<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><JUDGMENT xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.00-20081231.xd"><BIB.JUDGMENT><REF.CASE FILE="ECRCJ2002DAB.0300294301.case.xml"><NO.CASE>C-13/00</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62000J0013</NO.CELEX><NO.SEQ>0002.0002</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>2955</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>2963</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>9</PAGE.TOTAL><AUTHOR>CJ</AUTHOR></BIB.JUDGMENT><CURR.TITLE><LEFT>DOM AF <DATE ISO="20020319">19.3.2002</DATE> — SAG C-13/00</LEFT><RIGHT>KOMMISSIONEN MOD IRLAND</RIGHT></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Domstolens dom</HT></P><P><DATE ISO="20020319">19. marts 2002</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING="STAR"><P>Processprog: engelsk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><JUDGMENT.INIT><P>I sag C-13/00,</P></JUDGMENT.INIT><PARTIES><PLAINTIFS><P><HT TYPE="BOLD">Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber</HT> ved K. Banks og M. Desantes, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg,</P><PARTY.STATUS>sagsøger,</PARTY.STATUS></PLAINTIFS><AGAINST>mod</AGAINST><DEFENDANTS><P><HT TYPE="BOLD">Irland</HT> først ved M.A. Buckley, derefter ved DJ. O'Hagan, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg,</P><PARTY.STATUS>sagsøgt,</PARTY.STATUS></DEFENDANTS><?PAGE NO="I-2956"?><P>støttet af</P><INTERVENERS><P><HT TYPE="BOLD">Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland</HT> ved G. Amodeo, som befuldmægtiget, bistået af barrister M. Hoskins, og med valgt adresse i Luxembourg,</P><PARTY.STATUS>intervenient,</PARTY.STATUS></INTERVENERS></PARTIES><P>angående en påstand om, at det fastslås, at Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EF-traktatens artikel 228, stk. 7 (efter ændring nu artikel 300, stk. 7, EF), sammenholdt med artikel 5 i protokol 28 til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde af <DATE ISO="19920502">2. maj 1992</DATE> (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="001" DATE.PUB="1994" PAGE.FIRST="3">EFT 1994 L 1, s. 3</REF.DOC.OJ>), idet Irland ikke inden den <DATE ISO="19950101">1. januar 1995</DATE> har tiltrådt Bernerkonventionen til værn for litterære og kunstneriske værker (Paris-akten af <DATE ISO="19710724">24.7.1971</DATE>)</P><P>har</P><PREAMBLE><PREAMBLE.INIT><P>DOMSTOLEN</P><P>sammensat af præsidenten, G.C. Rodríguez Iglesias, afdelingsformændene P. Jann, F. Macken, N. Colneric og S. von Bahr samt dommerne C. Gulmann, D.A.O. Edward, J.-P. Puissochet (refererende dommer), M. Wathelet, R. Schintgen, V. Skouris, J.N. Cunha Rodrigues og C.W.A. Timmermans,</P><P>generaladvokat: J. Mischo</P><P>justitssekretær: R. Grass,</P></PREAMBLE.INIT><GR.VISA><VISA>på grundlag af den refererende dommers rapport,</VISA><?PAGE NO="I-2957"?><VISA>og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse den <DATE ISO="20011127">27. november 2001</DATE>,</VISA></GR.VISA><PREAMBLE.FINAL><P>afsagt følgende</P></PREAMBLE.FINAL></PREAMBLE><CONTENTS.JUDGMENT><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P>Dom</P></TI></TITLE><NP><NO.P>1</NO.P><TXT>Ved stævning indleveret til Domstolens Justitskontor den <DATE ISO="20000114">14. januar 2000</DATE> har Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber i medfør af artikel 226 EF anlagt sag med påstand om, at det fastslås, at Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EF-traktatens artikel 228, stk. 7 (efter ændring nu artikel 300, stk. 7, EF), sammenholdt med artikel 5 i protokol 28 til aftalen af <DATE ISO="19920502">2. maj 1992</DATE> om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="001" DATE.PUB="1994" PAGE.FIRST="3">EFT 1994 L 1, s. 3</REF.DOC.OJ>, herefter <QUOT.START ID="QS0001" REF.END="QE0001" CODE="00BB"/>EØS-aftalen<QUOT.END ID="QE0001" REF.START="QS0001" CODE="00AB"/>), idet Irland ikke inden den <DATE ISO="19950101">1. januar 1995</DATE> har tiltrådt Bernerkonventionen til værn for litterære og kunstneriske værker (Paris-akten af <DATE ISO="19710724">24.7.1971</DATE>, herefter <QUOT.START ID="QS0002" REF.END="QE0002" CODE="00BB"/>Bernerkonventionen<QUOT.END ID="QE0002" REF.START="QS0002" CODE="00AB"/>).