51997PC0173

Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokol nr. ... til Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og medlemsstaterne på en den ene side og Den Tjekkiske Republik på den anden side /* KOM/97/0173 endelig udg. - ACC 97/0129 */

EF-Tidende nr. C 229 af 28/07/1997 s. 0001


Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokol nr. . . . til Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og medlemsstaterne på den ene side og Den Tjekkiske Republik på den anden side (97/C 229/01) KOM(97) 173 endelig udg. - 97/0129 (ACC)

(Forelagt af Kommissionen den 15. maj 1997)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 113 sammenholdt med artikel 228, stk. 2, første punktum,

under henvisning til Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og medlemsstaterne på den ene side og Den Tjekkiske Republik på den anden side (1), der blev undertegnet den 4. oktober 1993,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet, og

ud fra følgende betragtninger:

Forhandlingerne mellem EF og Den Tjekkiske Republik er nu så langt fremme, at der kan indgås en tillægsprotokol, idet bilagene naturligvis med jævne mellemrum må tilpasses i fornødent omfang;

protokollen vil bidrage til at udvikle handelen mellem parterne, da princippet om regionalisering anvendes for de vigtigste dyresygdomme og skadegørere, og de varer, for hvilke tilsvarende handelsvilkår anerkendes, opføres på en liste;

protokol nr. . . . må derfor godkendes;

af hensyn til effektiviteten må der fastlægges en procedure, der gør det muligt at tilpasse protokollens bilag med jævne mellemrum og i givet fald straks, når først EF har truffet de interne foranstaltninger, der er fastsat i aftalen; Kommissionen bør bemyndiges til at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at tilpasse bilagene i overensstemmelse med procedurerne i artikel 13 i Rådets direktiv 64/432/EØF eller i artikel 16 i Rådets direktiv 77/93/EØF -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Protokol nr. . . . til Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og medlemsstaterne på den ene side og Den Tjekkiske Republik på den anden side godkendes herved på EF's vegne.

Teksten til protokol nr. . . . er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege den person, der er beføjet til at undertegne protokol nr. . . . på EF's vegne.

Formanden for Rådet giver på EF's vegne meddelelse om, at alle nødvendige procedurer er afsluttet.

Artikel 3

Kommissionen bemyndiges til at foretage de fornødne tilpasninger af protokollens bilag efter proceduren i artikel 13 i Rådets direktiv 64/432/EØF eller i artikel 16 i Rådets direktiv 77/93/EØF alt efter tilfældet.

(1) EFT nr. L 360 af 31. 12. 1994, s. 1.

BILAG

PROTOKOL Nr. . . . om folkesundheds-, dyresundheds-, plantesundheds- og dyrevelfærdsforanstaltninger i forbindelse med samhandel

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

(i det følgende benævnt »EF«)

på den ene side, og

DEN TJEKKISKE REPUBLIK

på den anden side,

SOM PÅ NY BEKRÆFTER, at et af hovedformålene med Europaaftalen af 4. oktober 1993 om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og medlemsstaterne på den ene side og Den Tjekkiske Republik på den anden side (i det følgende benævnt »Europaaftalen«) er gradvis at oprette et frihandelsområde mellem EF og Den Tjekkiske Republik (i det følgende benævnt »parterne«), og en protokol om folkesundheds-, dyresundheds-, plantesundheds- og dyrevelfærdsforanstaltninger i forbindelse med samhandel kan bidrage til at fremskynde processen gennem yderligere udvidelse af samhandelen mellem parterne,

SOM ER VELVIDENDE OM, at en gradvis harmonisering af folkesundheds-, dyresundheds-, plantesundheds- og dyrevelfærdsforanstaltninger kan bidrage til at nå det endelige mål, dvs. Den Tjekkiske Republiks optagelse i EF, og at der, i afventning af at denne proces bliver afsluttet, bør indgås en protokol mellem de to parter for at lette samhandelen,

SOM ØNSKER at lette samhandelen mellem EF og Den Tjekkiske Republik med levende dyr og animalske produkter, samtidig med at folkesundheden, dyresundheden og dyrevelfærden beskyttes, og forbrugernes forventninger om sunde levnedsmidler opfyldes, og med planter, planteprodukter og andre objekter, samtidig med at plantesundheden beskyttes,

SOM ER BESLUTTET PÅ i videst muligt omfang at tage hensyn til risikoen for indslæbning af sygdomme og skadegørere og til de foranstaltninger, der er truffet til bekæmpelse og/eller udryddelse af sådanne sygdomme og skadegørere, særlig for at undgå afbrydelser i samhandelen,

SOM ERKENDER, at det er hensigten, at deres folke-, dyre- og plantesundhedsforanstaltninger generelt skal yde samme beskyttelse mod sundhedsrisici,

SOM ER KLAR OVER dyrevelfærdens betydning i samhandelen og dens sammenhæng med veterinærspørgsmål og derfor finder det naturligt at medtage dyrevelfærd i denne protokol,

SOM TAGER HENSYN TIL, at anerkendelse af ligestilling kan ske gradvis, og at der i fornødent omfang kan ydes teknisk og finansiel bistand, jf. Europaaftalen, på de felter, der er omfattet af nærværende protokol,

SOM TAGER HENSYN TIL, at anerkendelse af ligestilling sker efter parternes interne procedurer og lovgivningsprocedurer, og at disse procedurer på ingen måde påvirkes af foranstaltningerne og målene i denne protokol,

SOM DESUDEN ØNSKER at virkeliggøre Verdenshandelsorganisationens aftale om anvendelsen af sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger, navnlig for så vidt angår anerkendelse af ligestilling af specifikke folke-, dyre- og plantesundhedsforanstaltninger,

HAR VEDTAGET at indgå denne protokol og har med henblik herpå som befuldmægtiget udpeget:

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB:

DEN TJEKKISKE REPUBLIK:

SOM ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1 Formål og anvendelsesområde

1. Formålet med denne protokol er at lette samhandelen mellem EF og Den Tjekkiske Republik med levende dyr, animalske produkter, planter, planteprodukter og andre objekter med oprindelse i de to parter, indtil den indbyrdes tilnærmelse af bestemmelserne vedrørende denne protokols anvendelsesområde, som der henvises til i Europaaftalens kapitel III, er afsluttet.

