T-54/9161991A00540018.000117401175617TDOM AF 21. 5. 1992 — SAG T-54/91ALMEIDA ANTUNES MOD PARLAMENTET<TI><P><HT TYPE="UC">Rettens dom</HT> (Fjerde Afdeling)</P><P><DATE ISO="19920521">21. maj 1992</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING="STAR"><P>Processprog: fransk.</P></NOTE></P></TI>

I sag T-54/91,

Nicole Almeida Antunes, boende i Kayl (Luxembourg), ved advokaterne Jean-Noël Louis, Thierry Demaseure og Véronique Leclercq, Bruxelles, og med valgt adresse i Luxembourg hos Fiduciaire Myson SARL, 1, rue Glesener,

sagsøger,mod

Europa-Parlamentet ved juridisk konsulent Jorge Campinos, først ved Roland Bieber, dernæst ved François Vainker, Den Juridiske Tjeneste, og med valgt adresse på Europa-Parlamentets Generalsekretariat, Kirchberg,

sagsøgt,

angående en påstand om annullation af den afgørelse, som Udvælgelseskomiteen for Almindelig Udvælgelsesprøve PE/107/C traf om ikke at give sagsøgeren adgang til prøven,

har

DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS RET I FØRSTE INSTANS (Fjerde Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, R. Garcia-Valdecasas, og dommerne R. Schintgen og C. P. Briët,

justitssekretær: H. Jung,

på grundlag af den skriftlige forhandling og efter mundtlig forhandling den 17. marts 1992,

afsagt følgende

<TI><P>Dom</P></TI><TI><P>Sagens baggrund</P></TI>1Sagsøgeren, Nicole Almeida Antunes, indgav den 7. juni 1990 ansøgning om deltagelse i almindelig udvælgelsesprøve PE/107/C, der skulle afholdes af Europa-Parlamentet (herefter benævnt Parlamentet) til oprettelse af en reserve med henblik på ansættelse af fransksprogede maskinskrivere, kategori C, lønklasse 4 og 5.2I meddelelsen om udvælgelsesprøven, der blev offentliggjort i JO C 118 af 12. maj 1990, s. 28, hed det med hensyn til betingelserne for adgang til prøverne:

<TI><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0002" REF.END="QE0002" CODE="00BB"/>III —</NO.P><TXT>Udvælgelsesprøve — Beskaffenhed og adgangsbetingelser</TXT></NP></TI>

...

<TI><NP><NO.P>A.</NO.P><TXT>Almindelige betingelser</TXT></NP></TI>

...

<TI><NP><NO.P>B.</NO.P><TXT>Særlige betingelser</TXT></NP></TI>1.Nødvendige eksamens- eller kvalifikationsbeviser og/eller erhvervserfaring:

a)Udvidet folkeskoleuddannelse med afsluttet 2. skoleperiode på basisår fra handelsskole, teknisk skole eller tilsvarende uddannelse, eller faglig erfaring, der har ført til samme niveau.

...

b)Mindst to års erhvervserfaring i det i stillingsbeskrivelsen i afsnit I omhandlede arbejde. Denne erfaring skal være erhvervet efter opnåelse af det i litra a) krævede niveau.

Specifikke praktikperioder, efteruddannelse eller supplerende uddannelser, der er relevante for stillingsbeskrivelsen under afsnit I, og som behørigt er dokumenteret ved kvalifikations- eller eksamensbeviser, vil blive godtaget som erhvervserfaring.

3Ifølge afsnit I i meddelelsen om udvælgelsesprøven medførte stillingen udførelse af almindeligt kontorarbejde såsom maskinskrivning.4I afsnit V, der havde overskriften Fornyet behandling af ansøgninger, hed det:

Ansøgere har ret til at kræve fornyet behandling af deres ansøgning, hvis de mener, at der er begået en fejl. I så fald kan ansøgeren inden for en frist af tyve dage at regne fra datoen for afsendelsen af skrivelsen, hvori det meddeles, at ansøgningen ikke er blevet imødekommet (poststemplet gælder), sende en Mage med angivelse af udvælgelsesprøvens nummer på skrivelsen og på konvolutten til Ansættelseskontoret, Europa-Parlamentet, BAK 222, L-2929 Luxembourg.

