23.1.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 20/3


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/99

af 22. januar 2019

om afslutning af absorberingsundersøgelsen vedrørende importen af rør af duktilt støbejern (også kendt som kuglegrafitstøbejern) med oprindelse i Indien uden ændring af de gældende foranstaltninger

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 9, stk. 2, og artikel 12, og

ud fra følgende betragtninger:

1.   SAGSFORLØB

1.1.   Gældende foranstaltninger

(1)

De i øjeblikket gældende foranstaltninger er en endelig antidumpingtold, der er indført ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/388 (2) om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af rør af duktilt støbejern (også kendt som kuglegrafitstøbejern) med oprindelse i Indien, som ændret ved gennemførelsesforordning (EU) 2016/1369 (3).

(2)

Den pågældende vare er også genstand for en endelig udligningstold, der indførtes ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/387 (4). Udligningstolden er dog ikke genstand for denne undersøgelse.

1.2.   Anmodning om en absorberingsundersøgelse

(3)

Kommissionen modtog en anmodning om en absorberingsundersøgelse af de gældende antidumpingforanstaltninger, jf. grundforordningens artikel 12.

(4)

Anmodningen blev indgivet den 16. marts 2018 af Saint-Gobain PAM, Saint-Gobain PAM Deutschland GmbH, Saint-Gobain PAM España S.A. og Duktus (Production) GmbH (»ansøgeren«), fire EU-producenter, der tegner sig for mere end 90 % af den samlede EU-produktion af rør af duktilt støbejern.

(5)

Ansøgeren havde fremlagt tilstrækkelige beviser til at berettige en genoptagelse af antidumpingundersøgelsen. Ansøgeren hævdede, at videresalgspriserne til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen er faldet efter den oprindelige undersøgelsesperiode og efter indførelsen af antidumpingtolden, og at dette har hæmmet de gældende foranstaltningers afhjælpende virkninger. Beviserne i anmodningen indikerede, at faldet i videresalgspriserne ikke kan forklares af andre faktorer såsom ændringer i råvarepriserne.

1.3.   Genoptagelse af antidumpingundersøgelsen

(6)

Den 30. april 2018 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om genoptagelse af antidumpingundersøgelsen i Den Europæiske Unions Tidende (»meddelelsen om genoptagelse«) (5).

(7)

Den fornyede undersøgelse vedrørte den gældende antidumpingtold på 14,1 %, der er pålagt Jindal Saw Limited (»Jindal«) og dennes forretningsmæssigt forbundne virksomheder samt »alle andre virksomheder«, jf. artikel 1 i gennemførelsesforordning (EU) 2016/388.

1.4.   Interesserede parter

(8)

I meddelelsen om genoptagelse blev interesserede parter opfordret til at kontakte Kommissionen med henblik på at deltage i den fornyede undersøgelse. Kommissionen underrettede desuden udtrykkeligt ansøgeren, de eksporterende producenter og importører, som den vidste, var berørt af sagen, samt myndighederne i det pågældende land om indledningen af en absorberingsundersøgelse og opfordrede dem til at deltage.

(9)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte skriftlige bemærkninger og for at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer. Jindal anmodede om og blev indrømmet en høring med Kommissionen.

1.5.   Fornyet undersøgelse af eksporterende producenter

(10)

Kommissionen sendte et spørgeskema til Jindal og dennes forretningsmæssigt forbundne virksomheder og opfordrede andre eksporterende producenter til at give sig til kende senest 15 dage efter offentliggørelsen af meddelelsen om genoptagelse.

(11)

Én indisk eksporterende producent, Electrosteel Castings Limited, gav sig til kende inden for fristen, men var ikke berørt af den fornyede undersøgelse, eftersom den ikke er omfattet af en endelig antidumpingtold i henhold til artikel 1 i gennemførelsesforordning (EU) 2016/388.

