European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2025/2351

18.11.2025

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2025/2351

af 18. november 2025

om indførelse af endelige beskyttelsesforanstaltninger mod importen af visse ferrolegeringselementer

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/478 af 11. marts 2015 (1), særligt artikel 16,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 af 29. april 2015 (2), særligt artikel 13,

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (3), og navnlig artikel 112 og artikel 113, stk. 3, andet afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

1.   SAGSFORLØB

1.1.   Indledning

(1)

Den 19. december 2024 offentliggjorde Europa-Kommissionen ("Kommissionen") en meddelelse om indledning af en beskyttelsesundersøgelse vedrørende import af silicium- og manganbaserede legeringselementer (4).

(2)

Undersøgelsen blev indledt efter anmodning fra tre medlemsstater (Frankrig, Polen og Slovakiet og med støtte fra Spanien). Analysen af anmodningen viste, at den stigende tendens i importen af visse silicium- og manganbaserede legeringselementer og de forhold, hvorunder den finder sted, forårsager eller truer med at forårsage alvorlig skade for EU-erhvervsgrenen.

(3)

I den hensigt at indhente de nødvendige oplysninger for at foretage en tilbundsgående vurdering offentliggjorde Kommissionen den 19. december 2024 spørgeskemaer til EU-producenter, eksportører, importører og brugere af den undersøgte vare og opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger inden den 17. januar 2025. Den 9. januar 2025 offentliggjorde Kommissionen den ikkefortrolige udgave af ansøgningen, som indeholder vigtige importstatistikker og tilgængelige skadesindikatorer.

(4)

I den indledende fase og i indsigelsesfasen modtog Kommissionen 106 spørgeskemabesvarelser og 61 frie indlæg fra EU-producenter, eksportører, importører, brugere, sammenslutninger og myndigheder i tredjelande, og den afholdt høringer med 22 interesserede parter.

(5)

Kommissionen foretog en grundig verifikation af oplysningerne fra EU-producenterne. Til det formål blev tre EU-producenter udvalgt til et kontrolbesøg på grundlag af deres produktionsmængde af samme eller direkte konkurrerende varer i den pågældende periode og deres geografiske placering i Unionen. De tre udvalgte producenter tegner sig for 85 % af den samlede EU-produktion og er beliggende i Frankrig, Slovakiet og Polen.

(6)

En række interesserede parter hævdede, at Kommissionen havde undladt at fremlægge den dokumentation, der var grundlaget for indledningen af beskyttelsesundersøgelsen, på en passende og rettidig måde. Det blev gjort gældende, at de interesserede parter i kraft af denne undladelse ikke havde fået mulighed for fuldt ud at udøve deres ret til forsvar.

(7)

I modsætning til disse påstande var alle væsentlige data vedrørende stigningen i importen blevet medtaget i ansøgningen. Endvidere mente Kommissionen, at de vigtigste elementer og den dokumentation, der var til rådighed, var tilstrækkeligt opsummeret både i indledningsmeddelelsen offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende og i meddelelsen af undersøgelsen over for WTO i henhold til artikel 12.1, litra a), i WTO-aftalen om beskyttelsesforanstaltninger.

(8)

Kommissionen var derfor af den opfattelse, at den opfyldte sine retlige forpligtelser til at sikre en passende beskyttelse af de interesserede parters ret til forsvar. Endvidere blev alle interesserede parter, der anmodede om en høring inden for den fastsatte frist, i henhold til artikel 5 i forordning (EU) 2015/478 og artikel 3 i forordning (EU) 2015/755, indrømmet en sådan høring og fik en yderligere mulighed for at fremsætte bemærkninger i indsigelsesfasen. Da Kommissionen nåede frem til sine endelige konklusioner, tog den behørigt hensyn til de bemærkninger, som alle interesserede parter havde indgivet inden for fristerne, skriftligt eller mundtligt under høringerne.

1.2.   Ingen indførelse af midlertidig foranstaltning

(9)

Den 18. juli 2025 sendte Kommissionen et forslag om at overveje indførelse af en midlertidig foranstaltning. Som følge af drøftelserne i udvalget for beskyttelsesforanstaltninger har Kommissionen imidlertid besluttet ikke at indføre en midlertidig beskyttelsesforanstaltning, men at fortsætte undersøgelsen.

(10)

Efter at Kommissionen havde truffet en foreløbig afgørelse og i overensstemmelse med artikel 113, stk. 1, i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde ("EØS-aftalen"), meddelte Kommissionen den 18. juli 2025 Det Blandede EØS-Udvalg, at en beskyttelsesforanstaltning var berettiget i henhold til EØS-aftalens artikel 112. Der blev afholdt et møde i Det Blandede EØS-Udvalg den 24. juli 2025, hvor meddelelsen om den foreløbige afgørelse vedrørende import af visse ferrolegeringselementer blev drøftet. Den 8. august 2025 sendte EØS-EFTA-staterne et svar på Kommissionens meddelelse til Det Blandede EØS-Udvalg. Den 21. august 2025 meddelte Kommissionen Det Blandede EØS-Udvalg, at den ikke havde til hensigt at indføre midlertidige foranstaltninger, og at den ville fortsætte undersøgelsen. Den 19. september 2025 underrettede Kommissionen Det Blandede EØS-Udvalg om status for undersøgelsen. Den 10. oktober 2025 meddelte Kommissionen Det Blandede EØS-Udvalg i overensstemmelse med EØS-aftalens artikel 113, stk. 1, at en beskyttelsesforanstaltning var berettiget i henhold til EØS-aftalens artikel 112.

1.3.   Efterfølgende procedure

(11)

Kommissionen fortsatte bestræbelserne på at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at nå frem til en endelig konklusion. Kommissionen fortsatte sin undersøgelse vedrørende Unionens interesser og foretog en analyse af situationen i brugerindustrien.

(12)

For at indhente de seneste oplysninger med henblik på den endelige afgørelse anmodede Kommissionen den 4. august 2025 den sammenslutning, der repræsenterer EU-producenterne, om at indsende et ajourført supplerende spørgeskema, der dækker perioden fra den 1. juli 2024 til den 30. juni 2025, "den seneste periode".

(13)

Den 16. september 2025 blev undersøgelsen forlænget med en periode på to måneder ved en meddelelse offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (5).

2.   DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME ELLER DIREKTE KONKURRERENDE VARER

(14)

Den pågældende vare som defineret i indledningsmeddelelsen er silicium- og manganbaserede legeringer, nemlig i) silicium, ii) ferromangan, iii) ferrosilicium, iv) ferrosiliciummangan, v) ferrosiliciummagnesium og vi) calciumsilicium.

(15)

Kommissionen fastslog, at alle typer silicium- og manganbaserede legeringer, der fremstilles af EU-producenter (benævnt "samme vare"), er identiske med eller direkte konkurrerende med den pågældende vare. Både de indenlandske og de importerede varer har de samme grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber. De tjener samme formål og tilbydes gennem tilsvarende eller identiske salgskanaler til kunder, der kan erhverve dem fra såvel indenlandske som udenlandske leverandører. Der finder således en betydelig konkurrence sted mellem den pågældende vare og den vare, der fremstilles af EU-producenterne.

(16)

Efter indledningen hævdede adskillige interesserede parter, at der ikke er tale om én pågældende vare, men om flere pågældende varer. De satte derfor spørgsmålstegn ved den globale analyse af de relevante importtendenser og skadesindikatorer samlet for alle de undersøgte varetyper. Parterne fremførte, at man i analysen burde have sondret mellem silicium- og manganbaserede legeringer, navnlig på grund af de forskellige grader af indbyrdes udskiftelighed.

(17)

Som svar på disse påstande foretog Kommissionen en yderligere analyse på grundlag af EU-producenternes spørgeskemabesvarelser og indhentede yderligere oplysninger under kontrolbesøgene for at fastslå, om der er indbyrdes sammenhæng, udskiftelighed og konkurrence mellem de forskellige varetyper (6). De forskellige typer silicium- og manganbaserede legeringer har bemærkelsesværdige ligheder i produktionsteknikker og industrielle anvendelser (7). F.eks. spiller ferrosilicium, ferromangan og ferrosiliciummangan overlappende roller i stålproduktionen. De er primært forbundet i kraft af deres funktion som deoxiderende midler, som forbedrer det endelige legerede produkts kvalitet og egenskaber. Derudover har de fælles råmaterialer, nemlig jern, silicium og mangan. Inden for stålindustrien anvendes ferromangan og ferrosiliciummangan ofte i flæng. Når der i forbindelse med en bestemt stålkvalitet er behov for både mangan og silicium, kan ferromangan erstattes af ferrosiliciummangan. Stålproducenterne kombinerer ofte disse legeringer for at opnå specifikke kemiske egenskaber i stål og optimerer dermed både resultater og omkostninger. Calciumsilicium og forskellige ferrolegeringer har overlappende, men ikke helt udskiftelige, funktioner i forbindelse med stålfremstilling og støbeprocesser. Alle disse materialer anvendes til at ændre eller forbedre smeltet metals egenskaber, men deres kemiske egenskaber og metallurgiske funktioner er meget forskellige, hvilket begrænser deres evne til direkte at erstatte hinanden.

(18)

Når det kommer til silicium, er der en vis overlapning mellem ferrolegeringerne og silicium. Aluminiumsindustrien favoriserer imidlertid primært rent silicium på grund af dets forenelighed med aluminiums egenskaber, mens ferrosilicium kun anvendes til niche- eller sekundæraluminiumanvendelser, hvor et vist jernindhold er acceptabelt eller nødvendigt. Ferrolegeringer er legeringsmidler, der tilsættes i små mængder for at forbedre ståls egenskaber, og er en mindre omkostningskomponent i stålproduktet. Silicium er derimod et centralt råmateriale, der hovedsagelig anvendes i aluminiumsindustrien, men også i den kemiske industri, især til fremstilling af silikonetyper.

(19)

Desuden er produktionsomkostningerne for silicium betydeligt højere (med mere end 60 % i gennemsnit) end for ferrolegeringer. Sondringen afspejles også i tariferingen i henhold til det harmoniserede system (HS). Silicium klassificeres under kapitel 28 i HS/EU's kombinerede nomenklatur (KN), mens ferrolegeringer klassificeres under kapitel 72. Derfor er substituerbarheden mellem silicium og ferrolegeringer begrænset, og det konkluderes derfor, at silicium ikke konkurrerer direkte med ferrolegeringer.

(20)

I lyset af ovenstående kategoriserede Kommissionen den pågældende vare i tre særskilte grupper, hver baseret på det primære råmateriale og dets påtænkte anvendelser. Ud over den overordnede analyse blev der for hver varegruppe foretaget en detaljeret undersøgelse af importtendenserne: a) silicium, b) ferrolegeringer og c) calciumsilicium. Undersøgelsen af importen pr. gruppe viste, at alle grupper steg i absolutte tal med undtagelse af importen af siliciumgruppen, som forblev stabil eller faldt en smule med 0,2 % i den pågældende periode og faldt yderligere med 2,7 % i den seneste periode (jf. tabel 1).

