02011R1189 — DA — 17.11.2017 — 001.001


Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1189/2011

af 18. november 2011

om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Rådets direktiv 2010/24/EØF om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger

(EUT L 302 af 19.11.2011, s. 16)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  nr.

side

dato

►M1

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/1966 af 27. oktober 2017

  L 279

38

28.10.2017




▼B

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1189/2011

af 18. november 2011

om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Rådets direktiv 2010/24/EØF om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger



KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Denne forordning fastlægger gennemførelsesbestemmelserne til artikel 5, stk. 1, artikel 8 og 10, artikel 12, stk. 1, artikel 13, stk. 2-5, artikel 15, artikel 16, stk. 1, og artikel 21, stk. 1, i direktiv 2010/24/EU, herunder nærmere regler for omregning, overførsel af inddrevne beløb samt for, hvorledes myndighederne kan sende meddelelser til hinanden.

Artikel 2

1.  Alle anmodninger om oplysninger, meddelelse, inddrivelse eller retsbevarende foranstaltninger i henhold til artikel 5, stk. 1, artikel 8 og 10 og artikel 16, stk. 1, i direktiv 2010/24/EU (i det følgende benævnt »anmodningerne om bistand«) og alle ledsagende akter, formularer og andre dokumenter samt alle andre oplysninger vedrørende disse anmodninger sendes via CCN-nettet, medmindre dette ikke er praktisk muligt af tekniske grunde.

2.  Dokumenter, der fremsendes i elektronisk form, og udskrifter deraf anses for at have samme retsvirkning som dokumenter, der fremsendes pr. post.

3.  Hvis en anmodning ikke kan fremsendes via CCN-nettet, fremsendes den pr. post. I så fald gælder følgende betingelser:

a) Anmodningen skal være underskrevet af en ansat hos den bistandssøgende myndighed, som er behørigt bemyndiget til at fremsætte en sådan anmodning.

b) Standardformularen, der ledsager anmodningen om meddelelse, jf. artikel 8, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 2010/24/EU (i det følgende benævnt »den ensartede meddelelsesformular«), eller den ensartede akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgte medlemsstat, jf. artikel 12 i samme direktiv, skal være underskrevet af en behørigt bemyndiget ansat hos den bistandssøgende myndighed.

c) Hvis anmodningen er ledsaget af en kopi af et andet dokument end den ensartede meddelelsesformular eller den ensartede akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgte medlemsstat, skal den bistandssøgende myndighed bekræfte, at denne kopi er i overensstemmelse med originalen ved på kopien at angive på det eller et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor den befinder sig, ordene »kopiens rigtighed attesteres«, navnet på den ansatte, der bekræfter kopien, og datoen for bekræftelsen.

For så vidt angår litra b) i første afsnit, skal medlemsstaterne anvende den ensartede meddelelsesformular, der er opstillet i overensstemmelse med modellen i bilag I, og den ensartede akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgte medlemsstat, som er opstillet i overensstemmelse med modellen i bilag II.

4.  Hvis den ensartede meddelelsesformular eller den ensartede akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgte medlemsstat, fremsendes ad elektronisk vej, kan strukturen og layoutet tilpasses til kravene i det elektroniske kommunikationssystem, således at kommunikationen mellem de kompetente myndigheder lettes, forudsat at sættet af data og oplysninger deri ikke ændres væsentligt i forhold til modellerne i bilag I og II.

Artikel 3

1.  Den bistandssøgende myndigheds anmodning om bistand kan omfatte én eller flere fordringer, såfremt disse fordringer kan inddrives hos én og samme person.

2.  En anmodning om oplysninger, inddrivelse eller retsbevarende foranstaltninger kan omhandle:

a) hovedskyldneren eller en medskyldner

b) en person, der ikke er en (med)skyldner, men som hæfter for betaling af skatter, afgifter og andre foranstaltninger eller for andre fordringer i forbindelse med disse skatter, afgifter og andre foranstaltninger i henhold til gældende bestemmelser i medlemsstaten, hvor den bistandssøgende myndighed befinder sig

c) enhver tredjepart, som er i besiddelse af aktiver, der tilhører en af personerne i litra a) eller b), eller som har gæld til en af disse personer.

Artikel 4

Oplysninger m.v., som den bistandssøgte myndighed meddeler til den bistandssøgende myndighed i henhold til artikel 5, stk. 1, artikel 8 og 10 og artikel 16, stk. 1, i direktiv 2010/24/EU, affattes på det eller et af de officielle sprog i den bistandssøgte myndigheds medlemsstat, eller på ethvert andet sprog, som de to myndigheder måtte have aftalt.

Artikel 5

Hvis den bistandssøgte myndighed afviser at behandle en anmodning om bistand, begrunder den dette over for den bistandssøgende myndighed med henvisning til de bestemmelser i direktiv 2010/24/EU, som den påberåber sig. En meddelelse herom fremsendes af den bistandssøgte myndighed, så snart den har truffet sin afgørelse, og under alle omstændigheder senest én måned efter datoen for bekræftelsen af modtagelsen af anmodningen.

Artikel 6

I alle anmodninger om oplysninger, inddrivelse eller retsbevarende foranstaltninger skal det anføres, om der er sendt en lignende anmodning til en anden myndighed.



KAPITEL II

ANMODNING OM OPLYSNINGER

Artikel 7

Den bistandssøgte myndighed bekræfter modtagelsen af anmodningen om oplysninger hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest inden syv kalenderdage.

Efter modtagelsen af anmodningen opfordrer den bistandssøgte myndighed i givet fald den bistandssøgende myndighed til at give enhver yderligere nødvendig oplysning. Den bistandssøgende myndighed giver alle andre nødvendige oplysninger, som den normalt har adgang til.

