|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2026/1857 |
28.7.2026 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2026/1857
af 27. juli 2026
om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af benzylalkohol med oprindelse i Folkerepublikken Kina
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 7,
efter høring af medlemsstaterne, og
ud fra følgende betragtninger:
1. SAGSFORLØB
1.1. Indledning
|
(1) |
Den 19. december 2025 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af benzylalkohol med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»det pågældende land«) på grundlag af artikel 5 i grundforordningen). |
|
(2) |
Dette var foranlediget af en klage indgivet den 10. november 2025 af Lanxess Deutschland GmbH, Lanxess Chemical B.V. og Vynova Advanced Organics Maastricht B.V. (»klagerne«) på vegne af EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 4. |
|
(3) |
Indledningen var begrundet i den dokumentation for såvel dumping som deraf følgende væsentlig skade, der blev fremlagt i klagen, som nærmere beskrevet i indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende (2) (»indledningsmeddelelsen«). |
1.2. Registrering
|
(4) |
Kommissionen gjorde importen af den pågældende vare til genstand for registrering ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2026/362 (3) (»forordningen om registrering«). |
1.3. Interesserede parter
|
(5) |
I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen alle interesserede parter til at deltage i undersøgelsen. Den underrettede navnlig klagerne, de kendte EU-producenter, de eksporterende producenter, myndighederne i Folkerepublikken Kina og andre kendte interessenter, herunder importører, leverandører og brugere, og opfordrede dem til at deltage. Alle interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen og anmode om en høring med Kommissionen eller høringskonsulenten i handelsprocedurer. |
1.4. Stikprøver
|
(6) |
I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17. |
Stikprøveudtagning af EU-producenter
|
(7) |
I indledningsmeddelelsen meddelte Kommissionen parterne, at den midlertidigt havde udtaget en stikprøve af EU-producenter. Stikprøven blev udtaget baseret på repræsentativitet med hensyn til produktions- og salgsmængde af samme vare i Unionen mellem den 1. oktober 2024 og den 30. september 2025. Denne stikprøve bestod af to EU-producenter, som tegnede sig for over 95 % af den anslåede samlede produktionsmængde af samme vare i Unionen og over 95 % af salgsmængden i Unionen. Stikprøven var repræsentativ for EU-erhvervsgrenen. Kommissionen opfordrede alle interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Der blev ikke fremsat nogen bemærkninger. |
Stikprøveudtagning af ikke forretningsmæssigt forbundne importører
|
(8) |
For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at afgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. |
|
(9) |
Ingen ikke forretningsmæssigt forbundne importører indsendte behørigt udfyldte stikprøveskemaer inden den fastsatte frist. Kommissionen besluttede derfor, at det ikke var nødvendigt med stikprøveudtagning. Kommissionen opfordrede ikke desto mindre en ikke forretningsmæssigt forbundet importør, som havde indsendt et ufuldstændigt stikprøveskema, Fenchem Biochemie GmbH, til at udfylde spørgeskemaet for ikke forretningsmæssigt forbundne importører af den undersøgte vare. |
Stikprøveudtagning af eksporterende producenter
|
(10) |
For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Folkerepublikken Kina om at afgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Endvidere anmodede Kommissionen Folkerepublikken Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen. |
|
(11) |
Fem eksporterende producenter i det pågældende land indgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve bestående af to eksporterende producenter på grundlag af den største repræsentative mængde, der repræsenterede omkring 90 % af al eksport til Unionen fra det pågældende land, og som med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. I henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev alle berørte kendte eksporterende producenter og myndighederne i det pågældende land hørt om udtagningen af stikprøven. Der blev ikke modtaget bemærkninger til den stikprøve, der blev udtaget. |
1.5. Individuel undersøgelse
|
(12) |
Én eksporterende producent i Kina anmodede om en individuel undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 3. I denne fase af undersøgelsen og i betragtning af den urimelige ekstra arbejdsbyrde, som vurderingen af anmodninger om individuel undersøgelse medfører, og som kan bringe den rettidige afslutning af undersøgelsens foreløbige fase i fare, har Kommissionen ikke truffet nogen afgørelse om anmodningen om individuel undersøgelse. Kommissionen vil i den endelige fase af undersøgelsen afgøre, om den vil indrømme en individuel undersøgelse. |
1.6. Spørgeskemabesvarelser og kontrolbesøg
|
(13) |
Kommissionen sendte et spørgeskema vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Folkerepublikken Kina (Kina), jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), til Folkerepublikken Kinas regering (»GOC«). |
|
(14) |
I klagen fremlagde klageren desuden tilstrækkelig dokumentation for fordrejninger af råmaterialepriserne i Folkerepublikken Kina for så vidt angår den pågældende vare. Som anført i indledningsmeddelelsen omfattede undersøgelsen derfor disse fordrejninger af råmaterialepriserne med henblik på at afgøre, om bestemmelserne i grundforordningens artikel 7, stk. 2a og 2b, skal finde anvendelse på Kina. Kommissionen sendte derfor supplerende spørgeskemaer herom til GOC. |
|
(15) |
Kommissionen opfordrede de to stikprøveudtagne EU-producenter, den ikke forretningsmæssigt forbundne importør, som havde givet sig til kende, og de to stikprøveudtagne eksporterende producenter i det pågældende land til at udfylde spørgeskemaerne, som blev gjort tilgængelige online (4) på dagen for indledningen. Kommissionen udarbejdede et supplerende spørgeskema med henblik på at indsamle data om makroindikatorer. |
|
(16) |
Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra de to stikprøveudtagne EU-producenter, en ikke forretningsmæssigt forbundet importør i Unionen, de to stikprøveudtagne eksporterende producenter samt den juridiske repræsentant for EU-erhvervsgrenen. |
|
(17) |
Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe en foreløbig afgørelse om dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 i følgende virksomheders lokaler eller på det sted, hvor regnskabsoptegnelserne befandt sig:
|
|
(18) |
Spørgeskemabesvarelsen vedrørende makroindikatorer, som var indgivet på vegne af EU-erhvervsgrenen, blev verificeret hos dennes juridiske repræsentant i Bruxelles, Belgien. |
1.7. Undersøgelsesperioden og den betragtede periode
|
(19) |
Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. oktober 2024 til den 30. september 2025 (»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2022 frem til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«). |
2. DEN UNDERSØGTE VARE, DEN PÅGÆLDENDE VARE OG DEN SAMME VARE
2.1. Den undersøgte vare
|
(20) |
Den undersøgte vare er benzylalkohol (også kendt som phenylmethanol, benzenmethanol, phenylcarbinol og hydroxytoluen), en aromatisk alkohol, normalt henhørende under Chemicals Abstract Services (CAS) nr. 100-51-6 og Customs and Statistics Number (CUS) 0011660-9, i øjeblikket henhørende under KN-kode KN-kode 2906 21 00 (»den undersøgte vare«). |
|
(21) |
Benzylalkohol kan fremstilles ved to hovedprocesser: ved chlorering af toluen (hovedprocessen) eller ved luftoxidation af toluen. |
|
(22) |
Benzylalkohol har en bred vifte af anvendelser. De vigtigste er som opløsningsmiddel og fortynder til epoxyharpikser og belægninger til grundlæggende industrielle anvendelser inden for byggeriet. Som opløsningsmiddel til rengøring og affedtning findes benzylalkohol også i sæber, rengøringsmidler, shampoo og forskellige rengøringsprodukter. Benzylalkohol anvendes bl.a. også som konserveringsmiddel (navnlig i kosmetiske produkter, produkter til personlig pleje, animalsk ernæring og agrokemiske produkter), som hjælpestof i lægemidler, som bærestof ved fremstilling af smagsstoffer til fødevarer, som brændstoftilsætningsstof i benzin for at forbedre motorens ydeevne og reducere emissionerne, som farvehjælpemiddel ved tekstilfarvning og som udgangsstof i kemisk syntese (navnlig ved fremstilling af benzylestere og ethere). |
2.2. Den pågældende vare
|
(23) |
Den pågældende vare er den undersøgte vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina. |
2.3. Den samme vare
|
(24) |
Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:
|
|
(25) |
Kommissionen besluttede på i denne fase, at disse varer derfor udgør samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4. |
3. DUMPING
3.1. Procedure for fastsættelse af den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a
|
(26) |
Eftersom der ved indledningen af undersøgelsen forelå tilstrækkelige beviser, som pegede på, at der forekom væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), for så vidt angår Kina, fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at indlede undersøgelsen af de eksporterende producenter fra dette land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a. |
|
(27) |
For at indsamle de data, der er nødvendige for den eventuelle anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, anmodede Kommissionen i indledningsmeddelelsen alle kinesiske eksporterende producenter om at fremlægge oplysninger om de inputmaterialer, der anvendes i deres produktion. Fem eksporterende producenter indsendte de relevante oplysninger. |
|
(28) |
Kommissionen fremsendte et spørgeskema til GOC for at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse vedrørende de påståede væsentlige fordrejninger. I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen desuden alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge underbyggende dokumentation vedrørende anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende. |
|
(29) |
Der blev ikke modtaget nogen spørgeskemabesvarelse fra GOC. GOC indgav heller ikke inden fristen bemærkninger til anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a. Kommissionen underrettede efterfølgende den 16. februar 2026 GOC om, at den havde til hensigt at anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, til at fastslå, om der forekommer væsentlige fordrejninger i Kina. Der blev ikke modtaget bemærkninger fra GOC til denne meddelelse. Anvendelsen af artikel 18 til at fastslå, om der forekommer betydelige fordrejninger i Kina, i overensstemmelse med artikel 2, stk. 6a, bekræftes derfor. |
|
(30) |
I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen også, at den på grundlag af den foreliggende dokumentation kunne blive nødt til at vælge et egnet repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi baseret på ikkefordrejede priser eller referenceværdier. Ifølge Kommissionens oplysninger på daværende tidspunkt var bl.a. Mexico og Tyrkiet mulige egnede repræsentative tredjelande. |
|
(31) |
Den 9. februar 2026 underrettede Kommissionen ved et notat (»det første notat«) de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi. I dette notat fremlagde Kommissionen en liste over alle de produktionsfaktorer, såsom råmaterialer, arbejdskraft og energi, der anvendes i produktionen af den pågældende vare. Kommissionen oplyste også, at den undersøgte vare ikke produceres i noget land med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas. Kommissionen baserede sine videre undersøgelser på lande, der producerer organiske kemiske produkter (klassificeret under NACE-kode 2014). Kommissionen identificerede endvidere på grundlag af de kriterier, der ligger til grund for valget af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, mulige repræsentative lande, nemlig Tyrkiet, Mexico, Indonesien, Malaysia eller Brasilien, som egnede repræsentative lande, og den opfordrede alle parter til at fremsætte bemærkninger og foreslå alternative lande, der opfylder de grundlæggende kriterier i artikel 2, stk. 6a, litra a), første led. |
|
(32) |
Den 27. april 2026 underrettede Kommissionen ved endnu et notat (»det andet notat«) de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi med Tyrkiet som det repræsentative land. Kommissionen foreslog at fastsætte salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA & G-omkostninger«) samt fortjeneste på grundlag af 11 producenter i Tyrkiet, der var aktive inden for fremstilling af organiske kemikalier, der henhører under NACE-kode 2014 (5). |
|
(33) |
I det andet notat adresseres også de bemærkninger, som de interesserede parter havde indsendt om disse elementer og om de relevante kilder. Parternes bemærkninger adresseres også i de følgende afsnit. |
3.2. Den normale værdi
|
(34) |
I grundforordningens artikel 2, stk. 1, anføres det, at »den normale værdi normalt fastsættes på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet«. |
|
(35) |
Dog anføres følgende i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a): »Såfremt det [...] fastslås, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land på grund af, at der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikkefordrejede priser eller referenceværdier«, og »[den] skal indbefatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste« (»salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger« benævnes i det følgende »SA & G-omkostninger«). |
|
(36) |
Som nærmere forklaret nedenfor konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at det på grundlag af den foreliggende dokumentation og i lyset af GOC's og de eksporterende producenters manglende samarbejdsvilje var hensigtsmæssigt at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a. |
3.2.1. Forekomsten af væsentlige fordrejninger
|
(37) |
I grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fastsættes det, at »[b]etydelige fordrejninger er de fordrejninger, der finder sted, når indberettede priser eller omkostningerne, herunder omkostninger til råmaterialer og energi, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben. Ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger væsentlige fordrejninger, skal der bl.a. tages hensyn til mulig påvirkning fra et eller flere af følgende forhold:
|
|
(38) |
Da listen i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), ikke er kumulativ, er det dog ikke alle elementer, der skal oplyses for at fastslå, om der foreligger væsentlige fordrejninger. Desuden kan de samme faktiske omstændigheder anvendes til at påvise forekomsten af et eller flere forhold fra listen. |
|
(39) |
Enhver konklusion om væsentlige fordrejninger som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal dog træffes på grundlag af alle de foreliggende beviser. Den samlede vurdering af forekomsten af fordrejninger kan også tage hensyn til den generelle baggrund og situation i eksportlandet, navnlig hvis de grundlæggende forhold i eksportlandets økonomiske og administrative struktur giver regeringen betydelige beføjelser til at gribe ind i økonomien på en sådan måde, at priser og omkostninger ikke er et resultat af markedskræfternes frie udvikling. |
|
(40) |
Grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra c), fastslår, at »[h]vis Kommissionen har velunderbyggede indicier for, at der evt. er væsentlige fordrejninger, som omhandlet i litra b), i et bestemt land eller en bestemt sektor i det pågældende land, og hvis det er relevant for den effektive anvendelse af denne forordning, udarbejder, offentliggør og ajourfører Kommissionen regelmæssigt en rapport, der beskriver de markedsvilkår, der er omhandlet i litra b), i det pågældende land eller den pågældende sektor«. |
|
(41) |
Kommissionen offentliggjorde i henhold til denne bestemmelse en landerapport om Kina (»rapporten«) (6), der indeholder beviser for, at der er tale om væsentlig statslig indgriben på mange niveauer i økonomien, herunder specifikke fordrejninger af mange vigtige produktionsfaktorer (f.eks. jord, energi, kapital, råmaterialer og arbejdskraft) og af specifikke sektorer (f.eks. den kemiske sektor). Interesserede parter blev opfordret til at tilbagevise, fremsætte bemærkninger til eller supplere den dokumentation, der var indeholdt i sagsakterne på tidspunktet for indledningen af proceduren. Rapporten om Kina blev føjet til sagsakterne i den indledende fase. Klagen indeholdt også en del relevante beviser, der supplerede rapporten. |
|
(42) |
Klageren støttede sig på den dokumentation, der er indeholdt i rapporten, for at godtgøre, at der foreligger fordrejninger i den kinesiske benzylalkoholindustri. Disse fordrejninger udspringer af organiseringen af Folkerepublikken Kina, som er baseret på begrebet socialistisk markedsøkonomi, der udvikles under ledelse af Kinas Kommunistiske Parti (»CCP«), og som omfatter alle væsentlige aspekter af staten. Ifølge klagen udøver CCP på det økonomiske plan en særlig stram kontrol, hvilket kommer til udtryk i de statsejede virksomheders store betydning i økonomien og i CCP's stærke indflydelse på den private sektor. Klageren pegede på GOC's tre primære interventionskanaler i den kinesiske økonomi: administrativ, finansiel og reguleringsmæssig kontrol fra statens side (7). |
|
(43) |
Klageren henviste også til Kommissionens konstateringer i flere nylige undersøgelser vedrørende den kemiske sektor i Kina, som bekræftede forekomsten af væsentlige fordrejninger med hensyn til visse alkylphosphatestere (8). |
|
(44) |
Klageren mindede desuden om følgende forhold, der fører til væsentlige fordrejninger. |
|
(45) |
For det første dækkes benzylalkoholsektoren i vid udstrækning af virksomheder, der drives under ejerskab, kontrol, politisk tilsyn eller politisk vejledning fra eksportlandets myndigheders side. |
|
(46) |
Klageren gør gældende, at GOC sikrer en stærk indflydelse på både statsejede virksomheder og privatejede virksomheder, navnlig i tilskyndede industrier som f.eks. den kemiske sektor, der omfatter benzylalkohol. GOC og CCP udøver kontrol over statsejede virksomheder og former deres virksomhedsstruktur og konkurrencesituation for at nå strategiske økonomiske mål, navnlig ved gennem CCP's organisationsafdeling at udnævne og kontrollere centrale ledere og ved at give statsejede virksomheder præferentiel adgang til vigtige input (9). |
|
(47) |
På både nationalt og lokalt plan oprettede GOC endvidere tilsyns- og administrationskommissioner for statsejede aktiver (»SASAC«), der skal repræsentere statens aktionærinteresser i statsejede virksomheder. Derudover vedtog GOC bl.a. en lov om statsejede aktiver i virksomheder, som foreskriver statslig kontrol med og ejerskab over strategiske industrier. Desuden anføres det i klagen, at det »sociale kreditsystem« styrker partiets indflydelse på virksomheder i Kina og risikerer at lægge pres på udenlandske virksomheder for at få dem til at efterleve relevante kinesiske industripolitikker. Klageren gør endvidere gældende, at GOC med den 14. femårsplan sigter mod at fastholde socialistiske politikker og styrke den økonomiske vækst. For så vidt angår statsejede virksomheder tager femårsplanen sigte på at skabe en stærkere forbindelse mellem GOC og de statsejede virksomheder (10). |
|
(48) |
Ifølge klagen består der navnlig i industrien for produkter, der er afledt af toluen, fortsat et betydeligt ejerskab fra GOC's side. Statsejede virksomheder har spillet en central rolle i at fremme GOC's indgriben i den kemiske sektor i Kina. Disse statsejede virksomheder opretholder en dominerende stilling i råmaterialeforsyningskæden i de forudgående produktionsled og nyder godt af privilegeret adgang til statstildelte ressourcer, herunder finansiering, subsidier, brugsrettigheder til jord og andre former for statsstøtte. Desuden konsoliderer deres tætte tilpasning til statens politik og betydelige indflydelse på de offentlige beslutningsprocesser yderligere deres strategiske position i industrien (11). |
|
(49) |
Klagen henviser til mindst tre af de største producenter af toluen på verdensplan, som alle er kinesiske statsejede virksomheder: China Petrochemical Corporation (SINOPEC Group), China National Petroleum Corporation (CNPC) og Sinochem Group. GOC tildeler regelmæssigt disse virksomheder finansielle ressourcer, hvilket fordrejer markederne for toluen og benzylalkohol (12). |
|
(50) |
Privatejede virksomheder er ligeledes fortsat under tæt kontrol fra GOC. Klageren henviser til eksemplet med privatejede virksomheder, der producerer benzylalkohol, og som er blevet tildelt fordelagtige selskabsskattesatser, offentlige tilskud eller subsidier. GOC's involvering i markedet for benzylalkohol omfatter også CCP-medlemmers deltagelse i selskabsstyringsstrukturer (13). |
|
(51) |
På grundlag af det foregående konkluderer klageren, at markedet for benzylalkohol i Kina i betydeligt omfang dækkes af virksomheder, der er genstand for ejerskab, finansiel støtte, politisk kontrol eller politisk tilsyn og vejledning fra GOC's side. |
|
(52) |
For det andet giver den statslige tilstedeværelse i både statsejede virksomheder og private virksomheder, der producerer benzylalkohol, myndighederne mulighed for at påvirke priser og/eller omkostninger. |
|
(53) |
Ifølge klageren bevarer GOC sin indflydelse i statsejede virksomheder gennem udnævnelse og fjernelse af nøglepersoner i ledelsen i statsejede virksomheder, hvilket er SASAC's hovedansvar. Det gør den også ved i vidt omfang at påvirke produktionen af kritiske råmaterialer til fremstilling af benzylalkohol, navnlig toluen (14). |
|
(54) |
En af GOC's vigtigste strategier for at bevare kontrollen over statsejede virksomheder er udnævnelsen af personaleledelse, som ofte er medlemmer af CCP. Den kinesiske lov om statsejede virksomheder fastslår klart, at SASAC og lokale SASAC'er har beføjelse til at udnævne ledelsen i statsejede virksomheder. Desuden bekræfter SASAC-regulativet, at en af dens opgaver er at »udnævne eller afsætte de ansvarlige personer« i statsejede virksomheder. Klageren støtter sig på Kommissionens konklusioner i rapporten for at gøre gældende, at dette er »et tegn på betydelig statslig indflydelse i betragtning af omfanget af statsejede virksomheder og den dominerende rolle, som den statsejede økonomi spiller i Kina«. Denne stærke indflydelse styrkes yderligere af, at CCP er direkte involveret i udnævnelsen af ledere i statsejede virksomheder og har ret til at fastsætte de relevante procedurer og anbefale bestemte kandidater til stillingerne (15). |
