(1)

For at sikre effektive og konsekvente nationale makroprudentielle politiske foranstaltninger er det vigtigt, at den obligatoriske anerkendelse, som kræves i henhold til EU-lovgivningen, suppleres af frivillig gensidighed

(2)

Reglerne for frivillig gensidighed vedrørende makroprudentielle politiske foranstaltninger, som er fastsat i Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risicis henstilling ESRB/2015/2 (5), skal sikre, at alle eksponeringsbaserede makroprudentielle politiske foranstaltninger, der aktiveres i en medlemsstat, bliver modsvaret i de andre medlemsstater

(3)

Afgørelse nr. 79/2019 truffet af Det Blandede EØS-Udvalg (6) indarbejdede direktiv 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 575/2013 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS-aftalen) med virkning fra 1. januar 2020. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/338 (7) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/558 (8), som indførte væsentlige ændringer af direktiv 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 575/2013, er blevet indarbejdet i EØS-aftalen ved henholdsvis afgørelse nr. 213/2022 truffet af Det Blandede EØS-Udvalg (9) og afgørelse nr. 145/2024 truffet af Det Blandede EØS-Udvalg (10). Direktiv (EU) 2021/338 og forordning (EU) 2021/558 finder nu anvendelse i Norge

(4)

Den 29. august 2024 meddelte Finansdepartementet (det norske finansministerium), der fungerer som den udpegede myndighed med henblik på artikel 133, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU, Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB), at det havde til hensigt at justere den systemiske buffersats (SyRB), som tidligere var blevet pålagt, til den samme sats på 4,5 % for alle eksponeringer, der befinder sig i Norge. Foranstaltningen har fundet anvendelse siden den 31. december 2020 og er for nærværende omfattet af henstillingen om gensidighed, som er indeholdt i henstilling ESRB/2023/1 fra Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (11). Samme dag meddelte Finansdepartementet ESRB, at det har til hensigt at kræve, at visse institutter opretholder en buffer af egentlig kernekapital for »andre systemisk vigtige institutter« (O-SII) i overensstemmelse med artikel 131 i direktiv 2013/36/EU

(5)

Efterfølgende indgav Finansdepartementet den 26. september 2024 en anmodning til ESRB om at rette en henstilling om at modsvare den systemiske buffersats på konsolideret, delkonsolideret og individuelt grundlag, jf. artikel 134, stk. 5, i direktiv 2013/36/EU. Den makroprudentielle politiske foranstaltning i sig selv forbliver uændret

(6)

Den 7. oktober 2024 vedtog ESRB udtalelse ESRB/2024/6 fra Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (12), hvori det anførte, at det anser de kumulative SyRB- og O-SII-buffersatser for passende og effektive til at imødegå de identificerede risici for hvert af de kreditinstitutter, der er omfattet af disse to foranstaltningers anvendelsesområde

(7)

I henstilling ESRB/2015/2, som ændret ved ESRB’s henstilling ESRB/2017/4 fra Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (13), henstilles det, at den relevante myndighed, der aktiverer en makroprudentiel politisk foranstaltning, når den indgiver en anmodning om gensidig anerkendelse til ESRB, bør foreslå en maksimal væsentlighedstærskel, under hvilken en individuel udbyder af finansielle tjenesteydelsers eksponering for den identificerede makroprudentielle risiko i den jurisdiktion, hvor den makroprudentielle politiske foranstaltning anvendes af den aktiverende myndighed, kan betragtes som ikke-væsentlig. ESRB kan efter behov henstille, at en anden tærskelværdi anvendes. Væsentlighedstærsklen for gensidighed vedrørende den systemiske buffer fastsættes til et risikovægtet eksponeringsbeløb på 5 mia. NOK, hvilket svarer til ca. 0,16 % af de samlede risikovægtede eksponeringsbeløb for kreditinstitutter, der indberetter i Norge (14)

(8)

Gensidig anerkendelse af makroprudentielle kapitalkrav, der aktiveres af myndigheder i andre medlemsstater på konsolideret, delkonsolideret og individuelt grundlag, uanset om de pågældende eksponeringer besiddes gennem datterselskaber eller filialer eller er et resultat af direkte grænseoverskridende långivning, begrænser lækager og regelarbitrage, imødegår systemiske risici og fremmer dermed den overordnede effektivitet af makroprudentiel politik ved at sikre, at øgede risici imødegås ikke kun i den medlemsstat, der har indført den systemiske buffer (SyRB), men også i andre medlemsstater, hvor bankkoncerner er eksponeret for disse øgede risici. Anerkendelsen bør derfor også sigte mod at sikre, at bankkoncerner, der er eksponeret for disse systemiske risici, er tilstrækkeligt modstandsdygtige. Derfor bør makroprudentielle kapitalkrav, der følger af en afgørelse om at anerkende andre medlemsstaters makroprudentielle foranstaltninger, generelt anvendes på konsolideret, delkonsolideret og individuelt grundlag

(9)

For at anerkende den norske SyRB-sats i overensstemmelse med Finansdepartementets anmodning kan de relevante kompetente og/eller udpegede myndigheder i en anden medlemsstat fastsætte en SyRB-sats i overensstemmelse med artikel 133, stk. 4, og artikel 134, stk. 1, i direktiv 2013/36/EU

(10)

Denne ændring af henstilling ESRB/2015/2 påvirker ikke kontinuiteten i anbefalingen om gensidighed vedrørende de nationale makroprudentielle foranstaltninger, der blev iværksat af de norske myndigheder den 31. december 2022, som fastsat i henstilling ESRB/2023/1. De nuværende ændringer af henstilling ESRB/2015/2, bortset fra gensidigheden af den systemiske buffer på konsolideret, delkonsolideret og individuelt grundlag, er af redaktionel karakter. Standardovergangsperioden på tre måneder efter offentliggørelsen af denne henstilling i Den Europæiske Unions Tidende finder derfor kun anvendelse på foranstaltninger eller ændringer heraf, som de nationale myndigheder vil vedtage for at modsvare den systemiske buffer på konsolideret, delkonsolideret og individuelt grundlag

(11)

Henstilling ESRB/2015/2 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —