<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><JUDGMENT xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.00-20081231.xd"><BIB.JUDGMENT><REF.CASE FILE="ECRT12000DAA.1100392901.case.xml"><NO.CASE>T-128/98</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>61998A0128</NO.CELEX><NO.SEQ>0009.0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>3933</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>4004</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>72</PAGE.TOTAL><AUTHOR>T</AUTHOR></BIB.JUDGMENT><CURR.TITLE><LEFT>DOM AF <DATE ISO="20001212">12.12.2000</DATE> — SAG T-128/98</LEFT><RIGHT>AÉROPORTS DE PARIS MOD KOMMISSIONEN</RIGHT></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Rettens dom</HT> (Tredje Afdeling)</P><P><DATE ISO="20001212">12. december 2000</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING="STAR"><P>Processprog: fransk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><JUDGMENT.INIT><P>I sag T-128/98,</P></JUDGMENT.INIT><PARTIES><PLAINTIFS><P><HT TYPE="BOLD">Aéroports de Paris, Paris (Frankrig),</HT> ved advokat H. Calvet, Paris, og med valgt adresse i Luxembourg hos advokat A. May, 398, route d'Esch,</P><PARTY.STATUS>sagsøger,</PARTY.STATUS></PLAINTIFS><AGAINST>mod</AGAINST><DEFENDANTS><P><HT TYPE="BOLD">Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber først ved J.F.</HT> Crespo Carrillo og G. Charrier, Kommissionens Juridiske Tjeneste, derefter ved L. Pignataro, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmægtigede, bistået af advokat B. Geneste, Hauts-de-Seine, og med valgt adresse i Luxembourg hos C. Gómez de la Cruz, Kommissionens Juridiske Tjeneste, Wagnercentret, Kirchberg,</P><PARTY.STATUS>sagsøgt,</PARTY.STATUS></DEFENDANTS><?PAGE NO="II-3934"?><P>støttet af:</P><INTERVENERS><P><HT TYPE="BOLD">Alpha Flight</HT> Services, Paris, ved advokaterne L. Marville og A. Denantes, Paris, og V. De Meester, Luxembourg, og med valgt adresse i Luxembourg hos sidstnævnte, 5, place du Théâtre,</P><PARTY.STATUS>intervenient,</PARTY.STATUS></INTERVENERS></PARTIES><P>angående en påstand om annullation af Kommissionens beslutning af <DATE ISO="19980611">11. juni 1998</DATE> om en procedure efter EF-traktatens artikel 86 (IV/35.613 — Alpha Flight Services/Aéroports de Paris) (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="230" DATE.PUB="1998" PAGE.FIRST="10">EFT L 230, s. 10</REF.DOC.OJ>),</P><P>har</P><PREAMBLE><PREAMBLE.INIT><P>DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS RET I FØRSTE INSTANS (Tredje Afdeling)</P><P>sammensat af afdelingsformanden, K. Lenaerts, og dommerne J. Azizi og M. Jaeger,</P><P>justitssekretær: fuldmægtig J. Palacio González,</P><P>på grundlag af den skriftlige forhandling og efter mundtlig forhandling den <DATE ISO="20000516">16. maj 2000</DATE>,</P></PREAMBLE.INIT><?PAGE NO="II-3935"?><PREAMBLE.FINAL><P>afsagt følgende</P></PREAMBLE.FINAL></PREAMBLE><CONTENTS.JUDGMENT><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P>Dom</P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Sagens faktiske omstændigheder</P></TI></TITLE><NP><NO.P>1</NO.P><TXT>Sagsøgeren, Aéroports de Paris (herefter <QUOT.START ID="QS0001" REF.END="QE0001" CODE="00BB"/>ADP<QUOT.END ID="QE0001" REF.START="QS0001" CODE="00AB"/>), er et offentligt selvfinansierende selskab i Frankrig, som i medfør af artikel L. 251-2 i code de l'aviation civile français (den franske lov om civil luftfart) har til opgave at <QUOT.START ID="QS0002" REF.END="QE0002" CODE="00BB"/>indrette, drive og udbygge samtlige anlæg til civil luftfart til og fra Paris-området, som har til formål at lette flyankomster og-afgange, tilvejebringe navigationsvejledning, sikre ind-og udstigning og transport af passagerer, lastning og losning af luftbefordret fragt og post samt alle anlæg forbindelse hermed<QUOT.END ID="QE0002" REF.START="QS0002" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>2</NO.P><TXT>ADP forestår driften af lufthavnene Orly og Roissy-Charles de Gaulle (herefter <QUOT.START ID="QS0003" REF.END="QE0003" CODE="00BB"/>Roissy-CDG<QUOT.END ID="QE0003" REF.START="QS0003" CODE="00AB"/>).</TXT></NP><NP><NO.P>3</NO.P><TXT>I 60'erne blev der drevet catering-virksomhed i Orly-lufthavnen af fire selskaber: Pan Am, TWA, Air France og Compagnie internationale des wagons-lits (herefter <QUOT.START ID="QS0004" REF.END="QE0004" CODE="00BB"/>OWL<QUOT.END ID="QE0004" REF.START="QS0004" CODE="00AB"/>), De tre første foretog i realiteten — og for Air France's vedkommende næsten udelukkende — <QUOT.START ID="QS0005" REF.END="QE0005" CODE="00BB"/>egen-handling<QUOT.END ID="QE0005" REF.START="QS0005" CODE="00AB"/>, dvs., at de selv forsynede deres egne fly med forplejning. Efter åbningen af Roissy-CDG-lufthavnen i 70'erne flyttede TWA og Pan Am deres virksomhed dertil.</TXT></NP><?PAGE NO="II-3936"?><NP><NO.P>4</NO.P><TXT>Det var i denne periode, at ACS, et datterselskab af Trust House Forte, siden THF, som selskabet Alpha Flight Services (herefter <QUOT.START ID="QS0006" REF.END="QE0006" CODE="00BB"/>AFS<QUOT.END ID="QE0006" REF.START="QS0006" CODE="00AB"/>) tilhørte, påbegyndte sin catering-virksomhed i Orly-lufthavnen.</TXT></NP><NP><NO.P>5</NO.P><TXT>Efter et udbud, ADP iværksatte i 1998, blev AFS udvalgt som den eneste anden cateringvirksomhed i Orly-lufthavnen end Air France, idet denne kun foretog egen-handling.</TXT></NP><NP><NO.P>6</NO.P><TXT>I de økonomiske vilkår, ADP stillede, var'der kun truffet bestemmelse om regelmæssig betaling af en afgift på basis af tjenesteyderens omsætning. I sit bud tilbød AFS en gennemsnitlig afgift af sin omsætning på [...J<NOTE NOTE.ID="E0002"><P>Fortrolig oplysning udeladt.</P></NOTE> % (variabel på [...]%) og opførelse af en ny bygning samt køb af CIWL's bygninger for [...] FRF.</TXT></NP><NP><NO.P>7</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="19920521">21. maj 1992</DATE> underskrev ADP og AFS en bevillingsaftale for 25 år med tilbagevirkende gyldighed fra den <DATE ISO="19900201">1. februar 1990</DATE>, i henhold til hvilken AFS fik ret til at drive cateringvirksomhed i Orly-lufthavnen og til at råde over en række bygninger, der var beliggende i udkanten af lufthavnen, samt en grund på [...] og til dér at opføre de for virksomheden nødvendige anlæg, idet AFS selv skulle afholde udgifterne hertil.</TXT></NP><NP><NO.P>8</NO.P><TXT>I henhold til artikel 23 i aftalen blev den afgift, AFS skulle betale, fastsat på følgende måde:</TXT><P><LIST TYPE="roman"><ITEM><NP><NO.P>i)</NO.P><TXT>Der opkræves ingen statsafgift.</TXT></NP></ITEM><?PAGE NO="II-3937"?><ITEM><NP><NO.P>ii)</NO.P><TXT>Der beregnes en omsætningsbaseret afgift (på grundlag af AFS's samlede årlige omsætning, ekskl. omsætningen fra kosherretter fra Rungis (uden for lufthavnens område), for selskaber, der driver cateringvirksomhed i ADR Der skal betales afgift af omsætningen for måltider, der leveres fra anlæg i Rungis direkte til andre kunder, der opererer fra ADP's lufthavne, hvad enten der er tale om luftfartsselskaber eller ej).</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>iii)</NO.P><TXT>Endelig skal AFS betale ADP et engangsbeløb på [...] oven i afgiften.</TXT></NP></ITEM></LIST></P></NP><NP><NO.P>9</NO.P><TXT>[...] en ny tjenesteyder, Orly Air traiteur (herefter <QUOT.START ID="QS0007" REF.END="QE0007" CODE="00BB"/>OAT<QUOT.END ID="QE0007" REF.START="QS0007" CODE="00AB"/>), begyndte derefter at drive cateringvirksomhed i Orly-lufthavnen. OAT er et datterselskab, hvori Air France har kapitalmajoriteten via datterselskabet Servair, der også leverer ground handling-tjenester i Roissy CDG-lufthavnen. OAT overtog gradvis den cateringvirksomhed, som Air France indtil da havde drevet i Orly-lufthavnen.</TXT></NP><NP><NO.P>10</NO.P><TXT>[...] ADP gav bevilling til OAT for 25 år med [...] vedrørende ret til at drive cateringvirksomhed i Orly-lufthavnen og ret til at benytte bygninger beliggende i lufthavnen. OAT fik således tilladelse til at benytte et område [..,] og dér opføre de nødvendige anlæg, hvortil OAT selv skulle afholde udgifterne. I bevillings-aftalens artikel 26 vedrørende de økonomiske vilkår blev der fastsat et særskilt vederlag for hver af de to tilladelser på følgende måde:</TXT><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>For det første skal aftaleparten til gengæld for tilladelsen til at benytte ovennævnte areal betale en årlig statsafgift til ADP, der skulle beregnes i forhold til det benyttede areal [...].</P></ITEM><?PAGE NO="II-3938"?><ITEM><P>For det andet skal aftaleparten til gengæld for driftstilladelsen betale en afgift til ADP, der beregnes som følger:</P><P><LIST TYPE="roman"><ITEM><NP><NO.P>i)</NO.P><TXT>en afgift på [...]% af den samlede omsætning fra handel med Compagnie Nationale Air France og Air France's datterselskaber, Air Charter og Air Inter (de tjenester, som OAT leverer til Servair's datterselskaber eller datterdatterselskaber, der har en driftstilladelse fra ADP, indgår ikke i beregningen af omsætningen)</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>ii)</NO.P><TXT>en afgift på [...]% af den samlede omsætning fra handel med ethvert andet luftfartsselskab.</TXT></NP></ITEM></LIST></P></ITEM></LIST></P></NP><NP><NO.P>11</NO.P><TXT>I slutningen af 1992, efter at OAT var kommet ind på markedet, og efter uenighed mellem ADP og AFS om det vederlag, der skyldtes, blev AFS' afgift nedsat til [...]%.</TXT></NP><NP><NO.P>12</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="19931229">29. december 1993</DATE> meddelte AFS ADP, at man ikke mente, at AFS's afgiftssats og de afgiftssatser, der blev anvendt på omsætningen i de konkurrerende virksomheder i Orly-lufthavnen, var ensartede, selv hvis man tog højde for eventuelle forskelle i statsafgifterne, og at denne forskel skabte ulige konkurrencevilkår mellem tjenesteyderne. AFS krævede derfor, at der blev indført ensartede afgifter.</TXT></NP><?PAGE NO="II-3939"?><NP><NO.P>13</NO.P><TXT>ADP afslog dette under henvisning til, at den nedsættelse, AFS tidligere havde fået, i betragtning af de gældende grundafgifter betød, at der nu gjaldt samme sats for alle bevillingshaverne.</TXT></NP><NP><NO.P>14</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="19950622">22. juni 1995</DATE> indgav AFS klage til Kommissionen over, at ADP opkrævede afgifter hos catering-virksomheder, der indebar en forskelsbehandling, i strid med bestemmelserne i EF-traktatens artikel 86 (nu artikel 82 EF).</TXT></NP><NP><NO.P>15</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="19960201">1. februar 1996</DATE> anmodede Kommissionen ADP om oplysninger i medfør af bestemmelserne i artikel 11 i Rådets forordning nr. 17 af <DATE ISO="19620206">6. februar 1962</DATE>: Første forordning om anvendelse af bestemmelserne i traktatens artikler 85 og 86 (EFT 1959-1962, s. 81) for at få yderligere oplysninger om de ground handlingvirksomheder, der af ADP havde fået tilladelse til at drive virksomhed i Orly-og CDG-lufthavnene, og de afgifter, der opkrævedes hos disse virksomheder. Det fremgår navnlig af ADP's svar, at de tjenesteydelseskategorier, for hvilke der skal betales omsætningsafgift, er catering-, flyrengørings-og fragttjenester.</TXT></NP><NP><NO.P>16</NO.P><TXT>Kommissionen tilsendte den <DATE ISO="19961204">4. december 1996</DATE> ADP en meddelelse af klagepunkter i medfør af traktatens artikel 86, hvori den anførte, at de omsætnings-baserede afgifter, ADP anvendte, blev fastsat efter forskellige regler om beregningsgrundlaget afhængigt af, hvilke virksomheder der fik tilladelserne, uden at disse forskelle havde en saglig begrundelse. I overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, i Kommissionens forordning nr. 99/63/EØF af <DATE ISO="19630725">25. juli 1963</DATE> om udtalelser i henhold til artikel 19, stk. 1 og 2, i Rådets forordning nr. 17 (EFT 1963-64, s. 42) fik ADP lejlighed til at afgive mundtlig forklaring under en høring den <DATE ISO="19970416">16. april 1997</DATE>.</TXT></NP><?PAGE NO="II-3940"?><NP><NO.P>17</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="19980611">11. juni 1998</DATE> vedtog Kommissionen beslutningen om en procedure efter EF-traktatens artikel 86 (IV/35.613 — Alpha Flight Services/Aéroports de Paris) (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="230" DATE.PUB="1998" PAGE.FIRST="10">EFT L 230, s. 10</REF.DOC.OJ>, herefter <QUOT.START ID="QS0008" REF.END="QE0008" CODE="00BB"/>den anfægtede beslutning<QUOT.END ID="QE0008" REF.START="QS0008" CODE="00AB"/>), hvori der bestemmes følgende:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ARTICLE IDENTIFIER="001"><TI.ART><QUOT.START ID="QS0009" REF.END="QE0009" CODE="00BB"/>Artikel 1</TI.ART><ALINEA>[ADP] har overtrådt bestemmelserne i EF-traktatens artikel 86 ved at bruge sin dominerende stilling som forvaltningsorgan for de parisiske lufthavne til at pålægge leverandører og brugere af ground handling-tjenester eller egen-handling vedrørende catering (herunder ombordbringning og fjernelse af mad-og drikkevarer i fly), rengøring af fly og fragthåndtering, diskriminerende omsætningsafgifter i de parisiske lufthavne Orly og Roissy-Charles de Gaulle.