Artikel 8

1.  Den bistandssøgte myndighed sender den bistandssøgende myndighed hver ønsket oplysning, så snart den foreligger.

2.  Hvis ingen eller kun nogle af de ønskede oplysninger foreligger inden for en efter omstændighederne rimelig frist, underretter den bistandssøgte myndighed den bistandssøgende myndighed herom og angiver årsagerne hertil.

Inden udløbet af en frist på seks måneder fra datoen for bekræftelsen af modtagelsen af anmodningen meddeler den bistandssøgte myndighed under alle omstændigheder den bistandssøgende myndighed resultatet af de undersøgelser, som førstnævnte har foretaget med henblik på at fremskaffe de ønskede oplysninger.

På grundlag af oplysningerne fra den bistandssøgte myndighed kan den bistandssøgende myndighed anmode om, at førstnævnte fortsætter sin undersøgelse. Anmodningen skal fremsættes inden for en frist på to måneder fra modtagelsen af meddelelsen om resultatet af de undersøgelser, der er foretaget af den bistandssøgte myndighed, og sidstnævnte behandler denne anmodning på grundlag af de samme bestemmelser som dem, der fandt anvendelse på den oprindelige anmodning.

Artikel 9

Den bistandssøgende myndighed kan til enhver tid tilbagekalde anmodningen om oplysninger, som er tilstillet den bistandssøgte myndighed. Afgørelsen om tilbagekaldelse fremsendes til den bistandssøgte myndighed.



KAPITEL III

ANMODNING OM MEDDELELSE

Artikel 10

1.  Med alle anmodninger om meddelelse skal følge originalen eller en bekræftet kopi af hvert dokument, af hvilket der anmodes om meddelelse.

Den ensartede meddelelsesformular, der ledsager anmodningen i henhold til artikel 8, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 2010/24/EU, udfyldes af den bistandssøgende myndighed eller under dennes ansvar. Den skal indeholde oplysninger til modtageren om, hvilke dokumenter der anmodes om meddelelsesbistand til.

2.  Der gælder følgende om oplysningerne i den ensartede meddelelsesformular:

a) Fordringens beløb skal anføres, hvis det allerede foreligger.

b) Den periode, inden for hvilken meddelelse skal ske, kan angives ved den dato, før hvilken den bistandssøgende myndighed ønsker meddelelsen foretaget.

Artikel 11

Anmodningen om meddelelse kan vedrøre enhver af de personer, der henvises til i artikel 3, litra c), i direktiv 2010/24/EU, og som i overensstemmelse med gældende ret i den bistandssøgende medlemsstat skal gøres bekendt med ethvert dokument, der vedrører den pågældende person.

Artikel 12

1.  Den bistandssøgte myndighed bekræfter modtagelsen af anmodningen om meddelelse hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest inden syv kalenderdage fra modtagelsen.

Efter modtagelsen af anmodningen om meddelelse træffer den bistandssøgte myndighed de nødvendige foranstaltninger til at foretage meddelelsen i overensstemmelse med gældende ret i den medlemsstat, hvor denne myndighed befinder sig.

Om nødvendigt opfordrer den bistandssøgte myndighed den bistandssøgende myndighed til at give yderligere oplysninger, uden at dette dog må give anledning til, at den i anmodningen angivne frist for meddelelse overskrides.

Den bistandssøgende myndighed giver alle andre oplysninger, som den normalt har adgang til.

▼M1

2.  Så snart meddelelsen er foretaget, underretter den bistandssøgte myndighed den bistandssøgende myndighed om datoen herfor og den anvendte metode ved at bekræfte meddelelsen i den anmodningsformular, der tilbagesendes til den bistandssøgende myndighed.

▼B

Artikel 13

1.  En meddelelse, der er foretaget af den bistandssøgte medlemsstat, i overensstemmelse med den nationale lovgivning og administrative praksis i den pågældende medlemsstat, anses for at have samme virkning i den bistandssøgende medlemsstat, som hvis den var foretaget af den bistandssøgende medlemsstat selv, i overensstemmelse med den nationale lovgivning og administrative praksis i den bistandssøgende medlemsstat.

2.  En meddelelse af et dokument, der vedrører mere end én type skat, afgift eller anden foranstaltning, anses for gyldig, hvis den er foretaget af en myndighed i den bistandssøgte medlemsstat, som er kompetent i forbindelse med mindst en af de skatter, afgifter eller andre foranstaltninger, det meddelte dokument omhandler, forudsat dette er tilladt i henhold til national lovgivning i den bistandssøgte medlemsstat.

Artikel 14

Den bistandssøgte medlemsstat kan til meddelelse anvende den ensartede meddelelsesformular, der henvises til i artikel 10, stk. 1, på det eller et af de officielle sprog i henhold til medlemsstatens nationale lovgivning.



KAPITEL IV

ANMODNING OM INDDRIVELSE ELLER OM RETSBEVARENDE FORANSTALTNINGER

▼M1

Artikel 15

1.  Anmodninger om inddrivelse eller om retsbevarende foranstaltninger skal indeholde en erklæring om, at de betingelser, der er fastsat i direktiv 2010/24/EU vedrørende iværksættelsen af proceduren om gensidig bistand, er opfyldt.

2.  I tilfælde af en anmodning om retsbevarende foranstaltninger kan denne erklæring suppleres med en erklæring, hvori angives begrundelserne for og omstændighederne bag anmodningen, og som udarbejdes i overensstemmelse med modellen i bilag III.

▼B

Artikel 16

1.  Den ensartede akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgte medlemsstat, og som ledsager anmodningen om inddrivelse eller om retsbevarende foranstaltninger, udfyldes af den bistandssøgende myndighed eller under dennes ansvar, på grundlag af den oprindelige akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgende medlemsstat.

