|
16.10.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 343/20 |
RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2020/1495
af 13. oktober 2020
om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Toldudvalget, der er nedsat ved frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Korea på den anden side, til en henstilling om anvendelsen af artikel 27 i protokollen om definitionen af »produkter med oprindelsesstatus« og metoder for administrativt samarbejde
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 4, første afsnit, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Korea på den anden side (1) (»aftalen«) har fundet midlertidig anvendelse siden den 1. juli 2011 og trådte i kraft den 13. december 2015. |
|
(2) |
Artikel 27 i protokollen til aftalen, der vedrører definitionen af »produkter med oprindelsesstatus« og metoder for administrativt samarbejde (»protokollen«), fastlægger proceduren for kontrol af oprindelsesbeviser og de importerende og eksporterende parters toldmyndigheders opgaver og ansvarsområder. |
|
(3) |
Toldudvalget nedsat ved aftalens artikel 15.2, stk. 1, litra c), er ved aftalens artikel 6.16, stk. 5, bemyndiget til at udarbejde henstillinger, som det finder nødvendige for at opfylde de fælles mål og for at sikre, at de ordninger, der indføres ved protokollen, fungerer tilfredsstillende. |
|
(4) |
Unionen og Republikken Korea har konstateret, at der er behov for en fælles forståelse af hovedkarakteristikaene ved den kontrolprocedure, der er fastlagt i protokollens artikel 27 og af de forskellige trin i denne procedure. En sådan fælles forståelse bør være af interesse for de toldmyndigheder, der er ansvarlige for at sikre, at oprindelsesreglerne overholdes, og for at sikre ligebehandling af erhvervsdrivende, der er underlagt en sådan kontrol, på hver parts område. |
|
(5) |
Unionen og Republikken Korea finder det hensigtsmæssigt, at Toldudvalget udarbejder en henstilling med henblik på en fælles forståelse og forsvarlig gennemførelse af kontrolproceduren i protokollens artikel 27. |
|
(6) |
Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Toldudvalget, bør fastlægges, da nævnte henstilling får retsvirkninger for Unionen — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Toldudvalget, der er nedsat ved frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Korea på den anden side, baseres på udkastet til nævnte Toldudvalgs henstilling (2).
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Luxembourg, den 13. oktober 2020.
På Rådets vegne
M. ROTH
Formand
(1) EUT L 127 af 14.5.2011, s. 6.
(2) Jf. dokument ST 10586/20 på http://register.consilium.europa.eu.