|
(55) |
Desuden nyder statsejede virksomheder i Kina godt af præferentiel adgang til en bred vifte af inputmaterialer såsom jord og energi, men også til finansieringssystemer. Den stærke statslige indgriben i virksomhederne resulterer derfor i en fordrejet ressourceallokering, som derefter omsættes til fordrejede omkostninger og fordrejede priser for de fremstillede produkter. Desuden påvirker GOC omkostningerne og priserne på kemiske produkter som f.eks. benzylalkohol gennem sin tilstedeværelse og indgriben i de sektorer i de forudgående produktionsled, der leverer råmaterialer og input, som er nødvendige for fremstillingen af dette produkt. Den høje produktion af toluen i Kina kan f.eks. hovedsagelig tilskrives de hurtige investeringer og den hurtige ekspansion i sektoren samt adgangen til både finansiering og råmaterialer. Overkapaciteten i produktionen af toluen førte til større investeringer i industrierne i de efterfølgende produktionsled, navnlig i benzylalkoholindustrien. Derudover griber GOC også ind i energipriserne og -omkostningerne. Selv om GOC har gjort visse bestræbelser på at skabe konkurrence på markedet og gøre det muligt at lade priserne blive fastsat af markedskræfterne, er energipriserne fortsat strengt kontrolleret. Denne situation gør det utvivlsomt muligt for GOC væsentligt at sænke energiomkostningerne til fordel for kemikalieproducenter, navnlig producenter af toluen og benzylalkohol (16). |
|
(56) |
For det tredje griber GOC navnlig ind i energisektoren og elmarkedet ved at subsidiere kul som den primære energikilde til dampproduktion. Desuden betjenes elmarkedet i betydeligt omfang af virksomheder, der opererer under de kinesiske myndigheders kontrol. |
|
(57) |
Ifølge klagen sikrer GOC gennem direkte subsidier, præferentiel finansiering og priskontrol, at kul forbliver kunstigt billigt, hvilket gavner industrier, der er afhængige af det som primær energikilde. Selv om kul hovedsagelig anvendes til elproduktion, er det også afgørende for fremstillingen af industridamp, som er et kritisk input i den kemiske fremstilling og andre energiintensive processer. GOC's indflydelse rækker desuden videre gennem priskontrol. National Development and Reform Commission (»NDRC«) har f.eks. fastsat et »rimeligt interval« for mellem- og langsigtede kultransaktionspriser på 570-770 CNY pr. ton. Desuden sælger store statsejede mineselskaber som f.eks. China Shenhua Energy Co. og China Coal Energy Co. ofte kul til priser, der er omfattet af et prisloft, hvilket sikrer stabile, men kunstigt lave omkostninger for industrierne i de efterfølgende produktionsled (17). |
|
(58) |
Desuden gør klagen gældende, at Kinas subsidierede kulsektor ud over dampproduktion også giver indenlandske industrier en urimelig fordel gennem dens indvirkning på elforsyning og prisfastsættelse. I 2022 stod kulfyrede kraftværker for 60 % af Kinas elproduktion. GOC's rolle på elmarkedet rækker ud over brændstofsubsidier og omfatter direkte ejerskab og priskontrol, hvilket skaber et system, hvor elomkostningerne holdes kunstigt nede. Elsektoren er domineret af statsejede virksomheder. Den omfattende statslige kontrol med prisfastsættelse og distribution af elektricitet fører til betydelige markedsfordrejninger. Kinas model sikrer kunstigt lave elomkostninger for industrielle brugere. Denne indgriben gavner energiintensive sektorer, navnlig den kemiske industri, hvor elektricitet udgør en væsentlig del af produktionsomkostningerne (18). |
|
(59) |
For det fjerde forfølger GOC politiske tiltag eller foranstaltninger, der særbehandler til fordel for leverandører på hjemmemarkedet eller på anden måde påvirker de frie markedskræfter. |
|
(60) |
Udviklingen i den kinesiske økonomi afhænger i høj grad af et omfattende planlægningssystem, der opstiller prioriteter og fastsætter de mål, som de centrale og lokale myndigheder skal fokusere på og bestræbe sig på at opfylde. Disse planer, som omfatter praktisk talt alle økonomiske sektorer, fastsætter specifikke bindende mål, som overvåges af myndighederne på hvert administrativt niveau. Planlægningsmekanismen er retningsgivende for ressourceallokeringen, som er rettet mod sektorer, der er udpeget som strategiske eller politisk vigtige af regeringen, i stedet for at blive allokeret i henhold til markedskræfterne (19). |
|
(61) |
GOC har konsekvent lagt stor vægt på den kemiske industri i sine forskellige politiske dokumenter og tydeligvis udformet sine foranstaltninger til fordel for indenlandske kemikalieproducenter. Den centrale 14. femårsplan fastlægger f.eks. GOC's strategiske visioner for omstilling og opgradering af traditionelle industrier og udviklingsforløbet for strategiske vækstindustrier, herunder industrierne for kemikalier, byggematerialer, nye materialer og kemiske fibre. Desuden er den kemiske og petrokemiske industri opført som en tilskyndet industri i det vejledende katalog fra 2024 over strukturtilpasning i industrien. Denne status gør det muligt for denne industri generelt at drage fordel af talrige subsidier og finansiel støtte gennem offentlig finansiering, beskatning, kredit, import og eksport samt jord. Klageren konkluderer, at produktionen og salget i hele den kemiske værdikæde for benzylalkohol aktivt kontrolleres og reguleres på nationalt plan og på provinsniveau af GOC (20). |
|
(62) |
For det femte er benzylalkoholsektoren, ligesom enhver anden sektor i den kinesiske økonomi, genstand for de fordrejninger, der skyldes diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelig håndhævelse af kinesiske konkurs-, selskabs- eller formueregler. |
|
(63) |
Ifølge klagen opfylder det kinesiske konkurssystem ikke i tilstrækkelig grad sine egne hovedmål, som f.eks. retfærdig afvikling af fordringer og gæld samt beskyttelse af kreditorers og debitorers rettigheder. Den kinesiske konkurslov håndhæves systematisk utilstrækkeligt og retter sig hovedsagelig mod små virksomheder. Klageren støtter sig på Kommissionens rapport for at underbygge den lave grad af håndhævelse af konkursloven, navnlig på grund af den manglende klarhed i kriterierne for at indlede procedurerne og deres udfald samt den stærke indflydelse, som statslige myndigheder udøver i konkursprocedurer. Den utilstrækkelige håndhævelse af konkurslovgivningen påvirker endvidere det kinesiske finans- og lånemarked, hvilket svarer til implicitte statsgarantier til disse virksomheder, der igen fordrejer omkostningerne ved kreditter og adgangen til finansiering (21). Endvidere er manglerne ved ordningen for ejendomsrettigheder særlig opsigtsvækkende i forhold til ejendomsretten til jord og brugsrettighederne til jord i Kina. Tildeling af jord afhænger udelukkende af staten, som kan følge politiske mål snarere end principperne for et frit marked. Der findes en række love, som har til formål at tildele brugsrettigheder til jord på en gennemsigtig måde og til markedspriser, men klageren gør gældende, at disse bestemmelser ofte ikke overholdes (22). Klageren konkluderer, at producenter af benzylalkohol, ligesom i enhver anden sektor i den kinesiske økonomi, er omfattet af de kinesiske konkurs-, virksomheds- og ejendomsregler og derfor også er genstand for de fordrejninger, der skyldes diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelig håndhævelse af disse love. |
|
(64) |
For det sjette er lønomkostningerne også fordrejede i sektoren for benzylalkohol. |
|
(65) |
Ifølge klagen er lønomkostningerne genstand for væsentlige fordrejninger, eftersom løndannelsen i Kina ikke udspringer af normale markedskræfter eller reelle frie kollektive overenskomstforhandlinger. Et reelt markedsbaseret lønsystem kan ikke fuldt ud udvikle sig i Kina på grund af strukturelle hindringer for arbejdstagernes og arbejdsgivernes ret til frit at organisere sig. I praksis er kun én fagforening anerkendt ved lov, nemlig All-China Federation of Trade Unions (»ACFTU«). ACFTU er imidlertid ikke uafhængig af staten. Det er desuden dokumenteret, at ledende stillinger i ACFTU ofte besættes af højtstående partifunktionærer i statsejede virksomheder eller af ledere i private virksomheder (23). |
|
(66) |
Den kinesiske arbejdsstyrkes mobilitet er endvidere betydeligt begrænset af husstandsregistreringssystemet (hukou), som begrænser adgangen til dækkende sociale sikringsydelser og offentlige velfærdsydelser til personer, der officielt er registreret som bosiddende i et givet administrativt område. Som følge heraf er mange lavtuddannede arbejdstagere fortsat udelukket fra grundlæggende offentlige tjenester og befinder sig i en usikker beskæftigelsessituation, hvor de ofte er tvunget til at acceptere lavere lønninger og ringere arbejdsvilkår end tilsvarende lokalt registrerede arbejdstagere. Ifølge klagen fører denne forskelsbehandling uundgåeligt til en fordrejning af lønomkostningerne på det kinesiske arbejdsmarked (24). |
|
(67) |
Ligesom enhver anden sektor i den kinesiske økonomi er benzylalkoholindustrien også underlagt den kinesiske arbejdsret og påvirkes følgelig også af disse fordrejninger af lønomkostningerne. Fordrejningerne af lønomkostningerne forværres yderligere af arbejdskraftsubsidier, som den kinesiske stat yder, navnlig til producenter af benzylalkohol (25). |
|
(68) |
Sammenfattende hævdede klageren, at der i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, forekommer væsentlige fordrejninger i benzylalkoholsektoren. |
|
(69) |
Kommissionen undersøgte, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af forekomsten af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Dette gjorde Kommissionen på grundlag af de foreliggende beviser i sagsakterne. Beviserne i sagsakterne omfattede beviserne i rapporten, som er baseret på offentligt tilgængelige kilder. |
|
(70) |
Den pågældende analyse omfattede undersøgelsen af de væsentlige statslige indgreb i Kinas økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder den pågældende vare. Kommissionen supplerede endvidere denne dokumentation med sin egen undersøgelse af de forskellige kriterier, der er relevante for at kunne bekræfte forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina. |
3.2.2. Væsentlige fordrejninger, som påvirker priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina
|
(71) |
Det kinesiske økonomiske system er baseret på begrebet en »socialistisk markedsøkonomi«. Dette koncept er nedfældet i den kinesiske forfatning og er afgørende for Kinas økonomiske styring. Det centrale princip er det »socialistiske offentlige ejerskab af produktionsmidlerne, dvs. at ejendomsretten tilhører hele befolkningen, og at arbejderne har et kollektivt ejerskab« (26). |
|
(72) |
Den statsejede økonomi er »den nationale økonomis førende kraft«, og staten har mandat til at sikre økonomiens »konsolidering og vækst« (27). Sammenlignet med den 13. femårsplan bekræftede SASAC da også, at centrale virksomheders samlede aktiver voksede med 44,6 % i løbet af den 14. femårsplan, »hvilket reelt har medført en integreret udvikling af virksomheder i forudgående og efterfølgende produktionsled i industrikæden og i høj grad støttet gennemførelsen af de vigtigste mål og opgaver i mit lands økonomiske og sociale udvikling« (28). |
|
(73) |
Den generelle struktur i den kinesiske økonomi giver derfor ikke blot mulighed for en væsentlig statslig indgriben i økonomien, men sådanne indgreb er udtrykkeligt bemyndiget. Princippet om, at offentligt ejerskab har forrang over det private, gennemsyrer hele retssystemet og fremhæves som et generelt princip i alle centrale retsakter. |
|
(74) |
Den kinesiske formueret er et godt eksempel: Den henviser til socialismens indledende fase og pålægger staten at opretholde det grundlæggende økonomiske system, hvor offentligt ejerskab spiller en dominerende rolle. Andre former for ejerskab tolereres, og loven tillader disse at udvikle sig side om side med statsligt ejerskab (29). |
|
(75) |
I henhold til kinesisk lovgivning udvikles den socialistiske markedsøkonomi desuden under ledelse af CCP. Strukturerne i den kinesiske stat og i CCP er indbyrdes forbundne på alle niveauer (juridiske, institutionelle og personlige) og danner en overbygning, hvor CCP's og statens roller ikke kan skelnes fra hinanden. |
|
(76) |
Efter en ændring af den kinesiske forfatning i marts 2018 fik CCP en endnu mere fremtrædende rolle, idet den blev genbekræftet i teksten til forfatningens artikel 1. |
|
(77) |
Efter det eksisterende første punktum i bestemmelsen: »[d]et socialistiske system er Folkerepublikken Kinas grundlæggende system«, blev der indsat et nyt andet punktum med følgende ordlyd: »[d]et, der kendetegner socialisme med kinesiske karakteristika, er Kinas Kommunistiske Partis lederskab« (30). Dette illustrerer den ubestridte og stadigt omsiggribende kontrol, som CCP har med Kinas økonomiske system. |
|
(78) |
Dette lederskab og denne kontrol er uløseligt forbundet med det kinesiske system og rækker langt videre end det, der normalt gør sig gældende i andre lande, hvor regeringer udøver generel makroøkonomisk kontrol inden for grænserne af de frie markedskræfter. |
|
(79) |
Den kinesiske stat fører en interventionistisk økonomisk politik og forfølger mål, der er sammenfaldende med CCP's politiske dagsorden i stedet for at afspejle de fremherskende økonomiske forhold på et frit marked (31). De kinesiske myndigheder har mange forskellige interventionistiske økonomiske værktøjer, herunder systemet med industriplanlægning, det finansielle system og de lovgivningsmæssige rammer. |
|
(80) |
For det første styres den kinesiske økonomis retning af et komplekst system med industriplanlægning, for så vidt angår den overordnede administrative kontrol, hvilket påvirker alle økonomiske aktiviteter i landet. Disse planer omfatter tilsammen et vidtgående og komplekst netværk af sektorer og tværgående politikker og findes på alle forvaltningsniveauer. |
|
(81) |
Planer på provinsniveau er detaljerede, mens nationale planer normalt har noget bredere mål. I planerne præciseres også de midler, der skal støtte de relevante industrier/sektorer samt de tidsrammer, inden for hvilke målsætningerne skal nås. Visse planer indeholder stadig eksplicitte produktionsmål. |
|
(82) |
I henhold til planerne udpeges individuelle industrisektorer og/eller -projekter som (positive eller negative) prioriteter i overensstemmelse med regeringens prioriteter, og de tildeles specifikke udviklingsmål (industriel opgradering, international ekspansion osv.). |
|
(83) |
Erhvervsdrivende, både private og statsejede, skal foretage en virkningsfuld tilpasning af deres forretningsaktiviteter til de faktiske forhold, der følger af planlægningssystemet. Dette skyldes ikke kun planernes bindende karakter, men også, at de relevante kinesiske myndigheder på alle forvaltningsniveauer overholder planerne og anvender deres beføjelser i overensstemmelse hermed, hvilket tvinger de erhvervsdrivende til at overholde de prioriteter, der er nedfældet i planerne (32). |
|
(84) |
For det andet er Kinas finansielle system domineret af de statsejede forretningsbanker og politisk styrede banker, hvad angår tildelingen af finansielle ressourcer. Når disse banker udformer og gennemfører deres udlånspolitik, skal de tilpasse sig regeringens industripolitiske målsætninger i stedet for primært at vurdere de økonomiske fordele ved et bestemt projekt (33). |
|
(85) |
Det samme gælder for de øvrige dele af det kinesiske finansielle system, som f.eks. aktiemarkeder, obligationsmarkeder, private egenkapitalmarkeder osv. Desuden er disse dele af den finansielle sektor institutionelt og operationelt udformet på en måde, der ikke er gearet til at sikre den mest effektive drift af finansmarkederne, men til at sikre kontrol og tillade, at staten og CCP griber ind (34). |
|
(86) |
For det tredje antager statens indgreb i økonomien forskellige former, for så vidt angår de lovgivningsmæssige rammer. For eksempel anvendes reglerne om offentlige udbud regelmæssigt til at forfølge andre politiske mål end økonomisk effektivitet, hvilket underminerer de markedsbaserede principper på området. Det fastsættes specifikt i den gældende lovgivning, at offentlige udbud skal gennemføres for at gøre det lettere at nå de mål, der er opstillet i henhold til statens politikker. Disse mål er imidlertid ikke defineret nærmere, hvilket giver de beslutningstagende organer en bred skønsmargen (35). |
|
(87) |
På investeringsområdet bevarer GOC ligeledes betydelig kontrol over og indflydelse på destinationen for og omfanget af både statslige og private investeringer. Screening af investeringer samt forskellige incitamenter, restriktioner og forbud i forbindelse med investeringer anvendes af myndighederne som et vigtigt redskab til at støtte industripolitiske mål, som f.eks. opretholdelse af den statslige kontrol med nøglesektorer eller styrkelse af indenlandsk industri (36). |
|
(88) |
Alt i alt er den kinesiske økonomiske model baseret på visse grundlæggende aksiomer, som giver mulighed for og tilskynder til mange statslige indgreb. Sådanne betydelige statslige indgreb er i strid med markedskræfternes frie spil og resulterer i, at den effektive tildeling af ressourcer i overensstemmelse med markedsprincipperne fordrejes (37). |
3.2.2.1. Væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første led: at det pågældende marked i vid udstrækning dækkes af virksomheder, der drives under ejerskab, kontrol, politisk tilsyn eller politisk vejledning fra eksportlandets myndigheders side
|
(89) |
I Kina udgør virksomheder, der opererer under statens ejerskab, kontrol og/eller politiske tilsyn eller politiske vejledning, en væsentlig del af økonomien. |
|
(90) |
Sektoren for den pågældende vare dækkes hovedsagelig af private virksomheder såsom Hubei Greenhome Materials Technology (38) eller Wuhan Youji (39). I det forudgående produktionsled for toluen, som er det vigtigste enkeltstående input til fremstilling af benzylalkohol, og selv om nogle producenter er private virksomheder, f.eks. Hengli Petrochemicals (40), er graden af statsligt ejerskab stadig betydelig, idet en række producenter kontrolleres af staten, f.eks. Sinopec (41) eller Sinochem (42), som begge er statsejede virksomheder, der kontrolleres af SASAC (43). |
|
(91) |
CCP's indgreb i den operationelle beslutningstagning er imidlertid blevet normen ikke kun i statsejede virksomheder (44), men også i private virksomheder, hvor CCP påtager sig lederskab over næsten alle aspekter af landets økonomi. Statens indflydelse gennem CCP-strukturer i virksomheder medfører nemlig reelt, at de økonomiske aktører er underlagt regeringens kontrol og politiske tilsyn, når man tager i betragtning, hvor tæt stats- og partistrukturerne er vokset sammen i Kina.Desuden er hele sektoren for den pågældende vare underlagt flere regeringspolitikker, f.eks. den 14.. femårsplan for råmaterialer (45), hvori de petrokemiske og kemiske sektorer direkte adresseres med følgende ord: »[i] sektorer, der omfatter petrokemikalier og kemikalier, stål, ikke-jernholdige metaller samt byggematerialer, vil vi fremme en række pionervirksomheder i industrikæden, der udøver lederskab i økosystemet og er kendetegnet ved central konkurrenceevne (…). Førende virksomheders vejledende rolle i sektorerne for kemiske materialer og byggematerialer skal udnyttes til at fremme virksomhedsreformer og -omstrukturering«. |
|
(92) |
Desuden er arbejdsplanen for stabil vækst i den petrokemiske og kemiske industri (46) udarbejdet med henblik på »at fremme stabil drift samt strukturel optimering og opgradering af den petrokemiske industri« og på »at udvide effektive investeringer og fremme omstilling og opgradering«. |
|
(93) |
Tilsvarende sigter Shandongs 14. femårsplan for udvikling af den kemiske industri (47) på provinsniveau mod at »fremme udvikling af høj kvalitet i den kemiske industri i provinsen« og mod at »fremme en samlet opgradering af industrigrundlaget og modernisering af industrikæden […] fremskynde udfasningen af forældet og ineffektiv produktionskapacitet […] vejlede virksomhederne til at fusionere og omstrukturere sig, optimere ressourceallokeringen og strukturen i industrikæden samt forbedre produktionseffektiviteten og rentabiliteten«. |
|
(94) |
Hubeis 14. femårsplan for økonomisk og social udvikling og 2035-perspektiver (48) fastsætter ligeledes, at de statslige myndigheder »skal optimere udviklingen af specialolier og efterfølgende ethylenindustrier, opgradere traditionelle industrier som f.eks. fosforkemikalier, saltkemikalier og kulkemikalier, kraftigt udvikle avancerede finkemikalier og nye kemiske materialer, optimere organiseringen af den kemiske industri langs Yangtzefloden og fokusere på at opbygge en række grønne og intelligente specialiserede kemiske industriparker i Wuhan, Yichang, Jingmen, Xiangyang, Jingzhou, Xiaogan, Huanggang, Qianjiang og Xiantao for at skabe en moderne kemiindustriklynge på billion-yuan-niveau«. |
|
(95) |
Statslig kontrol og politisk tilsyn kan også konstateres hos de relevante industrisammenslutninger (49). |
|
(96) |
China Petrochemical and Chemical Industry Federation (»CPCIF«) er brancheorganisationen for sektoren for den pågældende vare. I henhold til artikel 3 i CPCIF's vedtægter »tilslutter organisationen sig CCP's samlede lederskab [og] accepterer faglig vejledning, tilsyn og ledelse fra de enheder, der er ansvarlige for registrering og forvaltning, fra enheder med ansvar for partiopbygning samt fra de relevante administrative afdelinger med ansvar for industristyring« (50). |
|
(97) |
Desuden fastsættes det i artikel 36 i CPCIF's vedtægter, at foreningens formand, næstformænd og generalsekretær skal »følge CCP's lederskab, støtte det socialistiske system med kinesiske karakteristika [og] resolut gennemføre partiets linje, principper og politikker (51)«. |
|
(98) |
CPCIF har desuden nedsat Light Hydrocarbons and Aromatics Special Committee, som dækker aromatiske kulbrinter som f.eks. toluen og aromatiske alkoholer, herunder benzylalkohol (52). |
|
(99) |
Hengli Petrochemicals (53), Sinopec (54) og Sinochem (55) er medlemmer af CPCIF. |
|
(100) |
Som følge heraf er privatejede producenter i sektoren for den pågældende vare afskåret fra at operere på markedsvilkår. Både statsejede og privatejede virksomheder i sektoren er rent faktisk underlagt politisk tilsyn og vejledning. |
3.2.2.2. Væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led: Statslig tilstedeværelse i virksomheder, som muliggør statslige indgreb med hensyn til priser eller omkostninger.