</TXT></NP><NP><NO.P>2</NO.P><TXT>Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland har i et interventionsindlæg til støtte for Irlands påstande anført, at den omstændighed, at EØS-aftalen er en blandet aftale, betyder, at Domstolen kun har kompetence til at træffe afgørelse vedrørende den del af aftalen, der har været genstand for harmoniseringsforanstaltninger på fællesskabsplan, hvilket ikke er tilfældet for så vidt angår immaterialrettigheder. Bernerkonventionen henhører ifølge Det Forenede Kongerige derfor under folkeretten og er omfattet af medlemsstaternes kompetence, og konventionens anvendelse er ikke undergivet Domstolens kontrol.</TXT></NP><?PAGE NO="I-2958"?><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Formaliteten med hensyn til påstandene i Det Forenede Kongeriges interventions-indlæg</P></TI></TITLE><NP><NO.P>3</NO.P><TXT>Det fremgår af artikel 37, stk. 4, i EF-statutten for Domstolen, at påstande, der fremsættes i en begæring om intervention, kun kan gå ud på at understøtte en af parternes påstande.</TXT></NP><NP><NO.P>4</NO.P><TXT>Det skal i den forbindelse bemærkes, at Det Forenede Kongerige har nedlagt påstand om, at Domstolen erklærer sig inkompetent til at træffe afgørelse i tvisten og frifinder Irland for Kommissionens påstande. Irland har imidlertid erkendt, at der foreligger et traktatbrud og har blot anmodet Domstolen om at udsætte sagen, indtil Irland har vedtaget den fornødne lovgivning.</TXT></NP><NP><NO.P>5</NO.P><TXT>Endvidere bemærkes, at en intervenient ikke kan påstå sagen afvist, når dette ikke er gjort gældende i sagsøgtes påstande (jf. dom af <DATE ISO="19930324">24.3.1993</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-313/90" YEAR="1993" PAGE.ECR="I-1125">C-313/90, CIRFS m.fl. mod Kommissionen, Sml. I, s. 1125, præmis 21 og 22</REF.DOC.ECR>, og af <DATE ISO="19930615">15.6.1993</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-225/91" YEAR="1993" PAGE.ECR="I-3203">C-225/91, Matra mod Kommissionen, Sml. I, s. 3203, præmis 11 og 12</REF.DOC.ECR>).</TXT></NP><NP><NO.P>6</NO.P><TXT>Da Det Forenede Kongerige alene har bestridt, at Domstolen har kompetence til at træffe afgørelse i sagen, skal påstandene i dets interventionsbegæring derfor afvises.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Traktatbruddet</P></TI></TITLE><NP><NO.P>7</NO.P><TXT>I henhold til artikel 5 i protokol 28 til EØS-aftalen er de kontraherende parter forpligtet til at tiltræde Bernerkonventionen inden den <DATE ISO="19950101">1. januar 1995</DATE>. Da Irland<?PAGE NO="I-2959"?> er part i EØS-aftalen, der trådte i kraft den <DATE ISO="19940101">1. januar 1994</DATE>, skulle Irland opfylde de hermed forbundne forpligtelser, herunder tiltrædelsen af Bernerkonventionen.</TXT></NP><NP><NO.P>8</NO.P><TXT>Da Irland ikke tiltrådte konventionen inden for den fastsatte frist, fremsendte Kommissionen den <DATE ISO="19980415">15. april 1998</DATE> en åbningsskrivelse til Irland.</TXT></NP><NP><NO.P>9</NO.P><TXT>Ved skrivelse fra maj 1998 svarede Irland, at et lovforslag, der ajourfører Irlands ophavsretslovgivning var under udarbejdelse, hvilket ville gøre det muligt for Irland at ratificere Bernerkonventionen.</TXT></NP><NP><NO.P>10</NO.P><TXT>Efter at Kommissionen havde fastslået, at Irland fortsat ikke var i besiddelse af en retsakt om tiltrædelse af Bernerkonventionen, fremsatte Kommissionen den <DATE ISO="19981217">17. december 1998</DATE> en begrundet udtalelse over for Irland, hvori den opfordrede Irland til at efterkomme udtalelsen inden for en frist på to måneder.</TXT></NP><NP><NO.P>11</NO.P><TXT>I sin svarskrivelse af <DATE ISO="19990215">15. februar 1999</DATE> anerkendte Irland sin forpligtelse til at tiltræde Bernerkonventionen. Irland meddelte Kommissionen, at lovforslaget om immaterialrettigheder befandt sig på et fremskredent stadium i parlamentets behandling, og at det burde kunne vedtages senest i slutningen af 1999.</TXT></NP><NP><NO.P>12</NO.P><TXT>Derfor anmodede Irland i svarskriftet Domstolen om en yderligere frist på seks måneder, således at lovforslaget kunne blive vedtaget og forelagt for Kommissionen i håb om, at den ville hæve sagen.</TXT></NP><?PAGE NO="I-2960"?><NP><NO.P>13</NO.P><TXT>Det bemærkes, at da et traktatbrudssøgsmål kun kan vedrøre manglende opfyldelse af forpligtelser, der udspringer af fællesskabsretten, skal det først undersøges, om de forpligtelser, der påhviler Irland, og som er genstand for denne sag, er omfattet af fællesskabsretten, inden Domstolen kan tage stilling til, om der faktisk foreligger et traktatbrud.</TXT></NP><NP><NO.P>14</NO.P><TXT>Domstolen har fastslået, at blandede aftaler, der er indgået af Fællesskabet, dets medlemsstater og tredjelande, har samme status i fællesskabsretten som rent fællesskabsretlige aftaler, når der er tale om bestemmelser, der henhører under Fællesskabets kompetence (jf. i denne retning dom af <DATE ISO="19870930">30.9.1987</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="12/86" YEAR="1987" PAGE.ECR="3719">12/86, Demirel, Sml. s. 3719, præmis 9</REF.DOC.ECR>).</TXT></NP><NP><NO.P>15</NO.P><TXT>Som følge heraf har Domstolen fastslået, at når medlemsstaterne sikrer overholdelsen af de forpligtelser, som udspringer af en aftale indgået af Fællesskabets institutioner, opfylder de i henhold til fællesskabsretten en forpligtelse over for Fællesskabet, som har påtaget sig ansvaret for aftalens rette gennemførelse (Demirel-dommen, præmis 11).</TXT></NP><NP><NO.P>16</NO.P><TXT>I dette tilfælde er der ingen tvivl om, at bestemmelserne i Bernerkonventionen vedrører et område, der i stor udstrækning er omfattet af Fællesskabets kompetence.</TXT></NP><NP><NO.P>17</NO.P><TXT>Beskyttelsen af litterære og kunstneriske værker, som Bernerkonventionen omhandler, er således i meget stor udstrækning reguleret af fællesskabslovgivningen på så forskellige områder som retsbeskyttelse af computerprogrammer, udlejnings- og udlånsrettigheder i forbindelse med immaterialrettigheder, beskyttelse af ophavsrettigheder i forbindelse med radio- og tv-udsendelse via satellit og viderespredning pr. kabel, retsbeskyttelse af data samt beskyttelsestiden for ophavsret og visse beslægtede rettigheder.</TXT></NP><?PAGE NO="I-2961"?><NP><NO.P>18</NO.P><TXT>Domstolen har i øvrigt tidligere fastslået, at ophavsretten og de beslægtede rettigheder henhører under traktatens anvendelsesområde (dom af <DATE ISO="19931020">20.10.1993</DATE>, forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-92/92+C-326/92" YEAR="1993" PAGE.ECR="I-5145">C-92/92 og C-326/92, Phil Collins m.fl., Sml. I, s. 5145, præmis 28</REF.DOC.ECR>).</TXT></NP><NP><NO.P>19</NO.P><TXT>Bernerkonventionen skaber således rettigheder og forpligtelser på områder, der er omfattet af fællesskabslovgivningen. Under disse omstændigheder er der en fællesskabsinteresse i, at alle de kontraherende parter i EØS-aftalen tiltræder denne konvention.