European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

C-udgaven


C/2025/3992

20.8.2025

RÅDETS HENSTILLING

af 8. juli 2025

om Maltas økonomiske, sociale, beskæftigelsesmæssige, strukturelle og budgetmæssige politikker

(C/2025/3992)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4,

som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1263 af 29. april 2024 om effektiv samordning af de økonomiske politikker og om multilateral budgetovervågning samt om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 (1), særlig artikel 3, stk. 3,

som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen,

som henviser til beslutninger fra Europa-Parlamentet,

som henviser til konklusioner fra Det Europæiske Råd,

som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,

som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og

som tager følgende i betragtning:

Generelle betragtninger

(1)

I forordning (EU) 2024/1263, som trådte i kraft den 30. april 2024, præciseres formålet med rammen for økonomisk styring, som tager sigte på dels at fremme sunde og holdbare offentlige finanser, bæredygtig og inklusiv vækst samt modstandsdygtighed gennem reformer og investeringer, dels at forhindre uforholdsmæssigt store offentlige underskud. Det fastsættes i forordningen, at Rådet og Kommissionen foretager multilateral overvågning inden for rammerne af det europæiske semester i overensstemmelse med målsætningerne og bestemmelserne i TEUF. Det europæiske semester indbefatter navnlig udformning samt overvågning af gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger. Forordningen fremmer desuden det nationale ejerskab til finanspolitikken, og der lægges større vægt på det mellemfristede sigte sammen med en mere effektiv og sammenhængende håndhævelse. Hver medlemsstat skal forelægge Rådet og Kommissionen en national mellemfristet plan for finans- og strukturpolitiske tiltag, som indeholder medlemsstatens finanspolitiske tilsagn samt reform- og investeringstilsagn og dækker en periode på fire eller fem år, afhængigt af den nationale valgperiodes varighed. Nettoudgiftskursen (2) i disse planer skal opfylde kravene i forordningen, herunder kravene om, at den offentlige gæld skal bringes eller fastholdes på en troværdig nedadgående kurs ved udgangen af tilpasningsperioden, eller at den skal forblive på et forsvarligt niveau under 60 % af bruttonationalproduktet (BNP), og at det offentlige underskud skal bringes og/eller fastholdes under traktatens referenceværdi på 3 % af BNP på mellemlang sigt. Hvis en medlemsstat giver tilsagn om at gennemføre et sæt relevante reformer og investeringer i overensstemmelse med kriterierne i forordningen, kan tilpasningsperioden forlænges med op til tre år.

(2)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (3), som oprettede genopretnings- og resiliensfaciliteten, trådte i kraft den 19. februar 2021. Genopretnings- og resiliensfaciliteten yder finansiel støtte til medlemsstaterne til gennemførelse af reformer og investeringer og bidrager således med en finanspolitisk impuls finansieret af Unionen. I overensstemmelse med prioriteterne for det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker bidrager den til økonomisk og social genopretning og til gennemførelsen af bæredygtige reformer og investeringer, navnlig reformer og investeringer, der fremmer den grønne og den digitale omstilling og gør medlemsstaternes økonomier mere modstandsdygtige. Den bidrager også til at styrke de offentlige finanser og sætte skub i vækst og jobskabelse på mellemlang og lang sigt samt til at forbedre den territoriale samhørighed i Unionen og støtte den fortsatte gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder.

(3)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/435 (4) (»REPowerEU-forordningen«), der blev vedtaget den 27. februar 2023, tager sigte på at udfase Unionens afhængighed af importen af fossile brændstoffer fra Rusland. Dette bidrager til at opnå energisikkerhed og diversificere Unionens energiforsyning og samtidig øge udbredelsen af vedvarende energi, energilagringskapaciteten og energieffektiviteten. Malta tilføjede et nyt REPowerEU-kapitel til sin nationale genopretnings- og resiliensplan for at finansiere vigtige reformer og investeringer, der vil bidrage til at nå REPowerEU-målene.

(4)

Den 13. juli 2021 indgav Malta sin nationale genopretnings- og resiliensplan til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241. Kommissionen har i medfør af nævnte forordnings artikel 19 vurderet genopretnings- og resiliensplanens relevans, effektivitet, virkningsfuldhed og sammenhæng i overensstemmelse med vurderingsretningslinjerne i bilag V. Den 5. oktober 2021 vedtog Rådet en gennemførelsesafgørelse om godkendelse af vurderingen af Maltas genopretnings- og resiliensplan (5), som blev ændret den 14. juli 2023 i henhold til artikel 18, stk. 2, for at ajourføre det maksimale finansielle bidrag til den ikketilbagebetalingspligtige finansielle støtte samt for at tilføje kapitlet om REPowerEU (6). Tilrådighedsstillelsen af trancher er betinget af, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 24, stk. 5, har vedtaget en afgørelse om, at Malta på tilfredsstillende vis har opfyldt de relevante milepæle og mål, der er anført i Rådets gennemførelsesafgørelse. En tilfredsstillende opfyldelse forudsætter, at opfyldelsen af forudgående milepæle og mål for den samme reform eller investering ikke er blevet tilbagerullet.