</ALINEA></ARTICLE><ARTICLE IDENTIFIER="002"><TI.ART>Artikel 2</TI.ART><ALINEA>[ADP] skal bringe den i artikel 1 nævnte overtrædelse til ophør og tilbyde de implicerede ground handling-leverandører en ikke-diskriminerende afgiftsordning inden udløbet af en frist på to måneder fra denne beslutnings meddelelse.<QUOT.END ID="QE0009" REF.START="QS0009" CODE="00AB"/></ALINEA></ARTICLE></QUOT.S></P></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Retsforhandlinger</P></TI></TITLE><NP><NO.P>18</NO.P><TXT>Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den <DATE ISO="19980807">7. august 1998</DATE> har ADP anlagt nærværende sag med påstand om annullation af den anfægtede beslutning.</TXT><?PAGE NO="II-3941"?><P>Samme dag indgav ADP begæring om udsættelse af gennemførelsen af den anfægtede beslutnings artikel 2 i medfør af EF-traktatens artikel 185 (nu artikel 242 EF). Den <DATE ISO="19980921">21. september 1998</DATE> frafaldt ADP denne begæring.</P></NP><NP><NO.P>19</NO.P><TXT>Ved kendelse af <DATE ISO="19981217">17. december 1998</DATE> har formanden for Rettens Tredje Afdeling givet AFS tilladelse til at indtræde i sagen til støtte for sagsøgtes påstande og taget en begæring til følge om fortrolig behandling i forhold til AFS af visse oplysninger, der er nævnt i stævningen og svarskriftet. Ved kendelse af <DATE ISO="19991201">1. december 1999</DATE> er der også indrømmet fortrolig behandling i forhold til AFS af visse oplysninger i replikken og duplikken.</TXT></NP><NP><NO.P>20</NO.P><TXT>På grundlag af den refererende dommers rapport besluttede Retten (Tredje Afdeling) at indlede den mundtlige forhandling. I forbindelse med foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse i medfør af procesreglementets artikel 64 anmodede Retten parterne om at besvare visse skriftlige spørgsmål. Denne anmodning blev efterkommet inden for den fastsatte frist.</TXT></NP><NP><NO.P>21</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20000515">15. maj 2000</DATE> har sagsøgeren ved telefax tilsendt Rettens Justitskontor en dom afsagt den <DATE ISO="19991018">18. oktober 1999</DATE> af Tribunal des conflits de la République française.</TXT></NP><NP><NO.P>22</NO.P><TXT>Parterne har afgivet mundtlige indlæg og besvaret spørgsmål fra Retten i retsmødet den <DATE ISO="20000516">16. maj 2000</DATE>. Under retsmødet fremlagde sagsøgeren en kopi af den ovennævnte dom afsagt af Tribunal des conflits.</TXT></NP></GR.SEQ><?PAGE NO="II-3942"?><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Parternes påstande</P></TI></TITLE><NP><NO.P>23</NO.P><TXT>ADP har nedlagt følgende påstande:</TXT><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>Den anfægtede beslutning, hvori det fastslås, at ADP har overtrådt bestemmelserne i traktatens artikel 86, og hvori det pålægges ADP at bringe overtrædelsen til ophør inden udløbet af en frist på to måneder fra beslutningens meddelelse, annulleres.</P></ITEM><ITEM><P>Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.</P></ITEM></LIST></P></NP><NP><NO.P>24</NO.P><TXT>Sagsøgte har nedlagt følgende påstande:</TXT><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>Frifindelse.</P></ITEM><ITEM><P>ADP tilpligtes at betale sagens omkostninger.</P></ITEM></LIST></P></NP><NP><NO.P>25</NO.P><TXT>Intervenienten, AFS, har nedlagt følgende påstande:</TXT><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>Frifindelse.</P></ITEM><?PAGE NO="II-3943"?><ITEM><P>ADP tilpligtes at betale sagens omkostninger.</P></ITEM></LIST></P></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Retlige bemærkninger</P></TI></TITLE><NP><NO.P>26</NO.P><TXT>Til støtte for sine påstande har ADP fremført syv anbringender, det første, at der foreligger en formel mangel, det andet, at retten til kontradiktion er tilsidesat, det tredje, at begrundelsespligten er tilsidesat, det fjerde, at traktatens artikel 86 er tilsidesat, det femte, at EF-traktatens artikel 90, stk. 2 (nu artikel 86, stk. 2, EF), er tilsidesat, det sjette, at EF-traktatens artikel 222 (nu artikel 295 EF) er tilsidesat, og det syvende, at der foreligger magtfordrejning.</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Det første anbringende, at der foreligger en formel mangel</TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><P>Parternes argumenter</P></TI></TITLE><NP><NO.P>27</NO.P><TXT>ADP har gjort gældende, at anvendelsen af forordning nr. 17 er ulovlig, for så vidt som den foreliggende sag henhører under luftfartsområdet, som er undtaget fra forordning nr. 17's anvendelsesområde i medfør af Rådets forordning nr. 141 om ikke-anvendelse af Rådets forordning nr. 17 på transportsektoren (EFT 1959-1962, s. 258), idet tre forordninger vedrørende særlige sektorer er trådt i stedet herfor, heriblandt Rådets forordning (EØF) nr. 3975/87 af <DATE ISO="19871214">14. december 1987</DATE> om fastsættelse af fremgangsmåden ved anvendelse af konkurrencereglerne på virksomheder i luftfartssektoren (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="374" DATE.PUB="1987" PAGE.FIRST="1">EFT L 374, s. 1</REF.DOC.OJ>).</TXT></NP><?PAGE NO="II-3944"?><NP><NO.P>28</NO.P><TXT>Sagsøgeren har for det første anført, at Kommissionen i den anfægtede beslutning udtalte, at <QUOT.START ID="QS0010" REF.END="QE0010" CODE="00BB"/>omsætningsafgifter[ne] [som ground handling-leverandørerne betalte] skaber konkurrenceforvridning mellem [...] lufttransporttjenester<QUOT.END ID="QE0010" REF.START="QS0010" CODE="00AB"/> (betragtning 128), og at <QUOT.START ID="QS0011" REF.END="QE0011" CODE="00BB"/>ground handling-tjenesterne i Orly og [Roissy-CDG] er af afgørende betydning for flytrafikken<QUOT.END ID="QE0011" REF.START="QS0011" CODE="00AB"/> (betragtning 64).</TXT></NP><NP><NO.P>29</NO.P><TXT>Sagsøgeren har for det andet anført, at Kommissionen i sit forslag til direktiv om adgang til ground handling-markedet i Fællesskabets lufthavne, der blev fremsat den <DATE ISO="19950410">10. april 1995</DATE>, fremhævede, at <QUOT.START ID="QS0012" REF.END="QE0012" CODE="00BB"/>ground handling services udgør et uundværligt led i lufttransportsystemet<QUOT.END ID="QE0012" REF.START="QS0012" CODE="00AB"/>. Sagsøgeren har endvidere anført, at Rådets direktiv 96/67/EF af <DATE ISO="19961015">15. oktober 1996</DATE> om adgang til ground handlingmarkedet i Fællesskabets lufthavne (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="272" DATE.PUB="1996" PAGE.FIRST="36">EFT L 272, s. 36</REF.DOC.OJ>) blev vedtaget inden for rammerne af transportpolitikken med hjemmel i EF-traktatens artikel 84, stk. 2 (efter ændring nu artikel 80, stk. 2, EF), og at det i fjerde betragtning til direktivet nævnes, at <QUOT.START ID="QS0013" REF.END="QE0013" CODE="00BB"/>ground handling-ydelser er en nødvendig forudsætning for gennemførelse af lufttransport<QUOT.END ID="QE0013" REF.START="QS0013" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>30</NO.P><TXT>Nærværende sag vedrører således efter ADP's opfattelse udelukkende virksomhed, som udgør en integreret del af luftfartssektoren og derved nødvendigvis er omfattet af anvendelsesområdet for forordning nr. 3975/87. Sagsøgeren har i den forbindelse henvist til, at Domstolen har fastslået, at <QUOT.START ID="QS0014" REF.END="QE0014" CODE="00BB"/>det er [...] hele transportsektoren, der er blevet undtaget fra anvendelsen af [...] forordning [nr. 17] ved forordning nr. 141, der senere er blevet afløst af de tre forordninger for de særskilte sektorer, som udgøres af transport ad landjorden, ad søvejen og ad luftvejen<QUOT.END ID="QE0014" REF.START="QS0014" CODE="00AB"/> (Domstolens dom af <DATE ISO="19970311">11.3.1997</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-264/95 P" YEAR="1997" PAGE.ECR="I-1287">C-264/95 P, Kommissionen mod UIC, Smi. I, s. 1287, præmis 44</REF.DOC.ECR>), hvor forordning nr. 3975/87 er gældende for luftfartssektoren.</TXT></NP><NP><NO.P>31</NO.P><TXT>Endvidere var den urigtige anvendelse af bestemmelserne i forordning nr. 17 en væsentlig formel mangel, idet den bevirkede, at Kommissionens lovpligtige<?PAGE NO="II-3945"?> høring af et udvalg sammensat af embedsmænd med sagkundskab inden for luftfart, jf. artikel 8 i forordning nr. 3975/87, ikke fandt sted.</TXT></NP><NP><NO.P>32</NO.P><TXT>Subsidiært har sagsøgeren gjort gældende, at under forudsætning af, at forordning nr. 3975/87 ikke finder anvendelse i den foreliggende sag, vil sagen på grund af forordning nr. 141 forblive uden for anvendelsesområdet af forordning nr. 17, og Kommissionens beføjelser vil blive begrænset af EF-traktatens artikel 89 (efter ændring nu artikel 85 EF), hvori det bestemmes, at Kommissionen på begæring af en medlemsstat eller på eget initiativ skal undersøge tilfælde af overtrædelse og foreslå passende midler til at bringe dem til ophør. Den anfægtede beslutning er således behæftet med en væsentlig mangel, for så vidt som Kommissionen undersøgte en klage fra en privatperson og pålagde ADP at bringe den påståede overtrædelse til ophør inden to måneder uden forinden at have foreslået <QUOT.START ID="QS0015" REF.END="QE0015" CODE="00BB"/>passende midler til at bringe den til ophør<QUOT.END ID="QE0015" REF.START="QS0015" CODE="00AB"/>, selv om traktatens artikel 89 kun giver Kommissionen beføjelse til at fremsætte et sådant forslag.</TXT></NP><NP><NO.P>33</NO.P><TXT>Kommissionen har med støtte fra intervenienten gjort gældende, at den med rette har anvendt forordning nr. 17.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><P>Rettens bemærkninger</P></TI></TITLE><NP><NO.P>34</NO.P><TXT>Sagsøgeren har principalt gjort gældende, at Kommissionen burde have anvendt forordning nr. 3975/87 i stedet for forordning nr. 17.</TXT></NP><NP><NO.P>35</NO.P><TXT>Det bemærkes, at i medfør af artikel 1 i forordning nr. 141 finder forordning nr. 17 <QUOT.START ID="QS0016" REF.END="QE0016" CODE="00BB"/>ikke anvendelse på aftaler, vedtagelser og samordnet praksis inden for<?PAGE NO="II-3946"?> transportsektoren, som har fastsættelse af transportpriser og vilkår, begrænsning af eller kontrol med transporttilbud eller fordeling af transportmarkederne til formål eller til følge, og heller ikke på virksomheders misbrug af en dominerende stilling på transportmarkedet som omhandlet i traktatens artikel 86<QUOT.END ID="QE0016" REF.START="QS0016" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>36</NO.P><TXT>Ifølge tredje betragtning til forordning nr. 141 berettiger transportspørgsmålenes særlige karakter kun ikke-anvendelsen af forordning nr. 17 på aftaler, vedtagelser og samordnet praksis, som direkte vedrører transportydelser.</TXT></NP><NP><NO.P>37</NO.P><TXT>Da forordning nr. 141 har karakter af en undtagelse fra forordning nr. 17, må dens anvendelsesområde fortolkes indskrænkende. I ovennævnte dom i sagen Kommissionen mod UIC (præmis 28-31) fastslog Domstolen imidlertid, at denne omstændighed ikke kunne give grundlag for at indskrænke rækkevidden af Rådets forordning (EØF) nr. 1017/68 af <DATE ISO="19680719">19. juli 1968</DATE> om anvendelse af konkurrenceregler for transport med jernbane, ad landeveje og sejlbare vandveje (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="175" DATE.PUB="1968" PAGE.FIRST="1">EFT L 175, s. 1</REF.DOC.OJ>), idet Kommissionen ikke havde godtgjort, at der var en kontinuitet i lovgivers hensigt fra forordning nr. 141 til forordning nr. 1017/68.</TXT></NP><NP><NO.P>38</NO.P><TXT>Det skal derfor undersøges, om den hensigt, lovgiveren udtrykte i forordning nr. 141, om at begrænse området, hvor forordning nr. 17 ikke skal anvendes, til virksomhed, der direkte vedrører levering af egentlige transportydelser, fortsat gør sig gældende i forordning nr. 3975/87, eller om lovgiveren derimod også ønskede at inddrage virksomhed, der havde umiddelbar tilknytning til eller stod i forbindelse med luftfartssektoren, under undtagelsesordningen i forordning nr. 3975/87.</TXT></NP><NP><NO.P>39</NO.P><TXT>Hertil bemærkes, at forordning nr. 141 ikke bestemmer, at uanvendelighedserklæringen i artikel 1 skal gælde for sø-og luftfarten til en bestemt dato. Med hensyn til transport med jernbane, ad landeveje og sejlbare vandveje derimod<?PAGE NO="II-3947"?> gjaldt erklæringen om, at forordning nr. 17 ikke fandt anvendelse, i henhold til artikel 3 i forordning nr. 141, som ændret, kun indtil den <DATE ISO="19680630">30. juni 1968</DATE>, dvs. til et tidspunkt, der lå forud for vedtagelsen af forordning nr. 1017/68. Men uanvendelighedserklæringen i artikel 1 i forordning nr. 141 var stadig gældende med hensyn til luftfart, da forordning nr. 3975/87 blev vedtaget i december 1987.</TXT></NP><NP><NO.P>40</NO.P><TXT>Dernæst bemærkes, at der i første betragtning til Rådets forordning (EØF) nr. 3976/87 af <DATE ISO="19871214">14. december 1987</DATE> om anvendelse af traktatens artikel 85, stk. 3, på visse kategorier af aftaler og samordnet praksis inden for luftfartssektoren (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="374" DATE.PUB="1987" PAGE.FIRST="9">EFT L 374, s. 9</REF.DOC.OJ>), der blev vedtaget samme dag som forordning nr. 3975/87, henvises til, at fremgangsmåden med hensyn til anvendelsen af konkurrencereglerne på andre aftaler, vedtagelser og samordnet praksis <QUOT.START ID="QS0017" REF.END="QE0017" CODE="00BB"/>end dem, der umiddelbart angår lufttransportydelser<QUOT.END ID="QE0017" REF.START="QS0017" CODE="00AB"/>, er fastlagt i Rådets forordning nr. 17.