Ifølge EØF-taktatens artikel 54, stk. 3, litra g), udfører Rådet og Kommissionen de opgaver, som er overdraget dem med henblik på gennemførelse af etableringsretten, navnlig ved, i det omfang det er nødvendigt og med det formål at gøre dem lige byrdefulde, at samordne de garantier, som kræves i medlemsstaterne af de i artikel 58, stk. 2, nævnte selskaber (privatretlige selskaber, heri indbefattet kooperative selskaber, samt alle andre juridiske personer, der henhører under den offentlige ret eller privatretten, med undtagelse af selskaber, som ikke arbejder med gevinst for øje) til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser.

Den 18. december 1961 vedtog Rådet en almindelig plan for ophævelse af begrænsningerne i etableringsfriheden inden for Det europæiske økonomiske Fællesskab (EFT spec. udg. IX 7). Ifølge denne plans afsnit VI, skal samordningen af de garantier, der kræves i medlemsstaterne af selskaber for at beskytte såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, i fornødent omfang og med henblik på at gøre dem lige byrdefulde, finde sted inden udløbet af andet år af overgangsperiodens anden etape.

I medfør af disse bestemmelser udstedte Rådet det første direktiv, direktiv 68/151 af 9. marts 1968, og det andet direktiv, direktiv 77/91 af 13. december 1976, om samordning af de garantier, der kræves i medlemsstaterne af de i artikel 58, stk. 2, i traktaten nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, for så vidt angår stiftelsen af aktieselskabet samt bevarelsen af og ændringer i dets kapital, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde (EFT L 26, 1977, s. 1).

Direktiv 77/91 blev meddelt medlemsstaterne den 16. december 1976. Ifølge direktivets artikel 43 skulle medlemsstaterne sætte de nødvendige administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser i kraft for at efterkomme direktivet inden for en frist på to år fra dets meddelselse, dvs. den 16. december 1978, og straks give Kommissionen underretning herom.

Efter at have fastslået, at Irland ikke inden for de fastsatte frister havde vedtaget de foranstaltninger, som var nødvendige for at gennemføre direktivet og i hvert fald ikke havde givet Kommissionen underretning herom, indledte Kommissionen ved skrivelse af 8. januar 1980 en procedure mod nævnte medlemsstat i henhold til traktatens artikel 169.

I denne skrivelse fastslog Kommissionen, at Irland havde undladt at opfylde sine forpligtelser, ved ikke at iværksætte de foranstaltninger, som var nødvendige til at omsætte direktivet til national ret, og opfordrede den irske regering til at fremsætte sine bemærkninger inden for en frist på to måneder.

Ved skrivelse af 24. marts 1980 meddelte Irlands faste repræsentation ved Fællesskaberne Kommissionen, at den nødvendige lovgivning til gennemførelse af direktivet var under forberedelse og at der inden længe ville blive fremsat et lovforslag i Parlamentet, som omfattede bestemmelserne i det første og det andet direktiv.

Den 29. september 1980 fremsatte Kommissionen i medfør af EØF-traktatens artikel 169, stk. 1, en begrundet udtalelse, som blev meddelt den 8. oktober 1980, i hvilken Kommissionen fastslog, at Irland havde tilsidesat en forpligtelse efter traktaten, og hvori Kommissionen opfordrede Irland til, inden for en frist på to måneder efter meddelelesen om den begrundede udtalelse, at træffe de foranstaltninger, som var nødvendige for at gennemføre direktivet.

Ved skrivelse af 21. november 1980 underrettede Irlands faste repræsentation Kommissionen om, at lovforslaget til gennemførelse af de to første direktiver i national ret først kunne forelægges Parlamentet i begyndelsen af 1981, idet proceduren til harmonisering af selskabsretten inden fremsættelse af lovforslag var undergivet flere krav. Desuden var det den grundliggende og ikke så meget den afledte lovgivning, som skulle tilpasses. Endvidere skulle der foretages et større antal vanskelige tekniske ændringer i irsk ret.

Ved stævning, indgivet den 12. juni 1981, har Kommissionen i medfør af EØF-traktatens artikel 169, stk. 2, anlagt sag ved Domstolen med henblik på, at det statueres, at Irland har tilsidesat sine forpligtelser efter traktaten ved at undlade at gennemføre direktiv 77/91.

Skriftvekslingen er foregået forskriftsmæssigt. Kommissionen har givet afkald på replik.