De administrative sanktioner, bøder, gebyrer og tillægsgebyrer, der henvises til i artikel 2, stk. 2, litra a), i direktiv 2010/24/EU, og de renter og omkostninger, der henvises til i artikel 2, stk. 2, litra c), i samme direktiv, som i overensstemmelse med gældende regler i den bistandssøgende medlemsstat, kan være forfaldet mellem datoen for den oprindelige akt, der hjemler ret til eksekution, og dagen før den dato, hvor anmodningen om inddrivelse er sendt, kan tilføjes i den ensartede akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgte medlemsstat.

▼M1

2.  En ensartet akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgte medlemsstat, kan omfatte flere fordringer og flere personer svarende til den oprindelige akt eller de oprindelige akter, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgende medlemsstat.

▼B

3.  Hvis flere oprindelige akter, der hjemler ret til eksekution, vedrørende fordringer i den bistandssøgende medlemsstat, allerede er blevet erstattet af en global akt, der hjemler ret til eksekution, vedrørende alle disse fordringer i den pågældende medlemsstat, kan den ensartede akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgte medlemsstat, baseres på de oprindelige akter, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgende medlemsstat, eller på den globale akt, der samler disse oprindelige akter i den bistandssøgende medlemsstat.

▼M1

3a.  Når den i stk. 2 nævnte oprindelige akt eller den i stk. 3 nævnte globale akt indeholder flere fordringer, hvoraf en eller flere allerede er blevet opkrævet eller inddrevet, henvises der i den ensartede akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgte medlemsstat, kun til de fordringer, for hvilke der anmodes om bistand til inddrivelse.

3b.  Når den i stk. 2 nævnte oprindelige akt eller den i stk. 3 nævnte globale akt indeholder flere fordringer, kan den bistandssøgende myndighed opstille en liste over disse krav i forskellige ensartede akter, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgte medlemsstat, i overensstemmelse med den skattetyperelaterede kompetencefordeling blandt de respektive inddrivelseskontorer i den bistandssøgte medlemsstat.

▼B

4.  Den bistandssøgte medlemsstat kan til at gøre de fordringer gældende, for hvilke der anmodes om bistand til inddrivelse, anvende den ensartede akt, der hjemler ret til eksekution i den pågældende medlemsstat, på det eller et af de officielle sprog i henhold til medlemsstatens nationale lovgivning.

Artikel 17

Modtageren af en anmodning om inddrivelse eller om retsbevarende foranstaltninger kan ikke påberåbe sig meddelelsen eller fremsendelsen af den ensartede akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgte medlemsstat, til at gøre krav på en forlængelse eller genåbning af den periode, hvor fordringen eller den oprindelige akt, der hjemler ret til eksekution, kan anfægtes, hvis denne er blevet gyldigt meddelt.

Artikel 18

1.  Hvis der i den bistandssøgte medlemsstat anvendes en anden valuta end den, der anvendes i den bistandssøgende medlemsstat, angiver den bistandssøgende myndighed det fordringsbeløb, der skal inddrives, i begge valutaer.

▼M1

2.  I forbindelse med inddrivelsesbistanden anvendes den valutakurs, der er offentliggjort af Den Europæiske Centralbank før den dato, hvor anmodningen er sendt. Når en sådan kurs ikke er til rådighed på nævnte dato, anvendes den seneste valutakurs, der er offentliggjort af Den Europæiske Centralbank før den dato, hvor anmodningen er sendt.

▼B

Artikel 19

1.  Den bistandssøgte myndighed skal hurtigst muligt eller under alle omstændigheder senest syv kalenderdage efter modtagelsen af anmodningen om inddrivelse eller om retsbevarende foranstaltninger bekræfte modtagelsen af anmodningen.

2.  Den bistandssøgte myndighed kan opfordre den bistandssøgende myndigheden til at give yderligere oplysninger eller til at komplettere den ensartede akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgte medlemsstat, hvis det er nødvendigt. Den bistandssøgende myndighed giver alle andre nødvendige oplysninger, som den normalt har adgang til.

Artikel 20

1.  Hvis det ikke er muligt at inddrive hele fordringen eller en del af den eller der ikke kan træffes retsbevarende foranstaltninger inden for en efter omstændighederne rimelig frist, underretter den bistandssøgte myndighed den bistandssøgende myndighed herom og angiver årsagerne hertil.

På grundlag af oplysningerne fra den bistandssøgte myndighed kan den bistandssøgende myndighed anmode førstnævnte om at genoptage proceduren for inddrivelse eller for retsbevarende foranstaltninger. Denne anmodning fremsættes inden for en frist på to måneder fra datoen for modtagelsen af meddelelsen om resultatet af denne procedure og behandles af den bistandssøgte myndighed på grundlag af samme bestemmelser som den oprindelige anmodning.

2.  Senest ved udløbet af hver periode på seks måneder fra datoen for bekræftelsen af modtagelsen af anmodningen underretter den bistandssøgte myndighed den bistandssøgende myndighed om udviklingen eller om resultatet af proceduren for inddrivelse eller for retsbevarende foranstaltninger.

Artikel 21

1.  Enhver indsigelse, der fremsættes i den bistandssøgende myndigheds medlemsstat mod fordringen eller mod den akt, der hjemler ret til eksekution heraf, meddeles af den bistandssøgende myndighed til den bistandssøgte myndighed straks efter, at førstnævnte er blevet bekendt med en sådan indsigelse.