(12)

To andre indiske eksporterende producenter, Electrotherm (India) Ltd og Tata Metaliks Limited, gav sig til kende efter fristens udløb. Disse virksomheder er underlagt toldsatsen for »alle andre virksomheder« i artikel 1 i gennemførelsesforordning (EU) 2016/388, som er fastsat på samme niveau som den individuelle antidumpingtold for Jindal på 14,1 % i den oprindelige undersøgelse. Begge virksomheders salg på EU-markedet var ubetydeligt i undersøgelsesperioden for absorberingsundersøgelsen. Eftersom disse virksomheder gav sig til kende efter fristens udløb, sendte Kommissionen ikke et spørgeskema til dem.

1.6.   Stikprøveudtagning af ikke forretningsmæssigt forbundne importører

(13)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald at udtage en stikprøve, bad Kommissionen en række ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indsende de oplysninger, der fremgik af meddelelsen om genoptagelse. Ingen gav sig til kende.

1.7.   Spørgeskemabesvarelser

(14)

Kommissionen sendte et spørgeskema til Jindal, som blev besvaret.

1.8.   Kontrolbesøg

(15)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den fandt nødvendige til undersøgelsen. Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder: Jindal Saw Italia SpA, Trieste, Italien (»Jindal Italien«). Jindal Italien er Jindals eneste forretningsmæssigt forbundne virksomhed i Unionen (se afsnit 3.1).

1.9.   Fremlæggelse af oplysninger

(16)

Den 24. oktober 2018 sendte Kommissionen et dokument med fremlæggelse af oplysninger til alle interesserede parter, hvori de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke Kommissionen foreslog at afslutte den fornyede undersøgelse, var beskrevet. De interesserede parter blev underrettet om den frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger. To enheder, ansøgeren og Jindal, reagerede på fremlæggelsen af oplysninger. Ansøgeren anmodede om og blev indrømmet en høring med Kommissionen. De indkomne bemærkninger fra de interesserede parter blev gennemgået og taget i betragtning, hvor dette var relevant.

1.10.   Perioder, der var omfattet af absorberingsundersøgelse

(17)

Undersøgelsesperioden for absorberingsundersøgelsen omfattede perioden fra den 1. april 2017 til den 31. marts 2018. Den betragtede periode omfattede perioden fra den 1. april 2016 til den 31. marts 2018. Den oprindelige undersøgelsesperiode (»OUP«) omfattede perioden fra den 1. oktober 2013 til den 30. september 2014.

2.   DEN PÅGÆLDENDE VARE

(18)

Den pågældende vare defineres som rør af duktilt støbejern (også kendt som kuglegrafitstøbejern), undtagen duktile støbejernsrør uden indvendig eller udvendig coating (»rå rør«), i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7303 00 10 og ex 7303 00 90 (Taric-kode 7303001010, 7303009010), med oprindelse i Indien (»den pågældende vare«).

3.   RESULTATER

(19)

I henhold til grundforordningens artikel 12 har en absorberingsundersøgelse til formål at fastslå, om eksportpriserne er faldet, eller om der er forekommet nogen eller kun utilstrækkelige ændringer i videresalgspriserne eller de efterfølgende salgspriser i Unionen for den pågældende vare efter indførelsen af de oprindelige foranstaltninger. Hvis det derefter fastslås, at foranstaltningerne burde have ført til ændringer i disse priser, skal eksportpriserne i henhold til grundforordningens artikel 2 derefter tages op til en ny vurdering, og dumpingmargenerne skal beregnes på ny under hensyntagen til de nyvurderede eksportpriser for at afhjælpe den skade, der tidligere blev konstateret i henhold til grundforordningens artikel 3.

3.1.   Ændringer i Jindals forretningsmodel og EU-salget

(20)

Efter indførelsen af foranstaltningerne faldt Jindals salg til Unionen med omkring 90 % sammenlignet med OUP. Jindals EU-salg på [mindre end 2 000 ton], tegner sig nu for [mindre end 0,5 %] af EU-forbruget.

(21)

Desuden er der fundet ændringer sted i Jindals salgsstruktur siden OUP. I OUP havde Jindal tre forretningsmæssigt forbundne salgsvirksomheder i henholdsvis Det Forenede Kongerige, Spanien og Italien, mens der i undersøgelsesperioden for absorberingsundersøgelsen kun var den forretningsmæssigt forbundne italienske virksomhed tilbage. Jindal Italien tegner sig for hovedparten af Jindals EU-salg — med kun en begrænset mængde direkte eksport.

