. november 2005 fra en leder hos Dell, benævnt »D1« (herefter »e-mailen fra D1«), hvoraf fremgår, at overførslen af Dells efterspørgsel til AMD kunne angå indtil 25% af mængden af x86-CPU’er, idet denne leder i den private tvist mellem Intel og AMD i delstaten Delaware (De Forenede Stater) under ed i øvrigt bekræftede indholdet af nævnte e-mail. I den appellerede doms præmis 204 anførte Retten endvidere, at ifølge Salop-Hayes-rapporten, som Intel fremlagde for første gang for Retten, sås mængdeprognosen om 25% af Dells behov ved en del, der er åben for konkurrence, på 17,5% for det første år eller 12,5% ved anvendelse af Kommissionens tilgang, som Intel fandt urimelig.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">149</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet henviste en e-mail af 9. marts 2004 udarbejdet af en anden leder hos Dell, benævnt »D5«, til en mulig overførsel af Dells indkøb til AMD for 25% af den samlede mængde af Dells behov for x86-CPU’er i 90 dage (herefter »e-mailen fra D5«).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">150</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det tredje anførte Intels ansvarlige for forholdet med Dell, benævnt »I1«, på tidspunktet for de faktiske omstændigheder i en erklæring af 21. december 2007, som det fremgår af den appellerede doms præmis 194, at Intel internt skønnede, at den del af Dells behov for x86-CPU’er, som er åben for konkurrence, udgjorde mellem 15% og 25% i det første år (herefter »erklæringen fra I1«).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">151</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det fjerde bekræftede en erklæring fra D1 i den private tvist mellem Intel og AMD i staten Delaware indholdet af hans e-mail af 10. november 2005, mens det fremgik af en erklæring fra en anden leder hos Dell, benævnt »D3«, i denne sag, at afgiveren af denne erklæring ikke havde grund til at nære tvivl om rigtigheden af D1’s udsagn.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">152</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår af den appellerede doms præmis 174, 196, 209-211 og 222, at alle de dokumenter, som Intel har påberåbt sig, med undtagelse af Salop-Hayes-rapporten, indgik i sagsakterne i den administrative procedure, og at de er omhandlet i den omtvistede beslutning, hvilket Kommissionen ikke har bestridt. Sidstnævnte har koncentreret sin argumentation om, at Retten anvendte Salop-Hayes-rapporten med henblik på at rejse tvivl om den del, som var åben for konkurrence, på 7,1%, som denne institution havde beregnet i denne beslutning, og har kritiseret Rettens afslag på at tage hensyn til analyser, som ikke indgik i begrundelsen for nævnte beslutning, som Kommissionen vedlagde svarskriftet og duplikken, der er indgivet inden for rammerne af proceduren i første instans.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">153</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår i denne henseende af den appellerede doms præmis 171, 229, 233 og 234, at Kommissionen for vidt angår AEC-testen vedrørende Dell fastlagde en del, som er åben for konkurrence, på 7,1% på grundlag af et regneark fra januar 2004 (herefter »2004-regnearket«), som Dell havde forelagt institutionen under den administrative procedure. Kommissionen fastlagde navnlig den del, der var åben for konkurrence, til 7,1%, på grundlag af en overførsel af Dells efterspørgsel til AMD vedrørende 7% af mængden af x86-CPU’er, som Dell ifølge 2004-regnearket ville købe af sidstnævnte virksomhed i 2005.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">154</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den appellerede doms præmis 175 henviste Retten til denne sammenligning af den fornødne del og den del, som er åben for konkurrence, som Kommissionen havde foretaget i den omtvistede beslutning. På baggrund af denne sammenligning konkluderede Kommissionen, at den fornødne del var større end den del, som er åben for konkurrence, i 9 af de 13 kvartaler, som overtrædelsesperioden bestod af for så vidt angår Dell.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">155</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som det fremgår af den appellerede doms præmis 204 vedrørende angivelsen af Intels argumentation, gjorde Salop-Hayes-rapporten det ganske vist muligt at omsætte den mængdeprognose om 25% af Dells behov, som fremgik af e-mailen fra D1 og D5, til den del, som er åben for konkurrence, idet denne del blev fastsat til 17,5% for det første år, hvilken procentsats ville blive nedsat til 12,5%, hvis Kommissionens tilgang skulle anvendes, hvilket Intel afviste.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">156</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det første fremgår det imidlertid af den appellerede doms præmis 220-234, som vedrører vurderingen af de beviser, som Intel påberåbte sig for Retten, at Retten rejste tvivl om den omtvistede beslutnings beregning af Dells del, som er åben for konkurrence, idet den støttede sig på e-mailene fra D1 og D5, erklæringer fra Dells ledere i den private tvist mellem Intel og AMD i staten Delaware samt erklæringen fra I1. Med henblik på vurderingen støttede Retten sig derimod ikke på Salop-Hayes-rapporten, som i øvrigt ikke omtales i disse præmisser.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">157</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I modsætning til den antagelse, som Kommissionens ræsonnement er støttet på, baserede Retten dermed ikke sin vurdering på denne rapport, hvorfor denne institutions argumentation under alle omstændigheder skal forkastes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">158</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet anførte Retten ganske vist i den appellerede doms præmis 236, at en hensyntagen til de yderligere analyser, som Kommissionen for første gang fremlagde for denne med henblik på at underbygge AEC-testen i den omtvistede beslutning, ville føre til, at den erstattede den begrundelse, der er anført i denne beslutning, med sin egen, hvilket den ikke kan gøre som led i den legalitetskontrol, der er omhandlet i artikel 263 TEUF. I den appellerede doms præmis 237-239 undersøgte Retten imidlertid alligevel for fuldstændighedens skyld disse oplysninger og fastslog, at de ikke rejste tvivl om konklusionen i samme doms præmis 234, hvorfor Kommissionens klagepunkt til støtte for dette appelanbringende også af denne grund er støttet på en urigtig antagelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">159</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Desuden undersøgte Retten i den appellerede doms præmis 240-255 oplysningerne om den effektive overførsel af Dells efterspørgsel til AMD i 2006 og 2007, idet den fastslog, at de understøttede tvivlen om fastsættelsen af Dells del, som er åben for konkurrence, til 7,1%. I den appellerede doms præmis 243 anførte Retten, at det ifølge 1245. betragtning til den omtvistede beslutning på grundlag af observationerne udledt af den effektive overførsel af en del af Dells efterspørgsel til AMD var muligt at beregne den del, der var åben for konkurrence, til mere end 7,1%, nemlig mellem 8,2% og 10,1%.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">160</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I modsætning til, hvad Kommissionen har gjort gældende, er Rettens vurderinger af den effektive overførsel af Dells efterspørgsel til AMD i 2006 og 2007 udelukkende støttet på oplysninger, som fremgår af den omtvistede beslutning. Retten støttede sig ikke på oplysninger, som Intel for første gang fremlagde under sagens behandling, og Kommissionen har ikke anført, i hvilken præmis i den appellerede dom Retten støttede sig på sådanne oplysninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">161</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger heraf, at Kommissionens klagepunkt om, at Retten støttede sin vurdering af Dells del, som er åben for konkurrence, på oplysninger, der for første gang var fremlagt for Retten, uden at tage hensyn til de analyser, som denne institution fremlagde for at afkræfte realiteten vedrørende disse oplysninger, under alle omstændigheder er støttet på urigtige antagelser.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">162</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I anden række anførte Retten med hensyn til HP, at Kommissionen ikke havde påvist konkurrencebegrænsende udelukkelsesvirkninger for perioden fra den 1. november 2002 til den 30. september 2003. Kommissionen har anført, at såfremt Intel havde ret til for første gang for Retten at gøre gældende, at oplysninger om en bestemt periode ikke var medtaget i AEC-testen, skulle denne institution have tilladelse til at supplere denne test under sagens behandling.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">163</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal i denne henseende fremhæves, at Intels argumentation for Retten vedrørende HP tilsigtede at anfægte lovligheden af AEC-testsen i den omtvistede beslutning uden at påberåbe sig oplysninger, som var blevet fremlagt under den administrative procedure. Det følger heraf, at Retten under alle omstændigheder ikke begik en fejl ved i den appellerede doms præmis 300 og 301 på grundlag af dom af 1. juli 2010, Knauf Gips mod Kommissionen (C-407/08 P, EU:C:2010:389, præmis 89), at forkaste Kommissionens argument om, at denne argumentation skulle afvises, eftersom Intel under den administrative procedure ikke havde anfægtet de perioder, som Kommissionen anvendte til sine beregninger. I lighed med, hvad der er anført i nærværende doms præmis 138, var det på samme måde med føje, at Retten i den appellerede doms præmis 317 fastslog, at den ikke kunne tage hensyn til de supplerende beregninger, som ikke fremgik af den omtvistede beslutning, og som Kommissionen for første gang havde fremlagt i et bilag til duplikken, for at underbygge AEC-testen i denne beslutning uden at sætte sin egen begrundelse i stedet for den begrundelse, der underbyggede nævnte beslutning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">164</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I tredje række fastslog Retten, at Kommissionen i sin analyse af vurderingen af størrelsen af de omtvistede rabatter, som Intel havde indrømmet Lenovo i form af to fordele i naturalier, nemlig en udvidelse af Intels standardgaranti på et år og en bedre udnyttelse af en distributionsplatform i Kina, ved at støtte sig på disse fordeles værdi for Lenovo frem for Intels omkostninger hertil, i virkeligheden havde foretaget sit ræsonnement i forhold til en konkurrent, der var mindre effektiv end Intel, hvilket imidlertid ikke er en relevant økonomisk aktør for vurderingen af anvendelsen af de omtvistede rabatters evne til at have en konkurrencebegrænsende udelukkelsesvirkning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">165</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som det fremgår af den appellerede doms præmis 433-439, støttede Retten sig med henblik på at underbygge denne vurdering, som vedrører principperne i AEC-testen, på arten af nævnte test som beskrevet i den omtvistede beslutning. I modsætning til, hvad Kommissionen har gjort gældende for at godtgøre, at Retten tilsidesatte denne institutions ret til forsvar, støttede Retten sig med henblik herpå ikke på den supplerende Shapiro-Hayes-rapport af 28. januar 2009 (herefter »den supplerende Shapiro-Hayes-rapport«), som Intel for første gang havde fremlagt under sagens behandling, hvilken rapport, som det fremgår af den appellerede doms præmis 423 og 452, vedrører et andet spørgsmål, nemlig spørgsmålet om beregningen af Intels omkostninger til de to fordele i naturalier.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">166</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På denne baggrund udgjorde Rettens afslag, der fremgår af nærværende doms præmis 443 og 444, på at tage hensyn til de beregninger, som Kommissionen havde fremlagt vedrørende Intels reelle omkostninger til de pågældende fordele i naturalier, med den begrundelse at en sådan hensyntagen ville føre til, at den ville sætte sin egen vurdering i stedet for vurderingen i den omtvistede beslutning, ikke en tilsidesættelse af denne institutions ret til forsvar.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">167</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det var alene som led i en analyse af de oplysninger, som Kommissionen fremlagde for første gang for Retten, som blev foretaget for fuldstændighedens skyld i den appellerede doms præmis 451-453, at Retten i denne doms præmis 452 henviste til den supplerende Shapiro-Hayes-rapport.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">168</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger af det ovenstående, at det andet anbringende skal forkastes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det tredje anbringende om en retlig fejl med hensyn til de fornødne beviser, en tilsidesættelse af Kommissionens ret til forsvar og en urigtig gengivelse af beviserne i forbindelse med undersøgelsen af AEC-testen for så vidt angår Dell</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">169</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det tredje anbringende består af tre led.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det første led om en retlig fejl med hensyn til det fornødne bevisniveau</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Parternes argumenter</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">170</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionen har gjort gældende, at Retten støttede sig på de forkerte retlige kriterier med henblik på at vurdere de beviser, som denne institution havde fremlagt til støtte for konstateringen af et misbrug af dominerende stilling. For det første var AEC-testen navnlig ikke støttet på antagelser om den adfærd, der fulgte af de observerede omstændigheder, men på anvendelsen af en økonometrisk model på vurderingerne af inputværdierne (input values) for denne model. I modsætning til, hvad Retten anførte i den appellerede doms præmis 165, kan den omstændighed, at Intel gav en sandsynlig forklaring på de faktiske omstændigheder, som gjorde det muligt at konkludere, at der ikke forelå en overtrædelse, følgelig ikke føre til, at den omtvistede beslutning annulleres. For det andet udgør AEC-testen i det væsentlige en vurdering, der for så vidt angår en OEM’s del, som er åben for konkurrence, er støttet på hypoteser, for hvilke der pr. definition ikke er et sikkert og endeligt svar, men alene et optimalt og rimeligt skøn. I modsætning til, hvad Retten fastslog i den appellerede doms præmis 166, er det for at opnå annullation af den omtvistede beslutning således ikke tilstrækkeligt at rejse tvivl om Kommissionens vurdering efter en sådan test eller så meget desto mindre blot at antyde, at et andet resultat er muligt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">171</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det korrekte fremgangsmåde med hensyn til bevisniveau og retslig prøvelse af en AEC-test er således den, der uden at AEC-testen unddrages domstolsprøvelsen, består i ikke alene at tage stilling til den materielle nøjagtighed af de beviser, der henvises til, samt oplysningernes troværdighed og sammenhæng, men ligeledes kontrollere, om disse oplysninger udgør alle de relevante oplysninger, som skal tages i betragtning i forbindelse med en vurdering af en kompleks situation, og om disse oplysninger taler til støtte for de konklusioner, der drages heraf. Evnen for en dominerende virksomheds praksis til at begrænse konkurrencen skal nemlig vurderes på grundlag af kontekstuelle elementer, som ikke udelukkende er forbundet med denne virksomheds adfærd.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">172</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det var således på baggrund af et urigtigt beviskrav, at Retten forkastede den vurdering af Dells del, som er åben for konkurrence, der var foretaget i den omtvistede beslutning, ved i den appellerede doms præmis 244 blot at konstatere, at »hypotesen om en del, der er åben for konkurrence, på 7,1% ikke var den eneste tænkelige«, og at denne omstændighed »[rejste] tvivl om, hvorvidt der var grundlag for Kommissionens vurdering i den [omtvistede] beslutning«. Uskyldsformodningen indebærer ikke, at vurderinger af kontekstuelle elementer, som ikke er forbundet med den dominerende virksomheds adfærd, skal anses for at være ugyldige, når Retten nærer »tvivl« om et af disse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">173</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Intel har bestridt realiteten ved dette led i det tredje anbringende.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolens bemærkninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">174</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For at vurdere realiteten vedrørende Kommissionens argumenter skal der henvises til den sammenhæng, som den AEC-test, der blev foretaget i den foreliggende sag, indgår i.