<!DOCTYPE html PUBLIC "yes" "xhtml1-strict.dtd">
<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml">
<!--GENDOC2XHTML # converter_version: 1.2.15-->
  <head>
    <title>2026-01-202601C115202400750-00-TRA-DOC-DA-CONCL-C-0075-24-202504201-07_00</title>
    <meta content="text/html; charset=utf-8" http-equiv="Content-Type"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGeneratedDate"/>
    <meta content="da-DK" name="Gendoc_Lang"/>
    <meta content="" name="Gendoc_GenerationDate"/>
    <meta content="" name="IsFlattened"/>
    <meta content="1" name="NumProc"/>
    <meta content="Final" name="Gendoc_EditionType"/>
    <meta content="0001" name="Gendoc_CaseNumberSuite"/>
    <meta content="26/05/2025 07:25:56" name="Gendoc_LastVerificationDate"/>
    <meta content="" name="Gendoc_ProcedureNumber"/>
    <meta content="da" name="Gendoc_LangCode"/>
    <meta content="CNC" name="TypeDoc"/>
    <meta content="3IQdXQbYNbi+/QCRCEbU+KPbLf3H1f6N/waDh7ptKTUG2jdhZFxWeJo0jUcs+OTk3jfRCO6bOxMSi+asyJ2rTwE38H76naAb4UTXWIJYrs5Dba+2G46McDMI21nO1khdS5zacK7DlAJimExcAx8RW+1r3wbseoZgub8NL6Navh8=" name="GenDocUID"/>
    <meta content="P" name="TypeProc"/>
    <meta content="" name="CreateCustomParts"/>
    <meta content="OK" name="ReadyToPublish"/>
    <meta content="chehast" name="Gendoc_User"/>
    <meta content="" name="EP_Mode"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGenerated"/>
    <meta content="" name="Gendoc_Vademecum"/>
    <meta content="0075" name="NumeroOrdre"/>
    <meta content="2024" name="Annee"/>
    <meta content="P" name="Gendoc_ProcedureType"/>
    <meta content="" name="EP_Version"/>
    <meta content="DA" name="Langue"/>
    <meta content="chehast" name="Gendoc_DGTGeneratedUser"/>
    <meta content="FAST_document_go_ok" name="Gendoc_LastVerificationStatus"/>
    <meta content="CNC_C" name="Gendoc_GendocTemplateType"/>
    <meta content="TRUE" name="WithoutAuthorBlockFlatP"/>
    <meta content="GenDoc 12-05-25 09:39:43" name="Created"/>
    <meta content="" name="Canevas3_Vademecum"/>
    <meta content="TRUE" name="WithoutAuthorBlock"/>
    <meta content="" name="Gendoc_CaseYear"/>
    <meta content="false" name="Generation_In_Progress"/>
    <meta content="C" name="Juridiction"/>
    <meta content="3320117197754cf886e90a302f9a8dc4" name="DocumentIdentifier"/>
    <meta content="0075" name="Gendoc_CaseNumber"/>
    <meta content="ImportedWithoutSource" name="SdlIdentifier"/>
    <meta content="PV" name="NatureAff"/>
    <meta content="PV" name="Gendoc_CaseNature"/>
    <meta content="0001" name="NumSuite"/>
    <meta content="C" name="Gendoc_Juridiction"/>
  </head>
  <body>
    <div style="header">
      <div id="rId24" style="first"/>
      <div id="rId20" style="even">Forslag til afgørelse fra generaladvokat Spielmann–sag C-75/24</div>
      <div id="rId21" style="default">XH mod Kommissionen (Chikane under en sygeorlov)</div>
    </div>
    <p class="C36Centre" id="para-1" title="page-1">
      FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT
    </p>
    <p class="C36Centre" id="para-2" title="page-1">
      D. SPIELMANN
    </p>
    <p class="C36Centre" id="para-3" title="page-1">
      fremsat den 22. maj 2025  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-1" href="#t-1">1</a>
</span>)
      
    </p>
    <p class="C38Centregrasgrandespacement" id="para-4" title="page-1">
      Sag C-75/24 P
    </p>
    <p class="C37Centregras" id="para-5" title="page-1">
      XH
    </p>
    <p class="C37Centregras" id="para-6" title="page-1">
      mod
    </p>
    <p class="C37Centregras" id="para-7" title="page-1">
      Europa-Kommissionen
    </p>
    <p class="C71Indicateur" id="para-8" title="page-1">
      »Appel – personalesag – tjenestemand – chikane, der angiveligt har fundet sted under en sygeorlov – ansøgning om bistand og ansøgning om erstatning – afslag på ansøgningerne«
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-9" title="page-2">
      
        <br/>
      
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Indledning</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">XH har med sin appel nedlagt påstand om ophævelse af dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 22. november 2023, XH mod Kommissionen (T-613/21, herefter »den appellerede dom«, EU:T:2023:739), hvorved Retten frifandt Kommissionen i et søgsmål med påstand dels om annullation af for det første Europa-Kommissionens afgørelse D/374/20 af 4. december 2020 om afslag på appellantens ansøgning om bistand (herefter »afgørelsen om afslag på ansøgningen om bistand«) og for det andet Kommissionens afgørelse Ares(2021) 3466486 af 21. maj 2021 om henvisning til invaliditetsudvalget (herefter »afgørelsen om at åbne invaliditetsproceduren«), dels om erstatning for den ikke-økonomiske skade, som appellanten angiveligt har lidt, og om, at Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I overensstemmelse med Domstolens anmodning begrænses nærværende forslag til afgørelse til at behandle spørgsmålet om hensyntagen til kontekstuelle elementer i forbindelse med en ansøgning om bistand som omhandlet i artikel 24 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union, der er baseret på påstande om psykisk chikane.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retsforskrifter</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">3.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Vedtægtens artikel 12 i den affattelse, der finder anvendelsen på de faktiske omstændigheder i sagen (herefter »vedtægten«), bestemmer, at en tjenestemand »skal afholde sig fra enhver handling og enhver adfærd, der kan skade den anseelse, der er forbundet med hans funktion«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">4.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Vedtægtens artikel 12a har følgende ordlyd:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-16" title="page-3">
      »1. Tjenestemanden skal afholde sig fra enhver form for psykisk eller seksuel chikane.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-17" title="page-3">
      [...]
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-18" title="page-3">
      3. Ved »psykisk chikane« forstås enhver form for misbrug, der over en periode gentagne gange eller systematisk kommer til udtryk i adfærd, ord, handlinger, bevægelser eller på skrift, som er forsætlige, og som er et angreb på en persons værdighed, personlighed eller psykiske eller fysiske integritet.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-19" title="page-3">
      [...]«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">5.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Vedtægtens artikel 24 bestemmer:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-21" title="page-3">
      »Unionen yder deres tjenestemænd bistand, især ved retsforfølgning mod personer, der har fremsat trusler, krænkelser, injurier, ærerørige beskyldninger eller foretaget angreb på person eller formue, rettet mod tjenestemanden eller dennes familie på baggrund af hans stilling eller hverv.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-22" title="page-4">
      De erstatter solidarisk det påførte tab, i det omfang tjenestemanden ikke har fremkaldt det forsætligt eller ved grov uagtsomhed og i det omfang, han ikke kan opnå erstatning fra den skadevoldende person.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagens baggrund</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">6.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Appellanten er tjenestemand ved Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">7.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Indtil den 16. juni 2020 bestred hun en stilling som efterforsker i den enhed, der tidligere var enhed A i OLAF. I denne enhed behandlede hun som ledende efterforsker navnlig tre verserende sager, nemlig sag E, F og G.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">8.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 16. juni 2020 trådte en intern omorganisering af OLAF i kraft. Efter denne omorganisering og henset til de præferencer, som appellanten havde angivet, blev appellanten fra denne dato tilknyttet en ny enhed i OLAF, nemlig enhed B.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">9.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Fra den 2. til den 22. juni 2020 var appellanten på sygeorlov efter en lægelig operation. Denne sygeorlov blev forlænget for en sammenhængende periode fra den 23. juni til 31. oktober 2020 ved godkendelse i Kommissionens IT-system til personaleforvaltning benævnt »Sysper 2« (herefter »Sysper 2«) for første gang den 23. juni 2020 for perioden mellem denne dato og den 10. juli 2020, for anden gang den 14. juli 2020 for perioden mellem den 11. og 31. juli 2020, for tredje gang den 4. august 2020 for perioden mellem den 1. og 31. august 2020, for fjerde gang den 1. september 2020 for perioden mellem denne dato og den 30. september og for femte gang den 1. oktober 2020 for perioden mellem denne dato og den 31. oktober 2020.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">10.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 2. juni 2020 sendte appellanten en e-mail til medarbejdere i enhed A, som indeholdt en sammenfatning af sag E. I denne e-mail anførte appellanten, at hun var på sygeorlov, men at hun som en forholdsregel og for at undgå forsinkelser stadig ville være tilgængelig og åben for enhver kontakt vedrørende disse tre sager.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">11.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 8. juni 2020 sendte en medarbejder i enhed A en e-mail til appellanten og chefen for enhed A. E-mailen vedrørte sagerne E, F og G og indeholdt bemærkninger og forslag til næste skridt. Chefen for enhed A svarede, at henset til appellantens orlov skulle denne medarbejder i enhed A rådføre sig hos den kommende chef for enhed C (herefter »chefen for enhed C«) med henblik på at finde ud af, om sidstnævnte ønskede at afslutte de pågældende sager inden omorganiseringen den 16. juni 2020, eller om hun ønskede at afvente appellantens tilbagevenden fra sin sygeorlov, som var forventet efter denne dato. Den nævnte medarbejder i enhed A sendte en e-mail til chefen for enhed C med appellanten og chefen for enhed A i kopi. Appellanten besvarede sidstnævnte e-mail og anførte, at hun håbede, at alle sagerne kunne afsluttes så hurtigt som muligt, henset til omorganiseringen af OLAF og hendes sygeorlov. Derudover anførte hun, at selv om hun var på orlov, var hun åben over for at modtage de endelige forslag vedrørende de pågældende sager, således at de kunne afsluttes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">12.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ligeledes den 8. juni 2020 sendte appellanten en e-mail til en kollega, der bestred rollen som tillidsrepræsentant. I den nævnte e-mail formidlede appellanten korrespondancen nævnt i punkt 11 i dette forslag til afgørelse til tillidsrepræsentanten og bad tillidsrepræsentanten om råd vedrørende appellantens situation.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">13.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Samme dag sendte sekretæren for enhed A (herefter »sekretæren for enhed A«) en e-mail til appellanten vedrørende appellantens kontorskifte i forbindelse med den interne omorganisering af OLAF, som er nævnt i punkt 8 i dette forslag til afgørelse. I den nævnte e-mail spurgte sekretæren, om appellanten, henset til hendes sygeorlov indtil den 22. juni 2020 tillod, at en tredjemand tog sig af at forberede flytningen af appellantens ting inden denne dato. Appellanten svarede samme dag, at hun foretrak at klare det selv.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">14.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 9. juni 2020 besvarede chefen for enhed C de e-mails, der er nævnt i punkt 11 i dette forslag til afgørelse. I sit svar anførte chefen i enhed C, at hun, henset til omstændighederne fandt det meget vanskeligt at afslutte de pågældende sager inden den 16. juni 2020. Chefen for enhed C præciserede, at hun fandt det realistisk, at sag E kunne afsluttes medio juli 2020.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">15.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 23. juni 2020 sendte chefen for enhed C en e-mail til appellanten med henblik på at drøfte udkastet til den endelige rapport i sag E. I den nævnte e-mail anmodede chefen for enhed C appellanten om at ringe til hende, hvis hun var tilgængelig. Samme dag sendte chefen for enhed C appellanten en invitation til at deltage i et møde via videokonference den følgende dag, dvs. den 24. juni 2020. Appellanten svarede på den nævnte e-mail dagen efter, den 24. juni, og anførte, at hun stadig var på sygeorlov, og at mødeinvitationen faldt sammen med en lægeaftale. Appellanten tilføjede, at hun dog stadig var tilgængelig hele den næste dag for at drøfte den pågældende sag over telefonen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">16.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ligeledes den 23. juni 2020 sendte appellanten en e-mail til tillidsrepræsentanten, der er i nævnt i punkt 12 i dette forslag til afgørelse, vedrørende invitationen fra chefen for enhed C til mødet via videokonference, der er nævnt i punkt 15 ovenfor. I den nævnte e-mail forklarede appellanten tillidsrepræsentanten, at hun skulle på hospitalet under sin sygeorlov, og at mødeinvitationen var mere end hun kunne overkomme og var i strid med reglerne. Appellanten bad tillidsrepræsentanten om at »indberette denne adfærd som chikane«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">17.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 30. juni 2020 sendte sekretæren for appellantens enhed A appellanten en ny e-mail for at spørge hende, om hun havde taget en beslutning vedrørende flytningen af sit kontor.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">18.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 1. juli 2020 sendte chefen for enhed C to e-mails til appellanten, hvori chefen for enhed C stillede appellanten nogle spørgsmål vedrørende sag E. Appellanten svarede på de to e-mails den 6. juli 2020.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">19.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 1. august 2020 indgav appellanten en ansøgning om bistand til den kompetente ansættelsesmyndighed (herefter »ansættelsesmyndigheden«) i henhold til vedtægtens artikel 24, 59 og 60. I ansøgningen anførte appellanten i det væsentligste, at de e-mails, som hun havde modtaget under sin sygeorlov, udgjorde anmodninger fra OLAF’s ledelse eller ansatte om, at hun skulle arbejde eller straks tage til kontoret for at forberede flytningen af sine ting, hvilket hun anså for forsøg på at afbryde eller afslutte sygeorloven.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">20.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 26. august 2020 sendte chefen for enhed C en e-mail til appellanten, som indeholdt et nyt udkast til en endelig rapport i sag E. I den nævnte e-mail spurgte chefen for enhed C appellanten, om hun dels godkendte rapportudkastets indhold, dels om hun kunne foretage en foretage en kontrol hos Den Europæiske Patentmyndighed (EPO). Appellanten svarede chefen for enhed C, at hun stadig var på sygeoverlov. I en anden e-mail præciserede chefen for enhed C, at hun havde sendt sin første e-mail med henblik på, at den kunne håndteres af appellanten, når hun vendte tilbage. Appellanten svarede den 28. august 2020 chefen for enhed C, at hun ikke anså det for nødvendigt at afvente hendes tilbagevenden for at færdiggøre de pågældende rapporter.