</TXT></NP><NP><NO.P>41</NO.P><TXT>Det fremgår ligeledes af titlen på forordning nr. 3975/87, <QUOT.START ID="QS0018" REF.END="QE0018" CODE="00BB"/>om fastsættelse af fremgangsmåden ved anvendelse af konkurrencereglerne på virksomheder i luftfartssektoren<QUOT.END ID="QE0018" REF.START="QS0018" CODE="00AB"/> (i den franske version betegnet <QUOT.START ID="QS0019" REF.END="QE0019" CODE="00BB"/>lufttransportvirksomheder<QUOT.END ID="QE0019" REF.START="QS0019" CODE="00AB"/>), sammenholdt med titlen på forordning nr. 1017/68, <QUOT.START ID="QS0020" REF.END="QE0020" CODE="00BB"/>om anvendelse af konkurrenceregler for transport med jernbane, ad landeveje og sejlbare vandveje<QUOT.END ID="QE0020" REF.START="QS0020" CODE="00AB"/>, at virksomheden skal have en direkte forbindelse med luftfart, for at den kan anses for omfattet af anvendelsesområdet for forordning nr. 3975/87.</TXT></NP><NP><NO.P>42</NO.P><TXT>Endelig bestemmes der i artikel 1, stk. 2, i forordning nr. 3975/87, som ændret ved Rådets forordning (EØF) nr. 2410/92 af <DATE ISO="19920723">23. juli 1992</DATE> (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="240" DATE.PUB="1992" PAGE.FIRST="18">EFT L 240, s. 18</REF.DOC.OJ>), følgende: <QUOT.START ID="QS0021" REF.END="QE0021" CODE="00BB"/>[Forordningen] finder kun anvendelse på international luftfart mellem Fællesskabets lufthavne.<QUOT.END ID="QE0021" REF.START="QS0021" CODE="00AB"/> Ligeledes omfatter artikel 4a i forordning nr. 3975/87, som er indført ved Rådets forordning (EØF) nr. 1284/91 af <DATE ISO="19910514">14. maj 1991</DATE> om ændring af forordning nr. 3975/87 (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="122" DATE.PUB="1991" PAGE.FIRST="2">EFT L 122, s. 2</REF.DOC.OJ>), kun praksis, der <QUOT.START ID="QS0022" REF.END="QE0022" CODE="00BB"/>direkte<QUOT.END ID="QE0022" REF.START="QS0022" CODE="00AB"/> kan <QUOT.START ID="QS0023" REF.END="QE0023" CODE="00BB"/>true en luftrutes eksistens<QUOT.END ID="QE0023" REF.START="QS0023" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><?PAGE NO="II-3948"?><NP><NO.P>43</NO.P><TXT>Det fremgår af disse oplysninger, at der er en kontinuitet i lovgivers hensigt, og at forordning nr. 3975/87, der har et specifikt sigte, kun finder anvendelse på virksomhed, som direkte vedrører levering af lufttransportydelser, og at virksomhed, der ikke direkte vedrører levering af sådanne ydelser, henhører under forordning nr. 17, der har et generelt sigte.</TXT></NP><NP><NO.P>44</NO.P><TXT>Det er i den foreliggende sag ubestridt, at sagsøgeren ikke er et luftfartsselskab og derfor ikke er en <QUOT.START ID="QS0024" REF.END="QE0024" CODE="00BB"/>virksomhed i luftfartssektoren<QUOT.END ID="QE0024" REF.START="QS0024" CODE="00AB"/> i betydningen lufttransportvirksomhed. Sagsøgeren er derfor ikke omfattet af forordning nr. 3975/87 om fastsættelse af fremgangsmåden ved anvendelse af konkurrencereglerne på virksomheder i luftfartssektoren.</TXT></NP><NP><NO.P>45</NO.P><TXT>Det er ligeledes ubestridt, at sagsøgeren ikke udbyder lufttransportydelser, og at forordning nr. 3975/87 i henhold til forordningens artikel 1, stk. 2, <QUOT.START ID="QS0025" REF.END="QE0025" CODE="00BB"/>[kun] finder anvendelse på international luftfart mellem Fællesskabets lufthavne<QUOT.END ID="QE0025" REF.START="QS0025" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>46</NO.P><TXT>Endelig leverer sagsøgeren heller ingen ground handling-ydelser af den slags, der er omhandlet i den anfægtede beslutning, men opererer på et marked, som befinder sig i et tidligere omsætningsled i forhold til denne virksomhed, nemlig forvaltning af lufthavne. Den anfægtede beslutning angår de omsætningsbaserede afgifter, som sagsøgeren opkræver hos leverandører af ground handling-ydelser bl.a. som vederlag for at stille lufthavnsinfrastruktur og forvaltningsydelser på lufthavnene til rådighed. Denne virksomhed som forvaltningsorgan for de parisiske lufthavne har kun en indirekte forbindelse med lufttransport, idet den ikke består i lufttransportydelser og end ikke i virksomhed, der direkte angår lufttransportydelser.</TXT></NP><NP><NO.P>47</NO.P><TXT>Det følger heraf, at anvendelsesområdet for forordning nr. 3975/87 ikke omfatter virksomhed som forvaltningsorgan for lufthavne som den virksomhed, der udføres af ADP, og som er omhandlet i den anfægtede beslutning.</TXT></NP><?PAGE NO="II-3949"?><NP><NO.P>48</NO.P><TXT>Ingen af sagsøgerens argumenter kan give anledning til tvivl om dette resultat.</TXT></NP><NP><NO.P>49</NO.P><TXT>Hvad for det første angår argumentet om, at Kommissionen i den anfægtede beslutning bl.a. i betragtning 134 anførte, at afgifterne påvirker konkurrencen mellem leverandørerne af de omhandlede ground handling-ydelser, og indirekte konkurrencen mellem luftfartsselskaberne, er det ovenfor blevet fastslået, at forordning nr. 3975/87 kun finder anvendelse på virksomhed, der direkte vedrører lufttransport. Det kan derfor ikke antages, at alle former for praksis på markeder, som befinder sig i et tidligere omsætningsled i forhold til lufttransport, skal anses for omfattet af forordning nr. 3975/87, blot fordi disse former for praksis kan have visse indirekte virkninger på lufttransportmarkedet. I den foreliggende sag udgør de omsætningsbaserede afgifter kun en af ground handling-virksomhedernes omkostninger i lighed med f.eks. personaleudgifter og indkøb af råvarer, på samme måde som udgifterne til ground handling-ydelser kun udgør en af luftfartsselskabernes omkostninger.</TXT></NP><NP><NO.P>50</NO.P><TXT>Hvad for det andet angår argumentet om, at Kommissionen i forslaget til direktiv om adgang til markedet for ground handling-ydelser i Fællesskabets lufthavne bemærkede, at <QUOT.START ID="QS0026" REF.END="QE0026" CODE="00BB"/>ground handling services udgør et uundværligt led i lufttransportsystemet<QUOT.END ID="QE0026" REF.START="QS0026" CODE="00AB"/>, skal det blot bemærkes dels, at Rådet netop ikke medtog denne vurdering i direktiv 96/67, dels at den anfægtede beslutning under alle omstændigheder ikke vedrører ground handling-ydelser, men sagsøgerens virksomhed som forvaltningsorgan for de parisiske lufthavne, som befinder sig i et tidligere omsætningsled i forhold til disse ydelser.</TXT></NP><NP><NO.P>51</NO.P><TXT>Det følger heraf, at sagsøgerens principale anbringende om, at Kommissionen burde have anvendt forordning nr. 3975/87, ikke kan tages til følge.</TXT></NP><?PAGE NO="II-3950"?><NP><NO.P>52</NO.P><TXT>Sagsøgeren kan ikke gives medhold i, at denne løsning er i strid med Domstolens udtalelser i ovennævnte dom i sagen Kommissionen mod UIC. I dommen udtalte Domstolen, at forordning nr. 1017/68 fandt anvendelse, fordi den pågældende aftale havde til formål eller til følge at <QUOT.START ID="QS0027" REF.END="QE0027" CODE="00BB"/>fastsætte befordringspriser eller at begrænse eller kontrollere udbuddet af transportydelser<QUOT.END ID="QE0027" REF.START="QS0027" CODE="00AB"/>, hvilket er virksomhed, der udtrykkeligt er omfattet af artikel 1 i forordning nr. 1017/68. I den foreliggende sag derimod angår ADP's adfærd, som kritiseres i den anfægtede beslutning, kun administration af lufthavnsanlæggene og fastsættelse af vilkårene for adgang til anlæggene. Denne virksomhed indebærer ikke nogen lufttransportydelse og er derfor ikke omfattet af anvendelsesområdet for forordning nr. 3975/87, som i medfør af artikel 1, stk. 2, <QUOT.START ID="QS0028" REF.END="QE0028" CODE="00BB"/>[kun] finder anvendelse på international luftfart mellem Fællesskabets lufthavne<QUOT.END ID="QE0028" REF.START="QS0028" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>53</NO.P><TXT>Subsidiært har sagsøgeren gjort gældende, at selv hvis forordning nr. 3975/87 ikke finder anvendelse i den foreliggende sag, er den i den anfægtede beslutning omhandlede virksomhed i medfør af forordning nr. 141 ikke omfattet af forordning nr. 17, men af traktatens artikel 89.</TXT></NP><NP><NO.P>54</NO.P><TXT>Dette subsidiære anbringende må ligeledes forkastes.</TXT></NP><NP><NO.P>55</NO.P><TXT>For det første bemærkes, at Domstolen i den ovennævnte dom i sagen Kommissionen mod UIC (præmis 44) har fastslået, at <QUOT.START ID="QS0029" REF.END="QE0029" CODE="00BB"/>det [...] er hele transportsektoren, der er blevet undtaget fra anvendelsen af [forordning nr. 17] ved forordning nr. 141, der senere er blevet afløst af de tre forordninger for de særskilte sektorer<QUOT.END ID="QE0029" REF.START="QS0029" CODE="00AB"/>, og konkret af forordning nr. 3975/87 for så vidt angår lufttransport. Da forordning nr. 141 for så vidt angår lufttransport er blevet afløst af forordning nr. 3975/87, er alle de former for luftfartsvirksomhed, som ikke er omfattet af anvendelsesområdet for forordning nr. 3975/87, nødvendigvis omfattet af forordning nr. 17 og ikke af traktatens artikel 89.</TXT></NP><?PAGE NO="II-3951"?><NP><NO.P>56</NO.P><TXT>For det andet erklærede forordning nr. 141 — selv om det var <QUOT.START ID="QS0030" REF.END="QE0030" CODE="00BB"/>hele transportsektoren<QUOT.END ID="QE0030" REF.START="QS0030" CODE="00AB"/>, der blev undtaget fra anvendelsen af forordning nr. 17 — kun forordning nr. 17 uanvendelig på virksomhed, der direkte vedrører levering af egentlige transportydelser, hvilket bl.a. fremgår af tredje betragtning til forordning nr. 141. Det er imidlertid blevet fastslået, at den virksomhed, der er omhandlet i den anfægtede beslutning, ikke direkte vedrører sådanne ydelser.</TXT></NP><NP><NO.P>57</NO.P><TXT>For det tredje — og uden overhovedet at komme ind på kravet i tredje betragtning til forordning nr. 141 om en direkte forbindelse til levering af transportydelser — kan erklæringen om, at forordning nr. 17 ikke finder anvendelse på transportsektoren, selv hvis erklæringen fortolkes vidt, under alle omstændigheder ikke finde anvendelse på ADP's virksomhed, der er omhandlet i den anfægtede beslutning, idet denne virksomhed ikke vedrører lufttransport, men fastsættelse af vilkår for adgang til virksomhed, som befinder sig i et tidligere omsætningsled i forhold til lufttransportmarkedet.</TXT></NP><NP><NO.P>58</NO.P><TXT>Det følger heraf, at Kommissionen med rette anvendte forordning nr. 17, og at det første anbringende må forkastes.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Det andet anbringende, tilsidesættelse af kontradiktionsretten</TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><P>Farternes argumenter</P></TI></TITLE><NP><NO.P>59</NO.P><TXT>ADP har gjort gældende, at Kommissionen under høringen den <DATE ISO="19970416">16. april 1997</DATE> i kategoriske vendinger redegjorde for indholdet af sin meddelelse af klagepunkterne, navnlig punkt 80 heri, for så vidt angår behandlingen af henholdsvis egenhandling og handling for andre, idet den anførte, at afgifterne af disse to former for handling ikke behøvede at svare til hinanden. Det fremgår imidlertid af<?PAGE NO="II-3952"?> betragtning 117 og 122 til den anfægtede beslutning samt af en pressemeddelelse af <DATE ISO="19980618">18. juni 1998</DATE>, at Kommissionen siden fandt, at disse afgiftssatser skulle være de samme. Formuleringen af klagepunkterne under den administrative procedure var således en anden end formuleringen i den anfægtede beslutning, hvilket udgør en tilsidesættelse af sagsøgerens ret til kontradiktion.</TXT></NP><NP><NO.P>60</NO.P><TXT>Sagsøgeren har fremhævet, at Kommissionen ikke i sit svarskrift har bestridt, at den i den anfægtede beslutning krævede, at afgifterne opkrævedes med samme sats. Sagsøgeren har i den forbindelse anført, at Kommissionen tværtimod i punkt 197 i sit svarskrift har oplyst, at <QUOT.START ID="QS0031" REF.END="QE0031" CODE="00BB"/>ADP tilsidesætter traktatens artikel 86 ved for de samme forvaltningstjenester i lufthavnen at anvende forskellige økonomiske vilkår for ground handling-virksomheder, afhængigt af, om der er tale om egen-handling — satserne for de omsætningsbaserede afgifter udviser individuelle variationer afhængigt af tjenesteyderen [...]<QUOT.END ID="QE0031" REF.START="QS0031" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>61</NO.P><TXT>Den sondring, Kommissionen har anlagt under den administrative procedure, mellem <QUOT.START ID="QS0032" REF.END="QE0032" CODE="00BB"/>samme afgiftssats<QUOT.END ID="QE0032" REF.START="QS0032" CODE="00AB"/> og <QUOT.START ID="QS0033" REF.END="QE0033" CODE="00BB"/>samme anvendelse af afgiftsordningen<QUOT.END ID="QE0033" REF.START="QS0033" CODE="00AB"/>, er sprogligt spilfægteri.</TXT></NP><NP><NO.P>62</NO.P><TXT>Kommissionen har bestridt, at der skulle være uoverensstemmelse mellem den anfægtede beslutning og den holdning, den gav udtryk for under høringen den <DATE ISO="19970416">16. april 1997</DATE>.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><P>Rettens bemærkninger</P></TI></TITLE><NP><NO.P>63</NO.P><TXT>Det bemærkes for det første, at ifølge sagsøgeren er den anfægtede beslutning i modstrid — ikke med meddelelsen af klagepunkterne — men med den fortolkning, Kommissionen har anlagt af meddelelsen under høringen den <DATE ISO="19970416">16. april<?PAGE NO="II-3953"?