*****

RAADETS FORORDNING (EOEF) Nr. 1698/85

af 19. juni 1985

om indfoerelse af en endelig antidumpingtold paa importen af elektroniske skrivemaskiner med oprindelse i Japan

RAADET FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab,

under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 2176/84 af 23. juli 1984 om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab (1), saerlig artikel 12,

under henvisning til forslag forelagt af Kommissionen efter konsultation i det raadgivende udvalg, der er nedsat i henhold til naevnte forordning, og

ud fra foelgende betragtninger:

A. Midlertidige foranstaltninger

(1) Kommissionen indfoerte ved forordning (EOEF) nr. 3643/84 (2) en midlertidig antidumpingtold paa importen af elektroniske skrivemaskiner med oprindelse i Japan og afsluttede proceduren vedroerende Nakajima All Co. Ltd. Gyldighedsperioden for denne told forlaenges ved forordning (EOEF) nr. 1015/85 (3) med hoejst to maaneder.

B. Efterfoelgende procedure

(2) Efter indfoerelsen af den midlertidige antidumpingtold anmodede alle eksportoerer og en raekke forbundne og ikke-forbundne importoerer, med undtagelse af Najakima All samt de firmaer, der indfoerer Nakajima Alls varer i Faellesskabet, og endvidere den erhvervsgren i Faellesskabet, som havde indgivet klagen, om at blive hoert af Kommissionen, og denne anmodning blev imoedekommet. Kommissionen underrettede de paagaeldende naermere om de faktiske omstaendigheder, den havde lagt til grund for sin foreloebige afgoerelse. De paagaeldende fremlagde ogsaa skriftlige redegoerelser for at tilkendegive deres synspunkter vedroerende resultatet af undersoegelsen.

(3) Parterne blev endvidere paa anmodning underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, paa grundlag af hvilke Kommissionen paataenkte at anbefale, at der indfoeres endelig told, og at de beloeb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig told, bliver endeligt opkraevet. Parterne indroemmedes en frist, inden for hvilken de kunne goere ophaevelser efter afholdelsen af disse informationsmoeder. Der blev taget hensyn til de fremsatte bemaerkninger.

C. Normal vaerdi

(4) Med henblik paa indfoerelsen af den midlertidige told havde Kommissionen fastlagt den normale vaerdi paa grundlag af salgspriserne paa hjemmemarkedet for de modeller, for hvilke den fandt det godtgjort, at de blev solgt i betydelige maengder i Japan. For alle andre modeller blev den normale vaerdi fastlagt paa grundlag af den beregnede vaerdi. Kommissionen fandt det i den forbindelse hensigtsmaessigt og i retssikkerhedens interesse at fastslaa, at salget paa hjemmemarkedet normalt anvendes som grundlag for fastlaeggelse af den normale vaerdi, saafremt det overstiger 5 % af eksportmaengden til Faellesskabet.

Muligheden for at bestemme normalvaerdien paa grundlag af den sammenlignelige pris for tilsvarende varer, som udfoertes til et tredjeland, blev overvejet; det eneste tredjeland, som det syntes rimeligt at tage i betragtning, var imidlertid et land, hvortil visse af eksportoererne solgte gennem forbundne importoerer, og der var derfor grund til at formode, at eksportprisen paa dette marked skulle beregnes.

(5) Nogle eksportoerer gjorde gaeldende, at der ikke burde fastsaettes en saadan taerskel, fordi anvendelsen heraf ville hindre Faellesskabet i at tage hensyn til saerlige omstaendigheder i almindelighed og i denne sag i saerdeleshed.

Fastsaettelsen af en taerskel skaber imidlertid en retssikkerhed, som hidtil har vaeret savnet. Det er indlysende, at Faellesskabets institutioner i hvert enkelt tilfaelde boer overveje, om saerlige omstaendigheder noedvendiggoer eller berettiger en undtagelse fra denne generelle praksis.

Det japanske marked er ikke for lille, hverken relativt eller absolut, til at kunne anvendes som grundlag for en sammenligning. Der var i betragtning heraf ingen grund til, at Faellesskabet skulle afvige fra den generelle fremgangsmaade ved fastlaeggelse af den normale vaerdi paa grundlag af priserne paa hjemmemarkedet for de modeller af elektroniske skrivemaskiner, for hvilke salget i Japan udgjorde mere end 5 % af eksportsalget til Faellesskabet.

(6) Brother gjorde gaeldende, at en saadan taerskel alene burde fastsaettes for fremtidige tilfaelde. Intet i Faellesskabets tidligere praksis kunne imidlertid foranledige Brother til at antage, at et salg paa hjemmemarkedet af dette omfang ikke ville blive anvendt som grundlag for fastlaeggelse af den normale vaerdi.

(7) For de modeller, der eksporteredes af Brother, Canon og Silver Seiko, og som solgtes i tilstraekkelige maengder til forbrug paa det japanske marked, blev den normale vaerdi foelgelig fastlagt paa grundlag af det vejede gennemsnit af de salgspriser paa hjemmemarkedet, der faktisk var betalt eller skulle betales i normal handel.

(8) Med henblik herpaa benyttedes de salgspriser, som de japanske producenters salgsselskaber anvendte over for deres kunder.

Brother, Silver Seiko og Canon gjorde indsigelse mod denne fremgangsmaade. Kommissionen finder imidlertid, at eftersom den normale vaerdi ifoelge artikel 2, stk. 3, litra a), i forordning (EOEF) nr. 2176/84 skal fastlaegges paa grundlag af den pris, der faktisk er betalt eller skal betales i normal handel, kan Kommissionen i medfoer af artikel 2, stk. 7, se bort fra priser, der fastsaettes i transaktioner mellem forretningsmaessigt forbundne selskaber, medmindre de paagaeldende priser og omkostninger kan sammenlignes med dem, der indgaar i transaktioner mellem parter, hvor der ikke bestaar en saadan forbindelse.

Da producenterne ikke havde solgt til ikke forbundne selskaber, fandt Kommissionen det ikke godtgjort, at priserne og omkostningerne ved salget til salgsselskaberne svarede til transaktioner mellem ikke forbundne selskaber.