2.  Hvis den lovgivning og administrative praksis, der gælder i den bistandssøgte medlemsstat, ikke tillader retsbevarende foranstaltninger eller inddrivelse, jf. artikel 14, stk. 4, andet og tredje afsnit, i direktiv 2010/24/EU, meddeler den bistandssøgte myndighed dette til den bistandssøgende myndighed hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest en måned efter modtagelsen af den i stk. 1 omhandlede meddelelse.

3.  Enhver foranstaltning, som iværksættes i den bistandssøgte medlemsstat med henblik på godtgørelse af inddrevne beløb eller erstatning, for så vidt angår inddrivelse af beløb, der er anfægtet, jf. artikel 14, stk. 4, tredje afsnit, i direktiv 2010/24/EU, meddeles af den bistandssøgte myndighed til den bistandssøgende myndighed straks efter at førstnævnte er blevet bekendt med en sådan foranstaltning.

Den bistandssøgte myndighed inddrager så vidt muligt den bistandssøgende myndighed i procedurerne til fastsættelse af det beløb, der skal godtgøres, og den erstatning, der skal udredes. På begrundet begæring fra den bistandssøgte myndighed overfører den bistandssøgende myndighed de godtgjorte beløb og den betalte erstatning senest to måneder efter modtagelsen af denne anmodning.

Artikel 22

1.  Hvis anmodningen om inddrivelse eller om retsbevarende foranstaltninger bliver formålsløs som følge af betaling eller annullering af fordringen eller af andre årsager, underretter den bistandssøgende myndighed omgående den bistandssøgte myndighed herom, for at sidstnævnte kan standse enhver foranstaltning, den måtte have iværksat.

2.  Hvis det fordringsbeløb, der er genstand for en anmodning om inddrivelse eller om retsbevarende foranstaltninger, ændres ved den kompetente myndigheds afgørelse, jf. artikel 14, stk. 1, i direktiv 2010/24/EU, skal den bistandssøgende myndighed underrette den bistandssøgte myndighed om denne afgørelse og, hvis der er anmodet om inddrivelse, fremsende en revideret ensartet akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgte medlemsstat. Denne reviderede ensartede akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgte medlemsstat udfærdiges af den bistandssøgende myndighed, eller under dennes ansvar, på grundlag af den afgørelse, der ændrer fordringsbeløbet.

3.  En revideret ensartet akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgte medlemsstat, har ingen konsekvenser for muligheden for at anfægte den oprindelige fordring, den oprindelige akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgende medlemsstat eller den afgørelse, der henvises til i foregående afsnit.

4.  Hvis ændringen i stk. 2 fører til en nedsættelse af fordringsbeløbet, fortsætter den bistandssøgte myndighed foranstaltningen med henblik på inddrivelse eller retsbevarende foranstaltninger, idet denne foranstaltning dog begrænses til det udestående beløb.

Hvis den bistandssøgte myndighed allerede har inddrevet et beløb, der overstiger det udestående beløb, på det tidspunkt, hvor den er gjort bekendt med nedsættelsen, men den i artikel 23 omhandlede overførsel ikke er påbegyndt, tilbagebetaler denne myndighed det for meget indbetalte beløb til den person, der er berettiget hertil.

▼M1

5.  Hvis ændringen i stk. 2 fører til en forhøjelse af fordringsbeløbet, kan den bistandssøgende myndighed sende den bistandssøgte myndighed en ændret anmodning om inddrivelse eller om retsbevarende foranstaltninger.

Den bistandssøgte myndighed skal så vidt muligt behandle denne ændrede anmodning sammen med den oprindelige anmodning fra den bistandssøgende myndighed. Hvis det ikke er muligt at samle den ændrede anmodning med den oprindelige anmodning, fordi den igangværende procedure er for fremskreden, er den bistandssøgte myndighed kun forpligtet til at efterkomme den ændrede anmodning, hvis beløbet mindst er lige så stort som det i artikel 18, stk. 3, i direktiv 2010/24/EU nævnte.

▼B

6.  Med henblik på omregning af det fordringsbeløb, der følger af ændringen i stk. 2, til den valuta, der er gældende i den bistandssøgte myndigheds medlemsstat, anvender den bistandssøgende myndighed den valutakurs, som blev anvendt i den oprindelige anmodning.

Artikel 23

▼M1

1.  Beløb, der skal fremsendes til den bistandssøgende myndighed, i henhold til artikel 13, stk. 5, i direktiv 2010/24/EU, overføres til den bistandssøgende myndighed i euro, medmindre medlemsstaterne har aftalt at overføre inddrevne beløb i en anden valuta.

Overførslen af de inddrevne beløb skal finde sted senest to måneder efter den dato, hvor inddrivelsen blev foretaget, medmindre medlemsstaterne træffer anden aftale.

▼B

Hvis de foranstaltninger til inddrivelse, den bistandssøgte myndighed har anvendt, anfægtes med en begrundelse, som ikke er omfattet af den bistandssøgende medlemsstats ansvar, kan den bistandssøgte myndighed dog vente med at overføre beløb, der er inddrevet i forbindelse med den bistandssøgende medlemsstats fordring, indtil tvisten er afgjort, hvis begge følgende betingelser er opfyldt:

a) den bistandssøgte myndighed, finder det sandsynligt, at tvisten afgøres til fordel for den pågældende part, og

b) den bistandssøgende myndighed har ikke erklæret, at den godtgør allerede overførte beløb, hvis fristen afgøres til fordel for den pågældende part.

Hvis den bistandssøgende myndighed har afgivet en godtgørelseserklæring i henhold til litra b) i tredje afsnit, skal den tilbageføre inddrevne beløb, der allerede er overført af den bistandssøgte myndighed, senest en måned efter modtagelsen af anmodningen om godtgørelse. Eventuel anden erstatning skal i så tilfælde betales udelukkende af den bistandssøgte myndighed.

