KOMMISSIONENS HENSTILLING Nr. 88/96/EKSF af 16. december 1996 om ændring af henstilling 91/141/EKSF for så vidt angår spørgeskemaerne i bilaget

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, særlig artikel 47, og

ud fra følgende betragtninger:

Der er behov for sammen med internationale organer at harmonisere dataindsamlingen;

det er nødvendigt at rationalisere og omarbejde spørgeskemaerne for at reducere og forenkle dataleverandørernes arbejde;

der er behov for at tilpasse systemet til de faktiske økonomiske forhold på kulmarkedet;

siden offentliggørelsen af Kommissionens beslutning nr. 612/91/EKSF af 31. januar 1991 om kulstatistikker (1) har det vist sig nødvendigt at foretage en række ændringer i spørgeskemaerne vedrørende produktion, lagre og arbejdsstyrkens struktur inden for kulminedrift (spørgeskema M10C, M20, A20, A20a, M21, A21, M22, A22, T60, A60);

siden offentliggørelsen af Kommissionens henstilling 91/141/EKSF af 31. januar 1991 om kulstatistikker (2) har det vist sig nødvendigt at foretage en række ændringer i spørgeskemaerne vedrørende produktion, lagre, udenrigshandel og leverancer (spørgeskema M10L, M11, M30, M30a, A30, A30a, A30b, M40, A40, A40a, M50, A50, A50a, T61, A61, A62, M70, A70);

behovet for en bedre strukturering af spørgeskemaerne indebærer, at de oplysninger, der indsamles i henhold til beslutning nr. 612/91/EKSF, henføres under henstillingens anvendelsesområde -

VEDTAGET FØLGENDE HENSTILLING:

Artikel 1

Spørgeskemaerne i bilaget til henstilling 91/141/EKSF erstattes af de statistiske spørgeskemaer, der er knyttet som bilag til denne henstilling.

Artikel 2

Medlemsstaterne er forpligtet til med virkning fra januar 1997 at meddele Kommissionen de statistiske data, der er fastlagt i de spørgeskemaer, der er knyttet som bilag til denne henstilling, og på de deri fastsatte betingelser.

Artikel 3

Denne henstilling træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. december 1996.

På Kommissionens vegne

Yves-Thibault DE SILGUY

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 74 af 20. 3. 1991, s. 1.

(2) EFT nr. L 74 af 20. 3. 1991, s. 35.

BILAG

ÅRLIGT SPØRGESKEMA

FAST BRÆNDSEL

1. Indsendelsesfrist

Fristen for indsendelse af tabel 1, 2, 3, 4 og 5 er senest 9 måneder efter udløbet af referenceåret.

Fristen for indsendelse af tabel AE1, AE2, AE3 og AE4 er senest 3 måneder efter udløbet af referenceåret.

Eventuelle korrigeringer af data indsendes på et særskilt spørgeskema (evt. flere).

2. Indsendelse

Spørgeskemaet indsendes elektronisk.

Myndigheder, der ikke råder over den nødvendige software, kan indsende spørgeskemaet med posten.

3. Adresse

Elektronisk adresse: Pierluigi.CANEGALLO@eurostat.cec.be

Postadresse:

COMMISSION EUROPÉENNE

Office Statistique des Communautés Européennes

à l'attention du Chef de l'Unité

»Énergie et Matières Premières«

Bâtiment Jean Monnet

rue Alcide de Gasperi

L-2920 Luxembourg

4. Spørgeskemaets indhold

1. del: tabel 1, 2, 3, 4 og 5.

2. del: tabel AE1, AE2, AE3 og AE4.

ÅRLIGT SPØRGESKEMA

FAST BRÆNDSEL

1. Enheder

Alle mængder angives i 1 000 tons, medmindre andet er angivet.

2. Definition af produkter

Stenkul

Fossil, organisk, fast, brændbar, sort aflejring, hvis øvre brændværdi ligger over 24 MJ/kg i askfri tilstand, og hvis vandindhold er det, som måles ved en temperatur på 30 °C og ved en relativ luftfugtighed på 96 %.

Stenkul omfatter ligeledes ældre brunkul produceret i Spanien (lignito negro).

Stenkul inddeles efter kvalitet og ikke efter faktisk anvendelse i følgende tre kategorier:

2.1 Antracit og mager kul

Stenkul med et lavt indhold af flygtige bestanddele og vand.

2.2 Kokskul

Stenkul af en kvalitet, der kan bruges til at fremstille koks, som kan anvendes i højovne.

2.3 Dampkul

Stenkul, som kan anvendes til fremstilling af damp og varmt vand i industrivarmekedler (elektricitetsværker, varmeværker osv.).

Brunkul

Fossil, organisk, brændbar, brunsort aflejring, hvis øvre brændværdi ligger under 24 MJ/kg i askfri tilstand, og hvis vandindhold er det, som måles ved en temperatur på 30 °C og ved en relativ luftfugtighed på 96 %.

Man skelner mellem to slags brunkul:

- Ældre brunkul

med et vandindhold på 20-25 % og et askeindhold på 9-13 %.

Ældre brunkul dannedes i mesozoisk tid. I Fællesskabet produceres det kun i Frankrig (Provence).

- Yngre brunkul

med et vandindhold på 40-70 % og et askeindhold på normalt 2-6 %. Visse steder kan askeindholdet være på op til 12 %. Yngre brunkul blev hovedsagelig dannet i tertiærtiden. Det produceres normalt i åbent brud.

Tørv

En mere eller mindre fast, muldagtig, lyse- eller mørkebrun substans af vegetabilsk oprindelse, med højt vandindhold (indtil 90 %) og brændbar efter tørring.