|
(101) |
GOC er i stand til at påvirke priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomhederne. CCP-celler i både statsejede og private virksomheder udgør en vigtig kanal, hvorigennem staten kan gribe ind i virksomhedsbeslutninger. |
|
(102) |
Ifølge Kinas selskabsret skal der oprettes en CCP-organisation i enhver virksomhed (med mindst tre CCP-medlemmer som specificeret i CCP's forfatning (56)), og virksomheden skal skabe de nødvendige betingelser for partiorganisationens aktiviteter. |
|
(103) |
Dette krav synes ikke altid tidligere at være blevet fulgt eller håndhævet strengt. CCP har imidlertid, og i hvert fald siden 2016, styrket sine krav om at kontrollere forretningsmæssige beslutninger i virksomheder som et politisk princip (57), herunder ved at lægge pres på private virksomheder for at få dem til at sætte »patriotisme« i første række og til at følge partidisciplinen (58). |
|
(104) |
Allerede i 2017 blev det oplyst, at der fandtes particeller i 70 % af omkring 1,86 millioner privatejede virksomheder, og at CCP-organisationerne i stigende grad pressede på for at få det sidste ord i forretningsmæssige beslutninger i deres respektive virksomheder (59). Disse regler finder generel anvendelse i hele den kinesiske økonomi, i alle sektorer, herunder også på producenterne af den pågældende vare og leverandørerne af inputmaterialer hertil. |
|
(105) |
Den 15. september 2020 blev der endvidere offentliggjort et dokument med titlen »General Office of CCP Central Committee's Guidelines on stepping up the United Front work in the private sector for the new era« (»retningslinjerne«) (60), hvorved partikomitéers rolle i private virksomheder blev udvidet yderligere. |
|
(106) |
I retningslinjernes punkt II.4 hedder det: »[v]i må øge partiets overordnede kapacitet til at lede Den Forenede Fronts arbejde i den private sektor og effektivt optrappe arbejdet på dette område«, og i afsnit III.6 hedder det: »[v]i skal yderligere optrappe partiopbygningen i private virksomheder og gøre det muligt for particellerne effektivt at varetage deres opgave som fæstning og sætte partimedlemmer i stand til at varetage deres rolle som fortropper og pionerer«. Retningslinjerne lægger således vægt på den rolle, som CCP spiller i virksomheder og andre enheder i den private sektor, og på at styrke denne rolle (61). |
|
(107) |
Undersøgelsen bekræftede, at overlapninger mellem ledende stillinger og CCP-medlemskab/-partifunktioner også findes i benzylalkoholsektoren. |
|
(108) |
Som eksempel kan nævnes, at Wuhan Youjis administrerende direktør også er partisekretær og er blevet hædret af Wuhan kommunes CCP-komité som en fremragende medarbejder inden for CCP-anliggender (62). |
|
(109) |
I årsrapporten for 2022 fra Sinopec Group påpeges det, at »[v]irksomheden løbende forbedrer kvaliteten af partiopbygningsarbejdet, styrker medarbejdernes ånd, styrker disciplinært inspektions- og tilsynsarbejde, hjælper bestyrelsen med effektivt at gennemføre forskellige beslutninger og ordninger og fremmer virksomhedens udvikling af høj kvalitet« (63). Sinopec Groups bestyrelsesformand er desuden sekretær for partikomitéen, og flere bestyrelsesmedlemmer fungerer som vicesekretærer for partikomitéen (64). Sinopec Group erklærede, at den har til hensigt at »fokusere på virksomhedens nye mission og nye opgaver på den nye rejse, fremme partiets selvrevolutionære ånd, styrke partiets lederskab og partiopbygning på en alsidig og integreret måde og systematisk fremme omfattende og omhyggelig partiforvaltning for at give en stærk garanti for, at der bliver skrevet et nyt kapitel i Kinas moderne petrokemiske industri« (65). |
|
(110) |
Sinochems bestyrelsesformand og administrerende direktør er ligeledes henholdsvis sekretær og vicesekretær for partikomitéen (66). |
|
(111) |
Statens tilstedeværelse og indgreb på de finansielle markeder og i forsyningen af råmaterialer og inputmaterialer forstærker yderligere den fordrejende virkning på markedet (67). Således gør statens tilstedeværelse i virksomheder, i benzylalkoholsektoren og andre sektorer (som f.eks. finans- og inputmaterialesektorer) det muligt for GOC at påvirke priser og omkostninger. |
3.2.2.3. Væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), tredje led: politiske tiltag eller foranstaltninger, der særbehandler til fordel for leverandører på hjemmemarkedet eller på anden måde påvirker de frie markedskræfter.
|
(112) |
Den kinesiske økonomis udvikling afhænger i høj grad af et omfattende planlægningssystem, der opstiller prioriteter og fastsætter de mål, som de centrale og lokale myndigheder samt provinsmyndighederne skal fokusere på. Der findes relevante planer på alle forvaltningsniveauer, som dækker stort set alle økonomiske sektorer. De mål, der er fastsat i planlægningsinstrumenterne, er bindende, og myndighederne på hvert administrativt niveau overvåger gennemførelsen af planerne på de tilsvarende lavere forvaltningsniveauer. |
|
(113) |
Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcerne kanaliseres til sektorer, der er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige af regeringen, i stedet for at blive allokeret i overensstemmelse med markedskræfterne (68). |
|
(114) |
De kinesiske myndigheder har vedtaget en række politikker, der er vejledende for, hvordan sektoren for den pågældende vare fungerer. |
|
(115) |
Den 14. femårsplan for økonomisk og social udvikling og perspektiverne for 2035 (69) har til formål at »opgradere traditionelle industrier, fremme optimeringen og den strukturelle tilpasning af råmaterialeindustrier som f.eks. petrokemikalier, stål, ikkejernholdige metaller og byggematerialer, udvide udbuddet af produkter af høj kvalitet i sektorer som f.eks. den lette industri og tekstiler, fremskynde omstillingen og opgraderingen af virksomheder i nøgleindustrier som f.eks. den kemiske industri og papirfremstilling og forbedre det grønne produktionssystem (70)«. |
|
(116) |
Ifølge den 14. femårsplan for råstofindustrien (71) vil Kina »udvikle en række industriklynger inden for petrokemi. […] I sektorer, der omfatter petrokemikalier og kemikalier, stål, ikke-jernholdige metaller samt byggematerialer, vil [Kina] fremme en række pionervirksomheder, der kan lede økosystemet i industrikæden og er kendetegnet ved central konkurrenceevne« (72). Desuden fastsættes det i den vejledende udtalelse om fremme af udviklingen af høj kvalitet i den petrokemiske og kemiske industri (73), at »sektorpolitikkerne skal styrkes, og industriens omfang skal reguleres videnskabeligt: […] forsyningskapaciteten for avancerede polymerer, særlige kemikalier og andre produkter skal styrkes«[…] og »[u]nderstøttende politikker skal forbedres: koordineringen mellem industripolitikker og skatte-, finans-, regional-, investerings-, import- og eksport-, energi-, økologi-, miljø- og prispolitikker samt andre politikker skal styrkes,« [og] »den rolle, som den nationale platform for samarbejde mellem industri og finansiering spiller skal udnyttes fuldt ud«. |
|
(117) |
Hubeis 14. femårsplan for udvikling af høj kvalitet i industrien for nye materialer sigter mod at udvikle industrien i efterfølgende produktionsled for den pågældende vare: »Industribaserne for nye materialer i Xiantao og Qianjiang, der primært fokuserer på støttematerialer til basiskomponenter, vil benytte industriparken for nye materialer i Xiantao til kraftigt at udvikle avancerede nye polymermaterialer såsom benzylbenzoat (74).« |
|
(118) |
Desuden kræver Hubeis 14. femårsplan for udvikling af høj kvalitet af en moderne kemisk industri (75), at »opgraderingen og omstillingen af specialolieprodukter gennemføres, at produktopgradering og udviklingen af førsteklasses mærker fremmes, at det samlede omfang af avancerede produkter udvides, at omfanget og effektiviteten af produktionsbaser for specialprodukter med en kapacitet på 1 mio. ton styrkes yderligere, og at opførelsen af produktionsbaser for kemiske produkter med en kapacitet på 1 mio. ton fremskyndes, [at] aromatiske ressourcer integreres og optimeres, at der aktivt skabes forbindelser til industrier som f.eks. plast og gummi, og at der opbygges en industrikæde for petrokemiske forarbejdningsprodukter, herunder C2-, C3-, C4-, C5-, toluen-, C8- og C9-aromater, med henblik på at fremme omstillingen og udviklingen hen imod integreret raffinering, kemikalier og specialprodukter.« Mere specifikt søger planen, for så vidt angår Qianjiang-projektet for olieopgradering og dyb forarbejdning, at »der aktivt udvikles aromatiske kemikalier, […] og at den petrokemiske industrikæde forbedres og udvides (76)«. |
|
(119) |
Både Hubei Greenhome Materials Technology (77) og Wuhan Youji (78) er begge beliggende i Hubei, og Wuhan Youji har en produktionsenhed for benzylalkohol i Qianjiang (79). |
|
(120) |
Desuden er Hubei Greenhome Materials Technology en national »lille gigantvirksomhed« (80). GOC definerer små gigantvirksomheder som »de nye eliter blandt Kinas små og mellemstore virksomheder, der beskæftiger sig med fremstilling, specialiserer sig i nichemarkeder og råder over banebrydende teknologier«, og har til hensigt at »øge støtten til små gigantvirksomheder i perioden 2024-2026 med fokus på centrale industrikæder, strategiske nye industrier og andre sektorer. Disse midler vil blive anvendt til at tilskynde disse virksomheder til at løse teknologiske udfordringer, udvikle nye produkter, opbygge industrikædens understøttende kapacitet og støtte lokale myndigheder i arbejdet med at fremme små gigantvirksomheder« (81). I den 14. femårsplan for Shandong om udvikling af den kemiske industri (82) opfordres de lokale myndigheder desuden til at »[ø]ge den teknologiske omstilling af eksisterende virksomheder, forbedre energi- og ressourceudnyttelseseffektiviteten og styrke virksomhedernes centrale konkurrenceevne [og til at] indføre en mekanisme, der gør det muligt for virksomheder at trække sig ud af parker, beslutsomt fjerne forældet produktionskapacitet, føre streng kontrol med den begrænsede produktionskapacitet og gennemføre differentierede politikker og foranstaltninger til fordeling af ressourcefaktorer såsom jord, elektricitet og vand for at tvinge virksomhederne til at omstille og udvikle sig«. Der opfordres også til at »[ø]ge den finansielle støtte. Styrke de finanspolitiske incitamenter, koordinere og inddrage særlige fonde, støtte kemiske virksomheder i at fremskynde teknologisk omstilling, intelligent omstilling, industrielle overførsler, flytning til parker, afskaffelse af forældet udstyr osv. og gennemføre afgiftsfritagelser for import af større teknisk udstyr, momsrefusion, forsknings- og udviklingspolitikker såsom yderligere fradrag af udgifter og forsikringskompensation for det første sæt tekniske udstyr. Aktivt at vejlede forskellige finansielle institutioner og social kapital i at investere i den kemiske industri, udnytte fordelene ved politisk finansiering, udviklingsfinansiering og handelsfinansiering samt øge den finansielle støtte til centrale områder inden for kemisk teknologi«. |
|
(121) |
Gennem disse og andre midler styrer og kontrollerer GOC derfor praktisk talt alle aspekter af sektorens udvikling og drift samt inputmaterialer i forudgående produktionsled og produkter i efterfølgende produktionsled. |
|
(122) |
Kort sagt har GOC indført foranstaltninger for at tilskynde aktørerne til at opfylde de offentlige politiske målsætninger vedrørende sektoren. Sådanne foranstaltninger hindrer markedskræfterne i at fungere frit. |
3.2.2.4. Væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led: manglende eller diskriminerende anvendelse af eller utilstrækkelig håndhævelse af konkurs-, selskabs- eller formueret
|
(123) |
Ifølge oplysningerne i sagsakterne kan det kinesiske konkurssystem ikke i tilstrækkelig grad opfylde sine egne hovedmål, som f.eks. retfærdig afvikling af fordringer og gæld og beskyttelse af kreditorers og debitorers lovlige rettigheder og interesser. Dette skyldes tilsyneladende, at mens den kinesiske konkurslov formelt hviler på principper, der ligner dem, som anvendes i tilsvarende lovgivning i andre lande end Kina, er det kinesiske system kendetegnet ved en systematisk manglende håndhævelse. |
|
(124) |
Antallet af konkurser er notorisk lavt i forhold til størrelsen af landets økonomi, ikke mindst fordi insolvensbehandlingen lider under en række mangler, der reelt fungerer som en hindring for indgivelse af konkursbegæringer. Staten spiller desuden fortsat en stærk og aktiv rolle i insolvensbehandlinger og har ofte direkte indflydelse på sagens udfald (83). |
|
(125) |
Desuden er manglerne ved systemet for ejendomsret særligt tydelige i forbindelse med ejendomsretten til jord og brugsrettighederne til jord i Kina (84). Al jord ejes af staten (kollektivt ejet landjord og statsejede byområder), og tildelingen heraf afhænger fortsat udelukkende af staten. Der findes lovbestemmelser, der har til formål at tildele brugsrettigheder til jord på en gennemsigtig måde og til markedspriser, f.eks. ved at indføre udbudsprocedurer. Disse bestemmelser overholdes imidlertid ofte ikke, idet visse købere får deres jordarealer gratis eller til priser under markedsværdien (85). Myndighederne forfølger desuden ofte specifikke politiske mål, herunder gennemførelsen af de økonomiske planer, når de tildeler jordarealer (86). |
|
(126) |
Producenter af den pågældende vare er som andre sektorer i den kinesiske økonomi omfattet af de almindelige regler i den kinesiske konkurs-, selskabs- og formueret. Dette medfører, at disse virksomheder også er underlagt fordrejninger ovenfra som følge af den diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelige håndhævelse af konkurs- og formueretten. På grundlag af de foreliggende oplysninger synes disse betragtninger også at gælde fuldt ud i sektoren for benzylalkohol. Den nuværende undersøgelse har ikke bragt noget for dagen, der kan rejse tvivl om disse konklusioner. |
|
(127) |
I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der var tale om diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelig håndhævelse af konkurs- og formuelove i sektoren for den pågældende vare. |
3.2.2.5. Væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led: lønomkostninger skævvrides
|
(128) |
Et system med markedsbaserede lønninger kan ikke fuldt ud udvikles i Kina, eftersom arbejdstagere og arbejdsgivere hindres i at udøve deres ret til kollektiv organisering. Kina har ikke ratificeret en række af Den Internationale Arbejdsorganisations væsentlige konventioner, navnlig konventionerne om foreningsfrihed og retten til kollektive forhandlinger (87). |
|
(129) |
I henhold til national lovgivning er der kun én enkelt aktiv fagforening. Denne fagforening er imidlertid ikke uafhængig af de statslige myndigheder, og dens engagement i kollektive overenskomstforhandlinger og beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder er fortsat på et rudimentært niveau (88). Desuden er den kinesiske arbejdsstyrkes mobilitet begrænset af husstandsregistreringssystemet, som begrænser adgangen til hele spektret af social sikring og andre ydelser til lokale beboere i et givet administrativt område. |
|
(130) |
Dette resulterer typisk i, at arbejdstagere, som ikke er i besiddelse af den lokale bopælsregistrering, befinder sig i en sårbar beskæftigelsessituation og har en lavere indkomst end indehavere af bopælsregistreringen (89). Disse resultater fører til en fordrejning af lønomkostningerne i Kina. |
|
(131) |
Der blev ikke fremlagt dokumentation for, at benzylalkoholsektoren ikke ville være omfattet af det beskrevne kinesiske arbejdsretlige system. Sektoren påvirkes således af fordrejningerne af lønomkostningerne både direkte (ved fremstilling af den pågældende vare eller de vigtigste råmaterialer til fremstillingen heraf) og indirekte (ved adgang til kapital eller inputmaterialer fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdsretlige system i Kina). |
3.2.2.6. Væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led: adgang til finansiering fra institutioner, der gennemfører offentlige politiske målsætninger eller på anden måde ikke handler uafhængigt af staten.