2.  Medlemsstaternes kompetente myndigheder kan aftale andre ordninger om overførsel af beløb, der er mindre end beløbet i artikel 18, stk. 3, i direktiv 2010/24/EU.

Artikel 24

Uanset eventuelle rentebeløb, som i overensstemmelse med artikel 13, stk. 4, i direktiv 2010/24/EU måtte blive opkrævet af den bistandssøgte myndighed, anses en fordring for inddrevet i forhold til inddrivelsen af beløbet udtrykt i den nationale valuta i den bistandssøgte myndigheds medlemsstat på grundlag af den valutakurs, der er omhandlet i artikel 18, stk. 2, i denne forordning.



KAPITEL V

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 25

Forordning (EF) nr. 1179/2008 ophæves.

Artikel 26

Denne forordning træder i kraft dagen på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2012.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

▼M1




BILAG I

Ensartet meddelelsesformular med oplysninger om meddelt(e) dokument(er)

(fremsendes til modtageren af meddelelsen) ( 1 ) ( 2 )

Dette dokument, der er oprettet i overensstemmelse med □ artikel 10 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1189/2011, ledsager dokumenter, der herved meddeles af den kompetente myndighed i [navn på den bistandssøgende stat].

Denne meddelelse vedrører dokumenter fra de kompetente myndigheder i [navn på den bistandssøgende stat], som har bedt om meddelelsesbistand i henhold til □ artikel 8 i Rådets direktiv 2010/24/EU.

A.   MODTAGER AF MEDDELELSEN

— Navn:

—  Adresse (kendt eller formodet):

—  Andre oplysninger, der er relevante for identifikationen af modtageren:

B.   FORMÅL MED MEDDELELSEN

Meddelelsen har til formål:

□  at oplyse modtageren om det eller de dokumenter, som dette dokument er vedhæftet

□  at suspendere forældelsen af den eller de fordringer, som det eller de meddelte dokumenter omhandler

□  at bekræfte over for modtageren, at denne er forpligtet til at betale de i punkt D anførte beløb

Bemærk, at myndighederne i tilfælde af manglende betaling kan træffe eksekutionsforanstaltninger og/eller retsbevarende foranstaltninger for at sikre inddrivelse af fordringen eller fordringerne. Dette kan medføre, at yderligere omkostninger pålægges modtageren.

De er modtager af denne meddelelse, da De anses for at være:

□  hovedskyldneren

□  en medskyldner

□  en person, der ikke er (med)skyldneren, men som hæfter for betaling af skatter, afgifter og andre foranstaltninger eller for andre fordringer i forbindelse med disse skatter, afgifter og andre foranstaltninger i henhold til den gældende lovgivning i den bistandssøgende stat

□  en person, der ikke er (med)skyldneren, og som er i besiddelse af aktiver, der tilhører (med)skyldneren eller nogen anden hæftende person, eller som har gæld til (med)skyldneren eller til nogen anden hæftende person

□  en tredjepart, som kan påvirkes af eksekutionsforanstaltninger for andre personer

(Følgende oplysning vises, hvis modtageren af meddelelsen er en anden person end (med)skyldneren, og som er i besiddelse af, eller som har gæld til (med)skyldneren eller til en anden hæftende person, eller en tredjepart, som kan påvirkes af eksekutionsforanstaltningerne for andre personer:

De meddelte dokumenter vedrører fordringer i forbindelse med skatter og afgifter, som følgende person(er) hæfter for som

□  hovedskyldner: [navn og adresse (kendt eller formodet)]

□  en medskyldner: [navn og adresse (kendt eller formodet)]

□  en person, der ikke er (med)skyldneren, men som hæfter for betaling af skatter, afgifter og andre foranstaltninger eller for andre fordringer i forbindelse med disse skatter, afgifter og andre foranstaltninger i henhold til den gældende lovgivning i den bistandssøgende stat: [navn og adresse (kendt eller formodet)]).

Den bistandssøgende myndighed i [navn på den bistandssøgende stat] har opfordret de kompetente myndigheder i [navn på den bistandssøgte stat] til at foretage denne meddelelse før [dato]. Bemærk, at denne dato ikke specifikt er forbundet med nogen forældelsesfrist.

C.   KONTOR(ER) MED ANSVAR FOR DET ELLER DE MEDDELTE DOKUMENTER

Kontor med ansvar for vedlagte dokument(er):

— Navn:

—  Adresse:

—  Andre kontaktoplysninger:

—  Sprog, hvorpå dette kontor kan kontaktes:

Yderligere oplysninger om □ det eller de meddelte dokumenter □ og/eller om muligheden for at anfægte forpligtelserne kan indhentes fra

□  ovennævnte kontor med ansvar for vedlagte dokument(er) og/eller

□  følgende kontor:

—  Navn:

—  Adresse:

—  Andre kontaktoplysninger:

—  Sprog, hvorpå dette kontor kan kontaktes:

D.   BESKRIVELSE AF DET ELLER DE MEDDELTE DOKUMENTER

Dokument (nr.)

