<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><JUDGMENT xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.00-20081231.xd"><BIB.JUDGMENT><REF.CASE FILE="ECRT12003DAA.1000474101.case.xml"><NO.CASE>T-255/01</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62001A0255</NO.CELEX><NO.SEQ>0011.0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>4744</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>4770</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>27</PAGE.TOTAL><AUTHOR>T</AUTHOR></BIB.JUDGMENT><CURR.TITLE><LEFT>DOM AF <DATE ISO="20031023">23.10.2003</DATE> — SAG T-255/01</LEFT><RIGHT>CHANGZHOU HAILONG ELECTRONICS Be LIGHT FIXTURES OG ZHEJIANG YANKON MOD RÂDET</RIGHT></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Rettens dom</HT> (Femte Udvidede Afdeling)</P><P><DATE ISO="20031023">23. oktober 2003</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING="STAR"><P>Processprog: engelsk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><JUDGMENT.INIT><P>I sag T-255/01,</P></JUDGMENT.INIT><PARTIES><PLAINTIFS><P><HT TYPE="BOLD">Changzhou Hailong Electronics &amp; Light Fixtures Co. Ltd,</HT> Changzhou (Kina),</P><P><HT TYPE="BOLD">Zhejiang Yankon Group Co. Ltd,</HT> tidligere Zhejiang Sunlight Group Co. Ltd, Shangyu (Kina), ved P. Bentley, QC, og avocat F. Ragolle,</P><PARTY.STATUS>sagsøgere,</PARTY.STATUS></PLAINTIFS><AGAINST>mod</AGAINST><DEFENDANTS><P><HT TYPE="BOLD">Rådet for Den Europæiske Union</HT> ved S. Marquardt, som befuldmægtiget, bistået af avocat G.M. Berrisch,</P><PARTY.STATUS>sagsøgt,</PARTY.STATUS></DEFENDANTS><?PAGE NO="II-4745"?><P>støttet af</P><INTERVENERS><P><HT TYPE="BOLD">Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber</HT> ved V. Kreuschitz, T. Scharf og S. Meany, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg,</P><PARTY.STATUS>intervenient,</PARTY.STATUS></INTERVENERS></PARTIES><P>angående en påstand om annullation af Rådets forordning (EF) nr. 1470/2001 af <DATE ISO="20010716">16. juli 2001</DATE> om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af kompaktlysstofrør med indbygget elektronisk drosselspole (CFL-i) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="195" DATE.PUB="2001" PAGE.FIRST="8">EFT L 195, s. 8</REF.DOC.OJ>),</P><P>har</P><PREAMBLE><PREAMBLE.INIT><P>DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS RET I FØRSTE INSTANS (Femte Udvidede Afdeling)</P><P>sammensat af afdelingsformanden, R. Garcia-Valdecasas, og dommerne P. Lindh, J.D. Cooke, J. Pirrung og H. Legal,</P><P>justitssekretær: fuldmægtig J. Plingers,</P></PREAMBLE.INIT><GR.VISA><VISA>på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den <DATE ISO="20031023">23. oktober 2003</DATE>,</VISA></GR.VISA><?PAGE NO="II-4746"?><PREAMBLE.FINAL><P>afsagt følgende</P></PREAMBLE.FINAL></PREAMBLE><CONTENTS.JUDGMENT><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P>Dom</P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Relevante retsforskrifter</P></TI></TITLE><NP><NO.P>1</NO.P><TXT>Artikel 1, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af <DATE ISO="19951222">22. december 1995</DATE> om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="056" DATE.PUB="1996" PAGE.FIRST="1">EFT 1996 L 56, s. 1</REF.DOC.OJ>, herefter <QUOT.START ID="QS0001" REF.END="QE0001" CODE="00BB"/>grundforordningen<QUOT.END ID="QE0001" REF.START="QS0001" CODE="00AB"/>) bestemmer, at en antidumpingtold kan opkræves for enhver dumpingvare, når en sådan vare ved overgang til fri omsætning i Fællesskabet forvolder skade. I henhold til grundforordningens artikel 1, stk. 2, anses en vare for at være en dumpingvare, hvis dens eksportpris ved salg til Fællesskabet er lavere end den sammenlignelige pris for samme vare i normal handel, som er konstateret i eksportlandet.</TXT></NP><NP><NO.P>2</NO.P><TXT>Den vigtigste metode til fastsættelse af en vares normale værdi er anført i grundforordningens artikel 2, stk. 1. Ifølge denne bestemmelse <QUOT.START ID="QS0002" REF.END="QE0002" CODE="00BB"/>fastsættes [den normale værdi] normalt på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet<QUOT.END ID="QE0002" REF.START="QS0002" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>3</NO.P><TXT>Når det ikke er muligt at fastsætte en vares normale værdi efter den vigtigste metode, beregnes denne værdi ifølge grundforordningens artikel 2, stk. 3, på grundlag af produktionsomkostningerne i oprindelseslandet plus et rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger<?PAGE NO="II-4747"?> (herefter <QUOT.START ID="QS0003" REF.END="QE0003" CODE="00BB"/>SAG<QUOT.END ID="QE0003" REF.START="QS0003" CODE="00AB"/>) samt fortjeneste eller på grundlag af eksportpriserne ved salg i normal handel til et egnet tredjeland, forudsat at disse priser er repræsentative.</TXT></NP><NP><NO.P>4</NO.P><TXT>Grundforordningens artikel 2, stk. 7, indeholdt en særlig regel for indførsel fra lande uden markedsøkonomi. Før de ændringer, som der redegøres for i præmis 5, lød denne bestemmelse således:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0004" REF.END="QE0004" CODE="00BB"/>Ved indførsel fra lande uden markedsøkonomi og særligt de lande, på hvilke Rådets forordning (EF) nr. 519/94 af <DATE ISO="19940307">7. marts 1994</DATE> om den fælles ordning for indførsel fra visse tredjelande [...] (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="067" DATE.PUB="1994" PAGE.FIRST="89">EFT L 67, s. 89</REF.DOC.OJ>) finder anvendelse, fastsættes den normale værdi på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et land med markedsøkonomi eller prisen ved salg fra et sådant tredjeland til andre lande, herunder Fællesskabet, eller, hvis dette ikke er muligt, på ethvert andet rimeligt grundlag, herunder den pris, der faktisk er betalt eller skal betales i Fællesskabet for samme vare, om nødvendigt justeret for at indregne en rimelig fortjenstmargen.</P><P>Et egnet tredjeland med markedsøkonomi udvælges på en ikke urimelig måde under skyldig hensyntagen til alle pålidelige oplysninger, der er fremlagt på tidspunktet for udvælgelsen. Der tages også hensyn til tidsfrister, og er det relevant, anvendes et tredjeland med markedsøkonomi, som er omfattet af samme undersøgelse.</P><P>[...]<QUOT.END ID="QE0004" REF.START="QS0004" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP><?PAGE NO="II-4748"?><NP><NO.P>5</NO.P><TXT>Grundforordningens artikel 2, stk. 7, er ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 905/98 af <DATE ISO="19980427">27. april 1998</DATE> (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="128" DATE.PUB="1998" PAGE.FIRST="18">EFT L 128, s. 18</REF.DOC.OJ>), og dernæst ved Rådets forordning (EF) nr. 2238/2000 af <DATE ISO="20001009">9. oktober 2000</DATE> (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="257" DATE.PUB="2000" PAGE.FIRST="2">EFT L 257, s. 2</REF.DOC.OJ>). Denne ændrede bestemmelse lyder således:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0005" REF.END="QE0005" CODE="00BB"/>a)</NO.P><TXT>Ved indførsel fra lande uden markedsøkonomi fastsættes den normale værdi på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et tredjeland med markedsøkonomi eller prisen ved salg fra et sådant tredjeland til andre lande, herunder Fællesskabet, eller, hvis dette ikke er muligt, på ethvert andet rimeligt grundlag, herunder den pris, der faktisk er betalt eller skal betales i Fællesskabet for samme vare, om nødvendigt justeret for at indregne en rimelig fortjenstmargen.