Forslag til RAADETS AFGOERELSE om ekstraordinaer finansiel bistand til Montenegro

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

Indledning

Montenegro er en delrepublik i Forbundsrepublikken Jugoslavien med omkring 600 000 indbyggere. Montenegros makrooekonomiske situation blev loebende forvaerret i loebet af et aarti med gradvis oploesning af den tidligere Forbundsrepublik Jugoslavien, nedbrydning af handelsmoenstrene, krige i regionen og oekonomisk tilbagegang paa det store serbiske marked. Da Kosovo-krisen broed ud, og da der begyndte at komme store flygtningestroemme fra Kosovo, foerte det til endnu en drastisk forvaerring af republikkens oekonomi. Herudover er den serbiske og den montenegrinske republik i de seneste aar gledet fra hinanden baade politisk og oekonomisk.

Den serbiske regering og forbundsregeringen paa den ene side og den montenegrinske paa den anden side foerer i stigende grad forskellig politik som reaktion paa de udfordringer, Forbundsrepublikken Jugoslavien staar over for. Den montenegrinske regering gaar ind for demokratiske principper, og den foerer en aaben politik over for EU og foretager reformer i retning af en velfungerende markedsoekonomi. Den montenegrinske regering mener ikke, at den politik, som centralregeringen foerer, isaer paa det monetaere omraade, stoetter dens reformbestraebelser, og derfor har Montenegro taget initiativer til at frigoere sig fra virkningerne af disse politiske beslutninger.

I erkendelse af den vanskelige situation, som Montenegros demokratiske regering befinder sig i, og den svaere oekonomiske krise, som befolkningen lider under, har Faellesskabet ydet betydelig oekonomisk bistand til Montenegro. Bistanden (humanitaer, OBNOVA, bistand via foedevaresikkerhedsprogrammet m.v.) beloeb sig i 1998-1999 til over 60 mio. EUR, hvoraf omkring to tredjedele er blevet implementeret indtil nu. Heri indgik betydelig humanitaer bistand og ekstraordinaer budgetbistand for at daekke udgifterne til de store flygtningestroemme.

Den 23.-24. marts 2000 understregede Det Europaeiske Raad i Lissabon "... det presserende behov for omfattende bistand til Montenegro for at sikre den demokratiske regerings overlevelse og for at undgaa en ny alvorlig krise i regionen." Herudover bad Det Europaeiske Raad "... de kompetente institutioner til omgaaende [...] at traeffe de noedvendige beslutninger om finansiering af projekter, programmer og andre former for bistand, der kan bidrage til at afhjaelpe Montenegros oejeblikkelige oekonomiske behov, om fornoedent ved at ty til EU's budgetreserver, samt makrooekonomisk bistand."

Paa denne baggrund foreslaas det at yde ekstraordinaer finansiel bistand til Montenegro udover den bistand, som Faellesskabet allerede har bestemt for 2000 i henhold til OBNOVA-forordningen (20 mio. EUR) og foedevaresikkerhedsprogrammet (10-12 mio. EUR).

Den makrooekonomiske situation i Montenegro

Det er meget vanskeligt at faa praecise statistikker om Montenegros oekonomi. Ifoelge forsigtige skoen udgoer BNP omkring 500 mio. EUR (1 mia. DEM). Tal fra det montenegrinske finansministerium, der danner grundlag for budgetprognoserne, antyder, at Montenegros nominelle BNP i DEM faldt cirka 13,3% i 1999 efter et fald paa 3,8% i 1998. I 2000 forventes en nominel vaekst paa 5,0%.

Ifoelge de statistikker, der er til raadighed, er levestandarden lav: mindsteloennen er 50 DEM om maaneden, og gennemsnitsloennen er 160-170 DEM per maaned. Dette tal tager imidlertid ikke hoejde for indkomster fra den store undergrundsoekonomi eller hjemsendelser af penge fra det vaesentlige antal montenegrinere, der arbejder i udlandet. Hvad angaar arbejdsmarkedet, er 116000 mennesker i beskaeftigelse (heraf 35000 i den offentlige sektor og 81000 i den private), og 73000 er ledige. Saaledes kan man opgoere den officielle ledighed til 39%, hvilket dog ikke tager hoejde for sort arbejde. Der er 82000 pensionister i republikken, hvilket er et forholdsvis hoejt tal sammenholdt med antal beskaeftigede.