|
(132) |
Adgangen til kapital for virksomhedsaktører i Kina er underlagt forskellige fordrejninger. |
|
(133) |
For det første er det kinesiske finansielle system kendetegnet ved den stærke position, som statsejede banker (90) har, når de ved tildeling af adgang til finansiering tager hensyn til andre kriterier end et projekts økonomiske levedygtighed. I lighed med de ikkefinansielle statsejede virksomheder er bankerne fortsat knyttet til staten, ikke kun gennem ejerskab, men også via personlige relationer (de øverste ledere i store statsejede finansielle institutioner udpeges i sidste instans af CCP) (91), og de gennemfører regelmæssigt offentlige politikker, der er udformet af GOC. |
|
(134) |
Herved overholder bankerne en udtrykkelig retlig forpligtelse til at drive deres virksomhed i overensstemmelse med den nationale økonomiske og sociale udviklings behov og efter vejledning fra statens industripolitikker (92). Selv om det anerkendes, at der kan være forskellige retlige bestemmelser, der henviser til behovet for at overholde almindelige regler for bankvirksomhed og tilsynsregler, f.eks. behovet for at undersøge låntagerens kreditværdighed, tyder den omfattende dokumentation, inklusive resultaterne af undersøgelser af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, på, at disse bestemmelser kun spiller en sekundær rolle i anvendelsen af de forskellige retlige instrumenter. |
|
(135) |
Den seneste udvikling illustrerer yderligere omfanget af regeringens indflydelse på finansielle institutioner i Kina. I marts 2025 annoncerede GOC en udstedelse af statsobligationer for 500 mia. CNY for at yde betydelig økonomisk støtte til store banker, herunder Bank of China, China Construction Bank, Bank of Communications og Postal Savings Bank of China. Dette indgreb havde til formål at stabilisere disse institutioner i en situation med faldende rentabilitet og rekordlave nettorentemargener, hvilket understreger de proaktive foranstaltninger, som staten har truffet for at opretholde den økonomiske stabilitet (93). |
|
(136) |
Desuden har GOC præciseret, at selv beslutninger i private forretningsbanker skal overvåges af CCP og være i overensstemmelse med de nationale politikker. Et af statens tre overordnede mål i forbindelse med bankstyring er nu at styrke partiets lederskab i bank- og forsikringssektoren, herunder i forbindelse med driftsmæssige og ledelsesmæssige spørgsmål (94). Desuden skal forretningsbankernes kriterier for evaluering af resultater nu især tage hensyn til, hvordan enhederne »bidrager til de nationale udviklingsmål og realøkonomien, og navnlig hvordan de bidrager til strategiske industrier og vækstindustrier« (95). |
|
(137) |
Hvad angår tildelingen af finansielle ressourcer stræber GOC gennem flere foranstaltninger, der skal fremme udviklingen af private investeringer (96), desuden efter at »øge de centrale budgetmidler for at støtte kvalificerede private investeringsprojekter og aktivt at spille en vejledende og ledende rolle«. GOC har også til hensigt at »gøre god brug af nye politiske finansieringsinstrumenter [og] støtte en række kvalificerede private investeringsprojekter i vigtige industrier og på centrale områder« (97). |
|
(138) |
Derudover er vurderinger af obligationer og kreditvurderinger ofte fordrejet af en række forskellige årsager, herunder det forhold, at risikovurderingen er påvirket af virksomhedens strategiske betydning for GOC og af styrken af enhver implicit garanti stillet af regeringen (98). Dette forværres af yderligere gældende regler, som dirigerer finansiering i retning af de sektorer, der er udpeget af regeringen som værende tilskyndede eller på anden måde vigtige (99). Dette resulterer i en forudindtagethed ved udlån til fordel for statsejede virksomheder, store private virksomheder med gode forbindelser og virksomheder i nøgleindustrisektorer, hvilket indebærer, at tilgængeligheden af og omkostningerne ved kapital ikke er ens for alle aktører på markedet. |
|
(139) |
For det andet er låneomkostningerne blevet holdt kunstigt lave for at stimulere væksten i investeringerne. Det har ført til den overdrevne brug af kapitalinvesteringer med stadig lavere investeringsafkast. Dette illustreres ved væksten i virksomhedernes gearing i den statslige sektor på trods af et kraftigt fald i rentabiliteten, hvilket tyder på, at mekanismerne i banksystemet ikke følger normale forretningsmæssige reaktioner. |
|
(140) |
For det tredje er prissignaler stadig ikke drevet af de frie markedskræfter, men påvirkes af statsligt indførte fordrejninger, selv om der blev opnået en nominel renteliberalisering i oktober 2015. Andelen af udlån til eller under referencerenten udgjorde stadig mindst en tredjedel af alle udlån ved udgangen af 2018 (100). Officielle medier i Kina har for nylig meddelt, at CCP har opfordret til indførelse af »retningslinjer for at bringe renten på lånemarkedet ned« (101). De kunstigt lave rentesatser medfører underprissætning og dermed den overdrevne anvendelse af kapital. |
|
(141) |
Den generelle kreditvækst i Kina er tegn på en forværring af effektiviteten af kapitalallokeringen, uden at der er tegn på en kreditstramning, som man ville forvente på et marked uden fordrejninger. Som følge heraf er antallet af misligholdte lån steget kraftigt, og GOC har flere gange valgt enten at undgå misligholdelse, hvorved der opstår såkaldte »zombie-virksomheder«, eller at overdrage ejerskabet til gælden (f.eks. via fusioner eller konvertering af gæld til egenkapital) uden nødvendigvis at fjerne det samlede gældsproblem eller adressere de grundlæggende årsager hertil. |
|
(142) |
På trods af de skridt, der er taget for at liberalisere markedet, er erhvervskreditsystemet i Kina i bund og grund påvirket af væsentlige fordrejninger som følge af statens fortsat omfattende rolle på kapitalmarkederne. Derfor medfører de betydelige statslige indgreb i det finansielle system, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer. |
|
(143) |
Derudover blev der i forbindelse med den nuværende undersøgelse ikke fremlagt dokumentation for, at sektoren for den pågældende vare ikke er berørt af statslig indgriben i det finansielle system, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led. Derfor medfører de betydelige statslige indgreb i det finansielle system, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer. |
3.2.3. Den systemiske karakter af de beskrevne fordrejninger
|
(144) |
Kommissionen bemærkede, at de fordrejninger, der er beskrevet i den ajourførte rapport, er karakteristiske for den kinesiske økonomi. De foreliggende oplysninger viser, at de kendsgerninger og karakteristika ved det kinesiske system, som er beskrevet ovenfor samt i del I i den ajourførte rapport, finder anvendelse i hele landet og på tværs af økonomiens sektorer. Det samme gælder for beskrivelsen af produktionsfaktorerne, som anført ovenfor og i del II i den ajourførte rapport. |
|
(145) |
Endelig minder Kommissionen om, at der er brug for en række inputmaterialer for at producere den pågældende vare. Når producenter af den pågældende vare køber/indgår aftale om disse inputmaterialer, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), tydeligvis påvirket af de samme systemiske fordrejninger, der er nævnt ovenfor. Leverandører af inputmaterialer anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejningerne. De kan låne penge, der er genstand for fordrejningerne i den finansielle sektor eller i forbindelse med kapitalallokering. De er desuden underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og sektorer. Disse fordrejninger er nærmere beskrevet ovenfor, navnlig i betragtning 71-143. Kommissionen påpegede, at den lovgivningsmæssige struktur, der ligger til grund for disse fordrejninger, finder anvendelse generelt, idet producenterne af benzylalkohol er underlagt disse regler ligesom alle andre økonomiske aktører i Kina. Fordrejningerne har derfor en direkte indvirkning på omkostningsstrukturen for den pågældende vare. |
|
(146) |
Som følge heraf er det ikke kun salgspriserne på hjemmemarkedet for den pågældende vare, som det ikke er hensigtsmæssigt at anvende, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), men alle omkostningerne ved inputmaterialer (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) er også påvirket, fordi deres prisdannelse har været udsat for en betydelig statslig indgriben som beskrevet i del I og II i ajourførte rapport. |
|
(147) |
De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med kapitalallokering, indrømmelse af jord, arbejdskraft, energi og råmaterialer, finder sted i hele Kina. Det betyder f.eks., at et inputmateriale, der i sig selv er produceret i Kina ved at kombinere en række produktionsfaktorer, er udsat for væsentlige fordrejninger. Det samme gælder for inputmaterialer til inputmaterialer osv. |
|
(148) |
Hverken GOC eller de eksporterende producenter har fremlagt dokumentation eller argumenter for det modsatte i løbet af denne undersøgelse. |
3.2.4. Repræsentativt land
3.2.4.1. Generelle bemærkninger
|
(149) |
Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a):
|
|
(150) |
Som forklaret i betragtning 31 og 32 har Kommissionen udstedt to notater til sagen om kilderne til fastsættelse af den normale værdi. I disse notater beskrives de kendsgerninger og beviser, der ligger til grund for de relevante kriterier, og de bemærkninger, som parterne har modtaget om disse elementer og om de relevante kilder, adresseres. I det andet notat underrettede Kommissionen de interesserede parter om, at den havde til hensigt at betragte Tyrkiet som et egnet repræsentativt land i denne sag, hvis det blev bekræftet, at der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). |
3.2.4.2. Valg af det repræsentative land
|
(151) |
Efter det første notat foreslog den eksporterende producent Qianjiang Xinyihong Brasilien som repræsentativt land på grundlag af, at der forelå umiddelbart tilgængelige regnskaber, som viste en rimelig rentabilitet. Qianjiang Xinyihong tilføjede, at råmateriale- og energipriserne i Brasilien udviste mindre volatilitet end i Tyrkiet. |
|
(152) |
Efter det første og det andet notat satte den eksporterende producent Hubei Greenhome spørgsmålstegn ved valget af Tyrkiet som repræsentativt land, fordi importpriserne på toluen var kunstigt forhøjede som følge af en licensordning for import af toluen, og fordi toluen næsten udelukkende blev importeret fra EU-lande, som alle var højindkomstøkonomier. Hubei Greenhome tilføjede, at importpriserne på toluen var uforholdsmæssigt høje sammenlignet med andre markeder (herunder de repræsentative lande, som Kommissionen havde foreslået), og at de derfor var uegnede til at blive anvendt som produktionsfaktor ved beregningen af normalværdien for benzylalkohol. |
|
(153) |
Klagerne bemærkede, at importpriserne på toluen og natriumcarbonat til Indonesien og Malaysia nøje afspejlede de gennemsnitlige kinesiske importpriser, fordi en stor del havde oprindelse i Folkerepublikken Kina. Klagerne redegjorde for, hvad Kommissionen allerede havde anført i det første notat, nemlig at Kinas andel af den samlede import af toluen i undersøgelsesperioden var 27 % i Indonesien og 59 % i Malaysia, og at Kinas andel af den samlede import af natriumcarbonat var 24,8 % i Indonesien og 24,9 % i Malaysia. |
|
(154) |
Klagerne understregede også, at Tyrkiet i undersøgelsesperioden importerede 58 288 ton toluen, mens Brasilien kun importerede 7 438 ton. Klagerne bemærkede, at sådanne betydelige importmængder i Tyrkiet sikrer et mere repræsentativt og pålideligt grundlag for fastsættelsen af ikkefordrejede priser på toluen, som udgør den største andel af omkostningerne ved den pågældende vare. |
|
(155) |
Som svar på klagernes bemærkninger gjorde Hubei Greenhome gældende, at Indonesien ikke bør afvises som repræsentativt land, blot fordi 27 % af al import af toluen og 24,8 % af al import af natriumcarbonat har oprindelse i Kina. Hubei Greenhome mindede om, at Kommissionen normalt lagde importpriser til grund, når det repræsentative land importerede mindre end 50 % af et givet råmateriale fra Kina. |
|
(156) |
Endvidere var Hubei Greenhome uenig i klagernes argument for at vælge Tyrkiet frem for Brasilien, som udelukkende hviler på forskellen i importmængder mellem Tyrkiet og Brasilien i undersøgelsesperioden. Hubei Greenhome antydede, at den store importmængde til Tyrkiet var en følge af en svag indenlandsk produktion af toluen. Ifølge Hubei Greenhome betyder det lave niveau af importmængder (som noteret for Brasilien) ikke automatisk, at priserne ikke er repræsentative, eller at de ikke er markedspriser. |
|
(157) |
Hvad angår forskellene i volatilitet og niveauet for importpriserne på toluen i Tyrkiet på den ene side og i de fire andre foreslåede lande på den anden side, som Qianjiang Xinyihong og Hubei Greenhome har gjort gældende (jf. betragtning 151 og 152), bemærkede Kommissionen, at de respektive importpriser på toluen pr. kg i de fem foreslåede lande faktisk lå inden for et snævert interval mellem 5,64 og 7,00 CNY i undersøgelsesperioden. Kommissionen var i denne forbindelse uenig med Hubei Greenhome i påstanden om, at importpriserne på toluen i Tyrkiet var ekstraordinært høje sammenlignet med andre markeder. Prisforskellen mellem Tyrkiet og Brasilien (7,00 mod 6,57 CNY/kg, hvilket kun er ca. 6 %) synes desuden ikke at understøtte Hubei Greenhomes antagelse om, at den gældende importlicensordning eller den angiveligt store andel af import med oprindelse i Unionen i Tyrkiets import af toluen medførte højere priser. Kommissionen bemærkede desuden, at Brasilien ligeledes har en licensordning for toluen ved import og eksport. Hubei Greenhomes påstand blev derfor afvist. |
|
(158) |
Kommissionen bemærkede desuden, at 99,5 % af importen af toluen til Brasilien, i modsætning til importen til Tyrkiet, kun kommer fra ét land, Argentina. Argentina har desuden pålagt eksport af toluen til andre lande, herunder Brasilien, en afgift på 4,5 %. |
|
(159) |
Hvad angår andelen af kinesiske importmængder (jf. Hubei Greenhomes påstand i betragtning 156) præciserede Kommissionen, at der som hovedregel bør gives forrang til repræsentative lande, hvor importen af råmaterialer ikke konstateres at være fordrejet af kinesisk import, selv om en andel af sådan import på ca. 25 % i nogle tilfælde muligvis ikke har været til hinder for at acceptere det pågældende repræsentative land. Eftersom Tyrkiet i den foreliggende sag ikke havde registreret nogen kinesisk import af toluen, bør Tyrkiet prioriteres frem for de lande, der rapporterede kinesisk import. |
3.2.4.3. Et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas.
|
(160) |
I det første notat om produktionsfaktorer forklarede Kommissionen, at den undersøgte vare tilsyneladende kun produceres i USA og Indien, hvoraf ingen er et land med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas i overensstemmelse med kriterierne i betragtning 149. Kommissionen baserede sine videre undersøgelser på lande, der producerer organiske kemiske produkter (klassificeret under NACE-kode 2014). På dette grundlag blev Brasilien, Indonesien, Malaysia, Mexico og Tyrkiet identificeret som lande med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas ifølge Verdensbanken, dvs. at de alle klassificeres af Verdensbanken som »mellemindkomstlande i den øverste halvdel« på grundlag af bruttonationalindkomsten, hvor det var kendt, at der foregik produktion af organiske kemiske produkter. |
|
(161) |
Hubei Greenhome var enig med Kommissionen i, at et mellemindkomstland i den øverste halvdel med import af toluen og natriumcarbonat burde udvælges som repræsentativt land, og de fem foreslåede lande opfyldte dette kriterium. Begge stikprøveudtagne eksporterende producenter gav dog udtryk for, at de foretrak, at Brasilien blev udvalgt som repræsentativt land, hovedsagelig på grund af Brasiliens bedre placering med hensyn til niveauet af social og miljømæssig beskyttelse sammenlignet med f.eks. Tyrkiet. |
|
(162) |
I det første notat forklarede Kommissionen, at den undersøgte vare tilsyneladende kun produceres i lande, hvoraf ingen er et land med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas i overensstemmelse med kriterierne i betragtning 149. |
|
(163) |
Kommissionen anførte derfor, at den ville anvende kemiske varer klassificeret under NACE-kode 2014, der omfatter producenter, som er aktive i industrien for organiske kemiske produkter, til at fastlægge et egnet repræsentativt land med henblik på anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a. |
3.2.4.4. Forekomsten af relevante umiddelbart tilgængelige data i det repræsentative land
|
(164) |
Som påpeget i det første notat kunne Kommissionen ikke finde finansielle data vedrørende 2024 for nogen mexicansk producent, der er aktiv inden for den organiske kemiske industri, og som fremstiller kemiske produkter, der henhører under NACE-kode 2014. Kommissionen kunne derimod finde sådanne data for to producenter i Indonesien, en producent i Malaysia, seks producenter i Brasilien og syv producenter i Tyrkiet. |
|
(165) |
I lyset af ovenstående betragtninger sammenholdt med det forhold, at Tyrkiet har rapporteret langt den største importmængde af toluen, som desuden ikke blev konstateret forvredet som følge af import fra Kina, underrettede Kommissionen med det andet notat de interesserede parter om, at den agtede at anvende Tyrkiet som et egnet repræsentativt land i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, med henblik på at tilvejebringe ikkefordrejede priser eller referenceværdier til beregning af den normale værdi. |
|
(166) |
Kommissionen fandt navnlig finansielle oplysninger for 38 producenter i Tyrkiet inden for samme fremstillingskategori som benzylalkohol, dvs. NACE-kode C2014 (»Fremstilling af andre organiske basiskemikalier«) (103). |
|
(167) |
Kommissionen analyserede de umiddelbart tilgængelige finansielle data for de 38 tyrkiske virksomheder og konstaterede, at 26 af dem havde ufuldstændige data, og at én befandt sig i en tabsgivende situation. Den tog derfor kun de 11 virksomheder med en positiv fortjenstmargen i betragtning. De finansielle data vedrørende disse 11 producenter var opført i bilag III til det andet notat (104). |
|
(168) |
På grundlag af de finansielle data for ovennævnte 11 virksomheder fastsatte Kommissionen en vejet gennemsnitlig sats for SA & G-omkostninger på 25,56 % og en fortjenstmargen på 11,22 %. |
|
(169) |
De interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger om Tyrkiets egnethed som repræsentativt land og om de 11 virksomheder, der er opført i bilag III til det andet notat, som producenter i det repræsentative land, samt om andre elementer i notatet. |
|
(170) |
Efter det andet notat gjorde Hubei Greenhome gældende, at Kommissionen burde støtte sig på regnskaberne for enten Aksa Akrilik Kimya Sanayii A.Ş. (Aksa Akrilik), en tyrkisk producent af akrylfibre, eller Türkiye Petrol Rafinerileri A.Ş. (Tüpraş), en tyrkisk producent af petrokemikalier, i stedet for på Orbis-dataene i bilag III til det andet notat. Orbis-dataene vedrørende de 11 tyrkiske virksomheder gav ingen nærmere oplysninger om de virksomheder, som Kommissionen havde udvalgt. Hubei Greenhome henviste desuden til en tidligere antidumpingsag, hvor Kommissionen udvalgte en virksomhed uden for den NACE-kode, der fandt anvendelse på den eksporterende producent, når dette resulterede i et mere hensigtsmæssigt valg (105). |
|
(171) |
Kommissionen afviste denne påstand. De underliggende faktiske omstændigheder i den sag, som Hubei Greenhome henviste til, var forskellige fra den foreliggende sag, og den valgte tilgang er i overensstemmelse med kravene i grundforordningen. Som hovedregel har Kommissionen udvalgt egnede virksomheder til at fastsætte SA & G-omkostninger og fortjeneste med henblik på at beregne normalværdier på grundlag af en given NACE-kode. Der var ingen åbenbar grund til, at Kommissionen i den foreliggende sag ikke skulle følge denne generelle regel ved at støtte sig på de egnede 11 virksomheder, der blev fundet i Tyrkiet under NACE-kode 2014. |
|
(172) |
Hubei Greenhome gjorde endvidere gældende, at Kommissionen burde fjerne virksomheder fra udvælgelsen under NACE-kode 2014, for hvilke uegnede omkostninger var medtaget i posten for driftsomkostninger, dvs. SA & G-omkostninger. I den forbindelse henviste Hubei Greenhome til det første notat, hvor Kommissionen havde set bort fra virksomheder med unormalt høje SA & G-omkostninger. I det andet notat blev Tarimsal Kimya Teknolojileri Sanayi ve Ticaret Anonim Sirketi (»Tarkim«) på ny føjet til listen over repræsentative producenter, efter at Kommissionen havde konstateret, at »alle indberettede satser for SA & G-omkostninger og fortjeneste blev anset for rimelige«. Eftersom Tarkims SA & G-omkostninger udgør mere end halvdelen af omkostningerne ved de solgte varer, hvilket er næsten dobbelt så meget som for alle andre producenter, der er omfattet af Orbis-dataene, bortset fra én, burde Kommissionen udelukke Tarkim fra listen over producenter, der anvendes til vurderingen af SA & G-omkostninger. Kommissionen burde gøre det samme for Hurkimsa Kimya Sanayi ve Ticaret Anonim Sirketi, den anden virksomhed, der på ny blev føjet til gruppen af repræsentative producenter. Hubei Greenhome præciserede, at Tarkim rådede over sin egen transportflåde og formentlig leverede specialiserede transportydelser til kunder som led i sine driftsomkostninger. Disse udgifter bør ikke afspejles i SA & G-omkostningerne, fordi den beregnede normalværdi bør afspejle omkostninger på niveauet ab fabrik, dvs. uden transportomkostninger. |
|
(173) |