2. Med henblik herpå er der i protokollen fastsat foranstaltninger baseret på regionaliseringsprincipperne, anerkendelse af ligestilling og andre relevante foranstaltninger.

3. Anvendelsesområdet for denne protokol er begrænset til folkesundheds-, dyresundheds-, plantesundheds- og dyrevelfærdsforanstaltninger i forbindelse med samhandelen mellem parterne med de produkter, der er defineret i artikel 2.

Artikel 2 Definitioner

I denne protokol forstås ved:

a) Levende dyr:

alle levende dyr som anført i bilag I, del A, punkt 1, bortset fra selskabsdyr, der ledsager rejsende i ikke-kommercielt øjemed, undtagen enhovede dyr

b) Animalske produkter:

produkter af animalsk oprindelse som anført i bilag I, del A, punkt 2

c) Planter:

levende planter og levende dele heraf, herunder frø, som anført i bilag I, del B, punkt 1

d) Planteprodukter:

produkter af vegetabilsk oprindelse, uforarbejdede eller let forarbejdede, for så vidt produkterne ikke er planter som anført i bilag I, del B, punkt 1

e) Andre objekter:

vækstmedium, emballage, undtagen af planteprodukter, og andet materiale som anført i bilag I, del B, punkt 2

f) Skadegørere:

skadegørere på planter eller planteprodukter, der tilhører dyre- eller planteriget, eller som er bakterier, vira, mycoplasma eller andre patogener

g) Samhandel mellem parterne:

eksport, import og transit, for så vidt der foretages veterinær- og plantesundhedskontrol ved grænsen, samt enhver flytning over grænserne af produkter omhandlet i litra a)-e)

h) Sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger:

foranstaltninger som defineret i punkt 1 i bilag A til Verdenshandelsorganisationens (WTO) aftale om anvendelse af sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger (SPS-aftalen)

i) Ansvarlige myndigheder:

jf. bilag II

j) Import- og transitprocedurer:

jf. bilag VII

k) Dyrevelfærd i samhandelen:

jf. bilag VIII

l) Medlemsstaternes område:

jf. bilag I til Rådets direktiv 90/675/EØF (folke- og dyresundhed) og artikel 1 i Rådets direktiv 77/93/EØF (plantesundhed).

KAPITEL II

SAMHANDELSBESTEMMELSER

Artikel 3 Sygdomme og skadegørere

1. a) Samhandel mellem Den Tjekkiske Republiks område og EF-medlemsstaternes område med levende dyr og animalske produkter er tilladt, forudsat at ingen af de i del A i bilag III anførte sygdomme optræder, jf. de relevante betingelser i artikel 7.

Ovennævnte begrænsninger vedrører kun dyr, der er modtagelige for en given sygdom, eller produkter, der indebærer en risiko, fra sådanne dyr.

Hvis en sygdom, der er anført i del A i bilag III, optræder på Den Tjekkiske Republiks eller EF-medlemsstaternes område, gælder de bestemmelser, der er fastsat i artikel 4 og i bilag V eller VI.

b) Hvis en af parterne skønner, at den har en særlig status med hensyn til en specifik sygdom på en del af eller hele dens område, kan den anmode om anerkendelse af denne status. Den pågældende part kan også kræve yderligere eller specifikke garantier i forbindelse med import af levende dyr og animalske produkter alt efter den aftalte status. Sådanne garantier i forbindelse med specifikke sygdomme skal være nærmere angivet i del A i bilag V eller VI.

2. a) I forbindelse med parternes indbyrdes samhandel med planter, planteprodukter og andre objekter skal parterne bekræfte, at denne samhandel betragtes som fri for skadegørere som fastsat i del B i bilag III, jf. de relevante betingelser i artikel 7.

b) Hvis en af parterne skønner, at den har en særlig status med hensyn til specifikke skadegørere, kan den anmode om anerkendelse af denne status. Den pågældende part kan også kræve yderligere eller specifikke garantier i forbindelse med import af planter, planteprodukter og andre objekter alt efter den aftalte status. En sådan særlig status og sådanne garantier i forbindelse med specifikke skadegørere skal være nærmere angivet i del B i bilag V eller VI.

Artikel 4 Regionalisering

a) Uanset artikel 3 er det tilladt at eksportere levende dyr og animalske produkter fra et sygdomsfrit område. Sådanne sygdomsfrie områder kan anerkendes for de sygdomme, der er anført i del A i bilag III, idet der tages hensyn til henstillingerne fra de organer, der er omhandlet i artikel 16, i overensstemmelse med de kriterier, der er anført i bilag IV og fastsat efter parternes respektive lovgivningsprocedure. Lande eller områder kan efter nævnte procedure anerkendes som lande og områder med lav sygdomsforekomst som defineret efter OIE-standarderne eller andre internationale standarder.

b) I samhandelen med planter, planteprodukter og andre objekter skal der også tages hensyn til skadegørerfrie områder eller beskyttede zoner. Der kan anerkendes sådanne skadegørerfrie områder og beskyttede zoner, idet der tages hensyn til henstillingerne fra de organer, der er omhandlet i artikel 16, i overensstemmelse med de kriterier, der er anført i bilag IV og fastsat efter parternes respektive lovgivningsprocedure.

Artikel 5 Ligestilling

1. Parterne skal anerkende såvel identiske som ikke-identiske foranstaltninger, der giver samme sundheds- og dyrevelfærdsbeskyttelsesniveau i samhandelen, som ligestillede. Ligestilling gælder med hensyn til retsforskrifter og folke-, dyre- eller plantesundhedsforanstaltninger for hele sektorer eller delsektorer, inspektions-, overvågnings-, kontrol-, prøvnings- og certificeringssystemer, dele af sådanne systemer eller med hensyn til specifikke retsforskrifter og kontrol- og/eller hygiejnekrav.

2. Anerkendelse af ligestilling indebærer vurdering og godkendelse af:

- den eller de pågældende ansvarlige myndigheders dokumenterede struktur, kommandovejen og myndighedens eller myndighedernes beføjelser, virkemåde og disponible midler

- retsforskrifter og beføjelser, normer, certificering og procedurer samt eksisterende programmer til gennemførelse af kontrol og til sikring af, at de nationale og importlandenes krav er opfyldt

- den pågældende myndigheds indsats i forhold til kontrolprogrammet og forsikringerne.