</TXT><P>Et egnet tredjeland med markedsøkonomi udvælges på en ikke urimelig måde under skyldig hensyntagen til alle pålidelige oplysninger, der er fremlagt på tidspunktet for udvælgelsen. Der tages også hensyn til tidsfrister, og er det relevant, anvendes et tredjeland med markedsøkonomi, som er omfattet af samme undersøgelse.</P><P>Umiddelbart efter iværksættelsen af undersøgelsen underrettes parterne i undersøgelsen om det påtænkte tredjeland med markedsøkonomi, og de indrømmes en frist på ti dage til at fremsætte bemærkninger.</P></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>I forbindelse med antidumpingundersøgelser vedrørende indførsel fra Den Russiske Føderation og Folkerepublikken Kina, Ukraine, Vietnam og Kasakhstan og lande uden markedsøkonomi, som er medlemmer af WTO [Verdenshandelsorganisationen] på datoen for indledningen af undersøgelsen, fastsættes den normale værdi i overensstemmelse med stk. 1 til 6, hvis det på grundlag af velbegrundede krav herom fra en eller flere producenter, der er<?PAGE NO="II-4749"?> omfattet af undersøgelsen, og i overensstemmelse med kriterierne og procedurerne i litra c) er påvist, at de markedsøkonomiske principper er fremherskende for denne producent eller disse producenter med hensyn til fremstilling og salg af den berørte samme vare. Hvis dette ikke er tilfældet, finder reglerne i litra a) anvendelse.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>c)</NO.P><TXT>Et krav i henhold til litra b) skal fremsættes skriftligt og indeholde tilstrækkelige beviser for, at producenten driver virksomhed under markedsøkonomiske vilkår, dvs. at:</TXT><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>Virksomhedernes beslutninger om priser og omkostninger, herunder rå- og hjælpestoffer, teknologi, arbejdskraft, produktion og investeringer, skal træffes som reaktion på markedssignaler, der afspejler udbuds- og efterspørgselsforholdene, og uden nogen omfattende statslig indgriben; i den sammenhæng skal udgifterne til de vigtigste inputs i alt væsentligt afspejle markedsværdierne.</P></ITEM><ITEM><P>Virksomhederne skal benytte ét klart sæt grundlæggende regnskabsforskrifter, som er i overensstemmelse med passende kontrollerede internationale regnskabsstandarder og anvendes til alle formål.</P></ITEM><ITEM><P>Virksomhedernes produktionsomkostninger og økonomiske situation må ikke gøres til genstand for væsentlige fordrejninger, der er overført fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system, navnlig for så vidt angår nedskrivning af aktiver, andre afskrivninger, kompensations- eller byttehandel og betaling via gældskompensation.</P></ITEM><?PAGE NO="II-4750"?><ITEM><P>De pågældende virksomheder skal sikres ved rimelig anvendelse af egnede love om konkurs og ejerforhold, der giver retlig sikkerhed og stabilitet i forbindelse med driften af virksomheder.</P></ITEM><ITEM><P>Valutaomregninger skal finde sted til markedskurs.</P></ITEM></LIST></P><P>[...]<QUOT.END ID="QE0005" REF.START="QS0005" CODE="00AB"/></P></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Sagens baggrund</P></TI></TITLE><NP><NO.P>6</NO.P><TXT>Sagsøgerne er virksomheder med hjemsted i Folkerepublikken Kina, som fremstiller og til Det Europæiske Fællesskab eksporterer kompaktlysstofrør med indbygget elektronisk drosselspole.</TXT></NP><NP><NO.P>7</NO.P><TXT>Efter en klage indgivet af European Lighting Companies Federation (herefter <QUOT.START ID="QS0006" REF.END="QE0006" CODE="00BB"/>klageren<QUOT.END ID="QE0006" REF.START="QS0006" CODE="00AB"/>) den <DATE ISO="20000404">4. april 2000</DATE> indledte Kommissionen i henhold til grundforordningens artikel 5 en antidumpingprocedure om indførslerne af kompaktlysstofrør med indbygget elektronisk drosselspole med oprindelse i Folkerepublikken Kina. Meddelelsen om indledningen af denne procedure blev offentliggjort i <HT TYPE="ITALIC">De Europæiske Fællesskabers Tidende</HT> af <DATE ISO="20000517">17. maj 2000</DATE> (<REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="138" DATE.PUB="2000" PAGE.FIRST="8">EFT C 138, s. 8</REF.DOC.OJ>). I denne meddelelse hed det bl.a., at Kommissionen påtænkte at anvende Mexico som <QUOT.START ID="QS0007" REF.END="QE0007" CODE="00BB"/>et passende tredjeland med markedsøkonomi med henblik på fastsættelse af den normale værdi for Folkerepublikken Kina<QUOT.END ID="QE0007" REF.START="QS0007" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><?PAGE NO="II-4751"?><NP><NO.P>8</NO.P><TXT>Sagsøgerne fremsatte deres synspunkt for Kommissionen efter denne offentliggørelse, samarbejdede under undersøgelsen, fremlagde oplysninger og var genstand for et kontrolbesøg fra Kommissionens ansatte i deres lokaler i Folkerepublikken Kina.</TXT></NP><NP><NO.P>9</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20010207">7. februar 2001</DATE> vedtog Kommissionen forordning (EF) nr. 255/2001 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af kompaktlysstofrør med indbygget elektrisk drosselspole med oprindelse i Folkerepublikken Kina (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="038" DATE.PUB="2001" PAGE.FIRST="8">EFT L 38, s. 8</REF.DOC.OJ>, herefter <QUOT.START ID="QS0008" REF.END="QE0008" CODE="00BB"/>den midlertidige forordning<QUOT.END ID="QE0008" REF.START="QS0008" CODE="00AB"/>). Ved denne forordning blev der pålagt en midlertidig antidumpingtold på 59,6% på den første sagsøgers varer og på 35,4% på den anden sagsøgers.</TXT></NP><NP><NO.P>10</NO.P><TXT>Det fremgår af betragtning 26-32 til den midlertidige forordning, at Kommissionen ved fastsættelsen af den normale værdi for producenterne og eksportørerne i Folkerepublikken Kina, herunder sagsøgerne, bekræftede valget af Mexico som et passende tredjeland med markedsøkonomi. Den forkastede således de indvendinger, som disse producenter og eksportører, herunder sagsøgerne, havde rejst mod dette valg. Fastsættelsen af den normale værdi var baseret på priserne på varer, der blev fremstillet af Philips Mexicana SA og solgt på det mexicanske marked.</TXT></NP><NP><NO.P>11</NO.P><TXT>Under Kommissionens behandling af sagen anmodede ti producenter og eksportører, herunder sagsøgerne, om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b). Sagsøgerne fik afslag med den begrundelse, at de ikke opfyldte kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c).</TXT></NP><NP><NO.P>12</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20010716">16. juli 2001</DATE> vedtog Rådet forordning (EF) nr. 1470/2001 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af kompaktlysstofrør med indbygget elektronisk drosselspole (CFL-i) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="195" DATE.PUB="2001" PAGE.FIRST="8">EFT L 195, s. 8</REF.DOC.OJ>, herefter <QUOT.START ID="QS0009" REF.END="QE0009" CODE="00BB"/>den anfægtede<?PAGE NO="II-4752"?