|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2025/2356 |
20.11.2025 |
RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2025/2356
af 20. november 2025
om gennemførelse af forordning (EU) 2024/1485 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Rusland
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EU) 2024/1485 af 27. maj 2024 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Rusland (1), særlig artikel 17, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den 27. maj 2024 vedtog Rådet forordning (EU) 2024/1485. |
|
(2) |
Unionen er fortsat urokkelig i sin fordømmelse af krænkelser af menneskerettighederne og undertrykkelser i Rusland. |
|
(3) |
I lyset af situationens alvor finder Rådet, at ti fysiske personer bør tilføjes til listen over fysiske og juridiske personer, enheder og organer i bilag IV til forordning (EU) 2024/1485. |
|
(4) |
Forordning (EU) 2024/1485 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag IV til forordning (EU) 2024/1485 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. november 2025.
På Rådets vegne
K. KALLAS
Formand
(1) EUT L, 2024/1485, 27.5.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1485/oj.
BILAG
Følgende punkter tilføjes i bilag IV til forordning (EU) 2024/1485 under overskriften »A. Fysiske personer«:
|
|
Navn |
Identificerende oplysninger |
Begrundelse |
Dato for opførelse |
|
»53. |
Andrey Viktorovich POLYAKOV (Андрей Викторович ПОЛЯКОВ) |
Stilling: chef for hoveddirektoratet i Den Russiske Føderations Federal Penitentiary Service for Rostov oblast, generalmajor i den interne tjeneste Fødselsdato: 17.6.1970 Nationalitet: russisk Køn: mand Pasnummer: serie 1815 nr. 112026 INN (russisk skatteregistreringsnummer): 343517128461 |
Andrey Polyakov er chef for hoveddirektoratet i Den Russiske Føderations Federal Penitentiary Service for Rostov oblast, herunder varetægtsfængslingscentret i Taganrog (SIZO-2), varetægtsfængslingscenter nr. 1 i Rostov-na-Don (SIZO-1) og koloni nr. 12 i Kamensk-Shakhtinsky. I sin stilling er han ansvarlig for at sikre beskyttelsen af de tilbageholdtes rettigheder og deres sikkerhed og for opretholdelsen af lov og orden i de underordnede detentionscentre, som han fører tilsyn med. I de centre, der er under Polyakovs myndighed, blev ukrainske tilbageholdte, både civile og militære, samt andre tilbageholdte regelmæssigt udsat for prygl fra vagternes side, og de led under alvorlig fødevaremangel og havde kun ringe eller ingen adgang til lægebehandling eller juridisk bistand. Under afhøringer blev de udsat for både psykisk og fysisk tvang, herunder grove prygl, elektriske chok og trusler, med det formål at tvinge dem til at tilstå påståede krigsforbrydelser, terrorhandlinger eller andre lovovertrædelser. Et af de dokumenterede tilfælde af tortur og mishandling er bl.a. sagen om den ukrainske undersøgende journalist Victoria Volodymyrivna Roshchyna, som døde i september 2024 som følge af mishandling i varetægtsfængslingscenter nr. 2 i hoveddirektoratet i Federal Penitentiary Service for Rostov oblast i Taganrog. Andrey Polyakov er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser menneskerettighederne, navnlig tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling, for undertrykkelse af civilsamfundet og for aktiviteter, der i alvorlig grad undergraver retsstaten i Rusland. |
20.11.2025 |
|
54. |
Andrey Vadimovich MIKHAILICHENKO (Андрей Вадимович МИХАЙЛИЧЕНКО) |
Stilling: vicedirektør for sikkerhed og operationelt arbejde i varetægtsfængslingscenter nr. 2 i hoveddirektoratet i Federal Penitentiary Service for Rostov oblast, Den Russiske Føderation Fødselsdato: 31.3.1992 Nationalitet: russisk Køn: mand Pasnummer: serie 6012 nr. 175625 INN (russisk skatteregistreringsnummer): 615490520223 |
