|
Den Europæiske Unions |
DA C-udgaven |
|
C/2024/4019 |
17.7.2024 |
P9_TA(2023)0254
Forslag til ændringsbudget nr. 2/2023: opførelse af overskuddet fra regnskabsåret 2022
Europa-Parlamentets beslutning af 11. juli 2023 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 2/2023 for regnskabsåret 2023 – opførelse af overskuddet fra regnskabsåret 2022 (09682/2023 – C9-0208/2023 – 2023/0103(BUD))
(C/2024/4019)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (1), særlig artikel 44, |
|
— |
der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2023 som endeligt vedtaget den 23. november 2022 (2), |
|
— |
der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (3) (FFR-forordningen), |
|
— |
der henviser til den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan for indførelse af nye egne indtægter (4), |
|
— |
der henviser til Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 af 14. december 2020 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter og om ophævelse af afgørelse 2014/335/EU, Euratom (5), |
|
— |
der henviser til forslag til ændringsbudget nr. 2/2023, vedtaget af Kommissionen den 12. april 2023 (COM(2023)0250), |
|
— |
der henviser til Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 2/2023, vedtaget af Rådet den 19. juni 2023 og fremsendt til Europa-Parlamentet den 20. juni 2023 (09682/2023 – C9-0208/2023), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 10. maj 2023 om konsekvenserne for EU-budgettet for 2024 af stigende låneomkostninger i forbindelse med EU-genopretningsinstrumentet (6), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 94 og 96, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A9-0225/2023), |
|
A. |
der henviser til, at formålet med forslaget til ændringsbudget nr. 2/2023 er at opføre overskuddet fra regnskabsåret 2022 på i alt 2 519 mio. EUR på 2023-budgettet; |
|
B. |
der henviser til, at dette overskud hovedsagelig skyldes større indtægter end forventet på 2 198,4 mio. EUR og en underudnyttelse på 320,6 mio. EUR; |
|
C. |
der henviser til, at overskuddet på indtægtssiden hovedsagelig skyldes et højere toldbeløb end forventet (lidt over 2 mia. EUR); der henviser til, at overskuddet for administrative indtægter på 170 mio. EUR hovedsagelig skyldes, at lønreguleringssatsen var højere end oprindeligt forventet, hvilket har ført til øgede skatter og afgifter og pensionsbidrag; der henviser til, at overskuddet for finansielle indtægter, morarenter og bøder beløber sig til 141 mio. EUR; |
|
D. |
der henviser til, at Kommissionens underudnyttelse af betalinger på udgiftssiden beløb sig til i alt 247 mio. EUR for 2022 og 75 mio. EUR i fremførsler fra 2021; der henviser til, at de øvrige institutioners underudnyttelse og annullering af bevillinger er lav i forhold til tidligere år; |
|
E. |
der henviser til, at Tysklands, Nederlandenes, Danmarks, Sveriges og Østrigs årlige fradrag i deres BNI-baserede betalinger beløber sig til lidt over 5 mia. EUR netto; der henviser til, at margenerne i Unionens budget er meget stramme, og at den begrænsede fleksibilitet i budgettet sandsynligvis vil blive absorberet af øgede omkostninger i forbindelse med NGEU-tilbagebetalinger; |
|
1. |
noterer sig, at forslaget til ændringsbudget nr. 2/2023 som forelagt af Kommissionen har til formål at opføre overskuddet fra regnskabsåret 2022 med et beløb på 2 519 mio. EUR på budgettet i overensstemmelse med finansforordningens artikel 18, stk. 3; |
|
2. |
minder om, at overskuddet reducerer medlemsstaternes samlede bidrag til finansieringen af budgettet for 2023; minder også om de store finansieringsbehov for at håndtere de mange udfordringer, som Unionen står over for, som f.eks. konsekvenserne af Ruslands angrebskrig mod Ukraine og klimaændringerne, og de stigende låneomkostninger i forbindelse med NGEU, som i alvorlig grad kan begrænse EU-budgettets evne til at finansiere Unionens prioriteter og politikker og reagere på nye behov; opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne til at udnytte den reduktion af deres BNI-baserede bidrag, der stammer fra overskuddet i 2022, til at finansiere foranstaltninger på disse områder eller til at anvende den som ekstra fleksibilitet med henblik på at reagere på de gentagne opfordringer til at sikre, at der er tilstrækkelig fleksibilitet og margen i Unionens budget til at kunne reagere på nødsituationer uden at gå på kompromis med allerede vedtagne budgetbevillinger; |
|
3. |
minder om sin mangeårige holdning om, at bøder og gebyrer bør anvendes som ekstra indtægter for Unionens budget og ikke bør føre til et tilsvarende fald i BNI-bidragene; |
|
4. |
noterer sig beregningen af de årlige fradrag i de BNI-baserede betalinger for visse medlemsstater, som beløber sig til lidt over 5 mia. EUR netto; fremhæver, at disse rabatter beregnes ved hjælp af den seneste BNP-deflator for Unionen og ikke standarddeflatoren på 2 %; understreger, at den nuværende høje inflationsrate derfor øger rabatternes størrelse, samtidig med at den reducerer EU-budgettets reelle værdi og dermed yderligere øger den finansieringskløft, som EU-budgettet står over for; minder om sin mangeårige holdning om, at rabatter og andre korrektionsmekanismer bør fjernes; |
|
5. |
godkender Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 2/2023; |
|
6. |
pålægger sin formand at fastslå, at ændringsbudget nr. 2/2023 er endeligt vedtaget, og drage omsorg for, at det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende; |
|
7. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen og til de øvrige institutioner og de berørte organer samt til de nationale parlamenter. |
(1) EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.
(3) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 11.
(4) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28.
(5) EUT L 424 af 15.12.2020, s. 1.
(6) Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0194.
ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/4019/oj
ISSN 1977-0871 (electronic edition)