> forordning<QUOT.END ID="QE0009" REF.START="QS0009" CODE="00AB"/>). Ved denne forordning blev der pålagt en endelig antidumpingtold på 59,5% for den første ansøgers varer og på 35,3% for den anden sagsøgers.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Retsforhandlinger og parternes påstande</P></TI></TITLE><NP><NO.P>13</NO.P><TXT>Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den <DATE ISO="20011011">11. oktober 2001</DATE> har sagsøgerne anlagt denne sag.</TXT></NP><NP><NO.P>14</NO.P><TXT>Ved processkrift indleveret til Rettens Justitskontor den <DATE ISO="20020214">14. februar 2002</DATE> har Kommissionen fremsat begæring om at intervenere i sagen til støtte for Rådets påstande.</TXT></NP><NP><NO.P>15</NO.P><TXT>Ved kendelse afsagt af formanden for Rettens Femte Udvidede Afdeling den <DATE ISO="20020516">16. maj 2002</DATE> har Kommissionen fået tilladelse til at intervenere. Kommissionen har givet afkald på at indgive interventionsindlæg.</TXT></NP><NP><NO.P>16</NO.P><TXT>Parterne har afgivet mundtlige indlæg og besvaret spørgsmål fra Retten under retsmødet den <DATE ISO="20030327">27. marts 2003</DATE>.</TXT></NP><NP><NO.P>17</NO.P><TXT>Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:</TXT><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>Den anfægtede forordning annulleres, i det omfang den finder anvendelse på dem.</P></ITEM><?PAGE NO="II-4753"?><ITEM><P>Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.</P></ITEM></LIST></P></NP><NP><NO.P>18</NO.P><TXT>Rådet har nedlagt følgende påstande:</TXT><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>Frifindelse.</P></ITEM><ITEM><P>Sagsøgerne tilpligtes at betale sagens omkostninger.</P></ITEM></LIST></P></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Retlige bemærkninger</P></TI></TITLE><NP><NO.P>19</NO.P><TXT>Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne fremført to anbringender. Med det første gøres det gældende, at der foreligger tilsidesættelse af grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), og af princippet om forbud mod forskelsbehandling. Med det andet, som er fremført subsidiært, gøres det gældende, at der foreligger tilsidesættelse af grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), og af princippet om forbud mod forskelsbehandling.</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P>Det første anbringende om tilsidesættelse af grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), og af princippet om forbud mod forskelsbehandling</P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><P>Parternes argumenter</P></TI></TITLE><NP><NO.P>20</NO.P><TXT>Sagsøgerne har anført, at Rådet ved at fastsætte deres varers normale værdi efter bestemmelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), og ikke efter<?PAGE NO="II-4754"?> bestemmelserne i denne forordnings artikel 2, stk. I-6, har tilsidesat samme forordnings artikel 2, stk. 7, litra b), og princippet om forbud mod forskelsbehandling.</TXT></NP><NP><NO.P>21</NO.P><TXT>De har gjort gældende, at under en antidumpingundersøgelse vedrørende indførsler af varer fra Folkerepublikken Kina er den almindelige regel, at den normale værdi fastsættes på grundlag af den normale værdi i et passende tredjeland med markedsøkonomi. Kommissionen har ifølge sagsøgerne den faste politik at fastsætte samme normale værdi for alle eksporterende producenter i Folkerepublikken Kina.</TXT></NP><NP><NO.P>22</NO.P><TXT>Grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), med senere ændringer, indeholder en afvigelse fra den normale metode til fastsættelse af den normale værdi i tilfælde af indførsler fra tredjelande, som ikke har markedsøkonomi, en undtagelse, der gælder for antidumpingundersøgelser vedrørende indførsler fra bl.a. Folkerepublikken Kina og alle lande uden markedsøkonomi, som er medlemmer af WTO på datoen for indledningen af undersøgelsen. I et sådant tilfælde fastsættes den normale værdi <QUOT.START ID="QS0010" REF.END="QE0010" CODE="00BB"/>i overensstemmelse med stk. I-6, hvis det på grundlag af velbegrundede krav herom fra en eller flere producenter, der er omfattet af undersøgelsen, og i overensstemmelse med kriterierne og procedurerne i litra c) er påvist, at de markedsøkonomiske principper er fremherskende for denne producent eller disse producenter med hensyn til fremstilling og salg af den berørte samme vare, [og hvis] dette ikke er tilfældet, finder reglerne i litra a) anvendelse. <QUOT.END ID="QE0010" REF.START="QS0010" CODE="00AB"/></TXT></NP><NP><NO.P>23</NO.P><TXT>Ifølge sagsøgerne erkender fællesskabslovgiver således, at producenterne og eksportørerne i Folkerepublikken Kina til tider opererer på markedsøkonomiske vilkår, og at den normale og rigtigere metode i grundforordningens artikel 2, stk. I-6, derfor kan anvendes til at fastslå, om disse producenter og eksportører praktiserer dumping.</TXT></NP><?PAGE NO="II-4755"?><NP><NO.P>24</NO.P><TXT>De har gjort gældende, at Kommissionens og Rådets afslag på at anse en producent i Folkerepublikken Kina, der er anerkendt som drivende virksomhed på markedsøkonomiske vilkår, for at være det nærmeste sammenligningsgrundlag, med den begrundelse, at henvisningen i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), til <QUOT.START ID="QS0011" REF.END="QE0011" CODE="00BB"/>et tredjeland med markedsøkonomi<QUOT.END ID="QE0011" REF.START="QS0011" CODE="00AB"/> nødvendigvis udelukker Folkerepublikken Kina, er et resultat af en meget forenklet læsning af denne forordning og er uforenelig med det åbenbare formål, der forfølges af fællesskabslovgiver, og som er at opnå en rimelig normal værdi for at fastslå, om der eventuelt foreligger dumping. I det foreliggende tilfælde ligger Philips Mexicana SA's situation åbenbart klart fjernere fra sagsøgernes end situationen for et andet selskab i Folkerepublikken Kina uden forbindelse med klagerens medlemmer.</TXT></NP><NP><NO.P>25</NO.P><TXT>De har anført, at i dette tilfælde har to eksporterende producenter i Folkerepublikken Kina, nemlig Lisheng Electronic &amp; Lighting (Xiamen) Co. Ltd (herefter <QUOT.START ID="QS0012" REF.END="QE0012" CODE="00BB"/>Lisheng<QUOT.END ID="QE0012" REF.START="QS0012" CODE="00AB"/>) og Philips &amp; Yarning Lighting Co. Ltd (herefter <QUOT.START ID="QS0013" REF.END="QE0013" CODE="00BB"/>Philips-Yarning<QUOT.END ID="QE0013" REF.START="QS0013" CODE="00AB"/>) fået markedsøkonomisk behandling, dvs. at Kommissionen har anerkendt, at de opfyldte kriterierne i artikel 2, stk. 7, litra c). Følgelig har Kommissionen antaget, at markedsøkonomiske principper var fremherskende for en eller flere producenter i Folkerepublikken Kina. Sagsøgerne konkluderer deraf, at artikel 2, stk. 7, litra b), fandt anvendelse, og at den normale værdi altså skulle have været fastsat for alle eksporterende producenter i Folkerepublikken Kina på grundlag af artikel 2, stk. I-6. Ifølge sagsøgerne er det kun, <QUOT.START ID="QS0014" REF.END="QE0014" CODE="00BB"/>såfremt dette ikke er tilfældet<QUOT.END ID="QE0014" REF.START="QS0014" CODE="00AB"/>, med andre ord kun, når de markedsøkonomiske principper ikke er fremherskende for nogen producent, at den normale metode i artikel 2, stk. 7, litra a), finder anvendelse, og at der skal fastsættes en normal værdi for alle eksporterende producenter på grundlag af den normale værdi i et passende tilsvarende land.