> 1997</DATE>. Dette argument kan derfor — hvis det er rigtigt — ikke bevise, at der er sket en tilsidesættelse af retten til kontradiktion, der kan medføre annullation af den anfægtede beslutning. Da høringen fandt sted efter besvarelsen af meddelelsen af klagepunkter, fik sagsøgeren lejlighed til effektivt at gøre sine bemærkninger til klagepunkterne i den anfægtede beslutning gældende skriftligt.</TXT></NP><NP><NO.P>64</NO.P><TXT>For det andet foreligger der ikke en sådan uoverensstemmelse, som sagsøgeren har påberåbt sig.</TXT></NP><NP><NO.P>65</NO.P><TXT>Hverken i meddelelsen af klagepunkter eller i den anfægtede beslutning kræves det — i modsætning til, hvad sagsøgeren har gjort gældende — at der opkræves de samme afgifter for egen-handling og handling for andre.</TXT></NP><NP><NO.P>66</NO.P><TXT>I meddelelsen af klagepunkter blev det således anført, at <QUOT.START ID="QS0034" REF.END="QE0034" CODE="00BB"/>ADP's gebyrer og vederlag for kontrol og tilrettelæggelse af handling-og egen-handlingydelser skal fordeles rimeligt og uden forskelsbehandling mellem de pågældende virksomheder<QUOT.END ID="QE0034" REF.START="QS0034" CODE="00AB"/> (punkt 75), at <QUOT.START ID="QS0035" REF.END="QE0035" CODE="00BB"/>en ubegrundet forskel på satserne for de omsætnings-baserede afgifter væsentligt påvirker konkurrencen mellem leverandørerne af tjenesteydelser til tredjemand<QUOT.END ID="QE0035" REF.START="QS0035" CODE="00AB"/> (punkt 76), at <QUOT.START ID="QS0036" REF.END="QE0036" CODE="00BB"/>det af hensyn til at undgå fordrejning mellem tjenesteyderne eller brugerne derfor kræves, at en ordning med omsætningsbaserede afgifter uden forskelsbehandling anvendes på samme måde over for alle virksomheder, der i den samme lufthavn har tilladelse til at udføre den samme type handling, herunder egen-handling<QUOT.END ID="QE0036" REF.START="QS0036" CODE="00AB"/> (punkt 80), at <QUOT.START ID="QS0037" REF.END="QE0037" CODE="00BB"/>ADP ikke i den foreliggende sag anvender en ordning med omsætningsbaserede afgifter, der på forud fastsat måde bestemmer afgifterne baseret på omsætningen<QUOT.END ID="QE0037" REF.START="QS0037" CODE="00AB"/>, at <QUOT.START ID="QS0038" REF.END="QE0038" CODE="00BB"/>ifølge de pågældende tjenesteydere eller brugere varierer disse afgiftssatser således [...], og ADP har ikke angivet nogen saglig begrundelse for denne forskelsbehandling<QUOT.END ID="QE0038" REF.START="QS0038" CODE="00AB"/> (punkt 82), og endelig, at <QUOT.START ID="QS0039" REF.END="QE0039" CODE="00BB"/>det af de foregående betragtninger fremgår, at de omsætningsbaserede afgifter, ADP anvender for de ovennævnte handling-ydelser, indebærer en forskelsbehandling<QUOT.END ID="QE0039" REF.START="QS0039" CODE="00AB"/> (punkt 83). Det fremgår af disse citater, at Kommissionen ikke i meddelelsen af klagepunkter stillede krav om identiske afgifter, men kun om, at afgifterne ikke indeholdt en forskelsbehandling, og at de eventuelle forskelle i vilkårene, der blev budt<?PAGE NO="II-3954"?> tjenesteyderne, skulle være berettigede af saglige grunde, der ikke måtte indebære en forskelsbehandling. Kommissionen lod således muligheden for forskellige afgifter stå åben, men anførte, at ADP i den foreliggende sag ikke havde fremført nogen saglig grund til de konstaterede forskelle.</TXT></NP><NP><NO.P>67</NO.P><TXT>I overensstemmelse hermed har Kommissionen i artikel 2 i den dispositive del af den anfægtede beslutning pålagt ADP at <QUOT.START ID="QS0040" REF.END="QE0040" CODE="00BB"/>bringe den i artikel 1 nævnte overtrædelse til ophør og tilbyde de implicerede ground handling-leverandører en ikke-diskriminerende afgiftsordning<QUOT.END ID="QE0040" REF.START="QS0040" CODE="00AB"/>. Det må derfor fastslås, at Kommissionen ikke i den anfægtede beslutning krævede, at afgifterne skulle være identiske, men kun at de ikke måtte indebære en forskelsbehandling.</TXT></NP><NP><NO.P>68</NO.P><TXT>Den dispositive del er entydig, hvilket ikke kan drages i tvivl under henvisning til betragtning 117 og 122 til den anfægtede beslutning. For det første har Kommissionen hverken i de betragtninger, som sagsøgeren har påberåbt sig, eller i nogen andre bestemmelser i den anfægtede beslutning anført, at afgifterne skulle være <QUOT.START ID="QS0041" REF.END="QE0041" CODE="00BB"/>identiske<QUOT.END ID="QE0041" REF.START="QS0041" CODE="00AB"/>. For det andet indeholder betragtning 117 og 122 ikke nogen forpligtelse for ADP, men kun en konstatering af, at de satser, der blev anvendt ved egen-handling, var meget lave, og at dette favoriserede selskaberne, der foretog egen-handling. For det tredje bemærkede Kommissionen i betragtning 120 til den anfægtede beslutning tværtimod, at en begrænsning i tilladelsen til kun at drive egen-handling kunne medføre økonomiske ulemper (vanskeligheder med at få samme afkast af deres investeringer), som ud fra saglige betragtninger uden nogen forskelsbehandling ville kunne berettige en eventuel forskel i de tilbudte vilkår. Kommissionen indrømmede således, at der var mulighed for forskellige afgifter på egen-handling og handling for andre. Tilsvarende nævntes det også i betragtning 121 til den anfægtede beslutning, at afgiften for egen-handling kunne beregnes på et andet grundlag end omsætningen (antal betjente passagerer eller antal rengjorte fly). Endelig anføres det under overskriften <QUOT.START ID="QS0042" REF.END="QE0042" CODE="00BB"/>Konklusion vedrørende omsætningsafgifterne<QUOT.END ID="QE0042" REF.START="QS0042" CODE="00AB"/> i betragtning 124 til den anfægtede beslutning, at <QUOT.START ID="QS0043" REF.END="QE0043" CODE="00BB"/>for at undgå konkurrenceforvridning mellem leverandører og brugere er det derfor nødvendigt at indføre en ikke-diskriminerende ordning for omsætningsafgifter for alle virksomheder, der har tilladelse til i samme lufthavn at udføre en given ground handling-tjeneste, herunder egenhandling<QUOT.END ID="QE0043" REF.START="QS0043" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><?PAGE NO="II-3955"?><NP><NO.P>69</NO.P><TXT>Kommissionen har således både i meddelelsen af klagepunkterne og i betragtningerne til den anfægtede beslutning og i den dispositive del heraf anerkendt muligheden af forskellige afgifter på betingelse af, at forskellen er berettiget af saglige hensyn, der ikke indebærer forskelsbehandling.</TXT></NP><NP><NO.P>70</NO.P><TXT>Kommissionens forklaring under høringen den <DATE ISO="19970416">16. april 1997</DATE> var således i overensstemmelse med indholdet af meddelelsen af klagepunkter og med den anfægtede beslutning.</TXT></NP><NP><NO.P>71</NO.P><TXT>Anbringendet må herefter forkastes.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>3.</NO.P><TXT>Det tredje anbringende, tilsidesættelse af begrundelsespligten</TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><P>Parternes argumenter</P></TI></TITLE><NP><NO.P>72</NO.P><TXT>Sagsøgeren har gjort gældende, at den anfægtede beslutning ikke opfylder kravene til begrundelse, idet der er tvivl om overtrædelsernes art og omfang, for så vidt som det ikke fremgår af beslutningen, om Kommissionen stiller krav om de samme afgifter for egen-handling og handling for andre. Når det i artikel 2 i den dispositive del af den anfægtede beslutning pålægges ADP at tilbyde en <QUOT.START ID="QS0044" REF.END="QE0044" CODE="00BB"/>ikke-diskriminerende<QUOT.END ID="QE0044" REF.START="QS0044" CODE="00AB"/> afgiftsordning, forudsætter dette i det mindste, at Kommissionen præcist har afgrænset den adfærd, der er ulovlig. Sagsøgeren har fremhævet, at selv om Kommissionen forsøger at beskrive, hvad det er, den ikke pålagde i den anfægtede beslutning, har den på intet tidspunkt klart og præcist angivet, hvad den konkret pålagde.</TXT></NP><?PAGE NO="II-3956"?><NP><NO.P>73</NO.P><TXT>Sagsøgeren har tillige gjort gældende, at begrundelsen for den anfægtede beslutning indeholder flere andre mangler.</TXT></NP><NP><NO.P>74</NO.P><TXT>Selv om den anfægtede beslutning tilsyneladende angår alle leverandører og brugere af ground handling-tjenester eller egen-handling, anførte Kommissionen følgende i betragtning 5: <QUOT.START ID="QS0045" REF.END="QE0045" CODE="00BB"/>Kontraktforholdet mellem ADP og leverandører af ground handling-tjenester, herunder også visse luftfartsselskaber, der benytter egen-handling, er blevet gennemgået af Kommissionen i forbindelse med denne sag. Disse virksomheder er ikke omfattet af denne procedure, men vil blive citeret i nedenstående tekst.<QUOT.END ID="QE0045" REF.START="QS0045" CODE="00AB"/> ADP er af den opfattelse, at det er inkonsekvent at hævde, at disse virksomheder ikke er omfattet af proceduren, når de er berørt både af, at der fastslås en overtrædelse, og af pålægget.</TXT></NP><NP><NO.P>75</NO.P><TXT>Ifølge sagsøgeren har Kommissionen tillige for det første anført, at den ikke skal tage stilling til statsafgifternes størrelse, og siden modsagt sig selv ved i betragtning 127 til den anfægtede beslutning at udtale, at den <QUOT.START ID="QS0046" REF.END="QE0046" CODE="00BB"/>ikke [vil] gøre indsigelse mod det forhold, at der i den samlede afgift inkluderes en statsafgift [...]<QUOT.END ID="QE0046" REF.START="QS0046" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>76</NO.P><TXT>Ved at omtale leverandører af handlingydelser i Orly og Roissy-CDG og ved at pålægge ADP at tilbyde en afgiftsordning lod Kommissionen det endelig stå hen i det uvisse, om afgifterne skulle være de samme inden for hver lufthavn eller i samtlige parisiske lufthavne.</TXT></NP><NP><NO.P>77</NO.P><TXT>Kommissionen har gjort gældende, at den anfægtede beslutning er tilstrækkeligt begrundet.</TXT></NP></GR.SEQ><?PAGE NO="II-3957"?><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><P>Rettens bemærkninger</P></TI></TITLE><NP><NO.P>78</NO.P><TXT>Sagsøgeren har fremført fem argumenter til støtte for anbringendet vedrørende tilsidesættelse af begrundelsespligten.</TXT></NP><NP><NO.P>79</NO.P><TXT>For det første har sagsøgeren gjort gældende, at den anfægtede beslutning giver anledning til tvivl om, hvorvidt afgifterne skulle være de samme for egenhandling og for handling for andre.</TXT></NP><NP><NO.P>80</NO.P><TXT>Som det fremgår af gennemgangen af det andet anbringende, er den anfægtede beslutning tilstrækkeligt og rigtigt begrundet for så vidt angår pålægget om, at de afgifter, ADP pålægger ground handling-virksomheder, ikke må være diskriminerende. Der er ingen tvivl om rækkevidden af pålægget til ADP. Det kræves ikke i nogen bestemmelse i den anfægtede beslutning af ADP, at selskabet opkræver de samme afgifter. Det pålægges kun, at afgifterne ikke må være diskriminerende, idet enhver forskelsbehandling mellem virksomhederne skal være begrundet i saglige hensyn uden forskelsbehandling, eftersom de lufthavnsforvaltningsydelser, som ADP tilbyder, er de samme for alle virksomheder.</TXT></NP><NP><NO.P>81</NO.P><TXT>For det andet er sagsøgeren af den opfattelse, at den anfægtede beslutning ikke indeholder nogen oplysning om, hvad ADP konkret skal foretage sig, eller om, hvilken adfærd selskabet skal undgå for fremtiden.</TXT></NP><NP><NO.P>82</NO.P><TXT>Det bemærkes, at ifølge fast retspraksis skal Kommissionens anvendelse af dens beføjelse til at give pålæg <QUOT.START ID="QS0047" REF.END="QE0047" CODE="00BB"/>ske under hensyn til arten af den konstaterede overtrædelse og vil kunne omfatte såvel påbud om at udføre visse handlinger eller præstere visse ydelser, der ulovligt har været undladt, som forbud mod at fortsætte med visse handlinger eller at opretholde en vis praksis eller situation,<?PAGE NO="II-3958"?> der er i strid med traktaten<QUOT.END ID="QE0047" REF.START="QS0047" CODE="00AB"/> (Domstolens dom af <DATE ISO="19740306">6.3.1974</DATE>, forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="6/73+7/73" YEAR="1974" PAGE.ECR="223">6/73 og 7/73, Istituto Chemioterapico Italiano og Commercial Solvents mod Kommissionen, Smi. s. 223, præmis 45</REF.DOC.ECR>), idet beføjelsen dog skal anvendes under forbehold af aftalefriheden (Rettens dom af <DATE ISO="19920918">18.9.1992</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="T-24/90" YEAR="1992" PAGE.ECR="II-2223">T-24/90, Automec mod Kommissionen, Sml. II, s. 2223, præmis 51</REF.DOC.ECR>).</TXT></NP><NP><NO.P>83</NO.P><TXT>I den foreliggende sag fastslog Kommissionen i den anfægtede beslutnings artikel 1, at ADP overtrådte traktatens artikel 86 ved at bruge sin dominerende stilling til at pålægge leverandører af visse former for ground handling-ydelser diskriminerende omsætningsbaserede afgifter i de parisiske lufthavne Orly og Roissy-CDG, og i artikel 2 pålagde den ADP at bringe denne overtrædelse til ophør og tilbyde de implicerede leverandører en ikke-diskriminerende afgiftsordning inden en frist på to måneder fra beslutningens meddelelse. Af disse artikler fremgår det klart, at der består en forpligtelse til at opnå et bestemt resultat, hvorved det henset til hele den anfægtede beslutnings begrundelse pålægges ADP at bringe de diskriminerende afgifter til ophør, der opkræves af ground handling-virksomheder i de pågældende lufthavne. Den anfægtede beslutning indeholder således en klar forpligtelse, som ADP hverken retligt eller faktisk kan misforstå, uden at parternes aftalefrihed krænkes. Kommissionen var således ikke forpligtet til at foreskrive ADP, hvordan der skulle indføres en ikke-diskriminerende afgiftsordning.