Angående
Traktatbrud – tilsidesættelse af artikel 1, stk. 1, og artikel 2, stk. 1, i Rådets direktiv 89/665/EØF af 21. december 1989 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter (EFT L 395, s. 33) – tilsidesættelse af artikel 1, stk. 1, og artikel 2, stk. 1, i Rådets direktiv 92/13/EØF af 25. februar 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelse af EF-reglerne for fremgangsmåden ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation (EFT L 76, s. 74) – forpligtelse til i national ret at fastsætte en effektiv og hurtig klageprocedure, der giver de bydende, hvis bud ikke blev antaget, mulighed for at søge en afgørelse om tildeling af en kontrakt annulleret – klagefrister.
Konklusion
1) Irland har med vedtagelsen af regulation 49 i Statutory Instrument nr. 329 af 2006 og regulation 51 i Statutory Instrument nr. 50 af 2007 gennemført reglerne for de ordregivende myndigheders meddelelse af afgørelserne og begrundelsen herfor til de bydende på en sådan måde, at standstill-perioden for indgåelsen af en kontrakt allerede kan være udløbet, når de bydende er fuldt informeret om begrundelsen for, at deres bud ikke er blevet antaget, og derved har denne medlemsstat tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 1, stk. 1, og artikel 2, stk. 1, i Rådets direktiv 89/665/EØF af 21. december 1989 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter, som ændret ved Rådets direktiv 92/50/EØF af 18. juni 1992, og artikel 1, stk. 1, og artikel 2, stk. 1, i Rådets direktiv 92/13/EØF af 25. februar 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelse af EF-reglerne for fremgangsmåden ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation.
2) Irland betaler sagens omkostninger.