(1)

Kommissionen offentliggjorde den 3. september 2009 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (2) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til Unionen af visse typer polyethylenterephthalat (»PET«) med oprindelse i Iran, Pakistan og De Forenede Arabiske Emirater (»de pågældende lande«). Den 1. juni 2010 indførte Kommissionen ved forordning (EU) nr. 472/2010 (3) (»forordningen om midlertidig told«) en midlertidig antidumpingtold på importen af visse typer polyethylenterephthalat med oprindelse i Iran og De Forenede Arabiske Emirater.

(2)

Proceduren blev indledt, efter at Polyethylene Terephthalate Committee of Plastics Europe (»klageren«) på vegne af producenter, der tegner sig for en betydelig del, i dette tilfælde over 50 %, af Unionens samlede produktion af visse typer polyethylenterephthalat, den 20. juli 2009 havde indgivet en klage.

(3)

Som anført i betragtning 11 i forordningen om midlertidig told omfattede undersøgelsen af dumping og skade perioden fra 1. juli 2008 til 30. juni 2009 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra 1. januar 2006 til udgangen af UP (»den betragtede periode«).

(4)

I den sideløbende antisubsidieprocedure indførte Kommissionen ved forordning (EU) nr. 473/2010 (4) en midlertidig udligningstold på importen af visse typer polyethylenterephthalat med oprindelse i Iran og De Forenede Arabiske Emirater.

(5)

Efter fremlæggelse af de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for beslutningen om at indføre midlertidige antidumpingforanstaltninger (»foreløbig fremlæggelse af oplysninger«), indgav adskillige interesserede parter skriftlige redegørelser for at tilkendegive deres synspunkter vedrørende de foreløbige konklusioner. Parter, der anmodede om det, fik også lejlighed til at blive hørt.

(6)

Kommissionen fortsatte med at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at træffe endelig afgørelse i sagen. Der blev taget stilling til de mundtlige og skriftlige bemærkninger fra parterne efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger, og de foreløbige konklusioner blev, hvor det var relevant, ændret i overensstemmelse hermed.

(7)

Alle parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det var hensigten at anbefale afslutning af proceduren og frigivelse af de beløb, for hvilke der var stillet sikkerhed i form af midlertidig told (»endelig fremlæggelse«). De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger.

(8)

Der blev taget stilling til de mundtlige og skriftlige bemærkninger fra parterne, og konklusionerne blev, hvor det var relevant, ændret i overensstemmelse hermed.

(9)

Nogle af de interesserede parter hævdede, at stikprøven af EU-producenter ikke var repræsentativ, at den var uensartet, og at skadesanalysen derfor var mangelfuld. Det blev bl.a. gjort gældende, at det ikke var nødvendigt med en stikprøve, da antallet af producenter var begrænset. Det blev endvidere hævdet, at man ved »kunstigt« at opdele koncerner i individuelle juridiske enheder udelukkede nogle af de førende virksomheder på markedet (Artenius, M&G Polimeri), og at metoden til stikprøveudvælgelse var inkonsekvent, da stikprøven også omfattede to koncerner. Det blev også hævdet, at stikprøven ikke var repræsentativ, fordi den ikke omfattede nogen producent, der sælger tilstrækkelige mængder til en forretningsmæssigt forbundet PET-forarbejdningsvirksomhed. Institutionerne kunne derfor angiveligt ikke vurdere EU-erhvervsgrenens reelle forsyningskapacitet og tog ikke hensyn til interessekonflikterne i EU-erhvervsgrenen. Desuden blev det påstået, at repræsentativiteten faldt til 28 % af Unionens produktion, fordi en enkelt virksomhed, der ikke havde afgivet alle de nødvendige oplysninger, ikke indgik i stikprøven. De samme parter hævdede, at stikprøven ikke var statistisk gyldig.

(10)

Hvad angår påstanden om, at det ikke var nødvendigt at anvende en stikprøve, da antallet af producenter var begrænset, gøres der opmærksom på, at 14 EU-producenter fra otte koncerner gav sig til kende i forbindelse med stikprøveundersøgelsen. I betragtning af det objektivt store antal samarbejdsvillige EU-producenter, nemlig 14, blev der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtaget en stikprøve på grundlag af den største repræsentative salgsmængde, som med rimelighed kunne undersøges i den tid, der var til rådighed. Stikprøven bestod af fem individuelle virksomheder (på seks produktionssteder).