Der skal i denne proces tages hensyn til allerede indvundne erfaringer.

Artikel 6 Gennemførelse af ligestilling

1. Der anerkendes ligestilling af de respektive dyre- og folkesundhedsforanstaltninger, plantesundhedsforanstaltninger og dyrevelfærdsforanstaltninger for de sektorer eller delsektorer, der er anført i bilag V. Parterne skal inden for deres ansvarsområde træffe de lovgivningsmæssige/administrative foranstaltninger, der er nødvendige for at kunne gennemføre denne ligestilling tre måneder efter denne protokols ikrafttræden.

2. For de sektorer eller delsektorer, der er anført i punkt 1 i del A eller B i bilag VI, udelukker forskelle i dyre- og folkesundhedsforanstaltninger, plantesundhedsforanstaltninger eller dyrevelfærdsforanstaltninger umiddelbar anerkendelse af ligestilling. For at muliggøre vurdering af anerkendelse af ligestilling senest pr. datoer, der skal fastsættes efter proceduren i artikel 16, skal der træffes foranstaltninger som fastsat i dette bilag. Parterne skal inden for deres ansvarsområde træffe de lovgivningsmæssige/administrative foranstaltninger, der er nødvendige for at kunne gennemføre denne ligestilling senest tre måneder efter anerkendelsesdatoen.

3. Der skal føres yderligere konsultationer for at afgøre, hvilke foranstaltninger der er nødvendige for at godtgøre og få anerkendt ligestilling af folkesundheds-, dyresundheds-, plantesundheds- eller dyrevelfærdsforanstaltninger for de sektorer eller delsektorer, der er anført i bilag VI, del A, punkt 2, eller del B, punkt 2.

Artikel 7 Samhandelsbetingelser

1. For de sektorer eller delsektorer, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, gælder de i bilag V omhandlede samhandelsbetingelser.

2. For de sektorer eller delsektorer, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, gælder de i bilag VI omhandlede respektive retsforskrifter, betingelser eller regler for samhandelen, indtil anerkendelse af ligestilling har fundet sted.

3. For de sektorer eller delsektorer, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3, indtil anerkendelse af ligestilling har fundet sted, og for de sektorer eller delsektorer, der ikke er omfattet af denne protokol, gælder de af de berørte lande fastsatte samhandelsbetingelser.

4. Uanset artikel 7, stk. 2 og 3, kræves der i samhandelen mellem de to parter kun plantesundhedscertifikater for de planter, planteprodukter og andre objekter, der er anført i bilag I, del B.

5. Parterne kan fastlægge principper eller retningslinjer for udstedelse af sundhedscertifikater. Sådanne principper skal indføjes i bilag V, del A, når der er blevet truffet relevante foranstaltninger efter de to parters interne procedurer.

Artikel 8 Importkontrol

1. Der skal foretages veterinærkontrol ved grænsekontrolstederne af 100 % af sendingerne af importerede eller transiterende levende dyr. De nærmere bestemmelser for denne kontrol er fastsat i bilag VII, del A, punkt 1, nr. i).

2. Hyppigheden af veterinærkontrol ved grænsekontrolstederne af importerede eller transiterende animalske produkter som anført i bilag I, del A, punkt 2, er fastsat i bilag VII, del A, punkt 1, nr. ii), og del A, punkt 2. Parterne træffer de fornødne foranstaltninger inden for deres ansvarsområde til navnlig at overholde hyppigheden af sådan fysisk kontrol tre måneder efter denne protokols ikrafttræden.

3. Der foretages plantesundhedskontrol af importerede planter, planteprodukter og andre objekter omfattet af denne protokol efter bestemmelserne i bilag VII, del B, punkt 1. Parterne træffer de fornødne foranstaltninger inden for deres ansvarsområde til navnlig at overholde hyppigheden af sådan fysisk kontrol tre måneder efter denne protokols ikrafttræden.

4. Parterne kan inden for deres ansvarsområde ændre hyppigheden i fornødent omfang som følge af fremskridt i overensstemmelse med bilag VI eller som følge af andre foranstaltninger eller konsultationer som fastsat i denne protokol.

5. Parterne kan aftale særlige importkontrolbetingelser for lokalhandel i områderne langs grænsen mellem de to parter efter principperne i denne protokol.

Artikel 9 Kontrolgebyrer

1. Hvis der opkræves kontrolgebyrer for veterinærkontrol og plantesundhedskontrol af importerede eller transiterende levende dyr, animalske produkter, planter, planteprodukter og andre objekter eller grupper af sådanne, skal de opkræves på et ensartet grundlag for sendinger af samme art.

2. Gebyrerne skal svare til de gebyrer, der opkræves for lignende nationale produkter, og må ikke overstige de faktiske udgifter til kontrollen.

KAPITEL III

KONTROLPROCEDURER

Artikel 10

1. Hver part har ret til gennemføre kontrolprocedurer, der omfatter:

a) kontrol af de ansvarlige myndigheders overensstemmelses-/revisionsprogrammer

b) kontrol i eksportlandet eller medlemsstaten (kontrol på stedet)

c) periodisk evaluering af det samlede kontrolprograms effektivitet med hensyn til opfyldelse af de aftalte betingelser

d) undersøgelse af forhold vedrørende svig på veterinær- og plantesundhedsområdet

e) kontrol af sendinger ved importen.

2. For EF:

- er det Europa-Kommissionen, bistået i fornødent omfang af medlemsstaterne, der gennemfører de kontrolprocedurer, der er fastsat i stk. 1, litra a), b), c) og d)

- er det medlemsstaterne, bistået i fornødent omfang af Europa-Kommissionen, der gennemfører de kontrolprocedurer, der er fastsat i stk. 1, litra d) og e).

3. For Den Tjekkiske Republik er det de tjekkiske myndigheder, der gennemfører de kontrolprocedurer, der er fastsat i stk. 1.