Af de beviser, der blev fremlagt i forbindelse med undersoegelsen, fremgik det, at produktionsselskabet og salgsselskabet udgoer en integrerende del af selskabsstrukturen, hvori disse salgsselskaber har funktioner, som stort set svarer til en salgsfilials eller -afdelings funktioner. Den omstaendighed, at der er tale om selvstaendige enheder i retlig forstand, aendrer intet ved den kendsgerning, at der er tale om én og samme oekonomiske enhed. Det, der er afgoerende, er ikke selskabets retlige struktur, men det forhold, at disse salgsselskabers vigtigste funktion er at saelge eller lette salget af det samlede selskabs vare, at de enten er fuldt ejede eller kontrolleret af moderselskabet, eller at der er en naer forbindelse med hensyn til administrativ ledelse og personale.

En eller flere af disse betingelser var opfyldt for saa vidt angaar de af undersoegelsen omfattede firmaer. Foelgelig maa salgsselskaberne anses for at vaere en del af selskabsstrukturen, og det er alene disse salgsselskabers priser til deres kunder, der kan betragtes som varens sande normale vaerdi.

Hvar angaar Brother bekraeftes de foreloebige undersoegelsesresultater som anfoert i betragtning 13 og 14 i forordning (EOEF) nr. 3643/84.

(9) Den erhvervsgren i Faellesskabet, der havde indgivet klage, fastholdt, at den normale vaerdi for Canon ikke burde fastlaegges paa grundlag af de priser, der betaltes til Canon Sales Company (CSC), men paa grundlag af de priser, som betaltes til forhandlere, der er forretningsmaessigt forbundne med Canon, og som havde koebt fra CSC. Efter en noejere gennemgang af en raekke aftaler, som CSC og forhandlere, der er forretningsmaessigt forbundne med Canon, havde indgaaet, finder Kommissionen det godtgjort, at de til CSC betalte priser kunne sammenlignes med CSC' salgspriser til parter, der ikke er forbundet med Canon.

(10) Den normale vaerdi for alle andre modeller, som ikke blev solgt i de maengder, der ansaas for paakraevet paa det japanske marked, blev fastlagt paa grundlag af den beregnede vaerdi (som ved den foreloebige afgoerelse) ved beregning af fremstillingsomkostningerne og hvortil der lagdes en rimelig fortjenestmargen. Fremstillingsomkostningerne beregnedes paa grundlag af alle omkostninger i normal handel, baade faste og variable, til materialer og fremstilling, plus et rimeligt beloeb til daekning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger.

(11) Eksportoererne gjorde generelt ikke indsigelse mod fastsaettelsen af de faste og de variable omkostninger til materialer og fremstilling. (12) Canon anmodede om, at ab-fabrik-omkostningerne blev fastsat paa grundlag af »standardomkostninger«, hvorved forstaas de faktiske omkostninger paa et givet tidspunkt nedsat med de omkostningsbesparelser, som selskabet haaber at opnaa senere. Omkostningsbesparelser skal naturligvis tages i betragtning, saafremt de opnaas i undersoegelsesperioden, men den af Canon foreslaaede metode ville bl.a. for visse modeller have foert til anvendelse af fiktive omkostninger, som ville have vaeret lavere end de faktiske variable omkostninger i den betragtede periode, hvilket ganske klart er uacceptabelt. Fremstillingsomkostningerne blev foelgelig fastlagt paa grundlag af de faktiske omkostninger paa et givet tidspunkt. Disse omkostninger forhoejedes med et passende beloeb for at udligne Canons koeb til en pris, der var lavere end omkostningerne, af en komponent, der fremstilledes af en Canon produktionsvirksomhed.

(13) Ved fordelingen af produktionsomkostningerne paa de enkelte varer baserede Towa (og ikke Tokyo Juki), som det fejlagtigt anfoertes i den foreloebige afgoerelse) visse af sine beregninger paa standardproduktionen, og tallene blev justerest af Kommissionen, saaledes at fordelingen fandt sted paa grundlag af den faktiske produktionsmaengde i den af undersoegelsen omfattede periode.

(14) For saa vidt angaar Sharp aendredes resultaterne af den foreloebige afgoerelse, idet der blev taget hensyn til yderligere oplysninger om loenomkostninger og indirekte fremstillingsomkostninger i de foerste seks maaneder af undersoegelsesperioden.

Sharp fremlagde endvidere en revideret omkostningsfordeling vedroerende visse generalomkostninger, som stort set blev godtaget. Sharp oenskede imidlertid at fordele visse forsknings- og udviklingsomkostninger, som i realiteten kun vedroerte elektroniske skrivemaskiner, delvis paa andre varer, og dette kunne ikke accepteres. Sharp oenskede endvidere at fordele forsknings- og udviklingsomkostninger i undersoegelsesperioden paa senere salg, hvilket dog ikke kunne godtages, da Sharp ikke havde anvendt denne fremgangsmaade i oevrigt.

(15) Visse eksportoerer gjorde indsigelse mod Kommissionens afgoerelse for saa vidt angik salgs-, administrations- og oevrige generalomkostninger. Der blev navnlig fremsat paastand om, at saadanne omkostninger ikke skulle medtages i den beregnede vaerdi, enten fordi der ikke var noget salg paa hjemmemarkedet (hvorfor der ikke paaloeb omkostninger paa dette marked), eller fordi salget normalt fandt sted gennem et retligt uafhaengigt salgsselskab, hvis omkostninger ikke ifoelge det fremfoerte burde have indflydelse paa den beregnede vaerdi. Selv om dette spoergsmaal allerede omtaltes i betragtning 20 i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 3643/84, blev det gentaget af visse eksportoerer.