Som svar på påstanden i betragtning 172 anførte Kommissionen, at det ligger i antidumpingprocedurers natur, at vurderinger og deraf følgende konklusioner kan ændre sig fra trin til trin. Efter på ny at have gennemgået udvælgelsen af virksomheder i det valgte repræsentative land konstaterede Kommissionen, at der ikke forelå noget objektivt grundlag for at afvise de to virksomheder, der på ny var blevet tilføjet, i lyset af niveauet for deres SA & G-omkostninger. Blandt de 11 virksomheder, der er anført i fodnoten til betragtning 32, findes der desuden virksomheder med relativt lave SA & G-omkostninger og lav fortjeneste, hvilket viser, at Kommissionen beregnede det vejede gennemsnit af SA & G og fortjeneste på grundlag af objektive kriterier som f.eks. klassificering under NACE 2014. Da Kommissionen tog udvælgelsen af virksomheder i det valgte repræsentative land op til fornyet overvejelse, konstaterede den desuden, at de sammensatte satser for SA & G-omkostninger og fortjeneste for hver af de 11 virksomheder lå inden for normale intervaller. Endelig gik Hubei Greenhome i denne påstand ud fra antagelsen om, at specialiserede transportydelser til kunder indgik i Tarkims driftsomkostninger. Denne del af påstanden var derfor ikke underbygget. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(174) |
Efter det andet notat fastholdt Hubei Greenhome sin uenighed i udvælgelsen af Tyrkiet som repræsentativt land og foreslog i stedet Brasilien som repræsentativt land. Hubei Greenhome erkendte, at Tyrkiet havde rapporteret større mængder import af toluen end Brasilien, men mente, at andre faktorer, navnlig Brasiliens bedre resultater med hensyn til niveauet af social og miljømæssig beskyttelse, talte til fordel for Brasilien. I den forbindelse henviste Hubei Greenhome til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), andet afsnit, første led, hvori det fastsættes, at der i situationer med mere end ét muligt repræsentativt land, og når det er relevant, gives fortrinsret til lande, der har et passende niveau af social beskyttelse og miljømæssig beskyttelse. |
|
(175) |
Kommissionen fandt, at Hubei Greenhomes argumentation var fejlbehæftet. Af alle de i betragtning 149 og fremefter anførte grunde, og eftersom toluen er det vigtigste råmateriale, der er nødvendigt for at fremstille den pågældende vare, anser Kommissionen importmængden til hvert repræsentativt land for at være en yderligere faktor, der skal lægges til grund ved valget af det repræsentative land. Tyrkiets relevante import af toluen, som ikke i noget tilfælde havde oprindelse i Kina, Rusland eller et land, der ikke er medlem af WTO, var således mere end syv gange større end Brasiliens. På dette grundlag bekræftede Kommissionen valget af Tyrkiet frem for Brasilien. |
3.2.4.5. Niveau af social og miljømæssig beskyttelse
|
(176) |
Som forklaret ovenfor overvejede Kommissionen oprindeligt fem potentielle repræsentative lande: Brasilien, Indonesien, Malaysia, Mexico, Thailand og Tyrkiet. Som nævnt i betragtning 153 blev Indonesien og Malaysia ikke anset for at være egnede repræsentative lande i dette tilfælde, fordi de begge importerede betydelige mængder toluen og natriumcarbonat fra Kina. Den samlede import af disse to vigtige råmaterialer blev således anset for at være fordrejet, hvilket fremgår af de gennemsnitlige importpriser, der ligger tæt på den tilsvarende importpris fra Kina. Som forklaret i betragtning 164 blev Mexico ikke anset for at være et egnet repræsentativt land i dette tilfælde, fordi ingen mexicansk producent, der fremstiller kemiske produkter henhørende under NACE-kode 2014, blev anset for at have relevante umiddelbart tilgængelige data. Som forklaret i betragtning 175 blev Brasilien ikke anset for at være et egnet repræsentativt land i betragtning af de relativt lave toluenimportmængder. Det følger heraf, at Tyrkiet var det eneste egnede repræsentative land. |
|
(177) |
Da det blev fastslået, at Tyrkiet var det eneste egnede repræsentative land på grundlag af alle de ovenstående elementer, var der ikke behov for at foretage en vurdering af niveauet af social og miljømæssig beskyttelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, sidste punktum. |
3.2.4.6. Konklusion
|
(178) |
På baggrund af ovenstående analyse var det kun Tyrkiet, der opfyldte de kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, for at kunne betragtes som et egnet repræsentativt land. |
3.2.5. Kilder anvendt til fastsættelse af ikkefordrejede omkostninger
|
(179) |
I det første notat anførte Kommissionen de produktionsfaktorer såsom materialer, energi og arbejdskraft, der blev anvendt i forbindelse med de eksporterende producenters produktion af den undersøgte vare, og opfordrede de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger og foreslå umiddelbart tilgængelige oplysninger om ikkefordrejede værdier for hver af de produktionsfaktorer, der er nævnt i notatet. |
|
(180) |
I det andet notat anførte Kommissionen efterfølgende, at den med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), ville anvende GTA til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger for de fleste produktionsfaktorer, herunder især råmaterialer. Kommissionen anførte desuden, at den ville anvende data offentliggjort af Tyrkiets statistiske institut og Tyrkiets energimarkedsreguleringsmyndighed til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger til arbejdskraft og energi. |
3.2.5.1. Produktionsfaktorer
|
(181) |
I lyset af alle de oplysninger, der er indgivet af de interesserede parter og indsamlet under kontrolbesøgene, er der identificeret følgende produktionsfaktorer og deres kilder med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a): Tabel 1 Produktionsfaktorer for den undersøgte vare
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(182) |
Efter klagernes bemærkninger til det andet notat anmodede Hubei Greenhome om, at Kommissionen anvender den ikkefordrejede referenceværdi for kul uegnet til koksfremstilling (termisk kul), som Hubei Greenhome anvender i sin produktionsproces, og ikke det bituminøse kul, som omfatter det kul til koksfremstilling, der anvendes til stålproduktion (og som derfor er dyrere). Kommissionen accepterede Hubei Greenhomes påstand, da denne kultype blev anset for at være almindeligt anvendt til opvarmningsprocesser i fremstillingen af kemiske produkter. |
|
(183) |
Kommissionen inkluderede en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovennævnte produktionsfaktorer. For at fastsætte dette beløb anvendte Kommissionen de efterprøvede data, som de stikprøveudtagne eksporterende producenter havde indberettet, og tilføjede forsknings- og udviklingsomkostninger, som de eksporterende producenter havde afholdt og bogført i undersøgelsesperioden. |
|
(184) |
Efter det andet notat gjorde Hubei Greenhome gældende, at forsknings- og udviklingsomkostninger burde omgrupperes under SA & G-omkostninger, fordi de efter tyrkisk regnskabslovgivning generelt klassificeres under sådanne SA & G-omkostninger. Når Kommissionen ved beregningen af den normalværdi, der blev anvendt i dumpingberegningerne for de samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter, lagde SA & G-omkostningerne for 11 tyrkiske kemikalieproducenter til grund, kunne forsknings- og udviklingsomkostninger potentielt blive dobbeltregnet, hvis de blev omgrupperet under indirekte produktionsomkostninger. |
|
(185) |
Kommissionen afviste påstanden af følgende årsager. For det første fastsætter de regler i tyrkisk regnskabslovgivning, som Hubei Greenhome har fremlagt, ikke klart, at forsknings- og udviklingsomkostninger udelukkende skal bogføres under SA & G-omkostninger. For det andet opdeler dataene for de 11 virksomheder, der blev taget i betragtning, ikke forsknings- og udviklingsomkostninger under SA & G-omkostninger i de tilgængelige regnskaber. Hubei Greenhome påviste med andre ord ikke, at FoU-omkostningerne var medtaget i de SA & G-omkostninger, som Kommissionen anvendte til at fastsætte SA & G-satserne for at nå frem til rimelige beløb, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). |
Råmaterialer
|
(186) |
For at fastsætte den ikkefordrejede pris på råmaterialer som leveret til en producents anlæg i et repræsentativt land anvendte Kommissionen som grundlag den vejede gennemsnitlige pris ved import til det repræsentative land som angivet i GTA, hvortil der blev lagt importafgifter og transportomkostninger. |
|
(187) |
Importprisen i det repræsentative land blev fastsat som et vejet gennemsnit af enhedspriserne ved import fra alle tredjelande, undtagen Kina og lande, der ikke er medlemmer af WTO, og som er opført i bilag 1 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 (112). |
|
(188) |
Kommissionen besluttede at udelukke importen fra Kina til det repræsentative land, eftersom den i afsnit 3.2.4 konkluderede, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af forekomsten af væsentlige fordrejninger i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). |
|
(189) |
Da der ikke foreligger beviser for, at de samme fordrejninger ikke ligeledes påvirker varer bestemt til eksport, antog Kommissionen, at de samme fordrejninger påvirkede eksportpriserne. |
|
(190) |
Kommissionen angav de stikprøveudtagne samarbejdsvillige eksporterende producenters transportomkostninger til levering af råmaterialer som en procentdel af de faktiske omkostninger til sådanne råmaterialer og anvendte derefter den samme procentsats på de ikkefordrejede omkostninger til de samme råmaterialer for at opnå de ikkefordrejede transportudgifter. Kommissionen konstaterede som led i denne undersøgelse, at forholdet mellem den eksporterende producents råmaterialer og de indberettede transportomkostninger med rimelighed kan anvendes som en indikator med henblik på at anslå de ikkefordrejede transportomkostninger ved råmaterialer, når de leveres til virksomhedens fabrik. |
Arbejdskraft
|
(191) |
Arbejdskraft er en produktionsfaktor, der tegner sig for 1-2 % af de samlede produktionsomkostninger. Kommissionen agter at anvende de statistikker over arbejdsomkostninger i Tyrkiet, som TurkStat har offentliggjort (113), til at fastsætte lønningerne i Tyrkiet ved hjælp af de detaljerede oplysninger om lønninger i produktionssektoren for 2022 for den økonomiske aktivitet under NACE-kode 2014 – fremstilling af andre organiske basiskemikalier – som produktionen af benzylalkohol henhører under i henhold til NACE rev. 2-klassifikationen. |
|
(192) |
Den gennemsnitlige månedlige værdi blev behørigt justeret for inflation ved hjælp af det indenlandske producentprisindeks, som offentliggøres af Tyrkiets statistiske institut (114), for at tilpasse den til undersøgelsesperioden, der løb fra 1. oktober 2024 til 30. september 2025. Den timelønssats for undersøgelsesperioden, der fremkom efter indeksering, udgør 89,64 CNY/time. |
Elektricitet
|
(193) |
Kommissionen anvendte de elprisstatistikker, der offentliggøres af EMRA, Tyrkiets energimarkedsreguleringsmyndighed (115) i dens regelmæssige pressemeddelelser. Kommissionen anvendte de gennemsnitlige industrielle elpriser i det tilsvarende forbrugsinterval i kWh for undersøgelsesperioden. Kommissionen fastsatte omkostningen til elektricitet i undersøgelsesperioden til 0,66 CNY/kWh. |
Naturgas
|
(194) |
Kommissionen anvendte de gennemsnitlige naturgaspriser i m3 fra Tyrkiets statistiske institut. Disse priser blev behørigt justeret for inflation ved hjælp af producentprisindekset, der offentliggøres af Tyrkiets statistiske institut (116), for at tilpasse dem til undersøgelsesperioden. Prisen blev justeret for moms på 18 %, da den angivne pris er inklusive moms. Kommissionen fastsatte prisen på naturgas i undersøgelsesperioden til 4,63 CNY/m3. |
Damp
|
(195) |
Kommissionen fastsatte referenceværdien for damp på grundlag af referenceværdien beregnet for naturgas, idet enheden for damp er gigajoule (GJ). 1 GJ omregnes til m3 gas på grundlag af det almindeligt anerkendte indhold af mmbtu (million metric British thermal units) i 1 GJ (117), og det almindeligt anerkendte indhold af naturgas i 1 mmbtu (118). De eksporterende producentes forbrug af damp er angivet i ton, og Kommissionen omregnede derfor ækvivalenten af 1 GJ til ton (119). Kommissionen konstaterede også en skrivefejl i omregningsformlen fra GJ til ton, som havde medført en ukorrekt referencepris for damp i det andet notat om produktionsfaktorer, og den indsatte derfor under forhåndsfremlæggelsen en revideret udgave af bilag V til det andet notat om produktionsfaktorer i sagsakterne, hvori fejlen blev rettet. Ved at anvende referenceværdien for naturgas fastsatte Kommissionen en referenceværdi på 501,61 CNY/ton for damp, som anført i tabel 1 ovenfor. |
|
(196) |
Klagerne konstaterede skrivefejlen i beregningen af damp og anmodede Kommissionen om at revidere referenceværdien for damp i Tyrkiet i overensstemmelse med dens faste praksis i antidumpingundersøgelser, f.eks. ved at benytte den metode, der er beskrevet af U.S. Department of Energy. |
|
(197) |
Som svar på klagernes bemærkninger anførte Hubei Greenhome, at Kommissionen, hvis den besluttede at revidere sine beregninger af referenceværdien for damp i Tyrkiet, i stedet burde beregne en referenceværdi for damp produceret af kul, idet virksomheden gjorde gældende, at dens dampleverandør anvender kul i stedet for naturgas til dampfremstilling. Til støtte for denne påstand fremlagde Hubei Greenhome en kontrakt vedrørende dampleverandørens køb af kul, som anvendes til dampfremstilling. Kommissionen fandt, at den fremlagte salgsaftale ikke dokumenterede slutanvendelsen af det kul, der var købt i henhold til denne aftale, og heller ikke, at dampleverandøren udelukkende anvender kul til fremstilling af den solgte damp. I denne fase af undersøgelsen afviste Kommissionen derfor påstanden. |
Kul
|
(198) |
I det første notat fastsatte Kommissionen en referenceværdi på 1,01 CNY/kg for kul, klassificeret under varekode 2701 12 . |
|
(199) |
Efter det andet notat gjorde Hubei Greenhome gældende, at Kommissionen burde anvende den kode, der er mest specifik for det kul, som Hubei Greenhome faktisk køber og anvender til at værdiansætte produktionsfaktoren kul – som i dette tilfælde er kul uegnet til koksfremstilling. Kokskul (eller »metallurgisk kul«) er dyrere end kul uegnet til koksfremstilling og anvendes næsten udelukkende til stålfremstilling. Det kul, som Hubei Greenhome køber, anvendes til energiproduktion og ikke til stålfremstilling, og det står derfor klart, at HS-kode 2701 12 90 , som omfatter kul uegnet til koksfremstilling, bør anvendes. Kommissionensccepterede Hubei Greenhomes argumentation og tog påstanden til følge. |
|
(200) |
Kommissionen besluttede at udelukke importen af kul fra Rusland til det repræsentative land på grund af væsentlige fordrejninger. Kul med oprindelse i Rusland er genstand for flere fordrejninger såsom dobbelte prispolitikker, restriktioner på kritiske råstoffer og tilbagediskonterede eksportsalgspriser som følge af internationale sanktioner rettet mod russisk kuleksport (120). Dette fremgår også af, at 80 % af Tyrkiets samlede kulimport har oprindelse i Rusland til lave priser, hvilket giver russisk import en dominerende stilling i forhold til andre leverandører i Tyrkiet og presser priserne ned. |
Hjælpematerialer
|
(201) |
For et antal produktionsfaktorer udgjorde de faktiske omkostninger for de samarbejdsvillige eksporterende producenter en ubetydelig andel af de samlede omkostninger ved råmaterialer i den nuværende undersøgelsesperiode. Da den værdi, der blev anvendt hertil, ikke havde nogen mærkbar indvirkning på beregningerne af dumpingmargenen, uanset den anvendte kilde, besluttede Kommissionen at medtage dem i omkostningerne til hjælpematerialer. |
|
(202) |
Kommissionen beregnede hjælpematerialernes andel som en procentsats af de samlede produktionsomkostninger og anvendte denne procentsats på de genberegnede produktionsomkostninger på baggrund af referenceværdier. |
Biprodukt
|
(203) |
I det første notat identificerede Kommissionen fem biprodukter, nemlig industrisalt, rå epichlorhydrin, natriumhypochlorit, saltsyre og dibenzylether. På grundlag af de to stikprøveudtagne eksporterende producenters spørgeskemabesvarelser og i betragtning af den lave andel, som nogle af de identificerede biprodukter, f.eks. industrisalt, rå epichlorhydrin, natriumhypochlorit og saltsyre, udgør af de samlede produktionsomkostninger, beregnede Kommissionen den procentdel, som disse biprodukter udgør af de samlede produktionsomkostninger, og anvendte denne procentsats på de omberegnede produktionsomkostninger baseret på referenceværdier. |
|
(204) |
Kommissionen identificerede dibenzylether som et biprodukt, der fremkommer ved produktionen af den undersøgte vare, og som kan sælges uden videre forarbejdning. Kommissionen anvendte importstatistikkerne fra GTA-databasen som referenceværdi for dibenzylether. Kommissionen fastsatte en ikkefordrejet importpris på 12,62 CNY/kg for dibenzylether. Produktionsomkostninger, SA & G-omkostninger samt fortjeneste |
|
(205) |
I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal »den beregnede normale værdi indbefatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste«. Desuden skal der fastsættes en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovennævnte produktionsfaktorer. |
|
(206) |
De stikprøveudtagne samarbejdsvillige eksporterende producenters indirekte produktionsomkostninger blev udtrykt som en andel af disse producenters faktiske produktionsomkostninger. Som nævnt i betragtning 182 medregnede Kommissionen i de indirekte produktionsomkostninger de forsknings- og udviklingsomkostninger, som de stikprøveudtagne eksporterende producenter havde henført til undersøgelsesperioden. Den beregnede procentsats blev anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger. |
|
(207) |
For at fastsætte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til SA &G-omkostninger og fortjeneste støttede Kommissionen sig på de finansielle data for 2024 vedrørende de 11 tyrkiske virksomheder, der er aktive under NACE-kode 2014, og som er opført i fodnoten til betragtning 32, sådan som de blev udtrukket fra Orbis. |
Beregning
|
(208) |
På grundlag af ovenstående beregnede Kommissionen den normale værdi ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). |
|
(209) |
Først fastsatte Kommissionen de ikkefordrejede produktionsomkostninger. Kommissionen anvendte de ikkefordrejede enhedsomkostninger på den samarbejdsvillige eksporterende producents faktiske forbrug af de enkelte produktionsfaktorer. Disse forbrugsmængder blev kontrolleret under kontrolbesøg på stedet. Kommissionen multiplicerede anvendelsesfaktorerne med de ikkefordrejede omkostninger pr. enhed, der blev konstateret i det repræsentative land, jf. tabel 1. |
|
(210) |
Efter at have fastsat de ikkefordrejede produktionsomkostninger vurderede Kommissionen de indirekte produktionsomkostninger, SA & G-omkostningerne og fortjenesten som angivet i betragtning 206 og 207. De blev fastsat på grundlag af regnskaberne for de 11 virksomheder, der er opført i betragtning 203. |
|
(211) |
Derefter tilføjede Kommissionen indirekte produktionsomkostninger, som forklaret i betragtning 210, til de ikkefordrejede fremstillingsomkostninger for at nå frem til de ikkefordrejede produktionsomkostninger. |
|
(212) |
Kommissionen lagde de vejede gennemsnitlige SA & G-omkostninger og fortjenesten for de 11 virksomheder, der er opført i ovenstående betragtning 203, til de produktionsomkostninger, der blev fastsat som beskrevet i foregående betragtning. SA & G-omkostningerne, udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer og anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger, beløb sig til 25,56 % Fortjenesten, udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer og anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger, beløb sig til 11,22 %. På dette grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). |
3.3. Eksportpris
|
(213) |
Da alle stikprøveudtagne eksporterende producenter eksporterede direkte til uafhængige kunder i Unionen, var eksportprisen den pris, der faktisk var betalt eller skulle betales for den pågældende vare ved salg til eksport til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8. |
3.4. Sammenligning
|
(214) |
I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, skal Kommissionen foretage en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen i samme handelsled og tage hensyn til forskelle i faktorer, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. |
|
(215) |
I den foreliggende sag valgte Kommissionen at sammenligne den normale værdi og eksportprisen for de stikprøveudtagne eksporterende producenter i handelsleddet ab fabrik. Som nærmere forklaret nedenfor blev den normale værdi og eksportprisen, hvor det var relevant, justeret for at: i) tilbageregne dem til ab fabrik-niveauet, og ii) tage hensyn til forskelle i faktorer, der blev påstået og påviseligt påvirkede priserne og prissammenligneligheden. |
3.4.1. Justeringer af den normale værdi
|
(216) |
Som forklaret i afsnit 3.2 blev den normale værdi fastsat i handelsleddet ab fabrik ved at anvende produktionsomkostningerne sammen med beløbene for SA & G-omkostninger og fortjeneste, som blev anset for at være rimelige for dette handelsled. Det var derfor ikke nødvendigt at foretage justeringer for at tilbageregne den normale værdi til niveauet ab fabrik. |
|
(217) |
Kommissionen fandt ingen grund til at foretage justeringer af den normale værdi, og ingen af de stikprøveudtagne eksporterende producenter krævede sådanne justeringer. |
3.4.2. Justeringer af eksportprisen
|
(218) |
For at justere eksportprisen tilbage til handelsleddet ab fabrik blev der foretaget justeringer for: fragt, forsikring, håndtering, lastning og dermed forbundne udgifter. |
|
(219) |
Der blev foretaget justeringer for følgende faktorer, der påvirkede priserne og prissammenligneligheden: kreditomkostninger, bankgebyrer og provisioner. |
3.5. Dumpingmargener
|
(220) |
For stikprøveudtagne eksporterende producenter sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12. |
|
(221) |
På dette grundlag fastsættes de midlertidige vejede gennemsnitlige dumpingmargener i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, som følger:
|
|
(222) |