Stenkulsbriketter

Stenkulsbriketter er produkter af en fast størrelse, normalt fremstillet ved varmpresning under tryk af finkul, evt. med tilsætning af bindemiddel (beg).

Brunkulsbriketter (herunder brunkulsstøv)

Brunkulsbriketter fremstilles af brunkul, der brydes, tørres og derefter sammenpresses ved højt tryk til produkter af samme størrelse, uden bindemiddel. Brunkulsbriketter omfatter også tørret brunkul og brunkulsstøv.

Tørvebriketter

Tørvebriketter er produkter af samme størrelse, normalt fremstillet ved højtrykspresning af tørv, som først er findelt og tørret, uden tilsætning af bindemiddel.

Stenkulskoks

Stenkulskoks er et fast brændsel, der er kunstigt fremstillet ved tørdestillation af stenkul, uden eller med delvis tilstedeværelse af luft. Der skelnes alt efter fremstillingsproces mellem tre typer stenkulskoks:

- Cinders: fremstillet ved forkoksning ved høj temperatur

- Halvkoks: fremstillet ved forkoksning ved lav temperatur

- Gasværkskoks: fremstillet af gasværkerne.

Brunkulskoks

Brunkulskoks er de faste restprodukter, der opstår ved tørdestillation af brunkul, uden tilstedeværelse af luft.

Koksgrus

Koksgrus er finkornet koks, som bl.a. fremkommer ved afslidning.

Jordoliekoks

Jordoliekoks er et sort, glinsende restprodukt, som almindeligvis fremkommer ved krakning og forkulning af svær brændselsolie, restbrændselsolie, tjære og beg. Det består primært af kulstof (90-95 %) og forbrænder uden at efterlade aske.

3. Geografisk dækning

- Belgien

- Danmark (eksklusive Færøerne og Grønland)

- Tyskland

- Grækenland

- Spanien (inklusive Balearerne, De Kanariske Øer, Ceuta og Melilla)

- Frankrig (kun hovedlandet, eksklusive Monaco og oversøiske departementer og territorier)

- Irland

- Italien (eksklusive San Marino)

- Luxembourg (Storhertugdømmet)

- Nederlandene (eksklusive De Nederlandske Antiller)

- Østrig

- Portugal (inklusive Azorerne og Madeira)

- Finland

- Sverige

- Det Forenede Kongerige (Storbritannien og Nordirland, undtagen de engelske kanaløer, øen Man og oversøiske territorier)

4. Vejledning i udfyldelse af tabellerne

1. del (tabel 1, 2, 3, 4 og 5)

TABEL 1: FORSYNING OG OMFORMNING

1. Produktion

- Primærprodukter (stenkul, brunkul og tørv)

Ved produktion (herunder produktion fra små miner og åbne brud) forstås nettoudvindingen i minen, dvs. efter at affaldsstoffer fra bruttoudvindingen (kul bragt op til jordoverfladen) er fjernet ved harpning og vaskning.

I almindelighed medregnes produkter af ringere kvalitet (støv, mellemkvaliteter), men ikke genindvundne produkter.

- Afledte produkter (stenkulsbriketter, stenkulskoks, brunkulskoks, brunkuls- og tørvebriketter)

Her angives de mængder brændsel, der er fremstillet. I almindelighed omfatter produktion de mængder, som producenten selv forbruger i forbindelse med sin produktionsaktivitet.

2. heraf under jorden

Her angives den produktion, der foregår under jorden.

3. Genindvinding

Her angives slam, slagger, gråsten og andre produkter af ringere kvalitet, som indsamles og sælges af mineselskaberne.

4./5. Import og eksport

Ved importerede eller eksporterede mængder forstås de mængder brændsel, som tilføres det nationale område, eller som fraføres dette, med undtagelse af transit.

Direkte import til minerne indgår i import i alt.

Eksport omfatter reeksporteret brændsel.

6. Bunkerkul

Her angives de mængder brændsel, der er leveret til oceangående skibe.

7. Lagerændringer

Ved lagerændringer forstås forskellen imellem de mængder, der er oplagret ved slutningen og ved begyndelsen af referenceperioden, idet der tages hensyn til korrigering af lagre.

Lagrene omfatter lagre hos producenter, importører samt forbrugere.

8. Indenlandsk bruttoforbrug (beregnet)

»Det indenlandske bruttoforbrug« er pr. definition lig med »produktion« + »genindvinding« + »import« - »eksport« - »bunkring« (international søtrafik) + »lagerændringer«.

9. Omformningssektorens forbrug

Denne rubrik omfatter de mængder brændsel, der omformes til afledte energiprodukter.

TABEL 2: ENERGISEKTOREN OG ENDELIGT FORBRUG

1. Energisektorens forbrug

Her angives de mængder brændsel, der forbruges af energiproducenterne i forbindelse med deres udvindings- eller omformningsaktiviteter

2. Endeligt forbrug i alt

Ikke-energimæssigt forbrug og endeligt energiforbrug i alt.

3. Ikke-energimæssigt forbrug

Her angives mængden af energiprodukter, der anvendes som råstoffer i de forskellige sektorer, dvs. som ikke forbruges som brændsel eller omformes til et andet brændsel.

4. Endeligt energiforbrug

Det samlede forbrug i industrien, transportsektoren, servicesektoren, husholdningerne osv.

5. Industrien

Her angives forbruget af brændsel i industrianlæg i forbindelse med disses hovedaktiviteter.

