2009D1013 — DA — 01.01.2016 — 002.001
Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
|
RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE af 22. december 2009 om bemyndigelse af Republikken Østrig til fortsat at anvende en foranstaltning, der fraviger bestemmelserne i artikel 168 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 348 af 29.12.2009, s. 21) |
Ændret ved:
|
|
|
Tidende |
||
|
nr. |
side |
dato |
||
|
L 319 |
8 |
16.11.2012 |
||
|
RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2015/2428 af 10. december 2015 |
L 334 |
12 |
22.12.2015 |
|
RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE
af 22. december 2009
om bemyndigelse af Republikken Østrig til fortsat at anvende en foranstaltning, der fraviger bestemmelserne i artikel 168 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem
(2009/1013/EU)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
under henvisning til direktiv 2006/112/EF ( 1 ), særlig artikel 395, stk. 1
under henvisning til forslag fra Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:|
(1) |
Ved brev registreret i Kommissionens Generalsekretariat den 2. juni 2009 anmodede Republikken Østrig (i det følgende benævnt »Østrig«) om bemyndigelse til fortsat at anvende en foranstaltning, der fraviger de bestemmelser i direktiv 2006/112/EF, der regulerer fradragsretten, og som tidligere er godkendt ved beslutning 2004/866/EF ( 2 ) i henhold til det dagældende sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag ( 3 ). |
|
(2) |
I overensstemmelse med artikel 395, stk. 2, i direktiv 2006/112/EF underrettede Kommissionen ved brev af 10. september 2009 de øvrige medlemsstater om Østrigs anmodning. Ved brev af 21. september 2009 meddelte Kommissionen Østrig, at den rådede over alle de oplysninger, den fandt nødvendige for at kunne vurdere anmodningen. |
|
(3) |
Med henblik på en forenkling af momsopkrævningen er hensigten med undtagelsen at ophæve retten til at fradrage moms af varer og tjenesteydelser fuldstændigt, når den afgiftspligtige persons eller dennes ansattes private eller ikke-erhvervsmæssige brug af varerne eller tjenesteydelserne udgør over 90 % af den samlede brug. |
|
(4) |
Undtagelsen fraviger artikel 168 i direktiv 2006/112/EF, hvori er fastsat det generelle princip om fradragsret, og har til formål at forenkle momsopkrævningen. Den har kun minimal indflydelse på det afgiftsbeløb, der skal betales i det endelige forbrugsled. |
|
(5) |
De retlige og faktuelle forhold, der berettigede den nuværende anvendelse af den pågældende forenklingsforanstaltning, har ikke forandret sig og er fortsat til stede. Østrig bør derfor bemyndiges til at anvende den pågældende foranstaltning i endnu en periode, som dog bør begrænses tidsmæssigt for at muliggøre en evaluering af foranstaltningen. |
|
(6) |
Undtagelsen vil ikke få negativ indvirkning på Unionens egne indtægter hidrørende fra moms – |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Som en undtagelse fra artikel 168 og artikel 168a i direktiv 2006/112/EF bemyndiges Østrig til fuldstændigt at ophæve fradragsretten for moms på varer og tjenesteydelser, når den afgiftspligtige persons eller dennes ansattes private eller, mere generelt, ikke-erhvervsmæssige eller ikke-økonomiske brug af varerne eller tjenesteydelserne udgør over 90 % af den samlede brug.
Artikel 2
Denne afgørelse udløber den 31. december 2018.
Enhver anmodning om forlængelse af den fravigende foranstaltning i denne afgørelse skal være Kommissionen i hænde senest den 31. marts 2018.
En sådan anmodning skal ledsages af en rapport om anvendelsen af denne foranstaltning, der indeholder en vurdering af den anvendte procentuelle fordeling af retten til momsfradrag på baggrund af denne afgørelse.
Artikel 3
Denne afgørelse er rettet til Republikken Østrig.
( 1 ) EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1.
( 2 ) EUT L 371 af 18.12.2004, s. 47.
( 3 ) EFT L 145 af 13.6.1977, s. 1.