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">21.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 31. august 2020 sendte chefen for enhed C en e-mail til appellanten, hvori hun anførte, at hun, henset til efterforskningsholdets betydelige arbejdsbyrde, ikke kunne fordele de tre pågældende sager til en anden ledende efterforsker, og at hun derfor regnede med appellanten i forhold til at afslutte disse sager, når hun vendte tilbage fra sin orlov i henhold til det, der var blevet aftalt. Samme dag sendte chefen for enhed C to andre e-mails til appellanten, der indeholdt henholdsvis et ændret udkast til den endelig rapport i sag F og et nyt udkast til endelig rapport i sag G. I disse to e-mails anførte chefen for enhed C, at appellanten først skulle håndtere dem, når hun vendte tilbage fra sin sygeorlov.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">22.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 6. september 2020 svarede appellanten, at hendes sygeorlov var blevet forlænget, og at de pågældende sager kunne afsluttes uden hende.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">23.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 7. september 2020 underskrev appellanten elektronisk en erklæring om interessekonflikt vedrørende sag G i OLAF’s sagsbehandlingsværktøj (OCM).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">24.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 8. september 2020 meddelte chefen for enhed C appellanten, at hun havde udpeget en ny efterforsker i to af de tre omhandlede sager. Derudover havde hun indkaldt til en høring med henblik på – uden appellanten – at kunne afslutte den tredje sag, dvs. sag G, der er nævnt i punkt 23 i dette forslag til afgørelse. Chefen for enhed C bad appellanten om at sende hende de manglende oplysninger om denne tredje sag i tilfælde af, at appellanten i mellemtiden vendte tilbage fra sin sygeorlov.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">25.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 11. september 2020 modtog appellanten en e-mail fra en kollega i enhed C, hvori sidstnævnte lykønskede hende for at have vundet en sag, der var blevet behandlet af Retten. Den 17. september 2020 modtog appellanten fra den samme kollega en anden e-mail, der indeholdt et link til at tilgå Rettens dom.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">26.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 18. september 2020 sendte chefen for enhed C en e-mail til appellanten, hvori hun anførte, at hun havde set appellantens erklæring om interessekonflikt, der er nævnt i punkt 23 i dette forslag til afgørelse. Med henblik på at træffe afgørelse om denne erklæring bad chefen for enhed C appellanten om supplerende oplysninger vedrørende interessekonflikten. Appellanten svarede på anmodningen den 20. september 2020.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">27.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 25. september 2020 sendte chefen for enhed C en e-mail til appellanten og oplyste, at interessekonfliktsituationen var blevet accepteret, og at appellanten var blevet taget af sin sidste verserende sag. Chefen for enhed C konstaterede således, at appellanten ikke havde flere sager i enheden.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">28.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 28. oktober 2020 sendte chefen for Kommissionens enhed HR.AMC.5 en besked til denne institutions lægetjeneste med anmodning om at åbne en invaliditetsprocedure vedrørende appellanten. Anmodningen var baseret på den omstændighed, at appellantens kumulerede sygeorlov i perioden fra november 2017 til oktober 2020, dvs. en periode på tre år, oversteg 12 måneder.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">29.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 4. december 2020 vedtog den kompetente ansættelsesmyndighed afgørelsen om afslag på appellantens ansøgning om bistand, der er nævnt i punkt 19 i dette forslag til afgørelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">30.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 28. februar 2021 indgav appellanten en klage i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2, over afgørelsen om afslag på ansøgningen om bistand.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">31.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 6. maj 2021 blev der afholdt en videokonference mellem appellanten på den side og Kommissionens Undersøgelses- og Disciplinærkontor (IDOC) og Kommissionens enhed HR.E.2 (Klager og sagsbehandling) på den anden side. Den 10. maj 2021 fik appellanten tilsendt et sammendrag af de argumenter, som appellanten havde fremført under denne videokonference. Den 11. maj 2021 fremsatte appellanten sine bemærkninger til dette sammendrag og fremlagde dokumenter.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">32.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 21. maj 2021 vedtog generaldirektøren for Kommissionens Generaldirektorat for Menneskelige Ressourcer og Sikkerhed afgørelsen om at åbne invaliditetsproceduren, hvorved generaldirektøren henviste appellantens sag til invaliditetsudvalget og udpegede en læge til at repræsentere Kommissionen i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 7 i bilag II til vedtægten.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">33.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 31. maj 2021 indgav appellanten en klage i henhold vedtægtens artikel 90, stk. 2, over afgørelsen om at åbne invaliditetsproceduren.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">34.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 2. juli 2021 vedtog den kompetente ansættelsesmyndighed afgørelse R/138/21 om afslag på appellantens klage over afgørelsen om afslag på ansøgningen om bistand (herefter »afgørelse R/138/21 om afslag på klagen«) begrundet i fraværet af foreløbige beviser for appellantens påstande. Derudover afslog den kompetente ansættelsesmyndighed ansøgningen om erstatning for det lidte tab.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">35.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 30. september 2021 vedtog den kompetente ansættelsesmyndighed afgørelse R/301/21 om afvisning af appellantens klage over afgørelsen om at åbne invaliditetsproceduren (herefter »afgørelse R/301/21 om afvisning af klagen«), hvorved den kompetente ansættelsesmyndighed fastslog, at appellantens klage over afgørelsen om at åbne invaliditetsprocedure ikke kunne antages til realitetsbehandling.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retsforhandlingerne for Retten og den appellerede dom</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">36.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 19. oktober 2021 anlagde XH en sag ved Retten baseret på artikel 270 TEUF med påstand om for første annullation af Kommissionens afgørelse af 4. december 2020 om afslag på appellantens ansøgning om bistand og afgørelse R/138/21 om afslaget på klagen over førstnævnte afgørelse. For det andet nedlagde appellanten påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 21. maj 2021 om at åbne invaliditetsproceduren og afgørelse R/301/21 om afvisning af klagen over førstnævnte afgørelse. Appellanten nedlagde ligeledes påstand om, at Kommissionen skulle tilpligtes at betale appellanten 20 000 EUR i erstatning for den ikke-økonomiske skade, som appellanten angiveligt havde lidt, samt sagsomkostningerne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">37.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved den appellerede dom frifandt Retten Kommissionen i hele det af XH anlagte søgsmål.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">38.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det første fandt Retten, at afgørelsen om at åbne invaliditetsproceduren ikke var en retsakt, som endeligt fastlægger Kommissionens standpunkt, men en forberedende retsakt til en endelig afgørelse, som træffes ved afslutningen af invaliditetsproceduren. Da afgørelsen om at åbne invaliditetsproceduren ikke udgjorde en akt, der går appellanten imod som omhandlet i vedtægtens artikel 90, stk. 2, afviste Retten appellantens annullationspåstand fra realitetsbehandling.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">39.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet forkastede Retten påstanden om annullation af afgørelsen om afslag på ansøgningen om bistand som ugrundet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">40.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Appellanten havde gjort fire anbringender gældende for Retten.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">41.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det første anbringende vedrørte tilsidesættelse af vedtægtens artikel 12a og 24 om omsorgspligten, artikel 7 og 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«) og princippet om god forvaltningsskik. Det første led af dette anbringende vedrørte tilsidesættelse af princippet om, at det angivelige offer ikke er forpligtet til at fremlægge beviser for chikanen. Det andet led af dette anbringende vedrørte den kompetente ansættelsesmyndigheds manglende hensyntagen til de elementer, som appellanten havde fremlagt, og nærmere bestemt hendes lægelige dokumenter. Det tredje led af dette anbringende vedrørte den omstændighed, at den kompetente ansættelsesmyndighed udelukkende baserede sin vurdering på den angivelige chikanørs konklusioner og nægtede at udøve sin kontrol- og bistandskompetence. Det fjerde led af dette anbringende vedrørte en tilsidesættelse af chartrets artikel 41 og princippet om god forvaltningsskik ved en tilsidesættelse af retten til at blive hørt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">42.