Kommissionen finder, at eksportoerernes argument er i modstrid med artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii), i forordning (EOEF) nr. 2176/84 og desuden uforeneligt med struktur og formaal ved fastlaeggelsen af den normale vaerdi paa grundlag af den beregnede vaerdi. Denne metode har til formaal at naa frem til den normale vaerdi, der ville vaere gaeldende, saafremt der havde fundet salg sted paa hjemmemarkedet. Da salgspriserne noedvendigvis maa afspejle saelgers salgs-, administrations- og andre generalomkostninger, skal der i den beregnede vaerdi indregnes et beloeb til daekning af disse omkostninger svarende til det beloeb, der saedvanligvis er indregnet i salgspriserne i normal handel for en vare af samme generelle kategori eller art. Den beregnede vaerdi skal indeholde et saadant beloeb, uanset om der har fundet salg sted paa hjemmemarkedet eller ej. Da salg i normal handel endvidere udelukkende finder sted gennem fuldt ejede eller kontrollerede salgsselskaber, og da disse maa betragtes som salgsafdelinger inden for eksportoerernes selskabsstruktur, er salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger i hver af de paagaeldende eksportoerers salgsselskaber de afgoerende omkostningsfaktorer, der skal tages i betragtning ved fastlaeggelsen af den enkelte eksportoers beregnede normale vaerdi.

Stoerrelsen af disse omkostninger bestemtes generelt ved at fordele omkostningerne i forhold til omsaetningen.

Tokyo Juki og Silver Seiko gjorde indsigelse mod denne metode, idet de fandt, at deres egen fordelingsmetode burde have vaeret benyttet. De paagaeldende firmaer fremlagde imidlertid ikke tilfredsstillende beviser for, at deres fordelingsmetode gav et mere korrekt billede af omkostningerne i forbindelse med denne vare end en fordeling paa grundlag af omsaetningen.

(16) Ved den foreloebige fastlaeggelse af den beregnede vaerdi indregnedes en fortjenestmargen paa 10 %. Dette foreloebige tal var baseret paa de generelle oplysninger, som Kommissionen modtog paa det paagaeldende tidspunkt fra de beroerte selskaber. Nogle eksportoerer gjorde imidlertid indsigelse mod anvendelsen af en margen paa 10 %. Kommissionen analyserede derfor udelukkende rentabiliteten af hjemmemarkedssalget af elektroniske skrivemaskiner fra de tre eksportoerer, for hvilke den normale vaerdi blev fastlagt paa grundlag af salget paa hjemmemarkedet. Denne analyse viste meget betydelige fortjenstmargener paa koncernniveau, idet den laveste fortjenstmargen var 32,39 % af omsaetningen. Eftersom der i den beregnede vaerdi skal indregnes en rimelig fortjeneste, og da det i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii), fastsaettes, at tillaegget for fortjeneste ikke maa overstige den normale fortjeneste, finder Kommissionen, at den - naar den skal afgoere, hvad der kan anses for en normal fortjeneste - saedvanligvis boer anvende den fortjeneste, der normalt opnaas, medmindre der foreligger en rimelig begrundelse for at goere noget andet. Det ansaas derfor for rimeligt endeligt at fastlaegge den beregnede vaerdi for de paagaeldende tre eksportoerer paa grundlag af deres respektive fortjenstmargener paa salget paa hjemmemarkedet.

For saa vidt angaar de eksportoerer, for hvilke der ikke kunne fastlaegges en individuel fortjenstmargen som foelge af utilstraekkeligt salg paa hjemmemarkedet, ansaas det for rimeligt i den beregnede vaerdi for disse eksportoerers modeller at indregne en margen paa 32,39 % af omsaetningen, hvilket svarede til den laveste fortjenstmargen, der konstateres for de tidligere naevnte tre eksportoerer, og som maa anses som en normal fortjenstmargen paa hjemmemarkedet.

Nogle eksportoerer goer nu gaeldende, at denne fortjenstmargen er for hoej og er en foelge af saerlige omstaendigheder paa hjemmemarkedet. Baade i Faellesskabets forskrifter og i internationale regler for indregning af fortjeneste i den normale vaerdi tilkendegives det imidlertid, at der skal indregnes en realistisk fortjenstmargen. Der kan ikke benyttes nogen rimeligere fortjenstmargen end den faktiske margen. Den beregnede vaerdi er blot en erstatning for hjemmemarkedsprisen som grundlag for beregning af den normale vaerdi, og anvendelsen af hjemmemarkedsprisen kan ikke anfaegtes med den begrundelse, at den fortjeneste, der er opnaaet, er ekstraordinaer, usaedvanlig stor eller et resultat af saerlige omstaendigheder.

(17) Nogle eksportoerer gjorde gaeldende, at en fortjenstmargen paa 10 % i det mindste i deres tilfaelde, som det skete ved den foreloebige afgoerelse, burde have vaeret fastholdt, fordi den blev benyttet over for Nakajima All. Det er korrekt, at den normale vaerdi for Nakajima All ved den foreloebige afgoerelse blev fastlagt paa grundlag af en fortjenstmargen paa 10 %, at der konstateredes en ubetydelig dumping, og at proceduren foelgelig afsluttedes for denne eksportoers vedkommende, men det er i mellemtiden blevet besluttet at genoptage proceduren vedroerende Nakajima All, saaledes at Faellesskabet faar mulighed for at tage hensyn til resultatet af den endelige undersoegelse af rentabiliteten paa det japanske hjemmemarked og at drage de noedvendige konklusioner for saa vidt angaar Nakajima All. Japanske eksportoerer vil derfor alle blive behandlet paa lige fod, og ovennaevnte paastand maa afvises.

(18) Raadet har taget stilling til de beviser, der foerte til de oevrige konklusioner af den foreloebige undersoegelser, jf. forordning (EOEF) nr. 3643/84. Disse foreloebige konklusioner bekraeftedes af de endelige resultater af undersoegelsen.

D. Eksportpris

(19) Med hensyn til japanske firmaers eksport til uafhaengige importoerer i Faellesskabet blev eksportpriserne endeligt fastlagt paa grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales for den solgte vare.

(20) I alle andre tilfaelde, hvor varerne eksporteredes til datterselskaber i Faellesskabet, ansaas det i betragtning af den indbyrdes forbindelse for rimeligt, at eksportpriserne beregnedes paa grundlag af de priser, hvortil den importerede vare foerste gang videresolgtes til en uafhaengig koeber, idet priserne paa passende maade justeredes for at tage hensyn til alle omkostninger, der paaloeb mellem import og videresalg, herunder alle afgifter.