</TXT></NP><NP><NO.P>84</NO.P><TXT>For det tredje har sagsøgeren under påberåbelse af femte betragtning til den anfægtede beslutning gjort gældende, at beslutningens begrundelse er inkonsekvent, for så vidt som Kommissionen undersøgte ADP's kontraktforhold til andre ground handling-virksomheder, men oplyste, at disse virksomheder, der blev nævnt ved navn, ikke var omfattet af beslutningen.</TXT></NP><NP><NO.P>85</NO.P><TXT>Dette argument kan ikke tiltrædes. Som grundlag for en faktisk og retlig gennemgang med henblik på anvendelse af traktatens artikel 86 på ADP var det uomgængeligt nødvendigt at inddrage selskabets kontraktforhold til ground handling-virksomhederne i lufthavnene Orly og Roissy-CDG. Da den anfægtede beslutning endvidere har konsekvenser for priserne på ground handling-ydelserne<?PAGE NO="II-3959"?> i de parisiske lufthavne, vedrører den samtlige tjenesteydere og brugere af disse ydelser. ADP er imidlertid den eneste virksomhed, der kan pålægges sanktioner for så vidt angår traktatens artikel 86. Kommissionen fandt derfor med rette, at den anfægtede beslutning vedrørte tjenesteyderne, men at de ikke var <QUOT.START ID="QS0048" REF.END="QE0048" CODE="00BB"/>omfattet<QUOT.END ID="QE0048" REF.START="QS0048" CODE="00AB"/> af den, dvs. <QUOT.START ID="QS0049" REF.END="QE0049" CODE="00BB"/>deltagende<QUOT.END ID="QE0049" REF.START="QS0049" CODE="00AB"/> i den betydning, hvori udtrykket er anvendt i artikel 19, stk. 1, i forordning nr. 17. Der er derfor ikke sket en tilsidesættelse af pligten til at begrunde den anfægtede beslutning ved, at Kommissionen inddrog og undersøgte ADP's kontraktforhold til ground handling-virksomhederne, selv om den dispositive del af beslutningen ikke omfattede disse.</TXT></NP><NP><NO.P>86</NO.P><TXT>For det fjerde har sagsøgeren gjort gældende, at den anfægtede beslutning indeholder en selvmodsigelse i betragtning 98, hvorefter Kommissionen ikke <QUOT.START ID="QS0050" REF.END="QE0050" CODE="00BB"/>mener [...], det er nødvendigt i denne sag at tage stilling til størrelsen af de statsafgifter, der opkræves hos ground handling-leverandørerne<QUOT.END ID="QE0050" REF.START="QS0050" CODE="00AB"/>, og betragtning 127, hvori det anføres:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0051" REF.END="QE0051" CODE="00BB"/>I AFS's tilfælde vil Kommissionen imidlertid ikke gøre indsigelse mod det forhold, at der i den samlede afgift inkluderes en statsafgift. Denne afgift berettiger dog ikke til de forskelle i omsætningsafgifterne, der er konstateret i denne sag (se betragtning 112 [til den anfægtede beslutning]).<QUOT.END ID="QE0051" REF.START="QS0051" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>87</NO.P><TXT>Det bemærkes hertil, at Kommissionen i betragtning 127 til den anfægtede beslutning ikke foretog nogen bedømmelse af størrelsen af en statsafgift, men kun anlagde en vurdering af betydningen af, at der ikke blev opkrævet en sådan afgift, for størrelsen af den samlede afgift, som AFS betalte til ADP. I betragtning 127 til den anfægtede beslutning henvises der udtrykkeligt til betragtning 112 hertil, hvori Kommissionen fastslår, at AFS ifølge aftalen med ADP nyder godt af, at der ikke skal betales årlig statsafgift, og at <QUOT.START ID="QS0052" REF.END="QE0052" CODE="00BB"/>forskellen i de omsætningsafgifter, der betales af henholdsvis [...] således [er] meget større end indarbejdelse af en<?PAGE NO="II-3960"?> statsafgift i AFS's årlige omsætningsafgift vil berettige til.<QUOT.END ID="QE0052" REF.START="QS0052" CODE="00AB"/> Betragtning 112 til den anfægtede beslutning indeholder således ingen vurdering af statsafgifterne. Heraf følger, at der ikke er nogen selvmodsigelse i betragtning 127 og 98 til den anfægtede beslutning.</TXT></NP><NP><NO.P>88</NO.P><TXT>For det femte er sagsøgeren af den opfattelse, at det ikke oplyses i den anfægtede beslutning, om afgifterne skal være de samme inden for hver lufthavn eller i samtlige parisiske lufthavne.</TXT></NP><NP><NO.P>89</NO.P><TXT>Det må for det første påpeges, at som anført ovenfor er den anfægtede beslutning fuldstændig klar, for så vidt som den ikke pålægger ADP at indføre de samme afgifter, men at bringe en diskriminerende afgiftsordning til ophør.</TXT></NP><NP><NO.P>90</NO.P><TXT>Endvidere fremgår det af den anfægtede beslutning og navnlig af betragtning 1, 63 og 71 angående det relevante marked, at denne ikke-diskriminerende afgiftsordning skal anvendes i samtlige parisiske internationale lufthavne, som ADP er ansvarlig for, nemlig Orly og Roissy-CDG.</TXT></NP><NP><NO.P>91</NO.P><TXT>Det femte underanbringende, sagsøgeren har fremført til støtte for det tredje anbringende, kan derfor ikke tiltrædes.</TXT></NP><NP><NO.P>92</NO.P><TXT>Herefter skal anbringendet om tilsidesættelse af begrundelsespligten forkastes.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><?PAGE NO="II-3961"?><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>4.</NO.P><TXT>Fjerde anbringende, tilsidesættelse af traktatens artikel 86</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>93</NO.P><TXT>Dette anbringende har fem led.</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><P>Anbringendets første led, at ADP ikke med hensyn til den pågældende aktivitet handlede i egenskab af virksomhed i traktatens artikel 86's betydning</P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="5"><TITLE><TI><P>Parternes argumenter</P></TI></TITLE><NP><NO.P>94</NO.P><TXT>Sagsøgeren har gjort gældende, at Kommissionen groft har forvansket den pågældende aktivitet i den foreliggende sag. De af ADP's aktiviteter, som Kommissionen har behandlet, nemlig ydelser som forvaltningsorgan for de parisiske lufthavne, er ikke en modydelse for den omtvistede afgift. Afgiften, hvori der indgår et fast og et variabelt beløb, betales for eneret til brug af en del af en offentlig ejendom og er ikke en modydelse for godkendelse af tjenesteydere og for kontrollen af personers færden og færdsel med køretøjer på lufthavnsområdet, idet dette er politiarbejde, der ikke udløser betaling af afgift. Tilrettelæggelse af aktiviteterne i lufthavnsanlæggene er en public service-opgave, som heller ikke medfører opkrævning af afgift.</TXT></NP><NP><NO.P>95</NO.P><TXT>Sagsøgeren har gjort gældende, at selskabet HRS, der er en ground handlingvirksomhed i de parisiske lufthavne, driver catering-virksomhed for luftfartsselskabet AOM fra et sted uden for lufthavnenes arealer, og at HRS ikke betaler nogen afgift til ADP.</TXT></NP><NP><NO.P>96</NO.P><TXT>ADP har dernæst gjort gældende, at selskabet ikke er en virksomhed i traktatens artikel 86's forstand. Sagsøgeren har henvist til, at de organer, hvis virksomhed<?PAGE NO="II-3962"?> ikke er af erhvervsmæssig karakter, såsom den virksomhed, der udøves af offentlige instanser, der er bundet af udøvelsen af deres beføjelser som offentlige myndigheder, ikke er virksomheder (Domstolens dom af <DATE ISO="19930217">17.2.1993</DATE>, forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-159/91+C-160/91" YEAR="1993" PAGE.ECR="I-637">C-159/91 og C-160/91, Poucet og Pistre, Sml. I, s. 637</REF.DOC.ECR>, generaladvokat Tesauro's forslag til afgørelse i sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-364/92" YEAR="1994" PAGE.ECR="I-43">C-364/92, SAT Fluggesellschaft, hvori Domstolen afsagde dom den <DATE ISO="19940119">19.1.1994</DATE>, Sml. I, s. 43, jf. s. 45, punkt 9</REF.DOC.ECR>).</TXT></NP><NP><NO.P>97</NO.P><TXT>Administration inden for det offentlige kan derfor ikke udgøre erhvervsvirksomhed i EF-traktatens artikel 85's (nu artikel 81 EF) og artikel 86's forstand.</TXT></NP><NP><NO.P>98</NO.P><TXT>For det første udøves denne virksomhed i henhold til reglerne om statslig ejendom, som er helt forskellige fra de privatretlige regler. Det forhold, at offentlig ejendom skal anvendes i almenhedens interesse, er forklaringen på, at der er pligt til at opkræve afgifter for brug af offentlig ejendom. For det andet har administrationen af offentlig ejendom hverken samme formål eller samme karakter som industriel eller kommerciel virksomhed. Sagsøgeren har henvist til, at der ifølge generaladvokat Mischo's forslag til afgørelse i sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="118/85" YEAR="1987" PAGE.ECR="2599">118/85, Kommissionen mod Italien (hvori Domstolen afsagde dom den <DATE ISO="19870616">16.6.1987</DATE>, Sml. s. 2599, jf. s. 2609)</REF.DOC.ECR> ved sondringen mellem <QUOT.START ID="QS0053" REF.END="QE0053" CODE="00BB"/>offentlige myndigheder<QUOT.END ID="QE0053" REF.START="QS0053" CODE="00AB"/> og <QUOT.START ID="QS0054" REF.END="QE0054" CODE="00BB"/>offentlige virksomheder<QUOT.END ID="QE0054" REF.START="QS0054" CODE="00AB"/> skal henses til, om der udøves offentlig myndighed, og om det er statens og andre offentlige kollektive enheders almene interesser, der skal varetages, og anført, at administrationen af offentlig ejendom netop indebærer udøvelse af beføjelser som offentlig myndighed. Sagsøgeren har gjort gældende, at Cour d'appel de Paris (dom nr. 97/08842 af <DATE ISO="19980120">20.1.1998</DATE>, Chambre syndicale nationale de vente et services automatiques) for nylig har fastslået, at kravet om undertegnelse af en aftale om brug af offentlig ejendom og om betaling af afgift ikke henhører under produktions-, distributions-eller tjenesteydelses-virksomhed i henhold til de franske konkurrenceretlige regler, men under forvaltning af offentlig ejendom og udøvelse af beføjelser som offentlig myndighed.</TXT></NP><NP><NO.P>99</NO.P><TXT>Subsidiært har sagsøgeren gjort gældende, at godkendelse af tjenesteydere, kontrol med færdsel med køretøjer og tilrettelæggelse af aktiviteterne i lufthavnene ikke indebærer, at sagsøgeren må anses for en virksomhed, men er udtryk for, at sagsøgeren er en offentlig myndighed.</TXT></NP><?PAGE NO="II-3963"?><NP><NO.P>100</NO.P><TXT>ADP er af den opfattelse, at de domme, Kommissionen har henvist til i sit svarskrift til støtte for, at ADP skal anses for en virksomhed, ikke er relevante. Sagsøgeren har anført, at det i den sag, der blev afgjort ved Domstolens dom af <DATE ISO="19850320">20. marts 1985</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="41/83" YEAR="1985" PAGE.ECR="873">41/83 (Italien mod Kommissionen, Sml. s. 873)</REF.DOC.ECR>, aldrig blev gjort gældende, at den virksomhed, der blev udøvet af selskabet British Telecommunications (BT), forudsatte udøvelse af beføjelser som offentlig myndighed, og at denne sag endvidere angik levering af telekommunikationsydelser, der ikke har nogen forbindelse med administration af offentlig ejendom. Sagsøgeren har påpeget, at i den sag, der gav anledning til Rettens dom af <DATE ISO="19971021">21. oktober 1997</DATE> (sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="T-229/94" YEAR="1997" PAGE.ECR="II-1689">T-229/94, Deutsche Bahn mod Kommissionen, Sml. II, s. 1689</REF.DOC.ECR>), blev spørgsmålet om de omtvistede aktiviteters art ikke rejst. Endvidere vedrører dommen ikke spørgsmål angående brug af offentlig ejendom, men angående tilrådighedsstillelse af lokomotiver og jernbanetjenester. Endelig vedrørte Domstolens dom af <DATE ISO="19940517">17. maj 1994</DATE> (sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-18/93" YEAR="1994" PAGE.ECR="I-1783">C-18/93, Corsica Ferries, Sml. I, s. 1783</REF.DOC.ECR>) lodstjeneste og ikke brug af offentlig ejendom.</TXT></NP><NP><NO.P>101</NO.P><TXT>Efter sagsøgerens opfattelse har Kommissionen med urette søgt støtte i fransk ret for, at ADP kan anses for en virksomhed. Sagsøgeren har i den forbindelse gjort gældende, at afgørelse 98-D-34, der blev truffet af den franske konkurrencemyndighed Conseil de la concurrence den <DATE ISO="19980602">2. juni 1998</DATE>, og som Kommissionen har henvist til, er blevet indbragt for Cour d'appel de Paris. Under retsmødet har sagsøgeren påpeget, at den dom, hvorved Cour d'appel de Paris den <DATE ISO="19990223">23. februar 1999</DATE> stadfæstede denne afgørelse, er blevet ophævet af Tribunal des conflits i dom af <DATE ISO="19991018">18. oktober 1999</DATE>. Tribunal des conflits udtalte udtrykkeligt i denne dom, at administration af offentlig ejendom er udøvelse af en beføjelse som offentlig myndighed og ikke erhvervsvirksomhed i betydningen i de franske konkurrenceretlige regler.</TXT></NP><NP><NO.P>102</NO.P><TXT>Sagsøgeren har tillige gjort gældende, at det i ovennævnte dom afsagt af Cour d'appel de Paris den <DATE ISO="19980120">20. januar 1998</DATE> udtrykkeligt blev fastslået, at en afgørelse vedrørende brug af offentlig ejendom og de nærmere betingelser herfor, herunder om betaling af en afgift, ikke er tjenesteydelsesvirksomhed, der er omfattet af de franske konkurrenceretlige regler. Der er derfor intet belæg for den sondring mellem <QUOT.START ID="QS0055" REF.END="QE0055" CODE="00BB"/>forvaltning<QUOT.END ID="QE0055" REF.START="QS0055" CODE="00AB"/> og <QUOT.START ID="QS0056" REF.END="QE0056" CODE="00BB"/>administration<QUOT.END ID="QE0056" REF.START="QS0056" CODE="00AB"/> af offentlig ejendom, som Kommissionen har anlagt i sit svarskrift.