1. Fremstilling af jern og metal: gruppe 27.1, 27.2, 27.3, 27.51 og undergruppe 27.52 i NACE Rev. 1

2. Fremstilling af kemiske produkter: hovedgruppe 24 i NACE Rev. 1

3. Ikke-jernholdige metaller: gruppe 24.4 og undergruppe 27.53 og 27.54 i NACE Rev. 1

4. Ikke-metalholdige mineralske produkter: hovedgruppe 26 i NACE Rev. 1

5. Metalfremstilling: hovedgruppe 28, 29, 30, 31, 32, 34 og 35 i NACE Rev. 1

6. Råstofudvinding (undtagen udvinding af brændsel): hovedgruppe 13 og 14 i NACE Rev. 1

7. Fremstilling af næringsmidler, drikkevarer og tobak: hovedgruppe 15 og 16 i NACE Rev. 1

8 Fremstilling af papirmasse og papir samt trykning: hovedgruppe 21 og 22 i NACE Rev. 1

9. Fremstilling af tekstiler, læder og beklædningsartikler: hovedgruppe 17, 18 og 19 i NACE Rev. 1

10. Ikke ovenfor nævnte sektorer

6. Transport

I denne rubrik angives forbrug af brændsel til transport, uanset hvilken økonomisk sektor transporten foretages for (hovedgruppe 60, 61 og 62) i NACE Rev. 1

- Transport med jernbane: her angives alle de mængder, der forbruges ved jernbanetrafik, inklusive industriens egne jernbaner.

7. Offentlige institutioner, handelsvirksomheder, husholdninger osv.

1. Offentlige institutioner og handelsvirksomheder: her angives den mængde brændsel, der forbruges af handelsvirksomheder og administrative enheder inden for den offentlige og private sektor.

2. Husholdninger: her angives forbruget af brændsel for samtlige husholdninger.

3. Landbrug: her angives forbruget af brændsel for de forbrugere, der er klassificeret i rubrikkerne »Landbrug, jagt og skovbrug« (hovedgruppe 01, 02 og 05 i NACE Rev. 1).

4. Ikke ovenfor nævnte sektorer: her angives aktivitetssektorer, som ikke er medtaget andre steder; de skal angives nærmere. Denne rubrik omfatter også forbrug til militære formål.

TABEL 3 OG TABEL 4: IMPORT OG EKSPORT

Ved importerede eller eksporterede mængder forstås de mængder brændsel, som har passeret landets grænser, med undtagelse af transit.

TABEL 5: GENNEMSNITLIG BRÆNDVÆRDI

Her angives de nedre brændværdier.

2. del (tabel AE1, AE2, AE3 og AE4)

TABEL AE1: FORSYNING MED STENKUL, BRUNKUL OG TØRV

1. Produktion

Ved produktion (herunder produktion fra små miner og åbne brud) forstås nettoudvindingen i minen, dvs. efter at affaldsstoffer fra bruttoudvindingen (kul bragt op til jordoverfladen) er fjernet ved harpning og vaskning.

I almindelighed medregnes produkter af ringere kvalitet (støv, mellemkvaliteter), men ikke genindvundne produkter.

2. Genindvinding

Her angives slam, slagger, gråsten og andre produkter af ringere kvalitet, som indsamles og sælges af mineselskaberne.

3./4. Import i alt og eksport i alt

Ved importerede eller eksporterede mængder forstås de mængder brændsel, som tilføres det nationale område, eller som fraføres dette, med undtagelse af transit.

Direkte import til minerne indgår i den samlede import.

Eksport omfatter reeksporteret brændsel.

5. Lagerændringer

Ved lagerændringer forstås forskellen imellem de mængder, der er oplagret ved slutningen og ved begyndelsen af referenceperioden, idet der tages hensyn til korrigering af lagre.

Lagrene omfatter lagre hos producenter og importører. Forbrugernes lagre skal ikke anføres under denne rubrik bortset fra lagre hos forbrugere, som importerer direkte.

6. Indenlandske leverancer i alt (beregnede)

Produktion + genindvinding + import - eksport + lagerændringer

Indenlandske leverancer svarer til de beregnede mængder, der er leveret til markedet.

7. Leverancer til det indenlandske marked (observerede)

Omfatter leverancer til det indenlandske marked og er lig med summen af leverancer til de forskellige typer forbrugere. Det kan forekomme, at der er forskel mellem de beregnede leverancer og de observerede leverancer.

8. Producenternes eget forbrug

Omfatter forbruget inden for produktionsenhederne (med undtagelse af mineelektricitetsværkernes, minebriketfabrikkernes og minekoksværkernes forbrug samt leverancer til personalet).

9. Leverancer til offentlige elektricitetsværker

Omfatter leverancer af brændsel til de offentlige elektricitetsværker. Ved offentlige elektricitetsværker forstås virksomheder, hvis hovedaktivitet er produktion af elektricitet beregnet til salg til eksterne brugere fra såvel den private som den offentlige sektor. De offentlige elektricitetsværker omfatter elektricitetsværker, som kun producerer elektricitet, og elektricitetsværker, som både producerer varme og elektricitet.

10. Leverancer til mineelektricitetsværker

Omfatter leverancer af brændsel til mineelektricitetsværkerne.

11. Leverancer til koksværker

Omfatter leverancer til omformning i koksværker (minekoksværker, stålværkskoksværker og uafhængige koksværker).

12. Leverancer til briketfabrikker

Omfatter leverancer til omformning i briketfabrikker (minebriketfabrikker og uafhængige briketfabrikker).