Senest tredive dage efter, at ansøgeren har sendt sin skrivelse med anmodning om fornyet behandling af ansøgningen (poststemplet gælder), foretager udvælgelseskomiteen en fornyet behandling af sagen under hensyntagen til ansøgerens bemærkninger.

5I afsnit VIII i meddelelsen om udvælgelsesprøven, der blev offentliggjort i JO af 12. maj 1990, hed det, at ansøgningen med dokumentation skulle indsendes senest den 25. juni 1989. Retten, som har fastslået, at der skulle have stået den 25. juni 1990, finder, at der her er tale om en faktisk fejl, der ikke bør have følger, så meget mindre som ingen af parterne har gjort den gældende.6Ud over eksamensbevis for afsluttet 2. skoleperiode på basisår, som i Belgien svarer til folkeskolens udvidede afgangsprøver, har sagsøgeren kvalifikationsbevis for gennemførelse af sjette år af 2. skoleperiode og bevis for en afsluttet uddannelse på HF-niveau, hvoraf fremgår, at hun har fulgt den tekniske undervisning inden for kvalifikation, gruppe OG secrétariat 20 h, samt bevis for egnethed til optagelse på kandidatstudier. De tre sidstnævnte kvalifikationsbeviser blev udstedt til hende den 30. juni 1987 af Institut Marie José i Liège.7Ved standardskrivelse af 4. marts 1991 meddelte udvælgelseskomiteens formand sagsøgeren, at hun ikke havde fået adgang til at deltage i prøverne. Begrundelsen var følgende (jf. punkt 7 i skrivelsen af 4.3.1991):

Manglende erhvervserfaring i mindst to år (afsnit III. B.l i meddelelsen om udvælgelsesprøve og ledig stilling).