Andrey Mikhailichenko fungerer som vicedirektør for sikkerhed og operationelt arbejde i varetægtsfængslingscenter nr. 2 i hoveddirektoratet i Federal Penitentiary Service for Rostov oblast (SIZO-2) i Taganrog, Rusland. Som medlem af ledelsen af SIZO-2 er Mikhailichenko ansvarlig for udbredt og systematisk tortur og anden grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling af ukrainske tilbageholdte, både civile og militære, samt andre tilbageholdte i dette center. Tilbageholdte i SIZO-2 udsættes regelmæssigt for prygl fra vagternes side, lider af alvorlig fødevaremangel og har kun ringe eller ingen adgang til lægebehandling eller juridisk bistand. Under afhøringer bliver tilbageholdte udsat for både psykisk og fysisk tvang, herunder grove prygl, elektriske chok og trusler, med det formål at tvinge dem til at tilstå påståede krigsforbrydelser, terrorhandlinger eller andre lovovertrædelser, der alle har til formål at undertrykke modstanden mod Ruslands aggression mod Ukraine. Denne behandling udgør en alvorlig krænkelse eller et misbrug af menneskerettighederne og er en overtrædelse af retsstatsprincippet. Mindst 15 tilbageholdte er døde som følge af mishandling på centret, herunder den ukrainske undersøgende journalist Victoria Volodymyrivna Roshchyna. Som vicedirektør for sikkerhed og operationelt arbejde i SIZO-2 er Andrey Mikhailichenko ansvarlig for centrets drift. Han er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, undertrykkelse af civilsamfundet og for aktiviteter, der i alvorlig grad undergraver retsstaten i Rusland. |
20.11.2025 |
|
55. |
Andrey Sergeevich SAPITSKIY (Андрей Сергеевич САПИЦКИЙ) |
Stilling: vicedirektør for personale og opdragelsesarbejde i varetægtsfængslingscenter nr. 2 i hoveddirektoratet i Federal Penitentiary Service for Rostov oblast, Den Russiske Føderation Nationalitet: russisk Køn: mand |
Andrey Sapitskiy fungerer som vicedirektør for personale og opdragelsesarbejde i varetægtsfængslingscenter nr. 2 i hoveddirektoratet i Federal Penitentiary Service i Rostov oblast (SIZO-2) i Taganrog, Rusland. Som medlem af ledelsen af SIZO-2 er Sapitskiy ansvarlig for udbredt og systematisk tortur og anden grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling af ukrainske tilbageholdte, både civile og militære, samt andre tilbageholdte i dette center. Tilbageholdte i SIZO-2 udsættes regelmæssigt for prygl fra vagternes side, lider af alvorlig fødevaremangel og har kun ringe eller ingen adgang til lægebehandling eller juridisk bistand. Under afhøringer bliver tilbageholdte udsat for både psykisk og fysisk tvang, herunder grove prygl, elektriske chok og trusler, med det formål at tvinge dem til at tilstå påståede krigsforbrydelser, terrorhandlinger eller andre lovovertrædelser, der alle har til formål at undertrykke modstanden mod Ruslands aggression mod Ukraine. Denne behandling udgør en alvorlig krænkelse eller et misbrug af menneskerettighederne og er en overtrædelse af retsstatsprincippet. Mindst 15 tilbageholdte er døde som følge af mishandling på centret, herunder den ukrainske undersøgende journalist Victoria Volodymyrivna Roshchyna. Som vicedirektør for personale og opdragelsesarbejde i SIZO-2 er Andrey Sapitskiy ansvarlig for centrets drift. Han er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, undertrykkelse af civilsamfundet og for aktiviteter, der i alvorlig grad undergraver retsstaten i Rusland. |
20.11.2025 |
|
56. |
Aleksandr Aleksandrovich SHTODA (Александр Александрович ШТОДА) |
Stilling: direktør for varetægtsfængslingscenter nr. 2 i hoveddirektoratet i Federal Penitentiary Service for Rostov oblast, Den Russiske Føderation Fødselsdato: 19.11.1980 Nationalitet: russisk Pasnummer: serie 6001 nr. 419633 INN (russisk skatteregistreringsnummer): 611903638423 |