— Referencenr.:

— Oprettelsesdato:

— Det meddelte dokuments kategori:

—

 

□  Skatteansættelse

□  Betalingspåbud

□  Afgørelse efter en administrativ klage

□  Andet administrativt dokument:

□  Dom/kendelse afsagt af:

□  Andet juridisk dokument:

— Navn på den eller de pågældende fordringer (på den bistandssøgende stats sprog):

— Fordringskategori:

—

 

□ a)  told

□ b)  merværdiafgift

□ c)  punktafgifter

□ d)  indkomstskat eller formueskat

□ e)  afgifter på forsikringspræmier

□ f)  arve- og gaveafgifter

□ g)  andre nationale skatter og afgifter på fast ejendom end ovennævnte

□ h)  nationale skatter og afgifter på brug eller ejerskab af transportmidler

□ i)  andre skatter og afgifter, der opkræves af eller på vegne af den bistandssøgende stat

□ j)  skatter og afgifter, der opkræves af eller på vegne af territoriale eller administrative underenheder i den bistandssøgende stat, eksklusive skatter og afgifter, der opkræves af lokale myndigheder

□ k)  skatter og afgifter, der opkræves af eller på vegne af lokale myndigheder

□ l)  andre skattebaserede fordringer

□ m)  restitutioner, interventioner og andre foranstaltninger, der helt eller delvis finansieres af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), herunder de beløb, der skal opkræves som led i disse foranstaltninger, samt bidrag og andre afgifter, som opkræves i medfør af den fælles markedsordning for sukker

—  Beløbet på den eller de pågældende fordringer:

—

 

□  Hovedstol:

□  Administrative sanktioner og bøder:

□  Renter frem til [dato]:

□  Omkostninger frem til [dato]:

□  Gebyrer for attester og lignende dokumenter i forbindelse med administrative procedurer vedrørende fordringen i punkt [x]:

□  Samlet beløb for denne eller disse fordringer:

—  Beløbet i punkt [x] skal betales:

—

 

□  før:

□  senest [antal] dage efter datoen på denne meddelelse

□  omgående

—  Betalingen skal foretages til:

—

 

—  Kontohaver:

—  Internationalt bankkontonummer (IBAN):

—  Bankidentifikationskode (BIC):

—  Bankens navn:

—  Reference, der skal anvendes ved betaling:

—  Modtageren kan besvare det eller de dokumenter, der hermed er meddelt

—

 

□  Sidste svardag:

□  Svarperiode:

—  Navn og adresse på den myndighed, svaret kan sendes til:

—  Mulighed for indsigelse:

—

 

□  Perioden for indsigelse mod fordringen eller det eller de meddelte dokumenter er allerede udløbet

□  Sidste indsigelsesdag:

□  Indsigelsesperiode: [antal dage] efter

□  datoen på denne meddelelse

□  oprettelsen af det eller de meddelte dokumenter

□  en anden dato:

—  Navn og adresse på den myndighed, hvortil en indsigelse skal sendes:

—  Bemærk, at tvister om fordringen, akten, der hjemler ret til eksekution, eller noget andet dokument, der hidrører fra myndighederne i [navn på den bistandssøgende stat], hører under de kompetente instansers kompetence i [navn på den bistandssøgende stat] i henhold til □ artikel 14 i direktiv 2010/24/EU.

—  Alle sådanne tvister er omfattet af de proceduremæssige og sproglige regler i [navn på den bistandssøgende stat].

—

 

□  Bemærk, at inddrivelse kan begynde før afslutningen af indsigelsesperioden.

—  Andre oplysninger:




BILAG II

Ensartet akt, der hjemler ret til eksekution af fordringer, der er omfattet af □ direktiv 2010/24/EU  ( 3 ) ( 4 )

□    ENSARTET AKT, DER HJEMLER RET TIL EKSEKUTION AF FORDRINGER, DER ER OMFATTET AF □ DIREKTIV 2010/24/EU

—  Udstedelsesdato:

—  Referencenr.:

□    REVIDERET ENSARTET AKT, DER HJEMLER RET TIL EKSEKUTION AF FORDRINGER, DER ER OMFATTET AF □ DIREKTIV 2010/24/EU

—  Dato for udstedelse af den oprindelige ensartede akt:

—  Dato for ændring:

—  Begrundelse for ændringen:

□  dom/kendelse afsagt af [rettens navn] den [dato]

□  administrativ afgørelse af [dato]

—  Referencenr.:

Stat, hvor dette dokument er udstedt: [navn på den bistandssøgende stat]

□  Hver EU-medlemsstat kan anmode om bistand fra andre medlemsstater til inddrivelse af de ubetalte fordringer, der er omhandlet i artikel 2 i direktiv 2010/24/EU. Dette direktiv blev vedtaget af Rådet for Den Europæiske Union den 16. marts 2010 og anvendes i alle EU's medlemsstater.

Inddrivelsesforanstaltningerne, der er truffet af den bistandssøgte stat, er baseret på:

□  en ensartet akt, der hjemler ret til eksekution, jf. □ artikel 12 i direktiv 2010/24/EU

□  en revideret ensartet akt, der hjemler ret til eksekution, jf. □ artikel 15 i direktiv 2010/24/EU (under hensyntagen til den afgørelse, der er truffet af den i artikel 14, stk. 1, i direktiv 2010/24/EU omhandlede kompetente instans).

Dette dokument er den ensartede akt, der hjemler ret til eksekution (herunder retsbevarende foranstaltninger). Det vedrører den eller de nedenfor anførte fordringer, som stadig er ubetalt(e) i den bistandssøgende stat (navn på den bistandssøgende stat). Den oprindelige akt, der hjemler ret til eksekution af denne eller disse fordringer, er blevet meddelt, hvis det kræves i henhold til national lovgivning i den bistandssøgende stat (navn på den bistandssøgende stat).

Tvister vedrørende fordringen eller fordringerne hører udelukkende under de kompetente instansers kompetence i (navn på den bistandssøgende stat) i henhold til □ artikel 14 i direktiv 2010/24/EU. Sager indbringes for dem i henhold til de proceduremæssige og sproglige regler, der gælder i den bistandssøgende stat (navn på den bistandssøgende stat).

BESKRIVELSE AF FORDRINGEN ELLER FORDRINGERNE OG DEN ELLER DE PÅGÆLDENDE PERSONER

Identifikation af fordringen eller fordringerne [nr.]

