<TI><P>Direktivets bestemmelser</P></TI>7.I henhold til direktivets artikel 2, stk. 1, pålægges merværdiafgift:levering af goder og tjenesteydelser, som mod vederlag foretages i indlandet af en afgiftspligtig person, der optræder i denne egenskab.
I direktivets artikel 5 fastlægges det, hvilke transaktioner der skal anses som levering af goder og dermed som afgiftspligtige transaktioner efter direktivet. Artikel 5, stk. 6, indeholder herved følgende bestemmelse:
Med levering mod vederlag sidestilles det forhold, at en afgiftspligtig person fra sin egen virksomhed udtager et gode, som han anvender til privat brug for sig selv eller for sit personale, eller som han overdrager vederlagsfrit eller i øvrigt benytter til et virksomheden uvedkommende formål, såfremt dette gode eller de bestanddele, det er sammensat af, har givet ret til fuldt eller delvis fradrag af merværdiafgiften. Udtagelse af goder til virksomhedens eget brug i form af gaver af ringe værdi og vareprøver omfattes dog ikke af denne bestemmelse.
Endelig fastlægger direktivets artikel 11 nærmere regler om beskatningsgrundlaget. Følgende bestemmelser i artikel 11, punkt A, som angår goder og tjenesteydelser, der leveres eller præsteres i indlandet, er relevante for denne sag:
- 1.Beskatningsgrundlaget er:
- a)ved levering af goder og tjenesteydelser, bortset de under litra b), c) og d) omhandlede, den samlede modværdi, som leverandøren eller tjenesteyderen modtager eller vil modtage af køberen, aftageren eller tredjemand for de pågældende transaktioner, herunder tilskud, der er direkte forbundet med transaktionernes pris
- b)ved de i artikel 5, stk. 6 og 7, omhandlede transaktioner, købsprisen for goderne eller for tilsvarende goder eller i mangel af en købspris, kostprisen; begge disse priser bestemt på det tidspunkt, hvor transaktionerne finder sted
- c)(...)
- d)(...)
- 2.(...)
- 3.Følgende medregnes ikke i beskatningsgrundlaget:
- a)(...)
- b)rabat og bonus, der ydes køberen eller aftageren, og som opnås på det tidspunkt, hvor transaktionen finder sted
- C)(...)
<TI><P>De af procesdeltagerne for Domstolen forfægtede opfattelser</P></TI>8.Alle procesdeltagerne har for Domstolen gjort forskellige opfattelser gældende.Empire Stores har i første række gjort gældende, at det første spørgsmål bør besvares benægtende, således at det er ufornødent at besvare det andet spørgsmål. Empire Stores har anført, at uanset fremgangsmåden udgør det af den nye kunde betalte pengebeløb modværdien, jf. direktivets artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a), såvel for leveringen af varerne i forbindelse med den første ordre som for leveringen af gaven. Det fremgår af Domstolens praksis, jf. navnlig dommene i sagerne Hong-Kong TradeDom af 1.4.1982, sag 89/81, Sml. s. 1277.
og Apple and Pear Development CouncilDom af 8.3.1988, sag 102/86, Sml. s. 1443.
, at det er en forudsætning for, at der foreligger en afgiftspligtig transaktion, at der er en direkte sammenhæng mellem de leverede varer og modydelsen. Der består i sagen en sådan direkte sammenhæng mellem leveringen af gaven og det betalte pengebeløb, idet gaven først leveres, når betalingen har fundet sted.
Det fremgår endvidere af dommen i sagen Coöperatieve AardappelenbewaarplaatsDom af 5.2.1981, sag 154/80, Sml. s. 445.