</TXT></NP><NP><NO.P>26</NO.P><TXT>Sagsøgerne har gjort gældende, at det således klart var muligt at anvende grundforordningens artikel 2, stk. I-6, i dette tilfælde, og at Kommissionen i øvrigt delvis har gjort det, som det fremgår af betragtning 25 til den midlertidige forordning. Det fremgår af denne betragtning, at for en af de eksporterende producenter, som blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, var SAG og fortjenesten blevet fastslået på grundlag af tallene for den anden eksporterende producent, der blev indrømmet samme behandling, fordi den første eksporterende producent ikke solgte den pågældende vare i repræsentative mængder på hjemmemarkedet.</TXT></NP><?PAGE NO="II-4756"?><NP><NO.P>27</NO.P><TXT>De har erkendt, at den vigtigste metode til fastsættelse af den normale værdi i grundforordningens artikel 2, stk. 1, ikke fandt anvendelse i deres tilfælde, da Kommissionen havde konstateret, at de ikke drev virksomhed på markedsøkonomiske vilkår. De mener dog, at Kommissionen kunne have anvendt metoden i artikel 2, stk. 3. Den <QUOT.START ID="QS0015" REF.END="QE0015" CODE="00BB"/>beregnede normale værdi<QUOT.END ID="QE0015" REF.START="QS0015" CODE="00AB"/> omfatter ifølge sagsøgerne to led, nemlig dels produktionsomkostningerne i oprindelseslandet, dels en rimelig margen for SAG og fortjeneste. Sagsøgerne har anført, at Kommissionen kunne have fastslået det første af disse led enten på grundlag af sagsøgernes reelle produktionsomkostninger eller, hvis den ikke anså disse omkostninger for troværdige, ved at søge et objektivt mål for oprindelseslandets produktionsomkostninger, f.eks. ved som reference at anvende produktionsomkostningerne for andre producenter, hvis omkostninger er troværdige (f.eks. produktionsomkostningerne for en af de to eksporterende producenter, der er indrømmet markedsøkonomisk behandling). Med hensyn til det andet led, nemlig SAG og fortjenstmargenen, mener sagsøgerne, at Kommissionen i henhold til artikel 2, stk. 6, kunne anvende det vejede gennemsnit af de faktiske beløb, der er fastsat for andre eksporterende producenter, som indrømmes markedsøkonomisk behandling. Sagsøgerne har følgelig anført, at artikel 2, stk. 7, litra b), krævede, at Kommissionen skulle fastsætte den normale værdi for deres varer på grundlag af artikel 2, stk. I-6, hvilket viste sig klart muligt.</TXT></NP><NP><NO.P>28</NO.P><TXT>Dette afslag på at fastsætte den normale værdi på grundlag af artikel 2, stk. I-6, for de eksporterende producenter, som opnår individuel behandling, fører ifølge sagsøgerne desuden til en uforholdsmæssig forskelsbehandling af de sidstnævnte i forhold til de eksporterende producenter, der opnår status som markedsøkonomisk selskab.</TXT></NP><NP><NO.P>29</NO.P><TXT>Sagsøgerne har fremført, at i modsætning til hvad Rådet hævder, fastslår artikel 2, stk. 7, litra b), ingen forbindelse mellem de producenter, for hvilke de markedsøkonomiske principper er fremherskende, og dem, for hvilke metoden i artikel 2, stk. I-6, kan anvendes. Artikel 2, stk. 7, litra b), indeholder blot en betingelse, der, såfremt den er opfyldt, giver mulighed for at anvende artikel 2, stk. I-6, generelt med udelukkelse af artikel 2, stk. 7, litra a). Desuden har de<?PAGE NO="II-4757"?> anført, at selv om betingelserne i artikel 2, stk. 7, litra c), skal undersøges for individuelle producenters vedkommende, er der intet grundlag i bestemmelsen for at hævde, at anvendelsen af stk. I-6 skal være begrænset til disse individuelle producenter.</TXT></NP><NP><NO.P>30</NO.P><TXT>Sagsøgerne har erkendt, at Kommissionen havde kunnet komme til det resultat, at deres priser på hjemmemarkedet ikke var fastsat <QUOT.START ID="QS0016" REF.END="QE0016" CODE="00BB"/>i normal handel<QUOT.END ID="QE0016" REF.START="QS0016" CODE="00AB"/>, og at deres omkostninger ikke var troværdige, fordi de ikke handlede på markedsøkonomiske vilkår. Dette er dog ikke til hinder for, at der fastsættes en normal værdi på grundlag af artikel 2, stk. I-6, fordi der er andre producenter i landet, som handler på markedsøkonomiske vilkår. Når det er fastslået, at der findes sådanne eksporterende producenter, er det både muligt og nødvendigt at fastslå den normale værdi for alle producenter/eksportører i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. I-6.</TXT></NP><NP><NO.P>31</NO.P><TXT>Rådet har for det første henvist til formålet med og udviklingen af grundforordningens artikel 2, stk. 7. Det har navnlig fremhævet, at i den version, der var gældende før forordning nr. 905/98, definerede grundforordningens artikel 2, stk. 7, lande uden markedsøkonomi som de lande, på hvilke Rådets forordning (EF) nr. 519/94 af <DATE ISO="19940307">7. marts 1994</DATE> om den fælles ordning for indførsel fra visse tredjelande og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1765/82, nr. 1766/82 og nr. 3420/83 (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="067" DATE.PUB="1994" PAGE.FIRST="89">EFT L 67, s. 89</REF.DOC.OJ>) fandt anvendelse, herunder bl.a. Folkerepublikken Kina og Rusland. Det har anført, at efter den tidligere version af artikel 2, stk. 7, skulle den normale værdi beregnes efter den såkaldte <QUOT.START ID="QS0017" REF.END="QE0017" CODE="00BB"/>referencelandsmetode<QUOT.END ID="QE0017" REF.START="QS0017" CODE="00AB"/>, hvilket betød, at den normale værdi for alle producenter i lande uden markedsøkonomi blev fastsat på grundlag af salgsprisen eller den beregnede normale værdi i et tredjeland med markedsøkonomi. Følgelig blev der ifølge Rådet ikke taget hensyn til producentens individuelle situation.</TXT></NP><NP><NO.P>32</NO.P><TXT>Rådet har præciseret, at som følge af udviklingen af den økonomiske situation i Folkerepublikken Kina og i Rusland har fællesskabsinstitutionerne været af den opfattelse, at det ikke længere kunne antages, at alle producenternes priser og<?PAGE NO="II-4758"?