(21) Som foelge af de ophaevelser, eksportoererne gjorde efter den foreloebige dumpingafgoerelse, blev der foretaget disse aendringer i de oprindeligt beregnede eksportpriser. Disse aendringer vedroerer navnlig:

- luftfragten for visse elektroniske skrivemaskiner,

- forlaengede betalingsfrister, som indroemmedes af visse datterselskaber, og de deraf foelgende finansieringsomkostninger,

- nettosalgspriserne til foerste uafhaengige koeber i Faellesskabet efter fradrag af gratisvarer og salgsfremmende naturydelser,

- transportomkostninger inden for Faellesskabet. Det blev anfoert, at visse reklameudgifter i forbindelse med annoncekampagner paa faellesskabsmarkedet, som var afholdt af moderselskaberne i Japan, burde fordeles over alle typer af elektroniske skrivemaskiner, og at de burde afskrives over de paagaeldende varers levetid. Det blev imidlertid godtgjort, at disse kampagner kun vedroerte tre specifikke modeller i tre medlemsstater. De paagaeldende udgifter var endvidere faktisk paaloebet og betalt i loebet af undersoegelsesperioden paa samme maade som andre reklameudgifter i tidligere aar og uden tvivl ogsaa i aarene herefter.

(22) Brother gjorde gaeldende, at der ved beregning af eksportprisen ikke skulle tages hensyn til nogen fortjenstmargen for den med dette selskab forbundne importoer. Dette er imidlertid i modstrid med artikel 2, stk. 8, litra b), i forordning (EOEF) nr. 2176/84, hvori det fastsaettes, at der skal indregnes en rimelig fortjenstmargen, og dette krav maa derfor afvises.

(23) Eksportpriserne justeredes endeligt med en fortjenstmargen paa 5 % til den med eksportoeren forbundne importoer, hvilket ansaas for rimeligt paa baggrund af uafhaengige importoerers fortjenstmargen paa den paagaeldende vare. En eksportoer, som saelger gennem sit datterselskab i en af Faellesskabets medlemsstater paa grundlag af prisen for varen, ufortoldet, til eneforhandlere i andre EF-medlemsstater, haevdede, at der for dette salg skulle benyttes en fortjenstmargen paa under 5 %. I betragtning af den fortjenste, som en anden uafhaengig importoer i en lignende situation opnaaede, konkluderede Kommissionen dog, at det ikke var begrundet at foretage aendringer i forbindelse med dette salg.

E. Sammenligning

(24) Med henblik paa at foretage en rimelig sammenligning mellem den normale vaerdi og eksportpriserne tog Kommissionen i paakommende tilfaelde hensyn til forskelle, der paavirkede prisernes sammenlignelighed, saasom forskelle i fysiske egenskaber og salgsvilkaar, for saa vidt det paa tilfredsstillende maade kunne godtgoeres, at der forelaa en direkte sammenhaeng mellem disse forskelle og det paagaeldende salg, hvilket var tilfaeldet for forskelle i kreditvilkaar, garantier, teknisk service, provisioner, loen til saelgere, emballerings-, transport-, forsikrings-, haandterings- og ekstraomkostninger. Til alle sammenligninger anvendtes priser ab fabrik. Der blev ikke gjort indroemmelser for indirekte omkostninger og generalomkostninger. Faellesskabets lovgivning begraenser de faktorer, der skal tages i betragtning ved prissammenligningen, til visse relevante faktorer naevnt i artikel 2, stk. 9, i forordning (EOEF) nr. 2176/84, saasom fysiske karakteristika, maengder, salgsvilkaar, tidspunktet samt omfanget af handelen. Den eneste faktor, hvorunder indirekte omkostninger og generalomkostninger kunne komme i betragtning, er salgsvilkaarene, men i den sammenhaeng er tilpasningerne begraenset til de forskelle, der har direkte tilknytning til det paagaeldende salg. I henhold til faellesskabslovgivningen er dette normalt ikke tilfaeldet for indirekte omkostninger og generalomkostninger.

(25) Nogle parter gjorde gaeldende, at der yderligere skulle tages hensyn til indirekte omkostninger og generalomkostninger, som paaloeb i salgsselskaberne i hjemlandet, med den begrundelse, at samtlige disse selskabers omkostningerr har direkte tilknytning til salget paa hjemmemarkedet, eftersom de udelukkende varetog salget dér.

Denne anmodning kan ikke imoedekommes. For det foerste henviser dette krav til en formel skelnen mellem fabrikationsselskabets salgsafdelinger og dets salgsselskaber, hvilket ikke kan godtages paa grund af den naere forbindelse mellem den producerende virksomhed og dens dattersselskaber, som foelger af den generelle kontrol, som udoeves af foerstnaevnte, som allerede naevnt i betragtning 8 og 15. Derfor kan det i svarene fremfoerte argument, om at forholdet mellem generalomkostninger og salg ikke er det samme i fabrikations- og i salgsselskaberne, ikke tages i betragtning.

Desuden kan der i henhold til forordning (EOEF) nr. 2176/84 alene tages hensyn til forskelle i de i artikel 2, stk. 9, naevnte faktorer. En af disse faktorer er »salgsvilkaar«. Dette er et forholdsvis snaevert teknisk udtryk, som vedroerer de forpligtelser, der foelger af en salgskontrakt, og som kan vaere fastsat i selve kontrakten eller i de almindelige salgsbetingelser, som saelger udfaerdiger. Det, der er afgoerende, er, om de paagaeldende omkostninger er strengt noedvendige for at opfylde de foreliggende salgsvilkaar. Saafremt dette foerste kriterium er opfyldt, skal det desuden paavises, at disse omkostninger har en direkte funktionel forbindelse med det paagaeldende salg, dvs. at de er opstaaet, fordi et bestemt salg har fundet sted. I almindelighed har indirekte omkostninger og generalomkostninger, naar de forekommer, ikke en saadan direkte funktionel forbindelse og tages derfor ikke i betragtning. Der er ingen grund til at fravige denne retningslinje paa grund af formelle retlige forskelle saasom at ét selskab og ikke et andet eller flere selskaber har alle administrationsfunktioner, gruppens korporative struktur, eller at salg paa hjemmemarkedet sker via et dattersalgsselskab eller en salgsafdeling.