(5)

Den 21. januar 2025 vedtog Rådet på grundlag af en henstilling fra Kommissionen en henstilling om godkendelse af Maltas nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag (7). Planen blev forelagt i overensstemmelse med artikel 11 og artikel 36, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2024/1263, dækker perioden 2025-2028 og fremlægger en finanspolitisk tilpasning over fire år.

(6)

Den 26. november 2024 vedtog Kommissionen en udtalelse om Maltas udkast til budgetplaner for 2025. Den 26. november 2024 vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 ligeledes rapporten om varslingsmekanismen 2025, hvori Malta ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilken der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Kommissionen vedtog også en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet samt et forslag til den fælles rapport om beskæftigelsen 2025, hvori gennemførelsen af beskæftigelsesretningslinjerne og principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder analyseres. Rådet vedtog henstillingen om den økonomiske politik i euroområdet den 13. maj 2025 (8) og den fælles rapport om beskæftigelsen den 10. marts 2025.

(7)

Den 29. januar 2025 offentliggjorde Kommissionen konkurrenceevnekompasset, som udgør en strategisk ramme med henblik på at styrke EU's globale konkurrenceevne i de næste fem år. Kompasset indeholder tre omstillingsforudsætninger for bæredygtig økonomisk vækst: i) innovation, ii) dekarbonisering og konkurrenceevne og iii) sikkerhed. For at mindske innovationskløften vil EU fremme den industrielle innovation, støtte vækst i opstartsvirksomheder gennem initiativer såsom opstarts- og opskaleringsstrategien for EU og fremme anvendelsen af avancerede teknologier som f.eks. kunstig intelligens og kvantecomputing. For at skabe en grønnere økonomi har Kommissionen præsenteret en omfattende handlingsplan for energi til overkommelige priser og en aftale om ren industri, som skal sikre, at omstillingen til ren energi forbliver omkostningseffektiv og konkurrencevenlig — særligt for energiintensive sektorer — og er en drivkraft for vækst. Unionen er fast besluttet på at styrke sine globale handelspartnerskaber, diversificere sine forsyningskæder og sikre adgang til kritiske råstoffer og rene energikilder for at mindske afhængighedsforholdene og øge sikkerheden. Disse prioriteter understøttes af horisontale katalysatorer, som består i reguleringsmæssig forenkling, uddybning af det indre marked, finansiering af konkurrenceevne, en opsparings- og investeringsunion, fremme af færdigheder og kvalitetsjob samt bedre koordinering af EU-politikker. Konkurrenceevnekompasset er afstemt med det europæiske semester, hvilket sikrer, at medlemsstaternes økonomiske politikker stemmer overens med Kommissionens strategiske målsætninger, og at der således skabes en fælles tilgang til økonomisk styring, der fremmer bæredygtig vækst, innovation og modstandsdygtighed i hele Unionen.

(8)

I 2025 forløber det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker fortsat sideløbende med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten. Fuld gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanerne er fortsat vigtig for opfyldelsen af de politiske prioriteter under det europæiske semester, idet planerne bidrager effektivt til at håndtere alle eller en betydelig del af de udfordringer, der er identificeret i de relevante landespecifikke henstillinger, som er udstedt i de senere år. Disse landespecifikke henstillinger er fortsat lige relevante for vurderingen af de ændrede genopretnings- og resiliensplaner i overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) 2021/241.

(9)

De landespecifikke henstillinger for 2025 dækker centrale økonomipolitiske udfordringer, som ikke håndteres i tilstrækkelig grad gennem de foranstaltninger, der indgår i genopretnings- og resiliensplanerne, idet der tages hensyn til relevante udfordringer identificeret i de landespecifikke henstillinger fra 2019-2024.

(10)

Den 4. juni 2025 offentliggjorde Kommissionen landerapporten for Malta 2025. Heri foretages der en vurdering af Maltas fremskridt med efterlevelsen af de relevante landespecifikke henstillinger, og der gøres status over Maltas gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen. På grundlag af denne analyse udpeges i landerapporten de mest presserende udfordringer, som Malta står over for. Rapporten indeholder også en vurdering af Maltas fremskridt med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og opfyldelsen af Unionens overordnede mål for 2030 vedrørende beskæftigelse, færdigheder og bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse samt af fremskridtene med gennemførelsen af De Forenede Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling.