4. Organerne (jf. artikel 16) drøfter de nærmere bestemmelser for gennemførelse af kontrolprocedurerne, mens myndighederne sørger for at yde den fornødne bistand og at skabe adgang til virksomheder og dokumenter, så den i stk. 1 fastsatte kontrol kan udføres på effektiv og tilfredsstillende måde. Der kan indgås aftale om fælles sundhedskontrol ved grænserne.

KAPITEL IV

MEDDELELSES- OG BESKYTTELSESBESTEMMELSER

Artikel 11

1. Parterne skal give hinanden meddelelse om:

a) - væsentlige ændringer i sundhedsstatus såsom forekomst og udvikling af sygdomme opført på OIE's liste A inden 24 timer

- udbrud på deres område af zoonoser, sygdomme eller andet, der må antages at udgøre en alvorlig risiko for dyre- eller folkesundheden, undtagen udbrud af de i første led allerede omhandlede sygdomme

- foranstaltninger ud over de respektive sundhedsforanstaltninger, de har truffet til bekæmpelse og/eller udryddelse af sygdom, og eventuelle ændringer i vaccinationspolitikken

b) - væsentlige ændringer i plantesundhedsstatus såsom forekomst af de skadegørere, der er anført i bilag III, del B, og udviklingen i skadegørersituationen så hurtigt som muligt

- fund af nye skadegørere af betydning for plantesundheden, der betragtes som skadegørere, der kræver karantæne, jf. definitionen i artikel II, stk. 2, i den internationale plantebeskyttelseskonvention, og som ikke er omfattet af denne protokol, så hurtigt som muligt

- enhver ændring af de plantesundhedsforanstaltninger, der gennemføres ud over de respektive plantesundhedsforanstaltninger, de har truffet til bekæmpelse og/eller udryddelse af skadegørere

c) - oplysninger vedrørende tilfælde af svig, forudsat at sådanne oplysninger ikke vedrører en verserende sag; i så fald bør der kun gives generelle oplysninger

d) - eventuelle ændringer i aftalte lister over virksomheder, som myndighederne har godkendt til eksport.

2. De i stk. 1 omhandlede meddelelser skal gives skriftligt til de oprettede kontaktpunkter, jf. artikel 15, stk. 3. For at gøre meddelelsen af alvorlige sygdomme eller skadegørere så effektiv som muligt vil EF's edb-systemer, navnlig ADNS og EUROPHYT, snarest muligt blive udvidet til også at omfatte Den Tjekkiske Republik, så disse systemer, når de er operationelle, vil fjerne behovet for fremsendelse af skriftlig meddelelse.

3. Hvis der hos en af parterne pludselig opstår alvorlig fare for folke-/dyresundheden, samhandelen eller plantesundheden, skal den berørte part give mundtlig meddelelse herom til de oprettede kontaktpunkter efterfulgt af en skriftlig bekræftelse inden 24 timer. I sådanne tilfælde skal hver part straks træffe alle fornødne lovhjemlede bekæmpelses- og beskyttelsesforanstaltninger eller eventuelle andre foranstaltninger, der anses for at være nødvendige.

4. Hvis en part skønner, at der er alvorlig fare for folke-, dyre- eller plantesundheden, skal der, hvis en af parterne anmoder om det, føres konsultationer så hurtigt som muligt og under alle omstændigheder inden 14 dage. Parterne skal i sådanne situationer bestræbe sig for at tilvejebringe de oplysninger, der er nødvendige for at undgå en afbrydelse i samhandelen og for at finde frem til en løsning, der kan accepteres af begge parter.

Artikel 12 Beskyttelsesbestemmelser

Uden at det i øvrigt berører artikel 11, særlig stk. 4, kan hver part under påberåbelse af alvorlig fare for folke-, dyre- eller plantesundheden efter sine egne procedurer træffe midlertidige beskyttelsesforanstaltninger over for import til deres område af direkte risikorelaterede levende dyr, animalske produkter, planter, planteprodukter eller andre objekter. Sådanne foranstaltninger skal straks meddeles den anden part, og der skal på anmodning føres konsultationer om situationen senest 14 dage efter, at der er givet meddelelse om foranstaltningerne. Parterne skal inden for deres kompetenceområde træffe fornødne foranstaltninger under behørig hensyntagen til konsultationerne.

KAPITEL V

Artikel 13 Finansiel og teknisk bistand

Der kan i fornødent omfang ydes teknisk og finansiel bistand, jf. Europaaftalen, på de felter, der er omfattet af denne protokol.

KAPITEL VI

AFSLUTTENDE OG INSTITUTIONELLE BESTEMMELSER

Artikel 14

1. Ved behandling af udestående spørgsmål om folke-, dyre- eller plantesundhedsforanstaltninger, der indvirker på samhandelen mellem parterne med levende dyr, animalske produkter, planter, planteprodukter og andre objekter, herunder de spørgsmål, der omhandles i bilag VI, følges principperne i denne protokol.

2. Parterne skal sørge for, at videnskabelige dokumenter eller data sendes til de relevante videnskabelige fora til underbygning af deres synspunkter/krav. Disse fora skal hurtigst muligt foretage en risikovurdering ud fra det tilsendte materiale, og resultaterne af undersøgelsen skal gøres tilgængelige.

Artikel 15

1. Parterne skal udveksle oplysninger på en ensartet og systematisk måde for at skabe sikkerhed og gensidig tillid og for at godtgøre kontrolprogrammernes effektivitet.

2. Udvekslingen af oplysninger om ændringer i parternes respektive folke-, dyre- og plantesundhedsforanstaltninger og andre relevante oplysninger skal omfatte:

- lejlighed til at gennemgå forslag til ændringer i retsforskrifter, der kan få indflydelse på denne protokol inden færdigbehandlingen. Hvis begge parter finder det nødvendigt, kan forslag drøftes i overensstemmelse med artikel 16

- underretning om den løbende udvikling i aspekter, der påvirker samhandelen med levende dyr, animalske produkter, planter, planteprodukter og andre objekter

- underretning om resultaterne af grænsekontrol og kontrol på bestemmelsesstedet af sendinger af levende dyr, animalske produkter, planter, planteprodukter og andre objekter.

3. Parterne skal underrette hinanden om kontaktpunkterne for denne udveksling af oplysninger og eventuelle ændringer deraf.