, at modværdien udgøres af alt, hvad der modtages som modydelse for leveringen af goderne eller præsteringen af tjenesteydelserne. Såvel leveringen af gaven som leveringen af de første bestilte katalogvarer sker herved som modydelse for erlæggelsen af en enkelt modværdi, nemlig pengebeløbet. Der erlægges ikke nogen selvstændig eller yderligere modværdi som modydelse for gaven ud over dette beløb. Navnlig består der ingen direkte sammenhæng mellem leveringen af gaven og de personlige oplysninger, som den nye kunde meddeler om sig selv, eller mellem leveringen af gaven og den eksisterende kundes introduktion af en ny kunde. Retten til gaven opstår først, når den nye kunde har afgivet sin første ordre og har foretaget en betaling i forbindelse hermed. Af denne grund adskiller nærværende sag sig også fra Naturally Yours Cosmetics-sagenDom af 23.11.1988, sag 230/87, Sml. s. 6365.
.
9.Den britiske regering har gjort gældende, at spørgsmålet om, hvorvidt den af sælgeren opnåede modydelse for gaven er selvstændig i forhold til den for de bestilte varer betalte pris, er et faktuelt spørgsmål, som det henhører under den nationale retsinstans at tage stilling til. Såfremt Domstolen imidlertid måtte finde det på sin plads at besvare dette spørgsmål, må svaret blive bekræftende. Hver af de to fremgangsmåder gav anledning til to transaktioner,hvortil der er knyttet en særlig modydelse. For det første sker der en levering af gaven, hvorved modydelsen består i en præstering af tjenesteydelser i form af en introduktion af en ny og acceptabel kunde (tjenesteyderen selv eller en anden) og af en meddelelse af personlige oplysninger om denne kunde. For det andet sker der en levering af de bestilte katalogvarer, hvorved modydelsen består i betaling af et pengebeløb. Det fremgår af dommen i Naturally Yours Cosmetics-sagen, at modydelsen for en levering af goder kan bestå i en tjenesteydelse, såfremt der er en direkte sammenhæng mellem den pågældende tjenesteydelse og leveringen af goderne, og såfremt tjenesteydelsens værdi kan opgøres i penge. Begge disse betingelser er opfyldt her.10.Kommissionen har gjort gældende, at der ved vurderingen af, hvad beskatningsgrundlaget er for en yderligere vare, som en handlende tilbyder i tilfælde af køb af den egentlige vare, må sondres mellem, om den yderligere vare er af samme art som den egentlige vare, eller om den er af en anden art end denne. Såfremt den yderligere vare er af samme art, er modværdien efter direktivets artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a), det samlede pengebeløb, som forbrugeren betaler for varerne. Er den yderligere vare ikke af samme art, er der tale om to forskellige varer, for hvilke der på grundlag af direktivets regler må fastlægges selvstændige beskatningsgrundlag.Det sidste er tilfældet her. Som beskatningsgrundlag må der regnes med det samlede beløb, som forbrugeren har betalt. Leveringen af gaven må dog anses for en selvstændig transaktion omfattet af direktivets artikel 5, stk. 6, dvs. at der er tale om, at en afgiftspligtig person fra sin egen virksomhed udtager et gode, ... som han overdrager vederlagsfrit. Herefter er udgangspunktet i henhold til direktivets artikel 11, punkt A, stk. 1, litra b), at beskatningsgrundlaget er købsprisen for goderne eller, i mangel af en købspris, kostprisen bestemt på tidspunktet for leveringen.
Der er dog i sagen tale om gaver af ringe værdi, jf. artikel 5, stk. 6, in fine, hvorfor overdragelsen af gaverne ikke er udtryk for afgiftspligtige transaktioner, således at der ikke bliver spørgsmål om noget beskatningsgrundlag. For det tilfælde, at den forelæggende retsinstans måtte lægge til grund, at den yderligere vare alligevel ikke er af ringe værdi som omhandlet, er beskatningsgrundlaget leverandørens indkøbspris, med andre ord det beskatningsgrundlag, som den forelæggende retsinstans har angivet i punkt i) i sit andet spørgsmål.