Nogle eksportoerer gjorde krav paa fradrag af samtlige deres salgsselskabers omkostninger, (og en eksportoer kraevede, at der ogsaa skulle tages hensyn til fortjeneste), for at der kunne tages hensyn til en paastaaet forskel i handelsled. Et saadant fradrag ville imidlertid forudsaette, at der er tale om en forskel med hensyn til kategorien af de paagaeldende koebere med en deraf foelgende forskel i omkostningerne for eksportoeren. Det konstateredes imidlertid, at sammensaetningen af kundekategorierne er den samme for saa vidt angaar hjemmemarkeds- og eksportsalget. Kravet om justering kunne derfor ikke imoedekommes.

(26) Nogle parter gjorde endvidere gaeldende, at naar samtlige importoerens omkostninger for saa vidt angaar forbundne importoerer tages i betragtning ved beregning af eksportprisen, boer en tilsvarende fremgangsmaade foelges, hvor salg paa hjemmemarkedet sker indirekte gennem et tilknyttet salgsselskab. I dette argument sammenblandes to forskellige spoergsmaal, nemlig spoergsmaalet om beregning af eksportprisen paa grundlag af en forbunden importoers salgspris og spoergsmaalet om beregning af eksportprisen paa grundlag af en forbunden importoers salgspris og spoergsmaalet om en sammenligning mellem den normale vaerdi og eksportprisen. Med henblik paa beregning af eksportprisen foreskriver forordning (EOEF) nr. 2176/84 fradrag af »alle omkostninger, der paaloeber mellem indfoersel og videresalg«. Formaalet med denne bestemmelse er at naa frem til en eksportpris, som ikke er paavirket af den indbyrdes forbindelse mellem eksportselskabet og den dertil knyttede importoer. For saa vidt angaar sammenligningen mellem den normale vaerdi og eksportprisen gaelder andre regler, som har foert til prisjusteringer for alle de faktorer, der kan tages i betragtning, som naevnt i betragtning 24.

F. Dumpingmargen

(27) Den normale vaerdi blev generelt sammenlignet med eksportprisen for hver enkelt transaktion. Det fremgaar af den endelige undersoegelse af de faktiske forhold, at der finder dumping sted i forbindelse med importen af elektroniske skrivemaskiner med oprindelse i Japan, og at dumpingmargenen er lig med forskellen mellem den fastsatte normale vaerdi og prisen ved eksport til Faellesskabet.

(28) Brother gjorde gaeldende, at der med henblik paa fastlaeggelse af dumpingmargenen ikke burde foretages en sammenligning for hver enkelt model. Dette argument kunne ikke godtages, da det i artikel 2, stk. 2 og 3, litra a) og b), i forordning (EOEF) nr. 2176/84 fastsaettes, at der ved sammenligning skal vaere tale om samme vare.

(29) For samtlige eksportoerer, nemlig:

- Brother Industries Ltd,

- Canon Inc.,

- Sharp Corporation,

- Silver Seiko Ltd,

- TEC Tokyo Electric Co. Ltd,

- Tokyo Juki Industrial Co. Ltd,

- Towa Sankiden Corporation,

var der tale om dumping. Dumpingmargenen var forskellig fra eksportoer til eksportoer, og det vejede gennemsnit for disse eksportoerer var fra 31 til 76 %.

For de eksportoerer, som hverken besvarede Kommissionens spoergeskema eller gav sig til kende paa anden maade, og for dem, som gav sig til kende som potentielle eksportoerer i loebet af undersoegelsen, blev dumpingen bestemt paa grundlag af de til raadighed vaerende kendsgerninger.

I overensstemmelse med tidligere praksis blev det anset som relevant at anvende den hoejeste dumpingmargen for denne gruppe af eksportoerer. Det kunne maaske vaere relevant at anvende bestemmelserne i artikel 14 og 16 i forordning (EOEF) nr. 2176/84, som henviser henholdsvis til fornyet undersoegelse og til tilbagebetaling af antidumpingtold.

G. Skade

(30) To eksportoerer anfoerte, at der var to klart adskilte markeder for elektroniske skrivemaskiner, ét for saakaldt »transportable« eller »kompakte« og ét for »professionelle« skrivemaskiner. Eksportoererne paastod, at indfoerslerne fra Japan ikke forvoldte skade for sidstnaevntes vedkommende.

Eksportoeren har ikke fremlagt beviser til stoette for denne paastand. I loebet af undersoegelsen konstateredes det saaledes, at der i Faellesskabet produceres modeller svarende til alle modeller af de paagaeldende elektroniske skrivemaskiner, og alle modeller var foelgelig omfattet af undersoegelsen.

Det konstateredes endvidere, at produktionen af de dyrere skrivemaskiner generelt ogsaa havde lidt skade, og de i betragtning 36 anfoerte resultater bekraefter dette.

Dertil kommer, at graensen mellem forskellige grupper af modeller, hvis den nogensinde har eksisteret, forsvinder med den yderligere tekniske udvikling, og det er saaledes ikke rimeligt kunstigt at opdele markedet for elektroniske skrivemaskiner i gruppen af modeller.

(31) Nogle eksportoerer fremsatte bemaerkninger til resultaterne af den foreloebige undersoegelse med hensyn til udviklingen i rentabiliteten inden for den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet, uden dog at antyde, at de af Kommissionen foreloebige resultater var fejlagtige, og uden at forelaegge anden form for bevismateriale end alment tilgaengelige avis- og tidsskriftsartikler. Ikke desto mindre og ogsaa i sammenhaeng med betragtning 33 til 36 fandt Kommissionen det hensigtsmaessigt at foretage yderligere undersoegelser hos:

- Olympia-Werke AG, Wilhelmshaven (Tyskland),

- Triumph-Adler Aktiengesellschaft fuer Buero- und Informationstechnik, Nuernberg (Tyskland),

- Office and Electronic Machines plc, London (Det forenede Kongerige),

- Olivetti Belgium SA, Bruxelles (Belgien),

- British Olivetti Ltd, London (Det forenede Kongerige),

- Olivetti France SA, Paris (Frankrig),

- Olympia Business Machines, Co. Ltd, London (Det forenede Kongerige),

- Triumph-Adler France SA, Paris (Frankrig).