Artikel 16

Parterne er enige om at lade deres repræsentanter mødes i de organer, der er oprettet ved Europaaftalen, for at drøfte gennemførelsen af denne protokol, navnlig med henblik på:

- at sørge for, at protokollen fungerer efter hensigten

- at søge at bilægge eventuelle uoverensstemmelser om diverse spørgsmål

- at behandle anmodninger om ajourføring af bilagene til denne protokol; bilagene tilpasses efter fælles aftale, når parterne har truffet de relevante foranstaltninger efter deres interne procedurer

- når forholdene gør det påkrævet, at træffe beslutning om at nedsætte arbejdsgrupper eller videnskabelige grupper, hvis medlemmer ikke nødvendigvis udelukkende skal bestå af repræsentanter for parterne.

Spørgsmål kan også behandles pr. korrespondance.

Artikel 17

Bilagene til denne protokol er en integrerende del af protokollen.

Artikel 18

Denne protokol er ikke tidsbegrænset, men hver part kan opsige den med seks måneders varsel. I så fald ophører protokollen, når opsigelsesperioden udløber.

Artikel 19

Denne protokol gælder for de områder, hvor traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab anvendes, og på betingelserne i den pågældende traktat, og for Den Tjekkiske Republiks område.

Artikel 20

Denne protokol er udfærdiget i to eksemplarer på dansk, engelsk, finsk, fransk, græsk, italiensk, nederlandsk, portugisisk, spansk, svensk, tysk og tjekkisk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.

Artikel 21

1. Denne protokol træder i kraft på tredivtedagen efter den dato, hvor parterne giver hinanden meddelelse om afslutningen af de i den forbindelse nødvendige procedurer.

2. Parterne skal opfylde de forpligtelser, der følger af denne protokol, efter deres egne interne procedurer og ændre bilagene hertil tilsvarende.

3. Bilagene til denne protokol ændres efter aftale mellem de to parter.

Udfærdiget i . . ., den . . .

For Det Europæiske Fællesskab

For Den Tjekkiske Republik

BILAG I

ANVENDELSESOMRÅDE

A. DYRE- OG FOLKESUNDHED

1. Hovedkategorier af levende dyr

I. Hovdyr (1)

II. Hornkvæg

III. Får og geder

IV. Svin

V. Fjerkræ (2)

VI. Levende fisk

VII. Krebsdyr

VIII. Bløddyr

IX. Æg og mælke af levende fisk

X. Rugeæg

XI. Sæd, æg og embryoner

XII. Andre pattedyr

XIII. Andre fugle

XIV. Krybdyr

XV. Padder

XVI. Andre hvirveldyr

XVII. Hvirvelløse dyr

Fuldstændige oplysninger vedrørende ANIMO-koderne findes i Kommissionens beslutning 93/70/EØF, ændret ved beslutning 94/295/EF.

2. Animalske produkter

Hovedkategorier af produkter

I. Fersk kød af tamdyr og vildt, herunder slagteaffald og blod til konsum

II. Kødprodukter og andre animalske produkter til konsum

III. Flydende mælk

IV. Mælkeprodukter

V. Fiskerivarer til konsum

VI. Konsumæg, ægprodukter og biavlsprodukter

VII. Snegle og frølår

VIII. Huder af hovdyr, uld, hår, børster, fjer og dele af fjer samt jagttrofæer

IX. Ben, horn, klove og produkter heraf (gelatine), undtagen mel

X. Blod, blodprodukter, amnionvæske til den farmaceutiske industri eller til teknisk brug undtagen foder, samt patogene agenser

XI. Andet dyreaffald: ubehandlede højrisikostoffer og lavrisikoråvarer til den farmaceutiske industri, til teknisk brug og til foder

XII. Petfood - forarbejdet animalsk protein til foder (mel)

XIII. Gylle til jordbehandling

XIV. Små forsendelser af produkter til privatpersoner, produkter, som indføres af rejsende, og vareprøver

XV. Fersk kød til udstillinger, særlige undersøgelser eller analyser

XVI. Fersk kød og kødprodukter udelukkende til internationale organisationer

Fuldstændige oplysninger vedrørende ANIMO-koderne findes i Kommissionens beslutning 93/70/EØF, ændret ved beslutning 94/295/EF.

B. OMFATTEDE PRODUKTER

1. Planter og planteprodukter

a) Planter og planteprodukter, som er potentielle bærere af skadegørere af betydning for begge parter

1. Planter til udplantning, bortset fra frø og akvarieplanter, dog også frø af Capsicum spp., Helianthus annuus L., Lycopersicon lycopersicum (L.) Karsten ex Farw., Medicago sativa L., Prunus L., Rubus L., Oryza spp., Zea mais L., Allium cepa L., Allium porrum L., Allium schoenoprasum L. og Phaseolus L.

2. Dele af planter, bortset fra frugter og frø, af

- Castanea Mill., Dendranthema (DC) Des. Moul., Dianthus L., Pelargonium l'Herit ex Aid, Phoenix spp., Populus L., Quercus L.,

- nåletræer (Coniferales).

3. Knolde af Solanum tuberosum L.

4. Isoleret bark af:

- Nåletræer (Coniferales)

- Acer saccharum Marsh., Castanea Mill., Populus L. og Quercus L. undtagen Quercus suber L.

5. Træ, der helt eller delvis har bevaret sin naturlige runding, uafbarket eller afbarket, eller i form af flis, spåner, savsmuld eller affald og i form af stuvholt, afstandsklodser, lastpaller eller emballage, der anvendes til transport af alle slags genstande, under forudsætning af at det frembyder en plantesundhedsrisiko, og såfremt det:

i) helt eller delvis kommer fra en af nedenstående ordener, slægter eller arter:

- Castanea Mill.;

- Platanus, herunder træ, som ikke har bevaret sin naturlige runding

- Pinus L., herunder træ, som ikke har bevaret sin naturlige runding

og

ii) svarer til en af nedenstående beskrivelser, som er fastsat i del II i bilag I til forordning (EØF) nr. 2658/87.

>TABELPOSITION>

b) Planter og planteprodukter, som er potentielle bærere af skadegørere af betydning for bestemte beskyttede zoner

Med forbehold af planter, planteprodukter og andre objekter i I.B.1.a.