Tabel 1

Import af silicium.

År

2019

2020

2021

2022

2023

2024

Den seneste periode

Import af silicium i ton

335 415

326 218

365 278

381 499

336 808

334 861

326 372

indeks 2019 = 100

100

97

109

114

100

100

97

Kilde:

EUROSTAT

(21)

I betragtning af den faldende import i absolutte tal blev silicium udelukket fra varedækningen.

(22)

Desuden blev calciumsilicium udelukket fra varedækningen på grund af manglende produktion af denne varegruppe i Unionen, jf. afsnit 7.

(23)

Disse to varegrupper blev derfor udelukket fra varedækningen, og analysen med henblik på den endelige afgørelse blev foretaget for visse ferrolegeringer; den "pågældende vare".

3.   EU-PRODUCENTERNE

(24)

Producenter af tilsvarende eller direkte konkurrerende produkter i Unionen omfattede Ferroglobe, Comilog, OFZ, Realloys, RW Silicium, Xeal, TDR Legure og ASK Metallurgy. Størstedelen af EU-producenterne er medlemmer af sammenslutningen af europæiske producenter af ferrolegeringer ("Euroalliages"). Denne industrisammenslutning tegner sig for 97 % af Unionens produktion af silicium- og manganbaserede legeringer. Dens medlemmer er beliggende i Frankrig, Tyskland, Polen, Slovakiet og Spanien.

(25)

På vegne af medlemmerne meddelte industrisammenslutningen Kommissionen, at den støtter indledningen af en beskyttelsesundersøgelse samt vedtagelsen af en foranstaltning, da EU-producenterne står over for ekstraordinære vanskeligheder på grund af et højt importpres, der skyldes en voksende global overkapacitet og nedlukning af andre primære markeder på grund af handelsbeskyttelsesforanstaltninger.

(26)

Kommissionen anmodede de otte EU-producenter, der er identificeret i anmodningen og nævnt ovenfor i betragtning 24, om at indsende spørgeskemabesvarelser. Den 4. august 2025 anmodede Kommissionen desuden EU-producenterne om at indsende et opdateret supplerende spørgeskema, og den modtog besvarelser fra Ferroglobe, OFZ, Realloys, Xeal, Comilog og RW Silicium.

(27)

Som forklaret i betragtning 17, 18 og 19 fandt Kommissionen, at ferrolegeringer og silicium ikke er direkte konkurrerende produkter på grund af forskelle i produktionsomkostninger, deres anvendelser og HS-klassificering. På dette grundlag blev EU-producenterne af samme eller direkte konkurrerende varer defineret som producenter af ferrolegeringer.

(28)

Der er syv producenter af tilsvarende og direkte konkurrerende varer i Unionen (Ferroglobe, OFZ, Realloys, Xeal, TDR Legure, Comilog og ASK Metallurgy), og de har alle udfyldt spørgeskemaet. Som anført ovenfor i betragtning 5 blev tre EU-producenter udvalgt til kontrolbesøg.

4.   STIGNING I IMPORTEN

(29)

På grundlag af oplysninger fra Eurostat samt oplysninger indsendt af EU-producenterne har Kommissionen foretaget en analyse af stigningen i importen af den pågældende vare i perioden 2019-2024 ("den pågældende periode"), og den har også taget importtendenserne i den seneste periode i betragtning. Kommissionen besluttede at indlede den pågældende periode i 2019, således at konklusionerne ikke ville blive påvirket af eventuelle markedsforstyrrelser som følge af covid-19-pandemien. For at opfylde Unionens forpligtelser vedrørende import fra Ukraine (8) og i henhold til den økonomiske partnerskabsaftale med Kenya (9) er importen fra disse lande udelukket fra denne undersøgelse. Kenya eksporterede ikke den pågældende vare til Unionen i den pågældende periode. Derfor omfatter importen i det følgende ikke importen fra Ukraine, da denne import ikke er omfattet af den nuværende foranstaltning.

(30)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget ved at lægge EU-erhvervsgrenens salg i Unionen sammen med importen til Unionen. Oplysningerne om importen blev indhentet fra Eurostat.

(31)

Den samlede import af den pågældende vare udviklede sig som følger:

Tabel 2

Importmængder og -priser, produktion, forbrug samt import i forhold til produktion og forbrug.

År

2019

2020

2021

2022

2023

2024

Den seneste periode

Import af ferrolegeringer i ton

1 142 942

1 018 257

1 373 383

1 324 790

1 414 728

1 331 588

1 296 347

indeks 2019 = 100

100

89

120

116

124

117

113

Importpriser CIF + MFN EUR/ton

1 067

960

1 215

1 927

1 342

1 184

1 174

Indeks 2019 = 100

100

90

114

181

126

111

110

Produktion i tons

616 707

477 006

598 314

415 657

275 573

351 540

309 976

Indeks 2019 = 100

100

77

97

67

45

57

50

Import i forhold til produktion (andel)

1,85

2,13

2,30

3,19

5,13

3,79

4,18

Indeks 2019 = 100

100

115

124

172

277

204

226

Forbrug i ton

1 845 132

1 602 735

2 075 077

1 874 156

1 758 562

1 754 412

1 709 235

Indeks 2019 = 100

100

87

112

102

95

95

93

Import i forhold til forbrug (andel)

0,62

0,64

0,66

0,71

0,80

0,76

0,76

Indeks 2019 = 100

100

103

107

114

130

123

122

Kilde:

EUROSTAT og spørgeskemabesvarelser

(32)

Samlet set steg importen af det pågældende produkt i absolutte tal med 17 % i perioden 2019-2024, dog med visse udsving mellem de enkelte år. Denne stigning i importen førte til et betydeligt fald i EU-producenternes produktion. Nogle interesserede parter hævdede, at stigningen i importen ikke var betydelig nok, navnlig eftersom den faktisk udviste en faldende tendens mellem 2023 og 2024. Selv om importen i det sidste år af den pågældende periode (2024) lå under niveauet i 2023, ligger den fortsat på et højere niveau end i de foregående år (især 2017 og 2018 med 1 282 og 1 267 mio. ton). Sammenlignet med den seneste periode er importen steget med 13 % siden 2019, og ovennævnte tendens med højere importniveauer end i 2017 og 2018 bekræftes således.

Image 1

Kilde:

EUROSTAT

(33)

I den seneste periode fortsatte importen med at falde som i 2024, men importen forblev høj og var højere end det tidligere historiske højdepunkt i 2017. I 2021 var der et højere årligt importniveau end 2022 på grund af den økonomiske genopretning efter covid-19, hvilket førte til et historisk højt forbrug. Alt i alt har importen siden 2021 ligget på et forhøjet niveau med små udsving fra år til år. Den seneste faldende tendens er ikke tilstrækkelig kraftig til at svække den fortsatte stigning i importen generelt. Som svar på bemærkningerne anførte Kommissionen også, at det retlige krav ikke er, at importen "er stigende" på det tidspunkt, hvor afgørelsen træffes, eller ved udgangen af den pågældende periode. Kravet er derimod, at produktet "importeres i større mængder". I betragtning af importniveauet i perioden fra 2021 til den seneste periode sammenlignet med den foregående periode, og i betragtning af, at de beskrevne udsving i perioden 2021 til den seneste periode er flere gange mindre end stigningen i forhold til den forudgående del af den pågældende periode (2019, 2020), er det berettiget at konkludere, at varen importeres i øgede mængder.

(34)

Desuden steg importen betydeligt i forhold til EU-produktionen, idet den steg med 104 % mellem 2019 og 2024 og med 126 % i forhold til den seneste periode. Den største stigning på 105 % blev konstateret mellem 2022 og 2023. I relative tal var der også et fald snarere end en stigning i importen i 2024 i forhold til 2023. På trods af dette fald er den relative import i 2024 imidlertid forblevet på et niveau, der ligger over niveauet i 2022 og ligger dermed på et højere niveau end niveauerne i alle årene i den pågældende periode, med undtagelse af 2023. Derfor importeres varen, på trods af det seneste fald, stadig i betydeligt øgede mængder i relative tal. For at dette ikke længere skulle være tilfældet, er det nødvendigt med et langt kraftigere fald.

(35)

Importen steg også i forhold til Unionens forbrug med 23 % mellem 2019 og 2024 og med 22 % sammenlignet med den seneste periode. Unionens forbrug har efter nogle års udsving været konstant faldende siden 2022, hvilket gør denne relative stigning mere fremtrædende.

(36)

Kommissionen konkluderer derfor, at der har været en betydelig stigning i importen af det pågældende produkt, både i absolutte tal og endnu tydeligere i relative termer. Denne konklusion er udledt af en omfattende analyse af dataene for hele undersøgelsesperioden og ikke blot end-to-end-punkter for perioden 2019-2024. Dette underbygges også ved at analysere de relevante tendenser, der har gjort sig gældende i hele denne periode og i den seneste periode.

5.   UFORUDSET UDVIKLING

(37)

Kommissionen er nået til den konklusion, at den betydelige stigning i importen af ferrolegeringer til Unionen er en direkte konsekvens af uforudsete udviklinger, som ikke blot skaber, men også intensiverer ubalancer i den internationale handel med den pågældende vare.

(38)

I 2023 blev den eksisterende globale kapacitet anslået til ca. 46 mio. ton, mens det globale forbrug var på 27,6 mio. ton. Der var derfor allerede i 2023 en overkapacitet på ca. 18 mio. ton. Desuden anslås det, at yderligere 9 mio. ton kapacitet vil komme i drift i de kommende år. Dette svarer til en samlet fremtidig overkapacitet på ca. 27 mio. ton svarende til ca. 16 gange EU's samlede efterspørgsel (10).

(39)

Som følge af denne globale overkapacitet har de globale priser på ferrolegeringer været faldende, om end med visse udsving siden 2020. Som forklaret i betragtning 61 nedenfor påvirkes priserne på ferrolegeringer i Unionen af den pris, der fastsættes af store eksporterende lande såsom Kina og Indien.

(40)

EU-markedet er på grund af dets størrelse og prisniveauer et attraktivt marked for producenter i de eksporterende lande. Unionen er en førende forbruger af visse legeringer og fungerer som et meget åbent marked. Det forbruger ca. 21 % af den globale produktion og distancerer sig dermed fra Japan (12 %), Nordamerika (11 %) og Sydkorea (8 %). Derudover er EU-markedet også attraktivt i forbindelse med den pågældende vare, navnlig med hensyn til prisfastsættelse sammenlignet med andre store markeder. Ifølge de data (11) der er fremlagt af EU-erhvervsgrenen, er priserne i Unionen konsekvent højere end på andre markeder, såsom Indien og Kina, med undtagelse af USA. I perioden 2023-2024 var den gennemsnitlige leverede pris i EU 35 % højere end i Kina, mens priserne i Indien i gennemsnit var 20 % lavere end EU-priserne.