> omkostninger ikke nødvendigvis afspejlede markedsøkonomiske vilkår. Følgelig blev artikel 2, stk. 7, litra b), ændret, og der blev indført en individualiseret, specifik vurdering for de eksporterende producenter i Folkerepublikken Kina og Rusland. For disse producenter kunne den normale værdi følgelig beregnes efter metoden i grundforordningens artikel 2, stk. I-6, nemlig samme metode som den, der finder anvendelse på indførsler fra lande med markedsøkonomi, men på betingelse af, at en eller flere producenter fremsætter et velbegrundet krav, på grundlag af hvilket det i overensstemmelse med kriterierne og procedurerne i artikel 2, stk. 7, litra c), er påvist, at <QUOT.START ID="QS0018" REF.END="QE0018" CODE="00BB"/>de markedsøkonomiske principper er fremherskende for denne producent eller disse producenter<QUOT.END ID="QE0018" REF.START="QS0018" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>33</NO.P><TXT>Rådet har gjort gældende, at strukturen i den nye version af artikel 2, stk. 7, som helhed ikke efterlader nogen tvivl om, at Folkerepublikken Kina og Rusland endnu ikke skal anses for lande med markedsøkonomi. Dette bekræftes af præamblen til forordning nr. 905/98, hvor der henvises til, <QUOT.START ID="QS0019" REF.END="QE0019" CODE="00BB"/>at der er opstået virksomheder, der drives efter markedsøkonomiske principper<QUOT.END ID="QE0019" REF.START="QS0019" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>34</NO.P><TXT>Rådet har fremhævet, at sagsøgernes krav om at få markedsøkonomisk behandling er blevet gennemgået af Kommissionen, og at denne har konkluderet, at de ikke opfyldte betingelserne i artikel 2, stk. 7, litra c). Rådet har anført, at sagsøgerne ikke har gjort gældende, at Kommissionen har begået nogen fejl i denne henseende. Sagsøgernes krav er alene baseret på det postulat, at når to bestemte eksporterende producenter i Folkerepublikken Kina er blevet anset for at opfylde kriterierne i artikel 2, stk. 7, litra c), har alle eksporterende producenter i Folkerepublikken Kina ret til at få markedsøkonomisk behandling, uanset om de selv opfylder disse kriterier.</TXT></NP><NP><NO.P>35</NO.P><TXT>Rådet har anført, at sagsøgernes fortolkning er fejlagtig og uforenelig med ordlyden af artikel 2, stk. 7, litra b). Markedsøkonomisk behandling kan kun gives en eller flere producenter, såfremt det er påvist, at <QUOT.START ID="QS0020" REF.END="QE0020" CODE="00BB"/>de markedsøkonomiske principper er fremherskende for denne producent eller for disse producenter<QUOT.END ID="QE0020" REF.START="QS0020" CODE="00AB"/>. Den fortolkning, som sagsøgerne har fremført, er ifølge Rådet i modstrid med<?PAGE NO="II-4759"?> denne ordlyd, da den betyder, at der skal gives markedsøkonomisk behandling, så snart disse betingelser er opfyldt for i det mindste én anden producent. Desuden er den ifølge Rådet ikke forenelig med ordlyden af artikel 2, stk. 7, litra b), hvorefter det skal være påvist <QUOT.START ID="QS0021" REF.END="QE0021" CODE="00BB"/>i overensstemmelse med kriterierne og procedurerne i litra c)<QUOT.END ID="QE0021" REF.START="QS0021" CODE="00AB"/>, at de markedsøkonomiske principper er fremherskende. Ifølge Rådet finder alle disse kriterier anvendelse på hver enkelt virksomhed individuelt. Det ville være meningsløst at hævde, som sagsøgerne gør, at grundforordningen kræver en detaljeret vurdering af disse individuelle kriterier med hensyn til en producent, for derefter blindt at anvende resultatet af denne vurdering på alle producenter, herunder dem, som ikke opfylder noget af kriterierne.</TXT></NP><NP><NO.P>36</NO.P><TXT>Rådet har fremført, at artikel 2, stk. 7, litra b), kræver en individualiseret vurdering af hver producents krav om at få markedsøkonomisk behandling. Det har gjort gældende, at når det ikke er godtgjort, at de markedsøkonomiske principper er fremherskende for den eller de særlige producenter, der har fremsat kravet, forpligter artikel 2, stk. 7, litra b), sidste punktum, fællesskabsinstitutionerne til at anvende bestemmelserne i artikel 2, stk. 7, litra a). Da det ikke er bestridt, at sagsøgerne ikke opfyldte kriterierne i artikel 2, stk. 7, litra c), har Rådet ikke tilsidesat artikel 2, stk. 7, litra b), ved at afslå at give sagsøgerne markedsøkonomisk behandling.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><P>Rettens bemærkninger</P></TI></TITLE><NP><NO.P>37</NO.P><TXT>Med det første anbringende gør sagsøgerne gældende, at det er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), og tilladt efter samme forordnings artikel 2, at deres varers normale værdi bestemmes efter reglerne for lande med markedsøkonomi i samme artikels stk. I-6, frem for efter bestemmelserne i artikel 2, stk. 7, litra a).</TXT></NP><?PAGE NO="II-4760"?><NP><NO.P>38</NO.P><TXT>Dette argument kan ikke tiltrædes.</TXT></NP><NP><NO.P>39</NO.P><TXT>Indledningsvis bemærkes, at den metode til fastsættelse af den normale værdi i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), er en undtagelse fra den særlige metode i artikel 2, stk. 7, litra a), der finder anvendelse ved indførsel fra lande uden markedsøkonomi. Ifølge fast retspraksis skal enhver fravigelse af eller undtagelse fra en almindelig regel imidlertid fortolkes strengt (Domstolens dom af <DATE ISO="19951212">12.12.1995</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-399/93" YEAR="1995" PAGE.ECR="I-4515">C-399/93, Oude Luttikhuis m.fl. Sml. I, s. 4515, præmis 23</REF.DOC.ECR>, af <DATE ISO="20010118">18.1.2001</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-83/99" YEAR="2001" PAGE.ECR="I-445">C-83/99, Kommissionen mod Spanien, Sml. I, s. 445, præmis 19</REF.DOC.ECR>, og af <DATE ISO="20021212">12.12.2002</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-5/01" YEAR="2002" PAGE.ECR="I-11991">C-5/01, Belgien mod Kommissionen, Sml. I, s. 11991, præmis 56</REF.DOC.ECR>).</TXT></NP><NP><NO.P>40</NO.P><TXT>For det første bemærkes, at det fremgår af ordlyden og opbygningen af grundforordningens artikel 2, stk. 7, navnlig på baggrund af betragtningerne til forordning nr. 905/98, at fastsættelsen af den normale værdi af varer fra Folkerepublikken Kina ifølge bestemmelserne i grundforordningens artikel 2, stk. I-6, er begrænset til specifikke individuelle tilfælde, hvor de pågældende producenter, hver for deres eget vedkommende, har fremsat velbegrundede krav i overensstemmelse med kriterierne og procedurerne i artikel 2, stk. 7, litra c). Dette følger af henvisningen i artikel 2, stk. 7, litra b), til forpligtelsen til at påvise, at de markedsøkonomiske principper er fremherskende for <QUOT.START ID="QS0022" REF.END="QE0022" CODE="00BB"/>denne producent eller disse producenter<QUOT.END ID="QE0022" REF.START="QS0022" CODE="00AB"/>. Denne fortolkning bekræftes at sjette betragtning til forordning nr. 905/98, som henviser til krav fra producenter, <QUOT.START ID="QS0023" REF.END="QE0023" CODE="00BB"/>som ønsker at drage nytte af muligheden for, at den normale værdi kan fastsættes på grundlag af de regler, der gælder for lande med markedsøkonomi<QUOT.END ID="QE0023" REF.START="QS0023" CODE="00AB"/>, nemlig reglerne i artikel 2, stk. I-6. Desuden viser fjerde betragtning til forordning nr. 905/98, selv om det heri anføres, at reformerne i Folkerepublikken Kina fundamentalt har ændret dette lands økonomi, imidlertid klart, at skønt dette har ført til, at der er opstået visse markedsøkonomiske vilkår, gælder det kun for specifikke virksomheder, men ikke for landet som helhed. Fællesskabslovgiver havde følgelig klart til hensigt, at anvendelse af regler for lande med markedsøkonomi på varer fra Folkerepublikken Kina kræver, at hver enkelt individuelt berørt virksomhed fremsætter et velbegrundet krav herom i overensstemmelse med kriterierne og procedurerne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c).