>TABELPOSITION>

Træ, der helt eller delvis har bevaret sin naturlige runding, uafbarket eller afbarket, eller i form af flis, spåner, savsmuld eller affald og i form af stuvholt, afstandsklodser, lastpaller eller emballage, der anvendes til transport af alle slags genstande, under forudsætning af at det frembyder en plantesundhedsrisiko, og såfremt det:

a) helt eller delvis kommer fra nåletræer (Coniferales), undtagen Pinus L., med oprindelse i Den Tjekkiske Republik, og

b) svarer til en af nedenstående beskrivelser

>TABELPOSITION>

Yderligere beskyttede zoner er anført i bilag III.B.1.b og III.B.2.

c) Planter og planteprodukter, som er potentielle bærere af skadegørere af betydning for visse skadegørerfri områder

>TABELPOSITION>

d) Planter og planteprodukter, som er potentielle bærrere af skadegørere af betydning for en af parterne eller en del deraf

>TABELPOSITION>

2. Andre Objekter

a) Andre objekter, som er potentielle bærere af skadegørere af betydning for begge parter

Jord og vækstmedium som sådant, der helt eller delvis består af jord eller faste, organiske stoffer såsom plantedele, humus, også med tørvejord eller bark, bortset fra sådant, der udelukkende består af tørvejord.

b) Andre objekter, som er potentielle bærere af skadegørere af betydning for visse beskyttede zoner

>TABELPOSITION>

c) Andre objekter, som er potentielle bærere af skadegørere af betydning for visse skadegørerfri områder

>TABELPOSITION>

d) Andre objekter, som er potentielle bærere af skadegørere af betydning for en af parterne eller en del deraf

>TABELPOSITION>

(1) Dyr af hestearten, herunder zebraer, æselarter og dyr, der er fremkommet ved krydsning heraf.

(2) Høns, kalkuner, perlehøns, ænder, gæs.

BILAG II

DE ANSVARLIGE MYNDIGHEDER

i) Den Tjekkiske Republik: kontrollen på dyre- og plantesundhedsområdet varetages dels af Den Tjekkiske Republiks landbrugsministerium, dels af Den Tjekkiske Republiks sundhedsministerium sammen med republikkens statslige veterinærmyndigheder og/eller statslige plantesundhedsmyndigheder.

- Den Tjekkiske Republiks landbrugsministerium er ansvarligt for den overordnede samordning, overvågning og kontrol/revision og skal fastsætte de fornødne retsforskrifter til at sikre ensartet anvendelse af dyre- og plantesundhedsnormerne i Den Tjekkiske Republik.

- Den Tjekkiske Republiks sundhedsministerium er ansvarligt for fastsættelse af foranstaltninger vedrørende folkesundhed.

- Hvad angår eksporten til EF, er Den Tjekkiske Republiks statslige veterinærmyndigheder og statslige plantesundhedsmyndigheder ansvarlige for kontrol af produktionsforhold og -betingelser og for udstedelse af certifikater, der bekræfter de aftalte dyresundheds-, folkesundheds- og dyrevelfærdsforanstaltninger, og for udstedelse af plantesundhedscertifikater, der bekræfter de aftalte plantesundhedsforanstaltninger.

ii) EF: ansvaret for dyresundheds- og plantesundhedsanliggender er fordelt mellem de enkelte medlemsstaters veterinær- og plantesundhedsbeskyttelsesmyndigheder og Europa-Kommissionen. I forbindelse hermed gælder der følgende:

- Europa-Kommissionen er ansvarlig for den overordnede samordning, overvågning og kontrol/revision og for fastsættelse af de fornødne bestemmelser til at sikre ensartet anvendelse af dyresundheds-, folkesundheds-, dyrevelfærds- og plantesundhedsforanstaltningerne i EF i overensstemmelse med traktaten.

- Hvad angår eksporten til Den Tjekkiske Republik, er medlemsstaterne ansvarlige for kontrol af produktionsforhold og -betingelser og for udstedelse af certifikater, der bekræfter de aftalte dyresundheds-, folkesundheds- og dyrevelfærdsforanstaltninger, og for udstedelse af plantesundhedscertifikater, der bekræfter de aftalte plantesundhedsforanstaltninger.

BILAG III

LISTE OVER SYGDOMME OG SKADEGØRERE

A. LISTE OVER SYGDOMME, DER ER OMFATTET AF REGIONALISERING

Mund- og klovesyge

Vesikulær stomatitis

Smitsom blæreudslæt hos svin (SVD)

Kvægpest

Pest hos små drøvtyggere

Oksens ondartede lungesyge

Lumpy skin disease

Bluetongue

Epizootisk hæmorragi

Fåre- og gedekopper

Afrikansk hestepest

Afrikansk svinepest

Klassisk svinepest

Smitsom svinelammelse (Teschener syge)

Hønsepest (højpatogen aviær influenza)

Newcastle disease

Hestencephalitis af alle typer, også venezuelansk hestencephalitis

Rift Valley fever

Exanthema vesiculare

Sygdomme hos fisk, toskallede bløddyr og krebsdyr og sygdomsinficerede varer af sådanne dyr, vil blive undersøgt senere.

B.1 KARANTÆNESKADEGØRERE ANERKENDT AF EU OG DEN TJEKKISKE REPUBLIK

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

B.2 KARANTÆNESKADEGØRERE, DER KUN ANERKENDES AF EU

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

B.3 KARANTÆNESKADEGØRERE, DER KUN ANERKENDES AF DEN TJEKKISKE REPUBLIK

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

BILAG IV

REGIONALISERINGSKRITERIER

1. I kriterierne for afgrænsning af områder og zoner skal der tages hensyn til internationale standarder. Der anvendes bl.a. følgende kriterier:

- geografiske forhold

- epidemiologisk situation

- handelsmønstre

- klimaforhold

- spredningen af vektorer og alternative eller sekundære værter

- administrative grænser

- effektiv kontrol af flytning på tværs af områdets grænser

- effektive bekæmpelses- (1) og overvågningsforanstaltninger i ikke-frie områder og zoner eller i frie områder alt efter omstændighederne

- økosystem, herunder agronomi og miljø.