(41)

Når der er overkapacitet på globalt plan, står producenterne over for et for stort udbud, som de forsøger at afsætte på markeder, hvor de kan opnå højere priser. Som et resultat af de højere priser er Unionen blevet en attraktiv destination for disse overskudsvarer.

(42)

Ovennævnte virkning er blevet forværret af handelsbegrænsende praksis på markeder i tredjelande. I de seneste år har mange lande i stigende grad anvendt handelspolitikker og handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter til at beskytte indenlandske producenter. Nye og nyligt udvidede handelsbeskyttelsesforanstaltninger, der er indført over for oprindelser fra de vigtigste eksportører til Unionen, er anført i fodnoten (12). Den samlede importmængde, der er omfattet af disse foranstaltninger, er på ca. 168 000 ton, hvilket svarer til 48 % af den samlede EU-produktion i 2024.

(43)

De seneste af sådanne foranstaltninger blev indført i marts 2025 af USA på import af ferrosilicium fra Brasilien, Kasakhstan og Malaysia (13). I den pågældende periode var disse lande også blandt de største importører af ferrosilicium til Unionen, og med en lukning af det amerikanske ferrosiliciummarked for varer med oprindelse i disse lande vil yderligere 73 000 ton kunne omdirigeres til EU-markedet. Denne omdirigering vil udgøre 21 % af den samlede EU-produktion af den pågældende vare i 2024, hvilket vil påføre EU-producenterne yderligere skade og føre til et yderligere fald i markedsandelen.

(44)

Desuden har den amerikanske administration indført såkaldte gensidige toldsatser af varierende størrelse på importen fra sine handelspartnere. Hvad angår import fra Unionen, anvender den en maksimal, altomfattende toldsats på 15 % for produkter, der er omfattet af gensidige toldsatser, herunder visse ferrolegeringer.

(45)

I lyset af disse omstændigheder bekræftes det, at den uforudsete udvikling, især den globale overkapacitet, tredjelandes handelsbeskyttelsesforanstaltninger og generelle forhøjelser af toldsatser, navnlig i USA, ikke blot har ført til, men også fortsat vil være drivkraften bag en betydelig stigning i importen af ferrolegeringer til Unionen.

6.   FORPLIGTELSER, HVIS VIRKNING MEDFØRTE STIGNINGEN I IMPORTEN

(46)

Den pågældende vare omfatter flere toldpositioner, og for alle disse toldpositioner har Den Europæiske Union som følge af toldindrømmelser i tidligere runder af multilaterale handelsforhandlinger indgået toldforpligtelser (14) af:

7202 11

2,7 % ad valorem

7202 19

2,7 % ad valorem

7202 21

5,7 % ad valorem

7202 29

5,7 % ad valorem

7202 30

3,7 % ad valorem

7202 99 30

2,7 % ad valorem

(47)

Disse indrømmelser er på tidspunktet for fastsættelsen opført i del I, afdeling II, på Den Europæiske Unions liste over indrømmelser og forpligtelser, der blev certificeret som liste EU CLXXIII – Den Europæiske Union den 1. december 2016 (15), som ændret.

(48)

Som følge af disse indrømmelser, der er opført på Den Europæiske Unions liste over indrømmelser og forpligtelser, der er knyttet som bilag til GATT, og som er indarbejdet i henhold til artikel II, stk. 7, i GATT 1994, og som følge af andre dele af GATT 1994, har Den Europæiske Union bl.a. følgende forpligtelser i henhold til GATT 1994: Artikel XI:1, der forbyder ikke-toldmæssige importrestriktioner for ovennævnte varer, og, hvad der er vigtigt, artikel II:1, litra a), og artikel II:1, litra b), første og andet punktum, i GATT 1994. I henhold til artikel II:1, litra b), første punktum, må Unionen ikke i mangel af en gældende undtagelse pålægge den pågældende vare almindelig told ud over den told, der er fastsat i den relevante del af EU's liste over indrømmelser og forpligtelser, dvs. de ovenfor anførte toldsatser for hver af de omfattede toldpositioner. Desuden lå EU's importtold på den pågældende vare, også kendt som mestbegunstigelsessatserne, på tidspunktet for undersøgelsen på det maksimale niveau, der er tilladt i henhold til ovennævnte toldforpligtelser.

(49)

Den pågældende vare blev importeret i større mængder som følge af ovennævnte forpligtelser i henhold til GATT 1994 (artikel XI:1, artikel II:1, litra a), og II:1, litra b), første og andet punktum, i GATT 1994), fordi disse forpligtelser sammen med de toldindrømmelser, som Den Europæiske Union har givet i de successive runder af de multilaterale handelsforhandlinger, styrkede og sikrede betingelserne for markedsadgang for import af den pågældende vare til Den Europæiske Unions marked. Ovennævnte toldforpligtelser fra Den Europæiske Unions side førte således til en stigning i importen og gav ikke Unionen noget spillerum til at forhøje den almindelige told i stedet for at indføre en beskyttelsesforanstaltning. Dette forklarer samtidig, hvordan de pågældende forpligtelser medførte en stigning i import, der forvolder alvorlig skade.

(50)

De anførte GATT-forpligtelser forhindrede samtidig Unionen i at forhøje de gældende importafgifter på den pågældende vare. Det var således Den Europæiske Unions "forpligtelser i henhold til GATT 1994, [som] begrænsede dens evne til at forebygge eller afhjælpe skade som følge af en stigning i importen". Samtidig har Den Europæiske Union "suspenderet disse forpligtelser som følge af" sin beskyttelsesforanstaltning.

7.   ALVORLIG SKADE

7.1.   EU-producenternes situation

(51)

Med henblik på at afgøre, hvorvidt der foreligger beviser for alvorlig skade for EU-erhvervsgrenen for den pågældende vare, har Kommissionen i overensstemmelse med artikel 9 i forordning (EU) 2015/478 og artikel 6 i forordning (EU) 2015/755 undersøgt udviklingen inden for forbrug, produktion, kapacitetsudnyttelse, salg, markedsandel, priser, rentabilitet, lagerbeholdninger, afkast på investeret kapital, likviditet og beskæftigelse for den pågældende vare for årene 2019 til 2024.

(52)

Denne analyse er blevet gennemført globalt og fremhæver udviklingen i importen. Som anført i afsnit 2 er silicium udelukket fra varedækningen. For så vidt angår calciumsilicium, viste undersøgelsen, at calciumsilicium i begyndelsen af den pågældende periode blev fremstillet af to producenter i Unionen, men produktionen ophørte i 2023. Under kontrolbesøget gav producenterne ikke noget tegn på, at der ville blive genoptaget nogen betydelig produktion i den nærmeste fremtid. I betragtning af den manglende produktion i Unionen blev calciumsilicium udelukket fra varedækningen. Derfor er varedækningen defineret som ferrolegeringer, jf. afsnit 2, og den yderligere analyse foretages på dette grundlag.

(53)

Den 4. august 2025 anmodede Kommissionen EU-producenterne om at fremlægge yderligere data for de første seks måneder af 2025 for at undersøge, hvordan situationen udviklede sig efter den pågældende periode, som bestod af årene 2019-2024.

(54)

Hvis man ser på den samlede situation, udviklede EU-forbruget, EU-producenternes salg og den tilsvarende markedsandel sig som følger:

Tabel 3

EU-forbrug, hjemmemarkedssalg og markedsandel på hjemmemarkedet.

År

2019

2020

2021

2022

2023

2024

Den seneste periode

Forbrug i ton

1 845 132

1 602 735

2 075 077

1 874 156

1 758 562

1 754 412

1 709 235

Indeks 2019 = 100

100

87

112

102

95

95

93

Hjemmemarkedssalg i ton

702 190

584 478

701 694

549 366

343 835

422 825

412 889

Indeks 2019 = 100

100

83

100

78

49

60

59

Markedsandel på hjemmemarkedet

38 %

36 %

34 %

29 %

20 %

24 %

24 %

Kilde:

EUROSTAT og spørgeskemabesvarelser

(55)

Selv om EU-forbruget svingede i første halvdel af den pågældende periode, har det siden da været faldende. EU-producenternes hjemmemarkedssalg faldt mellem 2019 og den seneste periode med 41 %, hvilket resulterede i et tab af markedsandel på 14 %. I samme periode steg importen med 13 % i absolutte tal. EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt markant i hele den pågældende periode og steg kun en smule i 2024, hvor EU-erhvervsgrenen solgte med tab for at konkurrere med den øgede import til lave priser.

(56)

På grundlag af spørgeskemabesvarelserne fra EU-producenterne udviklede produktionen, produktionskapaciteten og kapacitetsudnyttelsen sig som følger:

Tabel 4

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse.

År

2019

2020

2021

2022

2023

2024

Den seneste periode

Produktion i tons

616 707

477 006

598 314

415 657

275 573

351 540

309 976

Indeks 2019 = 100

100

77

97

67

45

57

50

Produktionskapacitet i ton

1 102 794

1 041 422

1 053 615

1 006 108

1 028 989

947 203

892 526

Indeks 2019 = 100

100

94

96

91

93

86

81

Kapacitetsudnyttelse

56 %

46 %

57 %

41 %

27 %

37 %

35 %

Kilde:

Spørgeskemabesvarelser

(57)

Produktionskapaciteten faldt med 19 % i perioden 2019 til den seneste periode, og Unionens produktion faldt med 50 % i samme periode. Kapacitetsudnyttelsen faldt som følge heraf også fra 56 % til 35 %. Produktionen steg en smule i 2024, men var stadig meget lavere end i de foregående år, med undtagelse af 2023. I den seneste periode faldt produktionen igen.

(58)

På grundlag af Eurostat-data og spørgeskemabesvarelser fra EU-producenterne udviklede importpriserne, EU-producenternes salgspriser, prisforskelle, produktionsomkostninger og rentabilitet sig som følger:

Tabel 5

Importpriser, EU-producenternes salgspriser, prisforskelle, produktionsomkostninger og rentabilitet.