Officielle data for Montenegros udenrigshandel og betalingsbalance daekker kun transaktioner, der overskrider Montenegros ydre graenser (dvs. ikke over graensen til Serbien). Samhandelen med Serbien lader imidlertid til at vaere gaaet i staa tidligt i 2000. I 1999 udgjorde eksporten over de ydre graenser 123 mio. USD, mens importen udgjorde 358 mio. USD. Der blev saaledes registreret et "handelsunderskud" paa 235 mio. USD. Paa grund af geneksport af varer, der ikke er registreret, kan dette handelsunderskud imidlertid vaere vaesentligt overvurderet. For 1999 forventer Montenegros monetaere raad et underskud paa de loebende poster i stoerrelsesordenen 50-70 mio. DEM (omkring 5-7% af BNP).

Det monetaere system

I efteraaret 1999 udvidede den jugoslaviske nationalbank pengemaengden med cirka 40%, hvilket foerte til et drastisk fald i kursen paa YUD paa det sorte marked og en vaesentlig stigning i inflationen. Oplysninger fra det nationale statistiske bureau viser, at forbrugerpristallet i Jugoslavien (i YUD) i september steg med 12,4% (paa maanedsbasis) og i oktober med 9,1% efter en lille stigning paa 3,8% i august. Ifoelge de montenegrinske myndigheder var det den umiddelbare oekonomiske forklaring paa, at DEM/euro blev indfoert som parallelvaluta den 2. november, og paa, at der blev lagt planer for at aendre den montenegrinske afdeling af nationalbanken til Montenegros egen nationalbank (NBM; at dette endnu ikke er sket skyldes blandt andet forfatningsretlige problemer), samt at det blev besluttet at nedsaette et monetaert raad til at traeffe pengepolitiske beslutninger. AEndringen blev gjort lettere af, at DEM allerede cirkulerede illegalt (hovedsagelig til opsparingsformaal og stoerre transaktioner som f.eks. ejendomshandel).

Samtidig med indfoerelsen af DEM som parallelvaluta i Montenegro skete der en kapitalindsproejtning i det montenegrinske betalingssystem paa omkring 14 mio. DEM, da regeringen udbetalte dette beloeb i loen og pensioner til konti, som var registreret i det officielle betalingsinstitut (ZOP). Siden da er andelen af DEM i kapitaltransaktioner i Montenegro steget betydeligt. I februar 2000 udgjorde den omkring to tredjedele af de registrerede transaktioner i republikken. Hidtidige forventninger om, at dinaren kunne vaere helt ude af omloeb i marts 2000, er imidlertid ikke blevet til virkelighed. Dette kan delvis forklares ved, at den jugoslaviske haers styrker i Montenegro fortsat faar deres loen udbetalt i dinarer, og dinarer er stadig udbredt som betalingsmiddel i den nordlige del af republikken.

Som reaktion paa, at Montenegro indfoerte DEM som parallelvaluta, tog forbunds myndighederne hurtigt initiativ til at begraense udbetalingerne af dinarer fra Montenegro til Serbien og betalinger i DEM til montenegrinske virksomheder, hvilket forstyrrede det normale handelsmoenster. Sammen med initiativer i forbindelse med graensekontrollen mellem de to republikker har dette betydet, at samhandelen mellem Montenegro og Serbien naesten er stoppet.

Traditionelt har Montenegro vaeret meget afhaengig af import af foedevarer fra Serbien. Efter at samhandelen mellem de to republikker naesten er ophoert, har Montenegro vaeret noedt til at importere foedevarer fra andre lande til hoejere priser. Efter indfoerelsen af en parallelvaluta er inflationspresset i Montenegro derfor ikke aftaget, da foedevarepriserne er steget maerkbart. Saaledes var inflationen i Jugoslavien i december 1999 kun 0,8% paa maanedsbasis (50,1% paa aarsbasis), hvorimod prisen paa en kurv af foedevarer maalt i YUD i Montenegro steg 20,8% paa maanedsbasis (128,4% paa aarsbasis).