</TXT></NP><?PAGE NO="II-3964"?><NP><NO.P>103</NO.P><TXT>Sagsøgeren har endvidere fremhævet, at Tribunal des conflits i dom af <DATE ISO="19761213">13. december 1976</DATE> (ægteparret Zaoui mod Aéroport de Paris) har udtalt, at <QUOT.START ID="QS0057" REF.END="QE0057" CODE="00BB"/>Aéroport de Paris har fået pålagt en public service-opgave og forvalter en infrastruktur, der er et offentlige anlæg [...] disse anlæg er ikke industrielle eller kommercielle tjenesteydelser<QUOT.END ID="QE0057" REF.START="QS0057" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>104</NO.P><TXT>ADP har konkluderet, at det er ubestrideligt, at nærværende sag udelukkende vedrører ADP's forvaltning og administration af offentlig ejendom, at denne virksomhed indebærer udøvelse af beføjelser som offentlig myndighed og medfører varetagelse af offentlige enheders interesser, og at ADP's anlæg ikke er industrielle eller kommercielle tjenesteydelser.</TXT></NP><NP><NO.P>105</NO.P><TXT>Sagsøgte og intervenienten har gjort gældende, at de pågældende aktiviteter skal anses for erhvervsmæssig virksomhed omfattet af traktatens artikel 86.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="5"><TITLE><TI><P>Rettens bemærkninger</P></TI></TITLE><NP><NO.P>106</NO.P><TXT>Det sagsøgende selskab har gjort gældende, at det ikke er en virksomhed i traktatens artikel 86's forstand. Sagsøgeren har i det væsentlige anført, at Kommissionen har forvansket den pågældende aktivitet, idet den har antaget, at de omtvistede afgifter skulle betales som modydelse for eneret til brug af et offentlig ejendom og ikke for tjenester i forbindelse med den forvaltning af lufthavnene, ADP forestår. Administration af offentlig ejendom kan imidlertid ikke udgøre erhvervsmæssig virksomhed. Subsidiært har sagsøgeren gjort gældende, at lufthavnsforvaltningstjenester, som Kommissionen har udpeget som den pågældende aktivitet, ikke indebærer, at ADP skal anses for en virksomhed.</TXT></NP><NP><NO.P>107</NO.P><TXT>Indledningsvis bemærkes det, at ifølge de fællesskabsretlige konkurrenceregler omfatter begrebet virksomhed enhver enhed, som udøver økonomisk virksomhed,<?PAGE NO="II-3965"?> uanset denne enheds retlige status og dens finansieringsmåde (jf. bl.a. Domstolens dom af <DATE ISO="19910423">23.4.1991</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-41/90" YEAR="1991" PAGE.ECR="I-1979">C-41/90, Höfner og Eiser, Sml. I, s. 1979, præmis 21</REF.DOC.ECR>, ovennævnte dom i sagen Poucet og Pistre, præmis 17, og dom af <DATE ISO="19980618">18.6.1998</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-35/96" YEAR="1998" PAGE.ECR="I-3851">C-35/96, Kommissionen mod Italien, Sml. I, s. 3851, præmis 36</REF.DOC.ECR>), og at enhver virksomhed, der består i at udbyde varer og tjenesteydelser på markedet, er erhvervsmæssig virksomhed (dommen af <DATE ISO="19870616">16.6.1987</DATE> i sagen Kommissionen mod Italien, præmis 7).</TXT></NP><NP><NO.P>108</NO.P><TXT>Det bemærkes tillige, at traktatens bestemmelser om konkurrence også finder anvendelse på den virksomhed, et organ driver, som kan udskilles fra de opgaver, organet udøver i sin egenskab af offentlig myndighed (jf. i samme retning Domstolens dom af <DATE ISO="19850711">11.7.1985</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="107/84" YEAR="1985" PAGE.ECR="2655">107/84, Kommissionen mod Tyskland, Sml. s. 2655, præmis 14 og 15</REF.DOC.ECR>).</TXT></NP><NP><NO.P>109</NO.P><TXT>Det følger heraf, at den omstændighed, at ADP er et offentligt selskab, som henhører under den for civil luftfart ansvarlige ministers ressortområde, og at ADF forestår forvaltningen af offentlige anlæg, ikke alene kan udelukke, at ADP i den konkrete sag kan anses for en virksomhed i traktatens artikel 86's forstand.</TXT></NP><NP><NO.P>110</NO.P><TXT>Det skal derfor først afgøres, hvad det er for opgaver, sagen drejer sig om, og derefter undersøges, om de udgør erhvervsmæssig virksomhed.</TXT></NP><NP><NO.P>111</NO.P><TXT>ADP er et offentligt selvfinansierende selskab, der er opført i handelsregistret i Paris, og hvis aktiviteter er anlæg, drift og udvikling af transportanlæg til civil lufttransport med udgangspunkt i Paris-området, som har til formål at lette flyankomster og-afgange, tilvejebringe navigationsvejledning, sikre ind-og udstigning og transport af passagerer samt lastning og losning af luftbefordret fragt og post (betragtning 51 til den anfægtede beslutning).</TXT></NP><?PAGE NO="II-3966"?><NP><NO.P>112</NO.P><TXT>Der skal sondres mellem på den ene side ADP's rent administrative opgaver, herunder politiarbejde, og på den anden side den omtvistede virksomhed med forvaltning og drift af de parisiske lufthavne, for hvilken der betales afgifter, der opgøres på grundlag af omsætningen.</TXT></NP><NP><NO.P>113</NO.P><TXT>I den anfægtede beslutning har Kommissionen kun rejst spørgsmålet vedrørende de omsætningsbaserede afgifter og har fastlagt markedet som markedet for administration af lufthavnsydelser, hvor de omsætningsbaserede afgifter er vederlaget for disse ydelser. Det anføres således i betragtning 105 og 106 til den anfægtede beslutning:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0058" REF.END="QE0058" CODE="00BB"/>Kommissionen mener herefter, at den variable omsætningsafgift er en adgangs-afgift, der opkræves som betaling for udstedelse af driftstilladelse inden for lufthavnsområdet. Denne afgift, der er baseret på leverandørens omsætning, udgør betaling for de tjenester, som forvaltningsorganet yder, hvilket intet har at gøre med tilrådighedsstillelsen af bygninger. Forvaltningsorganets tjenester omfatter bl.a. kontrol med og organisation af ground handling-aktiviteter samt tilrådighedsstillelse af infrastruktur, der anvendes af både brugere og tjenesteleverandører i lufthavnen. Administrationen af fælles infrastruktur kræver, at man organiserer og koordinerer alle de aktiviteter, der finder sted i lufthavnen, så de kan udføres tilstrækkelig effektivt og sikkert.<QUOT.END ID="QE0058" REF.START="QS0058" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>114</NO.P><TXT>Sagsøgeren har påpeget, at der ikke er to afgifter, hvor den ene er en fast afgift, statsafgiften, og den anden er en variabel afgift, den omsætningsbaserede afgift, men en samlet afgift, som dog kan omfatte et fast og et variabelt element.</TXT></NP><NP><NO.P>115</NO.P><TXT>Det må herved først fastslås, at denne sondring i det mindste fra et konkurrenceretligt synspunkt er uden relevans og derfor er rent semantisk.</TXT></NP><?PAGE NO="II-3967"?><NP><NO.P>116</NO.P><TXT>Dernæst må det fastslås, at der i de aftaler, ADP indgik med henholdsvis AFS og OAT, med hensyn til de økonomiske vederlag, der skal betales af ground handling-virksomhederne, klart sondres mellem det vederlag, der skal betales for tilrådighedsstillelsen af bygninger, og det, der vedrører driftsbevillingen, der blev beregnet i forhold til omsætningen. I artikel 23 i aftalen mellem ADP og AFS nævnes der en tilladelse til brug og til drift, og det bestemmes derefter, at der ikke opkræves nogen statsafgift, og at der skal betales en omsætningsbaseret afgift. På samme måde bestemmes det i artikel 14 i aftalen mellem ADP og OAT, at OAT skal betale ADP en afgift, der indeholder en fast del, som vederlag for brug af alle eller en del af de nødvendige lokaler til drift af den virksomhed, bevillingen angår, og en variabel del i forhold til den udøvede virksomhed.</TXT></NP><NP><NO.P>117</NO.P><TXT>Det er derfor med rette, at Kommissionen i den anfægtede beslutning sondrer mellem brug af arealer, bygninger og udstyr inden for lufthavnsområdet, hvor tjenesteyderen som vederlag skal betale en statsafgift, og ydelser vedrørende forvaltning af lufthavnen og bevilling til at levere ground handling-ydelser, som tjenesteyderen skal betale en omsætningsbaseret afgift for. Den omstændighed, at omsætningen fra cateringvirksomhedernes levering af catering-ydelser til kunder uden for lufthavnen ikke medtages i beregningen af den omsætningsbaserede afgift, bekræfter tillige, at denne afgift ikke er et vederlag for eneretten til brug af offentlig ejendom, men derimod — og i modsætning til, hvad sagsøgeren har gjort gældende — for driftsbevillingen i lufthavnen og for de tjenester i form af den forvaltning af infrastruktur i lufthavnen, ADP præsterer.</TXT></NP><NP><NO.P>118</NO.P><TXT>Det var således med rette, at Kommissionen i den anfægtede beslutning fandt, at de pågældende omsætningsbaserede afgifter udgør et vederlag for ADP's forvaltningstjenester og for tilrådighedsstillelse af infrastruktur, der anvendes af både brugere og ground handling-virksomheder i lufthavnen.</TXT></NP><NP><NO.P>119</NO.P><TXT>Det skal således nu undersøges, om disse ydelser er en aktivitet udøvet af en virksomhed i traktatens artikel 86's forstand.</TXT></NP><?PAGE NO="II-3968"?><NP><NO.P>120</NO.P><TXT>I forbindelse med sin opgave som forvaltningsorgan for lufthavnsinfrastrukturen fastsætter ADP de nærmere bestemmelser og vilkår for ground handlingvirksomhedernes drift og oppebærer herfor den omtvistede afgift. Den opgave, ADP derved udfører, kan ikke anses for at være politiarbejde. Den omstændighed, at der i national ret er en særlig politiordning for statens ejendom, er på ingen måde uforenelig med, at der på offentlig ejendom drives erhvervsmæssig virksomhed. Den omstændighed, at ADP stiller anlæg i lufthavnene til rådighed, medvirker til, at der på offentlig ejendom kan præsteres en række erhvervsmæssige ydelser, og bidrager således til dens erhvervsmæssige virksomhed. Det forhold, at aftalerne mellem ADP og tjenesteyderne blev indgået i henhold til de franske regler om aftaler vedrørende brug af offentlig ejendom, kan — hvis det godtgøres — ikke drage den argumentation, den anfægtede beslutning bygger på, i tvivl.</TXT></NP><NP><NO.P>121</NO.P><TXT>Tilrådighedsstillelsen af lufthavnsanlæg for luftfartsselskaber og forskellige tjenesteydere mod betaling af en afgift, som ADP frit fastsætter, skal betragtes som erhvervsmæssig virksomhed.</TXT></NP><NP><NO.P>122</NO.P><TXT>Anlæggene i de parisiske lufthavne er en facilitet af afgørende betydning, idet brugen heraf er nødvendig for at kunne levere forskellige ydelser, herunder ground handling. Forvaltning og tilrådighedstillelse af disse anlæg med henblik på levering af sådanne ydelser udgør en erhvervsmæssig virksomhed.</TXT></NP><NP><NO.P>123</NO.P><TXT>Dette resultat har støtte i retspraksis. Domstolen har således i ovennævnte dom i sagen Italien mod Kommissionen (præmis 18, 19 og 20) udtalt, at de aktiviteter, hvorved BT driver offentlige telekommunikationssystemer, der mod erlæggelse af afgifter stilles til brugernes rådighed, kan anses for aktiviteter udført af en virksomhed, der er omfattet af forpligtelserne i traktatens artikel 86, og at de reglementer, som BT udstedte i medfør af den beføjelse til regelfastsættelse, som i loven var tillagt BT, måtte anses for at udgøre en integrerende del af aktiviteter, som BT udførte i sin egenskab af virksomhed, for så vidt som den britiske lovgiver<?PAGE NO="II-3969"?> ikke på nogen måde forud havde fastlagt de anfægtede reglementers indhold. Det fremgår ligeledes af ovennævnte dom i sagen Deutsche Bahn mod Kommissionen, at tilrådighedsstillelse af lokomotiver, jernbanetrækkraft og adgang til jernbanenettet skal anses for erhvervsmæssig virksomhed.</TXT></NP><NP><NO.P>124</NO.P><TXT>Endelig må det tilføjes, at den omstændighed, at en aktivitet kan udøves af en privat virksomhed, udgør et yderligere indicium for, at den pågældende aktivitet skal anses for at være udført af forvaltningsorganet i dettes egenskab af virksomhed (jf. i samme retning dommen i sagen Höfner og Eiser, præmis 22). I Kommissionens beslutning 98/190/EF af <DATE ISO="19980114">14. januar 1998</DATE> om en procedure efter EF-traktatens artikel 86 (IV/34.801 FAG — Flughafen Frankfurt/Main AG) (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="072" DATE.PUB="1998" PAGE.FIRST="30">EFT L 72, s. 30</REF.DOC.OJ>) fastslog Kommissionen, at det selskab, der ejede og drev Frankfurt lufthavn (Flughafen Frankfurt/Main AG), var en privat virksomhed med bevilling i henhold til tysk lovgivning.</TXT></NP><NP><NO.P>125</NO.P><TXT>Det fremgår af denne gennemgang, at ADP's aktiviteter er erhvervsmæssig virksomhed, der ganske vist drives på offentlig ejendom, men ikke af den grund udgør udøvelse af en offentlig myndighedsopgave.</TXT></NP><NP><NO.P>126</NO.P><TXT>ADP's argument om, at en ground handling-virksomhed, nemlig HRS, driver sin virksomhed fra et sted uden for lufthavnenes arealer uden at betale afgift til ADP, er uden betydning for denne konstatering. Selv om HRS har sine anlæg uden for lufthavnenes arealer, skal selskabet dog stadig bruge lufthavnsanlæggene til at levere sine ground handling-ydelser til luftfartsselskaberne, eftersom ground handling i sagens natur foregår i lufthavnen. Der burde derfor også skulle betales den omsætningsbaserede afgift af HRS' virksomhed, og det forhold, at dette ikke er tilfældet, udgør ganske enkelt yderligere en forskelsbehandling, som ganske vist ikke udtrykkeligt er omhandlet i den anfægtede beslutning, men som ikke kan ændre beskaffenheden af den omtvistede omsætningsbaserede afgift eller af de tjenesteydelser, den skal betales for.