8Ved skrivelse af 18. marts 1991 anmodede sagsøgeren om fornyet behandling af sin ansøgning. Hun gav i øvrigt nærmere oplysninger om de forskellige stillinger, hun tidligere havde haft, nemlig fra den 1. oktober 1987 til den 31. oktober 1988 i et selskab i Soumagne (Belgien), fra den 22. august 1988 til den 12. november 1989 hos en notar i Liège og fra den 28. november 1989 til den 31. oktober 1990 som ansat i et vikarbureau i Luxembourg, der udsendte hende til Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (herefter benævnt Kommissionen), samt siden den 1. november 1990 som hjælpeansat ved Kommissionen. Hun oplyste bla. de forskellige opgaver, som hun havde varetaget hos de forskellige arbejdsgivere.9Ved skrivelse af 5. april 1991 anerkendte udvælgelseskomiteens formand modtagelsen af sagsøgerens klage af 18. marts 1991, idet han meddelte hende følgende: På sit møde den 27. marts 1991 har udvælgelseskomiteen på ny gennemgået Deres sag og taget Deres bemærkninger i betragtning. Jeg beklager at måtte meddele Dem, at ingen af de foreliggende oplysninger har kunnet foranledige komitéen til at ændre sin første afgørelse, idet Deres erhvervserfaring ikke var fuldstændig godtgjort inden for fristen for indgivelsen af ansøgninger.10Ved skrivelse af 10. april 1990 anmodede sagsøgeren udvælgelseskomiteen om på ny at behandle hendes ansøgning, idet hun fremhævede den erhvervserfaring, hun havde erhvervet i perioderne fra den 1. oktober 1987 til den 31. oktober 1988 og fra den 22. august 1988 til den 12. november 1989, dvs. i 28 måneder, og at hun havde bevis for at have afsluttet 2. skoleperiode, der viste, at hun havde fulgt en teknisk uddannelse.11Sagsøgeren har gjort gældende, at der intet blev foretaget i anledning af denne anmodning. Derimod gør sagsøgte gældende, at udvælgelseskomiteens formand i skrivelse af 22. maj 1991 bekræftede komitéens afgørelse om ikke at give hende adgang til udvælgelsesprøven. Parlamentet har fremlagt en genpart af en skrivelse, dateret 22. maj 1991, hvori udvælgelseskomiteens formand meddelte sagsøgeren, at hver enkelt ansøgning er blevet nøje gennemgået på grundlag af bestemmelserne i meddelelsen om udvælgelsesprøven, og hvori han yderligere erindrede hende om, at hendes brev ikke kunne betragtes som en klage.<TI><P>Retsforhandlinger</P></TI>12På baggrund af disse omstændigheder har sagsøgeren anlagt nærværende sag ved stævning indleveret til Justitskontoret for Retten i Første Instans den 4. juli 1991.13Efter indlevering af svarskriftet har sagsøgeren frafaldet replik. Tilsvarende har sagsøgte frafaldet duplik.14På grundlag af den refererende dommers rapport har Retten besluttet at indlede den mundtlige forhandling uden forudgående bevisoptagelse. Ved skrivelse fra justitssekretæren af 20. januar 1992 har Retten imidlertid opfordret sagsøgte til at føre bevis for, at skrivelsen af 22. maj 1991 er blevet tilstillet sagsøgeren. Yderligere har Retten opfordret begge parter til at præcisere, hvornår sagsøgeren indsendte de forskellige bilag til støtte for sin ansøgning.15Den mundtlige forhandling fandt sted den 17. marts 1992. Parternes repræsentanter afgav mundtlige indlæg og besvarede spørgsmålene fra Retten.16Det har på grundlag af partsforklaringerne vist sig, at skrivelsen af 22. maj 1991 er blevet afsendt af Parlamentet, men ikke modtaget af sagsøgeren, formentlig fordi hun ultimo april/primo maj 1991 var flyttet fra sin tidligere bolig, og hun på grund af denne flytning havde haft problemer med modtagelse af sin post.17Under retsmødet blev det med hensyn til sagsøgerens godtgørelse af sin erhvervserfaring i egentlig forstand fastslået, at hun sammen med sin ansøgning og således før fristen for indsendelse af bilag alene til udvælgelseskomiteen havde fremsendt en attest for sit arbejde i en deltidsstilling, hun havde haft i perioden fra den 1. oktober 1987 til den 31. oktober 1988 i et selskab i Soumagne, og en attest for den fuldtidsansættelse, hun havde haft i perioden fra den 22. august 1988 til den 12. november 1989 hos en notar i Liège. Først sammen med sin klage af 18. marts 1991 fremsendte sagsøgeren den arbejdsattest, der var udstedt den 18. oktober 1990 og vedrørte hendes beskæftigelse i perioden fra den 28. november 1989 til den 31. oktober 1990 som ansat ved et vikarbureau i Luxembourg.18Under retsmødet har parterne i øvrigt udtalt, at de var enige om, at sagsøgeren sammen med sin ansøgning havde fremsendt tre foreløbige beviser, hvorefter hun den 30. juni 1987 havde opnået bevis for afsluttet sjette års-undervisning i 2. skoleperiode — økonomi, bevis for afsluttet uddannelse på HF-niveau samt bevis for egnethed til optagelse på kandidatstudier. Derimod er parterne uenige for så vidt angår datoen for indleveringen af selve de endelige eksamensbeviser, der er omhandlet i præmis 6 ovenfor, idet sagsøgeren gør gældende, at hun indleverede dem sammen med ansøgningen, mens sagsøgte hævder først at have modtaget dem sammen med skrivelsen af 18. marts 1991, hvori sagsøgeren anmodede om fornyet behandling af sin ansøgning.19Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Udvælgelseskomitéens afgørelse af 5. april 1991 om ikke at give sagsøgeren adgang til udvælgelsesprøve PE/107/C annulleres.

Sagsøgte tilpligtes at betale sagens omkostninger.

20Sagsøgte har nedlagt følgende påstande:

Frifindelse.

Der træffes afgørelse om sagens omkostninger i medfør af gældende regler.