År

2019

2020

2021

2022

2023

2024

Den seneste periode

Importpriser CIF + MFN EUR/ton

1 067

960

1 215

1 927

1 342

1 184

1 174

Indeks 2019 = 100

100

90

114

181

126

111

110

EU-producenternes salgspris EUR/ton

1 011

937

1 457

2 233

1 486

1 295

1 230

Indeks 2019 = 100

100

93

144

221

147

128

122

Prisforskel

-6 %

-3 %

17 %

14 %

10 %

9 %

5 %

Produktionsomkostninger (EUR/ton)

1 112

1 043

1 354

2 145

1 633

1 449

1 482

Indeks 2019 = 100

100

94

122

193

147

130

133

Rentabilitet (i % af omsætningen)

-10 %

-11 %

7 %

4 %

-7 %

-12 %

-20 %

Kilde:

EUROSTAT og spørgeskemabesvarelser

(59)

En betydelig stigning i importen har ført til et vedvarende nedadgående pres på EU-salgspriserne. Dette har resulteret i en betydelig prisforskel på op til 17 % i 2021 med fortsættelse i den pågældende periode, hvilket har haft en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens rentabilitet.

(60)

EU-producenterne led tab på henholdsvis 10 % og 11 % i 2019 og 2020. I genopretningsåret 2021 (efter covid-19) nåede fortjenesten op på 7 %, men i 2022 faldt den til 4 %, hvilket blev efterfulgt af tab på 7 % i 2023 og 12 % i 2024, hvor importen fandt sted til priser, der lå under EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger. Tendensen forværredes i den seneste periode, hvor tabene nåede et højdepunkt på 20 %.

(61)

Fra 2021 blev EU-producenternes priser sat under pres på grund af de lave importpriser. På grund af dette pristryk kunne EU-producenterne ikke hæve deres priser for at dække deres omkostninger, hvilket resulterede i betydelige tab. Priserne i Unionen på ferrolegeringer som en råvare, der handles på verdensplan, er baseret på CRU-indekset (Commodities Research Unit). For at fastsætte et tal for CRU-indekset tages der hensyn til adskillige faktorer, som primært drejer sig om udbud af og efterspørgsel efter denne råvare på verdensplan (16). Eksportlande med en betydelig produktions- og eksporttilstedeværelse udøver en prisfastsættende indflydelse på de prisindekser (17), der normalt anvendes på markedet for forhandlinger om salgskontrakter i Unionen. På det globale marked for ferrolegeringer dominerer Kina og Indien fortsat og sætter globalt prisen, hovedsagelig på grund af deres store produktionsvolumen og -kapacitet samt betydelige reserver af kritiske råmaterialer, der er nødvendige for produktionen af den pågældende vare. Eftersom EU-producenternes produktionskapacitet er betydeligt mindre end disse landes ditto, har EU-producenterne begrænset mulighed for at påvirke priserne på ferrolegeringer i Unionen. Benchmarkpriser, der typisk fastsættes i Asien, tvinger derfor EU-producenterne til at acceptere prisvilkår fastsat af større producenter, hvilket forhindrer dem i at hæve deres priser.

(62)

På grundlag af spørgeskemabesvarelser fra EU-producenterne udviklede likviditet, afkast af den investerede kapital, lagerbeholdninger og beskæftigelse sig som følger:

Tabel 6

Likviditet, afkast af investeret kapital og lagerbeholdninger.

År

2019

2020

2021

2022

2023

2024

Den seneste periode

Likviditet (1 000  EUR)

-21 616

8 100

40 278

94 206

27 558

-34 678

-37 255

Afkast af investeret kapital (i %)

-1,6 %

-1,1 %

2,3 %

5,0 %

1,1 %

0,0 %

-0,3 %

Lagerbeholdninger (ton)

69 373

47 198

55 861

37 349

47 175

45 120

40 149

Indeks 2019 = 100

100

68

81

54

68

65

58

Kilde:

Spørgeskemabesvarelser

(63)

I perioden fra 2019 til den seneste periode oplevede EU-producenterne faldende salg (tabel 3) og tab (tabel 5) som følge af øget import. I den pågældende periode fulgte likviditet og afkast af investeret kapital en lignende tendens, hvor det svingede betydeligt, men vendte tilbage til en negativ værdi i den seneste periode. Lagerbeholdningerne faldt også i den pågældende periode.

Tabel 7

Beskæftigelse.

År

2019

2020

2021

2022

2023

2024

Den seneste periode

Beskæftigelse

2 252

2 077

1 977

1 866

1 686

1 819

1 705

Indeks 2019 = 100

100

92

88

83

75

81

76

Kilde:

Spørgeskemabesvarelser

(64)

I den pågældende periode oplevede producenter i Unionen et betydeligt tilbageslag, hvilket resulterede i en reduktion af beskæftigelsen på 19 %. Sammenlignet med MRP svarer dette til en reduktion på 24 % i forhold til basisåret 2019.

7.2.   Konklusion

(65)

I betragtning af ovenstående konkluderes det, at EU-producenterne lider alvorlig skade, hvilket navnlig ses ved et fald i produktion, salg, markedsandel, beskæftigelse, betydeligt prispres og betydelige tab i den pågældende periode. De seneste data bekræfter også, at situationen blev forværret i den seneste periode.

8.   ÅRSAGSSAMMENHÆNG

(66)

Kommissionen undersøgte, om den øgede import forvoldte EU-producenterne alvorlig skade. Desuden undersøgte Kommissionen også, om andre kendte faktorer samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade med henblik på at undersøge årsagssammenhængen mellem importen og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Kommissionen sørgede for, at eventuel skade forårsaget af andre faktorer end importen ikke blev tilskrevet den øgede import. Disse faktorer omfatter stigningen i produktionsomkostningerne som følge af de høje energipriser, EU-producenternes eksportresultater og importen fra Ukraine og Kenya. Som nævnt i afsnit 4 eksporterede Kenya ikke den pågældende vare til Unionen i den pågældende periode.

8.1.   Øget import

(67)

Der mindes om, at den vare, der fremstilles af EU-producenterne, er samme vare eller konkurrerer direkte med den pågældende vare. Den har de samme grundlæggende egenskaber, de samme anvendelsesformål og sælges via lignende eller identiske salgskanaler.

(68)

Som anført ovenfor i afsnit 4 steg den samlede importmængde betydeligt, nemlig med 13 % i den seneste periode, sammenlignet med niveauet i 2019, og især fra 2021. I begyndelsen af den betragtede periode, dvs. i 2019 og 2020, led EU-producenterne tab på omkring 10 %, mens importen stadig var på et lavere niveau. EU-producenternes dårlige økonomiske resultater kan forklares i kraft af den generelle økonomiske tilbagegang i Unionen og navnlig den betydelige nedgang i stålproduktionen i 2019 og i perioden med covid-19. Produktionen af råstål faldt med 6 % i forhold til 2018-niveauet, og smeltning af rustfrit stål faldt tilsvarende med 8,1 % i forhold til 2018 (18). Dette førte til et betydeligt fald i priserne på den pågældende vare, hvilket resulterede i tab for EU-producenterne (19). Importmængden faldt også med 11 procentpoint mellem 2019 og 2020 som følge af covid-19-pandemien, hvilket faldt sammen med et samlet fald i forbruget. Dette fald i importen førte imidlertid ikke til et fald i markedsandelen, som tværtimod steg en smule med 2 % på trods af de generelle markedsforstyrrelser forårsaget af covid-19-pandemien. Efter den økonomiske genopretning i 2021 steg importen til et højt niveau og forblev på dette niveau, på trods af et fald på 19 procentpoint i forbruget i den seneste periode sammenlignet med 2021. Ud over mængdepresset fra den øgede import har den gennemsnitlige importpris siden 2021 også ligget mellem 17 % og 5 % lavere end EU-producenternes salgspris. Denne stigning i importen siden 2021 til lavere priser faldt sammen med et betydeligt tab af markedsandel på 10 procentpoint for EU-producenterne og med den fortsatte nedadgående tendens i rentabiliteten, der repræsenterede et tab på 20 % i den seneste periode.

(69)

Adskillige interesserede parter forfægtede, at stigningen i importen ikke er tilstrækkelig til at forvolde EU-erhvervsgrenen alvorlig skade. De hævdede derimod, at disse importtendenser blot afspejler udsving, der er i overensstemmelse med den globale genopretning efter covid-19.

(70)

I kølvandet på pandemien skete en markant og pludselig stigning i importen, som lagde både direkte og indirekte pres på EU-producenterne, hvilket førte til et fald i deres markedsandele på hjemmemarkedet. Det fremgår klart af EU-producenternes finansielle resultater, at problemet ikke blot kan udlægges som en genoptagelse af de globale forsyningskæder. Der er derimod tale om en betydelig tilstrømning af import til EU-markedet på niveauer, der var højere end dem, der blev konstateret mellem 2016 og 2019, og under prisvilkår, der trykkede EU-salgspriserne og dermed undergravede EU-erhvervsgrenens levedygtighed.

(71)

Kommissionen konkluderede derfor, at der er en direkte årsagssammenhæng mellem stigningen i importen og den alvorlige skade, som EU-producenterne har lidt.

8.2.   Andre kendte faktorer

(72)

For at sikre, at den alvorlige skade ikke kan tilskrives andre faktorer end den øgede import, undersøgte Kommissionen, om andre faktorer kan have bidraget til den alvorlige skade, som EU-producenterne har lidt og for at adskille og skelne mellem virkningerne af disse faktorer og virkningerne af den øgede import med henblik på at fastslå, om der foreligger en reel og væsentlig sammenhæng mellem årsag og virkning.

(73)

En række interesserede parter har fremført, at skaden på EU-producenterne skyldes høje energipriser i Unionen fremfor øget import. Energipriserne er generelt højere i Unionen end i visse andre dele af verden. Under normale markedsvilkår kan producenterne imidlertid afspejle omkostningsstigninger i deres salgspriser, således at der kan opretholdes en rimelig fortjeneste. Det øgede importniveau har forhindret EU-producenterne i at hæve deres salgspriser tilstrækkeligt til at dække stigningen i elprisen. Som beskrevet i betragtning 61 er EU-producenterne tvunget til at acceptere prisvilkår dikteret af store globale producenter. Som et resultat heraf var de ikke i stand til at hæve deres priser til trods for den uundgåelige stigning i deres omkostninger som følge af stigende energiomkostninger. Det er således ikke stigningen i omkostningerne som sådan, der forvoldte skade, men derimod det forhold, at EU-producenterne reelt set ikke havde mulighed for at lade de omkostningsstigninger, der fulgte af den øgede import, komme til udtryk i deres salgspriser.

(74)

Kommissionen analyserede også virkningerne af importen af den pågældende vare fra Ukraine og konkluderede, at denne import ikke bidrog til den alvorlige skade, der undersøges med henblik på at fastslå en eventuel opfyldelse af betingelserne for en beskyttelsesforanstaltning (parallelisme). Importen fra Ukraine er blevet udelukket fra denne beskyttelsesundersøgelses anvendelsesområde, som allerede anført i afsnit 4. Importen fra Ukraine tegnede sig i 2019 for 21 % af EU's samlede import, men er faldet til blot 4 % i 2024. Importen fra Ukraine udgjorde således ikke en væsentlig del af den samlede EU-import af den pågældende vare. Kommissionen finder derfor, at importen af den pågældende vare fra Ukraine ikke bidrog til den alvorlige skade, som EU-producenterne har lidt.

(75)

Kommissionen vurderede også EU-producenternes eksportresultater på grundlag af oplysningerne i de modtagne spørgeskemabesvarelser. Eksporten er faldet med 52 % i den betragtede periode. Når det vurderes i forhold til den seneste periode, er faldet endnu mere udtalt og udgør 72 % siden 2019. I betragtning af den globale overkapacitet og de globale aktørers mulighed for at fastsætte priserne, herunder Kina og Indien, var EU-producenterne også under pres på eksportmarkederne.

(76)

Følgelig har Kommissionen ikke kunnet konstatere tilstedeværelsen af andre faktorer, som har kunnet svække årsagssammenhængen mellem stigningen i importen og den alvorlige skade for EU-producenterne.

8.3.   Konklusion

(77)

Kommissionen fastslog, at der er en årsagssammenhæng mellem den øgede import af den pågældende vare og den alvorlige skade, som EU-producenterne har lidt. Som anført ovenfor kan de høje energipriser, anden import og eksportresultaterne have bidraget til den alvorlige skade, som EU-producenterne har lidt, men de nævnte forhold svækkede ikke årsagssammenhængen.

9.   UNIONENS INTERESSER

(78)

Kommissionen undersøgte endvidere, om der er tvingende grunde til at konkludere, at det ikke er i Unionens interesse at vedtage en foranstaltning som følge af denne undersøgelse. Analysen af Unionens interesser var baseret på en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder også EU-producenternes, importørernes og brugernes interesser.

(79)

EU-erhvervsgrenen består af 7 producenter i forskellige medlemsstater i Unionen og beskæftigede mere end 1 800 personer direkte i forbindelse med den pågældende vare i 2024.

(80)

Det er blevet fastslået, at EU-erhvervsgrenen lider alvorlig skade som følge af en stigning i importen.

(81)

Ferrolegeringer er afgørende for produktionen af stål- og metallegeringer af høj kvalitet, som anvendes i bilindustrien, luft- og rumfartsindustrien, bygge- og anlægsindustrien og elektronikindustrien. Det er i Unionens interesse at have en konkurrencedygtig og sund ferrolegeringsindustri i Unionen, som understøtter en bred vifte af produktionsaktiviteter i aftagerindustrien og øger produktiviteten og konkurrenceevnen.

(82)

En levedygtig ferrolegeringsindustri sikrer, at Unionen kan opretholde sin industrielle produktion og strategiske autonomi, selv i tider med global usikkerhed og med forstyrrelser i den globale forsyningskæde, der fremhæver sårbarheder.

(83)

I den forbindelse hævdede flere interesserede parter, at en foranstaltning næsten med sikkerhed ville føre til en stigning i priserne på råmaterialer for visse stålprodukter og begrænse tilgængeligheden af ferrolegeringer for EU's stålproducenter. De hævdede endvidere, at en sådan foranstaltning kunne forstyrre hele forsyningskæden for aluminium i Unionen og øge produktionsomkostningerne. Nogle interesserede parter udtrykte bekymring over, at forsyningskilderne allerede er begrænsede, og at den foreslåede beskyttelsesforanstaltning kan føre til forsyningsknaphed. De fremførte også, at varer enten ikke er tilgængelige fra EU-producenterne eller ikke er tilstrækkeligt tilgængelige.

(84)

Brugerne og importørerne er generelt på udkig efter den lavest mulige pris. Det er imidlertid også i deres egen interesse at have en konkurrencedygtig og levedygtig EU-industri som en pålidelig forsyningskilde. Beskyttelsesforanstaltninger har til formål at beskytte indenlandske industrier mod øget import og den alvorlige skade, som importen forårsager. Herved støtter foranstaltningerne den indenlandske beskæftigelse og hjælper vitale industrier, såsom ferrolegeringer, med at modstå importpres.

(85)

Samtidig er det hensigtsmæssigt at sikre brugerne tilstrækkelig adgang til ferrolegeringer. Kommissionen mener, at en beskyttelsesforanstaltning i form af et specifikt toldkontingent (TRQ) pr. varetype gør det muligt at etablere en balance mellem producent- og brugerinteresser, idet den alvorlige skade, som øget import har forårsaget, afhjælpes på den ene side, mens en betydelig import til Unionen uden told på den anden side tillades, hvilket sikrer effektiv konkurrence mellem importen og EU-produktionen og dermed mindsker risikoen for mangel. En told uden for kontingentet på et passende niveau vil sikre prisniveauer på EU-markedet, der gør det muligt for EU-erhvervsgrenen at konkurrere med importen.

(86)

Foranstaltningen vil også fungere som katalysator for udvikling og styrkelse af Unionens produktionskapaciteter. Indførelsen af en variabel told uden for kontingentet vil gøre det muligt for Unionens producenter at genoptage og øge produktionen samt genvinde deres konkurrenceevne. Dette vil føre til en mere bæredygtig og konkurrencedygtig EU-industri på lang sigt.

(87)

På grundlag af ovenstående betragtninger og en omhyggelig undersøgelse af de forskellige interesser konkluderede Kommissionen, at det er i Unionens interesse at vedtage beskyttelsesforanstaltningen i form af specifikke toldkontingenter pr. varetype, der gør det muligt at indføre en vis importmængde toldfrit, samt en forhøjelse af tolden for import, der overstiger kontingentmængderne. Tolden uden for kontingentet fastsættes på grundlag af forskellen mellem en fastsat pristærskel og den faktiske importpris. Denne afbalancerede foranstaltning vil stadig gøre det muligt at importere ferrolegeringer til Unionen, hvilket sikrer, at den udenlandske forsyning fortsat understøtter aftagerindustriens behov, samtidig med at der sikres bæredygtige prisniveauer for EU-erhvervsgrenen.

(88)

EU-producenterne af ferrolegeringer er af strategisk betydning for Unionens økonomiske stabilitet og langsigtede modstandsdygtighed. Kommissionen finder derfor, at beskyttelsesforanstaltningen er i Unionens interesse.

10.   UDELUKKELSE AF VISSE LANDE FRA FORANSTALTNINGENS ANVENDELSESOMRÅDE

(89)

I overensstemmelse med artikel 18 i forordning (EU) 2015/478 og Unionens internationale forpligtelser må foranstaltningen ikke finde anvendelse på varer med oprindelse i et udviklingsland, der er medlem af WTO, eller Algeriet (20) så længe andelen af importen til Unionen af den pågældende vare ikke overstiger 3 %, forudsat at udviklingslande, der er medlemmer af WTO, og som tilsammen har en importandel på mindre end 3 %, ikke tegner sig for mere end 9 % af den samlede EU-import af den pågældende vare.

(90)

Medmindre andet udtrykkeligt er fastsat i bilag I, har Kommissionen fastslået, at importen af det pågældende produkt med oprindelse i udviklingslande, der er medlemmer af WTO, samt Algeriet opfylder betingelserne for at kunne drage fordel af ovennævnte undtagelse.

(91)

Som også forklaret i afsnit 4 er det desuden på grundlag af eksisterende EU-lovgivning påkrævet at undtage import fra Ukraine fra anvendelsen af beskyttelsesforanstaltningen. Unionen vedtog forordning (EU) 2025/1153 (21) om suspension af anvendelsen af visse bestemmelser i forordning (EU) 2015/478, for så vidt som de vedrører import fra Ukraine. I overensstemmelse med nævnte forordning og WTO's krav om parallelitet er import fra Ukraine blevet udelukket fra denne beskyttelsesforanstaltnings anvendelsesområde (22).

11.   FORPLIGTELSER, DER FØLGER AF VISSE BILATERALE AFTALER MELLEM UNIONEN OG TREDJELANDE

(92)

Kommissionen sikrede, at denne foranstaltning er forenelig med Unionens forpligtelser i henhold til bilaterale eller regionale handelsaftaler med tredjelande.

(93)

Med hensyn til import fra Norge og Island (der er ingen import fra Liechtenstein) opfylder foranstaltningen kravene i artikel 112 og 113 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS-aftalen). Kommissionen har navnlig konstateret, at alvorlige økonomiske vanskeligheder af sektoriel karakter kan forventes at vare ved for så vidt angår Unionens producenter af ferrolegeringer.

(94)

For det første fastslog Kommissionen, at den økonomiske skade, der er beskrevet i afsnit 7, påføres specifikke EU-producenter af ferrolegeringer, og at disse producenter udgør en særskilt sektor i henhold til artikel 112 i EØS-aftalen. Producenterne udøver samme eller lignende type økonomiske aktiviteter, nemlig produktion af den pågældende vare. EU-producenternes varer er bestemt til samme type aftagerindustri, og de anvender alle lignende salgskanaler for den pågældende vare (se afsnit 2 ovenfor). Produktionen af ferrolegeringer er således en aktivitet, der kan betegnes som en "sektor", således at alvorlige vanskeligheder for disse producenter kan betegnes som "sektorielle".

(95)

For det andet konkluderede Kommissionen på grundlag af de sektorspecifikke økonomiske og finansielle indikatorer, der er beskrevet i afsnit 7, at EU-producenterne led alvorlig skade. De samme indikatorer dokumenterer de alvorlige økonomiske vanskeligheder, jf. EØS-aftalens artikel 112, i de seneste år af den pågældende periode, dvs. i 2023 og 2024. Desuden undersøgte Kommissionen i sin vurdering også mængden af og priserne på importen fra de EFTA-stater, der er parter i EØS-aftalen. I 2024 stod Norge og Island for 47,4 % af den samlede EU-import af den pågældende vare til Unionen, og de eksporterede til Unionen til priser, der lå på omtrent samme niveau som EU-producenternes priser og på et højere prisniveau end importen fra andre oprindelseslande. Selv om disse priser var højere end priserne på importen fra andre oprindelseslande, udøvede de stadig et konkurrencepres på EU-producenterne, der solgte til omtrent samme prisniveau, og dermed et prispres på disse EU-producenter, da de ikke var i stand til at hæve deres priser til et tilstrækkeligt niveau til at dække deres omkostninger.

(96)

For det tredje har betingelserne for de alvorlige økonomiske vanskeligheder været til stede i en længere periode på to år, og der er intet, der tyder på en sandsynlig forbedring i den nærmeste fremtid, hvorfor det er sandsynligt, at vanskelighederne vil fortsætte, og at de alvorlige økonomiske vanskeligheder derfor kan forventes at vare ved som omhandlet i EØS-aftalens artikel 112.