Vurdering af den årlige statusrapport

(11)

Den 21. januar 2025 rettede Rådet en henstilling til Malta med følgende maksimale vækstrater i nettoudgifterne: 6,0 % i 2025, 5,8 % i 2026, 5,8 % i 2027 og 6,1 % i 2028, hvilket svarer til maksimale kumulerede vækstrater — beregnet med 2023 som basisår — på 13,8 % i 2025, 20,4 % i 2026, 27,4 % i 2027 og 35,1 % i 2028. I 2025-2028 stemmer disse maksimale vækstrater i nettoudgifterne overens med den korrigerende kurs i overensstemmelse med artikel 3, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1467/97 som henstillet af Rådet den 21. januar 2025 med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stor underskud til ophør (9). Den 30. april 2025 forelagde Malta sin årlige statusrapport (10) om de foranstaltninger, der er truffet som reaktion på Rådets henstilling af 21. januar 2025 med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør, og om gennemførelsen af reformer og investeringer til reaktion på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af de landespecifikke henstillinger under det europæiske semester. Den årlige statusrapport afspejler også Maltas halvårlige rapportering om de fremskridt, der er gjort med opfyldelsen af Maltas genopretnings- og resiliensplan, jf. artikel 27 i forordning (EU) 2021/241.

(12)

Ruslands angrebskrig mod Ukraine og dens følgevirkninger udgør en eksistentiel udfordring for Den Europæiske Union. Kommissionen har opfordret til en koordineret aktivering af stabilitets- og vækstpagtens nationale undtagelsesklausul for at støtte EU's bestræbelser på at sikre en hurtig og betydelig forøgelse af forsvarsudgifterne. Dette forslag blev hilst velkommen af Det Europæiske Råd den 6. marts 2025, idet det ikke berører den særlige karakter af visse medlemsstaters sikkerheds- og forsvarspolitik og tager hensyn til alle medlemsstaternes sikkerheds- og forsvarsinteresser i overensstemmelse med traktaterne.

(13)

Ifølge data valideret af Eurostat (11) faldt Maltas offentlige underskud fra 4,7 % af BNP i 2023 til 3,7 % i 2024, mens den offentlige gæld faldt fra 47,9 % af BNP ved udgangen af 2023 til 47,4 % ved udgangen af 2024. Ifølge Kommissionens beregninger svarer denne udvikling til en vækstrate i nettoudgifterne på 13,9 % i 2024. Ifølge den årlige statusrapport 2025 anslår Malta, at væksten i nettoudgifter udgjorde 14,3 % i 2024. Ifølge Kommissionens estimater var den finanspolitiske kurs (12), som omfatter både nationalt finansierede og EU-finansierede udgifter, ekspansiv med 1,2 % af BNP i 2024.

(14)

Ifølge den årlige statusrapport forventes der i det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for Maltas budgetfremskrivninger, en realvækst i BNP på 4,0 % i 2025, mens HICP-inflationen ventes at ligge på 2,3 % i 2025. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2025 ventes det reale BNP at stige med 4,1 % i 2025 og 4,0 % i 2026, mens HICP-inflationen ventes at ligge på 2,2 % i 2025 og 2,1 % i 2026.

(15)

Ifølge den årlige statusrapport ventes det offentlige underskud at falde til 3,3 % af BNP i 2025, mens den offentlige gældskvote ventes at stige til 48,4 % ved udgangen af 2025. Denne udvikling svarer til en vækst i nettoudgifterne på 0,1 % i 2025. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2025 forventes der et offentligt underskud på 3,2 % af BNP i 2025. Faldet i underskuddet i 2025 afspejler hovedsagelig et fald i andre investeringsudgifter som følge af bortfaldet af omkostninger i forbindelse med det nationale luftfartsselskab. Ifølge Kommissionens beregninger svarer dette til en vækst i nettoudgifterne på 0,8 % i 2025. Disse højere fremskrivninger af væksten i nettoudgifterne end i den årlige statusrapport skyldes forskellige fremskrivninger af den nationale medfinansiering af EU-programmer og andre investeringsudgifter. Ifølge Kommissionens estimater forventes den finanspolitiske kurs, som omfatter både nationalt finansierede og EU-finansierede udgifter, at være kontraktiv med 1,9 % af BNP i 2025. Den offentlige gældskvote ventes at stige til 47,6 % ved udgangen af 2025.