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det andet anbringende vedrørte en tilsidesættelse af vedtægtens artikel 12a, 24, 59 og 60, og appellanten anførte i den forbindelse, at hun under sin sygeorlov var blevet pålagt arbejde med mål, der ikke kunne nås.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">43.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med det tredje anbringende anfægtede appellanten, at invaliditetsproceduren blev åbnet på et tidspunkt, hvor appellanten angiveligt ikke havde haft den påkrævede sygeorlovsperiode.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">44.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fjerde anbringende vedrørte manglende respekt for appellantens ret til privatliv og retten til sundhed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">45.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I første række afviste Retten det fjerde led af det første anbringende fra realitetsbehandling, eftersom retten til at blive hørt ikke var blevet påberåbt over for administrationen, og i alle tilfælde skulle dette led af det første anbringende forkastes som ugrundet  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-2" href="#t-2">2</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">46.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I anden række behandlede Retten det første led af det første anbringende vedrørende beviser inden for rammerne af en ansøgning om bistand baseret på en angivelig chikane som omhandlet i vedtægtens artikel 24. Retten anførte i præmis 78 i den appellerede dom, at når en ansættelsesmyndighed i henhold vedtægtens artikel 90, stk. 1, er blevet forelagt en ansøgning om bistand som omhandlet i vedtægtens artikel 24, skal myndigheden i henhold til bistandspligten, når den står over for en episode, der er uforenelig med en ordentlig og rolig afvikling af tjenesten, skride ind med nødvendig fasthed. Myndigheden skal derudover skride ind så hurtigt og hensynsfuldt, som forholdene i det pågældende tilfælde kræver med henblik på at konstatere, hvad der er sket, for på denne baggrund at afgøre, hvilke konsekvenser der vil være passende. Med henblik herpå påhviler det den tjenestemand eller den ansatte, der gør krav på beskyttelse fra institutionen, i det mindste at fremlægge et foreløbigt bevis for, at de angreb, som vedkommende hævder at have været udsat for, faktisk har fundet sted. I så fald er den pågældende institution forpligtet til at iværksætte passende foranstaltninger, navnlig ved at gennemføre en administrativ undersøgelse, for i samarbejde med klagens ophavsmand at fastslå de omstændigheder, der ligger til grund for klagen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">47.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den appellerede doms præmis 80-94 fastslog Retten, at når påstandene i ansøgningen om bistand som i den foreliggende sag vedrører psykisk chikane, påhviler det ansøgeren om bistand at fremlægge et foreløbigt bevis for denne chikane i lyset af definitionen i vedtægtens artikel 12a, stk. 3. I den appellerede doms præmis 82-85 forkastede Retten eksplicit appellantens argument baseret på dommen i sagen CN mod Parlamentet  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-3" href="#t-3">3</a>
</span>), idet Retten fremhævede de særlige omstændigheder i den nævnte dom, hvoraf det fremgik, at Parlamentet rådede over mange andre beviselementer end dem, som CN havde fremlagt, og som der skulle være blevet taget hensyn til i medfør af omsorgspligten. Retten fastslog, at ansættelsesmyndigheden i det foreliggende tilfælde ikke havde begået en retlig fejl ved at finde, at appellanten skulle »fremlægge elementer, der godtgør, at der forelå et foreløbigt bevis for chikanen«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-4" href="#t-4">4</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">48.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I tredje række forkastede Retten det andet og det tredje led af det første anbringende samt det andet og det tredje anbringende vedrørende tilstrækkeligheden af de beviser, som var blevet fremlagt til støtte for påvisningen af den påståede psykiske chikane. I den appellerede doms præmis 94-129 fastslog Retten efter en individuel vurdering af hvert beviselement og derefter en samlet vurdering af disse beviselementer, at »de beviselementer, som den kompetente ansættelsesmyndighed var blevet gjort bekendt med, ikke kunne rejse alvorlig tvivl om, hvorvidt betingelserne i vedtægtens artikel 12a var opfyldt, hvorfor det var med rette, at ansættelsesmyndigheden fandt, at [appellanten] ikke havde fremlagt et foreløbigt bevis for, at den psykiske chikane, som hun hævdede at have været udsat for, faktisk havde fundet sted«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-5" href="#t-5">5</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">49.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I sin bedømmelse behandlede Retten argumenterne, der vedrørte for det første afgørelsen om at åbne invaliditetsproceduren, for det andet den angivelige forpligtelse, som appellanten blev pålagt, til at arbejde under sin sygeorlov, for det tredje den angivelige forpligtelse, som appellanten blev pålagt, til at tage til sit arbejdssted for at flytte kontor, for det fjerde den kompetente ansættelsesmyndigheds angivelige manglende hensyntagen til de lægelige oplysninger, som appellanten havde fremlagt, og for det femte den angivelige upassende adfærd, som en af appellantens kollegaer havde udvist vedrørende en sag behandlet af Retten, inden Retten foretog en samlet vurdering af de faktiske omstændigheder, som appellanten havde fremlagt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">50.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Efter at have afvist det første argument, der vedrørte afgørelsen om at åbne invaliditetsproceduren, som et nyt argument, der derfor ikke kunne realitetsbehandles  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-6" href="#t-6">6</a>
</span>), behandlede Retten det andet argument vedrørende den angivelige forpligtelse, som appellanten blev pålagt, til at arbejde under sin sygeorlov. I den appellerede doms præmis 99-106 oplistede og vurderede Retten indholdet af de forskellige udvekslinger, der fandt sted under appellantens sygeorlov.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">51.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retten fremhævede i den forbindelse, at udvekslingerne af 8. og 9. juni 2020 ikke indeholdt nogen anmodning om at udføre et bestemt arbejde, at e-mailene af 1. juli 2020 udgjorde en anmodning om oplysninger, hvoraf det fremgik, at svaret først forventedes, efter appellanten var tilbage fra sin sygeorlov, og at disse udvekslinger var formuleret i en høflig og respektfuld tone. For så vidt angår anmodningen af 23. juni 2020 bemærkede Retten, at denne anmodning om deltagelse i en videokonference var dateret dagen efter den dato, som oprindeligt var fastsat for appellantens tilbagevenden fra sygeorloven, og at chefen for enhed C endnu ikke var bekendt med forlængelsen af sygeorloven. For så vidt angår anmodningerne af 26. og 31. august 2020 fremhævede Retten, at chefen for enhed C havde præciseret, at udførelsen af arbejdet ikke var påkrævet, før afslutningen af appellantens sygeorlov.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">52.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset til samtlige disse omstændigheder fandt Retten, at selv om det principielt er upassende at anmode en tjenestemand eller en ansat på sygeorlov om at udføre visse specifikke opgaver, »kunne en sådan adfærd fra chefen for enhed C’s side ikke kvalificeres som psykisk chikane« i det foreliggende tilfælde  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-7" href="#t-7">7</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">53.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den appellerede doms præmis 107 og 108 fandt Retten endvidere, at for så vidt angik den angivelige forpligtelse, som appellanten blev pålagt til at arbejde og have adgang til sagsakterne, selv efter at hun indgivet en erklæring om interessekonflikt vedrørende sag G, var anmodningen fra chefen for enhed C i forbindelse med denne sag uhensigtsmæssig, men at en sådan adfærd ikke i sig selv kunne udgøre psykisk chikane. Dels havde appellanten mulighed for ikke at efterkomme anmodningen fra chefen for enhed C, dels fremgik det ikke af sagsakterne, at chefen for enhed C havde insisteret på at få de ønskede oplysninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">54.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad endelig angår appellantens argument om, at den kompetente ansættelsesmyndighed skulle have fundet en erstatning for hende under hendes sygeorlov, bemærkede Retten, at sagerne i sidste ende blev afsluttet uden appellanten, og at eftersom appellantens sygeorlov oprindeligt skulle ophøre den 22. juni 2020, kunne ansættelsesmyndigheden ikke forudse, at sygeorloven ville blive successivt forlænget indtil udgangen af oktober 2020  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-8" href="#t-8">8</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">55.