<TI><P>Realiteten</P></TI>21Sagsøgeren har gentagne gange under såvel den skriftlige forhandling som den mundtlige forhandling givet udtryk for, at hun til støtte for påstanden alene påberåber sig den manglende begrundelse for den anfægtede afgørelse. Ikke desto mindre har hun dog inden for rammerne af dette anbringende og i slutningen af fremstillingen af sine argumenter gjort gældende, at afgørelsen ligeledes er behæftet med en åbenbar skønsfejl, og at den er truffet under tilsidesættelse af de betingelser, der var fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøven. Retten finder sig derfor beføjet til ligeledes at tage stilling til påstanden under denne synsvinkel.<TI><P>Anbringendet om tilsidesættelse af begrundelsespligten</P></TI>22Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren påberåbt sig tilsidesættelse af artikel 25, stk. 2, i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber (herefter benævnt vedtægten), hvori det hedder: Enhver afgørelse, der træffes i henhold til denne vedtægt om en bestemt person, skal straks meddeles den pågældende tjenestemand skriftligt. Enhver afgørelse, der indebærer et klagepunkt, skal begrundes.23På grundlag af Domstolens og Rettens praksis vedrørende begrundelsespligten (jf. Domstolens dom af 26.11.1981, sag 195/80, Michel mod Parlamentet, Sml. s. 2861, generaladvokat Rozès' forslag til afgørelse i forbindelse med Domstolens dom af 9.2.1984, forenede sager 316/82 og 40/83, Kohler mod Revisionsretten, Sml. s. 667, samt Rettens dom af 20.3.1991, sag T-1/90, Pérez-Mínguez Casariego mod Kommissionen, Sml. II, s. 143, præmis 73) finder sagsøgeren, at der i den foreliggende sag er grund til at undersøge dels, om begrundelsen for den anfægtede afgørelse giver hende tilstrækkelige oplysninger til at fastslå, om afgørelsen er korrekt eller behæftet med mangler, hvorefter dens lovlighed kan anfægtes, og dels, om begrundelsen for afgørelsen gør det muligt for Retten at udøve sin kontrol med dens lovlighed.24Sagsøgeren gør gældende, at hun til udvælgelseskomiteen sammen med sin ansøgning havde fremsendt genparter af samtlige de af Institut Marie José i Liège udstedte eksamensbeviser samt af attesterne for sit arbejde i de stillinger, hun havde haft i perioderne fra den 1. oktober 1987 til den 31. oktober 1988 og fra den 22. august 1988 til den 12. november 1989. Det fremgår af disse bilag — dels angående uddannelsesbetingelsen, at sagsøgeren havde godtgjort, at hun havde modtaget eksamensbevis for folkeskolens udvidede afgangsprøver, og dels angående kravet om erhvervserfaring — at udvælgelseskomitéen burde have taget hendes erhvervserfaring i betragtning, der var behørigt godtgjort ved attester fra hendes arbejdsgivere, samt de yderligere tre års supplerende sekretæruddannelse, som sagsøgeren havde gennemgået, og som var godtgjort ved eksamensbeviset for uddannelse på HF-niveau, der var relevant ifølge stillingsbeskrivelsen i meddelelsen om udvælgelsesprøven. Sagsøgeren tilføjer, at hendes kvalifikationer, selv om man antager, at de endelige beviser ikke var indsendt inden udløbet af den i meddelelsen om udvælgelsesprøven angivne frist, dog burde være anset for tilstrækkeligt godtgjort alene ved de foreløbige beviser.25Efter sagsøgerens opfattelse forklares det ikke i begrundelsen for den anfægtede afgørelse, hvorfor den i meddelelsen om udvælgelsesprøven krævede erhvervserfaring ikke skulle være fuldstændig godtgjort på datoen for ansøgningens indgivelse, og ej heller hvorfor den supplerende uddannelse, hun havde