(16)

Ifølge Kommissionens forårsprognose 2025 forventes der at blive finansieret offentlige udgifter med ikketilbagebetalingspligtig støtte (tilskud) fra genopretnings- og resiliensfaciliteten svarende til 0,2 % af BNP i 2025 sammenlignet med mindre end 0,3 % af BNP i 2024. De udgifter, der finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, vil muliggøre investeringer af høj kvalitet og produktivitetsfremmende reformer uden direkte indvirkning på Maltas offentlige saldo og offentlige gæld.

(17)

Maltas offentlige forsvarsudgifter udgjorde 0,5 % af BNP i 2021, 0,5 % af BNP i 2022 og 0,4 % af BNP i 2023 (13). Ifølge Kommissionens forårsprognose 2025 ventes forsvarsudgifterne at udgøre 0,4 % af BNP i både 2024 og 2025. Dette svarer til et fald på 0,1 procentpoint af BNP i forhold til 2021.

(18)

Ifølge Kommissionens forårsprognose 2025 ventes nettoudgifterne i Malta at stige med 0,8 % i 2025 og med 14,9 % i 2024 og 2025 samlet set. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2025 ventes væksten i nettoudgifter i Malta i 2025 at ligge under den anbefalede maksimale vækstrate, der er fastsat i henhold til den korrigerende kurs. For 2024 og 2025 samlet set ventes den kumulerede vækstrate i nettoudgifterne at ligge over den anbefalede maksimale vækstrate med en afvigelse (14) på 0,2 % af BNP. Den forventede kumulative afvigelse overstiger ikke tærsklen på 0,6 % af BNP for den kumulative afvigelse, over hvilken der ville være en stærk formodning om, at der ikke er truffet virkningsfulde foranstaltninger. Proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud over for Malta suspenderes derfor. Samtidig opfordres Malta til at være rede til at træffe yderligere foranstaltninger for at følge den korrigerende kurs. Der vil blive foretaget en mere fuldstændig vurdering, når der foreligger endelige data.

(19)

Desuden henstillede Rådet, at Malta afvikler energistøttenødforanstaltningerne inden vinteren 2024/2025. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2025 forventes nettobudgetomkostningerne (15) ved energistøttenødforanstaltningerne at udgøre 1,1 % af BNP i 2024 og 1,0 % i 2025. Navnlig gælder der fortsat nedsættelser af de indirekte skatter på energiforbrug og subsidier til energiproduktion for at kompensere for prisstigningen på importeret elektricitet. Energistøttenødforanstaltningerne blev ikke afviklet før vinteren 2024/2025. Dette er ikke i overensstemmelse med Rådets henstilling.

(20)

Den årlige statusrapport indeholder ingen budgetfremskrivninger efter 2025. På grundlag af de politiske foranstaltninger, der var kendt på skæringsdatoen for prognosen, forventes der ifølge Kommissionens forårsprognose 2025 et offentligt underskud på 2,8 % af BNP i 2026. Faldet i den offentlige saldo i 2026 afspejler hovedsagelig et yderligere fald i subsidierne. Denne udvikling svarer til en vækst i nettoudgifterne på 5,3 % i 2026. Ifølge Kommissionens estimater forventes den finanspolitiske kurs, som omfatter både nationalt finansierede og EU-finansierede udgifter, at være kontraktiv med 0,8 % af BNP i 2026. Den offentlige gældskvote ventes ifølge Kommissionen at falde til 47,3 % ved udgangen af 2026.

Vigtigste politiske udfordringer

(21)

Det er fortsat vigtigt at bekæmpe aggressiv skatteplanlægning for at forbedre effektiviteten og retfærdigheden i skattesystemerne. I betragtning af de afsmittende virkninger af aggressiv skatteplanlægning mellem medlemsstaterne er en samordnet indsats for at supplere EU-lovgivningen gennem nationale politikker i alle medlemsstater helt afgørende. Malta har taget skridt til at imødegå aggressiv skatteplanlægning ved at gennemføre tidligere vedtagne internationale og europæiske initiativer og ved at gennemføre reformer, som der er givet tilsagn om i genopretnings- og resiliensplanen, såsom indførelsen af lovgivning om interne afregningspriser, som trådte i kraft i januar 2024. Indtil Malta begynder at anvende kildeskat — eller tilsvarende defensive foranstaltninger — på renter, udbytte og royalties, der betales af virksomheder baseret i Malta til jurisdiktioner med en skattesats på nul eller lav beskatning (i denne forbindelse enhver jurisdiktion med en lovbestemt selskabsskattesats på under 9 %, den laveste lovbestemte selskabsskattesats i EU), med henblik på at sikre, at virksomheder ikke kan flytte deres overskud uden beskatning til tredjelande, vil risikoen for dobbelt ikkebeskatning af disse indtægter dog fortsat være høj. Derudover indebærer behandlingen af ikkehjemmehørende selskaber stadig en risiko for dobbelt ikkebeskatning af både selskaber og enkeltpersoner.