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">175</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I dommen i appelsagens præmis 133 og 134 bemærkede Domstolen, at artikel 102 TEUF hverken har til formål at forhindre, at en virksomhed ved egen fortjeneste opnår en dominerende stilling på et eller flere markeder, eller at sikre, at konkurrenter, der er mindre effektive end denne dominerende virksomhed, kan forblive på markedet. Det er således ikke enhver udelukkelsesvirkning, som nødvendigvis skader den frie konkurrence. Konkurrence på ydelser kan nemlig føre til, at de mindre effektive konkurrenter, som således er mindre interessante for forbrugerne i forhold til bl.a. pris, udvalg, kvalitet eller innovation, forsvinder fra markedet eller marginaliseres (dom af 21.12.2023, European Superleague Company, C-333/21, EU:C:2023:1011, præmis 126 og 127 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">176</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For i et givet tilfælde at kunne fastslå, at en adfærd skal kvalificeres som »misbrug af dominerende stilling«, er det følgelig i almindelighed nødvendigt at påvise, at den pågældende adfærd, idet der anvendes metoder, der adskiller sig fra dem, der regulerer konkurrence på ydelser mellem virksomheder, har til faktisk eller potentiel følge at begrænse denne konkurrence ved at fortrænge konkurrerende virksomheder, der er lige så effektive, fra det eller de relevante markeder, eller ved at forhindre, at disse virksomheder kan udvikle sig på disse markeder (dom af 21.12.2023, European Superleague Company, C-333/21, EU:C:2023:1011, præmis 129 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">177</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne forbindelse forbyder artikel 102 TEUF, henset til den særlige forpligtelse, som påhviler en dominerende virksomhed, til ikke ved sin adfærd at skade en effektiv og ufordrejet konkurrence på det indre marked, en sådan dominerende virksomhed at iværksætte former for praksis, herunder prispraksis, der har udelukkelsesvirkninger for de af virksomhedens konkurrenter, der betragtes som værende lige så effektive som den, hvorved virksomhedens dominerende stilling styrkes ved hjælp af andre midler end konkurrence på ydelser (jf. i denne retning dommen i appelsagens præmis 135 og 136, og dom af 12.5.2022, Servizio Elettrico Nazionale m.fl., C-377/20, EU:C:2022:379, præmis 76).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">178</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">En sådan praksis kan, således som Domstolen anførte i dommen i appelsagens præmis 137, ske i form af et loyalitetsrabatsystem, dvs. prisnedslag, som ydes på betingelse af den omstændighed, at kunden – i øvrigt uanset beløbet for indkøbene hos den dominerende virksomhed – udelukkende foretager alle eller en betydelig del af indkøbene til dækning af sine behov hos denne virksomhed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">179</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Når dette er sagt, skal påvisningen af, at en adfærd har en faktisk eller potentiel konkurrencebegrænsende virkning, som kan indebære, at der gøres brug af forskellige analysemodeller, afhængigt af, hvilken type adfærd der er omhandlet i en given sag, i alle tilfælde foretages ud fra en bedømmelse af alle relevante faktiske omstændigheder, uanset om disse vedrører selve adfærden, det eller de omhandlede markeder eller konkurrencens funktion på dette eller disse markeder. Desuden skal nævnte påvisning, idet den skal være støttet på præcise og håndgribelige analyse- og bevisdele, tilsigte at godtgøre, at den nævnte adfærd i det mindste er egnet til at have udelukkelsesvirkninger (dom af 21.12.2023, European Superleague Company, C-333/21, EU:C:2023:1011, præmis 129 og 130 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">180</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med hensyn til en praksis, som består i tildelingen af loyalitetsrabatter, hvor en dominerende virksomhed under den administrative procedure ved at fremlægge beviser til støtte herfor har gjort gældende, at denne praksis ikke havde evne til at skabe de påtalte udelukkelsesvirkninger, påhviler det således Kommissionen ikke blot at undersøge elementer såsom betydningen af den pågældende virksomheds dominerende stilling på det pågældende marked, de omtvistede rabatters markedsdækning samt betingelserne og reglerne for tildeling af de pågældende rabatter, disses varighed og størrelse, men ligeledes eksistensen af en eventuel strategi, der har til formål at udelukke de konkurrenter, der er mindst lige så effektive (dommen i appelsagens præmis 138 og 139 og den deri nævnte retspraksis; jf. i denne retning dom af 19.1.2023, Unilever Italia Mkt. Operations, C-680/20, EU:C:2023:33, præmis 47-49).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">181</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sådanne rabatters evne til at udelukke en konkurrent, som er lige så effektiv som den dominerende virksomhed, hvilken konkurrent skal afholde de samme omkostninger som dem, der bæres af denne virksomhed, skal generelt vurderes ved at anvende AEC-testen. Selv om denne test kun er en af måderne til at vurdere, om en dominerende virksomhed har benyttet andre midler end dem, der falder ind under en »normal« konkurrence, tilsigter den nemlig netop at vurdere evnen hos en sådan lige så effektiv konkurrent til abstrakt set at kopiere den dominerende virksomheds adfærd, og dermed om denne adfærd skal anses for at henhøre under en normal konkurrence, dvs. konkurrence på ydelser (jf. i denne retning dom af 12.5.2022, Servizio Elettrico Nazionale m.fl., C-377/20, EU:C:2022:379, præmis 80-82 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">182</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med henblik på at vurdere realiteten vedrørende Kommissionens argumenter skal det ligeledes erindres, som det er anført i nærværende doms præmis 43 og 44, at AEC-testen som foretaget i det foreliggende tilfælde bl.a. tager hensyn til det eventuelle tab af de omtvistede rabatter, såfremt en OEM foretager indkøb hos AMD, og endelig er støttet på en sammenligning af den del, som er åben for konkurrence, og den fornødne del for hver OEM og MSH.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">183</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med hensyn til sammenligningen af den del, som er åben for konkurrence, og den fornødne del fremgår det af den appellerede doms præmis 175, at Kommissionen anførte den fornødne del i tabel 22 i den omtvistede beslutning (herefter »tabel 22«).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">184</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den appellerede doms præmis 171 anførte Retten desuden, at Kommissionen fastlagde den del, som er åben for konkurrence, til 7,1%, hvilket tal følger af 2004-regnearket, som er omtalt i nærværende doms præmis 153.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">185</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den appellerede doms præmis 175 anførte Retten i det væsentlige, at Kommissionen anvendte dette tal som den relevante procentsats, der skulle anvendes for at fastlægge den del, der var åben for konkurrence, og sammenlignede denne med den fornødne del, som fremgår af tabel 22, for hvert af de pågældende kvartaler.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">186</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår af den sidste kolonne i denne tabel, hvortil der ligeledes henvises i den appellerede doms præmis 175, at den fornødne del for perioden fra det fjerde kvartal i skatteåret 2003 til det fjerde kvartal i skatteåret 2006 befandt sig mellem 4,9%, der er den beregnede værdi for det første kvartal i skatteåret 2004, og 12,1%, der er den beregnede værdi for det fjerde kvartal i skatteåret 2006. Som Retten anførte i nævnte præmis, fandt Kommissionen, at den fornødne del var større end den del, der var åben for konkurrence, i 9 af 13 kvartaler i den betragtede periode.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">187</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Efter i den appellerede doms præmis 189-201 at have forkastet Intels argumenter, hvorved denne virksomhed gjorde gældende, at Kommissionen havde tilsidesat retssikkerhedsprincippet ved at tage hensyn til 2004-regnearket, undersøgte Retten i denne doms præmis 202-256 Intels argumenter vedrørende vurderingen af den del, der var åben for konkurrence, til 7,1%.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">188</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår i denne henseende af den appellerede doms præmis 203 og 240, at Intel anfægtede den del, der er åben for konkurrence, på 7,1%, som Kommissionen havde lagt til grund, idet denne virksomhed for det første påberåbte sig andre beviser end 2004-regnearket og for det andet oplysningerne om den effektive overførsel af Dells efterspørgsel til AMD i 2006 og 2007, som godtgjorde, at Dells del, der var åben for konkurrence, kunne være større end 7,1%.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">189</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I første række er de beviser, som Intel støttede sig på, som det fremgår af den appellerede doms præmis 204-206, 215 og 220, e-mailen fra D1, e-mailen fra D5, erklæringerne fra Dells ledere i den private tvist mellem Intel og AMD i staten Delaware, samt erklæringen fra I1, der er nævnt i nærværende doms præmis 147-151.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">190</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retten undersøgte disse beviser i den appellerede doms præmis 213-232. I denne doms præmis 233 fastslog Retten, at det fremgår af e-mailene fra D1 og D5, erklæringerne fra Dells ledere i den private tvist mellem Intel og AMD i delstaten Delaware samt af erklæringen fra I1, som samlet set underbygger hinanden, at overførslen af Dells efterspørgsel til AMD i løbet af 2005 kunne vedrøre op til 25% af mængden af x86-CPU’er og ikke 7%, som det fremgår af 2004-regnearket.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">191</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På denne baggrund fastslog Retten i den appellerede doms præmis 234, at de beviser, som Intel havde påberåbt sig, rejste tvivl om den omstændighed, at Dells del, der var åben for konkurrence, alene skulle vurderes på grundlag af 2004-regnearket, der nævnte en overførsel af Dells efterspørgsel til AMD for en mængde på 7% for 2005, hvoraf Kommissionen har udledt den del, der var åben for konkurrence, til 7,1%.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">192</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I anden række anførte Retten i den appellerede doms præmis 243, at Kommissionen i 1245. betragtning til den omtvistede beslutning udtrykkeligt havde anerkendt, at det på grundlag af observationerne udledt af den effektive overførsel af en del af Dells efterspørgsel til AMD i 2006 og 2007 var muligt at beregne den del, der var åben for konkurrence, til mere end 7,1%, som ville være mellem 8,2% og 10,1%.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">193</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det første anførte Retten i denne forbindelse i den appellerede doms præmis 244, at selve eksistensen af disse skøn var tilstrækkelig til at godtgøre, at hypotesen om en del, der er åben for konkurrence, på 7,1% ikke var den eneste tænkelige, og at dette rejste tvivl om, hvorvidt der var grundlag for Kommissionens vurdering i den omtvistede beslutning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">194</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet forkastede Retten i den appellerede doms præmis 246-251 Kommissionens argumenter om, at overførslen af en del af Dells indkøb til AMD i 2006 og 2007 kun havde begrænset betydning med henblik på at undersøge situationen i overtrædelsesperioden, at der i det mindste skulle foretages en ny tilpasning af visse parametre i beregningen, herunder rabatniveauet i 2006, og at Kommissionen subsidiært havde foretaget en AEC-test i den omtvistede beslutning under hensyntagen til situationen i 2006 og 2007, som underbyggede dens konklusioner.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">195</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som led heri fastslog Retten i den appellerede doms præmis 254, at det fremgik af den omtvistede beslutning, at Dells del, der var åben for konkurrence, kunne fastsættes til mellem 8,2% og 10,1% på grundlag af andre elementer end 2004-regnearket. Retten gentog således vurderingen, hvorefter selve eksistensen af skøn i denne retning i den omtvistede beslutning i sig selv godtgjorde, at hypotesen om, at 7,1% af Dells del var åben for konkurrence, ikke var den eneste tænkelige, hvorfor Retten nærede tvivl om grundlaget for nævnte hypotese, som Kommissionen havde lagt til grund i den omtvistede beslutning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">196</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den appellerede doms præmis 255 fastslog Retten, at denne konstatering og konstateringen i denne doms præmis 234 vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt Dells del, der var åben for konkurrence, skulle vurderes på grundlag af andre elementer end 2004-regnearket, samlet set styrkede tvivlen om vurderingen af denne del, der var åben for konkurrence, som blev lagt til grund i den omtvistede beslutning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">197</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset til disse vurderinger konkluderede Retten i den appellerede doms præmis 256, at de elementer, som Intel havde fremført, kunne skabe tvivl hos Retten om, hvorvidt Dells del, der var åben for konkurrence, skulle fastsættes til 7,1%. Efter Rettens opfattelse havde Kommissionen følgelig ikke i tilstrækkelig grad godtgjort, at vurderingen af nævnte del, der var åben for konkurrence, var begrundet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">198</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den appellerede doms præmis 257-271 undersøgte Retten endvidere for fuldstændighedens skyld grundlaget for Kommissionens analyse af Dells del, som var åben for konkurrence, i den relevante periodes indledende del fra december 2002 til oktober 2003. I denne henseende fremhævede Retten i den appellerede doms præmis 260, at det fremgik klart af tabel 22, at den del, der var åben for konkurrence, oversteg den fornødne del i de fire første kvartaler, som fremgik af denne tabel, selv hvis man lagde Kommissionens beregninger af den fornødne del og af den del, der var åben for konkurrence, til grund.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">199</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Efter at have undersøgt Kommissionens argumenter i denne henseende fastslog Retten i den appellerede doms præmis 270 og 271, at denne institution ikke havde kunnet forklare eller efterfølgende begrunde forskellen mellem de positive resultater for Intel, som var anført i tabel 22 for de fire første kvartaler i overtrædelsesperioden, og dens konklusion for hele denne periode, hvorefter Intel ikke havde bestået AEC-testen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">200</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Rettens endelige betragtninger om AEC-testen for de omtvistede rabatter til Dell fremgår af den appellerede doms præmis 283-287, hvis indhold er gengivet i nærværende doms præmis 48-51.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">201</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal i denne henseende bemærkes, således som Kommissionen i øvrigt har gjort gældende, at AEC-testen, som den er foretaget i det foreliggende tilfælde, er en økonometrisk model, som fodres med inputværdier (input values), der gør det muligt for det første at beregne den fornødne del og for det andet fastlægge den del, som er åben for konkurrence. Ved beregningen af den fornødne del tages der hensyn til de betingede rabatter, som den dominerende virksomhed har indrømmet, samt denne virksomheds gennemsnitlige bortfaldsomkostninger og gennemsnitlige salgspris. For at beregne den del, som er åben for konkurrence, tages der hensyn til de skøn, som den virksomhed, der er begunstiget af rabatterne, men også andre involverede aktører kan have afgivet vedrørende den del af deres behov, som nævnte begunstigede kan dække ved at forsyne sig hos en konkurrent til den dominerende virksomhed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">202</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Resultatet af AEC-testen kan således antyde, om en prispraksis som de loyalitetsrabatter, som en dominerende virksomhed har vedtaget, og som har tilstrækkeligt tydelige kendetegn med hensyn til markedsdækningen, betingelserne og reglerne for tildeling af disse rabatter, deres varighed og størrelse, kan have evne til at udelukke en konkurrent, der er lige så effektiv som denne virksomhed, og således skade konkurrencevilkårene, som er beskyttet af artikel 102 TEUF.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">203</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår Dell afhænger AEC-testens positive eller negative resultat, som det fremgår af nærværende doms præmis 183-186, af en sammenligning af to satser, nemlig den del, som er åben for konkurrence, og den fornødne del, afrundet til første decimal. For at beregne disse satser støtter Kommissionen sig på hypoteser, som indebærer en hensyntagen til mange taloplysninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">204</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som Kommissionen har gjort gældende, følger heraf, at det ikke er tilstrækkeligt, at den dominerende virksomhed rejser tvivl om nøjagtigheden af en af de beregninger, der er foretaget inden for AEC-testen, med henblik på at gøre Kommissionens konklusion, som er støttet på en sådan test, ugyldig med hensyn til et loyalitetsrabatsystems evne til at udelukke en konkurrent, der er lige så effektiv som denne virksomhed. Det kræves desuden, at manglen eller den anførte fejl kan ændre testens resultat fra negativt til positivt, således at der kan opstå rimelig tvivl om grundlaget for det resultat, som Kommissionen har lagt til grund, og herved om de pågældende rabatters evne til at udelukke en konkurrent, der er lige så effektiv som den dominerende virksomhed. Denne form for tvivl kan opstå på grund af beregningsfejl eller som følge af en selektiv eller mangelfuld hensyntagen til beviserne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">205</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende fremgår det af den appellerede doms præmis 213-256 og 283, at Retten hverken støttede sine betragtninger om AEC-testen for så vidt angår de omtvistede rabatter til Dell på en tvivl, som påvirkede en ikke-afgørende del af Kommissionens vurdering, eller på den blotte antydning om, at et andet resultat kunne tænkes for denne test. Retten støttede sig derimod på den omstændighed, at alle de relevante oplysninger, som skulle tages i betragtning ved vurderingen af Dells del, som er åben for konkurrence – hvilken vurdering, som undersøges inden for rammerne af dette anbringendes tredje led, alene henhører under Rettens kompetence, medmindre det gøres gældende, at disse oplysninger er gengivet forkert – af hvilke oplysninger Kommissionen alene havde taget hensyn til 2004-regnearket, antydede, at denne del, som er åben for konkurrence, med stor sandsynlighed ikke blot var større end den sats på 7,1%, som Kommissionen havde lagt til grund, men også større end den fornødne del, hvorfor resultatet af AEC-testen kunne være ændret fra negativt til positivt, hvis der var blevet taget hensyn til alle disse oplysninger. Det var på dette grundlag, at Retten som led i sin suveræne bedømmelse af beviserne fastslog, at Kommissionens hypotese om, at den del, som er åben for konkurrence, udgjorde 7,1%, ikke var fastlagt i tilstrækkelig grad, hvilket bevirkede, at de konklusioner, som denne institution havde udledt af AEC-testen, var ugyldige.