gennemført, ikke er blevet taget i betragtning.26Under retsmødet har sagsøgeren desuden lagt vægt på, at udvælgelseskomitéen fejlagtigt gik ud fra, at den deltidsstilling, som hun havde haft i selskabet i Soumagne, var en halvtidsstilling, mens der i virkeligheden var tale om en trekvarttidsstilling. Såfremt denne arbejdsperiode var blevet beregnet rigtigt, burde udvælgelseskomitéen være kommet til den slutning, at sagsøgeren havde godtgjort erhvervserfaring af i alt 24 måneders varighed, dvs. de to år, der krævedes ifølge meddelelsen om udvælgelsesprøven, alene i kraft af de to stillinger, hun havde beklædt henholdsvis i selskabet i Soumagne (tre fjerdedele af tretten måneder) og hos notaren i Liège (femten måneder).27Endelig gør sagsøgeren gældende, at den anfægtede afgørelse ikke er begrundet eller er mangelfuldt begrundet, at den er behæftet med en åbenbar skønsfejl, og at den er truffet under tilsidesættelse af de i meddelelsen om udvælgelsesprøven fastsatte betingelser.28Sagsøgte har indledningsvis henvist til Domstolens praksis i forbindelse med formålet med og rækkevidden af den begrundelsespligt, som påhviler en udvælgelseskomité for en udvælgelsesprøve (jf. dom af 8.3.1988, forenede sager 64/86, 71/86, 72/86, 73/86 og 78/86, Sergio mod Kommissionen, Sml. s. 1399, præmis 48, af 9.6.1983, sag 225/82, Verzyck mod Kommissionen, Sml. s. 1991, samt ovennævnte dom af 26.11.1981 i sagen Michel mod Parlamentet).29Sagsøgte tilføjer, at Domstolen i en række domme har antaget, at en udvælgelses-komité for en udvælgelsesprøve med et stort antal ansøgere kan gå til værks i to stadier med hensyn til opfyldelsen af sin begrundelsespligt (jf. dom af 12.7.1989, sag 225/87, Belardinelli mod Domstolen, Sml. s. 2353, af 28.2.1989, forenede sager 100/87, 146/87 og 153/87, Basch m.fl. mod Kommissionen, Sml. s. 447, af 16.12.1987, sag 206/85, Beiten mod Kommissionen, Sml. s. 5301, samt ligeledes ovennævnte domme i sagerne Michel mod Parlamentet, Verzyck mod Kommissionen og Sergio mod Kommissionen).30I øvrigt har udvælgelseskomiteens formand i sit svar af 5. april 1991 på den af sagsøgeren indbragte klage af 18. marts 1991 givet individuelle oplysninger ved at anføre: Deres erhvervserfaring var ikke fuldstændig godtgjort ved ansøgningsfristens udløb. Ved at sammenholde sidstnævnte svar med svaret i skrivelsen af 4. marts 1991 ses det klart, at ansøgeren efter udvælgelseskomitéens opfattelse ikke opfyldte kravet om to års erhvervserfaring.31For så vidt angår metoden for beregning af sagsøgerens erhvervserfaring bemærker sagsøgte, at alene de beviser for uddannelse og arbejde, der var indsendt før udløbet af ansøgningsfristen, er taget i betragtning. De foreløbige beviser, hvorefter sagsøgeren har opnået det eksamensbevis og de kvalifikationsbeviser, som hun nu påberåber sig, indeholdt ikke tilstrækkelige oplysninger om formålet med den undervisning, sagsøgeren havde fulgt. Først da sagsøgeren indsendte det endelige eksamensbevis og de endelige beviser vedrørende disse uddannelser, fandt en afklaring sted. Det var således først i dette øjeblik, at udvælgelseskomiteen fik kendskab til, at sagsøgerens bevis for uddannelse på HF-niveau nævner ordet sekretariat, og at det af hendes bevis for deltagelse i sjette års kvalifikationsundervisning fremgår, at denne uddannelse varede et helt skoleår. Udvælgelseskomitéen nægtede følgelig med rette at tage denne supplerende uddannelse i betragtning. I øvrigt forklarer sagsøgte vedrørende erhvervserfaringen i egentlig forstand, at selv om de