(22)

I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra b), i forordning (EU) 2021/241 og med kriterium 2.2 i bilag V til samme forordning indeholder genopretnings- og resiliensplanen et omfattende sæt gensidigt forstærkende reformer og investeringer, som skal gennemføres senest i 2026. Disse forventes at bidrage effektivt til at håndtere alle eller en betydelig del af de udfordringer, der er identificeret i de relevante landespecifikke henstillinger. Det er afgørende at afslutte den effektive gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen, herunder REPowerEU-kapitlet, inden for denne stramme tidshorisont for at styrke Maltas langsigtede konkurrenceevne gennem den grønne og den digitale omstilling og samtidig sikre social retfærdighed. Kommissionens meddelelse NextGenerationEU — Frem mod 2026, der blev vedtaget den 4. juni 2025, præciserer den gældende tidsplan for facilitetens afslutning og indeholder en vejledning til medlemsstaterne om, hvordan de kan maksimere gennemførelsen senest den 31. august 2026, herunder om, hvordan de yderligere kan strømline deres genopretnings- og resiliensplaner, fastsætter, hvilke vigtigste muligheder der skal overvejes, når de revideres, og understreger betydningen af omhyggelig fælles planlægning forud for indgivelsen af de sidste betalingsanmodninger i 2026. Det er fortsat afgørende, at lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og andre relevante interessenter inddrages systematisk for at sikre et bredt ejerskab til og således en vellykket gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen.

(23)

Tempoet i gennemførelsen af programmet vedrørende samhørighedspolitikken i Malta, som omfatter støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Fonden for Retfærdig Omstilling (FRO), Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) og Samhørighedsfonden, er taget til. Det er vigtigt at fortsætte bestræbelserne på at sikre en hurtig gennemførelse af disse programmer og samtidig opnå de størst mulige konkrete resultater. Malta har allerede truffet foranstaltninger inden for rammerne af programmerne vedrørende samhørighedspolitikken for at styrke konkurrenceevne og vækst og samtidig styrke den sociale samhørighed. Samtidig står Malta fortsat over for udfordringer, bl.a. vedrørende mangel på kvalificeret arbejdskraft og misforhold mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer, fremskyndelse af energiomstillingen, sikring af vandforsyningssikkerheden og bæredygtig forvaltning af vand. I henhold til artikel 18 i forordning (EU) 2021/1060 skal Malta — som led i midtvejsgennemgangen af fondene under samhørighedspolitikken — gennemgå hvert enkelt program under hensyntagen til bl.a. de udfordringer, der er identificeret i de landespecifikke henstillinger fra 2024. Ved de forslag fra Kommissionen, som blev vedtaget den 1. april 2025 (16), blev fristen for indgivelse af vurderingen — for hvert program — af resultatet af midtvejsgennemgangen forlænget til efter den 31. marts 2025. Forslagene skaber desuden større fleksibilitet med hensyn til at bidrage til at fremskynde programgennemførelsen og øge incitamenterne for medlemsstaterne til at afsætte midler fra samhørighedspolitikken til fem af Unionens prioriterede strategiske områder, nemlig konkurrenceevne inden for strategiske teknologier, forsvar, boliger, vandresiliens og energiomstilling, og til investeringer i færdigheder i prioriterede sektorer, samtidig med at der fortsat fokuseres på personer i de mest sårbare situationer i ESF+-programmer.

(24)

Platformen for strategiske teknologier for Europa (STEP) giver mulighed for at investere inden for en central strategisk EU-prioritet ved at styrke EU's konkurrenceevne. STEP kanaliseres gennem 11 eksisterende EU-fonde. Medlemsstaterne kan også bidrage til InvestEU-programmet, som støtter investeringer i prioriterede områder. Malta kan udnytte disse initiativer bedst muligt til at støtte udviklingen eller fremstillingen af kritiske teknologier, herunder rene og ressourceeffektive teknologier.

(25)

Ud over de økonomiske og sociale udfordringer, som genopretnings- og resiliensplanen og andre EU-midler er rettet mod, bør Malta effektivt håndtere de resterende udfordringer relateret til aggressiv skatteplanlægning, uddannelse og færdigheder, energi og dekarbonisering, vejtransport samt forskning og innovation.