(11)

Hvad angår den første påstand vedrørende stikprøvens repræsentativitet, skal det bemærkes, at institutionerne kan lade individuelle virksomheder, som tilhører en koncern, indgå i stikprøven, forudsat at de er repræsentative og fører separate regnskaber. Hvis man skulle have undersøgt samtlige 14 EU-producenter fra de otte koncerner, ville man ikke have kunnet afslutte undersøgelsen rettidigt. At der i stikprøven indgår to koncerner, er imidlertid ikke i strid med den i dette tilfælde anvendte stikprøvemetode, nemlig den største repræsentative mængde solgt til kunder i EU.

(12)

For så vidt angår Indorama havde denne koncern to forskellige produktionsanlæg i UP — ét i Nederlandene og ét i Det Forenede Kongerige. Medtagelsen af denne koncern i stikprøven er i overensstemmelse med den anvendte stikprøvemetode, da de pågældende anlæg udgjorde en enkelt enhed i juridisk og regnskabsmæssig henseende. For så vidt angår Equipolymers, som havde to separate enheder, der producerede PET i UP (én i Italien og én i Tyskland), indberettede virksomheden konsoliderede regnskaber for de to produktionssteder. Da de konsoliderede regnskaber kunne kontrolleres i forbindelse med et enkelt besøg på virksomhedens hovedsæde, blev det besluttet at acceptere den konsoliderede indberetning og behandle Equipolymers' PET-producerende virksomheder som en enkelt enhed med henblik på denne procedure. Med hensyn til påstanden om, at Artenius og M&G Polimeri skulle indgå i stikprøven, fordi de var førende virksomheder på markedet, henvises der til, at ingen af deres individuelle enheder tilhørte de virksomheder, der sælger de største mængder til kunder i EU.

(13)

Hvad angår påstanden om, at stikprøven ikke var repræsentativ, fordi den ikke omfattede en producent, der hovedsagelig producerer til eget forbrug, skal det bemærkes, at forsyningskapaciteten kan undersøges som led i analysen af Unionens interesser, hvis der fremsættes krav herom, og med henblik herpå kan det bundne forbrug trækkes fra den producerede mængde. Det er derfor ikke nødvendigt at medtage en sådan producent i stikprøven for at kunne undersøge visse skadesfaktorer. Herudover kan eventuelle modstridende interesser, der udspringer af, at en virksomhed er både produktions- og forarbejdningsvirksomhed i EU, også vurderes som led i analysen af Unionens interesser. En virksomheds stilling som produktions- og forarbejdningsvirksomhed i EU er ikke relevant for EU-erhvervsgrenens resultater, når salg til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder i EU anvendes som benchmark. Påstanden afvises derfor.

(14)

Hvad angår påstanden om stikprøvens generelle repræsentativitet, påpeges det endnu engang, at indskrænkningen af stikprøven til fire virksomheder reducerede repræsentativiteten fra 65 % til 47 % af alle samarbejdsvillige producenters salg. De samme fire virksomheder tegnede sig for 52 % af Unionens produktion. Dette betragtes som en repræsentativ stikprøve af EU-producenter med hensyn til salg til uafhængige kunder i EU.

(15)

Hvad angår påstanden om, at den udtagne stikprøve ikke var statistisk gyldig, skal det bemærkes, at det klart fremgår af grundforordningens artikel 17, stk. 1, at der i stedet for en »statistisk gyldig« stikprøve kan anvendes en stikprøve baseret på den største repræsentative salgsmængde, som med rimelighed kan undersøges inden for den tid, der er til rådighed.

(16)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende konklusionerne, bekræftes betragtning 3-10 i forordningen om midlertidig told.

(17)

Det påpeges, at den pågældende vare i betragtning 12 i forordningen om midlertidig told er defineret som polyethylenterephthalat med et viskositetsindeks på 78 ml/g og derover ifølge ISO-standard 1628-5 med oprindelse i de pågældende lande, for øjeblikket henhørende under KN-kode 3907 60 20 .

(18)

I betragtning 14 i forordningen om midlertidig told anførtes det desuden, at undersøgelsen havde vist, at PET, der produceres og sælges i Unionen af EU-erhvervsgrenen, og PET, der produceres og sælges på hjemmemarkederne i de pågældende lande og eksporteres til Unionen, var samme vare.

(19)

Da den undersøgte vare blev anset for at være en homogen vare, blev den ikke yderligere opdelt i underkategorier med henblik på beregning af dumping- og skadesmargener.