arbejdsperioder, som oplyses tilbragt hos den første og den anden arbejdsgiver, er sammenfaldende for så vidt angår perioden fra den 22. august 1988 til 31. oktober 1988, dvs. i over to måneder, anerkendte udvælgelseskomitéen ikke desto mindre 21,5 måneders erhvervserfaring på grundlag af 13 måneders deltidsarbejde, dvs. 6,5 måned, samt 15 måneders fuldtidsbeskæftigelse.32Retten skal udtale, at pligten til at begrunde enhver afgørelse om en bestemt person, der træffes i henhold til vedtægten, efter fast retspraksis har til formål dels at give afgørelsens adressat oplysninger, som er tilstrækkelige til at fastslå, om afgørelsen er rigtig, dels at muliggøre den judicielle kontrol med hensyn til afgørelsens lovlighed (jf. Rettens dom af 13.12.1990, sag T-115/89, Gonzalez Holguera mod Parlamentet, Sml. II, s. 831, præmis 42-45). Hvad nærmere angår afslag på adgang til udvælgelsesprøver har Domstolen fastslået, at udvælgelseskomitéen i dette tilfælde præcist skal angive, hvilke af de i meddelelsen om udvælgelsesprøven fastsatte betingelser ansøgeren ikke ses at have opfyldt (jf. f.eks. dom af 30.11.1978, forenede sager 4/78, 19/78 og 28/78, Salerno mod Kommissionen, Sml. s. 2403, og af 21.3.1985, sag 108/84, De Santis mod Revisionsretten, Sml. s. 947).33Det skal ligeledes bemærkes, at udvælgelseskomiteen for en udvælgelsesprøve med en stort antal ansøgere på det første stadium kan begrænse sig til at give en summarisk begrundelse for afslaget og blot tilsende ansøgerne en meddelelse om kriterierne for og resultatet af udvælgelsen (jf. ovennævnte dom af 12.7.1989, Belardinelli mod Domstolen).34I betragtning af, at der i det foreliggende tilfælde er tale om en udvælgelsesprøve med et stort antal ansøgere, finder Retten, at afgørelsen af 4. marts 1991, hvori der omtaltes manglende erhvervserfaring på mindst to år (afsnit III. B.l i meddelelsen om udvælgelsesprøven), for sagsøgerens vedkommende opfylder den i vedtægtens artikel 25 foreskrevne begrundelsespligt.35Efter samme retspraksis er udvælgelseskomiteen dog ikke desto mindre forpligtet til senere at give individuelle oplysninger til de ansøgere, der udtrykkeligt anmoder herom. I det foreliggende tilfælde finder Retten, at begrundelsen for afgørelsen af 5. april 1991 (erhvervserfaringen var ikke fuldstændig godtgjort ved ansøgningsfristens udløb), som blev truffet efter anmodningen om fornyet behandling, læst i sammenhæng med den første skrivelse af 4. marts 1991, gav sagsøgeren tilstrækkelige oplysninger om grundene til, at man havde nægtet hende adgang til at deltage i udvælgelsesprøven. Det blev nemlig klart tilkendegivet hende, at hun ikke på datoen for ansøgningsfristens udløb havde indsendt tilstrækkelig dokumentation til godtgørelse af to års erhvervserfaring. Retten finder denne oplysning tilstrækkelig til såvel at gøre det muligt for sagsøgeren at bedømme, om afgørelsen var rigtig, og om det ville være hensigtsmæssigt at anlægge sag, som at gøre det muligt for Retten at udøve judiciel kontrol.36Selv om sagsøgte i svarskriftet har givet en yderligere redegørelse for, hvorledes sagsøgerens perioder til erhvervelse af erhvervserfaringer var blevet beregnet, og for de bilag, der var vedlagt ansøgningen, kan man ikke heraf udlede, at de tidligere forklaringer havde været utilstrækkelige. I øvrigt kan man ikke kræve, at en udvælgelseskomite for en udvælgelsesprøve, hvortil over 2000 personer har meldt sig som ansøgere, skal kontakte hver enkelt ansøger for sig med henblik på at kontrollere, at samtlige de bilag, som han eller hun kunne have påberåbt sig, eller som han eller hun påberåber i sin ansøgning, virkelig er indsendt. Tilsvarende påhviler det ikke en udvælgelseskomite, der sidder med ufuldstændige eller tvetydige bilag, som f.eks. i det foreliggende tilfælde attesten for deltidsarbejde uden angivelse af arbejdets varighed, at kontakte den pågældende med henblik på at afklare udeladelser og tvetydigheder.37Det følger af disse betragtninger, at anbringendet om manglende eller mangelfuld begrundelse må forkastes.