13. Leverancer til den samlede industri (undtagen jern- og stålindustrien)

Omfatter leverancer af brændsel til samtlige industrier, undtagen jern- og stålindustrien. Leverancer til industriens egne elektricitetsværker anføres i denne rubrik.

14. Leverancer til jern- og stålindustrien

Omfatter leverancer af brændsel til jern- og stålindustrien (hovedgruppe 27.1, 27.2, 27.3, 27.51, 27.52 i NACE Rev. 1).

15. Diverse leverancer

Omfatter leverancer af brændsel til husholdninger (herunder leverancer til personalet i miner og tilhørende anlæg), servicesektoren (administrative tjenester, handelsvirksomheder osv.) samt ikke andetsteds definerede sektorer (varmeværker, transport osv.).

16. Lagre ultimo referenceperioden

Svarer til lagre ved miner og hos importører.

Aktivitet i minerne

1. Personale under jorden (antal personer i tusinder)

Arbejdstagere under jorden (inklusive underentreprenørspersonale), som er direkte ansat til at udføre arbejde under jorden. Arbejdstagere, som både arbejder over og under jorden, klassificeres i overensstemmelse med det sted, hvor de udfører den største del af deres arbejde.

2. Nettoproduktion under jorden, som anvendes til beregning af produktionen (i tusind tons)

Begrebet »nettoproduktion« svarer til bruttoproduktionen minus den mængde, der frasorteres og fravaskes. Den omfatter produktion af støv, mellemkvaliteter og slam. I nettoproduktionen, som anvendes som målestok for produktionen, er der ikke taget hensyn til den mængde stenkul, der udvindes i små miner og i åbne brud, og heller ikke til den mængde, der genindvindes fra slaggebjerge og udvindes i forbindelse med investeringsarbejder.

3. Produktion under jorden pr. mand/time (i kg pr. mand og pr. time)

Produktion pr. mand/time beregnes som følger:

>NUM>nettoproduktion>DEN>antal præsterede arbejdstimer

Opgørelse af produktion under jorden omfatter kun kulbrydning i egentlig forstand. Derfor skal produktion og arbejdspladser, som vedrører følgende områder, ikke medregnes: små miner, produktion i åbent brud, genindvinding fra slaggebjerge, investeringsarbejder (harmoniseret begreb).

TABEL AE2: FORSYNING MED KOKS OG BRIKETTER

- Produktion

Her angives de mængder brændsel, der er fremstillet. I almindelighed omfatter produktion de mængder, som producenten selv forbruger i forbindelse med sin produktionsaktivitet.

- Import og eksport

Ved importerede eller eksporterede mængder forstås de mængder brændsel, som til- eller fraføres det nationale område, med undtagelse af transit.

Eksport omfatter reeksporteret brændsel.

- Lagerændringer

Ved lagerændringer forstås forskellen mellem de mængder, der er oplagret ved slutningen og ved begyndelsen af referenceperioden, idet der er taget hensyn til korrigering af lagre.

Lagre er de mængder, som findes ved koksværkerne (koks) eller briketfabrikkerne (briketter) samt hos importørerne. Forbrugernes lagre medregnes ikke i denne rubrik, bortset fra lagre hos forbrugere, som importerer direkte.

- Indenlandske leverancer (beregnede)

Er pr. definition lig med:

Produktion + import - eksport + lagerændringer.

- Leverancer til det indenlandske marked (observerede)

Omfatter leverancer til på det indenlandske marked og er lig med summen af leverancer til de forskellige typer forbrugere. Det kan forekomme, at der er forskel mellem de beregnede leverancer og de observerede leverancer.

- Leverancer til industrien (undtagen jern- og stålindustrien)

Omfatter leverancer af brændsel til samtlige industrier, undtagen jern- og stålindustrien.

- Leverancer til jern- og stålindustrien

Omfatter leverancer af brændsel til jern- og stålindustrien (hovedgruppe 27.1, 27.2, 27.3, 27.51, 27.52 i NACE Rev. 1).

- Lagre ultimo referenceperioden

Svarer til lagrene hos koksværkerne, briketfabrikkerne og importørerne.

TABEL AE3: FORSYNING AF KOKSVÆRKER

Spørgeskemaet skal udfyldes for alle typer koksværker (koksværker ved miner, ved stålværker og uafhængige koksværker).

- Modtaget i alt

Dækker både de mængder, der er modtaget fra producenter (dvs. af indenlandsk oprindelse) eller importører, og dem, der er modtaget via mellemhandlere. Oprindelseslandet er det land, hvor brændslet faktisk er blevet produceret.

TABEL AE4: FORSYNING AF OFFENTLIGE ELEKTRICITETSVÆRKER

Dækker både de mængder, der er modtaget fra producenter (dvs. af indenlandsk oprindelse) eller importører, og dem, der er modtaget via mellemhandlere. Oprindelseslandet er det land, hvor brændslet er produceret.