</TXT></NP><?PAGE NO="II-4761"?><NP><NO.P>41</NO.P><TXT>For det andet er sagsøgernes argument uforeneligt med anvendelsen af reglerne i grundforordningens artikel 2, stk. I-6, som forudsætter, at der er visse oplysninger til rådighed, såsom de priser, der er betalt eller skal betales, produktionsomkostningerne og salg i normal handel i en markedsøkonomi, som hovedsagelig knytter sig til den vare, der er genstand for undersøgelsen. Kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), som skal være opfyldt for at kunne få markedsøkonomisk behandling, nemlig bestemmelserne i artikel 2, stk. I-6, kræver, at de virksomheder, der ønsker denne behandling, handler på markedsøkonomiske vilkår, samt at priser, omkostninger og sættet af grundlæggende regnskabsforskrifter er pålidelige. I det foreliggende tilfælde er de krav, som sagsøgerne har fremsat i henhold til artikel 2, stk. 7, litra b), imidlertid blevet forkastet.</TXT></NP><NP><NO.P>42</NO.P><TXT>For det tredje bemærkes, at da de fællesskabsinstitutioner, der er kompetente med hensyn til antidumping, er forpligtet til i hvert enkelt tilfælde at fastsætte en vares normale værdi på grundlag af de gældende bestemmelser, ville den af sagsøgerne foreslåede fortolkning af artikel 2, stk. 7, litra b), have en følge, der er uforenelig med bestemmelsernes formål, nemlig at så snart en producent af denne vare i Folkerepublikken Kina fremsætter et velbegrundet krav i henhold til denne bestemmelse, er disse institutioner forpligtet til at anvende bestemmelserne i artikel 2, stk. I-6, på alle de øvrige producenter i dette land, der er genstand for undersøgelsen, herunder dem, der bevidst havde afholdt sig fra at fremsætte et sådant krav, fordi det ville være gunstigere for dem, at det referenceland og den referenceproducent, der blev udvalgt til fastsættelse af den normale værdi, blev lagt til grund.</TXT></NP><NP><NO.P>43</NO.P><TXT>Hvad angår anbringendet om den angivelige tilsidesættelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling (jf. præmis 28 ovenfor) må dette forkastes som grundløst af de i præmis 60 nedenfor anførte grunde.</TXT></NP><NP><NO.P>44</NO.P><TXT>Det følger heraf, at det første anbringende bør forkastes i sin helhed.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><?PAGE NO="II-4762"?><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P>Det andet anbringende om tilsidesættelse af grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), og af princippet om forbud mod forskelsbehandling</P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><P>Parternes argumenter</P></TI></TITLE><NP><NO.P>45</NO.P><TXT>Sagsøgerne har subsidiært anført, at selv hvis det antages, at grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), under de i denne sag foreliggende omstændigheder ikke udelukker anvendelse af artikel 2, stk. 7, litra a), har Rådet tilsidesat den sidstnævnte bestemmelse og princippet om forbud mod forskelsbehandling ved at vælge Philips Mexicana SA som markedsøkonomisk referenceproducent.</TXT></NP><NP><NO.P>46</NO.P><TXT>De har anført, at der er gjort brug af kriteriet referenceland for at finde et objektivt mål for den normale værdi på ikke-for drej ede vilkår på et åbent marked. Ifølge Kommissionens praksis og fast retspraksis skal der nærmere bestemt tages to kriterier i betragtning i denne sammenhæng, nemlig dels de pågældende varers sammenlignelighed, dels produktionsprocessens eller produktionsomkostningsstrukturens sammenlignelighed. Desuden viser anvendelsen af ordene <QUOT.START ID="QS0024" REF.END="QE0024" CODE="00BB"/>eller, hvis dette ikke er muligt, på ethvert andet rimeligt grundlag<QUOT.END ID="QE0024" REF.START="QS0024" CODE="00AB"/> i artikel 2, stk. 7, litra a), at formålet med alie de i denne bestemmelse foreskrevne metoder er at opnå et <QUOT.START ID="QS0025" REF.END="QE0025" CODE="00BB"/>rimeligt<QUOT.END ID="QE0025" REF.START="QS0025" CODE="00AB"/> mål for den normale værdi i eksportlandet. Ved valget af referencelandet må formålet være at nærme sig mest muligt til den situation, der ville bestå i eksportlandet, såfremt der var tale om et land med markedsøkonomi (generaladvokat Van Gervens forslag til afgørelse i forbindelse med Domstolens dom af <DATE ISO="19911022">22.10.1991</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-16/90" YEAR="1991" PAGE.ECR="I-5163">C-16/90, Nölle, Sml. I, s. 5163, på s. 5172, punkt 15</REF.DOC.ECR>).</TXT></NP><?PAGE NO="II-4763"?><NP><NO.P>47</NO.P><TXT>Sagsøgerne har hævdet, at Kommissionen, når den har fastsat en normal værdi på grundlag af en virksomhed med hjemsted i Mexico og har anerkendt, at der måtte foretages justeringer for at tage hensyn til forskelle i spændingen i lysstofrørenes funktion, samhandelens størrelse og varetyperne, måtte konstatere, at den justerede normale værdi stadig var betydeligt højere end værdien for mindst én af de eksportører, der kunne opnå markedsøkonomisk behandling. Dette burde have foranlediget Kommissionen til at konkludere, at den normale referenceværdi, der blev fastsat i Mexico, selv efter justering åbenbart var upassende og urimelig. Den skulle derfor have anvendt en rimelig, alternativ metode til beregning af den passende normale værdi, enten ved yderligere justeringer eller ved at anvende et andet referenceland eller ethvert andet rimeligt grundlag, der var <QUOT.START ID="QS0026" REF.END="QE0026" CODE="00BB"/>så sammenligneligt som muligt<QUOT.END ID="QE0026" REF.START="QS0026" CODE="00AB"/> med den normale værdi, der kræves på markedsøkonomiske driftsbetingelser i Folkerepublikken Kina.</TXT></NP><NP><NO.P>48</NO.P><TXT>Sagsøgerne har gjort gældende, at den omstændighed, at den samtidige anvendelse af bestemmelserne i artikel 2, stk. 7, litra a) og b), i antidumpingsager har diskriminerende virkninger, medmindre der foretages passende justeringer af den normale værdi, der fastsættes i referencelandet, illustreres meget klart af den ferromolybden-sag, der gav anledning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1612/2001 af <DATE ISO="20010803">3. august 2001</DATE> om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af ferromolybden med oprindelse i Folkerepublikken Kina (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="214" DATE.PUB="2001" PAGE.FIRST="3">EFT L 214, s. 3</REF.DOC.OJ>, betragtning 52). De har hævdet, at denne forordning viser den konstante ulempe, som rammer de virksomheder, der opnår individuel behandling, fordi den normale værdi i referencelandet ikke blev justeret på passende måde for at være <QUOT.START ID="QS0027" REF.END="QE0027" CODE="00BB"/>så sammenlignelig som mulig<QUOT.END ID="QE0027" REF.START="QS0027" CODE="00AB"/> med den normale værdi på markedsøkonomiske driftsvilkår i Folkerepublikken Kina. Desuden er denne ulempe udtryk for forskelsbehandling i den forstand, at de selskaber, der opnår individuel behandling, og dem, der opnår markedsøkonomisk status, konkurrerer med hinanden på markedet for andre udførsler til Fællesskabet.