For de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, beregnede Kommissionen den vejede gennemsnitlige dumpingmargen i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 6. Denne margen blev derfor fastsat på grundlag af de margener, der var opstillet for de stikprøveudtagne eksporterende producenter. |
|
(223) |
På dette grundlag udgør den midlertidige dumpingmargen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, 66,8 %. |
|
(224) |
For alle andre eksporterende producenter i Kina beregnede Kommissionen dumpingmargenen på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. |
|
(225) |
Med henblik herpå fastsatte Kommissionen de eksporterende producenters grad af samarbejdsvilje. Graden af samarbejdsvilje er eksportmængden fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter til Unionen udtrykt som en andel af den samlede import fra Kina til Unionen i undersøgelsesperioden, som blev fastsat på grundlag af importstatistikker fra Eurostat for de KN-koder, der er anført i betragtning 23. |
|
(226) |
I dette tilfælde er graden af samarbejdsvilje høj, da eksporten fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter tegnede sig for omkring 90 % af den samlede import i undersøgelsesperioden. Ud fra ovenstående besluttede Kommissionen at fastsætte dumpingmargenen for ikkesamarbejdsvillige eksporterende producenter på niveauet for den individuelt undersøgte stikprøveudtagne samarbejdsvillige virksomhed, som havde den højeste dumpingmargen. |
|
(227) |
De midlertidige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:
|
4. SKADE
4.1. Definition af EU-erhvervsgrenen og EU-produktionen
|
(228) |
I undersøgelsesperioden blev samme vare fremstillet af tre producenter, der tilhørte to særskilte grupper af virksomheder i Unionen. De udgør EU-erhvervsgrenen som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1. |
|
(229) |
Da EU-erhvervsgrenen består af to grupper af virksomheder, angives tallene i dette og det næste afsnit i intervaller af fortrolighedshensyn. |
|
(230) |
Den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden blev fastsat til at være på [31 000-33 000] ton. Kommissionen fastsatte tallet på grundlag af spørgeskemabesvarelserne fra de to udvalgte EU-producenter og spørgeskemabesvarelsen om makroindikatorer. Som anført i betragtning 7 tegnede to stikprøveudtagne EU-producenter sig for over 95 % af den samlede EU-produktion af samme vare. |
4.1.1. Fastlæggelse af det relevante EU-marked
|
(231) |
For at afgøre, om EU-erhvervsgrenen led skade, og for at fastlægge forbruget og de forskellige økonomiske indikatorer for EU-erhvervsgrenens situation, undersøgte Kommissionen, hvorvidt og i hvilket omfang der i analysen skulle tages hensyn til den efterfølgende anvendelse af EU-erhvervsgrenens produktion af samme vare. |
|
(232) |
Kommissionen konstaterede, at en mindre del af de stikprøveudtagne EU-producenters samlede produktion var bestemt til bunden anvendelse. Dette vedrørte kun én producent og omkring [1-2,5] % af EU-produktionen. Varen blev ganske enkelt overført (uden fakturering) og/eller leveret til afregningspriser inden for samme virksomhed eller grupper af virksomheder med henblik på yderligere forarbejdning i efterfølgende produktionsled. |
|
(233) |
Sondringen mellem det bundne og det frie marked er relevant for skadesanalysen, fordi de varer, der er bestemt til bunden anvendelse, ikke er i direkte konkurrence med importvarer. Derimod er produktion, der er bestemt til salg på det frie marked, i direkte konkurrence med importen af den pågældende vare. |
|
(234) |
For at give så fuldstændigt et billede af EU-erhvervsgrenen som muligt indhentede Kommissionen oplysninger om al aktivitet i forbindelse med varen og fastslog, om produktionen var bestemt til bunden anvendelse eller til det frie marked. |
|
(235) |
Kommissionen undersøgte visse økonomiske indikatorer vedrørende EU-erhvervsgrenen på grundlag af data om det frie marked. Der er tale om følgende indikatorer: salgsmængde og salgspriser på EU-markedet, markedsandel, vækst, eksportmængde og -priser, rentabilitet, investeringsafkast og likviditet. Når det var muligt og relevant, blev resultaterne af undersøgelsen sammenlignet med data for det bundne marked for at danne et fuldstændigt billede af EU-erhvervsgrenens situation. |
|
(236) |
Andre økonomiske indikatorer kunne imidlertid kun med rimelighed undersøges ved at tage aktiviteten som helhed i betragtning, herunder EU-erhvervsgrenens bundne anvendelse. Disse er: produktion kapacitet, kapacitetsudnyttelse, investeringer lagerbeholdning beskæftigelse produktivitet, lønninger og evnen til at rejse kapital. De vedrører hele aktiviteten, uanset om produktionen er bestemt til bunden anvendelse eller sælges på det frie marked. |
4.2. EU-forbruget
|
(237) |
Kommissionen fastsatte EU-forbruget som summen af det frie marked og det bundne marked. Det frie marked blev fastsat på grundlag af EU-erhvervsgrenens salgsmængde til ikke forretningsmæssigt forbundne parter på EU-markedet plus importen fra alle tredjelande som registreret i Eurostat. Det bundne marked afspejler de interne transaktioner, som EU-erhvervsgrenen har indberettet. |
|
(238) |
EU-forbruget udviklede sig som følger: Tabel 2 EU-forbruget (i ton)
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(239) |
Samlet set forblev EU-forbruget på et stabilt niveau. Efter et fald i 2023 rettede det sig igen. Ved udgangen af den betragtede periode var det 2 % højere end i 2022. |
|
(240) |
Det bundne marked vedrørte bunden anvendelse til fremstilling af blandinger til personlig pleje. Det udgjorde en mindre del af EU-produktionen og var stabilt i hele den betragtede periode. |
|
(241) |
For så vidt angår det frie marked, var tallene i 2023 usædvanligt lave som følge af forsyningsproblemer forårsaget af force majeure, som en EU-producent oplevede, samt af en midlertidigt svagere efterspørgsel i Unionen som følge af en generel lagerreduktion hos kunderne det pågældende år (121). Bortset herfra var EU-forbruget på det frie marked relativt stabilt. Det steg svagt i anden halvdel af den betragtede periode og nåede [30 500- 32 500] ton i undersøgelsesperioden. |
4.3. Import fra det pågældende land
1.1.1. Mængde og markedsandel for importen fra det pågældende land
|
(242) |
Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af data fra Eurostat. Markedsandelen for importen blev fastsat på grundlag af importmængderne sammenholdt med EU-forbruget på det frie marked, jf. tabel 2. |
|
(243) |
Importen til Unionen fra det pågældende land udviklede sig som følger: Tabel 3 Importmængde og markedsandel
|
|||||||||||||||||||||||||||
|
(244) |
Importen fra det pågældende land steg betydeligt i den betragtede periode fra 5 059 ton i 2022 til 13 067 ton i undersøgelsesperioden. Dette svarer til en stigning på 158 %. |
|
(245) |
Tilsvarende blev markedsandelen for importen fra Kina mere end fordoblet fra ca. [15-20] % i 2022 til [39-53] % i undersøgelsesperioden. |
4.4. Priser på importen fra det pågældende land og prisunderbud
|
(246) |
Kommissionen fastsatte importpriserne på grundlag af data fra Eurostat. Prisunderbuddet fra importen blev fastsat på grundlag af data fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter og de stikprøveudtagne EU-producenter. |
|
(247) |
De vejede gennemsnitlige importpriser ved salg til Unionen fra det pågældende land udviklede sig således: Tabel 4 Importpriser (EUR/ton)
|
||||||||||||||||||||||
|
(248) |
Importpriserne fra det pågældende land faldt i den betragtede periode fra 2 737 EUR/ton i 2022 til 1 444 EUR/ton i undersøgelsesperioden. Faldet på næsten 900 EUR/ton mellem 2022 og 2023 kan delvis tilskrives, at de rekordhøje fragtpriser i 2022 faldt til mere normaliserede niveauer i 2023. De kinesiske importpriser fortsatte imidlertid deres nedadgående tendens i 2024 (på trods af stigningen i de globale fragtomkostninger det år (122)) og i undersøgelsesperioden. |
|
(249) |
Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i undersøgelsesperioden ved at sammenligne:
|
|
(250) |
Prissammenligningen blev foretaget efter fradrag af nedslag og rabatter. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af de stikprøveudtagne EU-producenters teoretiske omsætning i undersøgelsesperioden. Det viste en vejet gennemsnitlig underbudsmargen på ca. 18 % for importen fra det pågældende land på EU-markedet. Der blev konstateret underbud for ca. 100 % af importmængderne. |
4.5. EU-erhvervsgrenens økonomiske situation
4.5.1. Generelle bemærkninger
|
(251) |
I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode. |
|
(252) |
Der blev anvendt stikprøveudtagning med henblik på at konstatere, hvilken skade der eventuelt var blevet forvoldt EU-erhvervsgrenen, jf. betragtning 7. |
|
(253) |
I forbindelse med konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen vurderede de makroøkonomiske indikatorer ud fra dataene i besvarelsen af makrospørgeskemaet. Dataene vedrørte alle EU-producenter. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer på grundlag af spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Oplysningerne vedrørte alle stikprøveudtagne EU-producenter. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation. |
|
(254) |
De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping. |
|
(255) |
De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital. |
4.5.2. Makroøkonomiske indikatorer
4.5.2.1. Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse
|
(256) |
Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 5 Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(257) |
Mellem 2022 og 2023 faldt EU-produktionen med [20-30] %, fra [37 500-39 500] ton til [31 000-33 000] ton. I den betragtede periode nåede produktionen sit laveste punkt i 2023. Dette skyldtes i høj grad en force majeure-hændelse det år vedrørende forsyningen af klor til en EU-producent, som tvang virksomheden til at reducere sin produktion. |
|
(258) |
Produktionskapaciteten forblev relativt stabil i hele perioden. Antallet af turnaround-dage medførte visse udsving i den faktiske produktionskapacitet. Den nominelle kapacitet ændrede sig imidlertid slet ikke i perioden. |
|
(259) |
Kapacitetsudnyttelsen er en vigtig skadesindikator for en producent af et standardprodukt. Kapacitetsudnyttelsen faldt samlet set i den betragtede periode fra [75-85] % i 2022 til [65-75] % ved udgangen af undersøgelsesperioden. Selv om kapacitetsudnyttelsen synes at være forbedret mellem 2023 og 2024, afspejlede dette i realiteten blot ophøret af den force majeure-hændelse i 2023, der er nævnt i betragtning 257. |
4.5.2.2. Salgsmængde og markedsandel
|
(260) |
EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 6 Salgsmængde og markedsandel
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(261) |
EU-erhvervsgrenens salg faldt med omkring 20 %, fra [20 000-25 000] ton i 2022 til [17 000-22 000] ton i undersøgelsesperioden, på trods af den svage stigning i EU-forbruget. Det lavere salg i 2023 skyldtes delvis en force majeure-hændelse det år vedrørende forsyningen af klor til den største EU-producent, som tvang virksomheden til at reducere sin produktion. |
|
(262) |
EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt derfor med omkring 17 procentpoint i undersøgelsesperioden. |
4.5.2.3. Vækst
|
(263) |
EU-erhvervsgrenen har ikke oplevet vækst i den betragtede periode. Trods det svagt stigende EU-forbrug i undersøgelsesperioden mistede EU-erhvervsgrenen salgsmængder og markedsandele, reducerede sin produktion og kapacitetsudnyttelse og mistede forhandlingsstyrke og stod dermed svagere end i 2022. |
4.5.2.4. Beskæftigelse og produktivitet
|
(264) |
Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 7 Beskæftigelse og produktivitet
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(265) |
Beskæftigelsen forblev relativt stabil, idet kun få arbejdspladser gik tabt ved udgangen af undersøgelsesperioden (– 8 %). |
|
(266) |
Da faldet i produktionsmængderne var større end faldet i beskæftigelsen, faldt produktiviteten fra [300-400] ton/ansat i 2022 til [250-350] ton/ansat i undersøgelsesperioden. |
4.5.2.5. Dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping
|
(267) |
Dumpingmargenerne lå alle væsentligt over minimalniveauet. Virkningen af de faktiske dumpingmargeners størrelse på EU-erhvervsgrenen var betydelig i betragtning af mængden af og priserne på importen fra det pågældende land. |
|
(268) |
Dette er den første antidumpingundersøgelse vedrørende den pågældende vare. Der forelå derfor ingen data, der kunne bruges til at vurdere virkningerne af mulig tidligere dumping. |
4.5.3. Mikroøkonomiske indikatorer
4.5.3.1. Priser og faktorer, som påvirker priserne
|
(269) |
De vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser hos de stikprøveudtagne EU-producenter ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig som følger i den betragtede periode: Tabel 8 Salgspriser i Unionen og enhedsproduktionsomkostninger
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(270) |
EU-erhvervsgrenens salgspriser på det frie marked i Unionen faldt med over 30 %, fra [2 500-3 000] EUR/ton i 2022 til [1 600-2 000] EUR/ton i undersøgelsesperioden som følge af forsøget på ikke at miste kunder i en situation med stigende kinesisk import til faldende priser. Enhedssalgspriserne lå under enhedsproduktionsomkostningerne i hele den betragtede periode. Fra 2023 var forskellen mellem EU-producenternes gennemsnitspriser og de kinesiske importpriser betydelig, og den største forskel forekom i undersøgelsesperioden. |
|
(271) |
Enhedsproduktionsomkostningerne faldt med 16 % fra [2 400-2 900] EUR/ton i 2022 til [2 100-2 600] EUR/ton i undersøgelsesperioden. Dette skyldtes en normalisering af energipriserne (som lå på et rekordhøjt niveau i 2022) og omkostningsreduktionsprogrammer, navnlig hos en EU-producent, der var i økonomiske vanskeligheder. |
4.5.3.2. Arbejdskraftomkostninger
|
(272) |
De stikprøveudtagne EU-producenters gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 9 Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat
|
||||||||||||||||||||||
|
(273) |
De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat hos de stikprøveudtagne EU-producenter varierede i den betragtede periode, hvilket delvis skyldtes ændringer i arbejdsstyrken som følge af nyansættelser og opfyldelsen af forpligtelser vedrørende lønregulering. Lønomkostningerne pr. ansat var forholdsvis høje i 2022 på grund af den bonus, som en af producenterne i stikprøven udbetalte til sine ansatte det år. |
4.5.3.3. Lagerbeholdninger
|
(274) |
De stikprøveudtagne EU-producenters lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 10 Lagerbeholdninger
|
|||||||||||||||||||||||||||
|
(275) |
Slutlageret faldt med 39 % i den betragtede periode. For så vidt angår lagerbeholdningen i procent af produktionen, gik den fra 7 % i 2023, da forskellen mellem EU-priserne og de kinesiske priser begyndte at vokse, til 4 % i undersøgelsesperioden. Den forværrede situation for EU-producenterne førte i undersøgelsesperioden til tiltag, der havde til formål at reducere arbejdskapitalen. |
4.5.3.4. Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital
|
(276) |
De stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 11 Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(277) |
Kommissionen beregnede de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. 2022 var et ekstraordinært år med høje råmateriale- og energipriser og forstyrrelser som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine samme år. 2022 var dog det eneste år i den betragtede periode, hvor EU-producenterne opnåede fortjeneste som følge af deres kontraktfastsatte mængder og priser og den mindre tilstedeværelse af import fra Kina til mere rimelige priser. Rentabiliteten gik fra at være positiv i 2022 til at være negativ det følgende år og var derefter stærkt negativ som følge af den udvikling i EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser og produktionsomkostninger, der er beskrevet i betragtning 270 og 271, den lavere kapacitetsudnyttelse og den lavere produktion, som skulle absorbere faste omkostninger. |
|
(278) |
Nettolikviditeten er EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Tendensen i nettolikviditeten var negativ i hele den betragtede periode og fulgte nøje tendensen i rentabiliteten og svingningerne i lagerbeholdningerne. Siden 2023 har den disponible nettolikviditet ikke engang været tilstrækkelig til at vedligeholde og udskifte maskiner i anlæggene. |
|
(279) |
Bortset fra en mere betydelig investering, der udsprang af en beslutning truffet helt tilbage i 2018, foretog EU-erhvervsgrenen kun begrænsede investeringer i den betragtede periode, selv om løbende investeringer i et kemisk anlæg er afgørende for overlevelse på lang sigt og for at overholde de lovgivningsmæssige krav. Disse få investeringer var rettet mod at reducere energiforbruget samt skabe rationaliserings- og effektivitetsgevinster. |
|
(280) |
Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Det udviklede sig i negativ retning i hele den betragtede periode og afspejlede de tidligere beskrevne udviklingstendenser for rentabiliteten og likviditeten. |
|
(281) |
De stikprøveudtagne EU-producenter havde vanskeligere ved at skaffe kapital som følge af faldet i rentabilitet og likviditet. En af dem befandt sig i alvorlige finansielle vanskeligheder (123). |
4.6. Konklusion vedrørende skade
|
(282) |
I den betragtede periode led EU-erhvervsgrenen under faldende salgspriser (– 34 %), hvilket sammen med høje produktionsomkostninger medførte, at det lave overskudsniveau i 2022 blev vendt til tab i 2023, 2024 og undersøgelsesperioden. Disse tendenser resulterede i betydelige fald i likviditeten, investeringsafkastet og investeringsniveauet. På trods af et solidt og stabilt EU-forbrug blev der også konstateret betydelige negative tendenser i mængdeindikatorer som f.eks. produktion, der faldt med 18 %, salgsmængde, der faldt med 21 %, og markedsandel, der faldt fra [65-75] % i 2022 til [50-60] % i undersøgelsesperioden. Kapacitetsudnyttelsen faldt desuden til et uholdbart niveau og var for lav til, at en producent af standardkemikalier kunne dække de relevante omkostninger. Denne udvikling bragte EU-erhvervsgrenen i en skadevoldende situation. Arbejdspladser i Unionen gik tabt. Ingen af de undersøgte indikatorer udviste en positiv udvikling. |
|
(283) |
På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen i denne fase, at EU-erhvervsgrenen havde lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5. |
5. ÅRSAGSSAMMENHÆNG
|
(284) |
I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 6, undersøgte Kommissionen, om dumpingimporten fra det pågældende land forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 7, undersøgte Kommissionen tillige, om andre kendte faktorer samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade. Kommissionen sikrede sig, at eventuel skade forvoldt af andre faktorer end dumpingimporten fra det pågældende land ikke blev tilskrevet dumpingimporten. Der er tale om følgende faktorer: virkningerne af import fra andre tredjelande, EU-erhvervsgrenens eksportresultater og udsving i priserne på væsentlige produktionsfaktorer. |
5.1. Dumpingimportens virkninger
|
(285) |
I den betragtede periode blev det voksende EU-marked klart og vedvarende overtaget af den kinesiske import, jf. tabel 3. Som følge heraf mistede EU-erhvervsgrenen betydelige salgsmængder og markedsandele, og andre forsyningskilder (dvs. ikke-kinesisk import) svandt ind. |
|
(286) |
I 2022 blev den kinesiske import solgt til priser, der lå tæt på EU-erhvervsgrenens. Fra 2023 og fremefter solgte kinesiske eksportører vedvarende til priser under EU-erhvervsgrenens priser. De kinesiske importpriser lå under EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger i hele den betragtede periode. |
|
(287) |
Importen fra Kina til Unionen lagde et betydeligt pris- og mængdepres på EU-markedet, hvilket forklarer faldet i EU-erhvervsgrenens priser (til under produktionsomkostningerne). Da benzylalkohol er en standardvare, er konkurrencen på markedet for benzylalkohol således ekstremt prisfølsom, og kunderne kan forventes at skifte til alternative leverandører som reaktion på mindre prisændringer. |
|
(288) |
Prisunderbuddet er betydeligt i betragtning af den prisfølsomme karakter af en udskiftelig, homogen standardvare som benzylalkohol. Dette medførte et kraftigt prispres på EU-markedet. |
|
(289) |
De færre salgsmuligheder underminerede EU-producenternes evne til at drive deres virksomhed effektivt. EU-producenternes kapacitetsudnyttelse blev langt fra optimal. Den lave udnyttelse af produktionskapaciteten i 2023, 2024 og undersøgelsesperioden forværrede EU-erhvervsgrenens økonomiske tab. Da væsentlige produktionsomkostninger blev fordelt på en mindre produktion, steg enhedsomkostningerne betydeligt, hvilket forværrede den skade, som dumpingimporten forvoldte. |
5.2. Virkningerne af andre faktorer
5.2.1 Import fra tredjelande
|
(290) |
Importmængden fra andre tredjelande udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 12 Import fra tredjelande
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(291) |
Kina har konsekvent tegnet sig for langt størstedelen af importen til Unionen. I undersøgelsesperioden var landets andel af den samlede import vokset til 91 %. Importen fra andre tredjelande var begrænset i mængde og stammede hovedsagelig fra Indien, Det Forenede Kongerige og USA. I denne forbindelse viste undersøgelsen, at import fra visse oprindelser var videresalg, for så vidt som denne import stammede fra lande uden kommerciel produktion af benzylalkohol (f.eks. Det Forenede Kongerige eller Norge). |
|
(292) |
Al import fra andre tredjelande (bortset fra Kina) udgjorde en markedsandel på 12,3 % i 2022 og knap 4 % i undersøgelsesperioden. |
|
(293) |
Overordnet set var importen fra alle andre tredjelande dyrere end importen fra det pågældende land. Den vigtigste tredjelandsimportør til Unionen efter Kina, nemlig Indien, havde i den betragtede periode højere importpriser til Unionen end Kina (med undtagelse af 2022). Selv om de indiske importpriser i undersøgelsesperioden lå under EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger, var deres mængde og markedsandel lav. |