(26)

Forbedring af innovationsresultaterne er afgørende for, at Malta kan opretholde sin produktivitetsvækst og skifte til en mere modstandsdygtig, videnbaseret økonomi. Maltas samlede FoU-udgifter i procent af BNP er de næstlaveste i EU (0,64 % af BNP i 2023 i forhold til EU-gennemsnittet på 2,24 %) og har været faldende i det seneste årti. Dette gælder både offentlige og private FoU-udgifter. De offentlige investeringer i FoU som en procentdel af BNP er lavere end for 10 år siden og et godt stykke under EU-gennemsnittet (0,27 % af BNP i 2023 i forhold til EU-gennemsnittet på 0,72 %). Billedet er det samme for private investeringer i FoU (0,37 % af BNP i forhold til EU-gennemsnittet på 1,49 %). Manglen på investeringer påvirker kvaliteten af det offentlige forskningssystem og innovationsresultaterne. Malta vil drage fordel af at fremme både offentlige og private investeringer i forskning og udvikling, navnlig ved at indføre målrettede skatteincitamenter.

(27)

Malta står fortsat over for udfordringer med hensyn til at opnå grøn økonomisk vækst, hvilket betyder, at der skal skabes balance mellem økonomisk udvikling og miljømæssig bæredygtighed. Maltas grønne omstilling holdes tilbage af den dominerede rolle, som fossile brændstoffer spiller i landets energisystem. Malta yder betydelige subsidier til fossile brændstoffer uden en planlagt udfasning inden 2030. Navnlig kan subsidier til fossile brændstoffer, der hverken bekæmper energifattigdom på en målrettet måde eller løser reelle energisikkerhedsproblemer, og som hindrer elektrificering af transport og ikke er afgørende for industriens konkurrenceevne, betragtes som en udfasningsprioritet. I Malta er subsidier til fossile brændstoffer — såsom den løbende støtte til Enemalta, subsidier til olieprodukter, navnlig benzin og diesel, og en nedsættelse af punktafgifterne på benzin og diesel — økonomisk ineffektive og virker som en hæmsko for udbredelsen af vedvarende energi og dekarboniseringen af økonomiske aktiviteter. Desuden udgør de en budgetbyrde for Maltas offentlige finanser. Maltas andel af energi fra vedvarende kilder i det endelige bruttoenergiforbrug udgjorde endvidere kun 15 % i 2023, hvilket er en af de laveste andele af vedvarende energi i EU. Mens næsten al installeret kapacitet inden for vedvarende energi er solenergi på land, har Malta et betydeligt potentiale til at udvide sit vedvarende energimiks gennem store havvind- og solenergiprojekter. Maltas evne til at udbrede vedvarende energi og forbedre sin energiforsyningssikkerhed afhænger også af gode fremskridt, med afgørende støtte fra EU's samhørighedspolitik 2021-2027, med opførelsen af den anden elektriske samkøringsforbindelse med Italien og den fortsatte styrkelse og modernisering af landets indenlandske elnet, herunder ved at gøre det mere fleksibelt. Selv om der er indført visse støtteforanstaltninger til fremme af energieffektivitet samt investeringer i renovering af offentlige og private bygninger i henhold til den maltesiske genopretnings- og resiliensplan, steg det endelige energiforbrug i beboelsesejendomme desuden med 13,5 % mellem 2018 og 2022. Malta kan drage fordel af yderligere foranstaltninger til fremme af effektivitetsgevinster i bygningssektoren, hvilket også vil bidrage til at nå målet for reduktion af emissioner i henhold til forordningen om indsatsfordeling.

(28)

Håndtering af trafikpropper og de høje emissioner fra vejtransport er afgørende for at forbedre konkurrenceevnen og livskvaliteten og støtte sårbare befolkningsgrupper i Malta. Der har været en øget udbredelse af offentlig vejtransport siden udvidelsen i oktober 2022 af takstfri offentlig vejtransport til at omfatte alle maltesiske indbyggere, men der er også blevet tilføjet et betydeligt antal indregistrerede personbiler til Maltas veje dagligt siden da. Transportsektoren er den største udleder af drivhusgasemissioner i Malta, der er omfattet af forordningen om indsatsfordeling. Mellem 2005 og 2022 steg drivhusgasemissionerne fra vejtransport med 32 %. Der er derfor behov for foranstaltninger, der afhjælper trafikbelastningen ved at tilbyde kollektive vejtransporttjenester af høj kvalitet for at mindske brugen af private personbiler, og foranstaltninger, der modvirker brugen af private personbiler. En forbedring af kvaliteten og effektiviteten af den offentlige vejtransport, f.eks. gennem indførelse af særlige busbaner, og øgede investeringer i infrastruktur til aktiv mobilitet, herunder forbedrede gangstier, vil støtte et større skift til mere bæredygtige transportformer og forbedre sikkerheden og livskvaliteten for mennesker, herunder for personer med nedsat mobilitet.