ÅRLIGT SPØRGESKEMA FAST BRÆNDSEL

>START GRAFIK>

Tabel 1

>SLUT GRAFIK>

ÅRLIGT SPØRGESKEMA FAST BRÆNDSEL

>START GRAFIK>

Tabel 2

>SLUT GRAFIK>

ÅRLIGT SPØRGESKEMA FAST BRÆNDSEL

>START GRAFIK>

Tabel 3

>SLUT GRAFIK>

ÅRLIGT SPØRGESKEMA FAST BRÆNDSEL

>START GRAFIK>

Tabel 4

>SLUT GRAFIK>

ÅRLIGT SPØRGESKEMA FAST BRÆNDSEL

>START GRAFIK>

Tabel 5

>SLUT GRAFIK>

ÅRLIGT SPØRGESKEMA FAST BRÆNDSEL

>START GRAFIK>

Tabel A E1

>SLUT GRAFIK>

ÅRLIGT SPØRGESKEMA FAST BRÆNDSEL

>START GRAFIK>

Tabel A E2

>SLUT GRAFIK>

ÅRLIGT SPØRGESKEMA FAST BRÆNDSEL

>START GRAFIK>

Tabel A E3

>SLUT GRAFIK>

ÅRLIGT SPØRGESKEMA FAST BRÆNDSEL

>START GRAFIK>

Tabel A E4

>SLUT GRAFIK>

MÅNEDLIGT SPØRGESKEMA

FAST BRÆNDSEL

1. Indsendelsesfrist

Fristen for indsendelse af spørgeskemaet er senest 3 måneder efter udløbet af referencemåneden.

Eventuelle korrigeringer af data vedrørende andre perioder end referencemåneden indsendes på et særskilt spørgeskema (evt. flere).

2. Indsendelse

Spørgeskemaet indsendes elektronisk.

Myndigheder, der ikke råder over den nødvendige software, kan indsende spørgeskemaet med posten.

3. Adresse

Elektronisk adresse: Pierluigi.CANEGALLO@eurostat.cec.be

Postadresse:

COMMISSION EUROPÉENNE

Office Statistique des Communautés Européennes

à l'attention du Chef de l'Unité

»Énergie et Matières Premières«

Bâtiment Jean Monnet

rue Alcide de Gasperi

L-2920 Luxembourg

4. Spørgeskemaets indhold

Tabel ME1, ME2, ME3

MÅNEDLIGT SPØRGESKEMA

FAST BRÆNDSEL

1. Enheder

Alle mængder angives i 1 000 tons, medmindre andet er angivet.

2. Definition af produkter

Stenkul

Fossil, organisk, fast, brændbar, sort aflejring, hvis øvre brændværdi ligger over 24 MJ/kg i askfri tilstand, og hvis vandindhold er det, som måles ved en temperatur på 30 °C og ved en relativ luftfugtighed på 96 %.

Stenkul omfatter ligeledes ældre brunkul produceret i Spanien (lignito negro).

Brunkul

Fossil, organisk, brændbar, brunsort aflejring, hvis øvre brændværdi ligger under 24 MJ/kg i askfri tilstand, og hvis vandindhold er det, som måles ved en temperatur på 30 °C og ved en relativ luftfugtighed på 96 %.

Man skelner mellem to slags brunkul:

- Ældre brunkul

med et vandindhold på 20-25 % og et askeindhold på 9-13 %. Ældre brunkul blev til i mesozoisk tid. I Fællesskabet produceres det kun i Frankrig (Provence).

- Yngre brunkul

med et vandindhold på 40-70 % og et askeindhold på normalt 2-6 %. Visse steder kan askeindholdet være på op til 12 %. Yngre brunkul blev hovedsagelig dannet i tertiærtiden. Dette brændsel produceres normalt i åbne brud.

Tørv

En mere eller mindre fast, muldagtig, lyse- eller mørkebrun substans af vegetabilsk oprindelse med højt vandindhold (indtil 90 %) og brændbar efter tørring.

Stenkulsbriketter

Stenkulsbriketter er produkter af en fast størrelse, normalt fremstillet ved varmpresning under tryk af finkul, eventuelt med tilsætning af bindemiddel (beg).

Brunkulsbriketter (herunder brunkulsstøv)

Brunkulsbriketter fremstilles af brunkul, der brydes, tørres og derefter sammenpresses ved højt tryk til produkter af samme størrelse, uden bindemiddel. Brunkulsbriketter omfatter også tørret brunkul og brunkulsstøv.

Stenkulskoks

Stenkulskoks er et fast brændsel, der er kunstigt fremstillet ved tørdestillation af stenkul, uden eller med delvis tilstedeværelse af luft. Der skelnes alt efter fremstillingsproces mellem tre typer stenkulskoks:

- Cinders: fremstillet ved forkoksning ved høj temperatur

- Halvkoks: fremstillet ved forkoksning ved lav temperatur

- Gasværkskoks: fremstillet af gasværkerne.

Brunkulskoks

Brunkulskoks er de faste restprodukter, der opstår ved tørdestillation af brunkul, uden tilstedeværelse af luft.

3. Geografisk dækning

- Belgien

- Danmark (eksklusive Færøerne og Grønland)

- Tyskland

- Grækenland

- Spanien (inklusive Balearerne, De Kanariske Øer, Ceuta og Melilla)

- Frankrig (kun hovedlandet, eksklusive Monaco og oversøiske departementer og territorier)

- Irland

- Italien (eksklusive San Marino)

- Luxembourg (Storhertugdømmet)

- Nederlandene (eksklusive De Nederlandske Antiller)

- Østrig

- Portugal (inklusive Azorerne og Madeira)

- Finland

- Sverige

- Det Forenede Kongerige (Storbritannien og Nordirland, undtagen de engelske kanaløer, øen Man og oversøiske territorier)

4. Vejledning i udfyldelse af tabellerne

TABEL ME1: FORSYNING MED STENKUL, BRUNKUL OG TØRV

- Produktion

Ved produktion (herunder produktion fra små miner og åbne brud) forstås nettoudvindingen i minen, dvs. efter at affaldsstoffer fra bruttoudvindingen (kul bragt op til jordoverfladen) er fjernet ved harpning og vaskning. I almindelighed medregnes produkter af ringere kvalitet (støv, mellemkvaliteter), men ikke genindvundne produkter.