Under disse supplerende undersoegelser blev rentabiliteten for elektroniske skrivemaskiner fremstillet i Faellesskabet fastlagt for hver enkelt faellesskabsproducent paa et konsolideret faellesskabsgrundlag for i givet fald at tage hensyn til situationen i faellesskabsproducenternes datterselskaber i Faellesskabet. Det konstateredes, at saafremt rentabiliteten i hele den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet i 1982, dvs. det aar, da en meget omfattende import af japanske skrivemaskiner satte ind, saettes til 100 (indeks), er rentabiliteten (udtrykt i procent af omsaetningen foer skat) faldet til 36,6 (indeks) i den betragtede periode.

I forordning (EOEF) nr. 3643/84 blev der foretaget en foreloebig undersoegelse for de to producenter, som konstant har opnaaet fortjeneste i perioden siden 1982. Af en rentabilitetsanalyse paa grundlag af det konsoliderede overskud af salget i Faellesskabet siden da fremgaar det, at for begge firmaer var nedgangen i det gennemsnitlige overskud af salget henholdsvis 50 og 45 %, og endvidere, at overskuddet laa paa et rimeligt hoejt niveau i 1982 og maa anses for normalt for en vaekstindustri af denne type. De endelige resultater af undersoegelsen viser derfor, at der for disse firmaer har vaeret tale om et drastisk fald, men - i modsaetning til, hvad der konstateredes i forbindelse med den foreloebige undersoegelse - fra et normalt niveau.

Selv om der tages hensyn til saesonudsving, har den kvartalsvis opgjorte rentabilitet af salget i Faellesskabet i undersoegelsesperioden regelmaessigt ligget under et niveau, der kan sikre denne erhvervsgrens fortsatte bestaaen.

(32) Der er ikke blevet fremlagt nye oplysninger vedroerende de oevrige skadevoldende faktorer, der er omhandlet i betragtning 30 til 33 i forordning (EOEF) nr. 3643/84. De deri anfoerte konklusioner bekraeftes derfor.

(33) Det ansaas ikke for paakraevet at foretage en detaljeret undersoegelse af prisunderbuddene paa de japanske importvarer, da faellesskabsproducenters priser var blevet trykket af priserne paa de japanske varer. I betragtning heraf blev salgspriserne paa importerede japanske skrivemaskiner sat i relation til en maalpris paa faellesskabsvaren; denne maalsalgspris omfattede hver enkelt faellesskabsproducents produktionsomkostninger pr. model, indbefattet salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt en rimelig fortjenstmargen. Maalprisen beregnedes for hvert selskab og for hver medlemsstat paa grundlag af selskabets omkostninger dér.

(34) Det konstateredes i den forbindelse, at det til forskel fra mange andre varer ikke var muligt at foretage en umiddelbar sammenligning mellem importerede modeller og modeller fremstillet i Faellesskabet paa grund af varernes mangfoldighed og forskellige tekniske specifikationer. Ved vurderingen af de tekniske forskelle mellem de modeller, der lignede hinanden mest, blev det klart, at enhver vurdering i betydeligt omfang ville vaere paavirket af subjektive skoen med hensyn til potentielle koeberes forventede reaktioner. Endvidere gav eksportoererne og producenterne i Faelles skabet udtryk for det synspunkt, at der ikke fandtes en objektiv maalestok for en detaljeret sammenligning. Kommissionen ansaa det i betragtning heraf ikke for hensigtsmaessigt at udpege en ekspert.

I betragtning af, at baade eksportoererne og producenterne i Faellesskabet har foretaget vurderinger i god tro af de procentuelle forskelle i vaerdien af de forskellige modeller, konkluderedes det, at det var den mest rimelige loesning generelt at anvende et tal, der laa midt mellem disse vurderinger.

(35) For saa vidt angaar stoerrelsen af den rimelige fortjeneste, der skal indregnes i maalprisen, haevdede producenterne i Faellesskabet, at der kraevedes et afkast paa mellem 18 og 20 % af omsaetningen (foer skat) og ca. 30 % af den investerede kapital for med et godt resultat at kunne drive en industri af denne art.

Paa trods af den kendsgerning, at den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet fremstiller varen i lande med forskellige erhvervsvilkaar, ansaas det imidlertid for hensigtsmaessigt at fastsaette en enkelt fortjenstmargen og i den forbindelse at tage hensyn til de hidtidige og nuvaerende resultater, som denne erhvervsgren som helhed har opvist.

Ved den endelige afgoerelse blev der taget hensyn til elektroniske skrivemaskiners korte levetid, de finansielle risici ved ivaerksaettelse af nye forsknings- og udviklingsprogrammer, behovet for at gennemfoere en raekke af saadanne programmer for at holde trit med udviklingen, et vedvarende investeringsniveau til finansiering af stadig stoerre automatisering af produktionen, omkostningerne ved finansiering til normal markedsrente i Faellesskabet og faellesskabsproducenternes behov for at afse et beloeb til reklame af samme omfang som de japanske eksportoerer.

I betragtning af ovennaevnte ansaas en fortjenstmargen paa 10 % af salget for at vaere passende.

(36) For hver eksportoer og for hver model, for hvilken der fandtes en i Faellesskabet fremstillet sammenlignelig model, blev der foretaget en sammenligning mellem maalprisen og den pris, hvortil den importerede model blev solgt paa Faellesskabets marked.

Som et foerste skridt blev nettosalgsprisen for hver importeret model justeret for at tage hensyn til den i betragtning 34 omhandlede procentuelle forskel i vaerdien.

Som det naeste skridt blev den justerede pris for hver importeret model sammenlignet med maalprisen for den i Faellesskabet fremstillede model (idet det for enkelthedens skyld forudsattes, at der kun er én model); samme sammenligning blev foretaget saerskilt for hver model, der fremstilles af hver enkelt eksport. Enkeltresultaterne blev derefter aggregeret og vaegtet mellem de paagaeldende modeller paa grundlag af salgsmaengden af hver af de importerede modeller paa det paagaeldende nationale marked i Faellesskabet. Dette gav et samlet indeks for prisforskellen mellem en importoers samlede salg paa dette bestemte marked og maalprisen (for alle modeller) fra den paagaeldende faellesskabsproducent paa dette nationale marked.