(22)

I undersøgelsesperioden for absorberingsundersøgelsen solgte Jindal desuden til betydeligt færre kunder ([mindre end halvdelen sammenlignet med OUP]) i færre medlemsstater ([mindre end halvdelen sammenlignet med OUP]) end i den oprindelige undersøgelse. Jindal solgte også et meget lavere antal varetyper (varekontrolnumre): [mindre end halvdelen sammenlignet med OUP].

3.2.   Analyse af prisudviklingerne

(23)

Ved fastlæggelsen af, hvorvidt der var sket et fald i eksportpriserne, fastsætter Kommissionen normalt for hver undersøgt eksporterende producent dennes eksportpriser i undersøgelsesperioden for absorberingsundersøgelsen og sammenligner disse priser med de tilsvarende eksportpriser i OUP. På grund af den meget lave mængde af direkte eksportsalg, som beskrevet i betragtning 21, kunne der dog ikke foretages en meningsfuld sammenligning med Jindals direkte eksportpris til uafhængige kunder i Unionen. Eftersom analysen af priserne burde være baseret på prisen ved salg til den første uafhængige kunde, og da Jindals forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Spanien og i Det Forenede Kongerige ikke længere eksisterer, baserede Kommissionen udelukkende sin analyse på Jindal Italiens videresalgspris til den første ikke forretningsmæssigt forbundne kunde.

(24)

I betragtning af de meget begrænsede mængder, der blev taget i betragtning, samt ændringerne i varetyper, som fremhævet i afsnit 3.1, ville en sammenligning pr. varekontrolnummer ikke være repræsentativ og ville derfor ikke resultere i en meningsfuld analyse.

(25)

Som en vejledende analyse gennemførte Kommissionen en sammenligning af en samlet vejet gennemsnitlig pris pr. kg for alle varetyper ved salg foretaget af Jindal Italien til den første ikke forretningsmæssigt forbundne kunde. I analysen konstateredes det, at Jindals videresalgspris i gennemsnit steg med [mere end 10 %] mellem undersøgelsesperioden for absorberingsundersøgelsen og OUP, hvilket udgør [over 80 %] af antidumpingtolden på 14,1 %.

(26)

Endvidere fandt en del af Jindals salg i undersøgelsesperioden for absorberingsundersøgelsen sted på grundlag af priser, der var fastsat i udbud før indførelsen af foranstaltningerne. Det kan ikke forventes, at salgsprisen ved et sådant salg ville have ændret sig, og derfor har en prissammenligning en begrænset relevans.

(27)

Efter fremlæggelsen af oplysninger fremsatte ansøgeren en række påstande. For det første gjorde ansøgeren gældende, at Kommissionen burde tage hensyn til tre eksterne faktorer: udligningstolden på 8,7 %, den konventionelle toldsats på 3,2 % og vekselkursen mellem INR og EUR.

(28)

For så vidt angår udligningstolden, fremførte ansøgeren, at stigningen i videresalgsprisen først og fremmest er et udslag af udligningstolden på op til 8,7 %. Kommissionen bemærkede, at absorberingsundersøgelsen er begrænset til en påstået absorbering af antidumpingtolden. Under alle omstændigheder viser konklusionerne i denne undersøgelse, at Jindal Italien hævede sine priser ud over niveauet for den udligningstold, der blev indført i 2016. Denne påstand blev derfor afvist.

(29)

Hvad angår den konventionelle told, fremhævede ansøgeren den omstændighed, at den konventionelle toldsats for den pågældende vare havde ændret sig mellem OUP og undersøgelsesperioden for absorberingsundersøgelsen fra 0 % til 3,2 %. De varer, der svarer til den generelle toldpræferenceordnings kategori S-15a, som omfatter de varer, der er nævnt i kapitel 73, herunder den pågældende vare, er i øjeblikket pålagt en konventionel told på 3,2 %. Ansøgeren fremførte, at denne ændring burde tages i betragtning ved vurderingen af stigningen i videresalgsprisen. Kommissionen bekræftede, at tolden allerede var medtaget i den analyse, der blev fremlagt for de interesserede parter. Kommissionen bemærkede dog, at hvis stigningen i den konventionelle told ikke var blevet taget i betragtning, ville den konstaterede prisstigning have været højere. Eftersom ingen af de to tilgange ville ændre konklusionerne vedrørende den tilstrækkelige prisstigning, tog Kommissionen ikke stilling til, om stigningen i den konventionelle told burde tages i betragtning i forbindelse med prissammenligningen i den foreliggende sag.