|
(294) |
Kommissionen konkluderede derfor, at importen fra andre tredjelande samlet set ikke bidrog til den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen led. |
5.2.2 EU-erhvervsgrenens eksportresultater
|
(295) |
EU-producenternes eksportmængde udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 13 De stikprøveudtagne EU-producenters eksportresultater
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(296) |
EU-producenterne og mange af deres kunder er aktive globalt, og eksporten udgør derfor en betydelig andel af EU-erhvervsgrenens produktion i den betragtede periode. |
|
(297) |
I den betragtede periode faldt den gennemsnitlige eksportsalgspris. Priserne på EU-erhvervsgrenens eksport svingede i lyset af de gældende udbuds- og efterspørgselsforhold, markedsvilkårene på bestemmelsesmarkedet og produktmikset, samtidig med at EU-erhvervsgrenen var udsat for hård konkurrence fra kinesiske varer. |
|
(298) |
I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at EU-producenternes eksportresultater bidrog til den skade, som EU-erhvervsgrenen led, men at denne faktor ikke svækkede årsagssammenhængen mellem den kinesiske dumpingimport og den deraf følgende væsentlige skade, som EU-producenterne led på EU-markedet, og som er fastslået i afsnit 5.1. |
5.2.3 Udsving i priserne på væsentlige produktionsfaktorer
|
(299) |
Produktionsomkostningerne for benzylalkohol er primært bestemt af prisen på det vigtigste råmateriale, toluen. Energiomkostningerne udgør, selv om de er mindre end omkostningerne til toluen, stadig en betydelig andel af de samlede produktionsomkostninger. Efter begyndelsen på Ruslands angrebskrig mod Ukraine steg energipriserne betydeligt, hvilket medførte en stigning i produktionsomkostningerne i den første del af den betragtede periode. |
|
(300) |
Udviklingen i gas-/energipriser og inputomkostninger i den betragtede periode kunne i denne sag ikke forklare det kraftige fald i fortjenesten, eftersom EU-erhvervsgrenen i 2022, hvor gas-/energipriser og inputomkostninger toppede, var rentabel. EU-erhvervsgrenen blev tabsgivende på et tidspunkt, hvor gas-/energipriserne blev normaliseret, og der blev gennemført omkostningsbesparende initiativer. |
|
(301) |
Kommissionen konkluderede derfor, at udsvingene i priserne på de vigtigste råmaterialer og i energipriserne ikke svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade, som EU-producenterne led på EU-markedet. Under lige konkurrencevilkår ville EU-producenterne have været i stand til at hæve deres salgspriser til et bæredygtigt/rentabelt niveau, hvilket ikke var tilfældet. |
5.3. Konklusion vedrørende årsagssammenhæng
|
(302) |
På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen derfor i denne fase, at importen fra det pågældende land forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. Selv om EU-producenternes eksportresultater kan have bidraget hertil, svækker denne faktor ikke årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og skaden. Andre faktorer, betragtet enkeltvis eller samlet, svækkede ikke årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade. |
6. FORANSTALTNINGERNES OMFANG
|
(303) |
For at fastsætte foranstaltningernes omfang undersøgte Kommissionen, om en told, der er lavere end dumpingmargenen, ville være tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, som dumpingimporten havde forvoldt EU-erhvervsgrenen. |
6.1. Skadesmargen
|
(304) |
Skaden ville blive afhjulpet, hvis EU-erhvervsgrenen kunne opnå en målfortjeneste ved at sælge til en målpris som omhandlet i grundforordningens artikel 7, stk. 2c og 2d. |
|
(305) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2c, har Kommissionen taget hensyn til følgende faktorer ved fastsættelsen af målfortjenesten: rentabilitetsniveauet inden stigningen i importen fra det undersøgte land, det rentabilitetsniveau, som er nødvendigt for at dække alle omkostninger og investeringer, udgifter til forskning og udvikling (FoU) og innovation samt det rentabilitetsniveau, som kan forventes under normale konkurrencevilkår. Denne fortjenstmargen bør ikke være lavere end 6 %. |
|
(306) |
Som et første skridt fastsatte Kommissionen en basisfortjeneste, der dækkede alle omkostninger under normale konkurrencevilkår, på grundlag af den rentabilitet, som den EU-producent, for hvilken der forelå data, havde opnået. Fortjenstmargenen blev fastsat til 15,8 %. Dette var det rentabilitetsniveau, som EU-producenten opnåede i 2018, det seneste år, hvor EU-erhvervsgrenens rentabilitet ikke var påvirket af lavt prissat import fra det undersøgte land. |
|
(307) |
En EU-producent fremlagde beviser for, at dens investeringsniveau, forskning og udvikling (FoU) samt innovation i den betragtede periode ville have været højere under normale konkurrencevilkår. Kommissionen efterprøvede årsagerne til, at en investering i et tidligere produktionsled var blevet påbegyndt og derefter opgivet. Disse påstande blev fundet berettigede. For at afspejle dette i målfortjenesten beregnede Kommissionen forskellen mellem investeringsudgifter, FoU-udgifter og innovationsudgifter (»IFI-udgifter«) under normale konkurrencevilkår som fremlagt af EU-erhvervsgrenen og efterprøvet af Kommissionen med faktiske IFI-udgifter i den betragtede periode. Forskellen, udtrykt i procent af omsætningen, var på mindre end 1 %. |
|
(308) |
For den pågældende part blev denne procentsats lagt til basisfortjenesten på 15,8 %, jf. betragtning 306, hvilket førte til en målfortjeneste på [15,9-16,5] %. |
|
(309) |
På denne baggrund ligger den ikkeskadevoldende pris pr. ton på [2 350-2 950 EUR], hvilket følger af, at den ovennævnte fortjenstmargen på [15,9-16,5] % blev anvendt på den stikprøveudtagne EU-producents produktionsomkostninger i undersøgelsesperioden. |
|
(310) |
Endelig vurderede Kommissionen i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2d, de fremtidige omkostninger, der følger af multilaterale miljøaftaler og protokoller hertil, som Unionen er part i, samt af ILO-konventioner opført i bilag Ia, og som EU-erhvervsgrenen vil pådrage sig i løbet af den periode, hvor foranstaltningen anvendes, i henhold til artikel 11, stk. 2. På grundlag af de beviser, der blev fremlagt sammen med spørgeskemabesvarelsen, fastslog Kommissionen for én virksomhed en yderligere omkostning på [25-80 EUR] pr. ton for indirekte CO2-omkostninger. Denne forskel blev lagt til den ikkeskadevoldende pris som nævnt i betragtning 309. |
|
(311) |
På dette grundlag beregnede Kommissionen en ikkeskadevoldende pris på [2 375-2 995 EUR] pr. ton for samme vare fremstillet af EU-erhvervsgrenen ved at anvende basisfortjenesten på 15,8 % på den ene stikprøveudtagne EU-producents produktionsomkostninger og den ovennævnte målfortjenstmargen (jf. betragtning 308) på den anden stikprøveudtagne EU-producents produktionsomkostninger i undersøgelsesperioden. Justeringerne i henhold til artikel 7, stk. 2d, som er omhandlet i den foregående betragtning, vedrører kun den anden stikprøveudtagne EU-producent. |
|
(312) |
Kommissionen fastsatte derefter skadesmargenen på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige importpris hos de stikprøveudtagne samarbejdsvillige eksporterende producenter i det pågældende land, som fastlagt ved beregningen af prisunderbud, og den vejede gennemsnitlige ikkeskadevoldende pris for samme vare, som de stikprøveudtagne EU-producenter solgte på EU-markedet i undersøgelsesperioden. Forskelle som følge af denne sammenligning blev udtrykt som en procentdel af den vejede gennemsnitlige cif-importværdi. |
|
(313) |
Skadestærsklen for »andre samarbejdsvillige virksomheder« og for »al anden import med oprindelse i det pågældende land« er defineret på samme måde som dumpingmargenen for disse virksomheder og for importen, jf. betragtning 222-227.
|
|
(314) |
I det foreliggende tilfælde hævdede klageren, at der forelå fordrejninger af råmaterialepriserne, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2a. Med henblik på at foretage en vurdering af det passende omfang af foranstaltninger fastsatte Kommissionen således først det toldbeløb, der var nødvendigt for at afhjælpe den skade, som EU-erhvervsgrenen blev forvoldt, idet der ikke forekommer fordrejninger i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2a. Derefter undersøgte den, om dumpingmargenen for de stikprøveudtagne eksporterende producenter var højere end deres skadesmargen. |
6.2. Undersøgelse vedrørende den margen, der er tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt
|
(315) |
Som forklaret i indledningsmeddelelsen gav klageren Kommissionen tilstrækkelig dokumentation for, at der forekommer fordrejninger af råmaterialepriserne i det pågældende land for så vidt angår den undersøgte vare. I henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2a, blev der i forbindelse med denne undersøgelse derfor set nærmere på de påståede fordrejninger for at vurdere, om en eventuel told, der er lavere end dumpingmargenen, ville være tilstrækkelig til at afhjælpe skaden. |
|
(316) |
Da de margener, der er tilstrækkelige til at afhjælpe skaden, er højere end dumpingmargenerne, fandt Kommissionen imidlertid, at det i denne fase ikke var nødvendigt at adressere dette aspekt. |
|
(317) |
Efter ovennævnte vurdering konkluderede Kommissionen, at det er hensigtsmæssigt at fastsætte den midlertidige told i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2. |
7. UNIONENS INTERESSER
|
(318) |
Da Kommissionen havde besluttet at anvende grundforordningens artikel 7, stk. 2, undersøgte den, om det klart kunne konkluderes, at det ikke er i Unionens interesse at vedtage foranstaltninger i dette tilfælde til trods for konstateringen af skadevoldende dumping, jf. grundforordningens artikel 21. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes, brugernes og leverandørernes interesser. |
7.1. EU-erhvervsgrenens interesser
|
(319) |
Der er tre virksomheder tilhørende to koncerner, som producerer benzylalkohol i Unionen og beskæftiger [100-120] personer direkte. Anlæggene er beliggende i Tyskland og Nederlandene. Alle EU-producenter samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen og støttede indførelsen af foranstaltninger. |
|
(320) |
I betragtning af konklusionen om, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. afsnit 4.6 i denne forordning, vil indførelsen af foranstaltninger give EU-erhvervsgrenen mulighed for at forbedre sin rentabilitet i retning af holdbare niveauer, øge investeringerne og dermed genvinde en konkurrencedygtig stilling på EU-markedet. EU-erhvervsgrenen vil også kunne genvinde tabte markedsandele ved at øge produktions- og salgsmængderne på EU-markedet. EU-producenters udsatte situation truer deres mulighed for fortsat at producere benzylalkohol i Unionen både til internt forbrug (begrænsede mængder) og til det frie marked. |
|
(321) |
Fraværet af foranstaltninger vil sandsynligvis få yderligere negative og væsentlige virkninger for EU-erhvervsgrenen. Afhængigheden af varen varierer alt efter anlægget, men i betragtning af integrationsgraden og sammenhængen mellem produktionstrinnene kan problemer i ét produktionsled bringe et helt anlægs levedygtighed i fare. En af de stikprøveudtagne EU-producenter er allerede alvorligt truet på sin eksistens (124), og den fortsatte produktion af benzylalkohol i Unionen står på spil, hvis der ikke indføres foranstaltninger, og erhvervsgrenens faldende levedygtighed ikke bringes til ophør. Dette ville medføre et uopretteligt tab af industriel kapacitet, viden og kvalificervalificerede job. |
|
(322) |
Indførelsen af foranstaltninger over for importen af benzylalkohol med oprindelse i det pågældende land er derfor klart i EU-erhvervsgrenens interesse. |
7.2. Ikke forretningsmæssigt forbundne importørers interesser
|
(323) |
Den pågældende vare importeres til Unionen hovedsagelig af brugere, men også af visse distributører. Kun få distributører gav sig til kende, men ingen indsendte spørgeskemabesvarelser. Gadot Belgium B.V., som tilbyder løsninger til styring af den kemiske værdikæde, hilste undersøgelsen velkommen. |
|
(324) |
En ikkeforretningsmæssigt forbundet importør (Fenchem Biochemie GmbH) indsendte en ufuldstændig spørgeskemabesvarelse og indstillede derefter samarbejdet. Manglerne i besvarelsen gjorde det ikke muligt at drage konklusioner om de eventuelle virkninger af foranstaltningerne for virksomhedens aktiviteter. |
|
(325) |
Undersøgelsen påviste ingen negative konsekvenser for ikke forretningsmæssigt forbundne importører i Unionen, som kunne opveje den positive virkning af indførelsen af foranstaltninger for EU-erhvervsgrenen. Kommissionen konkluderede, at importører i Unionen fortsat vil kunne importere benzylalkohol fra Kina, eftersom formålet med undersøgelsen ikke var at blokere importen fra Kina, men at bringe priserne op på et niveau uden dumping. |
7.3. Brugernes interesser
|
(326) |
En bruger indsendte en spørgeskemabesvarelse og gjorde indsigelse mod foranstaltningerne. Parten anførte, at dets østrigske tilknyttede selskab anvender benzylalkohol som et væsentligt råmateriale ved fremstilling af forskellige harpikser. Parten forventede en væsentlig stigning i omkostningerne til benzylalkohol som følge af antidumpingforanstaltninger og af, at Unionens leverandører af benzylalkohol efterfølgende ville justere deres priser opad, efterhånden som konkurrencepresset fra importen aftager. Dette ville medføre et skift til importerede harpikser, der er produceret uden for Unionen med billigere benzylalkohol. EU-producenter af harpiks ville dermed blive ramt af en dobbelt virkning: højere inputomkostninger og øget konkurrence fra importvarer med større omkostningsfordele, dvs. en forskydning af konkurrenceubalancen et led længere ned i værdikæden. Parten gjorde gældende, at enhver yderligere stigning i råmaterialeomkostningerne ville svække dens konkurrenceevne og true rentabiliteten – og i visse tilfælde levedygtigheden – af dens produkter i de efterfølgende produktionsled. |
|
(327) |
Spørgeskemabesvarelsen fra denne lille bruger, som tegner sig for mindre end 1 % af importen fra Kina, tyder ikke på, at en stigning i købsprisen på benzylalkohol ville have en væsentlig indvirkning på dens aktiviteter. For en del af dens produkter udgør omkostningerne til benzylalkohol en variabel andel af omkostningerne ved slutprodukterne (dvs. mellem 1 % og 20 %, afhængigt af produkterne). De (potentielle) omkostningsmæssige konsekvenser for bestemte produkter hos den samarbejdsvillige bruger blev ikke anset for at berettige, at der afstås fra at indføre told, som vil beskytte Unionens producenter af benzylalkohol, der dokumenterbart lider under illoyal konkurrence. Kommissionen bemærkede endvidere, at antidumpingforanstaltninger ikke har til formål at give EU-producenter en fordel. Antidumpingforanstaltninger tager sigte på at sætte en stopper for visse ulovlige former for illoyal handelspraksis, som har fordrejet markedsforholdene og forvoldt EU-erhvervsgrenen skade. |
|
(328) |
Samlet set påviste undersøgelsen ingen negative konsekvenser for brugere i Unionen, som kunne opveje den positive virkning af indførelsen af foranstaltninger for EU-erhvervsgrenen. Tværtimod ville foranstaltninger sikre lokal forsyning og undgå afhængighed af import fra Kina. En sådan afhængighed kan få ødelæggende virkninger i tilfælde af f.eks. ændringer i strategiske foranstaltninger eller logistiske problemer, der påvirker importen fra Kina. |
7.4. Leverandørernes interesser
|
(329) |
Ingen leverandører (eller sammenslutninger, der repræsenterer leverandørernes interesser) indsendte spørgeskemabesvarelser. |
|
(330) |
Kommissionen fandt imidlertid, at foranstaltninger ville være til fordel for leverandører i Unionen, eftersom den lokale efterspørgsel efter råmaterialer som f.eks. toluen og klor ville blive sikret. En fortsat drift af benzylalkoholanlæggene i Unionen vil støtte lokale virksomheder, som leverer vedligeholdelse, reservedele og maskiner (til EU-producenter). |
7.5. Konklusion vedrørende Unionens interesser
|
(331) |
På baggrund af ovenstående fastslog Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at indføre foranstaltninger over for importen af benzylalkohol med oprindelse i det pågældende land i denne fase af undersøgelsen. |
8. MIDLERTIDIGE ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER
|
(332) |
På baggrund af Kommissionens konklusioner om dumping, skade, årsagssammenhæng, foranstaltningernes omfang og Unionens interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger for at forhindre, at EU-erhvervsgrenen forvoldes yderligere skade som følge af dumpingimporten. |
|
(333) |
Der bør indføres midlertidige antidumpingforanstaltninger over for importen af benzylalkohol med oprindelse i Kina i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2. |
|
(334) |
På grundlag af ovenstående bør de midlertidige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger:
|
|
(335) |
De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der blev konstateret for disse virksomheder i forbindelse med denne undersøgelse. Disse toldsatser finder udelukkende anvendelse på importen af den pågældende vare med oprindelse i de pågældende lande, fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den pågældende vare, som er produceret af andre virksomheder, der ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »al anden import med oprindelse i Folkerepublikken Kina«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser. |
|
(336) |
For at minimere risikoen for omgåelse som følge af denne forskel på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. Anvendelsen af individuel antidumpingtold finder kun anvendelse ved fremlæggelse af en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Indtil en sådan faktura fremlægges, bør importen være omfattet af den antidumpingtold, der gælder for »al anden import med oprindelse i Folkerepublikken Kina«. |
|
(337) |
Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, skal medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og skal i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af den lavere toldsats er berettiget i henhold til toldlovgivningen. |
|
(338) |
Hvis der efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger sker en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og pålægge en landsdækkende told. |
9. REGISTRERING
|
(339) |
Som nævnt i betragtning 3 gjorde Kommissionen importen af den pågældende vare til genstand for registrering. Registrering fandt sted med henblik på eventuel efterfølgende opkrævning af told med tilbagevirkende kraft i henhold til grundforordningens artikel 10, stk. 4. |
|
(340) |
I betragtning af konklusionerne i den midlertidige fase bør registreringen af import ophøre. |
|
(341) |
Der er ikke truffet afgørelse om en eventuel anvendelse af antidumpingforanstaltninger med tilbagevirkende kraft i denne fase af sagen. |
10. OPLYSNINGER I DEN MIDLERTIDIGE FASE
|
(342) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 19a underrettede Kommissionen de interesserede parter om den påtænkte indførelse af midlertidig told. Disse oplysninger blev også offentliggjort på webstedet for Generaldirektoratet for Handel og Økonomisk Sikkerhed. Interesserede parter fik tre arbejdsdage til at fremsætte bemærkninger til nøjagtigheden af de beregninger, der var blevet fremlagt specifikt for dem. |
|
(343) |
Qianjiang Xinyihong fremførte, at beregningen af referenceværdien for biprodukterne fejlagtigt øgede produktionsomkostningerne, hvilket resulterede i en højere normal værdi. Kommissionen godtog denne påstand og tilpassede beregningerne i overensstemmelse hermed. |
|
(344) |
Hubei Greenhome bemærkede en skrivefejl i forbindelse med håndterings- og ekstraomkostninger som indberettet i listen over underliggende transaktioner for eksportsalget. Kommissionen godtog denne påstand og tilpassede beregningerne i overensstemmelse hermed. |
|
(345) |
For at sikre en effektiv overvågning af importen af produktet i det direkte forudgående produktionsled til benzylalkohol, dvs. benzylchlorid, som i øjeblikket sammen med andre produkter henhører under KN-kode 2903 99 80 , finder Kommissionen det hensigtsmæssigt at indføre en specifik Taric-kode til overvågningsformål. Denne foranstaltning vil gøre det muligt for Kommissionen at indsamle nøjagtige og detaljerede statistiske data om handelsstrømme, vurdere markedstendenser og opdage enhver potentiel omgåelse af handelsbeskyttelsesforanstaltninger. Indførelsen af denne Taric-kode sker udelukkende til overvågningsformål og medfører på dette stadium ingen yderligere told eller restriktioner vedrørende import. |
|
(346) |
Den specifikke Taric-kode bør udformes på en sådan måde, at der sondres mellem benzylchlorid og andre produkter under samme KN-position og dermed sikres en præcis dataindsamling. Kommissionen bør regelmæssigt gennemgå de data, der indsamles under denne kode, for at fastslå, om det er berettiget at foretage foranstaltninger, herunder indledning af en antidumping- eller antisubsidieundersøgelse. |
11. AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
|
(347) |
I overensstemmelse med god forvaltningspraksis vil Kommissionen opfordre de interesserede parter til at fremsætte skriftlige bemærkninger og/eller til at anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer inden for en fastsat tidsfrist. |
|
(348) |
Konklusionerne om indførelsen af en midlertidig told er foreløbige og kan ændres i undersøgelsens endelige fase — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
1. Der indføres en midlertidig antidumpingtold på importen af benzylalkohol (også kendt som phenylmethanol, benzenmethanol, phenylcarbinol og hydroxytoluen), en aromatisk alkohol, i øjeblikket henhørende under KN-kode 2906 21 00 , normalt henhørende under CUS 0011660-9, CAS RN 100-51-6 med oprindelse i Folkerepublikken Kina.