</TXT></NP><NP><NO.P>49</NO.P><TXT>Sagsøgerne har anført, at udtrykket <QUOT.START ID="QS0028" REF.END="QE0028" CODE="00BB"/>hvis [disse metoder ikke] ikke er mulig[e]<QUOT.END ID="QE0028" REF.START="QS0028" CODE="00AB"/>, i artikel 2, stk. 7, litra a), første punktum, ikke henviser til en aritmetisk umulighed, men til spørgsmålet, om metoderne nærmer sig <QUOT.START ID="QS0029" REF.END="QE0029" CODE="00BB"/>så meget som muligt<QUOT.END ID="QE0029" REF.START="QS0029" CODE="00AB"/> til den<?PAGE NO="II-4764"?> situation, der ville bestå i eksportlandet, hvis det var et land med markedsøkonomi. Når den normale værdi i et tredjeland med markedsøkonomi lægges til grund, er det altid på den udtrykkelige betingelse, at resultatet skal være rimeligt. Ifølge sagsøgerne <QUOT.START ID="QS0030" REF.END="QE0030" CODE="00BB"/>giver den omstændighed, at den normale værdi er blevet fastsat for nogle eksportører i Folkerepublikken Kina, et mål eller en indikation af, hvad der er rimeligt, som er bedre end den normale værdi, der fastsættes for en virksomhed i Mexico, som er tilknyttet en af klagerne<QUOT.END ID="QE0030" REF.START="QS0030" CODE="00AB"/>. De har hævdet, at Rådets argument om, at de har forvekslet dumpingmargenerne og den normale værdi, savner grundlag.</TXT></NP><NP><NO.P>50</NO.P><TXT>Med hensyn til Rådets henvisning til, at selv hvis fællesskabsinstitutionerne havde begået en fejl ved beregningen af den normale værdi, ville det ikke påvirke vurderingen af dumpingen, er sagsøgerne af den opfattelse, at den må afvises og forkastes, da den er baseret på en vurdering foretaget af fællesskabsinstitutionerne efter udstedelsen af den anfægtede forordning, og da denne vurdering aldrig er blevet prøvet under undersøgelsesproceduren. Navnlig har denne vurdering aldrig været genstand for samråd med medlemsstaternes repræsentanter i det rådgivende udvalg eller været fremlagt for sagsøgerne i henhold til grundforordningens artikel 20.</TXT></NP><NP><NO.P>51</NO.P><TXT>Det er Rådets opfattelse, at grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), er forholdsvis let af fortolke. Den vigtigste metode til fastsættelse af den normale værdi ved indførsel fra lande uden markedsøkonomi er metoden med <QUOT.START ID="QS0031" REF.END="QE0031" CODE="00BB"/>prisen eller den beregnede værdi i et tredjeland med markedsøkonomi eller prisen ved salg fra et sådant tredjeland til andre lande, herunder Fællesskabet<QUOT.END ID="QE0031" REF.START="QS0031" CODE="00AB"/>. Dernæst fastsættes der en sekundær metode til fastsættelse af den normale værdi, men ifølge den pågældende bestemmelse er det begrænset, under hvilke omstændigheder fællesskabsinstitutionerne kan benytte denne metode. Med andre ord, når det ikke er muligt at anvende den principale metode, er det tilladt at benytte <QUOT.START ID="QS0032" REF.END="QE0032" CODE="00BB"/>ethvert andet rimeligt grundlag, herunder den pris, der faktisk er betalt eller skal betales i Fællesskabet for samme vare, om nødvendigt justeret for at indregne en rimelig<?PAGE NO="II-4765"?> fortjenstmargen<QUOT.END ID="QE0032" REF.START="QS0032" CODE="00AB"/>. Efter Rådets opfattelse følger det heraf, at udtrykket <QUOT.START ID="QS0033" REF.END="QE0033" CODE="00BB"/>hvis dette ikke er muligt<QUOT.END ID="QE0033" REF.START="QS0033" CODE="00AB"/> betyder, at den metode, der er baseret på <QUOT.START ID="QS0034" REF.END="QE0034" CODE="00BB"/>ethvert andet rimeligt grundlag<QUOT.END ID="QE0034" REF.START="QS0034" CODE="00AB"/>, kun gyldigt kan benyttes som sidste udvej.</TXT></NP><NP><NO.P>52</NO.P><TXT>Rådet mener at have anvendt bestemmelserne i artikel 2, stk. 7, litra a), korrekt i dette tilfælde. Det har anført, at Folkerepublikken Kina hverken er et land <QUOT.START ID="QS0035" REF.END="QE0035" CODE="00BB"/>med markedsøkonomi<QUOT.END ID="QE0035" REF.START="QS0035" CODE="00AB"/> eller et <QUOT.START ID="QS0036" REF.END="QE0036" CODE="00BB"/>tredjeland<QUOT.END ID="QE0036" REF.START="QS0036" CODE="00AB"/> efter artikel 2, stk. 7, litra a), og at sagsøgerne har erkendt dette, da de har anført, at den kinesiske producents priser, som har fået markedsøkonomisk behandling, udgør <QUOT.START ID="QS0037" REF.END="QE0037" CODE="00BB"/>ethvert andet rimeligt grundlag<QUOT.END ID="QE0037" REF.START="QS0037" CODE="00AB"/> i denne bestemmelses forstand. Imidlertid kunne fællesskabsinstitutionerne kun benytte denne sekundære metode, såfremt det ikke var muligt at henvise til priserne i et analogt tredjeland med markedsøkonomi. Rådet er af den opfattelse, at det i dette tilfælde klart var muligt at anvende priserne i et tredjeland med markedsøkonomi, nemlig Mexico, ved beregningen af den normale værdi. Den omstændighed, at der skulle foretages justeringer, betyder ikke, at det ikke var muligt at anvende de mexicanske priser. Rådet har anført, at sagsøgerne ikke gør gældende, at det ikke har foretaget passende justeringer, og at de ikke nærmere har påpeget noget tilfælde, hvor justeringerne var foretaget ukorrekt eller undladt.</TXT></NP><NP><NO.P>53</NO.P><TXT>Efter Rådets opfattelse er sagsøgernes argument om, at det var urimeligt og upassende at fastsætte den normale værdi ved at tage Mexico som referenceland, fordi den normale værdi efter justering stadig var betydeligt højere end den normale værdi for en af eksportørerne i Folkerepublikken Kina, der fik markedsøkonomisk behandling, meningsløst. Rådet har gjort gældende, at sagsøgerne forveksler dumpingmargenerne og begrebet normal værdi. Desuden har det anført, at forskellene mellem dumpingmargenen for de eksportører, der fik markedsøkonomisk behandling, og dem, der ikke fik den, på ingen måde kan betyde, at valget af referenceland er urimeligt og så meget desto mere umuligt. Rådet har henvist til, at en af de producenter, der fik markedsøkonomisk behandling, havde den højeste dumpingmargen af alle de anførte margener, og at<?PAGE NO="II-4766"?> der var betydelig forskel mellem dumpingmargenerne for de producenter, der ikke fik markedsøkonomisk behandling, nemlig fra 8,4% til 59,5%. Skønt listen over relevante kriterier for valget af referenceland, som opregnet af Domstolen i Nölledommen, ifølge Rådet ikke er udtømmende, er det ubestrideligt, at størrelsen af den dumpingtold, der endeligt indføres, ikke kan være et relevant kriterium.</TXT></NP><NP><NO.P>54</NO.P><TXT>Rådet mener, at det skøn, som fællesskabsinstitutionerne har ved valget af referenceland, ikke berettiger dem til ikke at tage hensyn til kravet om, at der skal vælges et tredjeland med markedsøkonomi i alle tilfælde, hvor det er muligt. Det har anført, at hverken Kommissionen eller sagsøgerne har kunnet finde et andet referenceland, der var mere passende end Mexico, og som opfyldte dette krav.