Aleksander Shtoda fungerer som direktør for varetægtsfængslingscenter nr. 2 i hoveddirektoratet i Federal Penitentiary Service for Rostovregionen i Rostov oblast (SIZO-2) i Taganrog, Rusland. Shtoda er ansvarlig for udbredt og systematisk tortur og anden grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling af ukrainske tilbageholdte, både civile og militære, samt andre tilbageholdte i det center, som er under hans kommando. Tilbageholdte i SIZO-2 udsættes regelmæssigt for prygl fra vagternes side, lider af alvorlig fødevaremangel og har kun ringe eller ingen adgang til lægebehandling eller juridisk bistand. Under afhøringer bliver tilbageholdte udsat for både psykisk og fysisk tvang, herunder grove prygl, elektriske chok og trusler, med det formål at tvinge dem til at tilstå påståede krigsforbrydelser, terrorhandlinger eller andre lovovertrædelser, der alle har til formål at undertrykke modstanden mod Ruslands aggression mod Ukraine. Denne behandling udgør en alvorlig krænkelse eller et misbrug af menneskerettighederne og er en overtrædelse af retsstatsprincippet. Mindst 15 tilbageholdte er døde som følge af mishandling på centret, herunder den ukrainske undersøgende journalist Victoria Volodymyrivna Roshchyna. Som direktør for SIZO-2 har Aleksander Shtoda myndighed over centrets drift. Han er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, undertrykkelse af civilsamfundet og for aktiviteter, der i alvorlig grad undergraver retsstaten i Rusland. |
20.11.2025 |
|
57. |
Timur Savelevich VAKHRAMEEV (Тимур Савельевич ВАХРАМЕЕВ) |
Stilling: dommer ved Basmanny distriktsret i Moskva; tidligere lægdommer (fredsdommer) i Taganskydistriktet i Moskva Fødselsdato: 13.5.1990 Nationalitet: russisk Køn: mand |
Timur Vakhrameev, dommer ved distriktsretten i Basmanny i Rusland, har været involveret i en række politisk motiverede retsforfølgningssager, hvor flere personer er blevet idømt uforholdsmæssigt hårde straffe, og hvor andre har fået forlænget deres varetægtsfængsling. Dommer Timur Vakhrameev deltog i den uretfærdige og politisk motiverede retsforfølgning af journalisterne Kirill Martynov og Dmitry Kolezev og aktivisten Lyusya Shtein og idømte hver af dem flere års fængsel i et forsøg på at bringe uafhængig journalistik og civilsamfundet i Rusland til tavshed. Han forlængede også varetægtsfængslingen af advokaterne Vadim Kobzev og Alexey Liptser samt journalisterne Konstantin Gabov og Sergei Karelin i politisk motiverede sager vedrørende undertrykkelse af enkeltpersoner med tilknytning til antikorruptionsstiftelsen eller Alexey Navalny selv. Desuden forlængede han varetægtsfængslingen af Grigory Melkonyants, medformand for Golosbevægelsen – Ruslands vigtigste uafhængige valgovervågningsinitiativ – i et åbenlyst forsøg på at lægge yderligere pres på overvågningen af offentlige valg i landet. I alle ovennævnte sager blev der anvendt kontroversielle artikler i den russiske straffelov om uønskede organisationer, som miskrediterer den russiske hær, eller ekstremisme. Tidligere i 2023 spillede Timur Vakhrameev desuden en aktiv rolle med hensyn til at straffe internationale virksomheder såsom Wikimedia og Google for ikke at have fjernet faktuelle oplysninger om Ruslands angrebskrig mod Ukraine, samtidig med at han havde embede som fredsdommer i Moskvas Taganskydistrikt. Timur Vakhrameev er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, undertrykkelse af civilsamfundet og den demokratiske opposition og for aktiviteter, der i alvorlig grad undergraver demokratiet og retsstaten i Rusland. |
20.11.2025 |
|
58. |
Artemy Alexeevich TELMINOV (Артемий Алексеевич ТЕЛЬМИНОВ) |
Stilling: efterforsker i Den Russiske Føderations undersøgelseskomité Fødselsdato: 30.12.1994 Nationalitet: russisk Køn: mand |