(20)

En enkelt eksporterende producent gjorde gældende, at PET burde opdeles i forskellige varetyper afhængigt af deres forskellige viskositetsindeks, da indekset er afgørende for bestemmelsen af de forskellige anvendelsesmuligheder for den producerede type PET. Dette krav blev fundet acceptabelt, og metoden til beregning af dumping- og skadesmargener blev tilpasset i overensstemmelse hermed.

(21)

Som nævnt i betragtning 20 blev metoden til beregning af dumpingmargen tilpasset, og dumpingmargenen for hvert af de pågældende lande beregnes nu særskilt for hver varetype.

(22)

Da der ikke er modtaget andre bemærkninger end dem, der er nævnt i betragtning 20 og 21, bekræftes den metode, der er beskrevet i betragtning 16-18 i forordningen om midlertidig told.

(23)

Da der ikke er modtaget andre bemærkninger end dem, der er nævnt i betragtning 20 og 21, bekræftes den metode, der er beskrevet i betragtning 19 i forordningen om midlertidig told.

(24)

I betragtning 23 i forordningen om midlertidig told blev det fremført, at den iranske eksportør ikke kunne kvantificere de påståede følgevirkninger af sanktionerne mod Iran ved hjælp af dokumentation. I sine bemærkninger til forordningen om midlertidig told fremførte virksomheden, at det var undersøgelsesmyndighedens og ikke eksportørens opgave at sikre en rimelig sammenligning. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra k), kan der imidlertid foretages en justering for forskelle i andre faktorer, hvis det påvises, at de påvirker sammenligneligheden af priser, især at kunder konsekvent betaler andre priser på hjemmemarkedet på grund af forskelle i disse faktorer. Eftersom den eksporterende producent skal påvise, at der findes andre faktorer, afvises påstanden, og metoden beskrevet i betragtning 20-23 i forordningen om midlertidig told bekræftes.

(25)

Da der ikke er modtaget andre bemærkninger end dem, der er nævnt i betragtning 20 og 21, bekræftes den metode, der er beskrevet i betragtning 24 og 25 i forordningen om midlertidig told.

(26)

Den endelige dumpingmargen for Iran, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til 26,8 %.

(27)

Da der ikke er modtaget andre bemærkninger end dem, der er nævnt i betragtning 20 og 21, bekræftes den metode, der er beskrevet i betragtning 27-29 i forordningen om midlertidig told.

(28)

Da der ikke er modtaget andre bemærkninger end dem, der er nævnt i betragtning 20 og 21, bekræftes den metode, der er beskrevet i betragtning 30 i forordningen om midlertidig told.

(29)

Da der ikke er modtaget andre bemærkninger end dem, der er nævnt i betragtning 20 og 21, bekræftes den metode, der er beskrevet i betragtning 31 og 32 i forordningen om midlertidig told.

(30)

Da der ikke er modtaget andre bemærkninger end dem, der er nævnt i betragtning 20 og 21, bekræftes den metode, der er beskrevet i betragtning 33 i forordningen om midlertidig told.

(31)

Den endelige dumpingmargen for den eneste pakistanske eksporterende producent, Novatex Limited, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, er fastsat til 0,6 %, dvs. under bagatelgrænsen, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 3.

(32)

Da der ikke findes andre producenter af den pågældende vare i Pakistan, bør der ikke indføres endelige foranstaltninger.

(33)

Efter den i betragtning 20 og 21 beskrevne ændring af metoden, ændredes resultaterne af undersøgelsen vedrørende de normale handelsbetingelser, som beskrevet i betragtning 37 og 38 i forordningen om midlertidig told, for visse varetyper. I tilfælde, hvor mængden af fortjenstgivende salg af en varetype udgjorde 80 % eller mindre af den samlede salgsmængde af den pågældende type, eller hvor den vejede gennemsnitspris på den pågældende type lå under produktionsomkostningerne, blev den normale værdi således baseret på den faktiske pris på hjemmemarkedet beregnet som det vejede gennemsnit af det fortjenstgivende hjemmemarkedssalg af alene den varetype.

(34)

I tilfælde, hvor der ikke var noget fortjenstgivende salg af en bestemt varetype, fandt Kommissionen, at denne varetype solgtes i utilstrækkelige mængder til, at hjemmemarkedsprisen kunne give et passende grundlag for fastsættelsen af den normale værdi.

(35)

Hvis hjemmemarkedspriserne for en bestemt varetype solgt af de eksporterende producenter ikke kunne anvendes til at fastsætte den normale værdi, måtte den beregnes, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 3.