(30)

For så vidt angår vekselkursen, fremførte ansøgeren, at ændringen i vekselkursen mellem EUR og INR burde tages med i betragtning. Ansøgeren hævdede, at eftersom værdien af INR i forhold til EUR steg, faldt den indiske eksports priskonkurrenceevne. Kommissionen fandt, at udviklingen i vekselkurserne kan være en faktor, der skal tages i betragtning i de tilfælde, hvor faktureringen foretages i en udenlandsk valuta. I dette tilfælde var sammenligningen dog foretaget på grundlag af den videresalgspris, der blev faktureret i EUR, både i OUP og undersøgelsesperioden for absorberingsundersøgelsen, så der blev anvendt den samme valuta til at anslå størrelsen af prisstigningerne. Derfor var det ikke nødvendigt at foretage justeringer på grund af ændringer i vekselkursen mellem EUR og INR, og anmodningen blev afvist.

(31)

For det andet hævdede ansøgeren ligeledes, at salg gennem udbud er repræsentativt og burde medtages. Kommissionen præciserede, at disse salg ikke var blevet udelukket i prissammenligningen (se betragtning 26).

(32)

For det tredje fremførte ansøgeren, at for at blive betragtet som betydelige, burde ændringerne i videresalgsprisen mindst have svaret til niveauet for den indførte told. Kommissionen bemærkede, at vurderingen er specifik fra sag til sag, og at den retlige grænse for at konstatere absorbering ikke er, om ændringen er betydelig, men snarere om der er forekommet nogen eller kun utilstrækkelige ændringer i videresalgspriserne, som derved annullerer virkningen af antidumpingtolden. I dette tilfælde fandt Kommissionen, at en prisstigning på mere end 10 % ikke kunne anses for at være utilstrækkelig.

(33)

For det fjerde bad ansøgeren Kommissionen om at undersøge varer, der importeres af Jindal Italien fra Jindals produktionsanlæg i De Forenede Arabiske Emirater eller fra enhver anden kilde for at bekræfte, at denne import ikke havde oprindelse i Indien eller på anden vis var blevet fejltariferet. Kommissionen bemærkede, at denne påstand snarere vedrører en påstand om omgåelse, hvilket ikke er genstand for en absorberingsundersøgelse.

(34)

For det femte fremførte ansøgeren, at Kommissionen ikke blot burde have sammenlignet Jindal Italiens videresalgspriser i undersøgelsesperioden for absorberingsundersøgelsen med disse i OUP, men også med videresalgspriserne hos Jindals tidligere datterselskaber i Spanien og Det Forenede Kongerige i OUP. Ansøgeren fremførte, at denne tilgang ville være berettiget, eftersom antidumpingtolden vedrører alt Jindals salg.

(35)

Kommissionen mente hverken, at en sådan sammenligning ville være hensigtsmæssig, eller at den ville føre til meningsfulde resultater, især i betragtning af de forskellige varesortimenter, leveringsbetingelser og faktureringsvalutaer. Den fastholdt derfor, at en prissammenligning kun for Jindal Italiens salg var det passende benchmark. For fuldstændighedens skyld foretog Kommissionen ikke desto mindre en simulering, hvor Jindal Italiens videresalgspriser i undersøgelsesperioden for absorberingsundersøgelsen blev sammenlignet med videresalgspriserne hos alle Jindals datterselskaber i OUP. Denne simulering viste, at videresalgsprisen i gennemsnit ville være steget yderligere (med [mere end 13 %]) mellem undersøgelsesperioden for absorberingsperioden og OUP. Derfor ville en sådan analyse, til trods for dens begrænsede relevans, have styrket Kommissionens konklusion i denne absorberingsundersøgelse.

(36)

Slutteligt stillede ansøgeren spørgsmål om Jindals direkte salg til Unionen. Kommissionen bemærkede, at mængderne ikke kunne anses for at være betydelige ([mindre end 300 ton]), og at de hovedsageligt blev solgt på andre leveringsbetingelser end i den oprindelige undersøgelse. Derfor kunne en meningsfuld sammenligning ikke gennemføres. Dette salg blev følgelig udelukket fra prissammenligningen.

3.3.   Konklusion

(37)

I betragtning af de begrænsede mængder og den manglende sammenlignelighed kunne Kommissionen ikke foretage en endegyldig og detaljeret prisanalyse for Jindal. Som nævnt i betragtning 25, konstaterede Kommissionen ikke desto mindre, at overordnet set steg Jindal Italiens videresalgspris i forhold til OUP, og foranstaltningerne førte derfor til en positiv ændring i priserne på et niveau, der var lig den pågældende told. Som følge af den betydelige reduktion i salgsmængder fandt Kommissionen derudover, at virkningen af foranstaltningerne ikke var undermineret.

(38)

Som følge af det manglende samarbejde og i betragtning af de ubetydelige mængder ([mindre end 0,1 %] af EU-forbruget), der blev solgt af andre indiske eksporterende producenter, der er omfattet af denne absorberingsundersøgelse fandt Kommissionen, at ovenstående konklusioner også gælder for »alle andre virksomheder«. I denne forbindelse bemærkede Kommissionen, at de tilgængelige statistiske oplysninger for »alle andre virksomheder« ikke kunne anses for at være meningsfulde i betragtning af de lave importmængder og manglende oplysninger om salgskanaler fra andre indiske eksporterende producenter, der er omfattet af denne undersøgelse. Som en indikation bemærkede Kommissionen ikke desto mindre, at prisoplysningerne for de ubetydelige salgsmængder, der blev indsamlet i henhold til importstatistikdatabasen, jf. grundforordningens artikel 14, stk. 6, viste en gennemsnitspris for »alle andre virksomheder«, der svarede til Jindals gennemsnitlige pris.

(39)

Kommissionen fandt derfor, at foranstaltningerne må have haft en virkning, hvad angår Jindal og »alle andre virksomheder« i artikel 1 i gennemførelsesforordning (EU) 2016/388.

(40)

I lyset af disse konstateringer fandt Kommissionen det ikke nødvendigt at foretage en ny beregning af tolden.

4.   FREMLÆGGELSE AF OPLYSNINGER OG KONKLUSION

(41)

Som anført i afsnit 1.9. informerede Kommissionen alle interesserede parter om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den havde til hensigt at afslutte absorberingsundersøgelsen. Bemærkninger blev analyseret og, hvor det var berettiget, taget i betragtning.

(42)

Af ovenstående grunde konkluderede Kommissionen, at absorberingsundersøgelsen bør afsluttes uden ændring af de gældende foranstaltninger.

(43)

Denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat i medfør af forordning (EU) 2016/1036 artikel 15, stk. 1 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Absorberingsundersøgelsen vedrørende importen af rør af duktilt støbejern (også kendt som kuglegrafitstøbejern) med oprindelse i Indien, jf. artikel 12 i forordning (EU) 2016/1036, afsluttes uden ændring af de gældende foranstaltninger.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. januar 2019.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)   EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/388 af 17. marts 2016 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af rør af duktilt støbejern (også kendt som kuglegrafitstøbejern) med oprindelse i Indien (EUT L 73 af 18.3.2016, s. 53).

(3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1369 af 11. august 2016 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2016/388 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af rør af duktilt støbejern (også kendt som kuglegrafitstøbejern) med oprindelse i Indien (EUT L 217 af 12.8.2016, s. 4).

(4)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/387 af 17. marts 2016 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af rør af duktilt støbejern (også kendt som kuglegrafitstøbejern) med oprindelse i Indien (EUT L 73 af 18.3.2016, s. 1).

(5)   EUT C 151 af 30.4.2018, s. 57.