(29)

Manglen på kvalificeret arbejdskraft og misforholdet mellem udbudte og efterspurgte færdigheder hæmmer den fremtidige vækst, konkurrenceevnen og den grønne og digitale omstilling. Andelen af ledige stillinger er blandt de højeste i EU, og der er bl.a. akut mangel inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT), kunst, underholdning og fritidsaktiviteter, byggesektoren, dele af servicesektoren samt blandt sundheds- og langtidsplejepersonale og lærere. Derudover mener 64 % af virksomhederne, at den lokale arbejdsstyrke ikke er tilstrækkeligt forberedt på omstillingen til kulstofneutralitet. Selv om voksenuddannelse er blevet bedre og ligger på linje med EU-gennemsnittet, ligger den stadig langt under det nationale mål for 2030 på 57,6 %, og højtuddannede voksne deltager i langt højere grad i læring end voksne med lavere uddannelsesniveauer. Indskrivning på erhvervsuddannelser ligger fortsat langt under EU-gennemsnittet, og på sekundæruddannelser på andet trin var kun ca. hver tredje studerende indskrevet på naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM) i 2023, hvilket er under EU-gennemsnittet. Andelen af studerende på videregående uddannelser, der er indskrevet på STEM-fag, er en af de laveste i EU med 13,9 %, og andelen er kun 5,1 % inden for IKT, og den er endnu lavere blandt kvinder. De fortsat utilstrækkelige grundlæggende færdigheder peger på systemiske mangler i uddannelsessystemet. På grund af manglen på tilstrækkeligt kvalificeret undervisningspersonale og ineffektive undervisningspraksisser og læseplaner tager systemet ikke i tilstrækkelig grad højde for alle børn, herunder elever med funktionsnedsættelse. Hver tredje 15-årige mangler grundlæggende færdigheder inden for matematik, læsning og naturvidenskab, og ca. halvdelen af eleverne i 8. klasse (12-13-årige) mangler grundlæggende digitale færdigheder. På trods af forbedringer i de seneste år forlader ca. 1 ud af 10 elever stadig uddannelsessystemet før tid, hvilket øger den allerede store gruppe af lavtuddannede voksne. En styrkelse af uddannelsernes kvalitet og relevans for arbejdsmarkedet, navnlig ved at styrke elevernes grundlæggende færdigheder og lærernes grund- og videreuddannelse samt fremme indskrivningen på erhvervsuddannelser og voksenuddannelser for lavtuddannede, er afgørende for at forbedre de lave uddannelsesresultater og mindske den store mangel på og misforholdet mellem færdigheder, også inden for STEM og den grønne omstilling.

(30)

I betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem euromedlemsstaternes økonomier og disse økonomiers kollektive bidrag til Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde henstillede Rådet i 2025, at euromedlemsstaterne træffer foranstaltninger, herunder gennem deres genopretnings- og resiliensplaner, til at efterkomme henstillingen fra 2025 om den økonomiske politik i euroområdet. For Malta bidrager henstilling 2, 3, 4 og 5 til at efterkomme den første henstilling om konkurrenceevne i henstillingen om euroområdet, mens henstilling 4 og 5 bidrager til at efterkomme den anden henstilling om modstandsdygtighed, og henstilling 1 bidrager til at efterkomme den tredje henstilling om makroøkonomisk og finansiel stabilitet i 2025-henstillingen,

HENSTILLER, at Malta i 2025 og 2026 træffer foranstaltninger med henblik på at:

1.

øge de samlede forsvars- og sikkerhedsudgifter og styrke det overordnede forsvarsberedskab, samtidig med at gældsholdbarheden sikres, i overensstemmelse med Det Europæiske Råds konklusioner af 6. marts 2025; overholde de maksimale vækstrater i nettoudgifterne som henstillet af Rådet den 21. januar 2025 med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør; afvikle energistøttenødforanstaltningerne; håndtere tilbageværende risici for aggressiv skatteplanlægning, indføre kildeskat på udgående betalinger eller tilsvarende defensive foranstaltninger og ændre reglerne for ikkehjemmehørende selskaber

2.

i lyset af de gældende frister for en rettidig gennemførelse af reformer og investeringer inden for rammerne af forordning (EU) 2021/241 sikre en effektiv gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen, herunder REPowerEU-kapitlet; fremskynde gennemførelsen af programmerne vedrørende samhørighedspolitikken (EFRU, FRO, ESF+, Samhørighedsfonden), idet der bygges på de muligheder, som midtvejsgennemgangen giver, hvor det er relevant; udnytte EU-instrumenterne bedst muligt, herunder mulighederne under InvestEU og platformen for strategiske teknologier for Europa, med henblik på at øge konkurrenceevnen

3.

fremme investeringer i forskning og innovation, herunder ved at øge de offentlige investeringer i forskning og udvikling og stimulere private investeringer i forskning og udvikling, f.eks. gennem skatteincitamenter til forskning og udvikling