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">206</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionen kan ikke udlede et gyldigt argument, der er i modstrid med selve formuleringen af den appellerede doms præmis 244 og 254, hvorefter eksistensen af de skøn, der fremgår af den omtvistede beslutning vedrørende den effektive overførsel af Dells efterspørgsel til AMD i 2006 og 2007, »er tilstrækkelig til at godtgøre, at hypotesen om en del, der er åben for konkurrence, på 7,1% ikke var den eneste tænkelige, og dette rejser tvivl om, hvorvidt der var grundlag for Kommissionens vurdering i den [omtvistede] beslutning«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">207</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger nemlig af ordlyden af disse præmisser i den appellerede dom, sammenholdt med denne doms præmis 242 og 243, at Retten ville fremhæve, at det selv på grundlag af Kommissionens skøn i den omtvistede beslutning kunne tænkes, at den del, som er åben for konkurrence, ikke alene var større end 7,1%, men også større end den fornødne del. Denne del, som er åben for konkurrence, var således »tænkelig« for Kommissionen selv, som imidlertid valgte alene at støtte sig på 2004-regnearket. Retten foretog i øvrigt vurderingen i den appellerede doms præmis 254, efter at den i denne doms præmis 245-251 havde forkastet Kommissionens argumenter, som tilsigtede at rejse tvivl om relevansen af oplysningerne om den effektive overførsel af Dells efterspørgsel til AMD i 2006 og 2007.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">208</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger heraf, at Retten ikke tilsidesatte AEC-testens karakter af økonometrisk model, som gør det muligt at vurdere de omtvistede rabatters evne til at udelukke en konkurrent, der er lige så effektiv som den dominerende virksomhed, hvorfor det tredje anbringendes første led skal forkastes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den andet led om en forkert anvendelse af det fastlagte beviskrav</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Parternes argumenter</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">209</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Subsidiært har Kommissionen gjort gældende, at Retten foretog en urigtig anvendelse af det beviskrav, som den selv lagde til grund i den appellerede doms præmis 166. Som Retten fastslog i denne doms præmis 217, har 2004-regnearket, som Kommissionen støttede sig på med henblik på at beregne Dells del, der var åben for konkurrence, en større bevisværdi end de dokumenter eller erklæringer fra Dells øverste ledere, som Intel havde påberåbt sig. På denne baggrund er det forhold, at de beviser, som Intel påberåbte sig, ikke er helt uden bevisværdi, ikke tilstrækkelig til at rejse tvivl om de af Kommissionen fremførte beviser.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">210</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Intel har bestridt realiteten ved dette led i det tredje anbringende.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolens bemærkninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">211</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den appellerede doms præmis 166 anførte Retten i det væsentlige, at når den dominerende virksomhed påberåber sig muligheden for, at en omstændighed, der kan påvirke bevisværdien af de beviser, som Kommissionen har støttet sig på, har fundet sted, tilkommer det denne virksomhed i tilstrækkelig grad at godtgøre, at den af denne påberåbte omstændighed foreligger og er relevant, samt påvise den indflydelse, som denne omstændighed har på bevisværdien af de påberåbte oplysninger, der er belastende for denne virksomhed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">212</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal i denne henseende bemærkes, at vurderingerne i den appellerede doms præmis 217 og 218 er en besvarelse af Intels argument, der er fremført i denne doms præmis 215, om for det første at de dokumenter, som virksomheden havde påberåbt sig, var blevet udarbejdet af Dells øverste ledere, for at det andet at D1 i den private tvist mellem Intel og AMD i delstaten Delaware under ed havde bekræftet indholdet af sin e-mail af 10. november 2005, og for det tredje at D3 under samme sag havde erklæret, at han ikke havde grund til at nære tvivl om rigtigheden af D1’s udsagn.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">213</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den appellerede doms præmis 216 besvarede Retten navnlig dette argument med, at svar, der gives på en virksomheds vegne, såsom Dells svar under den administrative procedure, hvor denne havde fremlagt 2004-regnearket, har en troværdighed, der er større end den, som et svar afgivet af en af virksomhedens ansatte eller ledere kunne have. Det var således på baggrund af denne hovedregel, at Retten i den appellerede doms præmis 217 og 218 anførte, at 2004-regnearket havde en større bevisværdi og var detaljeret og præcist.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">214</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det første påvirker nævnte hovedregel imidlertid ikke Kommissionens pligt til at tage hensyn til alle de relevante oplysninger for at vurdere, om der i tilstrækkelig grad kan påvises en overtrædelse af artikel 102 TEUF. Denne vurdering gælder så meget desto mere, eftersom 2004-regnearket, som Retten anførte i den appellerede doms præmis 172, også var Dells interne dokument, der viste de hypoteser, hvorunder forholdet mellem Dell og AMD kunne udvikles, med AMD’s forøgede indtrængen på Dells forskellige undersøgte aktivitetssegmenter.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">215</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet fremgår det af Rettens detaljerede undersøgelse af beviserne i den appellerede doms præmis 220-256, at den ikke tillagde de oplysninger, som Intel havde støttet sig på, større bevisværdi end 2004-regnearket, men at den som led i sin suveræne bedømmelse af beviserne fastslog, at disse oplysninger i tilstrækkelig grad rejste tvivl om grundlaget for at fastsætte den del, som er åben for konkurrence, til 7,1%, frem for større, præcise niveauer, der, såfremt de var blevet lagt til grund, ville have ændret resultatet af AEC-testen til fordel for Intel. I den appellerede doms præmis 257-271 fastslog Retten endvidere, som det er bemærket i nærværende doms præmis 198 og 199, at Kommissionen ikke havde påvist, at rabatterne til Dell havde evne til begrænse konkurrencen i den relevante periodes indledende del.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">216</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger heraf, at Kommissionen har støttet sin argumentation om Rettens tilsidesættelse af beviskravet på en delvis læsning af den appellerede dom.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">217</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det første anbringendes andet led skal derfor forkastes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det tredje led om en urigtig gengivelse af beviserne som led i undersøgelsen af AEC-testen for så vidt angår Dell og en tilsidesættelse af Kommissionens ret til forsvar</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Parternes argumenter</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">218</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionen har endnu mere subsidiært gjort gældende, at Retten gengav beviserne urigtigt, støttede sin afgørelse på selvmodsigende præmisser og tilsidesatte denne institutions ret til forsvar.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">219</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Navnlig betragtningen i den appellerede doms præmis 239 om, at der fortsat var tvivl om den procentsats, der endeligt kunne fastsættes som procentsats for Dells del, der var åben for konkurrence, og nærmere bestemt om, hvorvidt denne procentsats skulle fastsættes til 7,1%, var behæftet med en urigtig gengivelse af beviserne. Det fremgår af den appellerede doms præmis 204-206, at Intel hovedsageligt støttede sin argumentation på tre dokumenter, nemlig e-mailen fra D1, e-mailen fra D5 og erklæringen fra I1, samt på økonomiske analyser baseret på disse dokumenter.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">220</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med hensyn til de to førstnævnte dokumenter har Kommissionen gjort gældende, at Retten ved i den appellerede doms præmis 233 heraf at udlede, at den del, som er åben for konkurrence, kunne udgøre indtil 25% af Dells behov, foretog en sammenblanding af de behov, som Dell kunne dække hos AMD ved afslutningen af en periode på et år, og gennemsnittet af nævnte behov i hele denne periode. Det siger sig selv, at dette gennemsnit var lavere end 25%. Som Retten anerkendte i den appellerede doms præmis 218, havde Kommissionen med føje påberåbt sig, at oplysningerne i 2004-regnearket var præcise og detaljerede, hvilket begrundede, at Dells del, som er åben for konkurrence, blev fastsat til 7,1%. I modsætning til, hvad Retten anførte i den appellerede doms præmis 239, kunne den omstændighed, at e-mailen fra D1 begrunder en vurdering af Dells del, som er åben for konkurrence, til mellem 5,6% og 10,4%, følgelig ikke rejse tvivl om det forhold, at Dells del, som er åben for konkurrence, skulle fastsættes til 7,1%. Når den del, som er åben for konkurrence, fastlægges på grundlag af de dokumenter, der er omtalt i nærværende doms præmis 219, skal der endvidere påtænkes hypoteser hvad angår tidsplanen og satsen for forøgelse af overgangen fra Intel til AMD som leverandør for Dell, selv om 2004-regnearket i sig selv indeholder alle nødvendige oplysninger i denne henseende. De beviser, som Retten støttede sig på, gav den kun mulighed for at beregne den del, som er åben for konkurrence, i form af intervaller, hvorimod de præcise og detaljerede oplysninger i 2004-regnearket ville have gjort det muligt at beregne et konkret tal, som Retten anerkendte i den appellerede doms præmis 218.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">221</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med hensyn til det tredje dokument, dvs. erklæringen fra I1, som blev udarbejdet til undersøgelsen og skulle fritage Intel for ethvert ansvar, kvalificerede Retten i den appellerede doms præmis 227 erklæringens bevisværdi som lav, samtidig med at den i denne doms præmis 230 forsøgte at genskabe erklæringens troværdighed med selvmodsigende begrundelser, som afslører en urigtig gengivelse af denne erklæring. Oplysninger med lav bevisværdi kan nemlig ikke veje tungere end præcise og detaljerede beviser. Uden at tage hensyn til, at 2004-regnearket ikke kunne underbygge de heraf udledte konklusioner i den omtvistede beslutning, anvendte Retten et urigtigt kriterium, som bestod i at afgøre, om Kommissionens velbegrundede vurdering af den del, som er åben for konkurrence, til 7,1% var den eneste tænkelige.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">222</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retten gengav den omtvistede beslutning urigtigt ved i den appellerede doms præmis 247 at fastslå, at Kommissionen med henblik på vurderingen af den del, som er åben for konkurrence, havde anvendt observationerne udledt af overførslen af en del af Dells efterspørgsel til AMD i løbet af 2006 og 2007. Kommissionen tog ikke hensyn til oplysningerne efter overtrædelsen, og den anerkendte derfor ikke, at den del, som er åben for konkurrence, kunne nå 10,1% i løbet af overtrædelsesperioden. Den omstændighed, at det konkurrencepres, som udøves af AMD, og som er anført i 1243. betragtning til den omtvistede beslutning, i sidste ende gav AMD mulighed for at konkurrere i et omfang af en del, som er åben for konkurrence, på indtil 10,1% fra oktober 2006 til juni 2007, indebar nødvendigvis et mindre konkurrencepres i løbet af overtrædelsesperioden. Rettens overvejelser i den appellerede doms præmis 249-251 er ligeledes støttet på en urigtig gengivelse af 1245. og 1258. betragtning til den omtvistede beslutning, for så vidt som disse overvejelser tager udgangspunkt i princippet om, at Kommissionen tog hensyn til oplysninger om perioden efter overtrædelsen for at beregne den del, som er åben for konkurrence, og ser bort fra oplysninger, der fremgår af tabel 22. I den appellerede doms præmis 250 sammenblandede Rettens kalenderårene og Dells skatteår, hvilket foranledigede den til med urette at fastslå, at perioden efter overtrædelsen var blevet taget i betragtning i AEC-testen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">223</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I modsætning til Rettens vurdering i den appellerede doms præmis 263 kan der i øvrigt ikke konstateres en selvmodsigelse mellem det, der på den ene side fremgår af 1256. betragtning til omtvistede beslutning, hvorefter Intel i hvert fald i de første fire kvartaler i overtrædelsesperioden bestod AEC-testen, og på den anden side Kommissionens konklusioner i 1281. og 1282. betragtning til denne beslutning, hvoraf fremgår, at rabatterne til Dell var egnede til at føre til en udelukkelsesvirkning i hele denne periode. Mens 1263. betragtning til nævnte beslutning blot sammenligner den fornødne del og den del, som er åben for konkurrence, indeholder 1281. betragtning til samme beslutning nemlig en samlet vurdering af de omtvistede rabatters evne til udelukke konkurrencen, ligeledes henset til de forstærkende faktorer, som Kommissionen ikke har pligt til at opgøre, og hvis eksistens Intel ikke har bestridt. Disse forstærkende faktorer, som indgår i sammenhængen for AEC-testen og er relevante med henblik på at vurdere de omtvistede rabatters evne til at udelukke en konkurrent, der er lige så effektiv som Intel, foreligger ligeledes i overtrædelsens første fire kvartaler.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">224</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På samme måde er overvejelserne i den appellerede doms præmis 268 om, at Kommissionen ikke havde taget hensyn til dele, som er åbne for konkurrence, for 17,3%, 22,5% og 24,2%, som ligeledes fremgår af 2004-regnearket, ligeledes støttet på en urigtig gengivelse af 1212. betragtning til den omtvistede beslutning. De procentsatser, som Retten omtalte, vedrørte nemlig perioderne efter den, der blev taget i betragtning med henblik på beregningen af den del, som er åben for konkurrence, hvorunder Dell, efter at virksomhedens computere med x86-CPU’er fremstillet af AMD var blevet accepteret på markedet, kunne have øget sin andel af indkøb af disse CPU’er. Den omstændighed, at Retten kvalificerede disse tal højere end »den del, som er åben for konkurrence«, viser, at den begik en fejl ved at fastslå, at nævnte tal rejste tvivl om Kommissionens konstatering af den del, som er åben for konkurrence, på 7,1%.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">225</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne urigtige gengivelse af den omtvistede beslutning behæfter Rettens konstatering i den appellerede doms præmis 270 om, at Kommissionens argumenter ikke kunne forklare eller efterfølgende begrunde forskellen mellem de resultater, som Kommissionen anførte i tabel 22 for de første fire kvartaler i overtrædelsesperioden, og dens konklusion for hele denne periode, hvorefter Intel ikke havde bestået AEC-testen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">226</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Endelig skulle Retten have taget hensyn til de økonomiske analyser, som Kommissionen fremlagde under sagens behandling, og som tilsigtede at godtgøre, at selv hvis det antages, at den del, som er åben for konkurrence, skulle beregnes på grundlag de dokumenter, der er nævnt i nærværende doms præmis 219, kan der ikke heraf udledes en del, som er åben for konkurrence, på mellem 12,5% og 17,5%. Ved at afvise denne fremgangsmåde tilsidesatte Retten i den appellerede doms præmis 235, 236, 252 og 253 Kommissionens ret til forsvar.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">227</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Intel har bestridt realiteten ved dette led i det tredje anbringende.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolens bemærkninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">228</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset til den undtagelsesvise karakter af et klagepunkt om urigtig gengivelse af beviserne skal en appellant i medfør af artikel 256 TEUF, artikel 58, stk. 1, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol og artikel 168, stk. 1, litra d), i Domstolens procesreglement præcist angive, hvilke beviser Retten har gengivet urigtigt, og påvise de fejl i dens undersøgelse, der efter appellantens opfattelse har foranlediget Retten til denne urigtige gengivelse. En sådan urigtig gengivelse skal fremgå på åbenbar vis af sagsakterne, uden at det skal være fornødent at foretage en fornyet bedømmelse af de faktiske omstændigheder og beviserne (jf. i denne retning dom af 25.7.2018, QuaMa Quality Management mod EUIPO, C-139/17 P, EU:C:2018:608, præmis 34).