</TXT></NP><?PAGE NO="II-3970"?><NP><NO.P>127</NO.P><TXT>Hertil kommer tillige, at ADE, som det fremgår af de skriftlige svar på spørgsmål fra Retten, i den nye ordning for adgang til lufthavnsanlæggene, der er indført med virkning fra den <DATE ISO="19990301">1. marts 1999</DATE>, har ophævet den oprindelige omsætnings-baserede afgift og derefter indført en afgift for alle tjenesteydere, der får adgang til lufthavnsanlæggene, selv når de ikke har opnået eneret til brug af en offentlig ejendom.</TXT></NP><NP><NO.P>128</NO.P><TXT>ADP's argument vedrørende den retlige bedømmelse, Tribunal des conflits foretog i ovennævnte afgørelse af <DATE ISO="19761213">13. december 1976</DATE>, er ikke relevant, idet ægteparret Zaoui i den pågældende sag var ofre for en ulykke, der skete i lufthavnsanlægget, men som de virksomheder, der i henhold til kontrakt med ADP udførte kommercielle tjenesteydelser, ikke kunne anses for ansvarlige for. Det skal derfor blot bemærkes, at en retlig bedømmelse i national ret under alle omstændigheder er uden betydning for bedømmelsen af en aktivitet i henhold til en bestemmelse i fællesskabsretten, herunder i de fællesskabsretlige konkurrenceregler.</TXT></NP><NP><NO.P>129</NO.P><TXT>Hertil kommer tillige, at ifølge den franske konkurrencemyndighed Conseil de la concurrence kan ADP anses for en virksomhed, på hvilken de konkurrenceretlige regler i fransk lovgivning finder anvendelse, og tilrådighedstillelse af lufthavns-anlæg skal anses for at udgøre erhvervsmæssig virksomhed (ovennævnte afgørelse 98-D-34 af <DATE ISO="19980602">2.6.1998</DATE>). Som det fremgår af ovennævnte dom af <DATE ISO="19991018">18. oktober 1999</DATE>, blev Conseil de la concurrence' afgørelse af <DATE ISO="19980602">2. juni 1998</DATE> kun delvis kendt ugyldig. Tribunal des conflit udtalte nemlig, at <QUOT.START ID="QS0059" REF.END="QE0059" CODE="00BB"/>beslutningerne om at samle Air Francekoncernens aktiviteter i lufthavnen Orly-Ouest og at meddele selskabet TAT European Airlines afslag på at åbne nye luftruter fra denne lufthavn indebærer anvendelse af beføjelser som offentlig myndighed, idet beslutningerne er forbundet med forvaltning af offentlig ejendom<QUOT.END ID="QE0059" REF.START="QS0059" CODE="00AB"/>. Tribunal de conflit bekræftede imidlertid, at <QUOT.START ID="QS0060" REF.END="QE0060" CODE="00BB"/>ADP's praksis, som kan udgøre misbrug af dominerende stilling bestående i, at der er påført luftfartsselskabet TAT European Airlines en forpligtelse til at anvende dette offentlige selskabs ground handling-ydelser i stedet for selskabets egne, kan bedømmes adskilt fra lovligheden af en forvaltningsakt<QUOT.END ID="QE0060" REF.START="QS0060" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><?PAGE NO="II-3971"?><NP><NO.P>130</NO.P><TXT>Det følger heraf, at Kommissionen i den anfægtede beslutning på ingen måde forvanskede omfanget og indholdet af de aftaler, ADP havde indgået med de forskellige ground handling-virksomheder, men med rette fastslog, at ADP's fastsættelse af de omsætningsbaserede afgifter og vilkårene for virksomhedernes drift udgør en aktivitet, som forvaltningsorganet har udøvet i sin egenskab af virksomhed i traktatens artikel 86's betydning.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><P>Anbringendets andet led, at afgrænsningen af det relevante produktmarked og af det geografiske marked var åbenbart urigtig</P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="5"><TITLE><TI><P>Parternes argumenter</P></TI></TITLE><NP><NO.P>131</NO.P><TXT>ADP har bestridt den afgrænsning af markedet, Kommissionen foretog, da den anførte, at <QUOT.START ID="QS0061" REF.END="QE0061" CODE="00BB"/>sagen vedrører forvaltning og drift af de parisiske lufthavne<QUOT.END ID="QE0061" REF.START="QS0061" CODE="00AB"/>, og at <QUOT.START ID="QS0062" REF.END="QE0062" CODE="00BB"/>de administrative opgaver, som ADP udfører [...] [bl.a.] vedrører [...]: udstedelse af driftstilladelse til de godkendte leverandører, kontrol og organisation af aktiviteter på de fælles lufthavnsanlæg samt kontrol med kvaliteten af ground handling-tjenesterne<QUOT.END ID="QE0062" REF.START="QS0062" CODE="00AB"/>. Sagsøgeren har henvist til, at selskabet kun opkræver afgift for indrømmelse af eneret til brug af et offentlig ejendom og ikke som vederlag for lufthavnsforvaltningstjenester. Sagsøgeren har påpeget, at det ikke er nødvendigt at have en bevillingsaftale angående offentlig ejendom for at drive ground handling-virksomhed, hvilket fremgår af, at HRS ikke betaler nogen afgift. Kommissionen medtog aktiviteter, der ikke hører med til den relevante aktivitet, og anlagde derved en åbenbar urigtig vurdering ved afgrænsningen af, hvori markedet bestod.</TXT></NP><NP><NO.P>132</NO.P><TXT>Kommissionens afgrænsning var også forkert for så vidt angår det geografiske område. Den omstændighed, at visse ground handling-ydelser for en stor dels vedkommende kan præsteres uden for lufthavnenes arealer, er således tilstrækkeligt bevis for, at det geografiske marked ikke kan begrænses til lufthavnenes<?PAGE NO="II-3972"?> arealer, dvs. til den offentlige ejendom, ADP forvalter, men også bør omfatte samtlige faste ejendomme i Paris-området.</TXT></NP><NP><NO.P>133</NO.P><TXT>Sagsøgeren er af den opfattelse, at Kommissionen har ændret holdning, for så vidt som den i betragtning 61 til den anfægtede beslutning udelukkede, at der kunne være mulighed for substitution, selv om den i svarskriftet indrømmede, at der var en sådan mulighed. Der er en klar mulighed for substitution mellem de store lufthavne på det europæiske fastland, særligt for så vidt angår godstransport. For så vidt angår cateringydelser behøver luftfartsselskaberne ikke købe disse i Paris, og de ville formentlig vælge den lufthavn, hvor de får tilbudt de mest fordelagtige vilkår for levering af mad og drikkevarer.</TXT></NP><NP><NO.P>134</NO.P><TXT>Sagsøgeren er af den opfattelse, at den anfægtede beslutning indeholder uoverensstemmelser, idet det deri anføres, at leverandørerne af ground handling-tjenester er nødt til at bruge de parisiske lufthavne, men at visse ground handling-ydelser for en stor dels vedkommende kan udføres uden for selve lufthavnsområdet.</TXT></NP><NP><NO.P>135</NO.P><TXT>Subsidiært har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionens betragtninger om, at de parisiske lufthavne ikke kan substitueres med de andre lufthavne i Fællesskabet, heller ikke er overbevisende. De store lufthavne på det europæiske fastland er således i vidt omfang substituerbare for så vidt angår godstransport. Med hensyn til cateringydelser er luftfartsselskaberne under ingen omstændigheder nødt til at købe dem i Paris, selv om de dagligt opererer på ruter til og fra de parisiske lufthavne.</TXT></NP><NP><NO.P>136</NO.P><TXT>Sagsøgte har gjort gældende, at der er foretaget en rigtig afgrænsning af markedet i den anfægtede beslutning.</TXT></NP></GR.SEQ><?PAGE NO="II-3973"?><GR.SEQ LEVEL="5"><TITLE><TI><P>Rettens bemærkninger</P></TI></TITLE><NP><NO.P>137</NO.P><TXT>Den første del af sagsøgerens argumentation angående afgrænsningen af produktmarkedet er sammenfaldende med spørgsmålet om, for hvilke aktiviteter de pågældende omsætningsbaserede afgifter er et vederlag. Som det er blevet fastslået i forbindelse med gennemgangen af det foregående led af anbringendet, var det med rette, at Kommissionen anså de pågældende omsætningsbaserede afgifter for at udgøre vederlag for tjenester i forbindelse med forvaltning af lufthavnsanlæggene. Det relevante marked er således markedet for tjenester i forbindelse med forvaltning af de parisiske lufthavne. ADP er i sin egenskab af forvaltningsorgan udbyderen på det relevante marked, mens de ground handlingvirksomheder, der har brug for en bevilling fra ADP og for lufthavnsanlæg til at udøve deres virksomhed, er efterspørgerne heraf.</TXT></NP><NP><NO.P>138</NO.P><TXT>Som Kommissionen med rette har anført, kan den foreliggende situation sammenholdes med situationen i den sag, der blev afgjort ved Domstolens dom af <DATE ISO="19861111">11. november 1986</DATE> i sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="226/84" YEAR="1986" PAGE.ECR="3263">226/84 (British Leyland mod Kommissionen, Sml. s. 3263, præmis 5)</REF.DOC.ECR> angående et monopol, British Leyland havde på udstedelse af typeattester, der var nødvendige for registrering af køretøjer af sagsøgerens mærke, hvori Domstolen udtalte, at <QUOT.START ID="QS0063" REF.END="QE0063" CODE="00BB"/>det relevante marked ikke [var] markedet for salg af køretøjer, men et heraf afledt, særskilt marked, nemlig markedet for de tjenesteydelser, som er absolut nødvendige for, at forhandlere kan videresælge køretøjer fremstillet af British Leyland<QUOT.END ID="QE0063" REF.START="QS0063" CODE="00AB"/>. Tilsvarende er det i den foreliggende sag på markedet for forvaltning af lufthavnsanlæg, der er nødvendige for at udøve ground handling-virksomhed, og som ADP indrømmer adgang til, at man skal foretage vurderingen af spørgsmålet om dominerende stilling og om ADP's adfærd på dette marked i medfør af traktatens artikel 86.</TXT></NP><NP><NO.P>139</NO.P><TXT>Som det er fastslået ovenfor, er sagsøgerens argument angående HRS uden betydning herfor, idet sådanne tjenester — selv om det er tænkeligt, at en ground<?PAGE NO="II-3974"?> handling-virksomhed ikke har brug for lokaler inden for lufthavnens område — i sagens natur må leveres i forbindelse med flyenes landing og dermed inden for lufthavnens område. Det er ubestridt, at ingen virksomhed kan få adgang og dermed heller ikke levere tjenesteydelser på det af ADP forvaltede lufthavnsområde uden dennes tilladelse.</TXT></NP><NP><NO.P>140</NO.P><TXT>For så vidt angår det geografiske marked bemærkes det, at dette kan afgrænses som det område, hvor konkurrencevilkårene for netop de berørte produkter er ens for samtlige erhvervsdrivende (Rettens dom af <DATE ISO="19941006">6.10.1994</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="T-83/91" YEAR="1994" PAGE.ECR="II-755">T-83/91, Tetra Pak mod Kommissionen, Sml. II, s. 755, præmis 91</REF.DOC.ECR>).</TXT></NP><NP><NO.P>141</NO.P><TXT>Sagsøgerens argument om, at der skal inddrages samtlige faste ejendomme, der er til rådighed i Paris-området, savner under hensyn til afgrænsningen af det i sagen relevante produktmarked ethvert grundlag. Det, sagen drejer sig om, er de af ADP fastsatte vilkår for adgang til lufthavnsanlæggene med henblik på at levere ground handling-ydelser, der kun kan præsteres inden for lufthavnsområdet og med ADP's tilladelse. Faste ejendomme i Paris-området kan ikke inddrages, da de ikke giver mulighed for at levere de pågældende ydelser.</TXT></NP><NP><NO.P>142</NO.P><TXT>Hvad endelig angår den subsidiære argumentation for at inddrage andre store lufthavne på det europæiske fastland bemærkes det for det første, at det med rette blev fastslået i den anfægtede beslutning (betragtning 59-63), at for de fleste rejsende fra eller til Paris-området eller andre områder i Frankrig kan de luftfartsselskaber, der anvender Orly-eller CDG-lufthavnen, ikke udskiftes med tjenester i andre lufthavne, og at konkurrencen mellem lufthavne kun har betydning, når de udgør transitpunkter for andre destinationer. Det fremgår af de statistiske oplysninger, der er fremlagt af sagsøgte, og som ikke er blevet bestridt af sagsøgeren, at den andel af trafikken i de parisiske lufthavne, hvor de anvendes som transitpunkt, udgør under [...]% i Orly-lufthavnen og [...]% i Roissy-CDG.<?PAGE NO="II-3975"?> Under disse omstændigheder er muligheden for substitution af de forskellige lufthavne alt for ringe til, at det geografiske marked i den konkrete sag kan anses for at omfatte andre lufthavne end Orly og Roissy-CDG.</TXT></NP><NP><NO.P>143</NO.P><TXT>For så vidt angår sagsøgerens argument om, at luftfartsselskaberne, der leverer ydelser fra eller til Paris-området, ikke er nødt til at anvende de ground handlingydelser, der tilbydes i Orly-og Roissy-CDG-lufthavnene, bemærkes det, at som sagsøgte rigtigt har påpeget, begrænses muligheden for at vælge at få leveret flymad fra en anden lufthavn af kravene til madens friskhed og kvalitet, af flyenes mulighed for opbevaring og af, at der kun er en valgmulighed med hensyn til flyvninger over korte afstande. Hvad endelig angår fragthåndtering har sagsøgeren ikke bestridt, at en stor del af godset transporteres med de samme fly som passagererne, og valget af lufthavne afhænger derfor hovedsageligt af passagertrafikken, med hensyn til hvilken de andre lufthavne ikke er substituerbare.</TXT></NP><NP><NO.P>144</NO.P><TXT>Argumentationen for, at afgrænsningen af markedet var forkert, er derfor grundløs.