- Genindvinding

Genindvinding omfatter slam, slagger, gråsten og andre produkter af ringere kvalitet, som indsamles og sælges af mineselskaberne.

- Import i alt og eksport i alt

Ved importerede eller eksporterede mængder forstås de mængder brændsel, som tilføres det nationale område, eller som fraføres dette, med undtagelse af transit.

Direkte import til minerne indgår i den samlede import.

Eksport omfatter reeksporteret brændsel.

- Lagerændringer

Ved lagerændringer forstås forskellen imellem de mængder, der er oplagret ved slutningen og ved begyndelsen af referenceperioden, idet der tages hensyn til korrigering af lagre.

Ved lagre forstås de mængder, som findes ved minerne og hos importørerne.

Forbrugernes lagre (herunder de offentlige elektricitetsværkers og koksværkernes lagre) medregnes ikke i denne rubrik, bortset fra lagre hos forbrugere, som importerer direkte.

- Indenlandske leverancer (beregnede)

Produktion + genindvinding + import - eksport + lagerændringer.

Indenlandske leverancer svarer til de beregnede mængder, der er leveret til markedet.

- Leverancer til det indenlandske marked (observerede)

Omfatter leverancer til det indenlandske marked og er lig med summen af leverancer til de forskellige typer forbrugere. Det kan forekomme, at der er forskel mellem de beregnede leverancer og de observerede leverancer.

- Producenternes eget forbrug

Omfatter forbruget inden for produktionsenhederne (med undtagelse af forbruget i mineelektricitetsværkerne, minebriketfabrikkerne og minekoksværkerne samt leverancer til personalet).

- Leverancer til offentlige elektricitetsværker

Omfatter leverancer af brændsel til de offentlige elektricitetsværker. Ved offentlige elektricitetsværker forstås virksomheder, hvis hovedaktivitet er produktion af elektricitet beregnet til salg til eksterne brugere fra såvel den private som den offentlige sektor. De offentlige elektricitetsværker omfatter elektricitetsværker, som kun producerer elektricitet, og elektricitetsværker, som både producerer varme og elektricitet.

- Leverancer til mineelektricitetsværker

Omfatter leverancer (forbrug) af brændsel i mineelektricitetsværkerne.

- Leverancer til koksværker

Omfatter leverancer til omformning i koksværker (minekoksværker, stålværkskoksværker og uafhængige koksværker).

- Leverancer til briketfabrikker

Omfatter leverancer til omformning i briketfabrikker (minebriketfabrikker og uafhængige briketfabrikker).

- Leverancer til den samlede industri (undtagen jern- og stålindustrien)

Omfatter leverancer af brændsel til samtlige industrier, undtagen jern- og stålindustrien. Leverancer til industriens egne elektricitetsværker anføres i denne rubrik.

- Leverancer til jern- og stålindustrien

Omfatter leverancer af brændsel til jern- og stålindustrien (hovedgruppe 27.1, 27.2, 27.3, 27.51, 27.52) i NACE Rev. 1.

- Diverse leverancer

Omfatter leverancer af brændsel til husholdninger (herunder de mængder, der leveres til personalet i miner og tilhørende anlæg), servicesektoren (administrative enheder, handelsvirksomheder osv.) samt ikke andetsteds definerede sektorer (varmeværker, transport osv.).

- Lagre ultimo referenceperioden

Svarer til lagre ved miner, hos importører og ved koksværkerne.

TABEL ME2: FORSYNING MED KOKS OG BRIKETTER

- Produktion

Her angives de mængder brændsel, der er fremstillet. I almindelighed omfatter produktion de mængder, som producenten selv forbruger i forbindelse med sin produktionsaktivitet.

- Import og eksport

Ved importerede eller eksporterede mængder forstås de mængder brændsel, som til- eller fraføres det nationale område, med undtagelse af transit.

Eksport omfatter reeksporteret brændsel.

- Lagerændringer

Ved lagerændringer forstås forskellen mellem de mængder, der er oplagret ved slutningen og ved begyndelsen af referenceperioden, idet der er taget hensyn til korrigering af lagre.

Lagre er de mængder, som findes ved koksværkerne (koks) eller briketfabrikkerne (briketter) samt hos importørerne. Forbrugernes lagre medregnes ikke i denne rubrik, bortset fra lagre hos forbrugere, som importerer direkte.

- Indenlandske leverancer (beregnede)

Er pr. definition lig med:

Produktion + import - eksport + lagerændringer.

- Leverancer til det indenlandske marked (observerede)

Omfatter leverancer til det indenlandske marked og er lig med summen af leverancer til de forskellige typer forbrugere. Det kan forekomme, at der er forskel mellem de beregnede leverancer og de observerede leverancer.

- Leverancer til industrien (undtagen stålindustrien)

Omfatter leverancer af brændsel til samtlige industrier, undtagen jern- og stålindustrien.

- Leverancer til jern- og stålindustrien

Omfatter leverancer af brændsel til jern- og stålindustrien (hovedgruppe 27.1, 27.2, 27.3, 27.51, 27.52 i NACE Rev. 1).

- Diverse leverancer (til offentlige institutioner, handelsvirksomheder, husholdninger osv.)

Omfatter leverancer af brændsel til husholdninger (herunder de mængder, der leveres til personalet i miner og tilhørende anlæg) og servicesektoren (administrative enheder, handelsvirksomheder osv.).

- Lagre ultimo referenceperioden

Svarer til lagrene hos koksværkerne, briketfabrikkerne og importørerne.

TABEL ME3: IMPORT

Ved import forstås de mængder brændsel, som tilføres det nationale område, med undtagelse af transit.