11.Hvad endelig angår den portugisiske regering vil denne sondre mellem de af Empire Stores anvendte fremgangsmåder.Om The self-introduction scheme gør den portugisiske regering gældende, at gaven ikke er en rabat, jf. direktivets artikel 11, punkt A, stk. 3, litra b), idet rabat normalt har form af en prisnedsættelse og ikke en levering af goder. Efter The self-introduction scheme præsteres der ikke nogen tjenesteydelse over for Empire Stores fra kundens side, som gaven er et modstykke til, hvorfor gavens værdi ikke kan anses som en modværdi i den i artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a), forudsatte betydning. Empire Stores' kommercielle fordel i forbindelse med gaven er for ubestemmelig til at kunne være udtryk for en direkte modydelse for leveringen af gaven. Hertil kommer, at der er en direkte sammenhæng mellem gaven og købet af goderne, men ikke mellem gaven og den introduktion af kunden, som giver anledning til købet. Gaven må herefter i forbindelse med den nævnte fremgangsmåde betragtes som udtryk for en vederlagsfri overdragelse, der i henhold til direktivets artikel 5, stk. 6, skal sidestilles med en levering mod vederlag.
Hvad derimod angår The introduce-a-friend scheme består der en direkte sammenhæng af gensidigt forpligtende art mellem henholdsvis identifikationen og introduktionen af den nye kunde og leverrngen af gaven. Der er herved tale om en tjenesteydelse, som præsteres af en mellemmand, hvor modstykket er leveringen af en gave, hvorfor forholdet er en transaktion, til hvilken der er knyttet en modydelse, som er afgiftspligtig efter artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a), således som Domstolen har fortolket denne bestemmelse i dommen i Naturally Yours Cosmetics-sagen.
<TI><P>Min stillingtagen</P></TI>12.Jeg er ikke fuldt ud overbevist om rigtigheden af nogen af de ovenfor refererede opfattelser. Jeg vil først undersøge, hvorvidt den nye, henholdsvis eksisterende, kunde i forbindelse med de omhandlede fremgangsmåder erlægger en modværdi i direktivets forstand som modydelse for den vare, vedkommende får overdraget. Det afgørende spørgsmål er med andre ord, om leveringen af varen er en afgiftspligtig transaktion i den i direktivet forudsatte betydning. Besvares dette spørgsmål bekræftende, må man herefter spørge, hvorledes det nøjagtige momsbeskatningsgrundlag skal bestemmes.13.Efter direktivets artikel 2 (citeret ovenfor, punkt 7) forudsættes det ved en afgiftspligtig transaktion, at den afgiftspligtige leverer det pågældende gode mod vederlag. Ved vurderingen af, om dette er tilfældet i forbindelse med de i sagen omhandlede gaveordninger, kan jeg i første række henvise til dommen i Hong-Kong Trade-sagen, der endnu angik ordningen efter det andet momsdirektivRådets andet direktiv 67/228/EØF af 11.4.1967 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystems struktur og de nærmere regler for dets anvendelse (EFT 1967, s. 14).
Denne omstændighed berører ikke den nævnte doms værdi af fortilfælde med relevans for nærværende sag. Som Domstolen har fastslået i dommene i sagerne Apple and Pear Development (j'f. ovenfor punkt 10) og Naturally Yours Cosmetics (¡f. ovenfor punkt 10), må der ved fortolkningen af det sjette momsdirektiv tages hensyn til Domstolens praksis vedrørende det andet momsdirektiv.
. I denne dom fastslog Domstolen, atgratis ydelser ... efter deres natur [adskiller sig] fra afgiftspligtige transaktioner, som inden for merværdiafgiftssystemet forudsætter, at der er fastsat en pris eller en modværdiDom af 1.4.1982, sag 89/81, Hong-Kong Trade, Smi. s. 1277, præmis 10. Jf. også den nyligt afsagte dom i Tolsma-sagcn (dom af 3.3.1994, sag C-16/93, Sml. I, s. 743), hvori Domstolen i henseende til tjenesteydelser fastslog, at sådanne hun præsteres mod vederlag, såfremt der mellem tjenesteyderen og modtageren besdr et retsforhold, der vedrorer en gensidig udveksling af ydelser, idet det af tjenesteyderen modtagne vederlag udgor den faktiske modværdi af den ydelse, som leveres til modtageren (præmis 14).
.
I dommen udtalte Domstolen endvidere, at glatis ydelser ikke falder ind under merværdiafgiftssystemet, da de ifølge artikel 8 i det andet momsdirektiv ikke kan udgøre et beskatningsgrundlag 11. Denne bestemmelse, der var forgængeren til direktivets artikel 11, fastlægger, jf. litra a), beskatningsgrundlaget ved leverancer og tjenesteydelser som alt, hvad der udgør modværdi for levering af tingen eller tjenesteydelsen ... Sagt med andre ord, såfremt der ikke erlægges nogen modydelse, eller — efter den i direktivets artikelDommen i Hong-Kong Tradc-sagcn, præmis 11.
anvendte terminologi — nogen modværdi, for en levering af goder eller for en præstering af en tjenesteydelse, foreligger der ingen overdragelse mod vederlag og dermed heller ikke nogen afgiftspligtig transaktion.
14.Alt afhænger herefter af den nøjagtige karakter af de i sagen omhandlede gaveordninger, således som den forelæggende retsinstans har bestemt disseVed sin besvarelse af sporgsmål som de i sagen forelagte ma Domstolen nodvendigvis ga ud fra de faktiske omstændigheder vedrorende de pågældende transaktioner, som den nationale retsinstans har lagt til grund, jf. bl.a. dom af 27.3.1990, sag C-126/88. Boots Company, Sml. I, s. 1235, præmis 11, og af 25.5.1993. sag C-18/92, Dally, Sml. I, s. 2871, præmis 8.
. Hvis jeg herefter undersøger de to fremgangsmåder nærmere, er jeg for det første ikke overbevist om rigtigheden af det af Empire Stores anførte, hvorefter modydelsen for leveringen af den gratis gave består i kundens betaling for de varer, kunden har bestilt. Som den forelæggende retsinstans med rette har givet udtryk for i sin foreløbige afgørelse af 17. august 1992, er denne betaling på ingen måde nogen modydelse for den ting, som Empire Stores overdrager som gave.Det er med føje, at den forelæggende retsinstans har antaget, at begge de omhandlede fremgangsmåder har et aftalemæssigt grundlag. Ved annoncer, kataloger og/eller foldere fremsætter Empire Stores over for potentielle, henholdsvis eksisterende, kunder et tilbud, der, når kunderne giver deres accept, giver anledning til en aftale mellem de to parter. Efter denne aftale forpligter Empire Stores sig til mod en introduktion af en potentiel kunde og mod oplysninger om denne potentielle kunde — og på betingelse af, at denne anses for kreditværdig og bestiller en katalogvare og/eller foretager en betaling — at levere en ting efter vedkommendes valg til den person, der foretager introduktionen. Den overdragne ting er åbenbart tænkt som en modydelse for den fordel, Empire Stores opnår i kraft af den person, der accepterer selskabets tilbud, uanset om fordelen måtte være forskellig alt efter den anvendte fremgangsmåde.
15.Hvori består denne fordel for Empire Stores, og hvori består herefter den opnåede modydelse?Efter The self-introduction scheme består fordelen af to elementer: i) erhvervelse af personlige (og delvis fortrolige) oplysninger om den kunde, der introducerer sig selv, og en, i hvert fald stiltiende, tilladelse til at anvende disse oplysninger med henblik på at vurdere vedkommendes kreditværdighed (et afgørende element i forbindelse med køb på afbetaling), hvorved den forelæggende retsinstans i øvrigt har antaget, at der er tale om noget, som har en økonomisk værdi, når henses til, at Empire Stores til andre kunne sælge og rent faktisk solgte sine lister over faste kunder for 65 UKL pr. 1000 oplysninger om navn og adresse, og ii) den, reelle, mulighed for, at den kunde, der giver sig til kende, og som er interesseret i den pågældende ting, hos Empire Stores bestiller katalogvarer, hvilket giver selskabet mulighed for at udvide sin kundekreds.