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retten fastslog, at den kompetente ansættelsesmyndighed ikke havde udøvet et urigtigt skøn ved at finde, at de undersøgte faktiske omstændigheder ikke udgjorde et foreløbigt bevis for psykisk chikane  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-9" href="#t-9">9</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">56.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Vedrørende den øvrige adfærd, som appellanten henviste til, blev det successivt forkastet af Retten, der ikke fandt, at det udgjorde et foreløbigt bevis for psykisk chikane. I den appellerede doms præmis 126 forkastede Retten ligeledes appellantens argument vedrørende den omstændighed, at den pågældende adfærd var en samlet helhed, der udgjorde psykisk chikane. Retten bemærkede således i den appellerede doms præmis 127, at »i en specifik kontekst, der bl.a. er kendetegnet ved omorganiseringen af OLAF og de successive forlængelser af [appellantens] sygeorlov, som de involverede personer ikke var underrettet om på forhånd, kan [appellantens] påstande« i mangel af et foreløbigt bevis »ikke rejse alvorlig tvivl om, hvorvidt de angivelige chikanører handlede inden for rammerne af én og samme kollektive chikaneadfærd«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">57.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I fjerde række forkastede Retten det fjerde anbringende vedrørende en tilsidesættelse af retten til privatliv og retten til sundhed  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-10" href="#t-10">10</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">58.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det tredje og sidste forkastede Retten erstatningspåstanden og anmodningen om foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse og følgelig søgsmålet i sin helhed  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-11" href="#t-11">11</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Parternes påstande</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">59.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved appelskrift indleveret til Domstolens Justitskontor den 29. januar 2024 har appellanten iværksat appel til prøvelse af den appellerede dom og nedlagt følgende påstande:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den appellerede dom ophæves.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Afgørelsen om afslag på ansøgningen om bistand og afgørelse R/138/21 om afslag på klagen annulleres.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Afgørelsen om at åbne invaliditetsproceduren og afgørelse R/301/21 om afvisning af klagen annulleres.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Appellanten tildeles erstatning for det lidte tab.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionen tilpligtes at betale omkostningerne forbundet med appellen og retsforhandlingerne for Retten.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagen hjemvises til Retten, hvis den appellerede dom ikke ophæves.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">60.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionen har nedlagt følgende påstande:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionen frifindes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Appellanten tilpligtes at betale sagsomkostningerne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Bedømmelse</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">61.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Til støtte for appellen har appellanten bl.a. gjort gældende, at Retten i den appellerede dom anvender en »høj bevisbyrde, der alene påhviler offeret«, selv om psykisk chikane kan være »subtil og systemisk«. Appellanten har henvist til »den kumulative virkning« og »konteksten« samt til »EU-institutionens bredere forpligtelse til at undersøge alle tilgængelige oplysninger og beskytte tjenestemændenes velfærd«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">62.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kommissionen har gjort gældende, at appellantens vage udsagn om beviskravet har til formål at få Domstolen til at genbehandle den vurdering af de faktiske omstændigheder og beviser, som Retten har foretaget, hvilket ikke henhører under Domstolens kompetence inden for rammerne af en appelsag.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">63.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som jeg har anført i indledningen, vil det nærværende forslag til afgørelse efter en beskrivelse af de regler, der finder anvendelse i forhold til bevisbyrden fokusere på betydningen af kontekstuelle elementer i forbindelse med en ansøgning om bistand baseret på vedtægtens artikel 24 og derefter på disse elementers betydning i den foreliggende sag.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Beviser på området for ansøgninger om bistand i tilfælde af påstande om psykisk chikane</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">64.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det bemærkes, at når en tjenestemand eller en anden ansat finder, at vedkommende af sine overordnede, kollegaer eller underordnede har været udsat for en adfærd, der tilsidesætter den forpligtelse, der er fastsat i vedtægtens artikel 12a, stk. 1, til at afholde sig fra enhver form for psykisk eller seksuel chikane, kan denne tjenestemand eller denne anden ansatte anmode om den bistand fra institutionen, som er omhandlet i vedtægtens artikel 24, der har til formål at beskytte Unionens tjenestemænd i denne henseende.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">65.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Når der fremsættes en påstand om psykisk chikane, indebærer bistandspligten bl.a., at administrationen er forpligtet til grundigt, hurtigt og fortroligt at undersøge den ansøgning om bistand, hvori der fremsættes påstand om psykisk chikane, og meddele ansøgeren resultatet af undersøgelsen  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-12" href="#t-12">12</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">66.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med henblik herpå er det tilstrækkeligt, at den tjenestemand eller den ansatte, der gør krav på den pågældende myndigheds beskyttelse, fremlægger et foreløbigt bevis for, at den adfærd, vedkommende hævder at have været udsat for, faktisk har fundet sted.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">67.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den pågældende institution er dog ikke forpligtet til at iværksætte en administrativ undersøgelse alene på grundlag af påstande, der ikke er beviste, idet institutionen – ved fastsættelsen af de foranstaltninger, som findes passende med henblik på at fastslå rigtigheden og omfanget af de angivelige faktiske omstændigheder – ligeledes skal sørge for at beskytte rettighederne for de personer, der er involverede i en ansøgning om bistand, og som kan være genstand for en undersøgelse  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-13" href="#t-13">13</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">68.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Når de påstande, der er indeholdt i ansøgningen om bistand, som i det foreliggende tilfælde vedrører psykisk chikane, påhviler det ansøgeren om bistand at fremlægge et foreløbigt bevis for denne chikane, som defineret i vedtægtens artikel 12a, stk. 3, dvs. »enhver form for misbrug, der over en periode gentagne gange eller systematisk kommer til udtryk i adfærd, ord, handlinger, bevægelser eller på skrift, som er forsætlige, og som er et angreb på [ansøgerens] værdighed, personlighed eller psykiske eller fysiske integritet«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-14" href="#t-14">14</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">69.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Unionens retsinstanser skal efterprøve lovligheden af en afgørelse om afslag på en ansøgning om bistand som den, der er genstand for den foreliggende sag, henset til de oplysninger, som institutionen har fået kendskab til, navnlig via ansøgeren om bistand, da institutionen traf afgørelse  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-15" href="#t-15">15</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">70.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Dette kan indebære at tage hensyn til andre oplysninger, som administrationen har, selv om de ikke er blevet fremlagt af ansøgeren om bistand. I dommen i sagen CN mod Parlamentet, som appellanten har påberåbt sig, fandt Personaleretten, at når administrationen har andre oplysninger end dem, som sagsøgeren har fremlagt, skal administrationen tage hensyn til alle de oplysninger, der kan have afgørende betydning for afgørelsen vedrørende ansøgningen om bistand  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-16" href="#t-16">16</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">71.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Inden for rammerne af et søgsmål om et afslag på en ansøgning om bistand skal Unionens retsinstanser således vurdere om, den pågældende institution – henset til alle de oplysninger, der kan have afgørende betydning for afgørelsen vedrørende ansøgningen om bistand, uanset om disse oplysninger kommer fra ansøgeren eller ej – har anlagt et urigtigt skøn ved at afslå ansøgningen uden at indlede en administrativ undersøgelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">72.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Desuden kan psykisk chikane pr. definition være resultatet af en række forskellige former for adfærd, som isoleret set ikke nødvendigvis udgør psykisk chikane, men som vurderet ud fra helheden og sammenhængen, herunder henset til deres voksende omfang, kan udgøre psykisk chikane. Ved undersøgelsen af, om den adfærd, som en sagsøger har henvist til, udgør psykisk chikane, skal disse faktiske omstændigheder derfor både undersøges isoleret set og samlet, da de indgår i et generelt arbejdsmiljø, der skabes af en ansats adfærd over for en anden ansat  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-17" href="#t-17">17</a>
