European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

C-udgaven


C/2026/4648

23.9.2026

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs resolution

EØSU’s anbefalinger vedrørende reform- og investeringsforslagene som led i det europæiske semester 2025-2026

(C/2026/4648)

Ordførere: Gonçalo LOBO XAVIER

Andrea MONE

Luca JAHIER

Retsgrundlag

Forretningsordenens artikel 52, stk. 4

Vedtaget på plenarforsamlingen

18.6.2026

Plenarforsamling nr.

606

Resultat af afstemningen

(for/imod/hverken for eller imod)

175/3/0

1.   Indledning

1.1.

Denne resolution indgår i en pakke, der også består af en informationsrapport (1) og det dertil hørende udførlige bilag (2), og som følger op på arbejdet i EØSU’s gruppe om det europæiske semester, dvs. høring af nationale økonomiske og sociale råd, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer i EU’s medlemsstater om centrale elementer i det europæiske semester. Informationsrapporten (3) indeholder en sammenfatning af synspunkter fra arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer i de 27 medlemsstater om de nationale reform- og investeringsforslag og deres gennemførelse (det europæiske semester 2025-2026) (4). Denne resolution supplerer informationsrapporten med EØSU’s politiske anbefalinger, konklusioner og politikforslag, der er baseret på resultaterne af interessenthøringen som beskrevet i informationsrapporten.

1.2.

Denne øvelse er en videreførelse af EØSU’s arbejde gennem adskillige år på at fremme et europæisk semester og en ramme for økonomisk styring, der i højere grad er deltagelsesbaseret med større ejerskab på nationalt plan og tættere inddragelse af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer. En bred deltagelse understøtter evidensbaseret beslutningstagning og den demokratiske legitimitet og øger støtten i befolkningen til forandringsskabende politikker og systemiske ændringer.

2.   EØSU’s anbefalinger vedrørende reform- og investeringsforslagene som led i det europæiske semester 2025-2026

EØSU:

2.1.

gentager sine anbefalinger i udtalelserne om den flerårige finansielle ramme (FFR) (5), efterårspakken (6) og præstationsforordningen (7);

2.2.

fremhæver de væsentligste konklusioner: De landespecifikke henstillinger er bestemt relevante, men den sociale dimension vægtes ikke højt nok. Genopretnings- og resiliensfaciliteten havde en strategisk værdi, men skal ses i lyset af pandemien og har generelt vist sig at være for kompleks og for centraliseret. Gennemførelsen deraf har desuden været forhastet. Forbindelsen mellem FFR og det europæiske semester kan øge EU’s merværdi, men meget afhænger af garantier for demokrati, nærhed og social balance. Som det væsentligste set fra EØSU’s side er inddragelsen af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer fortsat en proceduremæssig foranstaltning uden virkning. Desuden er der stadig generelle mangler i gennemførelsen, og EØSU efterlyser derfor større fokus på udførelseskapacitet, administrativ effektivitet og målbare resultater;

2.3.

slår fast, at EU’s fremtid afhænger af dynamikken og stærke indbyrdes forbindelser mellem de fire former for kapital (økonomisk, menneskelig, social og miljømæssig) og et tilsvarende intensiveret fokus på øget bæredygtig konkurrenceevne, der er fast forankret i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union, den grønne pagt og den europæiske søjle for sociale rettigheder. EØSU opfordrer Kommissionen til at flette disse fire former for kapital sammen og gå væk fra BNP-fokuseret vækst (som anbefalet af Det Fælles Forskningscenter (JRC) (8)) og vedtage en model for sikkerhed, der er kendetegnet ved økonomisk modstandsdygtighed, social samhørighed og miljømæssig bæredygtighed. Gennemførelsen af det indre marked med særlig fokus på kapitalmarkedsunionen skal integreres fuldt ud i det europæiske semester og de landespecifikke henstillinger, og det samme gælder politisk ansvarlighed for håndhævelsen af reglerne for det indre marked;

2.4.

mener, at det er helt afgørende for opnåelsen af reel europæisk merværdi ved sammenfletningen af det europæiske semester og FFR, at EU’s potentiale frigøres, og at fleksibiliteten, nærhedsprincippet og flerniveauforvaltningen samtidig bevares. EØSU afviser dog på det kraftigste tanken om straffende makroøkonomisk konditionalitet og anbefaler en struktur med positive incitamenter, hvor der under semestret identificeres strategiske flaskehalse, og der i FFR afsættes målrettet støtte til at komme dem til livs. EØSU anerkender, at modstandsdygtighed og beredskab på forsvarsområdet bliver stadig vigtigere, og opfordrer til, at der etableres lovrammer, som skaber retssikkerhed og sikrer støtte til at mobilisere investeringer i EU-koordineret kapacitet med det mål at øge produktiviteten, konkurrenceevnen, den økonomiske vækst, samhørigheden, modstandsdygtigheden og den strategiske autonomi;

2.5.

anbefaler, at man tager ved lære af tidligere erfaringer (især manglerne i gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten) og sikrer, at EU’s sociale mål og flerniveauforvaltning bibeholdes i FFR-strukturen. For at sikre den langsigtede bæredygtighed af EU’s strategiske mål og økonomiens modstandsdygtighed bør der skabes finanspolitisk råderum til at nå EU’s fælles sociale mål og især til at bidrage til det sociale investeringsknudepunkt, som Kommissionen for nylig lancerede;

2.6.

understreger navnlig, at sociale spørgsmål ofte ikke tillægges tilstrækkelig betydning i de landespecifikke henstillinger, og at gennemførelsen af de sociale landespecifikke henstillinger historisk set har været utilstrækkelig, ineffektiv eller endda helt fraværende. Af den årsag følger EØSU med interesse rammen for social konvergens og vil fortsætte med at overvåge den faktiske indvirkning på den overordnede koordineringscyklus for EU’s økonomiske og sociale politikker. Så længe de identificerede udfordringer ikke er blevet afhjulpet, mener EØSU, at regeringerne skal pålægges at levere en større indsats for at sætte gang i den nødvendige dynamik på nationalt niveau med det sigte at fremskynde udformningen, gennemførelsen og udmøntningen af reformer og den demokratiske evaluering heraf;

2.7.

er af den klare overbevisning, at EU for at nå dette mål er nødt til at udvikle en mere robust samarbejdsramme, hvor resultater og præstationer belønnes gennem målrettet teknisk bistand og fleksibilitet i medfinansieringen under hensyntagen til de konkrete nationale og regionale sammenhænge;

2.8.

anbefaler derfor, at inddragelsen af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer optrappes (med det sigte gradvist at styrke partnerskabsprincippet, i takt med at FFR og det europæiske semester flettes sammen), således at inddragelse i stedet for at være et procedurelignende krav bliver til en væsentlig drivkraft for politikkers succes, der er baseret på en obligatorisk evaluering af interessentinddragelsen igennem hele politikcyklussen og på reel forenkling med garanti for, at den administrative og reguleringsmæssige byrde, der pålægges offentlige myndigheder, virksomheder og civilsamfundsorganisationer — ligesom byrden for Kommissionens tjenestegrene — er forholdsmæssig;

2.9.

opfordrer Kommissionen til at forbedre såvel kvaliteten som timingen af informations- og høringsprocesserne under det europæiske semester. Dette er ensbetydende med investeringer i kapacitetsopbygning med henblik på civil og social dialog, styrkelse af og bedre tidsplanlægning af høringsprocesser, forbedret adgang til gennemsigtige og sammenlignelige data og etablering af et europæisk kodeks for, hvordan høringer skal gennemføres inden for rammerne af det europæiske semester, og hvordan de nationale planer skal udarbejdes og gennemføres, i overensstemmelse med national praksis og rammer for social dialog;

2.10.

opfordrer derfor til, at der indføres en obligatorisk vurdering af partnerskabets kvalitet og virkning. Vurderingen bør ikke kun se på, om partnerne er blevet hørt, men også på, i hvilket omfang deres input har formet de endelige operationelle programmer. Dette skal ledsages af en drastisk forenkling af leveringsmekanismerne, som skal udformes i fællesskab med forvaltningsmyndighederne, de regionale organer, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer for at sikre, at revisions- og overvågningssystemerne er forholdsmæssige og forenelige med princippet om delt forvaltning uden at pålægge alt for meget bureaukratisk dobbeltarbejde.

Bruxelles, den 18. juni 2026.

Séamus BOLAND

Formand

for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg


(1)   Holdningen blandt det organiserede civilsamfund i EU-medlemsstaterne til de nationale reform- og investeringsforslag og deres gennemførelse (det europæiske semester 2024-2025).

(2)   Bilag.

(3)  Gruppen om det europæiske semester indsamlede synspunkter fra disse interessenter via et spørgeskema og fem landebesøg mellem januar og marts 2026.

(4)  Spørgeskemaet bestod af 10 spørgsmål, der var inddelt under fire hovedoverskrifter: 1) Reform- og investeringsforanstaltninger i medlemsstaterne, navnlig dem, der er baseret på de landespecifikke henstillinger fra 2025 og gennemførelsen heraf, 2) Færdiggørelsen af gennemførelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner, 3) Gennemførelse og overvågning af de nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag, 4) Forbindelsen mellem den flerårige finansielle ramme og det europæiske semester.

(5)   Vejen til den næste flerårige finansielle ramme (EUT C, C/2025/3202, 2.7.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/3202/oj), og Flerårig finansiel ramme 2028-2034 (EUT C, C/2026/1974, 28.4.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/1974/oj).

(6)  2025 Europæiske Semester — Efterårspakke (EUT C, C/2025/2019, 30.4.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/2019/oj), og Yderligere betragtninger om vejen frem for det europæiske semester 2025 (EUT C, C/2026/10, 16.1.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/10/oj).

(7)   Udgiftssporings- og præstationsramme for EU-budgettet, under udarbejdelse.

(8)   Beyond GDP: delivering sustainable and inclusive wellbeing — Joint Research Centre.


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/4648/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)