Efter The introduce-a-friend scheme opnår Empire Stores de samme fordele, idet de afgivne oplysninger ligesom muligheden for bestilling af katalogvarer knytter sig til den introducerede person, selv om det ikke er denne, men den eksisterende kunde, som modtager tingen som følge af sin optræden som mellemmand.
Den omstændighed, at leveringen af tingen ved begge fremgangsmåder forudsætter, at yderligere betingelser er opfyldt, nærmere bestemt at den introducerede person er kreditværdig, og at vedkommende bestiller og foretager betaling for katalogvarer, medfører efter min opfattelse ikke, at der ikke er tale om en modydelse.
16.Ved begge fremgangsmåder foreligger der således en modydelse. Spørgsmålet er imidlertid, om der herved er tale om en modværdi i den i direktivets artikel 11, punkt A, stk. 1, forudsatte betydning. Domstolen har i denne forbindelse i dommene i sagerne Coöperatieve Aardappelenbewaarplaats, Apple and Pear Development Council og Naturally Yours Cosmetics, jf. ovenfor, fastlagt følgende kriterier:Der skal være en direkte sammenhæng mellem leveringen af det pågældende gode og modydelsenDommen i Coöperatieve Aardappelenbewaarplaats-sagen, jf. ovenfor, præmis 12, dommen i Apple and Pears Development Council-sagen, jf. ovenfor, præmis 11, og dommen i Naturally Yours Cosmetics-sagen, jf. ovenfor, præmis 11 og 12. Ved sidstnævnte dom blev de principper, der fremgår af den forst nævnte praksis, som angik tjenesteydelser, overført til levering af goder. Domstolen har netop for nylig bekræftet denne praksis i dommen i Tolsma-sagen, jf. ovenfor, præmis 13.
.
Modydelsens værdi skal kunne opgøres i pengeDommen i Coöperatieve Aardappelenbewaarplaats-sagen, jf. ovenfor, præmis 12, og dommen i Naturally Yours Cosmetics-sagen, jf. ovenfor, præmis 16.
.
Modydelsen, eller modværdien, skal have karakter af en konkret vardi, idet beskatningsgrundlaget er den faktisk modtagne modydelse og ikke en værdi ansat efter objektive kriterierIbidem.
.
17.Anvender man disse kriterier i denne sag, bliver resultatet følgende. Hvad angårbetingelsen om, at der skal være en direkte sammenbæng, fremgår det efter min opfattelse af de for Domstolen foreliggende oplysninger, at en sådan sammenhæng må antages at bestå. Ved begge fremgangsmåder er en introduktion tillige med en meddelelse af oplysninger således en ufravigelig forudsætning for, at tingen leveres. Dette er da også, hvad den forelæggende retsinstans har antaget i slutningen af sin foreløbige afgørelse, jf. følgende bemærkning: Efter rettens opfattelse var der efter begge ordninger en direkte sammenhæng mellem leveringen af tingen og introduktionen, men ikke nogen sammenhæng med andre forhold.S. 58 i den foreløbige afgørelse (engelsk version).