<TI><P>Anbringendet om åbenbart fejlskøn og tilsidesættelse af betingelserne ifølge meddelelsen om udvælgelsesprøven</P></TI>38Til støtte for dette anbringende har sagsøgeren henvist til de samme argumenter som dem, hun har gjort gældende til støtte for det første anbringende. Sagsøgte har ligeledes henvist til de argumenter, der blev fremført over for det første anbringende.39Retten finder, at det i forbindelse med dette anbringende må efterprøves, om udvælgelseskomitéen har tilsidesat indholdet af betingelserne for adgang til de i meddelelsen om udvælgelsesprøven omhandlede prøver. Det bør herved erindres, at udvælgelseskomiteen trods sin skønsbeføjelse er bundet af ordlyden af meddelelsen om udvælgelsesprøven, som den er blevet offentliggjort. Den væsentlige rolle, meddelelsen om udvælgelsesprøven spiller efter vedtægten, består i at give ansøgerne så nøjagtige oplysninger som muligt om arten af de betingelser, der stilles for at beklæde den stilling, som skal besættes, for at sætte dem i stand til dels at afgøre, om det har noget formål for dem at indgive ansøgning, og dels, hvilken dokumentation der er relevant for udvælgelseskomiteens arbejde, og som derfor bør vedlægges ansøgningsformularerne (jf. Rettens dom af 28.11.1991, sag T-158/89, Van Hecken mod ØSU, Sml. II, s. 1341, præmis 23).40Generelt skal det fremhæves, at udvælgelseskomiteen, med henblik på at bedømme sagsøgerens erhvervserfaring på grundlag af de i afsnit III. B.1.b) i meddelelsen om udvælgelsesprøven stillede krav, alene var forpligtet til at tage hensyn til de bilag, som ansøgerne skulle indsende før udløbet af ansøgningsfristen. Komitéen var på ingen måde forpligtet til at gennemgå samtlige ansøgninger for at kontrollere, om alle de krævede bilag var medsendt, og i givet fald opfordre de pågældende til at fremsende yderligere bilag, eller tage bilag i betragtning, der var indsendt efter fristens udløb.41I det foreliggende tilfælde fastslår Retten, at det er ubestridt mellem parterne, at attesterne vedrørende sagsøgerens tidligere ansættelser og de foreløbige beviser, der er omhandlet i præmis 17 og 18, var indsendt af sagsøgeren før denne dato.42Sagsøgeren har ligeledes erkendt, at attesten vedrørende hendes arbejde ved et vikarbureau i perioden fra den 28. november 1989 til den 31. oktober 1990, der er udfærdiget den 18. oktober 1990, blev indsendt efter fristens udløb. I overensstemmelse med bemærkningerne ovenfor vedrørende udvælgelseskomiteens pligter med hensyn til at tage de af ansøgerne indleverede bilag i betragtning var udvælgelses-komitéen følgelig ikke forpligtet til at tage ovennævnte arbejdsperiode i betragtning.43Parterne er imidlertid uenige om, hvorvidt de tre behørigt bekræftede eksamensbeviser, der var udstedt af Institut Marie José i Liège den 30. juni 1987, blev indleveret sammen med ansøgningen.44Bevisbyrden for, at sagsøgeren har opfyldt sin pligt til at indlevere disse bilag inden for den i afsnit VIII i meddelelsen om udvælgelsesprøven anførte frist, påhviler hende selv.45I