Artemy Telminov fungerer som efterforsker i Den Russiske Føderations undersøgelseskomité og har været involveret i en række politisk motiverede retsforfølgelser af enkeltpersoner med tilknytning til Alexei Navalny – herunder journalisterne Antonina Favorskaya, Olga Komleva, Konstantin Gabov og Sergey Karelin samt advokaterne Vadim Kobzev, Alexei Liptser og Igor Sergunin. Ved at slå til lyd for pålæggelsen eller forlængelsen af deres varetægtsfængsling har han aktivt bidraget til det russiske regimes bestræbelser på at undertrykke kritiske røster i landet. Alle ovennævnte personer blev efterforsket og efterfølgende anklaget for deltagelse i et ekstremistisk samfund eller en ekstremistisk organisation eller for involvering i dets aktiviteter. Reelt var disse anklager udelukkende baseret på deres lovlige handlinger, mens de var tilknyttet Alexei Navalny og hans antikorruptionsstiftelse. Misbrug af terror- og ekstremismerelateret lovgivning til at undertrykke den politiske opposition og fredelige bestræbelser i civilsamfundet, der er tilknyttet Navalny, er blevet en udbredt praksis i Rusland. Alle de førnævnte sager udviser et konsekvent mønster af politisk motiveret retsforfølgning, herunder forlænget varetægtsfængsling og i nogle tilfælde retssager bag lukkede døre. Artemy Telminovs aktive rolle i tilrettelæggelsen af den uretfærdige retsforfølgning af Antonina Favorskaya, Olga Komleva, Konstantin Gabov, Sergey Karelin, Vadim Kobzev, Alexei Liptser og Igor Sergunin udgør en grov krænkelse af menneskerettighederne. Han er derfor direkte ansvarlig for alvorlige menneskerettighedskrænkelser og undertrykkelse af civilsamfundet og den demokratiske opposition i Rusland. |
20.11.2025 |
|
59. |
Boris Ashirbaevich KOZHEVNIKOV (Борис Аширбаевич КОЖЕВНИКОВ) |
Stilling: viceformand for Ruslands militærs appelret Fødselsdato: 31.8.1964 Nationalitet: russisk Køn: mand |
Boris Kozhevnikov er viceformand for Ruslands militærs appelret. Som næstformand for Ruslands militære appelret afviste Boris Kozhevnikov appellen fra Alexei Gorinov, som er tidligere kommunal folkevalgt i Krasnoselskydistriktet i Moskva, mod en politisk motiveret dom. I en proceduremæssigt fejlbehæftet retssag blev Alexei Gorinov idømt tre års fængsel i en straffekoloni under strenge forhold i henhold til artikel 205.2 i den russiske straffelov for »berettigelse af terrorisme«. Alexei Gorinovs dom var baseret på udtalelser, som han fremsatte under en samtale med sine medindsatte, hvor han angiveligt anerkendte, at Krim var ukrainsk område, og at Azovregimentet var en del af den ukrainske hær. Desuden stadfæstede Kozhevnikov fængselsdommene for Andrei Boyarshinov, Ibragim Orudzhev, Alexei Nuriev og Roman Nasryev på grundlag af politisk motiverede anklager i påståede terrorrelaterede sager. Boris Kozhevnikov er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder krænkelse af menings- og ytringsfriheden, for undertrykkelse af civilsamfundet og den demokratiske opposition og for aktiviteter, der i alvorlig grad undergraver retsstaten i Rusland. |
20.11.2025 |
|
60. |
Maxim Alexandrovich PANIN (Максим Александрович ПАНИН) |
Stilling: dommer ved Ruslands militærs appelret (retspanelet for straffesager) Fødselsdato: 22.2.1982 Nationalitet: russisk Køn: mand |
Maksim Panin er dommer ved Ruslands militærs appelret. Som medlem af dommere i Ruslands militære appelret afviste Maksim Panin appellen fra Alexei Gorinov, som er tidligere kommunal folkevalgt i Krasnoselskydistriktet i Moskva, mod en politisk motiveret dom. I en proceduremæssigt fejlbehæftet retssag blev Alexei Gorinov idømt tre års fængsel i en koloni under strenge forhold i henhold til artikel 205.2 i den russiske straffelov for »berettigelse af terrorisme«. Alexei Gorinovs dom var baseret på udtalelser, som han fremsatte under en samtale med sine medindsatte, hvor han angiveligt anerkendte, at Krim var ukrainsk område, og at Azovregimentet var en del af den ukrainske hær. Desuden deltog Panin i politisk motiveret retsforfølgning af andre