</span>). Der skal ligeledes tages hensyn til hele den relevante faktuelle kontekst, hvilket kan omfatte afgørelser (f.eks. bedømmelsesrapporter eller afgørelser om ikke at forfremme eller omplacere en person), selv om disse afgørelser ikke er blevet anfægtet inden for fristerne  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-18" href="#t-18">18</a>
</span>). Den samme logik – om hensyntagen til alle omstændigheder både isoleret set og samlet set – finder også anvendelse, når institutionen træffer afgørelser om, hvorvidt der foreligger psykisk chikane efter indledningen af en undersøgelse  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-19" href="#t-19">19</a>
</span>) eller inden for rammerne af et erstatningssøgsmål  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-20" href="#t-20">20</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">73.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den foreliggende sag følger det af den appellerede dom, at Retten omhyggeligt foretog en sådan vurdering i overensstemmelse med de nævnte principper.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">74.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I sin bedømmelse tog Retten nemlig for det første hensyn til de individuelle forhold, som appellanten havde henvist til, der i første række vedrørte afgørelsen om at åbne invaliditetsproceduren, i anden række forpligtelsen til at arbejde under sin sygeorlov, i tredje række forpligtelsen til at tage til sit arbejdssted for at flytte kontor, i fjerde række den kompetente ansættelsesmyndigheds manglende hensyntagen til de lægelige oplysninger, som appellanten havde fremlagt, og i femte række den angivelige upassende adfærd, som en af appellantens kollegaer havde udvist  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-21" href="#t-21">21</a>
</span>). For det andet foretog Retten i den appellerede doms præmis 126-129 en samlet vurdering af de omstændigheder, som appellanten havde fremlagt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">75.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Jeg er derfor på ingen måde overbevist af appellantens argumentation om, at Retten skulle havde tilsidesat bevisreglerne, der finder anvendelse i den foreliggende sag, med den begrundelse, at Retten ikke tog hensyn til alle de oplysninger, som Retten var blevet forelagt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Betydningen af kontekstuelle elementer</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">76.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad nærmere bestemt angår de kontekstuelle elementer, der blev taget i betragtning i den appellerede dom, henviste Retten navnlig i det væsentlige til en manglende overførsel af oplysninger inden for tjenesten. I den appellerede doms præmis 105-114 bemærkede Retten, at chefen for enhed C, som sendte visse af de omhandlede e-mails til appellanten, ikke havde kendskab til forlængelsen af appellantens sygeorlov.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">77.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Man kan derfor stille spørgsmålet om, hvilken betydning et kontekstuelt forhold – såsom en funktionsfejl eller en administrationsfejl, hvis den mangel på oplysninger, som Retten identificerede i den foreliggende sag, kan kvalificeres således – skal tillægges inden for rammerne af behandlingen af en ansøgning om bistand på grund af chikane.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">78.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Indledningsvis bemærker jeg, at bedømmelsen af de faktiske omstændigheder, der, bortset fra en urigtig gengivelse eller et åbenbart urigtig skøn, alene henhører under Rettens kompetence, også omfatter bedømmelse af kontekstuelle elementer. Spørgsmålet om, hvorvidt visse typer af faktiske omstændigheder, eventuelt i et vist omfang, kan tages i betragtning ved bedømmelsen af psykisk chikane, er et retsspørgsmål, som kan efterprøves af Domstolen i en appelsag  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-22" href="#t-22">22</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">79.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal derudover bemærkes, at definitionen af »psykisk chikane« som omhandlet i vedtægtens artikel 12a, stk. 3, henviser til en proces, der nødvendigvis finder sted over tid og forudsætter, at der foreligger gentagne eller vedvarende handlinger, som er »forsætlige« i modsætning til »utilsigtede«. For at være omfattet af begrebet »psykisk chikane« skal en sådan adfærd, ord, handlinger, bevægelser eller skrift desuden være et angreb på en persons værdighed, personlighed eller psykiske eller fysiske integritet  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-23" href="#t-23">23</a>
</span>). Derimod kræves det ikke, at misbrug i form af adfærd, ord, handlinger, bevægelser eller på skrift er blevet foretaget med den hensigt at være et angreb på en persons værdighed, personlighed eller psykiske eller fysiske integritet. Der kan med andre ord være tale om psykisk chikane i den i vedtægtens artikel 12a, stk. 3, omhandlede forstand, uden at chikanøren ved adfærd, ord, handlinger, bevægelser eller skrift har tilsigtet at miskreditere offeret eller forsætligt forringe vedkommendes arbejdsvilkår. Det er tilstrækkeligt, at denne negative adfærd objektivt har haft sådanne følger, eftersom den har været frivillig. Begrebet »forsætlige« i vedtægtens artikel 12a, stk. 3, kan derfor ikke fortolkes således, at der kræves bevis for en hensigt om at forvolde skade, for at en adfærd kan kvalificeres som psykisk chikane  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-24" href="#t-24">24</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">80.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger således af ordlyden af den nævnte definition, at psykisk chikane henviser til misbrug og dermed til individuel adfærd og ikke til institutionens fejl eller eventuelle funktionssvigt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">81.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ikke desto mindre indgår denne individuelle adfærd og handlinger i en kontekst, som der ikke kan ses bort fra, og som kan have en forskellig betydning afhængigt af den konkrete sag i forhold til at karakterisere en situation som psykisk chikane. Chikane er nemlig et komplekst problem  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-25" href="#t-25">25</a>
</span>), som kan være resultatet af flere faktorer, som både kan være interne (knyttet til de involverede personer) og eksterne (knyttet til arbejdsmiljøet).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">82.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den forbindelse er det min opfattelse – uden at jeg hævder udtømmende at kunne dække alle mulige tilfælde – at man kan sondre mellem dels de kontekstuelle elementer, der er skabt af den angivelige chikanørs adfærd, og som kan tilskrives denne, dels de kontekstuelle elementer, der er eksterne i forhold til den angivelige chikanør, og som ikke kan tilskrives denne  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-26" href="#t-26">26</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">83.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">En afdelingschef kan f.eks. på grund af sin personlighed, sin brutale ledelsesstil eller sine uretmæssige organisatoriske valg skabe omstændigheder, der er »chikanøse« og skadelige internt i afdelingen  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-27" href="#t-27">27</a>
</span>), og i dette tilfælde kan de omstændigheder, som chefen således har skabt, ikke anvendes til at begrunde dennes individuelle adfærd. Det kan derfor ikke i princippet udelukkes, at i visse situationer vil et sådant kontekstuelt element indgå i kvalificeringen af psykisk chikane i forbindelse med en ansøgning om bistand baseret på vedtægtens artikel 24.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">84.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Derimod udgør eksterne faktuelle omstændigheder, der ikke kan tilskrives afdelingschefen – såsom organisatoriske udfordringer som følge af sygeorlov i en afdeling eller som følge af en omorganisering, eller administrative funktionsfejl, selv om disse elementer kan være relevante i vurderingen af en individuel adfærd ved at klarlægge denne – ikke a priori elementer, der vedrører individuel adfærd og som sådan henhører under kvalificeringen af psykisk chikane. En omorganisering af en afdeling (som er et eksternt element, der henhører under en institutions skøn  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-28" href="#t-28">28</a>