Denne beregning blev foretaget for de nationale markeder i Faellesskabet, hvor hver japansk eksportoer solgte det stoerste antal af alle modeller. Denne beregning, som var baseret paa mindst to tredjedele af hver eksportoers salg i Faellesskabet, ansaas for egnet til at give et repraesentativt resultat for Faellesskabet som helhed.

Som et sidste skridt blev enkeltresultaterne for hvert af de undersoegte nationale markeder aggregeret og vaegtet paa grundlag af importoerens respektive salg paa hvert af de nationale markeder for at naa frem til et samlet resultat for Faellesskabet.

Dette resultat var for hver eksportoer et aggregeret tal svarende til forskellen mellem den paagaeldendes samlede eksportpriser og de relevante maalpriser for Faellesskabet som helhed. Dette tal blev derefter udtrykt i procent af cif-prisen for den importerede vare.

I de tilfaelde, hvor en bestemt importeret model var sammenlignelig med mere end en faellesskabsmodel, blev forskellen mellem maalpriserne for hver faellesskabsmodel og nettosalgsprisen for den importerede model (justeret som anfoert i betragtning 34) fastlagt i hvert enkelt tilfaelde. Enkeltresultaterne blev aggregeret og vaegtet paa grundlag af faellesskabsproducenternes salg af de paagaeldende modeller paa de relevante markeder, hvorved der fremkom et enkelt indeks for forskellen mellem prisen paa den importerede model og alle de faellesskabsmodeller, som den importerede model kunne sammenlignes med.

Vaegtningen mellem de forskellige importerede modeller og mellem de forskellige faellesskabsmarkeder blev derefter foretaget som beskrevet ovenfor. Det samlede resultat for hver eksportoer for saa vidt angaar forskellen mellem salgspriserne paa de importerede modeller og maalpriserne udtrykt i procent af cif-prisen er foelgende:

- Borther Industries Ltd 21 %,

- Canon Inc. 35 %,

- Sharp Corporation 32 %,

- Silver Seiko Ltd 21 %,

- TEC Tokyo Electric Co. Ltd 21 %,

- Tokyo Juki Industrial Co. Ltd 17 %,

- Towa Sankiden Corporation 20 %.

(37) Bortset fra den faktiske skade, der er forvoldt i loebet af den af undersoegelsen omfattede periode, synes det endelige tal for den japanske produktion af alfanumeriske elektroniske skrivemaskiner ikke - som anslaaet ved fastsaettelsen af den midlertidige told - at vaere 2,5 mio enheder, men over 4 mio enheder, hvilket goer truslen om skade ud over den allerede forvoldte faktiske skade endnu mere akut, eftersom det er meget sandsynligt, at en stor del af de japanske maskiner vil blive eksporteret til Det europaeiske Faellesskab.

(38) Det anses derfor, at det af den endelige undersoegelse fremgaar, at dumpingimporten af elektroniske skrivemaskiner med oprindelse i Japan, betragtet uafhaengigt af andre faktorer, maa anses for at have forvoldt vaesentlig skade. Ingen andre faktorer, saasom maengde og pris for andre indfoerte varer, som ikke solgtes til dumpingpriser, eller nedgang i efterspoergslen, ansaas at have medvirket til den konstaterede skade.

H. Faellesskabets interesser

(39) Efter indfoerelsen af den midlertidige told overvejedes det, om det var i Faellesskabets interesse at yde Faellesskabets industri for elektroniske skrivemaskiner beskyttelse mod dumpingimporten fra de japanske eksportoerers dumpingpraksis.

Det er i den forbindelse navnlig blevet gjort gaeldende, at fremtiden for hele den industri, der fremstiller kontorudstyr og kontorautomatiseringsudstyr, ikke saa meget er afhaengig af levedygtigheden af den elektroniske skrivemaskineindustri som af kontordatamatindustriens levedygtighed.

Dette argument er ikke overbevisende. Uanset om den elektroniske skrivemaskine eller datamaten i fremtiden vil blive det afgoerende element inden for kontorudstyr og kontorautomatisering, tilkommer det ikke Faellesskabets myndigheder at foregribe resultatet af denne udvikling ved at ofre Faellesskabets producenter af elektroniske skrivemaskiner.

(40) Det blev ogsaa haevdet, at det ikke ville vaere i Faellesskabets interesse, hvis priserne paa japanske elektroniske skrivemaskiner som foelge af antidumpingforanstaltninger steg og saaledes medfoerte hoejere priser for forbrugerne og mindre konkurrence paa markedet i Faellesskabet.

Det skal bemaerkes, at det ikke vare forbrugerne, men de japanske eksportoerer og de med disse forbundne importoerer, der fremfoerte dette argument.

Det erkendes, at disse foranstaltninger kan medfoere prisforhoejelser som paa kort sigt er til ugunst for forbrugeren. I betragtning af omfanget af den skade, der skyldes dumpingimporten, og betydningen af den erhvervsgren i Faellesskabet, der er paafoert skade, anses det, at Faellesskabets interesse i at bevare stabiliteten inden for den paagaeldende erhvervsgren i det foreliggende tilfaelde mere end opvejer forbrugernes interesser. Paa lang sigt er det endvidere i forbrugernes interesse at have en levedygtig industri i Faellesskabet, som kan konkurrere med og tilbyde et alternativ til importerede varer. De foreslaaede foranstaltninger anses desuden for at give mulighed for en fornuftig konkurrence, samtidig med at udgangspunktet herfor er rimeligt.

(41) Nogle eksportoerer gjorde gaeldende, at eventuelle foranstaltninger burde vurderes i forhold til den mest effektive faellesskabsproducent, eller at der ikke burde tages hensyn til den mindst effektive. Eksportoerernes opfattelse af de forskellige faellesskabsproducenters effektivitet var ikke sammenfaldende; det firma, der af én eksportoer ansaas for at vaere det mest effektive, ansaas af en anden for at vaere det mindst effektive, og generelt blev der ikke angivet nogen effektivitetskriterier. Det er yderst vanskeligt at maale ydelsen og/eller effektiviteten hos forskellige producenter og at sammenligne dem med hinanden og med eksportoererne i denne henseende.