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">229</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Selv om en urigtig gengivelse af beviserne kan bestå i en fortolkning af et dokument, der strider mod dets indhold, er det med henblik på at bevise, at en sådan urigtig gengivelse foreligger, ikke tilstrækkeligt at godtgøre, at dette dokument kunne være genstand for en anden fortolkning end den, som Retten lagde til grund. Med henblik herpå skal det bevises, at Retten åbenbart har overskredet grænserne for en rimelig bedømmelse af dette dokument, bl.a. ved at have foretaget en læsning af dette, som er i strid med dets ordlyd (dom af 25.2.2021, Dalli mod Kommissionen, C-615/19 P, EU:C:2021:133, præmis 139, og af 23.3.2023, PV mod Kommissionen, C-640/20 P, EU:C:2023:232, præmis 134).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">230</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal bemærkes, at passagerne i den appellerede dom om AEC-testen for så vidt angår Dell består af et afsnit vedrørende vurderingen af den del, som er åben for konkurrence (den appellerede doms præmis 171-271), et afsnit vedrørende Kommissionens alternative beregning med henblik på at bekræfte, at de omtvistede rabatter til Dell havde evne til at udelukke en konkurrent, der var lige så effektiv som Intel (denne doms præmis 272-276), og et afsnit vedrørende hensyntagen til visse faktorer, der, såfremt de var medtaget i AEC-testen, ifølge den omtvistede beslutning styrkede den skønnede udelukkelsesevne for disse rabatter. Disse forstærkende faktorer består for det første i, at Dell klart ville finde, at ethvert tab af de omtvistede rabatter for denne virksomhed ville ledsages af en forhøjelse af de omtvistede rabatter, som Intel indrømmede de OEM’er, som Dell konkurrerede med, og for det andet i, at skønnet over den del, der var åben for konkurrence, ikke tager hensyn til den omstændighed, at Dell ligeledes købte andre varer end x86-CPU-mikroprocessorer af Intel, herunder bl.a. chipsæt (nævnte doms præmis 177 og 277-282).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">231</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Afsnittet vedrørende Dells del, som er åben for konkurrence, består af tre led. Det første led omfatter den appellerede doms præmis 189-201 vedrørende Intels argumenter om retssikkerhedsprincippet, som Retten forkastede. Det andet led, som omfatter denne doms præmis 202-256, vedrører Intels argumenter, som Retten tiltrådte, om anfægtelse af den del, der var åben for konkurrence, som Kommissionen fastlagde til 7,1%. Det tredje led, som omfatter nævnte doms præmis 257-271, vedrører Intels argumenter om overtrædelsesperiodens indledende del fra december 2002 til oktober 2003, som Retten undersøgte for fuldstændighedens skyld og ligeledes tiltrådte.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">232</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med hensyn til det afsnit, der vedrører Kommissionens alternative beregning, fastslog Retten i den appellerede doms præmis 276, at denne beregning ikke godtgjorde, at Intels rabatpraksis kunne føre til udelukkelsesvirkninger i hele overtrædelsesperioden.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">233</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår afsnittet vedrørende de forstærkende faktorer fastslog Retten i den appellerede doms præmis 282, at disse faktorer var omfattet af den omtvistede beslutning som forhold, der kunne styrke hovedundersøgelsen af, om de omtvistede rabatter førte til en udelukkelsesvirkning, og at Kommissionen ikke havde foretaget en tilstrækkelig analyse heraf hvad angår den indvirkning, som de havde på vurderingen af nævnte rabatters udelukkelsesvirkning. Ifølge denne præmis i den appellerede dom kunne Retten ikke foretage en hensigtsmæssig kontrol af hensyntagen hertil, og den kunne heller ikke sætte sin egen analyse i stedet for Kommissionens hovedanalyse vedrørende evnen for de omtvistede rabatter til Dell til at skabe en udelukkelsesvirkning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">234</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionens argumenter til støtte for klagepunktet om en urigtig gengivelse af beviserne vedrører de to sidstnævnte led af det afsnit i den appellerede dom, som vedrører vurderingen af Dells del, som er åben for konkurrence, samt de forstærkende faktorer (jf. nærværende doms præmis 231 og 233).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">235</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som det fremgår af den appellerede doms præmis 203 og 240, foretog Retten i denne henseende en undersøgelse i to trin af Intels argumentation, som var fremført for at anfægte den del, som er åben for konkurrence, på 7,1%, som Kommissionen havde fastlagt for Dell. I første række undersøgte Retten i denne doms præmis 203-239 de beviser, som Intel havde støttet sig på for at anfægte denne del, og i anden række undersøgte den i nævnte doms præmis 240-255 denne virksomheds argumenter om en effektiv overførsel af Dells efterspørgsel til AMD i 2006 og 2007.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">236</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det første er Kommissionens argument om, at Retten gengav e-mailen fra D1 eller den fra D5 urigtigt ved i denne forbindelse at blande en overførsel af en mængde af Dells behov til AMD ved afslutningen af en periode på et år sammen med Dells del, som er åben for konkurrence, støttet på en urigtig læsning af den appellerede dom. Det fremgår nemlig bl.a. af den appellerede doms præmis 204, 233 og 234, at Retten sondrede mellem på den ene side begrebet overførsel af en mængde af indkøb af x86-CPU’er fra Intel til AMD og på den anden side den del, som er åben for konkurrence. I disse præmisser anførte Retten navnlig, at prognosen med en overførsel af 25% af en sådan mængde ifølge de skøn, som parterne i tvisten fremlagde, ses ved en del, som er åben for konkurrence, på mellem 12,5% og 17,5%, og den sammenlignede denne overførsel af en mængde med de 7%, som Kommissionen tog hensyn til for at fastlægge den del, som er åben for konkurrence, til 7,1%. På denne baggrund skal det fastslås, at Kommissionen ved at fremføre et argument om en urigtig gengivelse reelt har tilsigtet at opnå Domstolens fornyede prøvelse af beviserne ved at påberåbe sig, at 2004-regnearket havde en højere bevisværdi end e-mailen fra D1. Denne argumentation skal derfor afvises.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">237</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet fremgår det med hensyn til Kommissionens argumentation om erklæringen fra I1 af den appellerede doms præmis 233, at denne erklæring kun var et af fire elementer, som Retten støttede sig på med henblik på i samme præmis at fastslå, at overførslen af Dells efterspørgsel til AMD kunne vedrøre op til 25% af mængden af x86-CPU’er og ikke 7%, som det fremgår af 2004-regnearket. Kommissionen har endvidere ikke præcist anført de elementer, som Retten gengav urigtigt. På denne baggrund vedrører det pågældende argument i virkeligheden ikke en urigtig gengivelse af erklæringen fra I1 som omhandlet i nærværende doms præmis 228 og 229, men tilsigter derimod at opnå Domstolens fornyede vurdering af dette bevis og dets betydning blandt den helhed af beviser, som Retten undersøgte, hvorfor argumentet skal afvises.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">238</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det tredje skal følgende bemærkes med hensyn til de argumenter, hvormed Kommissionen har gjort gældende, at Rettens vurderinger i den appellerede doms præmis 247-251 om hensyntagen til oplysningerne fra den effektive overførsel af en del af Dells efterspørgsel til AMD i 2006 og 2007, dvs. efter overtrædelsesperioden, der ophørte i december 2005, er behæftet med en urigtig gengivelse af den omtvistede beslutning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">239</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den appellerede doms præmis 247 og 248 anførte Retten, at Kommissionen ikke kunne støtte sig på relevansen af oplysningerne udledt af overførslen af en del af Dells efterspørgsel til AMD i løbet af 2006 og 2007 for at modsige Intels argumentation om begyndelsestidspunktet for tidshorisonten på et år som led i beregningen af den del, som er åben for konkurrence, samtidig med at den bestred de samme oplysningers relevans med henblik på vurderingen af den præcise sats for den del, der var åben for konkurrence. I modsætning til, hvad Kommissionen har gjort gældende, fastslog Retten ikke ved at indtage denne principielle opfattelse, som kritiserer denne institutions selektive anvendelse af beviserne, at Kommissionen med henblik på vurderingen af den del, som er åben for konkurrence, havde anvendt observationerne udledt af overførslen af en del af Dells efterspørgsel til AMD i løbet af 2006 og 2007.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">240</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den appellerede doms præmis 249 forkastede Retten endvidere Kommissionens argument i de yderligere bemærkninger til hjemvisningen om, at relevansen af den effektive overførsel af en del af Dells efterspørgsel til AMD i løbet af 2006 og 2007 skulle relativiseres som følge af forhøjelsen af de omtvistede rabatter, som Intel indrømmede i denne periode. I denne henseende anførte Retten, at Kommissionen ikke havde foretaget en fornyet tilpasning af den del, som er åben for konkurrence, der var lagt til grund i 1245. betragtning til den omtvistede beslutning, som var vurderet til mellem 8,2% og 10,1%, for at tage hensyn til dette element. Det fremgår ikke af denne præmis i den appellerede dom, at Retten fastslog, at Kommissionen havde fastlagt satser for den del, som er åben for konkurrence, til mellem 8,2% og 10,1% i overtrædelsesperioden. Retten anførte blot heri, at såfremt Kommissionen mente, at en bestemt faktor påvirkede troværdigheden af de i 1245. betragtning til denne beslutning omtalte satser, skulle den havde tilpasset disse på ny for at tage hensyn til denne faktor.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">241</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den appellerede doms præmis 250 henviste Retten til et andet argument, som Kommissionen havde fremført i de yderligere bemærkninger til hjemvisningen, om at AEC-testen »omfattede« AMD’s reelle markedsandele i Dells indkøb i 2006 og 2007, og at resultaterne af disse beregninger underbyggede konstateringerne i den omtvistede beslutning »for den periode, der sluttede i 2005«. I denne henseende anførte Retten i den appellerede doms præmis 251, at Kommissionen ikke havde foretaget en ny tilpasning af den del, der var åben for konkurrence i 2005, på grundlag af beregningerne i 1245. betragtning til denne beslutning, som vedrørte perioden efter overtrædelsen. Uden en sådan ny tilpasning kunne det nemlig ikke fastslås, at resultaterne af beregningerne i nævnte beslutning underbyggede konstateringerne i samme beslutning vedrørende overtrædelsesperioden, og det forholder sig så meget desto mere således, eftersom de omtaler en høj del, som er åben for konkurrence, hvilket snarere rejser tvivl om disse konstateringer.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">242</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår af disse overvejelser, at Retten korrekt sondrede mellem oplysningerne fra AEC-testen vedrørende overtrædelsesperioden og oplysningerne vedrørende perioden efter overtrædelsen, som ikke indgik i denne test. Som svar på Intels argumenter undersøgte Retten således realiteten i Kommissionens vurderinger vedrørende relevansen af oplysningerne om perioden efter overtrædelsen uden at gengive indholdet af de relevante betragtninger til den omtvistede beslutning urigtigt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">243</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionens argumenter om, at Retten tilsidesatte dens ret til forsvar ved i den appellerede doms præmis 236 og 253 at afvise at tage hensyn til de supplerende analyser, som er omtalt i denne doms præmis 235 og 252, og som denne institution havde fremlagt for første gang under sagens behandling for at modsige de oplysninger, som Intel angiveligt havde fremlagt for første gang for Retten, kan heller ikke tages til følge. Som det fremgår af nærværende doms præmis 156-161, tog Retten nemlig ikke hensyn til de oplysninger, som Intel for første gang fremlagde for denne, hvorfor Kommissionens argumenter til støtte for dette appelanbringende under alle omstændigheder er støttet på en urigtig antagelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">244</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset til vurderingerne i nærværende doms præmis 235-243 skal Kommissionens argumenter om den vurdering, som Retten foretog for fuldstændighedens skyld i den appellerede doms præmis 257-271, vedrørende analysen af Dells del, som er åben for konkurrence, for overtrædelsesperiodens indledende del fra december 2002 til oktober 2003, forkastes som irrelevante. Som det er præciseret i den appellerede doms præmis 257, foretog Retten nemlig denne vurdering, selv om dens konklusion i denne doms præmis 256, hvorefter Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad havde godtgjort, at vurderingen i den omtvistede beslutning af Dells del, der var åben for konkurrence, var begrundet, i sig selv allerede betød, at Kommissionens vurdering af denne del, som er åben for konkurrence, var ugyldig.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">245</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Endelig er Kommissionens argument om, at Retten begik en retlig fejl ved at kræve en opgørelse af de forstærkende faktorer, som denne institution påberåbte sig med henblik på at påvise de omtvistede rabatters evne til at udelukke en konkurrent, der var lige så effektiv som Intel, støttet på en urigtig læsning af den appellerede doms præmis 278-282. Det fremgår af disse præmisser, at Retten forkastede analysen i den omtvistede beslutning vedrørende overførslen af de omtvistede rabatter, som Dell var blevet indrømmet, til denne virksomheds konkurrenter, og fortabelsen af disse rabatter som led i køb af chipsæt med den begrundelse, at det uden en talbaseret vurdering i denne henseende var umuligt for Retten at foretage en hensigtsmæssig kontrol af, om disse to forstærkende faktorer var egnede til at afhjælpe de mangler, der fulgte af de fejl, som behæftede AEC-testen for så vidt angår Dells del, som er åben for konkurrence, eller påvise nævnte rabatters udelukkelsesevne. Retten fastslog følgelig ikke, at de forstærkende faktorer i alle tilfælde skulle opgøres præcist i tal, men at undersøgelsen heraf, såfremt disse faktorer skulle erstatte Kommissionens hovedanalyse af evnen for de omtvistede rabatter, som var blevet indrømmet Dell, til at udelukke en konkurrent, der var lige så effektiv som Intel, skulle kunne påvise denne evne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">246</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger heraf, at det tredje led skal forkastes, og at det tredje anbringende dermed skal forkastes i det hele.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fjerde anbringende om flere retlige fejl og en tilsidesættelse af Kommissionens ret til forsvar i forbindelse med undersøgelsen af AEC-testen for så vidt angår HP</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">247</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fjerde anbringende består af to led.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det første led om retlige fejl i forbindelse med undersøgelsen af AEC-testen for så vidt angår HP</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Parternes argumenter</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">248</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionen har gjort gældende, at Retten behæftede den appellerede dom med retlige fejl, idet den i denne doms præmis 319 og 335 fastslog, at beregningen af den fornødne del for HP ikke gjorde det muligt at fastslå, at de omtvistede rabatter, som denne virksomhed var blevet indrømmet, havde evne til at udelukke konkurrencen i perioden fra den 1. november 2002 til den 30. september 2003.