Afgørelse nr. 2/2000 truffet af Associeringsrådet EU-Rumænien den 17. juli 2000 om forlængelse med fem år af den periode, i hvilken offentlig støtte, der ydes af Rumænien, vurderes under hensyn til, at Rumænien skal betragtes som et område svarende til de områder i Fællesskabet, der er omhandlet i artikel 87, stk. 3, litra a), i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab
EF-Tidende nr. L 230 af 12/09/2000 s. 0013 - 0013
Afgørelse nr. 2/2000 truffet af Associeringsrådet EU-Rumænien den 17. juli 2000 om forlængelse med fem år af den periode, i hvilken offentlig støtte, der ydes af Rumænien, vurderes under hensyn til, at Rumænien skal betragtes som et område svarende til de områder i Fællesskabet, der er omhandlet i artikel 87, stk. 3, litra a), i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (2000/539/EF) ASSOCIERINGSRÅDET HAR - under henvisning til Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Rumænien på den anden side, særlig artikel 64, stk. 4, litra a), og ud fra følgende betragtninger: (1) Artikel 64, stk. 4, litra a), i Europaaftalen fastsætter, at associeringsrådet under hensyntagen til den økonomiske situation i Rumænien skal tage stilling til, om den periode, i hvilken offentlig støtte, der ydes af Rumænien, vurderes under hensyn til, at Rumænien betragtes som et område svarende til de områder i Fællesskabet, der er beskrevet i artikel 87, stk. 3, litra a), i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, skal forlænges med yderligere fem år. (2) BNP pr. indbygger i Rumænien målt i købekraftsstandarder udgjorde 31 % af EF-gennemsnittet i 1997, og der bør derfor foretages en forlængelse - TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE: Artikel 1 Den periode, i hvilken offentlig støtte, der ydes af Rumænien, vurderes under hensyn til, at Rumænien betragtes som et område svarende til de områder i Fællesskabet, der er omhandlet i artikel 87, stk. 3, litra a), i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, forlænges med yderligere fem år. Artikel 2 Rumænien forelægger senest seks måneder efter vedtagelsen af denne afgørelse Europa-Kommissionen oplysninger om BNP pr. indbygger harmoniseret på NUTS II-niveau. Rumæniens tilsynsmyndighed for national støtte vurderer sammen med Europa-Kommissionen, om regionerne er støtteberettigede, og maksimumsstøtteintensiteterne i tilknytning hertil med henblik på at udarbejde et kort for den regionale støtte på grundlag af Fællesskabets retningslinjer for national regionalstøtte(1). Derefter forelægges der et fælles forslag for associeringsudvalget, der træffer afgørelse herom. Artikel 3 Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen. Den anvendes fra den 1. januar 1998. Udfærdiget i Bruxelles, den 17. juli 2000. På Rådets vegne P. Roman Formand (1) EFT C 74 af 10.3.1998, s. 9.