Man kan endvidere ikke hævde, at tingens værdi er uden tilknytning til den økonomiske værdi, som introduktionen repræsenterer for Empire Stores. På dette punkt adskiller nærværende sag sig klart fra, hvad der var tilfældet i sagerne Coöperatieve AardappelenbewaarplaatsDenne sag drejede sig om et landbrugsandelsselskab, der oplagrede kartofler for medlemmerne, oc som havde besluttet i to år ikke at opkræve lagerafgift. Ifolge de nederlandske skattemyndigheder havde selskabet alligevel beregnet sig en modydelse fra medlemmerne, som fremkom ved, at værdien af disses anparter som folge af den manglende opkrævning af lagerafgift var faldet. Domstolen antog, at der ikke var nogen direkte sammenhæng mellem de pågældende tjenesteydelser og vedkommende modydelse, idet et — ikke nærmere bestemt — fald i værdien af andelsbeviserne ikke kunne anses som et vederlag, som selskabet modtog for de af det præsterede tjenesteydelser: dommen i Coöperatieve Aardappelenbewaarplaats-sagen, jf ovenfor, prænus 12.
og Apple and Pear Development CouncilDenne sag drejede sig om et organ, hvis virksomhed var lovreguleret (Apple and Pear Development Council), som var blevet oprettet på foranledning af nogle frugtavlere, og som i det væsentlige havde til opgave at gore reklame for æbler og pærer produceret i England og Wales og at fremme disses afsætning og forbedre deres kvalitet. Domstolen besvarede det sporgsmål benægtende, om Apple and Pear Development Council præsterede tjenesteydelser mod vederlag i den i det andet momsdirektiv forudsatte betydning ved af de pågældende frugtavlere at opkræve en årlig afgift pa grundlag af størrelsen af disses med æble- eller pæretræer beplantede arealer. De enkelte æble- og pæreavlere kunne kun antages at drage fordel af Apple and Pear Development Council's virksomhed indirekte [som] folge af de forbedringer, der generelt opnås for erhvervet som helhed, og der kunne endvidere ikke antages at bestå nogen sammenhæng mellem det omfang, hvori de enkelte frugtavlere drog fordel af de pågældende tjenesteydelser, og afgifternes størrelse: dommen i Apple and Pear Development Couneil-sagen, jf ovenfor, præmis 15.
, hvori det klart fremgik af de faktiske omstændigheder, at der ikke var nogen direkte sammenhæng som omhandlet, mens denne sag snarere ligner Naturally Yours Cosmetics-sagen.
I sidstnævnte sag var der spørgsmål om en engrosvirksomhed (Naturally Yours Cosmetics Limited), der solgte kosmetik gennem skønhedseksperter, som rettede henvendelse til venner og bekendte (værtinder) med henblik på, at disse afholdt sammenkomster, hvor virksomhedens produkter blev udbudt til salg. Under sammenkomsterne solgte skønhedseksperterne produkterne, og værtinden modtog som belønning for at have organiseret den pågældende sammenkomst en krukke Naturally Yours Cosmetics-creme. Såfremt denne vare blev benyttet på denne måde, skulle skønhedseksperten kun betale 1,50 UKL for den i stedet for den normale engrospris på 10,14 UKL. Domstolen blev spurgt, hvad beskatningsgrundlaget nærmere bestemt var, jf. direktivets artikel 11, punkt A, stk. 1, og bemærkede i denne forbindelse følgende:... det fremgår af forelæggelseskendelsen, at Naturally Yours sælger sine produkter på den måde, at skønhedseksperterne deltager i de private sammenkomster, som de lader afholde gennem værtinder. Dette er grunden til, at Naturally Yours vil sælge den krukke creme, værtinden modtager som gave, til en meget lav pris. Under den mundtlige forhandling for Domstolen blev det i øvrigt oplyst, at såfremt skønhedseksperten ikke præsterer den pågældende tjenesteydelse, dvs. ikke finder en værtinde til at afholde en sammenkomst, skal krukken med creme leveres tilbage eller betales med den normale engrospris. Hvis dette er tilfældet — det tilkommer den nationale retsinstans at tage stilling hertil — må det fastslås, at der er en direkte sammenhæng mellem den omstændighed, at krukken med creme leveres til en meget lav pris, og den tjenesteydelse, skønhedseksperten præstererDommen i Naturally Yours Cosmetics-sagerij jf. ovenfor, præmis 14 (min fremhævelse).