Oprindelseslandet er det land, hvor brændslet rent faktisk er produceret.

Hvis oprindelseslandet ikke findes i landelisten, eller hvis det ikke er angivet, anvendes kategorien »Andre«.

MÅNEDLIGT SPØRGESKEMA FAST BRÆNDSEL

>START GRAFIK>

Tabel M E1

>SLUT GRAFIK>

MÅNEDLIGT SPØRGESKEMA FASTE BRÆNDSTOFFER

>START GRAFIK>

Tabel M E2

>SLUT GRAFIK>

MÅNEDLIGT SPØRGESKEMA FAST BRÆNDSEL

>START GRAFIK>

Tabel M E3

>SLUT GRAFIK>

SPØRGESKEMA

ARBEJDSSTYRKEN INDEN FOR KULMINEDRIFT (EKSF)

1. Indsendelsesfrist

Fristen for indsendelse af kvartalsspørgeskema C-1 og C-2 er senest 45 dage efter udløbet af referencekvartalet.

Fristen for indsendelse af det årlige spørgeskema C-3 er senest 3 måneder efter udløbet af referenceåret.

Eventuelle korrigeringer af data vedrørende andre perioder end referencemåneden indsendes på et særskilt spørgeskema (evt. flere).

2. Indsendelse

Spørgeskemaet indsendes elektronisk.

Myndigheder, der ikke råder over den nødvendige software, kan indsende spørgeskemaet med posten.

3. Adresse

Elektronisk adresse: Pierluigi.CANEGALLO@eurostat.cec.be

Postadresse:

COMMISSION EUROPÉENNE

Office Statistique des Communautés Européennes

à l'attention du Chef de l'Unité

»Énergie et Matières Premières«

Bâtiment Jean Monnet

rue Alcide de Gasperi

L-2920 Luxembourg

4. Spørgeskemaets indhold

Spørgeskema C-1, C-2 og C-3

>START GRAFIK>

Spørgeskema C-1

ARBEJDSSTYRKENS STRUKTUR INDEN FOR KULMINEDRIFT (EKSF)

>SLUT GRAFIK>

FORKLARENDE BEMÆRKNINGER

1. Undersøgelsesområde

Undersøgelsen omfatter alle kulminer med undtagelse af de miner, der i de forskellige kulproducerende lande er klassificeret som små virksomheder (f.eks. »Kleinzechen« i Saarland i Forbundsrepublikken Tyskland og »licensed mines« i Det Forenede Kongerige), og åbne brud.

Undersøgelsen omfatter alle arbejdstagere, som er beskæftiget med minedrift under eller over jorden (inkl. hjælpevirksomheder), og arbejdstagere, som er beskæftiget i tilknyttede virksomheder og inden for administration (»beslægtede virksomheder«).

1.1. Til arbejdstagere under jorden medregnes alle arbejdstagere, som er direkte ansat til at udføre arbejde under jorden. Arbejdstagere, som både arbejder over og under jorden, klassificeres i overensstemmelse med det sted, hvor de udfører den største del af deres arbejde.

1.2. Til arbejdstagere over jorden medregnes alle arbejdstagere, som er beskæftiget med minedrift over jorden (inkl. hjælpevirksomheder) eller i »beslægtede virksomheder«.

2. Afgrænsning af arbejdsområde

Arbejdsområdet defineres på følgende måde:

A. Minevirksomhed, inkl. hjælpevirksomheder (mine)

1. Minevirksomhed under jorden

2. Minevirksomhed over jorden

3. Hjælpevirksomheder

Ved hjælpevirksomheder forstås virksomheder, som direkte leverer tjenesteydelser til minevirksomheden over og under jorden.

B. Beslægtede virksomheder

1. Koksværker, inkl. anlæg til udnyttelse af biprodukter

2. Briketfabrikker

3. Teglværker

4. Kraftværker, hvis energiproduktion overvejende er beregnet til forbrugere uden for minevirksomheden

5. Værksteder, som leverer ydelser til flere virksomheder (centralværksteder)

6. Faciliteter til transport af renset kul til centrale lagre eller havne

7. Jernbane-, havne- og skibsfartsvirksomheder

8. Administrative enheder, hvor der hovedsagelig bliver udført almindeligt kontorarbejde, f.eks. videnskabeligt personale (herunder laboratorievirksomhed), teknikere, handelsuddannet personale (revision, handel osv.), administrativt personale (f.eks. personaleafdeling), kontorpersonale (sagsbehandlere, personale beskæftiget med tidsstudier og sekretærer) og edb-personale

9. Fælles faciliteter (f.eks. køkkener, kantiner osv.), lægetjenester, sportsanlæg og rekreative anlæg

10. Boliger.

3. Arbejdsstyrkens struktur

Til den samlede arbejdsstyrke medregnes alle ansatte, som er opført på minevirksomhedens lønningsliste, uanset om der er tale om fuldtids- eller deltidsansatte. Arbejdsstyrken omfatter arbejdere, funktionærer og lærlinge.

Arbejdstagere fra eksterne firmaer, som er beskæftiget i minevirksomheden, medregnes ikke til arbejdsstyrken.

Skelnen mellem arbejdere og funktionærer

Der er traditionelt blevet skelnet mellem arbejdere og funktionærer ved at henvise til deres hovedbeskæftigelse eller funktion:

Arbejdere er ansatte, som overvejende udfører manuelt arbejde, og som sædvanligvis arbejder på akkord eller er time- eller daglønnede. Arbejdere på månedsløn skal også registreres i denne gruppe, forudsat at de overvejende udfører manuelt arbejde.

