61982J0231

1 . Andre personer end en beslutnings adressater beroeres kun individuelt , hvis , beslutningen rammer dem paa grund af visse egenskaber , som er saerlige for dem , eller paa grund af en faktisk situation , der adskiller dem fra alle andre og derfor individualiserer dem paa lignende maade som adressaten .

En beslutning , som er rettet til visse medlemsstater , og som har til formaal at bemyndige dem til i en bestemt periode fra faellesskabsbehandling at undtage indfoersler af produkter , som har oprindelse i et tredjeland og frit kan omsaettes i de oevrige medlems stater , beroerer ikke individuelt den eneste importoer af de paagaeldende produkter i de medlemsstater , som den omtvistede beslutning er rettet til , idet importoeren alene rammes af beslutningen i sin objektive egenskab af importoer , og i samme omfang som enhver anden erhvervsdrivende , der _ aktuelt eller potentielt _ befinder sig i en tilsvarende situation . I forhold til importoererne er beslutningen saaledes en almengyldig foranstaltning , som finder anvendelse paa objektivt afgraensede situationer og medfoerer retsvirkninger for grupper af per- soner , der kan forudses generelt og abstrakt .

2 . En retsakt mister ikke sin forordningskarakter , fordi det er muligt at afgoere , hvor mange eller endog hvilke retssubjekter , akten paa et givet tidspunkt skal gaelde for , naar det dog er utvivlsomt , at den finder anvendelse paa grundlag af en ved retsakten fastlagt objektiv retlig eller faktisk situation , der haenger sammen med aktens formaal .

1 Ved staevning , indgivet til Domstolens justitskontor den 8 . september 1982 , har selskabet Spijker Kwasten BV , Beverwijk , i medfoer af EOEF-traktatens artikel 173 , stk . 2 , anlagt sag med paastand om annullation af Kommissiones beslutning af 7 . juli 1982 ( EFT C 171 , s . 12 ). Ved naevnte beslutning , som blev truffet i henhold til traktatens artikel 115 , bemyndigede Kommissionen kongeriget Belgien , storhertugdoemmet Luxembourg og kongeriget Nederlandene til i perioden til den 31 . december 1982 fra faellesskabsbehandling at undtage boerster , pos . ex . 96.01 i den faelles toldtarif , som har oprindelse i Den kinesiske Folkerepublik , og som frit kan omsaettes i de oevrige medlemsstater , og for hvilke der er ansoegt om importdokumenter efter den 25 . juni 1982 .

2 Sagsoegeren , et nederlandsk selskab , der importerer boerster , pensler og lignende varer som angivet i pos . ex . 96.01 i den faelles toldtarif , ansoegte den 18 . juni 1982 de nederlanske myndigheder om importdokument for et parti boerster med oprindelse i Den kinesiske Folkerepublik , som skulle indfoeres fra Forbundsrepublikken Tyskland . De nederlandske myndigheder udsatte midlertidigt behandlingen af ansoegningen i afventning af den anfaegtede beslutning fra Kommissionen . Senere udstedte de imidlertid importdokumentet , da det viste sig , at beslutningen ikke vedroerte indfoersler , for hvilke der var ansoegt om importdokument foer den 25 . juni 1982 .

3 Sagsoegeren er af den opfattelse , at den omtvistede beslutning var til skade for sagsoegeren , idet den paavirkede fremtidige indfoersler , og har derfor anlagt naervaerende sag .

4 Da Kommissionen i medfoer af procesreglementets artikel 91 , stk . 1 , har paastaaet sagen afvist , har Domstolen besluttet at traeffe afgoerelse vedroerende sagens formalitet uden at indlede behandlingen af realiteten .

5 Kommissionen har til stoette for sin indsigelse gjort gaeldende , at den anfaegtede beslutning kun er rettet til Benelux-landene , og at beslutningen hverken beroerer sagsoegeren umiddelbart eller individuelt i den i traktatens artikel 173 , stk . 2 , forudsatte betydning .

6 Til stoette for , at sagen kan antages til realitetsbehandling , har det sagsoegende selskab heroverfor gjort gaeldende , at beslutningen rammer sagsoegerens retsstilling umiddelbart og individuelt , idet sagsoegeren er den eneste importhandelsvirksomhed i Benelux-landene , som regelmaessigt indfoerer boerster med oprindelse i Den kinesiske Folkerepublik til Nederlandene , og at den omtvistede beslutning er blevet truffet i forbindelse med den indfoersel , der er baggrunden for naervaerende tvist .

7 Ifoelge traktatens artikel 173 , stk . 2 , kan et annullationssoegsmaal , der vedroerer en beslutning , og som er anlagt af en person , der ikke er beslutningens adressat , kun antages til paakendelse , saafremt beslutningen beroerer sagsoegeren umiddelbart og individuelt . I denne er Spijker Kwasten BV ikke blandt den omtvistede beslutnings adressater , og det boer derfor undersoeges , om beslutningen beroerer selskabet umiddelbart og individuelt .

8 Det bemaerkes , at Domstolen allerede i dommen af 15 . juli 1963 ( Plaumann , sag 25/62 , Sml . 1954-1964 , s . 411 ) udtalte , at andre personer end en beslutnings adressater kun beroeres individuelt , hvis beslutningen rammer dem paa grund af visse egenskaber , som er saerlige for dem , eller paa grund af en faktisk situation , der adskiller dem fra alle andre og derfor individualiserer dem paa lignende maade som adressaten .

9 Dette er ikke tilfaeldet i denne sag , idet den omtvistede beslutning alene beroerer sagsoegeren i dennes objektive egenskab af importoer af de naevnte produkter , og i samme omfang som enhver anden erhvervsdrivende , der _ aktuelt eller potentielt _ befinder sig i en tilsvarende situation . Beslutningen har til formaal at bemyndige Benelux-landene til i en bestemt periode fra faellesskabsbehandling at undtage boerster , som har oprindelse i Den kinesiske Folkerepublik og frit kan omsaettes i de oevrige medlemsstater . I forhold til importoererne af saadanne produkter er beslutningen saaledes en almengyldig foranstaltning , som finder anvendelse paa objektivt afgraensede situationer og medfoerer retsvirkninger for grupper af personer , der kan forudses generelt og abstrakt . Sagsoegeren beroeres foelgelig ikke individuelt af den omtvistede beslutning .

10 Dette resultat aendres ikke paa grund af det af sagsoegeren anfoerte , og som Kommissionen ikke har bestridt , nemlig at sagsoegeren er den eneste importhandelsvirksomhed i Benelux-landene , som regelmaessigt indfoerer boerster med oprindelse i Den kinesiske Folkerepublik til Nederlandene , og at det er som foelge af en af sagsoegerens indfoersler , at den omtvistede beslutning er blevet truffet . Som Domstolen udtalte i dommen af 6 . oktober 1982 ( Alusuisse , sag 307/81 , Sml . 1982 , s . 3463 ), mister en retsakt ikke sin forordningskarakter , fordi det er muligt at afgoere , hvor mange eller endog hvilke retssubjekter , akten paa et givet tidspunkt skal gaelde for , naar det dog er utvivlsomt , at den finder anvendelse paa grundlag af en ved retsakten fastlagt objektiv retlig eller faktisk situation , der haenger sammen med aktens formaal .

11 Herefter kan sagsoegeren ikke anfaegte den omtvistede beslutning i medfoer af traktatens artikel 173 , stk . 2 . Denne loesning stemmer i oevrigt overens med det ved faellesskabsretten indfoerte soegsmaalssystem , idet de beroerte importoerer ved de nationale domstole kan anfaegte , at de nationale myndigheder i medfoer af faellesskabsretten afviser at udstede importdokument .

12 Af alle ovennaevnte grunde vil sagen derfor vaere at afvise .

Sagens omkostninger

13 Ifoelge procesreglementets artikel 69 , stk . 2 , bliver den part , der taber sagen , doemt til at afholde sagens omkostninger . Sagsoegeren har tabt sagen og boer derfor afholde sagens omkostninger .

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN ( tredje afdeling )

1 . Sagen afvises .

2 . Sagsoegeren betaler sagens omkostninger .