.
18.I den foreliggende sag kan de fordele, der for Empire Stores er knyttet til den potentielle, henholdsvis eksisterende, kunde, utvivlsomt opgøres i penge, også selv om det, således som den forelæggende retsinstans har fastslået, må erkendes, at kunden kun omtrentligt kendte tingens værdi og var ganske uden kendskab til værdien af den fordel for Empire Stores, som selskabet opnåede til gengæld for tingen. Det afgørende er, at Empire Stores' fordele havde en økonomisk værdi for selskabet. Dette er årsagen til, at jeg ikke kan lade mig overbevise om rigtigheden af den af Empire Stores subsidiært forfægtede opfattelse, hvorefter modydelsen ikke kan opgøres i penge, og den ikke havde nogen konkret værdi for selskabet. Som den forelæggende retsinstans har anført i sin foreløbige afgørelse, må værdien af introduktionen af en ny kunde for selskabet have haft karakter af en konkret værdi, idet selskabet som modydelse herfor var villig til at tilbyde en ting, for hvilken det havde betalt en pris, kostprisen.19.Min opfattelse er herefter, at Empire Stores' levering af gaven efter begge fremgangsmåder var udtryk for en levering af et gode mod vederlag i direktivets forstand og dermed for en afgiftspligtig transaktion. I modsætning til, hvad Kommissionen har gjort gældende, kan der ikke i sagen være tale om et gode, som den afgiftspligtige overdrager vederlagsfrit eller i øvrigt benytter til et virksomheden uvedkommende formål, jf. direktivets artikel 5, stk. 6, første punktum. Denne bestemmelse omfatter varer, som en afgiftspligtig udtager fra sin virksomhed og vederlagsfrit overdrager til et virksomheden uvedkommende formål — hvilket ikke kan være tilfældet herJeg minder herved om formålet med denne bestemmelse — således som Domstolen har præciseret dette i dommen af 6.5.1992 i De Jong-sagen (sag C-20/91, Sml. I, s. 2847, præmis 15) — der er, at sikre ligebehandling af den afgiftspligtige person, som udtager et gode af sin virksomhed, og en almindelig forbruger, som køber et gode af samme art. For at opnå dette formål hindrer denne bestemmelse, at en afgiftspligtig person, som har kunnet fradrage momsen på købet af et gode, der er tilknyttet hans virksomhed, fritages for at betale moms, når han udtager dette gode af sin virksomhedsformue til privat brug, og at han dermed nyder uberettigede fordele i forhold til den almindelige forbruger, som køber godet og herved betaler moms.
. Sådanne leveringer sidestilles i øvrigt med leveringer mod vederlag. Der kan herefter ikke i sagen være tale om udtagelse af goder til virksomhedens eget brug i form af gaver af ringe værdi og vareprøver, jf. artikel 5, stk. 6, in fine. Efter min opfattelse omfatter denne bestemmelse kun gaver i forretningsøjemed, der har til formål at fremme den pågældende virksomheds almindelige goodwill eller omdømme, uden at der — i modsætning til forholdet i nærværende sag — erlægges en direkte modydelse.Gaverne kan så meget mindre anses som udtryk for rabat og bonus, jf. direktivets artikel 11, punkt A, stk. 3, litra b). Det fremgår af det allerede anførte, at der ikke kan være tale om et nedslag i den pris, hvortil varen sædvanligvis tilbydes kunden, i hvilken forbindelse sælgeren — selv om han ikke modtager nogen modydelse fra køberen — giver afkald på det beløb, som rabatten udgør, netop for at tilskynde kunden til at købe produktetDommen i Boots Company-sagen, jf. ovenfor, præmis 18. Se ligeledes mit forslag til afgorelse i denne sag (Sml. 1990 I, s. 1256 f., punkt 11 og 12).
.