|
18.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 81/9 |
RÅDETS HENSTILLING
af 14. marts 2006
om meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af transaktionerne under Den Europæiske Udviklingsfond (6. EUF) for regnskabsåret 2004
(2006/220/EF)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
som henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
som henviser til tredje AVS-EØF-konvention, undertegnet den 8. december 1984 i Lomé,
som henviser til den interne aftale 86/126/EØF om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand (1), særlig artikel 29, stk. 3,
som henviser til finansforordningen af 11. november 1986 vedrørende Den Sjette Europæiske Udviklingsfond (6. EUF) (2), særlig artikel 66-73,
som har gennemgået forvaltningsregnskabet og status pr. 31. december 2004 vedrørende transaktionerne under 6. EUF samt Revisionsrettens beretning vedrørende regnskabsåret 2004 med Kommissionens tilhørende svar (3),
som tager i betragtning, at Europa-Parlamentet i henhold til artikel 29, stk. 3, i førnævnte interne aftale meddeler Kommissionen decharge for den finansielle forvaltning af 6. EUF efter henstilling fra Rådet,
som tager i betragtning, at Kommissionens gennemførelse af alle transaktioner under 6. EUF i regnskabsåret 2004 har været tilfredsstillende,
HENSTILLER til Europa-Parlamentet, at det meddeler Kommissionen decharge for gennemførelsen af transaktionerne under 6. EUF for regnskabsåret 2004.
Udfærdiget i Bruxelles, den 14. marts 2006.
På Rådets vegne
K.-H. GRASSER
Formand
(1) EFT L 86 af 31.3.1986, s. 210. Senest ændret ved Rådets afgørelse 86/281/EØF (EFT L 178 af 2.7.1986, s. 13).