</TXT></NP><NP><NO.P>55</NO.P><TXT>Rådet bestrider, at det har tilsidesat princippet om forbud mod forskelsbehandling. Det har anført, at betragtning 20 til den anfægtede forordning i sig selv modsiger sagsøgernes udtalelser om, at ferromolybden-sagen viser, at der er en konstant ulempe for de virksomheder, der får individuel behandling. I denne betragtning anføres, at dumpingmargenerne for de virksomheder, der får markedsøkonomisk behandling, lå fra 61,8% (Philips-Yaming) til de minimis (Lisheng), mens margenerne for de virksomheder, der fik individuel behandling, lå fra 59,5% (Hailong) til 8,4% (Zuoming). Der var således ikke tale om nogen konstant ulempe alene for de virksomheder, der fik individuel behandling, og disse sidstnævnte var ikke genstand for nogen forskelsbehandling.</TXT></NP><NP><NO.P>56</NO.P><TXT>Rådet har anført, at selv hvis institutionerne havde begået en fejl ved beregningen af den normale værdi, var en sådan fejl uden betydning for konklusionen om, at der var tale om dumping som sådan. Det har forklaret, at Kommissionen som et tænkt tilfælde har beregnet de dumpingmargener, der ville have foreligget, såfremt den normale værdi var blevet fastsat på grundlag af salg foretaget af eksportører i Folkerepublikken Kina, der havde fået markedsøkonomisk behandling, således som sagsøgerne foreslår; med henblik på denne beregning blev det antaget, at der var blevet foretaget en rigelig justering for sagsøgernes vedkommende på 21,5%<?PAGE NO="II-4767"?> af den normale værdi. Denne beregning ville have ført til en dumpingmargen på 64,9% for den første sagsøger og på 45,3% for den anden sagsøger, hvilke margener i virkeligheden er langt højere end dem, der fastslås i den anfægtede forordning.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><P>Rettens bemærkninger</P></TI></TITLE><NP><NO.P>57</NO.P><TXT>Med det andet anbringende gør sagsøgerne subsidiært gældende, at de kompetente institutioner, efter at have fastsat de pågældende varers normale værdi efter de regler, der gælder for markedsøkonomiske vilkår i de to kinesiske producenters tilfælde — nemlig reglerne i grundforordningens artikel 2, stk. I-6 — skulle have konstateret, at den omstændighed, at Philips Mexicana blev lagt til grund, var åbenbart upassende og urimelig, da den førte til fastsættelse af normale værdier, som selv efter justeringer var betydeligt højere end den, der vedrørte i hvert fald en af de to kinesiske producenter, der fik markedsøkonomisk behandling. De kompetente institutioner skulle følgelig have anvendt <QUOT.START ID="QS0038" REF.END="QE0038" CODE="00BB"/>ethvert andet rimeligt grundlag<QUOT.END ID="QE0038" REF.START="QS0038" CODE="00AB"/> i henhold til artikel 2, stk. 7, litra a).</TXT></NP><NP><NO.P>58</NO.P><TXT>Dette argument bør forkastes.</TXT></NP><NP><NO.P>59</NO.P><TXT>Disse kompetente institutioner kan nemlig kun fravige anvendelsen af den generelle regel i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), for fastsættelse af den normale værdi for varer fra lande, der ikke har markedsøkonomi, og benytte et andet rimeligt grundlag i det tilfælde, hvor denne generelle regel ikke kan anvendes. Retten finder, at der kun kan foreligge en sådan umulighed, når de data, der kræves til fastsættelse af den normale værdi, ikke er til rådighed eller ikke er pålidelige. Den omstændighed, at det er nødvendigt at justere disse data<?PAGE NO="II-4768"?> for at tilpasse dem mest muligt til de vilkår, der ville gælde for kinesiske producenter, hvis Folkerepublikken Kina var et land med markedsøkonomi, godtgør ikke, at det var umuligt eller blot upassende at anvende data vedrørende Philips Mexicana.</TXT></NP><NP><NO.P>60</NO.P><TXT>Sagsøgernes argument om, at de kompetente institutioners fremgangsmåde har diskriminerende virkninger, fordi den konstant stiller de producenter ringere, som opnår individuel behandling, i forhold til dem, der <QUOT.START ID="QS0039" REF.END="QE0039" CODE="00BB"/>opnår markedsøkonomisk status<QUOT.END ID="QE0039" REF.START="QS0039" CODE="00AB"/> i henhold til artikel 2, stk. 7, litra b), kan ikke tiltrædes. Ifølge fast retspraksis kan det kun antages, at fællesskabsinstitutionerne har tilsidesat princippet om forbud mod forskelsbehandling, såfremt de har behandlet sammenlignelige tilfælde forskelligt og dermed stillet visse erhvervsdrivende dårligere i forhold til andre, uden at denne forskellige behandling er tilstrækkeligt begrundet i objektive forskelle af en vis vægt (Rettens dom af <DATE ISO="19990512">12.5.1999</DATE>, forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="T-164/96—T-167/96+T-122/97+T-130/97" YEAR="1999" PAGE.ECR="II-1477">T-164/96 — T-167/96, T-122/97 og T-130/97, Moccia Irme m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 1477, præmis 188</REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</TXT></NP><NP><NO.P>61</NO.P><TXT>I det foreliggende tilfælde var sagsøgerne, som ikke handler på markedsøkonomiske vilkår, imidlertid ikke i samme situation som de to kinesiske producenter, der handler på disse vilkår, og som har fremsat velbegrundede krav herom. Som de kompetente institutioner desuden har fastslået, viser den store forskelligartethed i de dumpingmargener, der blev fastsat ved den anfægtede forordning for de to virksomheder, som fik markedsøkonomisk behandling, at de producenter, for hvilke den normale værdi er fastsat i henhold til reglen i artikel 2, stk. 7, litra a), ikke nødvendigvis stilles ringere i forhold til dem, hvis normale værdi er fastsat efter reglen i artikel 2, stk. 7, litra b).</TXT></NP><NP><NO.P>62</NO.P><TXT>Det følger heraf, at det andet anbringende bør forkastes, og at Rådet følgelig bør frifindes i det hele.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ><?PAGE NO="II-4769"?><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Sagens omkostninger</P></TI></TITLE><NP><NO.P>63</NO.P><TXT>I henhold til artikel 87, stk. 2, i Rettens procesreglement pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Da sagsøgerne har tabt sagen, og Rådet har nedlagt påstand om, at sagsøgerne tilpligtes at betale sagens omkostninger, bør sagsøgerne pålægges at betale Rådets omkostninger.</TXT></NP><NP><NO.P>64</NO.P><TXT>Ifølge samme reglements artikel 87, stk. 4, bærer institutioner, der er indtrådt i en sag, deres egne omkostninger. Kommissionen bør følgelig bære sine egne omkostninger.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><JURISDICTION><INTRO><P>På grundlag af disse præmisser</P><P>udtaler og bestemmer</P><P>RETTEN (Femte Udvidede Afdeling)</P></INTRO><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P>1)</NO.P><TXT>Rådet for Den Europæiske Union frifindes.</TXT></NP></ITEM><?PAGE NO="II-4770"?><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Sagsøgerne bærer deres egne omkostninger og betaler Rådets omkostninger.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>3)</NO.P><TXT>Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber bærer sine egne omkostninger.</TXT></NP></ITEM></LIST></JURISDICTION></CONTENTS.JUDGMENT><SIGNATURE.CASE><P>Garcia-Valdecasas</P><P>Lindh</P><P>Cooke</P><P>Pirrung</P><P>Legal</P><P>Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den <DATE ISO="20031023">23. oktober 2003</DATE>.</P><SIGNATORY><P>H. Jung</P><P>Justitssekretær</P></SIGNATORY><SIGNATORY><P>P. Lindh</P><P>Afdelingsformand</P></SIGNATORY></SIGNATURE.CASE></JUDGMENT>