2. De midlertidige antidumpingtoldsatser fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for den i stk. 1 omhandlede vare, der fremstilles af nedenstående virksomheder:
|
Virksomhed |
Midlertidig antidumpingtold i % |
Taric-tillægskode |
|
Hubei Greenhome Materials Technology, Inc. |
71,2 |
88FF |
|
Qianjiang Xinyihong Organic Chemical Co., Ltd. |
52,6 |
88FG |
|
Chongqing Zoteq Aroma Chemical Co.,Ltd |
66,8 |
88FH |
|
Hubei Kelin Bolun New Materials Co., Ltd, |
66,8 |
88FI |
|
Tianjin Dacals Chemical Co., Ltd. |
66,8 |
88FJ |
|
Al anden import med oprindelse i Folkerepublikken Kina |
71,2 |
8999 |
3. Anvendelsen af de individuelle toldsatser, der er anført for virksomhederne i stk. 2, er betinget af, at der fremlægges en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder; handelsfakturaen skal indeholde en erklæring, der er dateret og underskrevet af én af de ansatte i den enhed, der har udstedt handelsfakturaen, med angivelse af den pågældendes navn og funktion og med følgende ordlyd: »Undertegnede bekræfter, at den mængde i ton af benzylalkohol, der er solgt til eksport til Den Europæiske Union, og som er omfattet af denne faktura, blev fremstillet af (virksomhedens navn og adresse) (Taric-tillægskode Folkerepublikken Kina. Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte.« Indtil der fremlægges en sådan faktura, anvendes toldsatsen for al anden import med oprindelse i Folkerepublikken Kina.
4. Den i stk. 1 omhandlede vares overgang til fri omsætning i Unionen er betinget af, at der stilles sikkerhed svarende til den midlertidige told.
5. De gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.
Artikel 2
1. Med henblik på at overvåge importen af produktet i det direkte forudgående produktionsled til benzylalkohol, dvs. benzylchlorid, indføres følgende Taric-kode:
|
2903 |
– Halogenderivater af aromatiske carbonhydrider: |
|
2903 99 |
– – Andre varer: |
|
2903 99 80 81 |
– - - Benzylchlorid |
2. Import under Taric-kode 2903 99 80 81 skal være genstand for tilsyn, således at Kommissionen kan følge de statistiske tendenser i importen af produktet i det direkte forudgående produktionsled til benzylalkohol, som er underlagt den midlertidige antidumpingtold i artikel 1, i overensstemmelse med artikel 56, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 (125) om EU-toldkodeksen.
3. De tilsynsforanstaltninger, der indføres ved stk. 1 ophører, når antidumpingforanstaltningerne over for importen af benzylalkohol med oprindelse i Folkerepublikken Kina er afsluttet eller udløber.
Artikel 3
1. Interesserede parter skal indgive deres skriftlige bemærkninger vedrørende denne forordning til Kommissionen senest 15 kalenderdage efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.
2. Interesserede parter, som ønsker at anmode om en høring med Kommissionen, skal anmode herom senest fem kalenderdage efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.
3. Interesserede parter, som ønsker at anmode om en høring med høringskonsulenten i handelsprocedurer, opfordres til at anmode herom senest fem kalenderdage efter datoen for denne forordnings ikrafttræden. Høringskonsulenten kan undersøge anmodninger, som indgives efter denne frist, og kan beslutte at imødekomme sådanne anmodninger, hvis det er hensigtsmæssigt.
Artikel 4
1. Toldmyndighederne pålægges hermed at ophøre med den registrering af importen, der blev indført ved artikel 1 i gennemførelsesforordning (EU) 2026/362.
2. Data, der er indsamlet om varer, der er importeret til Unionen med henblik på forbrug højst 90 dage før denne forordnings ikrafttræden, opbevares indtil den eventuelle ikrafttrædelse af endelige foranstaltninger eller denne procedures afslutning.
Artikel 5
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 27. juli 2026.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/1036/oj.
(2) EUT C, C/2025/6741, 19.12.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/6741/oj.
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2026/362 af 17. februar 2026 om at gøre importen af benzylalkohol med oprindelse i Folkerepublikken Kina til genstand for registrering med henblik på at gøre det muligt at opkræve antidumpingtold på den import, der er genstand for registrering (EUT L, 2026/362, 18.2.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2026/362/oj).
(4) https://tron.trade.ec.europa.eu/investigations/case-view?caseId=2835.
(5) Koruma Temizlik Anonim Sirketi, Polen Un Ve Gida Katki Maddeleri Sanayi Ve Ticaret Anonim Sirketi, Tarimsal Kimya Teknolojileri Sanayi Ve Ticaret Anonim Sirketi, Sora Kozmetik Sanayi Ticaret Anonim Sirketi, Kimsan Petrokimya Sanayi Ve Ticaret Limited Sirketi, Hurkimsa Kimya Sanayi Ve Ticaret Limited Sirketi, Biolab Endustriyel Kimya Sanayi Ve Ticaret Anonim Sirketi, Verateks Boya Kimya Tekstil Sanayi Ticaret Limited Sirketi, Befchem Kimyevi Maddeler Sanayi Ticaret Anonim Sirketi, Nc Istanbul Kimyevi Urunler Sanayi Ticaret Limited Sirketi og Merko Kimya Gida Sanayi ve ticaret limited Sirketi (Orbis).
(6) Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, »Significant Distortions in the Economy of the People's Republic of China for the Purposes of Trade Defence Investigations« af 10.4.2024 (SWD (2024) 91 final).
(7) Klagen (den ikkefortrolige version), punkt 57-64.
(8) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/1064 af 9. april 2024 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse alkylphosphatestere med oprindelse i Folkerepublikken Kina.
(9) Klagen (den ikkefortrolige version), punkt 79.
(10) Klagen (den ikkefortrolige version), punkt 92-94.
(11) Klagen (den ikkefortrolige version), punkt 95.
(12) Klagen (den ikkefortrolige version), punkt 96-98.
(13) Klagen (den ikkefortrolige version), punkt 99-102.
(14) Klagen (den ikkefortrolige version), punkt 106.
(15) Klagen (den ikkefortrolige version), punkt 107-109.
(16) Klagen (den ikkefortrolige version), punkt 112-116.
(17) Klagen (den ikkefortrolige version), punkt 117-121.
(18) Klagen (den ikkefortrolige version), punkt 122-125.
(19) Klagen (den ikkefortrolige version), punkt 126.
(20) Klagen (den ikkefortrolige version), punkt 126-130.
(21) Klagen (den ikkefortrolige version), punkt 131.
(22) Klagen (den ikkefortrolige version), punkt 132.
(23) Klagen (den ikkefortrolige version), punkt 135-137.
(24) Klagen (den ikkefortrolige version), punkt 138.
(25) Klagen (den ikkefortrolige version), punkt 139-140.
(26) Rapporten – kapitel 2, s. 7.
(27) Rapporten — kapitel 2, s. 7-8.
(28) Se: http://finance.people.com.cn/n1/2026/0128/c1004-40654753.html (tilgået den 19. maj 2026).
(29) Rapporten — kapitel 2, s. 10 og 18.
(30) Findes på http://www.npc.gov.cn/zgrdw/englishnpc/Constitution/node_2825.htm (tilgået den 19.5.2026).
(31) Rapporten — kapitel 2, s. 29-30.
(32) Rapporten — kapitel 4, s. 57 og 92.
(33) Rapporten — kapitel 6, s. 149-150.
(34) Rapporten — kapitel 6, s. 153-171.
(35) Rapporten — kapitel 7, s. 204-205.
(36) Rapporten – kapitel 8, s. 207-208 og 242-243.
(37) Rapporten – kapitel 2, s. 19-24, kapitel 4, s. 69 og s. 99-100 samt kapitel 5, s. 130-131.
(38) Se: http://www.greenhomechem.com/ (tilgået den 19.5.2026).
(39) Se: https://www.chinaorganic.com/ (tilgået den 19.5.2026).
(40) Se Hengli Petrochemicals' årsrapport for 2025, s. 67, som findes på: http://file.finance.sina.com.cn/211.154.219.97:9494/MRGG/CNSESH_STOCK/2026/2026-4/2026-04-15/12087185.PDF (tilgået den 20.5.2026).
(41) Se: http://www.sinopec.com/listco/en/000/000/042/42474.shtml (tilgået den 19. maj 2026).
(42) Se: http://www.sinochemhx.com/shxsen/ywgl/zycp/hcszb/jyxpe/A076003001005002Gone1.html (tilgået den 19.5.2026).
(43) Se: http://wap.sasac.gov.cn/n2588045/n27271785/n27271792/c14159097/content.html (tilgået den 19.5.2026).
(44) Se artikel 33 i CCP's forfatning og artikel 19 i den kinesiske selskabsret. Jf. Rapporten – kapitel 3, s. 47-50.
(45) 14. femårsplan for råmaterialer, afsnit IV.3 og IV.1, som findes på: https://www.miit.gov.cn/zwgk/zcwj/wjfb/tz/art/2021/art_2960538d19e34c66a5eb8d01b74cbb20.html (tilgået den 19. maj 2026).
(46) Se: https://gxt.fujian.gov.cn/jdhy/zxzcfg/gjzcfg/202510/P020251015562784139701.pdf (tilgået den 19.5.2026).
(47) Se: https://huanbao.bjx.com.cn/news/20211201/1191133.shtml (tilgået den 19.5.2026).
(48) Se: https://www.ndrc.gov.cn/fggz/fzzlgh/dffzgh/202104/P020210427315108290779.pdf (tilgået den 19.5.2026).
(49) Rapporten — kapitel 2, s. 24-27.
(50) Se: http://www.cpcif.org.cn/detail/40288043661e27fb01661e386a3f0001?e=1 (tilgået den 20. maj 2026).
(51) Ibid.
(52) Se: http://www.cpcif.org.cn/detail/d69629a0-ada2-44b4-86be-4505e97b0ace (tilgået den 20.5.2026).
(53) Se: http://www.cpcif.org.cn/list/40288043661dc14701661de263df0018 (tilgået den 20. maj 2026).
(54) Se: http://www.cpcif.org.cn/list/40288043661dc14701661ddbe0980010 (tilgået den 20. maj 2026).
(55) Ibid.
(56) Rapporten – kapitel 3, s. 40.
(57) Se f.eks.: Blanchette, J. - Xi's Gamble: The Race to Consolidate Power and Stave off Disaster; Udenrigsministeriet, bind 100, nr. 4, juli/august 2021, s. 10-19.
(58) Rapporten – kapitel 3, s. 41.
(59) Findes på https://www.reuters.com/article/us-china-congress-companies-idUSKCN1B40JU (tilgået den 20.5.2026).
(60) General Office of CCP Central Committee's Guidelines on stepping up the United Front work in the private sector for the new era, se: www.gov.cn/zhengce/2020-09/15/content_5543685.htm (tilgået den 20.5.2026).
(61) Financial Times (2020) – Chinese Communist Party asserts greater control over private enterprise: https://www.ft.com/content/582411f6-fc3b-4e4d-9916-c30a29ad010e?syn-25a6b1a6=1 (tilgået den 20.5.2026).
(62) Se: https://www.wuhan.gov.cn/sy/whyw/202106/t20210630_1729512.shtml (tilgået den 20.5.2026).
(63) Se: http://www.sinopec.com/u/cms/gfyw/202411/27092756kosx.pdf s. 26 (tilgået den 20. maj 2026).
(64) Se: http://www.sinopecgroup.com/group/000/000/067/67517.shtml (tilgået den 20.5.2026).
(65) Se: http://www.sinopecgroup.com/group/000/000/041/41878.shtml (tilgået den 20. maj 2026).
(66) Se: https://www.sinochem.com/sinochem/guwm/zlzz/ds/A031002002002Gone1.html (tilgået den 20.5.2026).
(67) Rapporten – kapitel 14, afsnit 14.1 til 14.3.
(68) Rapporten – kapitel 4, s. 56-57 og 99-100.
(69) Se: https://www.gov.cn/xinwen/2021-03/13/content_5592681.htm (tilgået den 20. maj 2026).
(70) Ibid. Afsnit III.8.
(71) Se: https://www.gov.cn/zhengce/zhengceku/2021-12/29/content_5665166.htm (tilgået den 20. maj 2026).
(72) Ibid. Se afsnit IV.2 og IV.3.
(73) Se: https://www.miit.gov.cn/zwgk/zcwj/wjfb/yj/art/2022/art_4ef438217a4548cb98c2d7f4f091d72e.html (tilgået den 20. maj 2026).
(74) Se: https://jxt.hubei.gov.cn/fbjd/xxgkml/jhgh/202203/t20220325_4056642.shtml (tilgået den 19. maj 2026).
(75) Se: https://jxt.hubei.gov.cn/fbjd/xxgkml/jhgh/202209/t20220906_4295137.shtml (tilgået den 20. maj 2026).
(76) Ibid.
(77) Se: http://www.greenhomechem.com/ (tilgået den 20.5.2026).
(78) Se: https://www.chinaorganic.com/ (tilgået den 20. maj 2026).
(79) Se: https://en.chinaorganic.com/base/3.html (tilgået den 20.5.2026).
(80) Se: https://jxt.hubei.gov.cn/bmdt/szgz/202103/t20210329_3426767.shtml (tilgået den 20.5.2026).
(81) Se: https://english.www.gov.cn/news/202406/19/content_WS6672c84ac6d0868f4e8e8531.html#:~:text=China%20will%20scale%20up%20support,of%20Industry%20and%20Information%20Technology (tilgået den 20.5.2026).
(82) Se: http://gxt.shandong.gov.cn/module/download/downfile.jsp?classid=0&filename=17e54531cb74483596b5cca1a40ec8d8.pdf (tilgået den 23. marts 2026).
(83) Rapporten — kapitel 6, s. 171-179.
(84) Rapporten – kapitel 9, s. 260-261.
(85) Rapporten – kapitel 9, s. 257-260.
(86) Rapporten – kapitel 9, s. 252-254.
(87) Rapporten – kapitel 13, s. 360-361 og 364-370.
(88) Rapporten – kapitel 13, s. 366.
(89) Rapporten — kapitel 13, s. 370-373.
(90) Rapporten — kapitel 6, s. 137-140.
(91) Rapporten — kapitel 6, s. 146-149.
(92) Rapporten – kapitel 6, s. 149.
(93) GOC's ad hoc-støtte til banker, »officiel meddelelse, finansministeriet, Kina, 29. marts 2025 https://www.mof.gov.cn/zhengwuxinxi/caizhengxinwen/202503/t20250329_3961036.htm« (tilgået den 20. maj 2026).
(94) Jf. det officielle politikdokument fra China Banking and Insurance Regulatory Commission (CBIRC) af 28. august 2020: Three-year action plan for improving corporate governance of the banking and insurance sectors (2020-2022): http://www.hunan.gov.cn/zqt/zcsd/202009/t20200914_13727273.html
(tilgået den 20.5.2026). Planen pålægger »yderligere at gennemføre den ånd, der kommer til udtryk i generalsekretær Xi Jinpings hovedtale om fremme af reformen af corporate governance i den finansielle sektor«. Desuden har planens afsnit II til formål at fremme den organisatoriske integration af partiets lederskab i corporate governance: »vi skal gøre indarbejdelsen af partiets ledelse i corporate governance mere systematisk, standardiseret og procedurebaseret [...] Større driftsmæssige og ledelsesmæssige spørgsmål skal drøftes af partikomitéen, inden der træffes beslutning herom af bestyrelsen eller den øverste ledelse«.
(95) Jf. CBIRC's »Notice on the Commercial banks performance evaluation method«, offentliggjort den 15. december 2020: https://www.beijing.gov.cn/zhengce/zhengcefagui/qtwj/202204/t20220407_2656358.html (tilgået den 20.5.2026).
(96) Se: https://www.gov.cn/zhengce/content/202511/content_7047643.htm (tilgået den 20. maj 2026).
(97) Ibid., afsnit 11.
(98) Rapporten — kapitel 6, s. 157-158.
(99) Rapporten – kapitel 6, s. 150-152, 156-160 og 165-171.
(100) Se OECD (2019), OECD Economic Surveys: China 2019", OECD Publishing, Paris, s. 29, som kan tilgås her:
https://doi.org/10.1787/eco_surveys-chn-2019-en (besøgt den 20.5.2026).
(101) http://www.mof.gov.cn/zhengwuxinxi/caizhengxinwen/202006/t20200618_3534446.htm
(tilgået den 20. maj 2026).
(102) World Bank Open Data — Upper Middle Income, https://data.worldbank.org/income-level/upper-middle-income.
(103) EUROPA – Konkurrence – Liste over NACE-koder.
(104) Listen over producenter blev ajourført mellem det første og det andet notat som følge af ' omklassificeringen af aktiviteter, foretaget af Orbis, som er kilden til de finansielle oplysninger.
(105) Se Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2026/114 af 15. januar 2026 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af smeltet aluminiumoxid med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L, 2026/114, 16.1.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2026/114/oj), betragtning 70, hvoraf det fremgår, at Kommissionen revurderede »sin udvælgelse for at identificere virksomheder med aktiviteter, der er mere teknisk og økonomisk sammenlignelige med produktion af smeltet aluminiumoxid, selv om de er klassificeret under en anden, men beslægtet NACE-kode 24.1«.
(106) Kommissionen konstaterede visse uoverensstemmelser mellem det andet notat og dets bilag. De korrekte værdier fremgik oprindeligt af bilagene til det andet notat og af ovenstående tabel 1.
(107) https://connect.spglobal.com/.
(108) I det andet notat blev flydende klor fejlagtigt nævnt både under hjælpematerialer og i bilag I sammen med produktionsfaktorerne. Flydende klor behandles som et hjælpemateriale.
(109) http://www.turkstat.gov.tr => Press releases => vælg Producer Price Index.
(110) epdk.gov.tr => Press releases => vælg Electricity Market board decisions.
(111) Der forekom en skrivefejl i beregningen af referenceværdien for damp i det andet notat. Referenceværdien for damp blev fastsat til 501,61 CNY/ton.
(112) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 af 29. april 2015 om fælles ordninger for indførsel fra visse tredjelande (EUT L 123 af 19.5.2015, s. 33). Grundforordningens artikel 2, stk. 7, fastsætter, at hjemmemarkedspriserne i disse lande ikke kan anvendes til at fastsætte den normale værdi.
(113) https://data.tuik.gov.tr/Bulten/Index?p=Labour-Cost-Statistics-2022-49571.
(114) TurkStat, Labour Input Indices, Quarter IV: oktober-december 2025 – https://veriportali.tuik.gov.tr/en/press/57965.
(115) epdk.gov.tr => Press releases => vælg Electricity Market board decisions.
(116) http://www.turkstat.gov.tr => Press releases => vælg Producer Price Index.
(117) Convert gigajoule to million Btu – Conversion of Measurement Units (convertunits.com/from/gigajoule/to/million+Btu).
(118) Natural Gas MMBTU To m3 and m3 to MMBTU Calculator + Chart (learnmetrics.com).
(119) Convert gigajoule to tonnes – Conversion of Measurement Units (convertunits.com/from/gigajoule/to/tons).
(120) Export restrictions on critical raw materials | OECD; Prices and costs – Coal 2025 – Analysis - IEA.
(121) https://lanxess.com/en/investors/news-and-events/news/2023/11/07/17/19/persistently-weak-demand-impacts-third-quarter.
(122) Kilde til udviklingen i fragtomkostningerne: https://unctad.org/news/high-freight-rates-strain-global-supply-chains-threaten-vulnerable-economies og Review of Maritime Transport 2025, UNCTAD, som findes på https://unctad.org/publication/review-maritime-transport-2025.
(123) https://www.denieuwestermaastricht.nl/chemische-fabriek-in-financiele-problemen/.
(124) https://www.denieuwestermaastricht.nl/chemische-fabriek-in-financiele-problemen/.
(125) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2013/952/oj).
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2026/1857/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)