2. Som beskyttet zone, jf. artikel 2, stk. 1, litra h), i Rådets direktiv 77/93/EØF (2), betragtes en zone, hvor der er etableret effektiv kontrol af planter, planteprodukter og andre objekter, der flyttes ind i eller inden for zonen, og truffet effektive overvågningsforanstaltninger, jf. Kommissionens direktiv 92/70/EØF (3), inden for zonen:

- hvor en eller flere skadegørere, der er etableret i et eller flere områder, ikke er endemiske eller etableret, selv om de har gunstige betingelser for etablering i zonen

- hvor der er risiko for, at visse skadegørere etablerer sig i bestemte afgrøder på grund af gunstige miljøforhold, selv om sådanne skadegørere ikke er endemiske eller etablerede.

(1) I forbindelse med plantesundhed betyder bekæmpelse her bekæmpelse, inddæmning eller udryddelse af en skadegørerpopulation.

(2) EFT nr. L 26 af 31. 1. 1977, s. 20.

(3) EFT nr. L 250 af 29. 8. 1992, s. 37.

BILAG V

A. SUNDHEDSFORANSTALTNINGER, DER ER ANERKENDT SOM LIGESTILLEDE: LEVENDE DYR, SÆD, BEFRUGTEDE ÆG OG EMBRYONER

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

B. PLANTESUNDHEDSFORANSTALTNINGER, DER ANERKENDES SOM LIGESTILLEDE

1. Generelle foranstaltninger

a) I forbindelse med samhandelen mellem parterne ved planter, planteprodukter og andre objekter bekræfter parterne, at de skadegørere, der er nævnt i bilag III.B til denne protokol, ikke forekommer i denne samhandel.

b) Parterne tager hensyn til skadegørerfri områder og beskyttede zoner i forbindelse med samhandelen mellem parterne med planter, planteprodukter og andre objekter.

2. Supplerende foranstaltninger

De to parter anerkender følgende supplerende foranstaltninger som ligestillede:

>TABELPOSITION>

3. Betingelserne for samhandelen med de planter, planteprodukter og andre objekter, for hvilke både de generelle foranstaltninger (punkt 1) og alle relevante supplerende foranstaltninger (punkt 2) fuldt ud anerkendes som ligestillede, er fastsat i bilag VII.B.

BILAG VI

A.1 SUNDHEDSFORANSTALTNINGER, DER IKKE ER ANERKENDT SOM LIGESTILLEDE, MEN FOR HVILKE LIGESTILLING KAN OPNÅS: LEVENDE DYR, SÆD, EMBRYONER OG BEFRUGTEDE ÆG

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

A.2 SUNDHEDSFORANSTALTNINGER, DER IKKE ER ANERKENDT SOM TILSVARENDE, OG FOR HVILKE YDERLIGERE KONSULTATIONER ER NØDVENDIGE: LEVENDE DYR, SÆD, EMBRYONER OG BEFRUGTEDE ÆG

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

B.1 PLANTESUNDHEDSFORANSTALTNINGER, DER IKKE ANERKENDES SOM LIGESTILLEDE, MEN FOR HVILKE DER KAN OPNÅS ANERKENDELSE AF LIGESTILLING

A. Forhandlinger om nødvendigheden af plantesundhedscertifikater for de planter, planteprodukter og andre objekter, der er nævnt i bilag I.B.1.d og I.B.2.d, med henblik på at dette krav eventuelt kan bortfalde inden for et år.

B. Forhandlinger om anerkendelsen af skadegørere, der for øjeblikket kun anerkendes af en part, jf. bilag III.B.2 og III.B.3, med henblik på enten at fjerne dem fra nævnte bilag eller at lade dem indgå i bilag III.B.1 inden for et år.

C. Forhandlinger om supplerende foranstaltninger som fastlagt i nedenstående liste med henblik på at bestemme ligestillingen af sådanne supplerende foranstaltninger efter gennemførelsen af de relevante ændringer inden for et år.

>TABELPOSITION>

B.2 Plantesundhedsforanstaltninger, der ikke er anerkendt som ligestillede, og for hvilke yderligere konsultationer er nødvendige

>TABELPOSITION>

BILAG VII

IMPORT- OG TRANSITPROCEDURER

A. DYRE- OG FOLKESUNDHED

Parterne anerkender forskellen mellem dokumentkontrol, identitetskontrol og fysisk kontrol af import af levende dyr og animalske produkter.

1. Kontrol ved import

i) Levende dyr

1. Dokumentkontrol

Der vil blive foretaget dokumentkontrol af alle sendinger. Det betyder, at de veterinærcertifikater/-dokumenter, der kræves efter retsforskrifterne, skal kontrolleres for at fastslå, om formen og indholdet opfylder de fastsatte krav.

2. Identitetskontrol

Der foretages identitetskontrol af alle sendinger for at fastslå, om de i punkt 1 omhandlede dokumenter svarer til selve sendingen.

3. Fysisk kontrol

Formålet med den fysiske control er at sikre, at dyrene opfylder de garantier, der er givet i de i punkt 1 omhandlede dokumenter, og at de er klinisk sunde. Oprindelsesgarantien, der er bekræftet af tredjelandet, og transport- og dyrevelfærdsforholdene skal ligeledes kontrolleres. I princippet skal der foretages fysisk kontrol af hvert dyr i en sending. Den fysiske kontrol kan også omfatte prøveudtagnings- og testprocedurer.

I den fysiske kontrol skal der navnlig indgå klinisk undersøgelse af alle dyr.

Der gælder følgende undtagelser fra den kliniske undersøgelse:

a) dyr til opfedning:

10 % af dyrene i en sending skal klinisk undersøges, dog mindst ti dyr

b) dyr til direkte slagtning:

syning

c) fjerkræ, fugle, akvakulturdyr, herunder fisk, gnavere, herunder dyr af hareordenen, bier og andre insekter, krybdyr, andre hvirvelløse dyr og farlige zoo-dyr:

undersøgelse af et repræsentativt antal dyrs almene helbredstilstand og adfærd

d) patogenfrie dyr: der bør kun foretages fysisk undersøgelse, hvis der er fastslået, at der er risiko for uregelmæssigheder.