Budgetsituationen i Montenegro

Ud over budgettet for forbundsrepublikken har hver af delrepublikkerne sit eget budget og en raekke budgetposter som for eksempel midler uden for budget. Forbundsbudgettet daekker normalt udgifter af foederal art som militaeret og pensioner til krigsveteraner. Som resultat af de politiske spaendinger mellem Serbien/Forbundsrepublikken Jugoslavien og Montenegro er de normale finansielle forhold mellem den montenegrinske republiks budget og forbundsbudgettet for tiden afbrudt. Paa den ene side modtager Montenegro ikke overfoersler fra forbundsbudgettet, og paa den anden side overfoerer de montenegrinske toldmyndigheder ikke afgifter til forbundsbudgettet. Den samlede virkning af, at de finansielle forbindelser med forbundsbudgettet er blevet afbrudt, har skadet det montenegrinske budget.

Efter at have balanceret nogenlunde i de seneste aar formodes Montenegros budget for den offentlige sektor i 1999 at have udvist et underskud paa omkring 66 mio. DEM (cirka 6,5% af BNP). Ifoelge finansministeriet er man kommet bagud med pensionsudbetalingerne, og visse pensionsudbetalinger er nu efter sigende omkring to maaneder forsinket med et beloeb, der samlet svarer til 25 mio. DEM.

For at opmuntre til indbetaling af skatter i DEM har regeringen i november 1999 vedtaget en forordning, som paabyder virksomheder, der har deres indtaegter i fremmed valuta, at betale skat i DEM, og som giver nedslag i skatten paa 15% til 30% til andre virksomheder og privatpersoner, som betaler deres skat i DEM. Paa kort sigt understoettede denne forordning indbetalingen af skat i DEM, men paa laengere sigt kan den svaekke regeringens finanser yderligere.

Som fastsat i lovgivningen er republikkens budget for 2000 i balance. Det beloeber sig til 394 mio. DEM baseret paa en forventet vaekst i BNP paa 5%. Der er imidlertid alvorlige risici for forvaerring. For det foerste er det en udtrykkelig forudsaetning for et budget i balance, at der bliver ydet international bistand svarende til 2-3% af BNP. For det andet kan forventningen om 5% nominel vaekst i BNP (i DEM) vise sig at vaere for optimistisk. For det tredje lader budgettet for 2000 til at overvurdere indtaegterne noget og undervurdere udgifter sammenlignet med tallene for 1999. Dette antyder, at det reelle behov kan vise sig at blive vaesentlig hoejere en forudset. Det virker derfor rimeligt at forvente, at budgettet skal stoettes i mindst samme omfang som i 1999, selv naar der ikke tages hensyn til behovet for at betale udestaaende beloeb, isaer pensioner.

Det er i det hele taget vanskeligt at danne sig et noejagtigt billede af Montenegros eksterne finansielle behov. En vaesentlig aarsag er, at der mangler detaljerede vurderinger og oekonomiske programmer fra IMF og Verdensbanken, som Montenegro ikke er medlem af. Der er dog klare tegn paa, Montenegro befinder sig i en vanskelig oekonomisk situation, og at landets behov formentlig er af makrooekonomisk karakter.

Eventuel ekstraordinaer finansiel bistand fra Faellesskabet til Montenegro

I betragtning af de ugunstige forhold, Republikken Montenegro har vaeret underlagt igennem det seneste aarti, og isaer inden for de seneste maaneder, vil det vaere vigtigt for Republikken Montenegro at sikre ekstern bistand i denne afgoerende tid. Denne bistand vil kunne stoette oekonomiens genopretning, hvilket vil forbedre levestandarden. Derudover vil den medvirke til at sikre, at de basale administrative funktioner fortsat kan eksistere, mens der tages initiativer til at forbedre indtaegterne. Dette vil igen underbygge den seneste tids svage fremskridt for at sikre oekonomisk, social og politisk stabilitet i Republikken Montenegro og i Balkan-omraadet som helhed.