På grundlag af den refererende dommers rapport og efter at have hørt generaladvokaten har Domstolen besluttet at indlede den mundtlige forhandling uden forudgående bevisførelse. Den har dog opfordret den irske regering til at oplyse skriftligt, på hvilken dato lovgivningsproceduren med henblik på gennemførelsen af direktivet blev påbegyndt. Det fremgår af den irske regerings svar, at lovforslaget endnu ikke havde været behandlet i Parlamentetved udgangen af 1981.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande :

Den irske regering har nedlagt følgende påstande:

Kommissionen har anført, at direktiver i henhold til traktatens artikel 189, stk. 3, er bindende med hensyn til det tilsigtede mål for enhver medlemsstat, som de rettes til, men at de overlader det til de nationale myndigheder at bestemme form og midler for gennemførelsen. At direktiverne er bindende indebærer, at medlemsstaterne er forpligtet til at overholde de frister, som er fastsat i direktiverne til vedtagelse af nationale lovbestemmelser med henblik på direktivernes gennemførelse.

Der foreligger et traktatbrud, uanset hvilken national myndighed, den manglende gennemførelse af direktivet kan tilregnes, og uanset om det skyldes en positiv handling eller en undladelse. En medlemsstat kan ikke som begrundelse for at tilsidesætte en forpligtelse påberåbe sig bestemmelser eller praksis i sin nationale retsorden eller andre særlige omstændigheder på nationalt plan.

Disse principper er blevet fastslået ved Domstolens faste praksis.

Det er derfor ubestrideligt, at Irland har undladt at opfylde en forpligtelse efter traktaten, ved ikke inden for de fastsatte frister at vedtage de foranstaltninger, som var nødvendige til gennemførelse af direktiv 77/91.

Den irske regering har anført, at Irland har påbegyndt den fornødne lovgivningsprocedure til at omsætte direktivet til national ret. Dette indebærer imidlertid væsentlige og detaljerede ændringer af den irske selskabslovgivning som indeholdt i Companies Acts 1963-1977. Den ansvarlige minister på området har udfærdiget et resumé af lovforslaget, Companies (Amendment) Bill 1981, som regeringen har vedtaget. Udfærdigelsen af lovforslaget er betroet en Parliamentary Draftsman, som udelukkende arbejder med dette lovforslag. Når udkastet er færdigt, vil det blive forelagt det irske parlament.

Den beføjelse, der ved EØF-traktatens artikel 169 er tillagt Domstolen, bør efter den irske regerings opfattelse udøves under kendskab til alle sagens omstændigheder og med en vis forståelse for de vanskeligheder, som medlemsstaterne kan blive stillet overfor. Søgsmålsadgangen bør benyttes med varsomhed, navnlig når medlemsstaterne klart har tilkendegivet, at de har gjort alt, hvad der stod i deres magt for at gennemføre de nødvendige lovændringer.

Direktiv 77/91 forudsætter en række komplicerede ændringer, som det har taget lang tid at forberede. Det lovforslag, der er under udarbejdelse vil blive en lang og kompliceret lov. Forsinkelsen med direktivets gennemførelse beror ikke på, at man ikke anerkender forpligtelsen til at vedtage den fornødne lovgivning, men snarere på hele sagens komplicerede karakter, som i øvrigt kun udgør et af de talrige initiativer, der er taget inden for selskabsretten på fællesskabsplan. At disse vanskeligheder er reelle understreges endvidere af, at flere andre medlemsstater er i samme situation som Irland. Alle medlemsstaterne har truffet foranstaltninger til vedtagelse af den fornødne lovgivning, men alle har haft vanskeligheder med at gennemføre direktivet til den fastsatte frist. De fleste medlemsstater har fundet fristen for gennemførelsen af direktivet for at være for kort.

Domstolen kan tage behørigt hensyn til disse omstændigheder og bør udøve et vist skøn herover i den foreliggende sag. Selv om sådanne omstændigheder ikke ud fra et strengt juridisk synspunkt kan anføres som begrundelse for at overskride fristen for gennemførelse af direktivet, bør der dog tages hensyn til, at Irland har truffet foranstaltninger til vedtagelse af den nødvendige lovgivning og har indledt hele lovgivningsprocessen med henblik herpå.

Følgelig bør Kommissionens påstand ikke tages til følge, men Irland frifindes. Under alle omstændigheder bør sagen udsættes, indtil lovgivningen vedrørende direktivets gennemførelse er blevet vedtaget, hvilket vil ske snarest.

Der er afgivet kortfattede indlæg i retsmødet den 28. april 1982 af Kommissionen ved McClellan og af den irske regering ved advokat O'Reilly.

Generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 22. juni 1982.