</span>)) kan således klarlægge en chefs individuelle »chikanøse« adfærd over for en ansat i afdelingen (bestående af f.eks. adfærd eller handlinger, som samlet set udgør psykisk chikane), selv om denne omorganisering ikke i sig selv er en del af kvalificeringen af den chikanerende adfærd.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">85.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den bistandspligt, som er fastsat i vedtægtens artikel 24, har desuden til formål at beskytte Unionens tjenestemænd og omfatter institutionens beskyttelse af tjenestemænd og ansatte mod tredjemands handlinger og ikke mod akter udstedt af institutionen selv, som er undergivet kontrol i henhold til andre bestemmelser i vedtægten  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-29" href="#t-29">29</a>
</span>). I den forbindelse skal det undgås, at der under dække af psykisk chikane i virkeligheden anfægtes f.eks. dårlige arbejdsforhold  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-30" href="#t-30">30</a>
</span>). En sådan bistandspligt synes således på ingen måde effektiv i forhold til at afhjælpe mangler eller funktionsfejl af institutionel karakter, der ligger uden for den pågældende individuelle adfærd. Jeg skal tilføje, at disse eksterne funktionsfejl ikke falder uden for anvendelsesområdet for noget retsmiddel, eftersom – i det omfang funktionsfejlene har medført en skade – det relevante retsmiddel kan bestå af et erstatningssøgsmål forudsat at betingelserne herfor er opfyldt  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-31" href="#t-31">31</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">86.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger efter min opfattelse heraf, at i forbindelse med en ansøgning om bistand baseret på vedtægtens artikel 24 udgør en institutionel eller administrativ funktionsfejl, der ikke kan tilskrives den angivelige chikanør, et kontekstuelt element, hvis betydning skal vurderes fra sag til sag, og som kan spille en mere eller mindre vigtig rolle i Rettens vurdering af, om den pågældende individuelle adfærd har karakter af misbrug eller ej.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Anvendelse i den foreliggende sag</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">87.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den appellerede dom fandt Retten baseret på flere forhold, at den omhandlede individuelle adfærd ikke udgjorde et tilstrækkeligt foreløbigt bevis for psykisk chikane. Hvad nærmere bestemt angår de anmodninger, der blev sendt pr. e-mail til appellanten under hendes sygeorlov, tog Retten hensyn til indholdet af udvekslingerne mellem de forskellige involverede personer (navnlig chefen for enhed C) og appellanten. Retten bemærkede, at det navnlig fremgik, at der først forventedes svar, når appellanten var tilbage fra sin sygeorlov. Retten fandt endvidere, at tonen i disse udvekslinger var både »høflig« og »respektfuld«. Retten bemærkede også, at chefen for enhed C ikke havde kendskab til forlængelserne af appellantens sygeorlov.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">88.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad nærmere bestemt angår Rettens sidstnævnte bemærkning vedrørende den omstændighed, at chefen for enhed C ikke havde kendskab til oplysningerne, bemærker jeg, at dette er bestridt af appellanten. Appellanten har nemlig gjort gældende, at hun har videregivet disse oplysninger til chefen for enhed C.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">89.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den forbindelse skal det for det første bemærkes, at det i henhold til Domstolens faste praksis følger af artikel 256, stk. 1, andet afsnit, TEUF og artikel 58, stk. 1, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, at det alene er Retten, der er kompetent til dels at fastlægge de faktiske omstændigheder i sagen, når bortses fra tilfælde, hvor den indholdsmæssige urigtighed af dens konstateringer følger af akterne i den sag, den har behandlet, dels at tage stilling til disse faktiske omstændigheder. Bedømmelsen af de faktiske omstændigheder er således ikke et retsspørgsmål, der som sådan kan efterprøves af Domstolen under en appelsag, medmindre de forhold, der er blevet fremlagt for Retten, er blevet gengivet urigtigt  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-32" href="#t-32">32</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">90.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For så vidt som appellanten i denne forbindelse har påberåbt sig en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder, er jeg endvidere af den opfattelse, at dette argument skal forkastes i lyset af de e-mails, som hun har henvist til som støtte for, at hun havde informeret chefen for enhed C om forlængelserne af hendes sygeorlov. E-mailene af 2. og 30. juni 2020 var nemlig adresseret til medarbejdere i enhed A, og appellantens andre e-mails, som var adresseret til chefen for enhed C – i hvilke hun oplyste, at hun stadig var sygemeldt (hvoraf den ene e-mail er dateret dagen efter den første forlængelse) – godtgør på ingen måde, at forlængelsen af sygeorloven var modtageren af e-mailen bekendt på denne dato. Det fremgår heller ikke, at e-mailen af 31. august 2020 fra chefen for enhed C, hvori hun anførte, at hun ikke vidste, hvor længe appellanten var på sygeorlov, blev gengivet urigtigt af Retten.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">91.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det er således uden at gengive de faktiske omstændigheder urigtigt, at Retten i den appellerede doms præmis 105 bemærkede, at »e-mailen af 23. juni 2020 blev sendt på en dato, der svarede til dagen efter den oprindeligt fastsatte dato for ophøret af [appellantens] sygeorlov, dvs. den forventede dato for hendes tilbagevenden til kontoret. Det fremgår desuden af flere e-mails, og navnlig af e-mail af 31. august 2020, at chefen for enhed C ikke havde kendskab til forlængelserne af denne sygeorlov, idet hun ikke var [appellantens] overordnede. Hun forklarer i denne e-mail, at hun først har fået kendskab til varigheden af [appellantens] sygeorlov efter hver af de successive forlængelser, for så vidt som [appellanten] ikke var en del af hendes enhed, og at hun ikke havde adgang til [appellantens] sagsakter i Sysper 2. Det fremgår i øvrigt af sagsakterne, at [appellanten] faktisk informerede sin egen enhedschef om de successive forlængelser. Chefen for enhed C er derimod ikke på modtagerkredsen for disse e-mails«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">92.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På dette sted i bedømmelsen må jeg give udtryk for min tvivl med hensyn til indholdet af appellantens argumenter. Jeg skal bemærke, at det ifølge fast retspraksis følger af artikel 256 TEUF og artikel 58, stk. 1, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol samt artikel 168, stk. 1, litra d), og artikel 169, stk. 2, i Domstolens procesreglement, at et appelskrift præcist skal angive, hvilke elementer der anfægtes i den dom, som påstås ophævet, samt de retlige argumenter, der særligt støtter denne påstand, idet appellen eller det pågældende anbringende i modsat fald afvises  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-33" href="#t-33">33</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">93.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I det foreliggende tilfælde er jeg navnlig henset til kontradiktionsprincippet i tvivl om, hvorvidt appellanten med tilstrækkelig klarhed har gjort gældende, at den omstændighed, at chefen for enhed C ikke havde kendskab til oplysningerne, som konstateret af Retten i den appellerede doms præmis 105, udgør en funktionsfejl eller i det mindste et kontekstuelt element, hvis »kumulative virkning« ikke i tilstrækkelig grad blev taget i betragtning, og hvilke konsekvenser appellanten drager af et sådant argument.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">94.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Under alle omstændigheder er det min opfattelse, at Retten – ved at tage hensyn til den omstændighed, at chefen for enhed C ikke havde kendskab til forlængelserne af sygeorloven – foretog en vurdering af hele den foreholdte adfærd i lyset af alle de relevante forhold i den foreliggende sag. Det er min opfattelse, at Retten herved tillagde de forskellige elementer, som Retten havde til rådighed, isoleret og samlet set, den værdi, der tilkom dem, i overensstemmelse med den retspraksis, der finder anvendelse på området, som er nævnt i punkt 76-86 i dette forslag til afgørelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">95.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Appellantens argumentation i denne henseende skal således – såfremt den kan antages til realitetsbehandling – efter min opfattelse forkastes. Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt de manglende oplysninger om forlængelsen af sygeorloven kan udgøre en administrativ funktionsfejl, som kunne have ført til upassende individuel adfærd, rejser det tvivl om den pågældende institutions ansvar og forekommer mig derfor at gå ud over rammerne for den foreliggende tvist vedrørende et annullationssøgsmål om et afslag på en ansøgning om bistand.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Forslag til afgørelse</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">96.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den dom, som Domstolen skal afsige, vil den tage stilling til de forskellige anbringender, der er gjort gældende. Hvad angår det spørgsmål, som dette forslag til afgørelse har fokuseret på, foreslår jeg Domstolen på baggrund af det ovenstående at finde, at i forbindelse med en ansøgning om bistand baseret på artikel 24 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union udgør en institutionel eller administrativ funktionsfejl, der ikke kan tilskrives den angivelige chikanør, et kontekstuelt element, hvis betydning skal vurderes fra sag til sag af Retten, hvilket Retten har gjort i den foreliggende sag. Spørgsmålet om, hvorvidt den omstændighed, at chefen for enhed C ikke havde kendskab til oplysninger, kan skyldes en administrativ funktionsfejl, som den pågældende institution er ansvarlig for, ligger efter min opfattelse uden for rammerne af den foreliggende appel.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <div/>