Republikken Montenegro kan ikke optages som medlem af Bretton Woods-institutionerne. Foelgelig kan Republikken Montenegro ikke drage fordel af de almindelige programmer, som IMF og Verdensbanken bruger til at stoette oekonomiske programmer.

En raekke bilaterale donorer har allerede bekendtgjort, at de agter at yde bistand til Montenegro. EU's medlemsstater har tilkendegivet, at de vil yde finansiel bistand til fordel for Montenegro paa omkring 4,5 mio. EUR udover et forventet beloeb paa 45 mio. EUR i form af garantier. USA forventes at yde omkring 30 mio. EUR i stoette.

For at understoette disse bestraebelser og som supplement til Faellesskabets stoette paa 30-32 mio. EUR, som der er taget hoejde for i forbindelse med OBNOVA og foedevaresikkerheds programmet, stiller Kommissionen forslag om ekstraordinaer finansiel bistand paa op til 20 mio. EUR i form af ren gavebistand. Foer forslaget blev fremsat, hoerte Kommissionen Det OEkonomiske og Finansielle Udvalg, som stoettede initiativet.

Den planlagte bistand vil blive frigivet i mindst to rater og vil vaere underlagt passende makrooekonomiske betingelser og betingelser om gennemfoerelse af strukturtilpasninger. Dette kan omfatte foranstaltninger til at indfoere gennemsigtighed i budgettet og forbedre skatteopkraevningen samt at reducere de ubetalte fordringer relateret til udbetalingen af pensioner.

Da Bretton Woods-institutionerne ikke udfoerer officiel overvaagning i republikken, agter Kommissionen at laegge saerlig vaegt paa, at stoetteforanstaltningen gennemfoeres og overvaages tilfredsstillende. Alle omkostninger til forberedelse, gennemfoerelse og overvaagning vil blive afholdt af stoettebeloebet. Disse omkostninger forventes at beloebe sig til omkring 1 mio. EUR.

Paa baggrund af ovenstaaende anmodes Raadet efter hoering af Europa-Parlamentet om at vedtage det vedlagte forslag til Raadets afgoerelse om ekstraordinaer finansiel bistand til Montenegro.

2000/0114 (COD)

Forslag til RAADETS AFGOERELSE om ekstraordinaer finansiel bistand til Montenegro

RAADET FOR DEN EUROPAEISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab, saerlig artikel 308,

under henvisning til forslag fra Kommissionen [1],

[1] EFT C af , s. .

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet [2], og

[2] EFT C af , s. .

ud fra foelgende betragtninger:

(1) Kommissionen har hoert Det OEkonomiske og Finansielle Udvalg inden fremlaeggelsen af sit forslag.

(2) Den montenegrinske regering foerer en politik med aabenhed over for EU og reformer i retning af en velfungerende markedsoekonomi.

(3) Montenegros generelle oekonomiske situation er blevet forvaerret i de seneste aar, og republikkens budget blev vaesentligt forvaerret i 1999.

(4) I forstaaelse for Montenegros demokratiske regerings vanskelige situation og for den alvorlige oekonomiske krise, som befolkningen lider under, har Faellesskabet ydet betydelig stoette til Montenegro i 1998-1999.

(5) Montenegro forventes fortsat at have behov for betydelige budgettilskud i 2000.

(6) Der forventes at vaere et betydeligt behov for stoette fra udlandet i aar 2000, ikke mindst paa grund af forpligtelsen til at betale akkumulerede fordringer, isaer inden for pensionsomraadet.

(7) Republikken Montenegro er ikke i stand til at optage langfristede laan, hverken hjemme eller i udlandet.

(8) Republikken Montenegro kan ikke optages som medlem af Bretton Woods-institutionerne. Derfor kan Republikken Montenegro ikke benytte sig af gaengse ordninger hos IMF eller Verdensbanken til stoette for oekonomiske programmer.

(9) Den 23.-24. marts 2000 understregede Det Europaeiske Raad i Lissabon "... det presserende behov for omfattende bistand til Montenegro for at sikre den demokratiske regerings overlevelse og for at undgaa en ny alvorlig krise i regionen." Herudover bad Det Europaeiske Raad "... de kompetente institutioner til omgaaende [...] at traeffe de noedvendige beslutninger om finansiering af projekter, programmer og andre former for bistand, der kan bidrage til at afhjaelpe Montenegros oejeblikkelige oekonomiske behov, om fornoedent ved at ty til EU's budgetreserver, samt makrooekonomisk bistand.".