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">249</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det første har Kommissionen i denne henseende anført, at Retten anvendte et forkert beviskrav, som med hensyn til AEC-testen for så vidt angår HP behæftede den appellerede doms præmis 292-320 med en ulovlighed. Retten begik således en retlig fejl ved i den appellerede doms præmis 335 at fastslå, at Kommissionen ikke havde godtgjort, at de omtvistede rabatter til HP i perioden fra november 2002 til maj 2005 havde haft evnen til at føre til konkurrencebegrænsende udelukkelsesvirkning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">250</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retten bestred navnlig ikke, at den omtvistede beslutning ligeledes anførte den fornødne del for perioden fra december 2002 til september 2003. I den appellerede doms præmis 304 og 305 kritiserede Retten imidlertid den omstændighed, at Kommissionen med henblik på at fastsætte denne del havde støttet sig på taloplysninger udledt af summen eller det matematiske gennemsnit af tallene for alene tre kvartaler, nemlig det fjerde kvartal i skatteåret 2003 samt det første og det andet kvartal i skatteåret 2004. Disse tal er tilstrækkeligt repræsentative for hele perioden for den første aftale mellem Intel og HP, der var i kraft fra november 2002 til maj 2004 (herefter »HPA1-aftalen«), hvorfor Kommissionen havde støttet sig på disse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">251</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retten kritiserede således Kommissionens valg af et økonomisk parameter – i det foreliggende tilfælde den valgte referenceperiode med henblik på beregningen af den fornødne del. Dette økonomiske parameter udgør ikke et faktisk forhold, men et aspekt i en kompliceret økonomisk vurdering, med henblik på hvilken Kommissionen har en vid skønsmargen, således at Rettens kontrol dermed skal begrænses til at efterprøve den mulige eksistens af et åbenbart urigtigt skøn, såsom Kommissionens anvendelse af en ulovlig metode. Intel har ikke fremlagt en alternativ beregning vedrørende de pågældende kvartaler, idet Kommissionens fremgangsmåde under alle omstændigheder er til fordel for denne virksomhed. På denne baggrund erstattede Retten Kommissionens begrundelse med sin egen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">252</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Desuden er Kommissionens valg af metode til fastlæggelse af denne referenceperiode støttet på en implicit begrundelse, der dels følger af den omstændighed, at tabel 35 i den omtvistede beslutning angiver den fornødne del således, at den dækker hele varigheden af HPA1-aftalen, dels den omstændighed, at den mest afgørende faktor, som det er anført i 346. betragtning til den omtvistede beslutning, nemlig størrelsen af de omtvistede rabatter til HP, forblev uændret i hele den af nævnte aftale omfattede periode, hvilket Intel ikke har bestridt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">253</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet begik Retten en retlig fejl ved at afvise at tage hensyn til den omstændighed, dels at Intel under den administrative procedure ikke havde anfægtet de perioder, som Kommissionen benyttede til sine beregninger i klagepunktsmeddelelsen, dels at denne virksomhed selv havde anvendt disse perioder til sine egne beregninger, som den forelagde Kommissionen under denne procedure.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">254</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det tredje, og selv hvis det antages, at der var grundlag for Rettens vurdering om, at Kommissionen ikke havde påvist konkurrencebegrænsende udelukkelsesvirkninger i perioden fra november 2002 til september 2003, begrunder denne omstændighed ikke, at det, således som Retten gjorde i den appellerede doms præmis 335, fastslås, at denne fejl behæftede hele analysen, hvorefter de omtvistede rabatter til HP havde evne til at udelukke konkurrencen i perioden fra november 2002 til maj 2005, som omfatter perioden fra juni 2004 til maj 2005, der var dækket af den anden aftale undertegnet af Intel og HP (herefter »HPA2-aftalen«). Som Retten anerkendte i den appellerede doms præmis 525, kunne AEC-testen tværtimod anses for bevis for perioden fra oktober 2003 til maj 2005.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">255</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det fjerde henviste Retten ved i den appellerede doms præmis 334 at fastslå, at den omtvistede beslutning ikke i tilstrækkelig grad var begrundet hvad angår de forstærkende faktorer, nødvendigvis til de to forstærkende faktorer, som blev taget i betragtning i denne beslutning, og som er omtalt i den appellerede doms præmis 321, nemlig Kommissionens anvendelse af tal, der var gunstige for Intel, og risikoen for overførsel af de omtvistede rabatter, der oprindeligt var tiltænkt HP, til en anden konkurrent til denne virksomhed. Retten undersøgte alene begrundelsen for den omtvistede beslutning hvad angår den anden af disse faktorer, hvorfor den appellerede dom end ikke er implicit begrundet med hensyn til den første af disse faktorer. Under alle omstændigheder begik Retten ligeledes en retlig fejl ved i den appellerede doms præmis 328, 331 og 334 at fastslå, at den omtvistede beslutning ikke i tilstrækkelig grad var begrundet med hensyn til den anden forstærkende faktor. Kommissionen har i denne henseende bl.a. anført, at Retten i virkeligheden krævede, at denne institution gik videre end en vurdering af de omtvistede rabatters evne til at udelukke en konkurrent, der var lige så effektiv som Intel, og skulle opgøre udelukkelsesvirkningerne, hvilket skete ved henvisning til et hypotetisk element, der faldt uden for AEC-testens parametre. Selv om det var med føje, at Retten i den appellerede dom fastslog, at den omtvistede beslutning ikke påviste konkurrencebegrænsende udelukkelsesvirkninger for perioden fra november 2002 til september 2003, er den generelle konklusion i denne doms præmis 335 urigtig.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">256</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Intel har bestridt realiteten i Kommissionens argumenter.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolens bemærkninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">257</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retten beskrev den faktiske sammenhæng vedrørende de omtvistede rabatter til HP i den appellerede doms præmis 288 og 289. Det fremgår af disse præmisser, at Intel og HP i perioden fra november 2002 til maj 2005 havde indgået to aftaler efter hinanden med henblik på at udstyre stationære computere til virksomheder med x86-CPU’er. Den første af disse aftaler, nemlig HPA1-aftalen, dækkede perioden fra november 2002 til maj 2004, og den anden, nemlig HPA2-aftalen, dækkede perioden fra juni 2004 til maj 2005. Tildelingen af rabatterne fastsat i disse aftaler var undergivet en ikke-skriftlig betingelse om, at HP købte mindst 95% af sit behov for x86-CPU’er fra Intel for at udstyre sine stationære computere til virksomheder. Ifølge den appellerede doms præmis 288, som i denne henseende henviste til 1406. betragtning til den omtvistede beslutning, konkluderede Kommissionen på grundlag af AEC-testen, at disse rabatter kunne have konkurrencebegrænsende udelukkelsesvirkninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">258</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår af den appellerede doms præmis 298, 299, 303 og 321, at denne konklusion var støttet på dels en sammenligning mellem den del, som er åben for konkurrence, og den fornødne del, dels de to forstærkende faktorer. Disse faktorer består for det første i Kommissionens anvendelse af de tal, der var mest gunstige for Intel, og for det andet i den omstændighed, at Intel, hvis HP overførte sine indkøb af x86-CPU’er til AMD, for sin del kunne overføre de omtvistede rabatter, der oprindeligt var tiltænkt HP, til en anden konkurrent til denne virksomhed, såsom Dell.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">259</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår af den appellerede doms præmis 299, at Kommissionen ifølge den omtvistede beslutning havde fastsat HP’s del, der var åben for konkurrence, til 7%.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">260</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den fornødne del er anført i tabel 34, som fremgår af 1334. betragtning til den omtvistede beslutning (herefter »tabel 34«), hvortil den appellerede doms præmis 303 henviser. Det fremgår af den sidste kolonne i denne tabel, at den fornødne del for perioden fra det tredje kvartal i skatteåret 2003 til tredje fjerde kvartal i skatteåret 2006 befandt sig mellem 9,7%, der er den beregnede værdi for det fjerde kvartal i skatteåret 2003, og 18,9%, der er den beregnede værdi for det første kvartal i skatteåret 2005. I 1387. betragtning til den omtvistede beslutning, hvortil den appellerede doms præmis 298 henviser, lagde Kommissionen således til grund, at den fornødne del i hele overtrædelsesperioden var større end den del, som er åben for konkurrence.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">261</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Tabel 35, som fremgår af 1337. betragtning til den omtvistede beslutning, hvortil den appellerede doms præmis 292 henviser, viser ifølge denne betragtning desuden grundlaget for Kommissionens konklusion og er fremlagt således, at den angiveligt omfatter hele den periode, som er dækket af HPA1-aftalen. Denne tabel omtaler en fornøden del på 10,6% for den periode, som er dækket af HPA1-aftalen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">262</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår af den appellerede doms præmis 291, at Intel foreholdt Kommissionen, at den bl.a. havde begået fire fejl, hvoraf den første vedrørte den del, der var åben for konkurrence, den anden vedrørte størrelsen af rabatternes betingede del, den tredje vedrørte den undersøgte overtrædelsesperiode, og den fjerde vedrørte de forstærkende faktorer, der blev taget i betragtning. Retten lod sin analyse omfatte de fejl, som er anført som den tredje og den fjerde.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">263</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med hensyn til den undersøgte overtrædelsesperiode anførte Retten i den appellerede doms præmis 303, at tabel 34 dækkede perioden fra det fjerde kvartal i skatteåret 2003 til det tredje kvartal i skatteåret 2005, således at den ikke indeholdt nogen oplysning om november og december 2002 samt de første tre kvartaler i skatteåret 2003.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">264</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På samme måde fremhævede Retten i den appellerede doms præmis 304, at tallene for HPA1-aftalen i første linje i tabel 35 fremgår af summen eller det matematiske gennemsnit af tallene i de tre første linjer i tabel 34. I denne doms præmis 305 fremlagde Retten de detaljer, der underbyggede denne vurdering, idet den i dommens præmis 306 tilføjede, at Kommissionen ikke havde gjort gældende, at dette matematiske forhold skyldtes en tilfældighed, eller at de forskellige værdier, der var identificeret, ville være identiske for de tre manglende kvartaler samt for de tre følgende kvartaler.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">265</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På denne baggrund fastslog Retten i den appellerede doms præmis 307, at Kommissionen rent faktisk ikke havde taget hensyn til november og december 2002 samt de tre første kvartaler i skatteåret 2003 i de beregninger, som førte til tallene i tabel 35. I samme præmis tilføjede Retten, at beregningen af den fornødne del i HPA1-aftalens varighed, der førte til resultaterne i tabel 34 og 35, således ikke dækkede hele perioden fra november 2002 til maj 2005, for hvilken Kommissionen mente, at den kunne godtgøre en konkurrencebegrænsende udelukkelsesvirkning skabt af de omtvistede rabatter til HP.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">266</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den appellerede doms præmis 308-320 forkastede Retten for det første Kommissionens argumenter om, at resultatet af en beregning på kvartalsmæssigt grundlag ikke i væsentlig grad adskiller sig fra resultatet af den samlede beregning, der angiveligt er blevet foretaget, og for det andet henvisningerne til et bilag til svarskriftet og et bilag til duplikken.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">267</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med hensyn til Kommissionens argumenter om, at AEC-testen indebærer komplekse økonomiske vurderinger, i forhold til hvilke denne institution har en vid skønsmargen, som Retten skulle have respekteret, skal det bemærkes, at Kommissionen foretog en AEC-test med henblik på at godtgøre, at de omtvistede rabatter havde evne til at udelukke en konkurrent, der var lige så effektiv som Intel.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">268</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som generaladvokaten i det væsentlige har anført i punkt 83-85 i forslaget til afgørelse, indebærer beregningen af den fornødne del valg af metoder, som Kommissionen skal foretage således, at den sikrer, at den støtter sine konklusioner på alle de faktisk nøjagtige, pålidelige og sammenhængende oplysninger, som er nødvendige med henblik herpå. I denne forbindelse kunne Kommissionen beslutte at analysere evnen for de omtvistede rabatter til HP til at udelukke en konkurrent, der var lige så effektiv som Intel, på kvartalsmæssigt grundlag for en periode fra november 2002 til maj 2005. Når dette er sagt, skal AEC-testen, når der ikke anvendes andre midler i den omtvistede beslutning til at påvise denne evne, på hensigtsmæssig vis kunne støtte konklusionen om, at disse rabatter har en sådan evne i hele denne periode.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">269</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det første har Kommissionen ikke gjort gældende, at Rettens fastlæggelse af de faktiske omstændigheder, som henhører under dennes suveræne bedømmelse, hvorefter dels tabel 34, der vedrører beregningen af den fornødne del, ikke dækker perioden indtil begyndelsen af det fjerde kvartal i skatteåret 2004, dels tabel 35, der på trods af henvisningen til HPA1-aftalen er behæftet med samme mangel, udspringer af nogen form for urigtig gengivelse af beviserne eller selve den omtvistede beslutning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">270</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet skal mekanismen med ekstrapolering, således som generaladvokaten i det væsentlige har anført i punkt 91 og 92 i forslaget til afgørelse, selv om denne mekanisme ikke er et valg, der principielt er forbudt, for så vidt som den tilsigter at udlede en ukendt oplysning af oplysninger, som i sig selv er kendte, støttes på et indlysende konkret mønster, som defineres og tydeliggøres af den part, der bærer bevisbyrden, i det foreliggende tilfælde Kommissionen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">271</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionen har ikke gjort gældende, og det fremgår heller ikke af den appellerede dom, at denne institution for Retten påberåbte sig, at oplysningerne om perioden efter det tredje kvartal i skatteåret 2003 var repræsentative som begrundelse for at ekstrapolere disse til den del af overtrædelsesperioden, som gik indtil udløbet af dette tredje kvartal, og så meget desto mindre at en sådan repræsentativ karakter fremgår af den omtvistede beslutning. Tværtimod fremgår det af fodnote 1658, der er nævnt i 1337. betragtning til den omtvistede beslutning, hvortil den appellerede doms præmis 292 og 297 henviser, at den undersøgte periode ikke svarer fuldstændigt til varigheden af de omhandlede aftaler, eftersom de af HP fremlagte tal med hensyn til HPA1-aftalen ikke dækker denne aftales varighed i det hele. Denne henvisning udelukker desuden muligheden for at finde, at den omtvistede beslutning indeholder en implicit begrundelse vedrørende den repræsentative karakter af oplysningerne om perioden efter det tredje kvartal i skatteåret 2003, som kunne have begrundet en ekstrapolering. Eftersom Kommissionen ikke har anfægtet konstateringen i den appellerede doms præmis 306, som er beskrevet i nærværende doms præmis 264, skal det i øvrigt fastslås, at Retten ikke begik en retlig fejl ved i den appellerede doms præmis 307 at fastslå, at Kommissionen rent faktisk ikke havde taget hensyn til november og december 2002 samt de tre første kvartaler i skatteåret 2003.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">272</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det tredje undersøgte Retten i den appellerede doms præmis 318 for fuldstændighedens skyld de beregninger, som Kommissionen havde fremlagt i bilaget til duplikken med henblik på at godtgøre, at resultaterne vedrørende HP’s fornødne del ville have været de samme for disse to måneder og de tre manglende kvartaler som resultaterne for de kvartaler, som Kommissionen rent faktisk tog hensyn til. I denne henseende fastslog Retten, at intet forhold godtgør rigtigheden af hypotesen om, at resultaterne vedrørende den fornødne del for sidstnævnte periode ligeledes ville gælde for den perioder, der ikke blev taget hensyn til, fordi de omtvistede rabatter var stabile i den periode, der var omfattet af HPA1-aftalen, idet det så meget desto forholdt sig således, eftersom intet tydede på, at HP’s indkøbsmængde og den gennemsnitlige salgspris havde været identisk i hele overtrædelsesperioden. Kommissionen har blot anført, at størrelsen af de omtvistede rabatter, som HP mistede, er den vigtigste faktor i beregningen af den fornødne del, uden at denne institution imidlertid har gjort gældende, at Rettens ovennævnte vurdering er behæftet med en urigtig gengivelse af beviserne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">273</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med hensyn til Kommissionens argument om, at Intel under den administrative procedure ikke havde anfægtet de perioder, som denne institution anvendte til sine beregninger, skal det bemærkes, at Kommissionen bl.a. skal vurdere den eventuelle eksistens af en strategi, som ved hjælp af loyalitetsrabatter tilsigter at udelukke konkurrenter, der er mindst lige så effektive som den dominerende virksomhed, når denne virksomhed under den administrative procedure på grundlag af beviser gør gældende, at dens adfærd ikke havde evne til at begrænse konkurrencen og navnlig skabe de påtalte konkurrencebegrænsende udelukkelsesvirkninger (jf. dommen i appelsagens præmis 138 og 139).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">274</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger heraf, at Kommissionen med føje kan støtte sin vurdering på de samme forudsætninger og elementer som dem, som den anklagede virksomhed har fremlagt, ligesom den kan foretage sine egne analyser på grundlag af de oplysninger, som den har indhentet under sin undersøgelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">275</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den omstændighed, at Intel under den administrative procedure fremlagde beregninger, som, selv om de var støttet på de af Kommissionen anvendte referenceperioder, ifølge denne virksomhed godtgjorde, at de omtvistede rabatter ikke havde evne til at udelukke en konkurrent, der var lige så effektiv som denne, adskiller sig klart fra en situation, hvor Intel under denne procedure fremlægger oplysninger om en del af overtrædelsesperioden, som virksomheden selv havde ekstrapoleret af en anden del af denne periode, hvilke oplysninger Kommissionen for sin del støttede sig på i klagepunktsmeddelelsen og, eftersom de ikke blev anfægtet, i den omtvistede beslutning. Denne forskel foreligger, uafhængigt af om Intel, som denne virksomhed har anført, under den administrative procedure fremhævede en mangel vedrørende perioden fra november 2002 til juli 2003.