(97)

For det fjerde vurderede Kommissionen, hvilken type foranstaltning der ville være strengt nødvendig for at afhjælpe situationen og mindst forstyrre EØS-aftalens funktion. Samtidig undersøgte Kommissionen også, hvilken type foranstaltning der ville gøre det muligt for EU-producenterne at genvinde deres konkurrenceevne og genoprette situationen efter deres tab.

(98)

Kommissionen besluttede at indføre en foranstaltning i form af specifikke toldkontingenter pr. varetype og en forhøjelse af toldsatsen uden for kontingentet, der fastsættes med udgangspunkt i forskellen mellem den fastsatte pristærskel og den faktiske importpris, som forklaret i afsnit 12 nedenfor. Kommissionen fastslog, at en sådan foranstaltning ville gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen at genvinde sin markedsandel og konkurrenceevne og tillade fortsat import fra de EFTA-stater, der er parter i EØS-aftalen, med mindst mulig forstyrrelse. Foranstaltningen blev specifikt valgt for at give EU-erhvervsgrenen mulighed for at genvinde markedsandele uden at lide tab og for at gælde i en tilstrækkelig lang periode, så EU-erhvervsgrenen kan genoprette forholdene efter de alvorlige økonomiske vanskeligheder. Foranstaltningens anvendelsesområde er blevet omhyggeligt målrettet på grundlag af objektive kriterier, herunder produktlighed, substituerbarhed og graden af markedsforstyrrelse, således at foranstaltningen gælder for et defineret produkt, hvis importmængder og -priser har forårsaget de alvorlige økonomiske vanskeligheder. Dette sikrer proportionalitet og overholdelse af EØS-aftalen, som kræver, at foranstaltningen er strengt nødvendig med hensyn til anvendelsesområde og varighed.

(99)

Kommissionen forpligter sig til løbende at overvåge, hvordan beskyttelsesforanstaltningerne fungerer, og til at afholde konsultationer med Norge og Island hver tredje måned med henblik på at ophæve foranstaltningen inden den planlagte udløbsdato eller begrænse deres anvendelsesområde. For at danne grundlag for sådanne konsultationer og for medlemsstaternes overvejelser om, hvorvidt det er ønskeligt at ændre foranstaltningernes varighed eller parametre, bør Kommissionen regelmæssigt foretage en vurdering af situationen og overveje en revision som minimum ved udgangen af hvert år, hvor der indføres foranstaltninger. Kommissionen bør under alle omstændigheder indlede den første fornyede undersøgelse senest et år efter foranstaltningernes ikrafttræden.

(100)

I forbindelse med gennemførelsen af sådanne undersøgelser bør Kommissionen bl.a. undersøge, hvorvidt anvendelsen af beskyttelsesforanstaltningerne har negative konsekvenser for visse brugere i aftagerindustrien, herunder i specifikke medlemsstater eller regioner i Unionen. Desuden bør Kommissionen vurdere, hvorvidt EU-producenternes produktion er tilstrækkelig til at levere de pågældende varer i mængder, der ikke fører til mangel eller uholdbare prisstigninger, og foreslå passende justeringer af foranstaltningerne.

(101)

For så vidt angår andre regionale eller bilaterale handelsaftaler mellem Unionen og tredjelande, og som nærmere beskrevet i afsnit 12 nedenfor, besluttede Kommissionen at indføre en foranstaltning i form af specifikke toldkontingenter pr. varetype kombineret med en forhøjelse af den told, der gælder for import uden for kontingentet. Kommissionen konkluderede, at vedtagelsen af en sådan foranstaltning udgør den mindst forstyrrende foranstaltning for fortsættelsen af den bilaterale handel med alle Unionens frihandelspartnere.

(102)

Hvis disse regionale eller bilaterale aftaler ikke automatisk tillader indførelse af beskyttelsesforanstaltninger på de vilkår, der følger af WTO-aftalen, baserer Unionen sig desuden på bestemmelser i disse aftaler, der tillader en beskyttelsesforanstaltning. Kommissionen sikrede, at forpligtelsen til behørigt at underrette sine partnere i frihandelsaftalen opfyldes i overensstemmelse med den gældende bilaterale aftale.

(103)

I den forbindelse skal det bemærkes, at der i henhold til undersøgelsens omfang og konklusioner foreligger alvorlige forstyrrelser i ferrolegeringssektoren, og at beskyttelsesforanstaltninger derfor også er berettigede i henhold til artikel 26 i den overenskomst, der blev indgået mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Schweiz i 1972 (23), artikel 26 i frihandelsaftalen med Færøerne (24), artikel 60 i tillægsprotokollen undertegnet den 23. november 1970, der er knyttet som bilag til aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet (25), samt i henhold til associeringsaftalerne med Marokko (26), Tunesien (27), Jordan (28), Israel (29) og Palæstina (30), samt aftalen om samarbejde og toldunion med San Marino (31) og samarbejdsaftalen med Den Syriske Arabiske Republik (32). Af samme grund, og fordi den bilaterale import som en del af den samlede import yderligere har bidraget til de alvorlige forstyrrelser i sektoren, er beskyttelsesforanstaltninger ligeledes tilladt i henhold til artikel 15 i den gældende aftale om økonomisk partnerskab, politisk samordning og samarbejde med Mexico (33). Endelig blev det konstateret, at importen fra Nordmakedonien til Unionen var steget i den undersøgte periode og bidrog til den alvorlige skade, som EU's ferrolegeringsindustri har lidt. Denne import opfylder således betingelserne for at træffe beskyttelsesforanstaltninger i henhold til artikel 37, stk. 1, i stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien på den anden side (34).

12.   KONKLUSIONER OG VEDTAGELSE AF FORANSTALTNING

12.1.   Vedtagelse af foranstaltning

(104)

Kommissionen har konkluderet, at EU-producenterne af ferrolegeringer lider alvorlig skade som følge af øget import af ferrolegeringer, og at det er i Unionens interesse at vedtage passende beskyttelsesforanstaltninger for at undgå en yderligere stigning i importen og en yderligere forværring af EU-producenternes situation.

12.2.   Foranstaltningens form og niveau

12.2.1.   Toldkontingent pr. varetype

(105)

Hvad angår valget af den hensigtsmæssige foranstaltningsform, fandt Kommissionen følgende elementer. For det første har EU-producenterne lidt alvorlig skade. For det andet er det ønskeligt, at EU-producenterne genvinder konkurrenceevnen, samtidig med at der opretholdes et passende udvalg af forsyningskilder i Unionen, og at der opnås en afstemt virkning på importen og priserne.

(106)

På dette grundlag finder Kommissionen, som nævnt i betragtning 87, at et specifikt toldkontingent pr. varetype kombineret med en variabel told uden for kontingentet er den mest effektive foranstaltning til at afbalancere forskellige interesser.

(107)

I henhold til artikel 15, stk. 3, i forordning (EU) 2015/478 fastsættes ethvert kontingent i princippet til det gennemsnitlige importniveau for de seneste tre repræsentative år.

(108)

Denne bestemmelse finder imidlertid anvendelse på kvantitative restriktioner, dvs. foranstaltninger i form af et kontingent. Som bekræftet i den relevante retspraksis (35), er et toldkontingent ikke en kvantitativ restriktion i henhold til WTO-aftalen om beskyttelsesforanstaltninger, og fastsættelsen af niveauet for et toldkontingent er derfor ikke bundet af nævnte artikel.

(109)

For at sikre en effektiv beskyttelse af EU-producenterne og øge deres kapacitet til genopretning og til at konkurrere med importen, finder Kommissionen det nødvendigt at fastsætte kontingentniveauerne 25 % under det gennemsnitlige importniveau for 2022, 2023 og 2024.

(110)

Dette tal beregnes ved at fastsætte en bæredygtig markedsandel (30-40 %), som vil gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen at foretage en genopretning efter den skadevoldende situation, samtidig med at der opretholdes tilstrækkelige forsyningskilder for brugerne i aftagerindustrien.

12.2.2.   Variabel toldsats uden for kontingentet

(111)

Tolden uden for kontingentet bør være en variabel told i form af en toldforhøjelse baseret på forskellen mellem den fastsatte pristærskel og den faktiske importpris. Dersom importen finder sted på samme niveau som pristærsklen eller over, skal der ikke betales tillægstold. Hvis importen derimod foretages til en pris under den fastsatte tærskel, bør tolden svare til forskellen mellem nettoprisen, frit Unionens grænse, og den fastsatte pristærskel pr. varetype.

(112)

Pristærsklen fastsættes med reference til en ikke-skadevoldende pris for importen af ferrolegeringer. Efter en detaljeret undersøgelse, som omfattede en fyldestgørende skadesanalyse, en analyse af årsagssammenhængen og en vurdering af Unionens interesser, fastsatte Kommissionen det ikke-skadevoldende prisniveau ved at evaluere de nuværende salgspriser for hver varetype. Kommissionen tog udgangspunkt i omkostningerne ved hjemmemarkedssalg til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder pr. varetype og lagde overholdelsesomkostninger, investeringer og en målfortjeneste til.

(113)

Med hensyn til overholdelsesomkostninger vurderede Kommissionen de fremtidige omkostninger til at sikre overholdelse af Unionens emissionshandelssystem ("EU ETS"), som er en hjørnesten i Unionens politik for at overholde multilaterale miljøaftaler. Sådanne ekstraomkostninger blev beregnet på grundlag af den anslåede pris for de EU-kvoter, som Unionens industri vil skulle købe. De ekstra omkostninger tog også højde for indirekte CO2-omkostninger som følge af en stigning i elpriserne i samme periode.

(114)

Desuden vurderede Kommissionen investeringer, forskning og udvikling (FoU) og innovation samt det rentabilitetsniveau, der kan forventes under normale konkurrencevilkår.

(115)

Ved fastsættelsen af pristærsklen tog Kommissionen hensyn til det indtjeningsniveau, der kan forventes under normale markedsvilkår, samt til behovet for at dække langsigtede tab, genoprette investeringskapaciteten og overholde fremtidige lovgivningsmæssige forpligtelser. Nettofortjenstmargenen for denne type kapitalintensiv industri er på omkring 12,45 %, afhængigt af faktorer som typen af produceret legering, energikontrakter og produktionseffektivitet (36).

12.2.3.   Gældende antidumping- og antisubsidieforanstaltninger

(116)

Kommissionen anerkender, at en kumulering af antidumping- og antisubsidieforanstaltninger sammen med beskyttelsesforanstaltninger kan give en større virkning end ønskeligt.

(117)

Kommissionen minder om, at antidumping- og udligningsforanstaltninger ikke har til formål at lukke EU-markedet, men blot afhjælpe skadelig handelspraksis. Disse foranstaltninger er som sådan rettet mod landespecifikke tilfælde af dumping og subsidiering, og har et andet anvendelsesområde og formål end den beskyttelsesforanstaltning, der er indført ved denne forordning, og de udelukker ikke hinanden.