(36)

I forbindelse med beregningen af den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 3, bygger salgs-, general- og administrationsomkostninger og fortjeneste på de faktiske beløb, som påløber hos den eksporterende producent, som undersøgelsen vedrører, i forbindelse med produktion og salg i normal handel af samme vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6.

(37)

Da der ikke er modtaget andre bemærkninger end dem, der er nævnt i betragtning 20 og 21, bekræftes den metode, der er beskrevet i betragtning 39 i forordningen om midlertidig told.

(38)

Da der ikke er modtaget andre bemærkninger end dem, der er nævnt i betragtning 20 og 21, bekræftes den metode, der er beskrevet i betragtning 40 og 41 i forordningen om midlertidig told.

(39)

Da der ikke er modtaget andre bemærkninger end dem, der er nævnt i betragtning 20 og 21, bekræftes den metode, der er beskrevet i betragtning 42 i forordningen om midlertidig told.

(40)

Den endelige dumpingmargen for den eneste eksporterende producent i De Forenede Arabiske Emirater, JBF RAK LLC, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, er fastsat til 0,6 %, dvs. under bagatelgrænsen, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 3.

(41)

Da der ikke er andre producenter af den pågældende vare i De Forenede Arabiske Emirater, bør der ikke indføres endelige foranstaltninger.

(42)

Der er ikke modtaget bemærkninger vedrørende EU-produktionen, EU-erhvervsgrenen og EU-forbruget. Hermed bekræftes betragtning 45-50 i forordningen om midlertidig told.

(43)

Det skal gentages, at det i betragtning 52 i forordningen om midlertidig told blev konstateret, at dumpingmargenen for Pakistan var under bagatelgrænsen, hvorfor virkningerne af denne import ikke kunne vurderes sammen med den konstaterede dumpingimport fra Iran og De Forende Arabiske Emirater.

(44)

Da den videre undersøgelse viste, at dumpingmargenen for De Forenede Arabiske Emirater ligeledes er under bagatelgrænsen, anses det, at virkningerne af denne import ikke kan vurderes sammen med dumpingimporten fra Iran. Derfor foretages der ingen kumulativ vurdering af importen.

(45)

Mængdemæssigt lå dumpingimporten af den pågældende vare til EU på et relativt lavt niveau i 2006, hvorefter den steg gradvist frem til UP og nåede op på 55 500 ton i UP. Nærmere bestemt mere end fordobledes importen fra Iran mellem 2006 og 2007 for herefter at stige yderligere med over 100 procentpoint i 2008 sammenholdt med 2007 og med yderligere næsten 130 procentpoint mellem 2008 og UP.

Tabel 1

(46)

Markedsandelen for dumpingimporten fra Iran var på 0,4 % i 2006 og voksede støt med 1,5 procentpoint i den betragtede periode. Mere specifikt steg den med 0,5 procentpoint mellem 2006 og 2007, med yderligere 0,5 procentpoint mellem 2007 og 2008 og med 0,5 procentpoint mellem 2008 og UP. I løbet af UP var markedsandelen for dumpingimporten fra Iran på 1,9 %.

(47)

Den gennemsnitlige importpris faldt med 11 % i den betragtede periode, og det mest markante fald indtraf mellem 2008 og UP. Mere specifikt forblev gennemsnitsprisen stabil i 2007 og faldt med 2 procentpoint 2008, hvorefter den faldt med yderligere 9 procentpoint i UP.

Tabel 2

(48)

Efter den foreløbige fremlæggelse bemærkede den iranske eksportør, at dens skadesmargen var overvurderet, eftersom den fastsatte vejede gennemsnitlige enhedssalgspris var undervurderet, fordi beløbet til justering for forskelle i handelsled ikke var beregnet korrekt. Der blev dog ikke foreslået nogen alternativ kvantificering af justeringen for forskelle i handelsled. Den foreløbige beregning af forskelle i handelsled beregnes på basis af et fast beløb pr. ton, nemlig den provision, som den samarbejdsvillige importagent forlangte, svarende til ca. 1 % af den gennemsnitlige cif-pris. Der foreligger ikke andre oplysninger til brug for en sådan justering, og påstanden blev derfor afvist. Den samme part påstod også, at den for omkostninger efter import fastsatte sats på 2 % forekom undervurderet. I den forbindelse skal det endnu engang påpeges, at ingen importører samarbejdede i forbindelse med denne undersøgelse, og at det derfor ikke var muligt at verificere de faktiske omkostninger efter import. Da der ikke forelå andre oplysninger, gjorde man brug af den i forbindelse med tidligere procedurer anvendte sats.