(10) Ekstraordinaer finansiel bistand fra Faellesskabet i form af ren gavebistand til Republikken Montenegro vil mindske republikkens oekonomiske problemer i de nuvaerende vanskelige omstaendigheder.

(11) Paa grund af fravaeret af makrooekonomisk overvaagning af og finansiel stoette fra IMF og Verdensbanken til Republikken Montenegro skal der laegges saerlig vaegt paa korrekt gennemfoerelse og overvaagning af stoetten; alle omkostninger i forbindelse med forberedelse, gennemfoerelse og overvaagning daekkes af bistanden.

(12) Den ekstraordinaere finansielle bistand boer forvaltes af Europa-Kommissionen.

(13) Traktaten indeholder ikke anden hjemmel til vedtagelse af denne afgoerelse end artikel 308 -

TRUFFET FOELGENDE AFGOERELSE:

Artikel 1

1. Faellesskabet yder en ekstraordinaer finansiel bistand i form af ren gavebistand paa op til 20 mio. EUR til Republikken Montenegro med henblik paa at mindske republikkens eksterne finansieringsbehov.

2. Denne bistand forvaltes af Kommissionen i naert samraad med Det OEkonomiske og Finansielle Udvalg.

Artikel 2

1. Kommissionen bemyndiges til, efter samraad med Det OEkonomiske og Finansielle Udvalg, at aftale de oekonomiske betingelser i tilknytning til bistanden med Republikken Montenegro.

2. Kommissionen kontrollerer med regelmaessige mellemrum i samraad med Det OEkonomiske og Finansielle Udvalg, at den oekonomiske politik i Republikken Montenegro er i overensstemmelse med formaalene med bistanden, og at de oekonomisk-politiske betingelser i tilknytning til bistanden overholdes.

Artikel 3

1. Bistanden stilles til raadighed for Republikken Montenegro i mindst to rater paa grundlag af tilfredsstillende resultater med opfyldelsen af de oekonomisk-politiske betingelser, der er naevnt i artikel 2, stk. 1. Anden rate frigives tidligst to maaneder efter frigivelsen af foerste rate.

2. Alle omkostninger i forbindelse med forberedelse, gennemfoerelse og overvaagning daekkes af bistanden.

3. Midlerne udbetales til budgettet for Republikken Montenegro.

Artikel 4

Kommissionen sender en aarlig rapport til Europa-Parlamentet og Raadet, der skal indeholde en vurdering af gennemfoerelsen af denne afgoerelse.

Udfaerdiget i Bruxelles, den

Paa Raadets vegne

Formand

FINANSIERINGSOVERSIGT

1. Foranstaltningens betegnelse

Ekstraordinaer finansiel bistand til Republikken Montenegro.

2. Budgetpost

B7-532 makrooekonomisk bistand til landene i den vestlige del af Balkan-regionen.

3. Retsgrundlag

Raadets kommende afgoerelse paa grundlag af artikel 308 i traktaten.

4. Beskrivelse af FORANSTALTNINGEN

4.1 Generelt formaal

Ydelse af en ekstraordinaer finansiel bistand i form af ren gavebistand paa op til 20 mio. EUR til stoette for Montenegros budget.

4.2 Foranstaltningens varighed og naermere bestemmelser for dens forlaengelse

Frem til udgangen af 2000.

5. Klassifikation af udgifterne/indtaegterne

5.1 Ikke-obligatoriske udgifter

5.2 Opdelte bevillinger

6. Udgifternes/indtaegternes art

Ren gavebistand paa op til 20 mio. EUR (100% tilskud), som frigives i mindst to successive rater. Alle omkostninger i forbindelse med forberedelse, gennemfoerelse og overvaagning daekkes af bistanden.

7. Finansielle Virkninger

7.1 Beregningsmetode for de samlede omkostninger ved foranstaltningen (relation mellem omkostningerne pr. enhed og de samlede omkostninger)

Da der ikke foreligger et oekonomisk program, som kan vurderes af Bretton Woods-institutionerne, er det saerdeles vanskeligt at give en noejagtig vurdering af det eksterne finansieringsbehov. Der foreligger yderst forskellige skoen for behovet for international stoette i 2000 alt afhaengig af kilden. Det forekommer imidlertid rimeligt at forvente, at behovet for budgetstoette i hvert fald vil ligge paa samme niveau som i 1999 (anslaaet til omkring 66 mio. DEM), selv naar der ikke tages hoejde for ubetalte fordringer, isaer til pensioner, som anslaas til omkring 25 mio. DEM. Det foreslaas, at Faellesskabet yder et bidrag paa op til 20 mio. EUR til daekning af en vaesentlig del af dette behov. Forskellen ventes daekket af finansieringstilsagn fra andre bilaterale donorer.

7.2 Omkostningernes fordeling paa foranstaltningens elementer - Forfaldsplan for forpligtelses- og betalingsbevillingerne

Mio. EUR (i loebende priser)

>TABELPOSITION>

Det forventes, at foerste forpligtelses- og betalingsbevilling foretages inden udgangen af august 2000, mens anden rate kan udbetales foer udgangen af december 2000.

8. Forholdsregler mod svig

Midlerne udbetales direkte til Republikken Montenegros finansministerium, men foerst naar Kommissionens tjenestegrene efter hoering af Det OEkonomiske og Finansielle Udvalg har kontrolleret, at Republikken Montenegros oekonomiske politik foeres tilfredsstillende, og at de specifikke betingelser i tilknytning til bistanden er opfyldt. Dette kan ogsaa omfatte bestraebelser paa at oege gennemsigtigheden i budgettet, hvilket samtidig vil medvirke til at forhindre svig.

Alle omkostninger i forbindelse med forberedelse, gennemfoerelse og overvaagning daekkes ogsaa af bistanden. Derfor ydes en mindre del af bistanden til at stoette forberedelse, gennemfoerelse og overvaagning af bistanden. Denne del af bistanden vil oege gennemsigtigheden og goere det lettere at forhindre svig.

Bistanden vil blive underlagt verificering, kontrol og revision under ansvar af Den Europaeiske Revisionsret og Det Europaeiske Kontor for Bekaempelse af Svig (OLAF).

9. Oplysninger om omkostningseffektivitet

9.1 Begrundelse for foranstaltningen

Ved at stoette indsatsen for at organisere den oekonomiske genopbygning og udvikling og opbygge en velfungerende markedsoekonomi vil denne bistand forbedre Republikken Montenegros udsigter til at opnaa oekonomisk fremgang og fremtidig oekonomisk vaekst, bidrage til at overvinde de alvorlige oekonomiske og samfundsmaessige konsekvenser af den nuvaerende oekonomiske krise og reducere republikkens afhaengighed af ekstern finansiering paa mellemlang til lang sigt.

Bistanden vil derudover signalere politisk stoette til Montenegro i en afgoerende fase.

9.2 Overvaagning og evaluering af foranstaltningen

Denne bistand er af ekstraordinaer karakter. Den stilles foerst til raadighed for Republikken Montenegros finansministerium, naar Kommissionens tjenestegrene har bekraeftet, at Republikken Montenegros opfyldelse af de oekonomisk-politiske betingelser er tilfredsstillende.

Kommissionens tjenestegrene vil overvaage og vurdere foranstaltningen. I denne sammenhaeng vil Kommissionens tjenestegrene vurdere de rapporter, som udarbejdes af de montenegrinske myndigheder og sagkyndige, og som bliver finansieret i henhold til det tekniske stoetteelement i bistanden.

Bistanden vil blive underlagt verificering, kontrol og revision under ansvar af Den Europaeiske Revisionsret og Det Europaeiske Kontor for Bekaempelse af Svig (OLAF).

10. Administrative udgifter (Sektion III, Del A i budgettet)

Denne foranstaltning er af ekstraordinaer karakter og vil ikke medfoere en foroegelse af Kommissionens personale.