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">276</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal i denne forbindelse bemærkes, således som det fremgår af nærværende doms præmis 163, og som Retten anførte i den appellerede doms præmis 300, at ingen EU-retlig bestemmelse pålægger adressaten for en klagepunktsmeddelelse at bestride dens forskellige faktiske eller retlige omstændigheder i løbet af den administrative procedure for ikke at blive afskåret fra at gøre dette senere under den retslige procedure (dom af 1.7.2010, Knauf Gips mod Kommissionen, C-407/08 P, EU:C:2010:389, præmis 89).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">277</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Eftersom Intel under den administrative procedure på grundlag af beviser gjorde gældende, at denne virksomheds adfærd ikke havde haft evne til at begrænse konkurrencen for så vidt angår HP, hvilket således udløste en forpligtelse for Kommissionen til at vurdere, om der eventuelt fandtes en strategi, som tog sigte på at udelukke konkurrenter, der var mindst lige så effektive som Intel, var intet dermed til hinder for ved Retten at anfægte elementerne i denne vurdering vedrørende den omhandlede periode, der indgik i begrundelsen for den omtvistede beslutning. Det følger heraf, at Retten ikke begik en retlig fejl ved at anvendte samme fremgangsmåde i den appellerede doms præmis 300-302.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">278</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionens argument om, at Retten begik en retlig fejl ved at fastslå, at manglen ved AEC-testen for den del af undersøgelsesperioden, som forløb indtil udgangen af det tredje kvartal i skatteåret 2003, behæftede analysen af hele overtrædelsesperioden, der løb fra november 2002 til maj 2005, er støttet på en urigtig læsning af den appellerede doms præmis 335. I denne præmis anførte Retten nemlig, at konklusionen i 1406. betragtning til den omtvistede beslutning om, at de omtvistede rabatter til HP havde haft evne til at skabe konkurrencebegrænsende udelukkelsesvirkninger i perioden fra november 2002 til maj 2005, ikke var godtgjort i tilstrækkelig grad, alene »eftersom [Kommissionen] ikke [havde] godtgjort udelukkelsesvirkninger for perioden fra den 1. november 2002 til den [30]. september 2003«. I den appellerede doms præmis 525 anerkendte Retten således, at denne omstændighed ikke kunne føre til en annullation af den omtvistede beslutning for hele overtrædelsesperioden hvad angår HP. Som det fremgår af samme præmis i denne dom, traf Retten først afgørelse om annullation for hele denne periode, efter at den i nævnte doms præmis 485-520 havde fastslået, at Kommissionen ikke havde foretaget en behørig undersøgelse af de omtvistede rabatters markedsdækning, og at den ikke havde foretaget en korrekt analyse af disse rabatters varighed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">279</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger heraf, at Retten i modsætning til, hvad Kommissionen har gjort gældende, ikke støttede annullationen af den omtvistede beslutning for så vidt angår de omtvistede rabatter til HP på den mangel, som alene påvirkede en del af overtrædelsesperioden.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">280</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionens argument om, at Retten kun undersøgte den forstærkende faktor hvad angår risikoen for overførsel af de omtvistede rabatter, der oprindeligt var tiltænkt HP, til en anden konkurrent til denne virksomhed, og at Retten ikke undersøgte den faktor, som bestod i Kommissionens anvendelse af tal, der var gunstige for Intel, skal ligeledes forkastes. Det er i denne henseende tilstrækkeligt at bemærke, at en »forstærkende faktor«, fordi Kommissionen havde anvendt tal, der var gunstige for Intel, henset til arten af den af Retten konstaterede mangel, som bestod i et fuldstændigt fravær af oplysninger om den første del af overtrædelsesperioden, pr. definition ikke kunne vedrøre denne del. Retten var således ikke forpligtet til at foretage en særlig analyse af denne faktor.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">281</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med hensyn til Kommissionens argument om, at Retten i virkeligheden krævede, at denne institution gik videre end en vurdering af de omtvistede rabatters evne til at udelukke en konkurrent, der var lige så effektiv som Intel, og skulle opgøre de udelukkelsesvirkninger, som en forstærkende faktor skabte, fremgår det af den appellerede doms præmis 328 og 329, at den begrundelsesmangel, som Retten fastslog i denne doms præmis 331, i det væsentlige vedrører muligheden for, at den forstærkende faktor, som består i en overførsel af de omtvistede rabatter, der oprindelig var tiltænkt HP, til en af denne virksomheds konkurrenter, gør det muligt at forkaste alle Intels argumenter vedrørende AEC-testen og afhjælpe enhver fejl, som den omtvistede beslutning måtte indeholde i denne henseende.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">282</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende anførte Retten i den appellerede doms præmis 330, at Kommissionens argument i retsmødet om, at HP kun havde afvist AMD’s tilbud om at levere virksomheden 1 mio. x86-CPU’er gratis på grund af de følger, som en accept heraf ville have haft på dens forhold til Intel, blot var en ikke-underbygget antagelse, som ikke kunne afhjælpe den omtvistede beslutnings manglende begrundelse med hensyn til indvirkningen af den forstærkende faktor, som bestod i en overførsel af de rabatter, der oprindeligt blev indrømmet HP, til en af denne virksomheds konkurrenter, på Kommissionens konklusioner i medfør af AEC-testen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">283</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne forbindelse fremgår det af den appellerede doms præmis 321, sammenholdt med denne doms præmis 334 og 335, at Retten undersøgte, om 1390.-1395. betragtning til den omtvistede beslutning, som vedrørte de forstærkende faktorer, indeholdt en begrundelse, som gjorde det muligt at afhjælpe fraværet af oplysninger, der understøttede beregningen af HP’s fornødne del for de to måneder og de tre kvartaler, for hvilke AEC-testen var mangelfuld.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">284</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal i denne henseende bemærkes, at de omtvistede rabatters evne til at udelukke en konkurrent, der var lige så effektiv som Intel, blev vurderet ved en sammenligning inden for rammerne af AEC-testen af den fornødne del og HP’s del, der var åben for konkurrence. Denne sammenligning er for sin del støttet på en beregning, som tager hensyn til de omtvistede rabatter, der fortabes, hvis de eksklusivitetsbetingelser, som de er støttet på, ikke overholdes, på HP’s indkøbsmængde samt på Intels gennemsnitspris og gennemsnitlige bortfaldsomkostninger. Som det fremgår af 1393. og 1394. betragtning til den omtvistede beslutning, hvortil der henvises i den appellerede doms præmis 321, er den eventuelle overførsel af disse rabatter til en af HP’s konkurrenter et parameter, der kan opgøres, som er fremført under kontakterne mellem HP og AMD, og som bl.a. kan påvirke den virkning, som skabes ved nævnte rabatters fortabelse, der blev taget i betragtning med henblik på beregningen af den fornødne del. På samme måde anførte Kommissionen i 1285. betragtning til den omtvistede beslutning, som denne institution har påberåbt sig til støtte for dette led i det fjerde anbringende, at beregningen i den omtvistede beslutning af den fornødne del for så vidt angår HP »er støttet på hypotesen om, at de rabatter, der kan fortabes, ikke overføres til [HP’s] konkurrenter«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">285</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I lighed med, hvad Retten anførte i den appellerede doms præmis 328 og 329, skulle Kommissionen, såfremt den ville støtte sig på den eventuelle overførsel af de omtvistede rabatter, som var indrømmet HP, til en af denne virksomheds konkurrenter, med henblik på beregningen af disse rabatters evne til at udelukke en konkurrent, der var lige så effektiv som Intel, uafhængigt af manglerne i AEC-testen have angivet et ræsonnement, der viste den indvirkning, som denne overførsel ville have haft på en af de faktorer, der underbyggede beregningen af den fornødne del.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">286</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Rettens analyse er ikke mindre velbegrundet, såfremt 1285. betragtning til den omtvistede beslutning, således som Kommissionen har gjort gældende til støtte for dette led i det fjerde anbringende, skal forstås således, at parametrene i beregningen af den fornødne del for så vidt angår HP udelukker en hensyntagen til den eventuelle overførsel af de omtvistede rabatter, som denne virksomhed blev indrømmet, til en eller flere af virksomhedens konkurrenter. Selv om en sådan overførsel ikke indgår i parametrene for denne beregning, kan den nemlig kun skærpe den konkurrencebegrænsende udelukkelses indvirkning, således som Kommissionen anførte i 1392. betragtning til den omtvistede beslutning. Som det fremgår af nærværende doms præmis 267-280, begik Retten ikke en retlig fejl ved at fastslå, at Kommissionen ikke havde påvist de omtvistede rabatters konkurrencebegrænsende udelukkelsesvirkning for to måneder og tre kvartaler, som indgik i overtrædelsesperioden, hvorfor en skærpelse af en eventuel konkurrencebegrænsende udelukkelses indvirkning for denne periode ikke kan tages i betragtning, idet der ikke foreligger en specifik begrundelse herfor.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">287</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger heraf, at Retten i modsætning til, hvad Kommissionen har gjort gældende, ikke implicit krævede, at denne institution gik videre end en vurdering af de omtvistede rabatters evne til at udelukke en konkurrent, der var lige så effektiv som Intel, eller at den skulle opgøre udelukkelsesvirkningerne. Retten konstaterede blot, at med henblik på at fastslå, at en forstærkende faktor som den af Kommissionen anførte er egnet til at gøre det muligt at forkaste alle Intels argumenter vedrørende beregningerne foretaget med henblik på AEC-testen og afhjælpe de fejl, som denne test er behæftet med, skal de oplysninger, der gør det muligt at se denne egnethed, ligesom hovedelementerne i disse beregninger, fremgå af begrundelsen i den beslutning, hvorved overtrædelsen konstateres.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">288</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset til ovenstående betragtninger skal det fjerde anbringendes første led forkastes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det andet led om en tilsidesættelse af Kommissionens ret til forsvar i forbindelse med undersøgelsen af AEC-testen for så vidt angår HP</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Parternes argumenter</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">289</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionen har gjort gældende, at Retten i den appellerede doms præmis 316 og 317 afviste at tage hensyn til visse oplysninger, som var fremlagt under sagens behandling. Disse oplysninger godtgør, at selv om Intels nye argument om referenceperioden for AEC-testen blev taget til følge, ville dette ikke gøre resultatet af denne test behæftet med en mangel. Af de samme grunde som dem, der er fremført til støtte for det andet anbringende, udgør Rettens afslag på at undersøge forkastelsen af Intels argumenter en tilsidesættelse af Kommissionens ret til forsvar.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">290</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Intel har bestridt realiteten ved dette led i det fjerde anbringende.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolens bemærkninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">291</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal bemærkes, at eftersom Kommissionen, henset til de argumenter og beviser, som Intel fremlagde under den administrative procedure, skulle undersøge, om virksomheden havde gennemført en strategi, der tog sigte på at udelukke konkurrenter, der var lige så effektive som denne virksomhed, påhvilede det denne institution i den omtvistede beslutning at godtgøre, at den pågældende strategi havde en sådan evne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">292</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I det foreliggende tilfælde fremgår det af den appellerede doms præmis 316 og 317, at Kommissionen for Retten for første gang i et dokument, der var fremlagt som bilag til duplikken, påberåbte sig en supplerende beregning, der omfattede det andet og det tredje kvartal i skatteåret 2003.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">293</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som det fremgår af nærværende doms præmis 163, begik Retten ikke en fejl ved at afvise at tage hensyn til disse supplerende beregninger, som Kommissionen for første gang fremlagde i et bilag til duplikken, hvilket gælder så meget desto mere, eftersom denne institution ikke begrundede den sene fremlæggelse heraf i første instans, som det kræves i medfør af artikel 85, stk. 2, i Rettens procesreglement.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">294</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger heraf, at det fjerde anbringendes andet led – og hermed dette anbringende i sin helhed – skal forkastes som ugrundet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det femte anbringende om en urigtig fortolkning af AEC-testen og af artikel 102 TEUF, en urigtig gengivelse af beviserne og en tilsidesættelse af Kommissionens ret til forsvar i forbindelse med undersøgelsen af AEC-testen for så vidt angår Lenovo</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Parternes argumenter</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">295</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionen har anført, at Retten i sin undersøgelse af AEC-testen for så vidt angår Lenovo rettede opmærksomheden mod værdien af de to fordele i naturalier, som denne virksomhed havde modtaget som rabatter til gengæld for eksklusiv forsyning hos Intel, for tabet af hvilke en konkurrent, der var lige så effektiv som sidstnævnte, skulle have ydet Lenovo en kompensation. Det drejer sig for det første om udvidelsen af Intels standardgaranti på et år og for det andet om en bedre udnyttelse af Intels distributionsplatform i Shenzhen (Kina). I denne henseende har Kommissionen gjort gældende, at Retten i den appellerede doms præmis 436-439 tilsidesatte AEC-testens art, hvilket indebar en urigtig definition af en konkurrent, der er »lige så effektiv« som Intel, og i sidste ende en tilsidesættelse af artikel 102 TEUF.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">296</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det første kvalificerede Retten i den appellerede doms præmis 454 endvidere ikke de urigtige skøn, der var konstateret i de foregående præmisser i denne dom, som »åbenbare«. Henset til de metodologiske valg, som en AEC-test kræver, kan alene »åbenbart« urigtige skøn give anledning til annullation af en beslutning, der støttes på en sådan test.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">297</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet tilsidesatte Retten ved at støtte sig på Intels samlede omkostninger, herunder de omkostninger, som denne virksomhed afholdt med henblik på at stille en distributionsplatform til rådighed for Lenovo, og ikke alene omkostningerne til fremstilling af CPU’er, den omstændighed, at det med hensyn til artikel 102 TEUF i sidste ende skal afgøres, om der foreligger en konkurrencebegrænsende udelukkelsesvirkning som følge af de omtvistede rabatter, der ligeledes anvendes på den del, som ikke er åben for konkurrence, som er væsentligt større end den del, der er åben for konkurrence. Der skulle følgelig have været lagt vægt på spørgsmålet om, hvorvidt en konkurrent, der var lige så effektiv som Intel, kunne erobre en del, som er åben for konkurrence, for en OEM’s behov, selv om den pågældende drev virksomhed i mere begrænset omfang end Intel.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">298</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Der skulle således ikke tages hensyn til omkostningerne ved de omtvistede rabatter for den dominerende virksomhed, men til den fortjeneste, som disse rabatter udgjorde for modtageren, dvs. denne virksomheds kunde. Denne fremgangsmåde, som sikrer, at den dominerende virksomheds stilling ikke er til fordel for denne inden for rammerne af AEC-testen, skulle have været anvendt, uanset om rabatterne ydes i form af udbetalinger eller naturalier. Det fremgår desuden af de beviser, som Intel har fremlagt, at denne virksomhed ikke mente, at omkostningerne til at stille en distributionsplatform til rådighed for Lenovo indgik i de gennemsnitlige bortfaldsomkostninger for en konkurrent, der var lige så effektiv som nævnte virksomhed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">299</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den appellerede doms præmis 438 forkastede Retten under alle omstændigheder med urette Kommissionens fremgangsmåde i den omtvistede beslutning, hvorefter en konkurrent til Intel ikke rådede over en distributionsplatform som den, der blev stillet til rådighed for Lenovo, og at denne konkurrent dermed skulle have tilbudt sidstnævnte en kompensation for tabet af denne fordel i naturalier.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">300</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med hensyn til udvidelsen af standardgarantien tilsidesatte Retten den omstændighed, at Intel fortsat solgte Lenovo en del, som ikke er åben for konkurrence, som var væsentlig større end den del, der er åben for konkurrence, som konkurrenten solgte. Ved at antage, at antallet af fejl i x86-CPU’erne i garantiperioden og omkostningerne til reparation og erstatning heraf ville være identiske, var de samlede omkostninger til opfyldelse af anmodninger om garanti på Intels x86-CPU’er i Lenovos computere meget højere end omkostningerne til anmodninger om garanti vedrørende Lenovos computere med x86-CPU’er fra en konkurrent, der var lige så effektiv som Intel. De to producenters ensartede effektivitetsniveau ændrer dermed ikke ved den omstændighed, at en konkurrent, der er lige så effektiv som Intel, for at overbevise Lenovo om at give afkald på den udvidelse af garantien, som Intel tilbød til gengæld for eksklusivitet, skulle tilbyde x86-CPU’er til en pris, der kompenserede for de omkostninger til anmodninger om garanti, som Lenovo ikke ville kunne vælte over på Intel. Det var således med føje, at Kommissionen som led i sin AEC-test behandlede værdien af udvidelsen af Intels standardgaranti for Lenovo på samme måde som en kontantrabat.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">301</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Subsidiært tilsidesatte Retten Kommissionens ret til forsvar ved at afslå at undersøge de oplysninger, som denne institution havde fremlagt for første gang under sagens behandling som bilag D.39 til duplikken. For så vidt som Retten undersøgte de oplysninger, som Kommissionen havde fremlagt som bilag D.39 til duplikken, der efter denne institutions opfattelse viser, at Intel havde skønnet omkostningerne til fordelene i naturalier til 47 mio. USD, begrundede den ikke, at den i den appellerede doms præmis 452 afslog at tage hensyn til et dokument med titlen »Intel Chart entitled 2006 v. 2007 Trend«, hvoraf fremgår, at omkostningerne til udvidelsen af standardgarantien udgjorde 23 mio. USD for Intel. For så vidt som Retten ikke tog hensyn til dette dokument med den begrundelse, at det kunne have til formål at præsentere Intels tilbud fordelagtigt under forhandlingerne med Lenovo, udgør denne begrundelse en urigtig gengivelse af det pågældende dokument, da dokumentet havde påtegningen »Intel confidentiel«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">302</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Intel har bestridt realiteten ved det femte anbringende.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolens bemærkninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">303</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den appellerede doms præmis 98 anførte Retten, at Intel og Lenovo havde indgået en hensigtserklæring, Memorandum of Understanding af 2007 (herefter »MoU 2007«), som var underlagt en ikke-nedskrevet eksklusivitetsbetingelse. I denne doms præmis 415 henviste Retten til 1461. betragtning til den omtvistede beslutning, hvor Kommissionen lagde til grund, at størrelsen af de omtvistede rabatter til Lenovo var anført i MoU 2007, som foreskrev et økonomisk tilskud på 180 mio. USD i 2007 i form af kvartalsmæssige betalinger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">304</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den appellerede doms præmis 417 henviste Retten til 1463. betragtning til den omtvistede beslutning, som omtalte Intels argument om, at alene beløbet 138 mio. USD var relevant for at vurdere rabatternes størrelse. I denne doms præmis 417 forklarede Retten således, at ud af et økonomisk tilskud til Lenovo på 180 mio. USD, som var foreskrevet i MoU 2007, var alene 135 mio. USD blevet udbetalt. Resten af dette tilskud blev indrømmet i form af fordele i naturalier, nemlig en udvidelse af Intels standardgaranti på et år og et tilbud om en bedre udnyttelse af en Intels distributionsplatform i Kina. Kommissionen fremhævede, at Intel havde anført, at selv om disse to ikke-monetære bidrag til Lenovo udgjorde henholdsvis 20 og 24 mio. USD, var Intels omkostninger hertil klart lavere, nemlig henholdsvis 1,7 og 1,3 mio. USD. Intel havde gjort gældende, at disse elementer med henblik på at afgøre, om en konkurrent var lige så effektiv, ikke skulle vurderes på grundlag af deres værdi for Lenovo, men deres økonomiske omkostninger for Intel. Intel nåede til beløbet 138 mio. USD ved at lægge disse omkostninger på 1,7 og 1,3 mio. USD til det økonomiske tilskud, altså 135 mio. USD.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">305</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den appellerede doms præmis 420 og 421 anførte Retten, at Kommissionen i 1466. og 1467. betragtning til den omtvistede beslutning afviste Intels sidstnævnte argument med den begrundelse, at AEC-testen kræver, at den pris undersøges, til hvilken en lige så effektiv, men ikke dominerende konkurrent skulle have tilbudt sine varer til kunderne for at kompensere for tabet af de betingede fordele, som den dominerende virksomhed indrømmede, hvilket tab var en følge af denne kundes overførsel af den del af sine indkøbsbehov, der var åben for konkurrence, fra den dominerende virksomhed til denne hypotetiske, lige så effektive konkurrent. Kommissionen havde heraf udledt, at kundens tab skulle vurderes, eftersom det var dette tab, som en lige så effektiv konkurrent skulle kompensere, og ikke den dominerende virksomheds økonomiske omkostninger, såfremt disse to tal var forskellige.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">306</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den appellerede doms præmis 433-439 fastslog Retten, at den af Kommissionen anvendte metode til at vurdere størrelsen af de omtvistede rabatter til Lenovo var støttet på et postulat, der var i strid med grundlaget for AEC-testen, således som det var anført i 1003. og 1004. betragtning til den omtvistede beslutning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">307</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende fremhævede Retten i den appellerede doms præmis 434, at AEC-testen ifølge 1003. betragtning til den omtvistede beslutning har til formål at undersøge, om Intel, henset til sine egne omkostninger og til de omtvistede rabatters virkning, selv ville kunne få adgang til markedet i mere begrænset omfang uden at lide tab. I denne doms præmis 435 fremhævede Retten således, at AEC-testen som anført i 1004. betragtning til denne beslutning er en rent hypotetisk øvelse, for så vidt som det skal afgøres, om adgangen til markedet for en konkurrent, som er lige så effektiv som Intel med hensyn til produktion og levering af x86-CPU’er til en værdi svarende til den, Intel giver sine kunder, men som ikke har et lige så bredt afsætningsgrundlag som Intel, afskærmes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">308</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal endvidere bemærkes, som Retten anførte i den appellerede doms præmis 154, 157 og 158, der er gengivet i nærværende doms præmis 43, at AEC-testen, som den er blevet anvendt i det foreliggende tilfælde, fastsætter »den effektive pris«, dvs. den pris, til hvilken en konkurrent, der er lige så effektiv som Intel, skulle have tilbudt sine x86-CPU’er for at kompensere en OEM for tabet af en hvilken som helst form for eksklusivitetsbetaling, som Intel ville havde ydet denne, idet denne effektive pris derefter skal sammenlignes med »den acceptable størrelse af Intels omkostninger«, dvs. de gennemsnitlige bortfaldsomkostninger. En ordning med eksklusivitetsbetalinger kan udelukke konkurrenter, der er lige så effektive som Intel, når den effektive pris er lavere end Intels gennemsnitlige bortfaldsomkostninger. Som det i øvrigt er anført i nærværende doms præmis 44, afgøres AEC-testens positive eller negative resultat i sidste ende ved en sammenligning mellem den del, der er åben for konkurrence, og den fornødne del, idet sidstnævnte er den andel af Intels kundes behov, som en konkurrent, der er lige så effektiv som denne virksomhed, skal erobre for at kunne få adgang til markedet uden at lide tab.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">309</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår i denne henseende af den appellerede doms præmis 412, som henviste til 1457.-1508. betragtning til den omtvistede beslutning, at omfanget og arten af de omtvistede rabatter til Lenovo er faktorer, der tages i betragtning ved beregningen af den fornødne del. Når disse rabatter ydes kontant, er deres objektive værdi identisk for såvel Intel som modtageren heraf. Når de selv delvist ydes i naturalier, skal deres værdi derimod vurderes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">310</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal i denne forbindelse bemærkes, at en konkurrent, der er lige så effektiv som Intel, ganske rigtigt skal tilbyde sine varer til en pris, der kompenserer for tabet af de betingede fordele, som indrømmes af den dominerende virksomhed. Denne kompensation skal imidlertid ikke nødvendigvis ske i form af en kontantydelse af samme værdi som kompensationen i naturalier til den pågældende kunde. Den kan også bestå i en ydelse i naturalier af tilsvarende værdi som den, som kunden taber efter beslutningen om at foretage indkøb for den del, der er åben for konkurrence, hos konkurrenten til den dominerende virksomhed. Det er i dette tilfælde ligeledes uden betydning, at denne ydelse efter den begunstigede kundes subjektive opfattelse kan have en værdi, der adskiller sig fra de omkostninger, som en konkurrent, der er lige så effektiv som den dominerende virksomhed, skulle have afholdt for at indrømme denne kunde ydelsen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">311</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I overensstemmelse med grundlaget for AEC-testen skal en rabat, der indrømmes som en ydelse i naturalier, følgelig vurderes under hensyntagen til en hypotetisk konkurrent, som har en omkostningsstruktur, der svarer til en dominerende virksomheds omkostningsstruktur (jf. i denne retning dom af 14.10.2010, Deutsche Telekom mod Kommissionen, C-280/08 P, EU:C:2010:603, præmis 198, og af 19.1.2023, Unilever Italia Mkt. Operations, C-680/20, EU:C:2023:33, præmis 59).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">312</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">En sådan fremgangsmåde er så meget desto mere begrundet, eftersom den, som Retten med føje anførte i den appellerede doms præmis 190, ligeledes er i overensstemmelse med det almindelige retssikkerhedsprincip. Den omstændighed, at virksomheden med en dominerende stillings omkostninger er taget i betragtning, giver nemlig denne virksomhed mulighed for at vurdere, under hensyn til den særlige forpligtelse, der påhviler denne i medfør af artikel 102 TEUF, om dens egen adfærd var lovlig, eftersom den kender sine egne omkostninger (jf. i denne retning dom af 14.10.2010, Deutsche Telekom mod Kommissionen, C-280/08 P, EU:C:2010:603, præmis 202).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">313</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Når dette er sagt, kan det, således som generaladvokaten har anført i punkt 160 og 165 i forslaget til afgørelse, ikke udelukkes, at omkostningerne til ydelsen i naturalier kan kræve en vis justering, som gør det muligt at tage hensyn til den omstændighed, at en lige så effektiv konkurrent ikke indtager en dominerende stilling. En sådan justering kan vise sig nødvendig, når omkostningerne for en konkurrent, der er lige så effektiv som den dominerende virksomhed, påvirkes som følge af den omstændighed, at førstnævnte alene opfylder kundernes del, som er åben for konkurrence, som er mindre betydelig end disse kunders del, som ikke er åben for konkurrence, der leveres af denne virksomhed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">314</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger heraf, som generaladvokaten har anført i punkt 155 i forslaget til afgørelse, at Retten ikke satte sin egen vurdering i stedet for Kommissionens, men at den påviste en iboende uoverensstemmelse i AEC-testen, således som Kommissionen havde anvendt denne test i det foreliggende tilfælde, idet den i den appellerede doms præmis 437 og 438 fastslog, at denne institution ikke havde foretaget et ræsonnement under hensyntagen til, at en hypotetisk konkurrent ville kunne sælge x86-CPU’er til Lenovo, samtidig med at denne konkurrent tilbød virksomheden fordele i naturalier på samme vilkår som Intel, og i denne doms præmis 439, at Kommissionen dermed havde taget udgangspunkt i et postulat, der var i strid med det grundlag for AEC-testen, som var anført i den omtvistede beslutning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">315</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som Retten i øvrigt anførte i den appellerede doms præmis 441, uden at Kommissionen har bestridt dette i forbindelse med appellen, besvarede den omtvistede beslutning hverken spørgsmålet om, hvilke omkostninger en konkurrent, der var lige så effektiv som Intel, ville have haft, hvis denne skulle have givet adgang til en distributionsplatform eller have omdannet sin egen, allerede eksisterende platform, således at den blev udvidet til fordel for en OEM, ligesom Intel tilbød Lenovo, eller spørgsmålet om, hvilke omkostninger en udvidelse af garantien ville være forbundet med.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">316</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår af den appellerede doms præmis 428, at Kommissionen for første gang fremlagde en sådan analyse i bilag D.39 til duplikken. For det første går denne analyse imidlertid ud over rammerne for tvisten, som er fastlagt ved begrundelsen for den omtvistede beslutning, hvorfor Retten, som den anførte i den appellerede doms præmis 443 og 444, ikke kunne tage hensyn hertil.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">317</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende skal Kommissionens subsidiære klagepunkt om en tilsidesættelse af retten til forsvar (jf. nærværende doms præmis 301) forkastes af de grunde, der er anført i denne doms præmis 164-167, hvoraf fremgår, at Retten hverken begik en retlig fejl eller tilsidesatte Kommissionens ret til forsvar ved i den appellerede doms præmis 444 at anføre, at den ikke kunne tage hensyn til de oplysninger, som blev fremlagt for første gang i et bilag til duplikken, uden at sætte sin egen begrundelse i stedet for Kommissionens begrundelse, der fremgår af den omtvistede beslutning, og herved gå ud over de rammer, der er fastlagt ved begrundelsen for denne beslutning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">318</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet undersøgte Retten i den appellerede doms præmis 448 for fuldstændighedens skyld analysen i bilag D.39 til duplikken og forkastede denne med den begrundelse, at de omkostninger, som en konkurrent, der er lige så effektiv som Intel, som har en distributionsplatform i Kina, skulle afholde, efter denne institutions opfattelse adskiller sig fra værdien for Lenovo af de ydelser i naturalier, som Kommissionen tog hensyn til med henblik på AEC-testen. Kommissionen har under alle omstændigheder ikke gjort gældende, at denne vurdering, som Retten foretog for fuldstændighedens skyld, er behæftet med nogen form for urigtig gengivelse af beviserne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">319</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På samme måde skal Kommissionens argument om, at Retten i den appellerede doms præmis 452, hvori den undersøgte bevisværdien af dokumentet med titlen »Intel Chart entitled 2006 v. 2007 Trend«, som denne institution havde fremlagt for første gang som bilag D.41 til duplikken, havde set bort fra Intels omkostninger skabt ved udvidelsen af standardgarantien, som den fremgik af dette dokument, og accepterede de mindre omkostninger, der var beregnet ved den supplerende Shapiro-Hayes-rapport, forkastes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">320</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som det fremgår af ordene »[s]elv hvis«, der indleder den appellerede doms præmis 451, undersøgte Retten nemlig nævnte dokuments bevisværdi for fuldstændighedens skyld. Kommissionen har ikke anfægtet Rettens principale konstatering i denne doms præmis 450, hvorefter oplysningerne i dette dokument ikke var omtalt i den omtvistede beslutning. På denne baggrund er Kommissionens argument irrelevant.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">321</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger af det ovenstående, at det femte anbringende skal forkastes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det sjette anbringende om en urigtig vurdering af de konsekvenser, der skal drages af de fejl, der er konstateret i forbindelse med AEC-testen</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Parternes argumenter</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">322</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionen har fremsat det sjette anbringende subsidiært, såfremt Domstolen måtte forkaste de øvrige anbringender, der er fremsat til støtte for appellen. I denne forbindelse har Kommissionen gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl for så vidt angår de konsekvenser, der skal udledes af for det første de fejl, der blev konstateret med hensyn til AEC-testen, og for det andet begrebet en konkurrent, der er lige så effektiv som Intel, således som dette fremgår af dommen i appelsagen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">323</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det første indebærer konstateringen af, at AEC-testen er behæftet med fejl, navnlig ikke, at Intel bestod denne test, og at de omtvistede rabatter ikke havde evne til at udelukke konkurrencen, men alene at Kommissionen i den omtvistede beslutning ikke havde bevist, at Intel ikke opfyldte nævnte test. I denne henseende har Kommissionen ved at henvise til de vigtigste bemærkninger til hjemvisningen, som bl.a. er støttet på 1037. og 1038. betragtning til denne beslutning, anført, at den »acceptable størrelse af Intels omkostninger«, som blev lagt til grund i nævnte beslutning, er de gennemsnitlige bortfaldsomkostninger, som er et omkostningskriterium, som er påpasseligt og gunstigt for Intel, eftersom dette kriterium udelukker de betydelige faste og nødvendige omkostninger, som en konkurrent til denne virksomhed skal påtage sig for at kunne være bæredygtig på lang sigt. Den omstændighed, at Intel ikke opfyldte AEC-testen under hensyn til de gennemsnitlige bortfaldsomkostninger, er således blot en omstændighed blandt flere, der skal tages i betragtning som led i den samlede vurdering, der er nødvendig for at besvare spørgsmålet om, hvorvidt de omtvistede rabatter havde evne til at udelukke konkurrencen. Forbundsrepublikken Tyskland har tilføjet, at eksklusivitetsaftaler under visse omstændigheder som de i nærværende sag omhandlede kan gøre forretningspartnerne mere tilbageholdende med at acceptere tilsvarende tilbud fra deres leverandørs konkurrenter som følge af den påtagne forpligtelse og afhængigheden i forhold til de købte produkters del, som ikke er åben for konkurrence.