</TXT></NP><NP><NO.P>20</NO.P><TXT>Det følger af ovennævnte bemærkninger, at den forpligtelse til at tiltræde den pågældende konvention, som de kontraherende parter er pålagt i henhold til artikel 5 i protokol 28 til EØS-aftalen, falder inden for Fællesskabets rammer, da forpligtelsen er indeholdt i en blandet aftale, der er indgået af Fællesskabet og dets medlemsstater, og vedrører et område, der i stor udstrækning er omfattet af traktaten. Kommissionen har således under Domstolens kontrol kompetence til at sikre, at forpligtelsen overholdes.</TXT></NP><NP><NO.P>21</NO.P><TXT>For så vidt angår traktatbruddet fremgår det af fast retspraksis, at spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger et traktatbrud, udelukkende skal vurderes på baggrund af forholdene, som de var ved udløbet af fristen i den begrundede udtalelse (jf. bl.a. dom af <DATE ISO="20010315">15.3.2001</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-147/00" YEAR="2001" PAGE.ECR="I-2387">C-147/00, Kommissionen mod Frankrig, Sml. I, s. 2387, præmis 26</REF.DOC.ECR>). Endvidere bemærkes, at en medlemsstat ikke kan påberåbe sig bestemmelser, fremgangsmåder eller forhold i sin nationale retsorden til støtte for, at forpligtelser, der følger af fællesskabsretten, ikke overholdes.</TXT></NP><NP><NO.P>22</NO.P><TXT>Da det således er godtgjort, at Irland ikke inden udløbet af fristen i den begrundede udtalelse havde tiltrådt Bernerkonventionen, således som EØS-aftalen krævede, skal traktatbrudssøgsmålet anses for begrundet.</TXT></NP><?PAGE NO="I-2962"?><NP><NO.P>23</NO.P><TXT>Som følge heraf har Irland tilsidesat sine forpligtelser i henhold til traktatens artikel 228, stk. 7, sammenholdt med artikel 5 i protokol 28 til EØS-aftalen, idet Irland ikke inden den <DATE ISO="19950101">1. januar 1995</DATE> har tiltrådt Bernerkonventionen.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Sagens omkostninger</P></TI></TITLE><NP><NO.P>24</NO.P><TXT>I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Da Kommissionen har nedlagt påstand om, at Irland tilpligtes at betale sagens omkostninger, og Irland har tabt sagen, bør det pålægges Irland at betale sagens omkostninger. I medfør af procesreglementets artikel 69, stk. 4, bærer Det Forenede Kongerige sine egne omkostninger.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><JURISDICTION><INTRO><P>På grundlag af disse præmisser</P><P>udtaler og bestemmer</P><P>DOMSTOLEN</P></INTRO><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P>1)</NO.P><TXT>Påstandene i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands interventionsbegæring afvises.</TXT></NP></ITEM><?PAGE NO="I-2963"?><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EF-traktatens artikel 228, stk. 7 (efter ændring nu artikel 300, stk. 7, EF), sammenholdt med artikel 5 i protokol 28 til aftalen af <DATE ISO="19920502">2. maj 1992</DATE> om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, idet Irland ikke inden den <DATE ISO="19950101">1. januar 1995</DATE> har tiltrådt Bernerkonventionen til værn for litterære og kunstneriske værker (Parisakten af <DATE ISO="19710724">24.7.1971</DATE>).</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>3)</NO.P><TXT>Irland betaler sagens omkostninger.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>4)</NO.P><TXT>Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland bærer sine egne omkostninger.</TXT></NP></ITEM></LIST></JURISDICTION></CONTENTS.JUDGMENT><SIGNATURE.CASE><P>Rodríguez Iglesias</P><P>Jann</P><P>Macken</P><P>Colneric</P><P>von Bahr</P><P>Gulmann</P><P>Edward</P><P>Puissochet</P><P>Wathelet</P><P>Schintgen</P><P>Skouris</P><P>Cunha Rodrigues</P><P>Timmermans</P><P>Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den <DATE ISO="20020319">19. marts 2002</DATE>.</P><SIGNATORY><P>R. Grass</P><P>Justitssekretær</P></SIGNATORY><SIGNATORY><P>G.C. Rodríguez Iglesias</P><P>Præsident</P></SIGNATORY></SIGNATURE.CASE></JUDGMENT>