(118)

For at undgå indførelse af "dobbeltsanktioner", når toldkontingenterne er overskredet, vil niveauet for de gældende antidumping- og udligningsforanstaltninger blive suspenderet eller reduceret for at sikre, at den kombinerede virkning af disse foranstaltninger ikke overstiger den højeste grad af beskyttelse eller den gældende antidumping- eller udligningstold.

(119)

Med henblik på sammenligning af ovennævnte foreslåede pristærskel med antidumping- og udligningstold vil Kommissionen kvantificere den som en værditold.

(120)

Dette vedrører Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/909 (37) om indførelse af en antidumpingtold på import af ferrosilicium. Antidumpingtolden bør gælde fra det første ton, indtil toldkontingenterne for ferrosilicium er opbrugt, og den pristærskel, der er fastsat i denne forordning, finder anvendelse for mængder uden for kontingentet.

12.3.   Forvaltning af toldkontingenterne

(121)

På grundlag af Unionens interesser og for at sikre optimal udnyttelse af toldkontingentmængderne fandt Kommissionen, at de på den ene side bør tildeles landespecifikke kontingenter for lande, der har en væsentlig interesse i at levere den pågældende specifikke varetype, og på den anden side til alle andre oprindelser.

(122)

I forbindelse med denne forordning anses lande med en andel på over 5 % af importen for den pågældende varetype over de seneste tre år for at have en betydelig leverandørinteresse. Et resterende toldkontingent ("det resterende kontingent") baseret på gennemsnittet af den resterende import i de seneste tre år bør tildeles alle andre leverandørlande. Det resterende kontingent bør udfyldes i kronologisk rækkefølge efter de datoer, hvor angivelser om overgang til fri omsætning accepteres, jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 (38). Denne form for forvaltning kræver et nært samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen.

(123)

Muligheden for, at varer importeret fra udviklingslande kan fritages for toldkontingenterne, er afhængig af varernes oprindelse. De kriterier for fastlæggelse af ikke-præferenceoprindelse, der i øjeblikket er i kraft i Unionen, bør derfor anvendes.

12.4.   Varighed

(124)

Kommissionen mener, at foranstaltningen bør være gældende i en periode på tre år, der udløber den 17. november 2028.

(125)

Da foranstaltningens varighed er på over et år, skal den gradvis liberaliseres med regelmæssige mellemrum i anvendelsesperioden. Kommissionen mener, at den mest hensigtsmæssige måde at liberalisere foranstaltningen på er at øge det toldfrie kontingent med 0,1 % efter hvert år. Den første liberalisering finder sted den 18. november 2026, og den anden liberalisering finder sted den 18. november 2027.

13.   AFSLUTTENDE BETRAGTNINGER

(126)

I henhold til artikel 109 i forordning 2024/2509 (39) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(127)

I betragtning af de særlige omstændigheder i den foreliggende sag, herunder EU-erhvervsgrenens struktur og den betydelige kompleksitet af både undersøgelsen og vurderingen af Unionens interesser, er der behov for en omfattende økonomisk og juridisk undersøgelse. Disse elementer udgør ekstraordinære og tvingende grunde, der berettiger anvendelsen af hastende hensyn og dermed berettiger en ikrafttræden på datoen for offentliggørelsen. For at sikre, at beskyttelsesforanstaltningerne fungerer effektivt, og for at overholde bestemmelserne i artikel 6, stk. 3, i forordning (EU) 2015/478 og artikel 4, stk. 3, i forordning (EU) 2015/755 bør Kommissionen offentliggøre gennemførelsesforordningen i Den Europæiske Unions Tidende senest den 18. november, og foranstaltningerne bør finde anvendelse umiddelbart efter offentliggørelsen.

(128)

Foranstaltningen i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra udvalget for beskyttelsesforanstaltninger, der er nedsat henholdsvis i henhold til artikel 3, stk. 3, i forordning (EU) 2015/478 og artikel 22, stk. 3, i forordning (EU) 2015/755 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Der åbnes herved, jf. artikel 5, specifikke toldkontingenter for import til Unionen af ferrolegeringer henhørende under KN-koderne (7202 11 , 7202 19 , 7202 21 , 7202 29 , 7202 30 , 7202 99 30 ) (bilag II) for en periode på tre år.

2.   En del af toldkontingenterne tildeles de lande, der er anført i bilag III, en anden del tildeles andre lande, og dette gælder for de perioder, der er anført i bilag III.

3.   Hvis de relevante toldkontingenter er opbrugt, eller hvis importen af de pågældende varetyper ikke er omfattet af det relevante toldkontingent, udgør en variabel told uden for kontingentet for de produkter, der er opført i artikel 1, stk. 1, forskellen mellem den fastsatte pristærskel, der er anført i bilag II, og nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, hvis sidstnævnte er lavere end førstnævnte. Der opkræves ingen told, dersom nettoprisen, frit Unionens grænse, er lig med eller højere end den fastsatte pristærskel, der er anført i bilag II.

4.   Træk på hvert kvartalskontingent indstilles den tyvende arbejdsdag af Kommissionen efter udgangen af kvartalsperioden. Ved udgangen af hvert kvartal overføres den uudnyttede del af toldkontingentet automatisk til næste kvartal. Der overføres ingen uudnyttet saldo ved udgangen af det sidste kvartal i hvert anvendelsesår for det endelige toldkontingent.

5.   Antidumping- og udligningstolden på importen af de produkter, der er opført i bilag II, finder anvendelse, indtil de relevante toldkontingenter er overskredet, og beskyttelsesforanstaltningen finder anvendelse.

Artikel 2

1.   Oprindelsen af enhver vare, på hvilken denne forordning finder anvendelse, fastsættes i overensstemmelse med de i Unionen gældende bestemmelser vedrørende ikke-præferenceoprindelse.

2.   De relevante gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 3

Importen af de varekategorier, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, som allerede er på vej til Unionen på datoen for denne forordnings ikrafttrædelse, og hvis bestemmelsessted ikke kan ændres, er ikke omfattet den i bilag II anførte pristærskel, og kan bringes i fri omsætning.

Artikel 4

Medlemsstaterne og Kommissionen indgår et nært samarbejde for at sikre, at denne forordning overholdes.

Artikel 5

For den pågældende vare fastsætter bilag I de udviklingslande, som varerne har oprindelse i, og som er omfattet af foranstaltningen i artikel 1.

Artikel 6

Import af den pågældende vare med oprindelse i Kenya og Ukraine er ikke omfattet af foranstaltningen i artikel 1.

Artikel 7

I den periode, der er fastsat i artikel 1, stk. 1, reviderer Kommissionen foranstaltningerne i tilfælde af ændrede omstændigheder, som utilstrækkelig tilgængelighed af ferrolegeringer eller uholdbare prisstigninger for visse brugere i aftagerleddet, og under alle omstændigheder senest et år efter foranstaltningernes ikrafttræden.

Artikel 8

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. november 2025.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/478 af 11. marts 2015 om fælles ordninger for indførsel (EUT L 83 af 27.3.2015, s. 16, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2015/478/oj).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 af 29. april 2015 om fælles ordninger for indførsel fra visse tredjelande (EUT L 123 af 19.5.2015, s. 33, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2015/755/2017-05-19).

(3)  Aftale om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde – Slutakt – Fælleserklæringer – Erklæring fra EF – medlemsstaternes og EFTA-staternes regeringer – Arrangementer – Godkendt protokollat – Erklæringer fra en eller flere af de kontraherende parter i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EFT L 1 af 3.1.1994, s. 3, ELI: http://data.europa.eu/eli/agree_internation/1994/1/oj).

(4)  Meddelelse om indledning af en beskyttelsesundersøgelse vedrørende importen af mangan- og siliciumbaserede legeringselementer, (C(2024) 9248, EUT C, C/2024/7541, 19.12.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/7541/oj).

(5)  Meddelelse om forlængelse af fristen for den igangværende beskyttelsesundersøgelse vedrørende importen af mangan- og siliciumbaserede legeringselementer C/2025/6211 EUT C, C/2025/5015, 16.9.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/5015/oj.

(6)  Bilag 1 til ansøgningen – Udskiftelighed mellem forskellige varetyper, Sherlock-registreringsnummer: ted25.002049.

(7)   Ferroglobe PLC – product overview.

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2025/1153 af 5. juni 2025 om suspension af visse bestemmelser i forordning (EU) 2015/478 for så vidt angår indførsel af ukrainske varer i Unionen, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2025/1153/oj.

(9)  Økonomisk partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Kenya, ELI: http://data.europa.eu/eli/agree_internation/2024/1648/oj.

(10)  WoodMackenzie, Euroalliages anmodning, bilag 5.

(11)   CRU Group.

(12)   Mexico 2023 AD measure against India on FeMn, Mexico 2016 AD measure against India on FeSiMn, South Korea 2023 AD measure against India on FeSiMn, Egypt 2020 AD measure against India on FeSi, Russia 2023 AD measure against Georgia on FeSiMn.

(13)  US Federal Register 90 FR 14075, 90 FR 14077, 90 FR 14105, 90 FR 14108, 90 FR 14112, 90 FR 14114.

(14)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/2522 af 23. september 2024 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/2522/oj.

(15)  WTO-dok. WT/Let/1220.

(16)   CRU Prices – BULK FERROALLOYS – Methodology and Definitions Guide.

(17)  CRU (Commodities Research Unit) indeks: CRU offentliggør benchmarkprisindekser for forskellige råvarer, herunder ferrolegeringer, der anvendes til kontraktprisfastsættelse og markedsværdiansættelse. CRU Group: Home - CRU Group, Bilag 17 i ansøgningen.

(18)  Eurofers årsberetning 2020, https://www.eurofer.eu/publications/archive/annual-report-2020 og World Steel Statistical Yearbook 2024, https://worldsteel.org/media/publications/.

(19)  Oplysninger, som Kommissionen har anmodet om, fremlagt af Euroalliages, 30. juni 2025.

(20)  2005/690/EF: Rådets afgørelse af 18. juli 2005 om indgåelse af Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet på den anden side (EUT L 265 af 10.10.2005, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2005/690/oj).

(21)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2025/1153 af 5. juni 2025 om suspension af visse bestemmelser i forordning (EU) 2015/478 for så vidt angår import af ukrainske produkter til Unionen (EUT L, 2025/1153, 5.6.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2025/1153/oj).

(22)  Denne foranstaltning sikrer ikke-WTO-medlemmer den samme behandling som WTO-medlemmer.

(23)  Artikel 26 i den aftale, der blev indgået mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Schweiz i 1972, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1972/2840/oj.

(24)  Artikel 26 i frihandelsaftalen med Færøerne, ELI: http://data.europa.eu/eli/agree_internation/1997/126/2021-09-01.