Funktionærer er arbejdstagere, hvis hovedbeskæftigelse ikke er manuelt arbejde, og som er månedslønnede. Til denne kategori medregnes også arbejdstagere, der arbejder på akkord, eller som aflønnes pr. time eller dag, og som overvejende er beskæftiget med ikke-manuelt arbejde. Funktionærer omfatter bl.a. virksomhedsledere, videnskabeligt, teknisk og handelsuddannet personale samt andet administrativt personale.

De karakteristiske træk ved hovedbeskæftigelsen, som tidligere blev brugt til at skelne mellem arbejdere og funktionærer, er som følge af den tekniske udvikling ikke længere helt så klare. De har imidlertid stadig betydning for overenskomstmæssige, sociale og andre bestemmelser, hvor der skelnes mellem arbejdere og funktionærer. Der er dog en række forskelle mellem de forskellige EF-lande med minedrift.

Lærlinge

Lærlinge er personer, som beskæftiges inden for rammerne af et særligt uddannelsesprogram, og som aflønnes efter en særlig sats for lærlinge (arbejdstagere i et kontraktligt uddannelsesforhold).

Tilsynspersonale

Tilsynspersonalet består af personer, der er ansvarlige for, at de ansatte udfører deres opgaver i overensstemmelse med de gældende faglige bestemmelser, og at de vigtigste forordninger, bestemmelser, påbud og anvisninger vedrørende tilsyn med minedrift og den enkelte virksomhed overholdes.

>START GRAFIK>

Spørgeskema C-2

ÆNDRINGER I ARBEJDSSTYRKEN INDEN FOR KULMINEDRIFT (EKSF)

>SLUT GRAFIK>

FORKLARENDE BEMÆRKNINGER

1. Undersøgelsesområde og generelle definitioner, se spørgeskema C-1.

2. Ændringer i arbejdsstyrken

Med hensyn til ændringer i arbejdsstyrken skal der kun registreres egentlig tilgang til og afgang fra kulminer, men ikke interne arbejdsskift.

Tilgang dækker over samtlige ansatte, der er begyndt at arbejde i kulminen i referenceperioden.

Afgang dækker over alle ansatte, der er holdt op med at arbejde i kulminen i referenceperioden.

Den samlede afgang fordeler sig efter følgende vigtige socialpolitiske faktorer:

2.1. Afskedigelse

Der er tale om afskedigelse, når arbejdsgiveren opsiger arbejdskontrakten inden for den fastsatte frist. Her skal kun medtages tilfælde, hvor arbejdstageren forlader arbejdsmarkedet endeligt.

2.1.1. Afskedigelse af økonomiske grunde

Afskedigelser af økonomiske grunde forekommer i forbindelse med afsætningsproblemer, (delvis) stilstand i virksomheden og omstruktureringsforanstaltninger.

Afskedigelser, der medfører tildeling af en førtidspension, skal ikke registreres her, men under førtidspensionering.

2.2. Opsigelse ved arbejdstageren

Under denne kategori registreres de tilfælde, hvor arbejdstageren i overensstemmelse med kontrakten (rettidigt) opsiger sin stilling, samt kontraktbrud.

Opsigelser, hvis umiddelbare formål er en anden ordning, medtages ikke her.

2.3. Pensionering

Når arbejdstageren forlader virksomheden i forbindelse med pensionering, opnår han ret til pension eller en tilsvarende ydelse fra det offentlige. Almindeligvis medfører pensionering, at arbejdstageren endegyldigt forlader arbejdsmarkedet, hvilket sker, når arbejdstageren når den normale aldersgrænse for pensionering eller aldersgrænsen for førtidspensionering eller pensioneres på grund af invaliditet.

2.3.1. Førtidspensionering af økonomiske grunde

Ved denne form for pensionering forlader arbejdstageren virksomheden, før aldersgrænsen for pensionering er nået, og uden at være erklæret uarbejdsdygtig, fordi beskæftigelse er ikke længere mulig af økonomiske grunde eller som følge af omstruktureringsforanstaltninger. Herved opnår arbejdstageren ret til pension eller en midlertidig godtgørelse.

2.3.2. Førtidspensionering på grund af invaliditet

Til denne gruppe medregnes afgang, som skyldes, at arbejdstageren opnår ret til pension på grund af uarbejdsdygtighed.

2.4. Dødsfald

2.5. Andre grunde

Til denne gruppe medregnes afgang, som skyldes manglende egnethed til at arbejde i minen, aftjening af militær eller civil værnepligt og anden form for afgang (udløb af tidsbestemte kontrakter, f.eks. praktikanter og studerende, der arbejder for at finansiere deres studier; afskedigelse/opsigelse uden varsel; afgang, hvorved ansættelsesforholdet efter aftale mellem arbejdsledelsen og arbejdstageren afsluttes uden overholdelse af den foreskrevne opsigelsesfrist; afgang i forbindelse med deltagelse i skoleundervisning og kurser under forudsætning af, at ansættelsesforholdet stilles i bero under fraværet).

>START GRAFIK>

Spørgeskema C-3

ARBEJDSSTYRKENS ALDERSFORDELING INDEN FOR KULMINEDRIFT

>SLUT GRAFIK>

FORKLARENDE BEMÆRKNINGER

1. Undersøgelsesområde og generelle definitioner, se spørgeskema C-1.

2. Arbejdsstyrken efter alder

Grundlaget for beregningerne er den enkelte arbejdstagers alder udtrykt i hele år. Som skæringsdag anvendes den 31. december i det pågældende undersøgelsesår.