|
15.12.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 423/65 |
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2020/2091
af 4. december 2020
om ændring af retningslinje ECB/2003/5 om håndhævelse af foranstaltninger mod ikke-tilladte gengivelser af eurosedler og om ombytning og inddragelse af eurosedler (ECB/2020/61)
STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 128, stk. 1,
under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 12.1, 14.3 og 16,
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Der har været en stigning i antallet af gengivelser af eurosedler, der skal tages ud af omløb, som af offentligheden kan forveksles med ægte eurosedler på trods af, at nogle af disse gengivelser har små eller ikke let konstaterbare indikationer om, at de er »kopier«, »ikke lovlige betalingsmidler« eller »kun bør anvendes i film eller som rekvisitter«, idet de ligner eurosedler og imiterer visse sikkerhedselementer til pengesedler. Disse gengivelser udbydes og købes hovedsageligt gennem onlinemarkedspladser eller websteder. Gengivelser, som af offentligheden kan forveksles med ægte eurosedler, er ulovlige i henhold til Den Europæiske Centralbanks retningslinje ECB/2003/5 (1). Det er derfor vigtigt at indføre foranstaltninger med henblik på at reducere og med tiden standse yderligere udbredelse til at supplere de eksisterende foranstaltninger, som Eurosystemet har til rådighed, herunder traktatbrudssøgsmål, som kan medføre sanktioner i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2532/98 (2). |
|
(2) |
Siden indførelsen af eurosedler har medlemmerne af Eurosystemet udvekslet synspunkter om, hvorvidt visse gengivelser er lovlige eller ulovlige med henblik på at sikre harmoniserede fortolkninger i hele euroområdet. For at håndtere eventuelle yderligere anmodninger om undtagelser for de typer af gengivelser, der ikke kan vurderes i lyset af etableret praksis, bør der imidlertid fastsættes en procedure med henblik på at sikre harmoniserede fortolkninger i sådanne situationer. |
|
(3) |
Retningslinje ECB/2003/5 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE RETNINGSLINJE:
Artikel 1
Ændringer
Retningslinje ECB/2003/5 ændres som følger:
|
1) |
Artikel 1 affattes således: »Artikel 1 Definitioner I denne retningslinje gælder følgende:
(*1) Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2013/10 af 19. april 2013 om pålydende værdi, specifikationer, gengivelse, ombytning og inddragelse af eurosedler (EUT L 118 af 30.4.2013, s. 37).« " |
|
2) |
Artikel 2 ændres således:
|
|
3) |
Artikel 3 affattes således: »Artikel 3 Anmodning om undtagelse for gengivelser 1. Alle anmodninger om undtagelse i henhold til artikel 2, stk. 5, i afgørelse ECB/2013/10 behandles
2. Såfremt en NCB modtager en ny type af anmodning om undtagelse, informerer NCB'en ECB om anmodningen og sin hensigt om enten at godkende eller afvise anmodningen om undtagelse. I tilfælde af, at ECB og NCB’en har forskellige synspunkter, træffer direktionen afgørelse. Direktionen tager i den forbindelse hensyn til Seddelkomitéens og Den Juridiske Komités synspunkter, herunder særligt eventuelle synspunkter vedrørende den pågældende medlemsstats individuelle situation og synspunkter om de konsekvenser, som afgørelsen kan få for hele euroområdet. ECB indsamler data om de modtagne anmodninger (uanset om de er adresseret til ECB eller ej) og besvarelsen af de pågældende anmodninger og informerer NCB’erne herom. ECB kan også fra tid til anden offentliggøre de konsoliderede data.« |
Artikel 2
Virkning
Denne retningslinje får virkning på den dato, hvor den meddeles de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta.
Artikel 3
Adressater
Denne retningslinje er rettet til alle centralbanker i Eurosystemet.
Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 4. december 2020.
For ECB's Styrelsesråd
Christine LAGARDE
Formand for ECB
(1) Den Europæiske Centralbanks retningslinje ECB/2003/5 af 20. marts 2003 om håndhævelse af foranstaltninger mod ikke-tilladte gengivelser af eurosedler og om ombytning og inddragelse af eurosedler (EUT L 78 af 25.3.2003, s. 20).
(2) Rådets forordning (EF) nr. 2532/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks beføjelser til at pålægge sanktioner (EFT L 318 af 27.11.1998, s. 4).