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">324</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retten gengav således det argument, som Kommissionen fremførte i sine bemærkninger til hjemvisningen, urigtigt ved i den appellerede doms præmis 518 og 519 at fastslå, at den blotte henvisning til varigheden af Intels gennemførelse af de omtvistede rabatter og tidsplanen for dem på trods af de konklusioner, der kunne udledes af AEC-testen, ikke i sig selv var tilstrækkelig til at underbygge de endelige konklusioner om de herved skabte udelukkelsesvirkninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">325</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger heraf, at Rettens konklusion i den appellerede doms præmis 526 og 527 om, at Kommissionen ikke havde godtgjort, at de omtvistede rabatter og betalinger havde haft evnen eller havde været egnet til at føre til konkurrencebegrænsende udelukkelsesvirkninger, er behæftet med en retlig fejl. Inden den nåede til denne konklusion, skulle Retten som led i en samlet vurdering af omstændighederne i sagen have undersøgt, om AEC-testen var en særligt afgørende faktor i den omtvistede beslutning, og om de fejl, der var konstateret i denne test, var tilstrækkeligt betydelige til at føre til en annullation af denne beslutning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">326</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet udgør denne konklusion en tilsidesættelse af den omstændighed, at begrebet »lige så effektiv konkurrent« ikke alene støttes på betragtninger vedrørende priser og omkostninger. Det fremgår i denne henseende af dommen i appelsagens præmis 139, at spørgsmålet om, hvorvidt de omtvistede rabatter havde evne til at udelukke en konkurrent, der var lige så effektiv som Intel, ligeledes afhænger af parametre såsom det valg og den kvalitet og innovation, som denne konkurrents produkter vidner om. Det fremgår af den appellerede doms præmis 116-122 og 134, at Retten undlod at tage hensyn til disse kriterier, selv om de er relevante for begrebet »effektiv konkurrent«, som AMD kunne være, idet denne virksomheds produkter er både innovative og velfungerende og dermed tiltrækkende for OEM’erne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">327</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Intel har bestridt realiteten ved denne argumentation.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolens bemærkninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">328</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I første række skal det bemærkes, at det tilkommer Kommissionen at føre bevis for de fastslåede overtrædelser og at fremlægge beviser, der i tilstrækkelig grad godtgør, at de omstændigheder, som udgør overtrædelsen, faktisk foreligger (jf. i denne retning dom af 6.1.2004, BAI og Kommissionen mod Bayer, C-2/01 P og C-3/01 P, EU:C:2004:2, præmis 62, og af 16.2.2017, Hansen &amp; Rosenthal og H&amp;R Wax Company Vertrieb mod Kommissionen, C-90/15 P, EU:C:2017:123, præmis 26).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">329</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Disse omstændigheder, som udgør overtrædelsen, skal fremgå af begrundelsen for den retsakt, hvorved overtrædelsen fastslås, idet Unionens retsinstanser, som det er bemærket i nærværende doms præmis 138 og 163, ikke kan ændre disse ved som led i den legalitetskontrol, der er fastsat i artikel 263 TEUF, at sætte deres egen begrundelse i stedet for den, udstederen af den omhandlede retsakt har angivet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">330</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I anden række fremgår det af nærværende doms præmis 175-181, at selv om en dominerende virksomheds tildeling af loyalitetsrabatter kan udgøre en overtrædelse af artikel 102 TEUF, medfører den omstændighed, at denne virksomhed på grundlag af beviser under den administrative procedure gør gældende, at dens adfærd ikke havde evne til at begrænse konkurrencen og navnlig skabe de påtalte udelukkelsesvirkninger, at Kommissionen har pligt til at foretage en analyse med henblik på at afgøre, om denne evne foreligger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">331</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I dette tilfælde er Kommissionen, eftersom påvisningen af en aktuel eller potentiel konkurrencebegrænsning skal vurderes under hensyntagen til samtlige relevante faktuelle omstændigheder, således som det fremgår af dommen i appelsagens præmis 137-139, ikke blot forpligtet til at undersøge dels betydningen af virksomhedens dominerende stilling på det relevante marked, dels de omtvistede rabatters markedsdækning samt betingelserne og reglerne for tildeling af disse rabatter, disses varighed og størrelse, men skal ligeledes vurdere eksistensen af en eventuel strategi, der har til formål at udelukke de konkurrenter, der er mindst lige så effektive som denne virksomhed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">332</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På baggrund af denne analyse skal Kommissionen for i dette tilfælde at opfylde sin forpligtelse, der er beskrevet i nærværende doms præmis 328 og 329, i begrundelsen for den beslutning, som den har vedtaget efter sin undersøgelse, godtgøre, at den påtalte adfærd udgør misbrug af dominerende stilling som omhandlet i artikel 102 TEUF.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">333</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I tredje række fremgår det af dommen i appelsagens præmis 142, 143, 147 og 149 samt af bl.a. den appellerede doms præmis 30, 31, 152-158, 175, 283, 285, 286, 297-299, 339, 412, 413, 457 og 466-468, at Kommissionen ved hjælp af AEC-testen, der tilsigter at fastlægge den pris, som en konkurrent, der er lige så effektiv som Intel, skulle have tilbudt sine x86-CPU’er til for at »kompensere« en OEM for tabet af de omtvistede rabatter, i den omtvistede beslutning begrundede de omtvistede rabatters evne til at udelukke en sådan konkurrent og til herved at begrænse konkurrencen i forhold til OEM’erne og MSH på en måde, som er forbudt ved artikel 102 TEUF.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">334</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som det i øvrigt fremgår af dommen i appelsagens præmis 147 og 149, var det i forhold til den omstændighed, at Kommissionen havde foretaget en AEC-test, at Domstolen hjemviste sagen til Retten, med henblik på at denne undersøgte de omtvistede rabatters evne til at begrænse konkurrencen i lyset af de af Intel fremførte argumenter for at påberåbe sig de angivelige fejl, som Kommissionen havde begået i forbindelse med nævnte test. Som Retten anførte i den appellerede doms præmis 523, konkluderede Kommissionen i lyset af resultaterne af denne test, at Intels omtvistede rabatter og betalinger havde evne til eller var egnede til at have konkurrencebegrænsende udelukkelsesvirkninger, eftersom selv en konkurrent, der var lige så effektiv som denne virksomhed, ville have været hindret i at levere til Dell, HP, NEC og Lenovo til opfyldelse af disses behov for x86-CPU’er eller i at sikre MSH’s salg af computere udstyret med sine x86-CPU’er.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">335</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne forbindelse fremgår det af den appellerede doms præmis 157, at Kommissionen med henblik på AEC-testen tog hensyn til Intels gennemsnitlige bortfaldsomkostninger. Det står fast, at Kommissionen støttede sig på dette omkostningskriterium med den begrundelse, at det forhold, at det var umuligt for en konkurrent, der var lige så effektiv som Intel, henset til at dette kriterium var mere gunstigt for sidstnævnte virksomhed, at dække en sådan omkostning, klart indikerede, at denne konkurrent opgiver sin fortjeneste og oplever tab, når den sælger til de kunder, der er berørt af den dominerende virksomheds adfærd, hvorfor konkurrencen udelukkes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">336</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I fjerde række fremgår det af den appellerede doms præmis 485, 493-495, 509 og 510, at Kommissionen benyttede et vist antal betragtninger til den omtvistede beslutning til at analysere de omtvistede rabatters markedsdækning samt disses varighed og størrelse, og at flere af betragtningerne vedrørende denne varighed henhører under den del af den omtvistede beslutning, som vedrører AEC-testen. Som det er anført i nærværende doms præmis 62-76, fastslog Retten efter undersøgelsen i den appellerede doms præmis 483-521, hvis særlige elementer ikke er anfægtet i forbindelse med denne appel, at Kommissionen ikke havde foretaget en behørig undersøgelse af de omtvistede rabatters markedsdækning og ikke havde foretaget en korrekt analyse af varigheden af disse rabatter.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">337</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På denne baggrund fastslog Retten i den appellerede doms præmis 524-527, som det er anført i nærværende doms præmis 80-82, at de fejl, som den havde identificeret i AEC-testen, de omtvistede rabatters markedsdækning og varigheden af disses anvendelse begrundede en annullation af den omtvistede beslutnings artikel 1, litra a)-e).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">338</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset til ovenstående vurderinger påhvilede det ikke Retten, inden den annullerede den omtvistede beslutning delvist, at undersøge, om de omtvistede rabatter havde evne til at udelukke en konkurrent, der var lige så effektiv som Intel, ved med henblik på denne undersøgelse at støtte sig på andre elementer end dem, som Kommissionen havde støttet sig på for at påvise denne evne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">339</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det påhvilede navnlig ikke Retten at undersøge, om en sådan evne kunne påvises med et ræsonnement uden de af denne konstaterede fejl, for så vidt som et sådant ræsonnement ikke var anført i den omtvistede beslutning på en sammenhængende måde, der gjorde det muligt at udlede, at denne beslutnings dispositive del kan underbygges uafhængigt af de grunde, som var behæftet med retlige eller faktiske fejl, der gjorde Kommissionens konklusioner ugyldige.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">340</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det første fremgår det i denne henseende af den appellerede doms præmis 133-147, at analysen i den omtvistede beslutning, som skulle godtgøre, at de omtvistede rabatter udgjorde misbrug uafhængigt af Kommissionens konklusioner udledt af AEC-testen, er behæftet med en retlig fejl, for så vidt som den tager udgangspunkt i den antagelse, at de omtvistede rabatter udgjorde misbrug, uanset om de havde evne til at udelukke en konkurrent, der var lige så effektiv som Intel. For det andet har Kommissionen med hensyn til AEC-testen ikke gjort gældende, at denne beslutning indeholder en supplerende undersøgelse, som tager hensyn til et andet omkostningskriterium end de gennemsnitlige bortfaldsomkostninger, eller at den i nævnte beslutning godtgjorde, at den påtalte adfærd ligeledes indeholdt andre bestanddele, som uafhængigt af de konklusioner, der skulle udledes af AEC-testen, kunne skabe en konkurrencebegrænsende udelukkelsesvirkning, som Intel forfulgte ved at udnytte den del, der ikke var åben for konkurrence.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">341</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På denne baggrund begik Retten ikke en retlig fejl ved i den appellerede doms præmis 518 og 519 at fastslå, at den blotte henvisning til varigheden af Intels gennemførelse af de omtvistede rabatter og tidsplanen herfor på trods af de konklusioner, der kan udledes af AEC-testen, ikke i sig selv var tilstrækkelig til at underbygge de endelige konklusioner om de herved skabte konkurrencebegrænsende udelukkelsesvirkninger. Denne betragtning fremstår så meget desto mere begrundet i lyset af Rettens konstateringer vedrørende dels de omtvistede rabatters markedsdækning og deres varighed i henholdsvis den appellerede doms præmis 492-500 og 508-515, dels de omtvistede rabatter såsom gennemførelsen i forhold til NEC og MSH, idet de særlige elementer i konstateringerne i denne henseende ikke er anfægtet i forbindelse med denne appel.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">342</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionens argument om, at Retten ikke tog hensyn til den omstændighed, at AMD som følge af sine varers velfungerende innovative og tiltrækkende karakter er en »effektiv« konkurrent som fastlagt i dommen i appelsagen, er i øvrigt uden relevans.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">343</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som det fremgår af den appellerede doms præmis 435, er AEC-analysen nemlig en hypotetisk øvelse, der gør det muligt at fastslå, om en konkurrent, som er lige så effektiv som Intel med hensyn til produktion og levering af x86-CPU’er til en værdi svarende til den, Intel giver sine kunder, men som ikke har et lige så bredt afsætningsgrundlag som Intel, afskærmes fra markedet som følge af de omtvistede rabatter. Det følger heraf, at denne analyse er uafhængig af AMD’s faktiske evne til at forblive på markedet. Den pågældende analyse kan således godtgøre, at de omtvistede rabatter i strid med artikel 102 TEUF havde evne til at udelukke en konkurrent, der antages at være lige så effektiv som Intel med hensyn til omkostninger, valg, kvalitet og innovation, såfremt AMD ikke selv var blevet udelukket, ligesom analysen kan vise, at en sådan evne ikke foreligger, selv om den ene eller anden konkurrent til den dominerende virksomhed har forladt markedet eller er blevet marginaliseret.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">344</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger af det ovenstående, at det sjette anbringende skal forkastes, og at appellen dermed skal forkastes i det hele.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagsomkostninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">345</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I henhold til artikel 184, stk. 2, i Domstolens procesreglement træffer Domstolen afgørelse om sagsomkostningerne, såfremt appellen ikke tages til følge.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">346</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I henhold til procesreglementets artikel 138, stk. 1, der i medfør af samme reglements artikel 184, stk. 1, finder anvendelse i appelsager, pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">347</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Da Intel og ACT har fremlagt påstand om, at Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne, og denne sidstnævnte har tabt sagen, bør det pålægges denne institution at betale sagsomkostningerne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">348</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I henhold til artikel 140, stk. 1, i Domstolens procesreglement, som ifølge dette reglements artikel 184, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse i appelsager, bærer medlemsstater og institutioner, der er indtrådt i en sag, deres egne omkostninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">349</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Eftersom Intel og ACT har nedlagt påstand om, at Forbundsrepublikken Tyskland tilpligtes at betale sagsomkostningerne, bærer denne medlemsstat sine egne omkostninger og betaler de af Intel og ACT afholdte omkostninger i forbindelse med interventionen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C41DispositifIntroduction" id="para-494" title="page-12">
      På grundlag af disse præmisser udtaler og bestemmer Domstolen (Femte Afdeling):
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Appellen forkastes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de af Intel Corporation Inc. og Association for Competitive Technology Inc. afholdte omkostninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">3)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Forbundsrepublikken Tyskland bærer sine egne omkostninger og betaler de af Intel Corporation Inc. og Association for Competitive Technology Inc. afholdte omkostninger i forbindelse med interventionen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <div class="signatures">
<p class="C77Signatures" id="para-498" title="page-12">
<span class="signatory">Underskrifter</span>
</p>
</div>
    <div/>
  <hr class="note"/>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-1" href="#c-1">*</a>
</span>) Processprog: engelsk.</p>
</body>
</html>