1. Reference:

2. Fordringskategori:

□ a)  told

□ b)  merværdiafgift

□ c)  punktafgifter

□ d)  indkomstskat eller formueskat

□ e)  afgifter på forsikringspræmier

□ f)  arve- og gaveafgifter

□ g)  andre nationale skatter og afgifter på fast ejendom end ovennævnte

□ h)  nationale skatter og afgifter på brug eller ejerskab af transportmidler

□ i)  andre skatter og afgifter, der opkræves af eller på vegne af den bistandssøgende stat/staten

□ j)  skatter og afgifter, der opkræves af eller på vegne af territoriale eller administrative underenheder i den bistandssøgende stat/staten, eksklusive skatter og afgifter, der opkræves af lokale myndigheder

□ k)  skatter og afgifter, der opkræves af eller på vegne af lokale myndigheder

□ l)  andre skattebaserede fordringer

□ m)  restitutioner, interventioner og andre foranstaltninger, der helt eller delvis finansieres af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), herunder de beløb, der skal opkræves som led i disse foranstaltninger, samt bidrag og andre afgifter, som opkræves i medfør af den fælles markedsordning for sukker

3. Skatte-/afgiftskategori:

4. Omhandlede periode eller dato:

5. Dato for fordringens oprettelse:

6. Dato, fra hvilken eksekution er mulig:

7. Stadig skyldigt fordringsbeløb:

□  hovedstol:

□  administrative sanktioner og bøder:

□  renter til datoen før den dag, anmodningen er sendt:

□  omkostninger til datoen før den dag, anmodningen er sendt:

□  gebyrer for attester og lignende dokumenter i forbindelse med administrative procedurer vedrørende de pågældende skatter og afgifter:

□ samlet beløb for denne fordring:

8. Dato for meddelelse af den oprindelige akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgende stat: (navn på den bistandssøgende stat):

□  Dato:

□  Ingen dato

9. Kontor med ansvar for vurdering af fordringen:

— Navn:

—  Adresse:

—  Andre kontaktoplysninger:

—  Sprog, hvorpå dette kontor kan kontaktes:

10. Yderligere oplysninger om fordringen og om mulighederne for at anfægte betalingsforpligtelsen kan indhentes fra:

□  ovennævnte kontor

□  følgende kontor med ansvar for den ensartede akt, der hjemler ret til eksekution:

—  Navn:

—  Adresse:

—  Andre kontaktoplysninger:

—  Sprog, hvorpå dette kontor kan kontaktes:

Identifikation af den eller de pågældende personer i den eller de nationale akter, der hjemler ret til eksekution

a) Følgende person er nævnt i den eller de nationale akter, der hjemler ret til eksekution

□ fysisk person

□ anden person

— Navn

—  Adresse (kendt eller formodet)

—  Andre oplysninger, der er relevante for identifikationen af modtageren

□ Juridisk repræsentant

— Navn

—  Adresse (kendt eller formodet)

—  Andre oplysninger, der er relevante for identifikationen af modtageren

Begrundelse for hæftelse:

□  hovedskyldner

□  medskyldner

□  en person, der ikke er (med)skyldneren, men som hæfter for betaling af skatter, afgifter og andre foranstaltninger eller for andre fordringer i forbindelse med disse skatter, afgifter og andre foranstaltninger i henhold til den gældende lovgivning i den bistandssøgende stat

b)  Følgende person(er) er også nævnt i den eller de nationale akter, der hjemler ret til eksekution:

□ fysisk person

□ anden person

—  Navn:

—  Adresse (kendt eller formodet):

—  Andre oplysninger, der er relevante for identifikationen af modtageren:

□ Juridisk repræsentant

—  Navn:

—  Adresse (kendt eller formodet):

—  Andre oplysninger, der er relevante for identifikationen af modtageren:

Begrundelse for hæftelse:

□  hovedskyldner

□  en medskyldner

□  en person, der ikke er (med)skyldneren, men som hæfter for betaling af skatter, afgifter og andre foranstaltninger eller for andre fordringer i forbindelse med disse skatter, afgifter og andre foranstaltninger i henhold til den gældende lovgivning i den bistandssøgende stat.

Andre oplysninger

Samlet fordringsbeløb

— i den bistandssøgende stats valuta:

— i den bistandssøgte stats valuta:

— i euro:

▼M1




BILAG III

Erklæring om grundene til og omstændighederne bag en anmodning om retsbevarende foranstaltninger



Sproget/sprogene i dette dokument

Erklæring om grundene til og omstændighederne bag en anmodning om retsbevarende foranstaltninger (1) (2)

baseret på:

Artikel 16 i direktiv 2010/24/EU

…

(1)   Punkterne i kursiv er valgfrie. Det foreslås at fjerne afsnit, der ikke anvendes.

(2)   Hvis denne formular fremsendes elektronisk, kan strukturen og layoutet tilpasses til kravene og mulighederne i det elektroniske kommunikationssystem, forudsat at sættet af data og oplysninger deri ikke ændres væsentligt.



Denne erklæring er knyttet til anmodningen om retsbevarende foranstaltninger

med følgende reference:

Ref. nr. …

sendt af følgende bistandssøgende stat:

 

til følgende bistandssøgte stat:

 

Der oplyses følgende om grundene til og omstændighederne bag denne anmodning:



1.  Generelle oplysninger

 

1.1.  Fordringen/fordringerne er omfattet af en akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgende stat, og som anfægtes

 

1.2.  Fordringen/fordringerne er omfattet af en akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgende stat, og som ikke anfægtes

 

1.3.  Fordringen/fordringerne er ikke omfattet af en akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgende stat

 

1.4.  Fordringen/fordringerne anfægtes ikke

 

1.5.  Fordringen/fordringerne kan ikke længere anfægtes ved en administrativ klage/en klage til domstolene

 

1.6.  Fordringen/fordringerne anfægtes, men de gældende love og bestemmelser og den administrative praksis i den bistandsøgende myndigheds stat gør det muligt at træffe retsbevarende foranstaltninger.