det foreliggende tilfælde fastslår Retten, at det i sagen oplyste ikke støtter sagsøgerens anbringender på dette punkt. Det må således heraf sluttes, at udvælgelseskomitéen ikke havde pligt til at tage de yderligere oplysninger, som fremgår af disse eksamensbeviser, i betragtning.46Hvad angår de foreløbige beviser fastslår Retten, at det i disse alene bekræftedes, at sagsøgeren den 30. juni 1987 havde opnået ovennævnte eksamens- og kvalifikationsbeviser, men ikke hvilken undervisning sagsøgeren havde fulgt, og i hvor lang tid hun havde fulgt den. At der i Institut Marie José's stempel nederst på dokumentet bl.a. omtales sekretariat — bogføring — kontorarbejde, er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at bevise, at sagsøgeren havde fulgt sekretærkurser.47Det fremgår af det anførte, at sagsøgeren ikke ved udløbet af fristen for indsendelse af bilag havde godtgjort, at hun havde den yderligere uddannelse, som hun påberåber sig.48Heraf følger, at de eneste bilag, som udvælgelseskomitéen var forpligtet til at tage i betragtning ved vurderingen af sagsøgerens erhvervserfaring, var arbejdsgiverattesterne vedrørende hendes ansættelse i selskabet Soumagne og hos notaren i Liège.49For så vidt angår den første arbejdsgiverattest, hvoraf fremgår, at sagsøgeren i perioden fra den 1. oktober 1987 til den 31. oktober 1988 havde en deltidsstilling, konstaterer Retten, at denne attest ikke indeholder noget, som gør det muligt at fastslå hendes daglige, ugentlige eller månedlige arbejdstid. Hendes udtalelse for Retten under retsmødet, hvorefter der skulle have været tale om ansættelse på trefjerdedelstid, må i øvrigt helt stå for hendes egen regning. Det skal herved bemærkes, at sagsøgeren end ikke i sin ansøgning havde tilkendegivet, at der var tale om deltidsarbejde. Retten finder derfor, at udvælgelseskomiteen i mangel af andre oplysninger med rimelighed har kunnet sidestille det arbejde, for hvilket der forelå attest, med halvdagsarbejde, og at udvælgelseskomitéen ikke har begået nogen åbenbar fejl. Den attesterede arbejdsperiode på 13 måneder er følgelig med rette blevet taget i betragtning af udvælgelseskomiteen med 6,5 måneder ved bedømmelsen af sagsøgerens erhvervserfaring.50Det fremgår af samtlige ovennævnte betragtninger, at sagsøgeren ved udløbet af ansøgningsfristen havde godtgjort erhvervserfaring i 6,5 måneder (i selskabet i Soumagne) og 15 måneder (hos notaren i Liège), altså i alt 21,5 måneders erhvervserfaring, når der ses bort fra sammenfaldet af de to perioder mellem den 22. august 1988 og den 31. oktober 1988. Da der ifølge meddelelsen om udvælgelsesprøven krævedes mindst to års erhvervserfaring, kunne udvælgelseskomiteen følgelig afvise sagsøgerens ansøgning uden at begå noget fejlskøn eller tilsidesætte betingelserne ifølge meddelelsen om udvælgelsesprøven.51Det fremgår af samtlige de foranstående betragtninger, at det andet anbringende ligeledes må forkastes.<TI><P>Sagens omkostninger</P></TI>52I henhold til artikel 87, stk. 2, i Rettens procesreglement pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Ifølge samme procesreglements artikel 88 bærer institutionerne dog deres egne omkostninger i tvister indbragt af Fællesskabernes ansatte.

På grundlag af disse præmisser

udtaler og bestemmer

RETTEN (Fjerde Afdeling)

1)Sagsøgte frifindes.2)Hver part bærer sine omkostninger.

García-Valdecasas

Schintgen

Briët

Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 21. maj 1992.

H. Jung

Justitssekretær

R. Garcia-Valdecasas

Afdelingsformand