4. Transit

For levende dyr i transit gælder samme kontrolbestemmelser som fastsat ovenfor.

ii) Animalske produkter

1. Dokumentkontrol

Der vil blive foretaget dokumentkontrol af alle sendinger. Det betyder, at de veterinærcertifikater/-dokumenter og andre dokumenter, der kræves efter retsforskrifterne, skal kontrolleres for at fastslå, om formen og indholdet opfylder de fastsatte krav.

2. Identitetskontrol

Der foretages identitetskontrol af sendinger for at fastslå, om de i punkt 1 omhandlede dokumenter svarer til selve sendingen.

3. Fysisk kontrol

Formålet med den fysiske kontrol er at sikre, at produkterne stadigvæk er egnede til det formål, der er angivet i de i punkt 1 omhandlede dokumenter. Oprindelsesgarantien, der er bekræftet af tredjelandet, skal ligeledes kontrolleres, ligesom det skal kontrolleres, at den efterfølgende transport af produkterne ikke har ændret produkternes oprindelige stand. På baggrund af eksportlandets inspektion og kontrol og de indvundne erfaringer vil nedenstående faktorer blive anvendt på den kontrolhyppighed, der er fastsat i bilag I til Kommissionens beslutning 94/360/EF, forstået på den måde, at den fremkomne hyppighed skal betragtes som maksimumshyppigheden. Den fysiske kontrol kan også omfatte prøveudtagnings- og testprocedurer.

I bilag VII, del A, punkt 2, opregnes der produktgrupper, ligesom det deri fastsættes, hvor hyppigt kontrahenterne skal foretage kontrol af produkter, for hvilke der er aftalt ligestilling af samhandelsbetingelser og i fornødent omfang opstillet lister over »godkendte« virksomheder (dyre- og folkesundhed).

Uanset de aftalte kontrolforanstaltninger og den mindre hyppige fysiske kontrol, der er fastsat i denne protokol, kan der foretages yderligere kontrol i tilfælde af mistanke.

4. Transit

Der foretages kontrol som fastsat i punkt 1. Der kan foretages identitetskontrol og fysisk kontrol i tilfælde af mistanke.

2. Mindre hyppig fysisk kontrol

>TABELPOSITION>

Hyppigheden af fysisk kontrol af ovennævnte animalske produkter, der ikke er harmoniserede (dvs. opført i bilag V) eller mærket med en asterisk, er som fastsat i bilag I til Kommissionens beslutning 94/360/EØF, idet ovennævnte hyppighed dog skal gælde efter harmoniseringen.

Hyppigheden af fysisk kontrol af animalske produkter, der ikke er nævnt ovenfor, er som fastsat i bilag I til Kommissionens beslutning 94/360/EØF.

Prøveudtagningshyppigheden for alle animalske produkter skal være på 1 % af de frembudte sendinger (medmindre andet er angivet).

I denne protokol forstås ved »sending« en mængde produkter af samme type, dækket af det samme sundhedscertifikat eller dokument, transporteret med det samme transportmiddel, forsendt af den samme ekspeditør og med oprindelse i det samme eksportland eller den samme del af det samme land.

3. Kontrolgebyrer

For Den Tjekkiske Republik:

Indtil Den Tjekkiske Republik har revideret sin ordning for veterinærgebyrer ved import fra EF og for gebyrer for sundhedskontrol, der foretages i virksomheder godkendt til eksport til EF, hvilket skal ske senest pr. 1. januar 1998 for at kunne gennemføre principperne i Rådets direktiv 85/73/EØF som ændret, gælder der midlertidigt følgende standardgebyrer:

Sendinger af levende dyr:

- Ét dyr: 100 CZK (tjekkiske koruna)

- Mere end ét dyr: 200 CZK

Sendinger af animalske produkter:

- Pr. sending: 200 CZK

Pr. 1. januar 1998 gælder der samme gebyrer som for EF.

Den del af gebyrerne, der overstiger de faktiske udgifter, tilfalder en særlig veterinærfond, der har til formål at styrke veterinærtjenesterne, så de kan gribe mere effektivt ind over for eksotiske sygdomme.

Disse foranstaltninger vil blive taget op til revision for at bringe dem mere på linje med EF-foranstaltningerne.

For EF gælder der følgende gebyrer:

a) Kontrol af sendinger af animalske produkter: 3 ECU/ton

b) Kontrol af sendinger af levende dyr: 5 ECU/ton

med et minimumsgebyr på 30 ECU og et maksimumsgebyr på 350 ECU pr. sending, idet gebyret dog forhøjes, hvis de faktiske udgifter overstiger maksimumsgebyret.

B. PLANTESUNDHED

Importprocedurer

Generelle procedurer

Parterne kræver ingen supplerende erklæring på plantesundhedscertifikaterne.

Specifikke procedurer

Kun de planter, planteprodukter og andre objekter, for hvilke alle relevante specifikke foranstaltninger anerkendes som ligestillede, tages i betragtning. Ifølge bilag V, del B, drejer det sig om følgende planter, planteprodukter og andre objekter:

>TABELPOSITION>

Parterne er blevet enige om følgende for disse varers vedkommende:

1. Dokumentkontrol

Dokumentkontrollen gennemføres 100 %

2. Identitetskontrol

Identitetskontrollen gennemføres 100 %

3. Fysisk kontrol

Hyppigheden af den fysiske kontrol er højst 50 % og reduceres yderligere på baggrund af de indvundne erfaringer og efter henstilling fra komitéen med det slutmål at reducere denne kontrol til nul i videst muligt omfang.

BILAG VIII

DYREVELFÆRD m.v.

ANVENDELSESOMDRÅDE:

1. Rådets direktiv 91/628/EØF af 19. november 1991 om beskyttelse af dyr under transport og om ændring af direktiv 90/425/EØF og 91/496/EØF (som senest ændret).

2. Rådets direktiv 93/119/EF af 22. december 1993 om beskyttelse af dyr på slagte- eller aflivningstidspunktet.

(De nærmere bestemmelser vil blive fastsat under de videre forhandlinger; parterne kan aftale at udvide anvendelsesområdet til også at omfatte andre velfærdsforanstaltninger eller andre aspekter).