2.  Dokumentation og/eller grunde

 

2.1.  Denne anmodning ledsages af en ensartet akt, der hjemler ret til inddrivelse i den bistandssøgte stat.

Anm.: Denne ensartede akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgte stat, tillader også den bistandssøgte stat at træffe retsbevarende foranstaltninger (for anmodninger baseret på direktiv 2010/24/EU: se artikel 12, stk. 1, andet afsnit, i nævnte direktiv).

 

2.2.  Denne anmodning er baseret på en administrativ afgørelse (vedlagt), der hjemler ret til retsbevarende foranstaltninger i den bistandssøgende stat, og som indeholder følgende vurdering:

 

 

2.2.1.  Administrativ vurdering af behovet for at træffe retsbevarende foranstaltninger som foretaget af:

 

 

myndighedens navn:

 

 

 

myndighedens adresse:

 

 

 

dato for afgørelsen:

DD/MM/ÅÅÅÅ

 

 

oplysninger om kontaktperson:

 

 

 

2.2.2.  Omstændigheder

 

 

 

Den akt, der hjemler ret til eksekution, bestrides.

 

 

 

Fordringen/fordringerne er endnu ikke omfattet af en akt, der hjemler ret til eksekution.

 

 

 

Skyldners anfægtelse af fordringen/fordringerne blev allerede afvist i første instans, men denne afgørelse er ikke endelig.

 

 

2.2.3.  Denne myndighed har på følgende dato tilladt retsbevarende foranstaltninger i den bistandssøgende stat i overensstemmelse med dens nationale lovgivning:

DD/MM/ÅÅÅÅ

 

 

2.2.4.  De retsbevarende foranstaltninger anses for berettigede af følgende grunde, hvilket påviser situationens hastende karakter og risikoen for, at opkrævning eller inddrivelse vil kunne modarbejdes eller i alvorlig grad forhindres:

 

 

 

høj (skønnet) (forventet) gæld/betydelig debitering

 

 

 

mistanke om svig

 

 

 

berørt(e) person(er), der gør sig selv insolvent(e)

 

 

 

omstrukturering af aktiver

 

 

 

afhændelse af ejendom

 

 

 

forsøg på at skjule/tilsløre/sprede aktiver

 

 

 

uforsvarlig virksomhedsledelse

 

 

 

hyppig bopælsændring

 

 

 

flytning af ejendom til udlandet

 

 

 

skyldner overholder ikke tidligere betalingsaftaler

 

 

 

andre elementer/grunde: …

 

 

Kort forklaring (anbefales): …

 

2.3.  Denne anmodning bygger på en juridisk bekræftelse (vedlagt) af, at de retsbevarende foranstaltninger er berettigede:

 

 

2.3.1.  Juridisk vurdering af behovet for retsbevarende foranstaltninger som foretaget af:

 

 

Domstolens navn:

 

 

 

Domstolens adresse:

 

 

 

Dato for afgørelsen:

DD/MM/ÅÅÅÅ

 

 

(Oplysninger om kontaktperson:)

 

 

 

2.3.2.  Domstolen fastslog følgende:

 

 

 

efter ensidig anmodning fra skattemyndighederne

 

 

 

efter anfægtelse af fordringen fra skyldners side, fra en anden skyldig persons side eller fra en anden persons side, der er omfattet af de retsbevarende foranstaltninger

 

 

2.3.3.  Denne Domstol har på følgende dato tilladt retsbevarende foranstaltninger i den bistandssøgende stat i overensstemmelse med dens nationale lovgivning:

DD/MM/ÅÅÅÅ

 

2.4.  Denne anmodning om retsbevarende foranstaltninger bygger på de grunde, der er nævnt i vedlagte dokument(er).

 

2.5.  Retsbevarende foranstaltninger er berettigede af følgende grunde, hvilket påviser situationens hastende karakter og risikoen for, at opkrævning eller inddrivelse vil kunne modarbejdes eller i alvorlig grad forhindres:

 

 

høj (skønnet) (forventet) gæld/højt gældsniveau

 

 

mistanke om svig

 

 

berørt(e) person(er), der gør sig selv insolvent(e)

 

 

omstrukturering af aktiver

 

 

afhændelse af ejendom

 

 

forsøg på at skjule/tilsløre/sprede aktiver

 

 

uforsvarlig virksomhedsledelse

 

 

hyppig bopælsændring

 

 

flytning af ejendom til udlandet

 

 

skyldner overholder ikke tidligere betalingsaftaler

 

 

andre elementer/grunde: …

 

 

Kort forklaring (anbefales): …



3.  Andre oplysninger

 

3.1.  Myndighederne i den bistandssøgte stat anmodes om ikke at underrette skyldner eller andre berørte personer inden påbegyndelsen af de retsbevarende foranstaltninger.

 

3.2.  Andre oplysninger: …



( 1 ) Punkterne i kursiv er valgfrie.

( 2 ) Hvis denne formular fremsendes elektronisk, kan strukturen og layoutet tilpasses til kravene i det elektroniske kommunikationssystem, forudsat at sættet af data og oplysninger deri ikke ændres væsentligt.

( 3 ) Punkterne i kursiv er valgfrie.

( 4 ) Hvis denne formular fremsendes elektronisk, kan strukturen og layoutet tilpasses til kravene og mulighederne i det elektroniske kommunikationssystem, forudsat at sættet af data og oplysninger deri ikke ændres væsentligt.