4.

sætte skub i udbredelsen af vedvarende energi ved at fremme store projekter samt mindre investeringer i direkte energiproduktion og -forbrug; reducere energiefterspørgslen gennem forbedret energieffektivitet i bygninger; reducere emissionerne fra vejtransport og afhjælpe trafikpropper ved at fremme offentlig transport af høj kvalitet og effektivitet, øge investeringerne i infrastruktur til aktiv mobilitet og modvirke brugen af biler; udfase subsidier til fossile brændstoffer

5.

styrke uddannelsernes kvalitet og relevans på arbejdsmarkedet for at afhjælpe lave uddannelsesresultater samt den store mangel på og misforholdet mellem færdigheder, også inden for videnskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik (STEM) og den grønne omstilling, navnlig ved at fremme studerendes grundlæggende færdigheder, grund- og videreuddannelse af lærere samt fremme indskrivningen på erhvervsuddannelser og voksenuddannelser for lavtuddannede; styrke inklusionen i uddannelse og undervisning.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. juli 2025.

På Rådets vegne

S. LOSE

Formand


(1)   EUT L, 2024/1263, 30.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1263/oj.

(2)  Nettoudgifter som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) 2024/1263: »nettoudgifter«: offentlige udgifter, eksklusive i) renteudgifter, ii) diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden, iii) udgifter til EU-programmer, der fuldt ud modsvares af indtægter fra EU-midler, iv) nationale udgifter til medfinansiering af programmer finansieret af Unionen, v) konjunkturbestemte elementer af udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse samt vi) engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/241/oj).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/435 af 27. februar 2023 om ændring af forordning (EU) 2021/241 for så vidt angår kapitler om REPowerEU i genopretnings- og resiliensplaner og om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013, (EU) 2021/1060 og (EU) 2021/1755 og direktiv 2003/87/EF (EUT L 63 af 28.2.2023, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/435/oj).

(5)  Rådets gennemførelsesafgørelse af 5. oktober 2021 om godkendelse af vurderingen af Maltas genopretnings- og resiliensplan (ST 11941/2021 INIT, ST 11941/2021 ADD 1).

(6)  Rådets gennemførelsesafgørelse af 14. juli 2023 om ændring af gennemførelsesafgørelsen af 5. oktober 2021 om godkendelse af vurderingen af Maltas genopretnings- og resiliensplan (ST 11202/2023 INIT, ST 11202/2023 ADD 1).

(7)  Rådets henstilling af 21. januar 2025 om godkendelse af Maltas nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag (EUT C, C/2025/649, 10.2.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/649/oj).

(8)  Rådets henstilling af 13. maj 2025 om den økonomiske politik i euroområdet (EUT C, C/2025/2782, 22.5.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/2782/oj).

(9)  Rådets henstilling med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Malta til ophør, ST 5036/25.

(10)  De årlige statusrapporter 2025 findes på: https://economy-finance.ec.europa.eu/economic-and-fiscal-governance/stability-and-growth-pact/preventive-arm/annual-progress-reports_en.

(11)  Eurostat — euroindikatorer, 22.4.2025.

(12)  Den finanspolitiske kurs bestemmes ud fra den årlige ændring i den underliggende offentlige budgetstilling. Den bruges til at bedømme den økonomiske impuls fra finanspolitiske tiltag, både dem, der finansieres nationalt, og dem, der finansieres over EU-budgettet. Den finanspolitiske kurs måles som forskellen mellem i) den potentielle vækst på mellemlang sigt og ii) ændringen i de primære udgifter ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden og inkl. udgifter finansieret med ikketilbagebetalingspligtig støtte (tilskud) fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-fonde.

(13)  Eurostat, offentlige udgifter opdelt efter formålsklassifikationen for offentlig forvaltning og service (COFOG). På grund af metodologiske forskelle mellem COFOG- og NATO-definitionerne kan udgifter baseret på COFOG-definitionen afvige fra de udgifter, der er baseret på NATO-definitionen.

(14)  Fra 2026 vil disse tal fremgå af den kontrolkonto, der er oprettet i henhold til artikel 22 i forordning (EU) 2024/1263.

(15)  Tallene angiver niveauet for de årlige budgetomkostninger ved disse foranstaltninger, inklusive indtægter og udgifter og, hvor det er relevant, eksklusive indtægter fra skatter og afgifter på energileverandørernes ekstraordinære fortjeneste.

(16)   Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2021/1058 og (EU) 2021/1056 for så vidt angår særlige foranstaltninger til at adressere strategiske udfordringer i forbindelse med midtvejsgennemgangen (COM(2025) 123 final).


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/3992/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)