(25)  Artikel 60 i tillægsprotokollen, der blev undertegnet den 23. november 1970, til aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet, ELI: http://data.europa.eu/eli/prot/1972/2760(1)/oj.

(26)  Artikel 25 i Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Kongeriget Marokko på den anden side, ELI: http://data.europa.eu/eli/agree_internation/2000/204/oj.

(27)  Artikel 25 i Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Tunesiske Republik på den anden side, ELI: http://data.europa.eu/eli/agree_internation/1998/238/2025-01-22.

(28)  Artikel 24 i Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Det Hashemitiske Kongerige Jordan på den anden side ELI: http://data.europa.eu/eli/agree_internation/2002/357(1)/2021-09-01.

(29)  Artikel 23 i Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og staten Israel på den anden side, ELI: http://data.europa.eu/eli/agree_internation/2000/384/2013-07-01.

(30)  Artikel 21 i Euro-Middelhavs-interimsassocieringsaftalen om handel og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO) til fordel for Vestbredden og Gazastribens Palæstinensiske Myndighed på den anden side, ELI: http://data.europa.eu/eli/agree_internation/1997/430/2021-09-01.

(31)  Artikel 12 i aftalen om samarbejde og toldunion med San Marino, ELI: http://data.europa.eu/eli/agree_internation/2002/245/2008-02-01.

(32)  Artikel 32 i samarbejdsaftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Den Syriske Arabiske Republik ELI: http://data.europa.eu/eli/agree_internation/1978/2216/1994-03-01.

(33)  Artikel 15 i den gældende aftale om økonomisk partnerskab, politisk samordning og samarbejde med Mexico, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2000/415/2021-01-01.

(34)  Artikel 37 i stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien på den anden side, ELI: http://data.europa.eu/eli/agree_internation/2004/239(2)/2021-09-09.

(35)  WTO-appelorganets rapport, US- Line Pipe, WT/DS202, afsnit 235.

(36)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1811 af 14. oktober 2021 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af calciumsilicium med oprindelse i Folkerepublikken Kina, EUT L 366 af 15.10.2021, s. 17, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2021/1811/oj.

(37)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/909 af 30. juni 2020 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af ferrosilicium med oprindelse i Rusland og Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2016/1036 (EUT L 208 af 1.7.2020, s. 2, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2020/909/oj).

(38)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 558, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2015/2447/oj).

(39)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 af 23. september 2024 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (omarbejdning) (EUT L, 2024/2509, 26.9.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/2509/oj).


BILAG I

I.1 —   Liste over udviklingslande, der er medlemmer af WTO, og Algeriet

Afghanistan, Albanien, Algeriet, Angola, Antigua og Barbuda, Argentina, Armenien, Bahrain, Bangladesh, Barbados, Belize, Benin, Bolivia, Botswana, Brasilien, Brunei, Burkina Faso, Burundi, Kap Verde, Cambodja, Cameroun, Den Centralafrikanske Republik, Tchad, Chile, Kina, Colombia, Congo, Costa Rica, Elfenbenskysten, Cuba, Den Demokratiske Republik Congo, Djibouti, Dominica, Den Dominikanske Republik, Ecuador, Egypten, El Salvador, Eswatini, Fiji, Gabon, Gambia, Georgien, Ghana, Grenada, Guatemala, Guinea, Guinea-Bissau, Guyana, Haiti, Honduras, Hongkong, Indien, Indonesien, Jamaica, Jordan, Kasakhstan, Kenya, Kuwait, Kirgisistan, Den Demokratiske Folkerepublik Laos, Lesotho, Liberia, Macao, Madagaskar, Malawi, Malaysia, Maldiverne, Mali, Mauretanien, Mauritius, Mexico, Moldova, Mongoliet, Montenegro, Marokko, Mozambique, Myanmar, Namibia, Nepal, Nicaragua, Niger, Nigeria, Nordmakedonien, Oman, Pakistan, Panama, Papua Ny Guinea, Paraguay, Peru, Filippinerne, Qatar, Rwanda, Saint Kitts og Nevis, Saint Lucia, Saint Vincent og Grenadinerne, Samoa, Saudi-Arabien, Senegal, Seychellerne, Sierra Leone, Salomonøerne, Sydafrika, Sri Lanka, Surinam, Tadsjikistan, Tanzania, Thailand, Togo, Tonga, Trinidad og Tobago, Tunesien, Tyrkiet, Uganda, Ukraine, De Forenede Arabiske Emirater, Uruguay, Vanuatu, Venezuela, Vietnam, Yemen, Zambia, Zimbabwe.

I.2 —   Liste over varetyper med oprindelse i udviklingslande, for hvilke de endelige foranstaltninger finder anvendelse

Liste over varetyper med oprindelse i udviklingslande, for hvilke de endelige foranstaltninger finder anvendelse

Land/Varegruppe

Ferromangan

Ferrosilicium

Ferrosiliciummagnesium

Ferrosiliciummangan

Brasilien

 

X

X

 

Kina

 

X

X

 

Georgien

 

X

 

X

Indien

X

X

X

X

Malaysia

X

X

 

 

Sydafrika

X

X

 

X

Thailand

 

X

X

 

Zambia

 

X

 

X

Alle andre udviklingslande

 

X

 

 


BILAG II

Pristærskel for toldforhøjelsen

Varenummer

Varetype

HS-/KN-koder

Pristærskel (EUR/ton)

1

Ferromangan

7202 11  7202 19

1 316

2

Ferrosilicium

7202 21  7202 29

2 408

3

Ferrosiliciummangan

7202 30

1 392

4

Ferrosiliciummagnesium

7202 99 30

3 647


BILAG III

Toldkontingentmængder

Varetype

HS-/KN-koder

Tildeling pr. land (hvis relevant)

År 1

År 2

År 3

Tærskelpris

Løbenumre

Fra 18.11.2025 til 17.2.2026

Fra 18.2.2026 til 17.5.2026

Fra 18.5.2026 til 17.8.2026

Fra 18.8.2026 til 17.11.2026

Fra 18.11.2026 til 17.2.2027

Fra 18.2.2027 til 17.5.2027

Fra 18.5.2027 til 17.8.2027

Fra 18.8.2027 til 17.11.2027

Fra 18.11.2027 til 17.2.2028

Fra 18.2.2028 til 17.5.2028

Fra 18.5.2028 til 17.8.2028

Fra 18.8.2028 til 17.11.2028

Mængde pr. toldkontingent (ton netto)

Mængde pr. toldkontingent (ton netto)

Mængde pr. toldkontingent (ton netto)

Ferromangan

7202 11 , 7202 19

Norge

28 972,70

28 027,93

28 972,70

28 972,70

29 001,67

28 055,96

29 001,67

29 001,67

28 951,35

28 321,98

28 951,35

28 951,35

se bilag II

09.8810

Indien

17 625,79

17 051,04

17 625,79

17 625,79

17 643,42

17 068,09

17 643,42

17 643,42

17 612,81

17 229,92

17 612,81

17 612,81

se bilag II

09.8815

Sydafrika

8 272,87

8 003,10

8 272,87

8 272,87

8 281,14

8 011,10

8 281,14

8 281,14

8 266,77

8 087,06

8 266,77

8 266,77

se bilag II

09.8818

Malaysia

6 765,92

6 545,29

6 765,92

6 765,92

6 772,68

6 551,83

6 772,68

6 772,68

6 760,93

6 613,95

6 760,93

6 760,93

se bilag II

09.8819

Republikken Korea

4 832,82

4 675,23

4 832,82

4 832,82

4 837,65

4 679,90

4 837,65

4 837,65

4 829,26

4 724,28

4 829,26

4 829,26

se bilag II

09.8820

Andre lande

5 557,54

5 376,31

5 557,54

5 557,54

5 563,09

5 381,69

5 563,09

5 563,09

5 553,44

5 432,71

5 553,44

5 553,44

se bilag II

09.8665

Ferrosilicium

7202 21 ,

7202 29

Norge

35 136,16

33 990,41

35 136,16

35 136,16

35 171,30

34 024,41

35 171,30

35 171,30

35 110,27

34 347,01

35 110,27

35 110,27

se bilag II

09.8840

Island

13 373,32

12 937,24

13 373,32

13 373,32

13 386,70

12 950,18

13 386,70

13 386,70

13 363,47

13 072,96

13 363,47

13 363,47

se bilag II

09.8845

Kasakhstan

8 090,25

7 826,44

8 090,25

8 090,25

8 098,34

7 834,27

8 098,34

8 098,34

8 084,29

7 908,55

8 084,29

8 084,29

se bilag II

09.8854

Brasilien

6 316,02

6 110,06

6 316,02

6 316,02

6 322,34

6 116,17

6 322,34

6 322,34

6 311,37

6 174,16

6 311,37

6 311,37

se bilag II

09.8898

Andre lande

24 984,27

24 169,56

24 984,27

24 984,27

25 009,25

24 193,73

25 009,25

25 009,25

24 965,86

24 423,13

24 965,86

24 965,86

se bilag II

09.8666

Ferrosiliciummagnesium

7202 99 30

Kina

468,90

453,61

468,90

468,90

469,37

454,07

469,37

469,37

468,56

458,37

468,56

468,56

se bilag II

09.8860

Brasilien

99,81

96,55

99,81

99,81

99,91

96,65

99,91

99,91

99,73

97,56

99,73

99,73

se bilag II

09.8701

Indien

78,90

76,33

78,90

78,90

78,98

76,40

78,98

78,98

78,84

77,13

78,84

78,84

se bilag II

09.8702

Thailand

76,83

74,32

76,83

76,83

76,91

74,40

76,91

76,91

76,77

75,10

76,77

76,77

se bilag II

09.8703

Andre lande

18,89

18,28

18,89

18,89

18,91

18,30

18,91

18,91

18,88

18,47

18,88

18,88

se bilag II

09.8663

Ferrosiliciummangan

7202 30

Norge

37 067,71

35 858,98

37 067,71

37 067,71

37 104,78

35 894,84

37 104,78

37 104,78

37 040,40

36 235,18

37 040,40

37 040,40

se bilag II

09.8888

Indien

31 958,61

30 916,48

31 958,61

31 958,61

31 990,57

30 947,40

31 990,57

31 990,57

31 935,07

31 240,83

31 935,07

31 935,07

se bilag II

09.8704

Zambia

7 882,49

7 625,45

7 882,49

7 882,49

7 890,37

7 633,08

7 890,37

7 890,37

7 876,68

7 705,45

7 876,68

7 876,68

se bilag II

09.8890

Andre lande

18 955,56

18 337,44

18 955,56

18 955,56

18 974,51

18 355,78

18 974,51

18 974,51

18 941,59

18 529,82

18 941,59

18 941,59

se bilag II

09.8664


ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/2351/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)