enkeltpersoner. Som medlem for appelpanelet stadfæstede han dommen for Elena Kotenochkina, som blev anklaget for »berettigelse af terrorisme« i et opslag på de sociale medier og idømt seks år og elleve måneders fængsel i en straffekoloni in absentia. Panin stadfæstede også forlængelsen af varetægtsfængslingen i sagerne mod Polina Yevtushenko, der er retsforfulgt for spredning af »falske nyheder« om den russiske hær og »rehabilitering af nazisme« og Enver Krosh, Rinat Aliev og Vilen Temeryanov, som er krimtatarer, der er retsforfulgte for deres påståede involvering i en islamisk gruppe, der er forbudt i Rusland. Maksim Panin er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder krænkelse af menings- og ytringsfriheden, for undertrykkelse af civilsamfundet og den demokratiske opposition og for aktiviteter, der i alvorlig grad undergraver retsstaten i Rusland. |
20.11.2025 |
|
61. |
Marina Viktorovna USHAKOVA (Марина Викторовна УШАКОВА) |
Stilling: dommer ved Ruslands militærs appelret (retspanelet for straffesager) Fødselsdato: 2.5.1979 Nationalitet: russisk Køn: kvinde |
Marina Ushakova er dommer ved Ruslands militærs appelret. Som medlem af appelpanelet af dommere ved Ruslands militærs appelret afviste Marina Ushakova appellen fra Alexei Gorinov, som er tidligere kommunal folkevalgt i Krasnoselskydistriktet i Moskva, mod en politisk motiveret dom. I en proceduremæssigt fejlbehæftet retssag blev Alexei Gorinov idømt tre års fængsel i en koloni under strenge forhold i henhold til artikel 205.2 i den russiske straffelov for »berettigelse af terrorisme«. Alexei Gorinovs dom var baseret på udtalelser, som han fremsatte under en samtale med sine medindsatte, hvor han angiveligt anerkendte, at Krim var ukrainsk område, og at Azovregimentet var en del af den ukrainske hær. Desuden stadfæstede Ushakova dommene for Nikita Tushkanov, Daniil Bondarenko og Stanislav Shevchenko på grundlag af politisk motiverede anklager om »berettigelse af terrorisme« i deres udtalelser på sociale medier eller i private samtaler vedrørende navnlig eksplosionen på Krimbroen. Marina Ushakova er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder krænkelse af menings- og ytringsfriheden, for undertrykkelse af civilsamfundet og den demokratiske opposition og for aktiviteter, der i alvorlig grad undergraver retsstaten i Rusland. |
20.11.2025 |
|
62. |
Svetlana Sergeevna RYGALOVA (Светлана Сергеевна РЫГАЛОВА) |
Stilling: anklager i den strafferetlige afdeling hos anklagemyndigheden i Vladimirregionen, juniorretsrådgiver Nationalitet: russisk Køn: kvinde |
Svetlana Rygalova, der fungerer som anklager ved anklagemyndigheden i Vladimirregionen, deltog i den politisk motiverede retsforfølgning af Alexei Gorinov, som er tidligere kommunal folkevalgt i Krasnoselskydistriktet i Moskva, for at have givet udtryk for sin holdning vedrørende Ruslands angrebskrig mod Ukraine. Anklager Rygalova godkendte anklageskriftet i en straffesag og ledte retsforfølgningen af Alexei Gorinov i henhold til artikel 205.2 i den russiske straffelov for »berettigelse af terrorisme« og foreslog, at han skulle idømmes tre et halvt års fængsel. Anklagemyndighedens sag var baseret på udtalelser, som Gorinov fremsatte under en samtale med sine medindsatte, hvor han angiveligt anerkendte, at Krim var ukrainsk område, og at Azovregimentet var en del af den ukrainske hær. På grundlag af Rygalovas anklageskrift blev Gorinov idømt tre års fængsel. Svetlana Rygalova er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder krænkelse af menings- og ytringsfriheden, for undertrykkelse af civilsamfundet og den demokratiske opposition og for aktiviteter, der i alvorlig grad undergraver retsstaten i Rusland. |
20.11.2025«. |
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/2356/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)