  <hr class="note"/>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-1" href="#c-1">1</a>
</span>) – Originalsprog: fransk.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-2" href="#c-2">2</a>
</span>) – Jf. præmis 56-75 i den appellerede dom.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-3" href="#c-3">3</a>
</span>) – Dom af 26.3.2015 (F-26/14, herefter »dommen i sagen CN mod Parlamentet«, EU:F:2015:22).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-4" href="#c-4">4</a>
</span>) – Jf. præmis 85 i den appellerede dom.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-5" href="#c-5">5</a>
</span>) – Jf. præmis 128 i den appellerede dom.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-6" href="#c-6">6</a>
</span>) – Jf. præmis 97 og 98 i den appellerede dom.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-7" href="#c-7">7</a>
</span>) – Jf. præmis 106 i den appellerede dom.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-8" href="#c-8">8</a>
</span>) – Jf. præmis 109 i den appellerede dom.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-9" href="#c-9">9</a>
</span>) – Jf. præmis 111 i den appellerede dom.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-10" href="#c-10">10</a>
</span>) – Jf. præmis 132-150 i den appellerede dom.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-11" href="#c-11">11</a>
</span>) – Jf. præmis 152-158 i den appellerede dom.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-12" href="#c-12">12</a>
</span>) – Jf. dom af 19.12.2019, ZQ mod Kommissionen (T-647/18, herefter »dommen i sagen ZQ mod Kommissionen«, EU:T:2019:884, præmis 56).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-13" href="#c-13">13</a>
</span>) – Jf. dom af 26.1.1989, Koutchoumoff mod Kommissionen (224/87, EU:C:1989:38, præmis 15), dommen i sagen ZQ mod Kommissionen, præmis 58, dom af 19.10.2022, JS mod Afviklingsinstansen (T-271/20, EU:T:2022:652, præmis 144), og af 7.12.2023, HV og HW mod ECDC (C-615/22 P, EU:C:2023:961, præmis 45).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-14" href="#c-14">14</a>
</span>) – Jf. dommen i sagen ZQ mod Kommissionen, præmis 59, og dom af 7.12.2023, HV og HW mod ECDC (C-615/22 P, EU:C:2023:961, præmis 46).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-15" href="#c-15">15</a>
</span>) – Dommen i sagen ZQ mod Kommissionen, præmis 60.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-16" href="#c-16">16</a>
</span>) – Dommen i sagen CN mod Parlamentet, præmis 52-57. I den nævnte sag gav Personaleretten baseret på omsorgspligten sagsøgeren medhold i, at det var uberettiget, at en ansøgning om bistand blev afslået på trods af de oplysninger, som administrationen havde, nemlig klagen, som sagsøgeren havde indgivet til Det Rådgivende Udvalg for Chikane, der indeholdt en detaljeret beskrivelse af det pågældende parlamentsmedlems adfærd, de forklaringer, som Parlamentets læge og psykolog havde afgivet, sagsøgerens arbejdsstandsning og begrundelsen herfor, sagsøgerens fratræden og begrundelsen herfor og den omstændighed, at en anden ansøgning om bistand på grund af chikane var blevet indgivet af anden person mod dette parlamentsmedlem.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-17" href="#c-17">17</a>
</span>) – Jf. dom af 6.4.2022, KU mod EU-Udenrigstjenesten (T-425/20, EU:T:2022:224, præmis 63 og 64).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-18" href="#c-18">18</a>
</span>) – Jf. dom af 16.9.2013, Faita mod Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (F-92/11, EU:F:2013:130, præmis 57), og af 9.12.2020, GV mod Kommissionen (T-705/19, EU:T:2020:590, præmis 44 og 46).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-19" href="#c-19">19</a>
</span>) – Jf. analogt dom af 13.7.2018, SQ mod EIB (T-377/17, EU:T:2018:478, præmis 94), og af 28.5.2020, Cerafogli mod ECB (T-483/16 RENV, EU:T:2020:225, præmis 396-399).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-20" href="#c-20">20</a>
</span>) – Jf. dom af 17.7.2024, Montanari mod EUCAP Sahel Niger (T-371/22, EU:T:2024:494, præmis 135).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-21" href="#c-21">21</a>
</span>) – Jf. præmis 97-125 i den appellerede dom.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-22" href="#c-22">22</a>
</span>) – Jf. i denne retning generaladvokat Saugmandsgaard Øes forslag til afgørelse HF mod Parlamentet (C-570/18 P, EU:C:2020:44, punkt 105). Domstolen ophævede den pågældende appellerede dom som følge af retlige fejl på et andet grundlag (tilsidesættelse af retten til at blive hørt) og tog således ikke stilling til spørgsmålet om hensyntagen til kontekstuelle elementer (dom af 25.6.2020, HF mod Parlamentet, C-570/18 P, EU:C:2020:490).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-23" href="#c-23">23</a>
</span>) – Jf. dom af 2.6.2022, EM mod Parlamentet (C-299/21 P, EU:C:2022:429, præmis 102 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-24" href="#c-24">24</a>
</span>) – Jf. dom af 30.1.2020, PV mod Kommissionen (T-786/16 og T-224/18, EU:T:2020:17, præmis 145 og 146).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-25" href="#c-25">25</a>
</span>) – Denne kompleksitet afspejles også i den anvendte terminologi, som varierer afhængigt af sagerne og landene. For en komparativ tilgang til chikane på arbejdspladsen, jf. Comparative Labor Law &amp; Policy Journal, bind 32, nr. 1, 2010.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-26" href="#c-26">26</a>
</span>) – Jf. i denne retning generaladvokat Saugmandsgaard Øes forslag til afgørelse HF mod Parlamentet (C-570/18 P, EU:C:2020:44, punkt 109).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-27" href="#c-27">27</a>
</span>) – For så vidt angår begreberne »ledelsesmæssig psykisk chikane« og »institutionel psykisk chikane« henvises der til A. Carillon, »Le harcèlement moral managérial et le harcèlement moral institutionnel«, La Semaine Juridique – Social (JCP S), LexisNexis, Paris, nr. 30-34, 2.8.2022, 1208. Jf. også dom af 21.1.2025, Cour de cassation, chambre criminelle, appel nr. 22-87 145 (FR:CCASS:2025:CR00003), afsagt efter generaladvokat Tarabeux’ forslag til afgørelse, som endelig domfældte direktører i France Telecom for institutionel psykisk chikane. I denne sag, som var meget forskellig fra den foreliggende sag, handlede det om iværksættelse af ny personaleforvaltningspolitik, der skulle føre til, at 22 000 ud 110 000 ansatte over tre år skulle forlade virksomheden, hvilket havde destabiliseret hele personalet, skabt et angstpræget miljø og forårsaget flere arbejdsstandsninger, selvmordsforsøg og selvmord.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-28" href="#c-28">28</a>
</span>) – Jf. dom af 13.7.2018, SQ mod EIB (T-377/17, EU:T:2018:478, præmis 105).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-29" href="#c-29">29</a>
</span>) – Jf. dom af 29.1.1997, Adriaenssens m.fl. mod Kommissionen (T-7/94, EU:T:1997:7, præmis 24), og af 13.7.2018, Curto mod Parlamentet (T-275/17, EU:T:2018:479, præmis 111). Jf. også L. Lévi, S. Rodrigues m.fl., »Fonction publique de l’Union européenne«, Répertoire de droit européen, Dalloz, Paris, oktober 2019, punkt 87.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-30" href="#c-30">30</a>
</span>) – Jf. i den forbindelse S. Van Raepenbusch,  »Le juge face au harcèlement moral dans le cadre du contentieux de la fonction publique européenne«, Cahier de droit européen, bind 46, nr. 1-2, 2010, s. 121, særligt punkt 3.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-31" href="#c-31">31</a>
</span>) – Jf. generaladvokat Norkus’ forslag til afgørelse Colombani mod EU-Udenrigstjenesten (Passiv eller kollektiv chikane) (C-343/23 P, EU:C:2025:268, punkt 43).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-32" href="#c-32">32</a>
</span>) – Jf. f.eks. dom af 25.4.2024, NS mod Parlamentet (C-218/23 P, EU:C:2024:358, præmis 58).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-33" href="#c-33">33</a>
</span>) – Jf. dom af 4.4.2019, OZ mod EIB (C-558/17 P, EU:C:2019:289, præmis 33), og af 11.1.2024, Planistat Europe og Charlot mod Kommissionen (C-363/22 P, EU:C:2024:20, præmis 40).</p>
</body>
</html>