Ved noejagtigt at maale forskellige producenters effektivitet er Raadet ikke overbevist om, at det noedvendigvis er i Faellesskabets interesse, at en paastaaet mindre effektiv producents situation lades ude af betragtning, naar man staar over for uredelig handelspraksis. Raadet finder, at det rimeligt vil afspejle Faellesskabets interesser, at alle tre Faellesskabsproducenter medregnes ved fastsaettelsen af skadeophaevelsesniveauet i stedet for producenten med den paastaaede laveste ydelse. (42) Under disse omstaendigheder er det af hensyn til beskyttelsen af Faellesskabets interesser paakraevet at indfoere en endelig antidumpingtold paa importen af elektroniske skrivemaskiner med oprindelse i Japan.

I. Tilsagn

(43) Kyushu Matsushita Electric Co. Ltd (Matsushita) afgav et nyt tilsagn vedroerende selskabets fremtidige eksport til Faellesskabet.

Dette tilsagn blev efter naermere konsultationer ikke godkendt af Kommissionen. Grundene til denne beslutning blev af Kommissionen meddelt Matsushita.

J. Told

(44) Det overvejedes, om tolden skulle vaere lavere end de endeligt fastlagte dumpingmargener, saafremt en saadan lavere told ville vaere tilstraekkelig til at opveje den forvoldte skade. Da det ikke forekom rimeligt at indfoere en told, der ville aabne mulighed for forhoejelser af faellesskabsproducenternes priser ud over de i betragtning 33 omhandlede maalpriser, ansaas det for passende at begraense den told, der skulle indfoeres, til de i betragtning 36 anfoerte procentsatser, som ville vaere tilstraekkelige til at opveje den forvoldte skade.

(45) I betragtning af de saerlige omstaendigheder i denne sag, navnlig de mange forskellige modeller og undertyper, som undergaar hyppige aendringer, ansaas det for paakraevet at fastsaette tolden som en vaerditold.

(46) Det kunne ikke paa grundlag af andre faktorer i forbindelse med den forvoldte skade fastslaas, at disse satser ikke var passende.

(47) Brother paastod, at der kun kunne indfoeres told, saafremt dumpingseksporten var blevet finansieret gennem salget paa hjemmemarkedet. Denne teori er imidlertid ikke i overensstemmelse med Faellesskabets forskrifter og GATT-reglerne og maa derfor afvises.

(48) I loebet af undersoegelsen konstateredes det, at det teknisk set er en enkel operation at indbygge en regnemekanisme i elektroniske skrivemaskiner, hvilket kunne foere til en diskussion om, hvorvidt saadanne maskiner skulle henfoeres til pos. ex 84.51 A eller pos. ex 84.52 B i den faelles toldtarif, selv om indbygningen af en saadan enhed ikke ville aendre maskinens vaesentlige karakter. Det anses derfor for hensigtsmaessigt at lade alle elektroniske skrivemaskiner, som angives at henhoere under en af ovennaevnte positioner, vaere omfattet af tolden.

(49) Nogle eksportoerer gjorde gaeldende, at bestemte smaa elektroniske skrivemaskiner burde undtages fra tolden, fordi de tilhoerer en anden kategori end de maskiner, der fremstilles i Faellesskabet og er omfattet af undersoegelsen.

Dette argument anses for gyldigt, og der boer foelgelig udarbejdes en fortegnelse over de modeller, der undtages fra tolden.

K. Opkraevning af midlertidig told

(50) De beloeb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig told, boer opkraeves med et beloeb svarende til den endelige told -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der indfoeres en endelig antidumpingtold paa importen af elektroniske skrivemaskiner med eller uden regnemekanisme henhoerende under pos. ex 84.51 A eller ex 84.52 B i den faelles toldtarif, svarende til NIMEXE-nummer 84.51 ex 12, ex 14, ex 19, ex 20 og 84.52 ex 95, med oprindelse i Japan.

2. Tolden paalaegges ikke elektroniske skrivemaskiner med eller uden regnemekanisme, der er fremstillet af Nakajima All Co. Ltd.

3. Tolden paalaegges ikke foelgende modeller, der er fremstillet af nedenstaaende virksomheder:

- Brother: EP 20, EP 22, EP 41, EP 44, TC 600,

- Canon S 50 (Typestar 5), S 50 R (Typestar 5 R), S 60 (Typestar 6),

- Casio: CW 10, CW 20, CW 25,

- Silver Seiko: EXD 10, EXD 15.

4. Tolden udtrykt i procent af nettoprisen, frit Faellesskabets graense, ufortoldet, fastsaettes til:

1.2 // Fremstillet og eksporteret af // Antidumpingtold (%) // - Brother Industries Ltd // 21, // - Canon Inc. // 35, // - Sharp Corporation // 32, // - Silver Seiko Ltd // 21, // - TEC Tokyo Electric Co. Ltd // 21, // - Tokyo Juki Industrial Co. Ltd // 17, // - Towa Sankiden Corporation // 20, // - andre // 35.

5. I denne forordning forstaas ved en elektronisk skrivemaskine en maskine, der styres af en eller flere mikroprocessorer, og hvis relevante funktioner indledes, gennemfoeres og/eller kontrolleres ved hjaelp af EDB-programmer. Maskinens hovedformaal er trykning af tekster via et tastatur, selv om en elektronisk skrivemaskine ogsaa kan anvendes til udfoerelse af andre funktioner (f.eks. beregning, kommunikation og lagring).

6. Gaeldende bestemmelser for told finder anvendelse.

Artikel 2

De beloeb, for hvilke der i henhold til forordning (EOEF) nr. 3643/84 er stillet sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, opkraeves endeligt med et beloeb hoejst svarende til den endelige told for saa vidt angaar Brother Industries Ltd, Silver Seiko Ltd, Tokyo Juki Industrial Co. Ltd, Towa Sankiden Corporation og »andre« og med et beloeb svarende til den midlertidige told i de resterende tilfaelde, som angaar Canon Inc., Sharp Corporation og TEC Tokyo Eletric Co. Ltd.

Artikel 3

Denne forordning traeder i kraft paa dagen for offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Luxembourg, den 19. juni 1985.

Paa Raadets vegne

G. ANDREOTTI

Formand

(1) EFT nr. L 201 af 30. 7. 1984, s. 1.

(2) EFT nr. L 335 af 22. 12. 1984, s. 43.

(3) EFT nr. L 108 af 20. 4. 1985, s. 18.