(49)

Det bekræftes derfor endeligt, at EU-erhvervsgrenens priser blev underbudt med 3,2 % ved salg i Unionen af dumpingvarer med oprindelse i Iran.

(50)

Nogle af de interesserede parter hævdede, at der ikke var forvoldt nogen skade, da stikprøven var forkert udtaget og resultaterne derfor ikke kunne ekstrapoleres til hele EU-erhvervsgrenen. Det blev eksempelvis påstået, at eftersom en enkelt virksomhed (der ikke indgik i stikprøven) havde oplyst, at den udnyttede sin kapacitet mere end 100 %, kunne der tydeligvis ikke være tale om skade. Det bemærkes, at den oplysning, der her henvises til, er taget fra den pågældende virksomheds indberetning til børsmyndighederne, og at den ikke er verificeret. Den stemmer i øvrigt ikke overens med de oplysninger, der foreligger i nærværende sag. Desuden kan en enkelt EU-producents kapacitetsudnyttelse under ingen omstændigheder ændre ved konklusionerne om skade vedrørende næsten alle andre skadesindikatorer for de EU-producenter, der indgik i stikprøven, og de øvrige EU-producenter.

(51)

Da der ikke er fremsat andre påstande eller bemærkninger, bekræftes betragtning 63-82 i forordningen om midlertidig told hermed.

(52)

Da der ikke er fremsat nogen specifikke bemærkninger, bekræftes konklusionen om skade i betragtning 83-85 i forordningen om midlertidig told.

(53)

Stigningen i mængden af dumpingimport fra Iran, som næsten femdobledes mellem 2006 og UP, og forøgelsen af den tilsvarende markedsandel på EU-markedet, nemlig med omkring 1,5 procentpoint, og det konstaterede underbud (3,2 % i UP) faldt overvejende sammen med forværringen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation. Derfor kan det konkluderes, at dumpingimporten fra Iran havde indvirkning på den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen.

(54)

Det er vigtigt at understrege, at det i den sideløbende antisubsidieprocedure blev konstateret, at den samlede subsidierede import fra Pakistan, De Forenede Arabiske Emirater og Iran forvolder EU-erhvervsgrenen skade.

(55)

Som følge af det betydelige omfang af importen fra Korea og Pakistan og de lave priser på denne import bekræftes det dog også, som nævnt i betragtning 94 og 96 i forordningen om midlertidig told, at denne import i et vist omfang bidrog til den skade, der var blevet påført EU-erhvervsgrenen.

(56)

I forbindelse med denne procedure underbød den betydelige import fra De Forenede Arabiske Emirater (ca. 150 000 ton) desuden EU-erhvervsgrenens priser.

(57)

Samtidig tegnede den iranske import sig for en markedsandel på under 1 % i 2006 og i 2007, og i UP var den på ca. 2 %, svarende til 55 000 ton.

(58)

Det skal også bemærkes, at det underbud, der konstateredes for den iranske producent, var lavere end for ikke-dumpet import fra De Forenede Arabiske Emirater.

(59)

Det kan konkluderes, at selv om ovennævnte analyse viste, at dumpingimport med oprindelse i Iran har haft negative følgevirkninger for EU-erhvervsgrenens situation, var disse følgevirkninger isoleret set ikke væsentlige, som fastsat i grundforordningens artikel 3, stk. 6.

(60)

Undersøgelsen har vist, at den pågældende vare, importeret fra Pakistan og De Forenede Arabiske Emirater, ikke blev solgt til dumpingpriser. Følgelig afsluttes proceduren vedrørende Pakistan og De Forenede Arabiske Emirater, uden at der er blevet indført foranstaltninger.

(61)

Undersøgelsen har vist, at den pågældende vare blev importeret fra Iran til dumpingpriser, hvilket i et vist omfang bidrog til den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt.

(62)

Som nævnt i betragtning 59 blev det imidlertid konstateret, at de negative følgevirkninger, som importen fra Iran har haft for EU-erhvervsgrenens situation, ikke var væsentlige.

(63)

Ud fra ovenstående, og eftersom der ikke er lidt væsentlig skade som følge af dumpingimporten med oprindelse i Iran, konkluderes det, at proceduren bør afsluttes uden indførelse af foranstaltninger, også vedrørende Iran.

(64)

De beløb, der er stillet som sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold i henhold til forordning (EU) nr. 472/2010, frigives —