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><P>Anbringendets tredje led, at ADP ikke indtog en dominerende stilling</P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="5"><TITLE><TI><P>Parternes argumenter</P></TI></TITLE><NP><NO.P>145</NO.P><TXT>ADP har gjort gældende, at selskabet ikke indtager en dominerende stilling. ADP har de samme rettigheder, som en hvilken som helst anden ejer har over sin faste<?PAGE NO="II-3976"?> ejendom. Den omstændighed, at ADP er administrator af offentlig ejendom, er ikke tilstrækkelig til, at ADP befinder sig i en dominerende stilling. Selv under forudsætning af, at det relevante marked er markedet for lokaler, hvorfra der kan drives ground handling-virksomhed i Orly-og Roissy-CDG-lufthavnene, burde Kommissionen havde inddraget samtlige faste ejendomme i Paris-området, der kunne benyttes til denne type virksomhed. Da alle tjenesteydere kan installere sig uden for lufthavnsområdet, var ADP fuldstændig i konkurrence med alle ejere af fast ejendom, både offentlige og private.</TXT></NP><NP><NO.P>146</NO.P><TXT>Sagsøgte har gjort gældende, at ADP indtager en dominerende stilling på det relevante marked.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="5"><TITLE><TI><P>Rettens bemærkninger</P></TI></TITLE><NP><NO.P>147</NO.P><TXT>Ifølge fast retspraksis er den dominerende stilling, der omhandles i traktatens artikel 86, en økonomisk magtposition, der indehaves af en virksomhed, og som giver den magt til at hindre opretholdelsen af en effektiv konkurrence på det pågældende marked, idet den giver den mulighed for i vidt omfang at handle uafhængigt i forhold til dens konkurrenter, dens kunder og, i sidste instans, til forbrugerne (jf. bl.a. Domstolens dom af <DATE ISO="19780214">14.2.1978</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="27/76" YEAR="1978" PAGE.ECR="207">27/76, United Brands mod Kommissionen, Sml. s. 207, præmis 65 og 66</REF.DOC.ECR>, og Rettens dom af <DATE ISO="19911212">12.12.1991</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="T-30/89" YEAR="1991" PAGE.ECR="II-1439">T-30/89, Hilti AG mod Kommissionen, Sml. II, s. 1439, præmis 90</REF.DOC.ECR>).</TXT></NP><NP><NO.P>148</NO.P><TXT>Det fremgår endvidere af retspraksis, at traktatens artikel 86 ikke bliver uanvendelig, fordi ophævelsen eller begrænsningen af konkurrencen fremmes af lovbestemmelser eller administrative forskrifter (jf. Domstolens dom af<?PAGE NO="II-3977"?> <DATE ISO="19851003">3.10.1985</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="311/84" YEAR="1985" PAGE.ECR="3261">311/84, CBEM, Sml. s. 3261, præmis 16</REF.DOC.ECR>, og af <DATE ISO="19880504">4.5.1988</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="30/87" YEAR="1988" PAGE.ECR="2479">30/87, Bodson, Sml. s. 2479, præmis 26</REF.DOC.ECR>).</TXT></NP><NP><NO.P>149</NO.P><TXT>Da det relevante marked i den foreliggende sag er markedet for tjenester i forbindelse med forvaltning af de parisiske lufthavne, indtager ADP ubestrideligt en dominerende stilling og har endog et lovbestemt monopol. ADP har i medfør af artikel L. 251-2 i code de l'aviation civile et lovbestemt monopol på forvaltning af de pågældende lufthavne, og kun ADP kan meddele bevilling til deri at drive ground handling-virksomhed og fastsætte vilkårene for driften heraf.</TXT></NP><NP><NO.P>150</NO.P><TXT>ADP befinder sig derfor i en økonomisk magtposition, som giver selskabet magt til at hindre opretholdelsen af en effektiv konkurrence på markedet, idet den giver det mulighed for i vidt omfang at handle uafhængigt (jf. i samme retning Domstolens dom af <DATE ISO="19751113">13.11.1975</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="26/75" YEAR="1975" PAGE.ECR="1367">26/75, General Motors Continental mod Kommissionen, Sml. s. 1367, præmis 9</REF.DOC.ECR>, og dommen i sagen British Leyland mod Kommissionen).</TXT></NP><NP><NO.P>151</NO.P><TXT>Som det er blevet fastslået ovenfor, kan argumentet om, at samtlige faste ejendomme i Paris-området burde have været inddraget, ikke tiltrædes, da forvaltningen af lufthavnstjenester, som er det relevante marked i den foreliggende sag, kun angår lufthavnenes arealer, idet ADP's monopolistiske udbud af tjenester er en nødvendig betingelse for drift af ground handling-virksomhed.</TXT></NP><NP><NO.P>152</NO.P><TXT>Endelig må lufthavnene Orly og Roisy-CDG anses for at udgøre en væsentlig del af fællesmarkedet i betragtning af trafikkens omfang og lufthavnenes betydning inden for det europæiske lufthavnsnet (jf. i samme retning Domstolens dom af <DATE ISO="19911210">10.12.1991</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-179/90" YEAR="1991" PAGE.ECR="I-5889">C-179/90, Merci convenzionali porto di Genova, Sml. I, s. 5889, præmis 15</REF.DOC.ECR>).</TXT></NP><?PAGE NO="II-3978"?><NP><NO.P>153</NO.P><TXT>Det følger heraf, at anbringendets tredje led, at der sker en tilsidesættelse af traktatens artikel 86, må forkastes.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><P>Anbringendets fjerde led, at ADP's adfærd ikke svarer til det i traktatens artikel 86 forudsatte</P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="5"><TITLE><TI><P>Parternes argumenter</P></TI></TITLE><NP><NO.P>154</NO.P><TXT>ADP har gjort gældende, at selskabets adfærd ikke svarer til det i traktatens artikel 86 forudsatte.</TXT></NP><NP><NO.P>155</NO.P><TXT>For det første har ADP gjort gældende, at traktatens artikel 86 ikke kan finde anvendelse, idet der i betragtning 134 til den anfægtede beslutning blev foretaget en vurdering af de konkurrencebegrænsende virkninger af de pågældende afgifter på markeder, nemlig markedet for luftfartsselskaber og markedet for ground handling-virksomheder, hvor sagsøgeren ikke opererer (Domstolens dom af <DATE ISO="19790213">13.2.1979</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="85/76" YEAR="1979" PAGE.ECR="461">85/76, Hoffmann-La Roche mod Kommissionen, Sml. s. 461, præmis 91</REF.DOC.ECR>). Den foreliggende sag har ingen lighed med de situationer, der er omhandlet i dommen i sagen Istituto chemioterapico italiano og Commercial Solvents mod Kommissionen og i CBEM-dommen.</TXT></NP><NP><NO.P>156</NO.P><TXT>For så vidt som Kommissionen ville undersøge de konkurrencebegrænsende virkninger af en dominerende stilling på et andet marked end det dominerede marked, kan ovennævnte dom i sagen Corsica Ferries (præmis 43) ikke påberåbes, da den overhovedet ikke vedrørte en sådan situation. Det fremgår derimod af Domstolens dom af <DATE ISO="19961114">14. november 1996</DATE> i sagen Tetra Pak mod Kommissionen (sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-333/94 P" YEAR="1996" PAGE.ECR="I-5951">C-333/94 P, Sml. I, s. 5951</REF.DOC.ECR>), at selv når virksomheden opererer på et marked, hvor den ikke er dominerende, hvilket ikke er tilfældet for ADP, er de former for praksis, der kun har virkninger på dette marked, som<?PAGE NO="II-3979"?> udgangspunkt ikke omfattet af traktatens artikel 86, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, hvilket ikke kan godtgøres i den foreliggende sag.</TXT></NP><NP><NO.P>157</NO.P><TXT>For det andet har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen med urette fandt, at sagsøgeren havde brugt sin dominerende stilling til at pålægge diskriminerende afgifter. ADP havde ikke stillet nogen krav over for AFS. Det var derimod AFS, der af egen fri vilje havde givet et tilbud, som ADP blot havde accepteret.</TXT></NP><NP><NO.P>158</NO.P><TXT>ADP har med hensyn hertil henvist til, at selskabet aldrig havde lovet AFS, at AFS ville blive ved med at være den eneste cateringvirkomhed i Orly-lufthavnen, eftersom der tværtimod stod i aftalen, at der hurtigt ville blive taget en eller flere andre bevillingshavere ind, hvis kvaliteten af ydelserne forringedes. AFS havde således lige fra begyndelsen været fuldt informeret om alle de vilkår, der ville være gældende for AFS i forbindelse med brugen af den offentlige ejendom. Sagsøgtes påstand om, at den oprindelige situation for AFS på ingen måde kunne sammenlignes med den situation, der forelå på tidspunktet for den anfægtede beslutning, er derfor uforståelig.</TXT></NP><NP><NO.P>159</NO.P><TXT>For det tredje har ADP gjort gældende, at selskabet bestræbte sig på bevare konkurrencestrukturen ved fortsat at opfylde aftalen med AFS trods AFS' grove og åbenbare misligholdelse heraf (gentagne forsømmelser i forbindelse med tjenesteydelserne, AFS' urigtige angivelser af omsætningen), selv om disse kunne have udgjort tilstrækkelig grund til at berettige opsigelse. ADP har endvidere anført, at AFS i december 1992 fik en meget betydelig nedsættelse af afgifts-taksten — der endda var foreslået af AFS — for at tage hensyn til, at OAT var kommet ind på markedet. ADP er derfor af den opfattelse, at selskabet ikke hindrede den frie konkurrence.</TXT></NP><NP><NO.P>160</NO.P><TXT>For det fjerde har ADP påpeget, at selskabet ikke har nogen interesse i at fordreje konkurrencen på markederne for ground handling og transportydelser, hvor det<?PAGE NO="II-3980"?> ikke opererer. Det er derimod under hensyn til liberaliseringen af luftfartssektoren inden for Den Europæiske Union i ADP's interesse, at luftfartsselskaberne, der er brugere af lufthavnene Orly og Roissy-CDG, kan finde et mangfoldigt udbud af ground handling-ydelser, der er af høj kvalitet og konkurrencedygtige.</TXT></NP><NP><NO.P>161</NO.P><TXT>Sagsøgte har gjort gældende, at ADP's adfærd, som der er grebet ind over for i den anfægtede beslutning, svarer til det i traktatens artikel 86 forudsatte.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="5"><TITLE><TI><P>Rettens bemærkninger</P></TI></TITLE><NP><NO.P>162</NO.P><TXT>ADP har i det væsentlige påberåbt sig fire argumenter til støtte for anbringendet om, at selskabets adfærd ikke svarer til det i traktatens artikel 86 forudsatte.</TXT></NP><NP><NO.P>163</NO.P><TXT>For det første har ADP gjort gældende, at denne artikel 86 ikke kan finde anvendelse, under henvisning til, at selskabet ikke opererer på de markeder, med hensyn til hvilke Kommissionen i betragtning 134 til den anfægtede beslutning fastslog, at konkurrencen blev påvirket. Det fremgår af Domstolens dom i sagen Tetra Pak mod Kommissionen, at anvendelsen af traktatens artikel 86 er udelukket i et sådant tilfælde.</TXT></NP><NP><NO.P>164</NO.P><TXT>Dette argument savner enhver støtte i gældende ret. Domstolen har i dom af <DATE ISO="19961114">14. november 1996</DATE> i sagen Tetra Pak mod Kommissionen (præmis 25) klart<?PAGE NO="II-3981"?> henvist til, at dommene i sagen Istituto chemioterapico italiano og Commercial Solvents mod Kommissionen og i CBEM-sagen er eksempler på misbrug, der har virkninger på andre markeder end de dominerede markeder. Der hersker derfor ingen tvivl om, at der kan gribes ind over for misbrug af dominerende stilling på et marked på grund af de virkninger, misbruget har på et andet marked. Det er kun i den herfra forskellige situation, at det er misbruget, der foregår på et andet marked end det dominerede marked, at traktatens artikel 86 ikke kan finde anvendelse, medmindre der foreligger særlige omstændigheder (jf. dommen af <DATE ISO="19961114">14.11.1996</DATE> i sagen Tetra Pak mod Kommissionen, præmis 27).</TXT></NP><NP><NO.P>165</NO.P><TXT>I den foreliggende sag har ADP's adfærd, som er omhandlet i den anfægtede beslutning, nemlig anvendelsen af diskriminerende afgifter, ganske vist virkninger på markedet for ground handling-ydelser og indirekte på markedet for lufttransport, men adfærden udvises på markedet for lufthavnsforvaltning, hvor ADP indtager en dominerende stilling. Når den virksomhed, der modtager ydelsen, befinder sig på et andet marked end det, hvor udbyderen af ydelsen opererer, er betingelserne for at anvende traktatens artikel 86 endvidere opfyldt, når modtageren på grund af udbyderens dominerende stilling befinder sig i en økonomisk afhængighed af denne, uden at de behøver at operere på det samme marked. Det er tilstrækkeligt, at udbyderens ydelse er nødvendig for, at modtageren kan udøve sin egen virksomhed.</TXT></NP><NP><NO.P>166</NO.P><TXT>Som Kommissionen med rette har påpeget, kan den foreliggende situation sammenlignes med situationen i den sag, der blev afgjort i Corsica Ferriesdommen, hvor Kommissionen havde kritiseret foreningen af lodser i Genovas havn, der af det offentlige havde fået tillagt eneret til at udføre obligatorisk lodstjeneste i den pågældende havn, for at have misbrugt sin dominerende stilling på dette tjenesteydelsesmarked ved at opkræve diskriminerende priser af søtransportvirksomheder, der udførte transport mellem medlemsstater, selv om foreningen ikke opererede på søtransportmarkedet.</TXT></NP><?PAGE NO="II-3982"?><NP><NO.P>167</NO.P><TXT>For det andet er ADP af den opfattelse, at selskabet ikke gjorde sig skyldigt i et misbrug, eftersom det blot havde accepteret et tilbud fra AFS og således ikke pålagt noget.</TXT></NP><NP><NO.P>168</NO.P><TXT>Det bemærkes indledningsvis, at lovligheden af den anfægtede beslutning skal bedømmes i forhold til den situation, der forelå ved dens vedtagelse, og ikke på det tidspunkt, hvor AFS afgav sit prisforslag. Ved vedtagelsen var situationen en væsentligt anden, end da AFS afgav sit tilbud, idet der kom konkurrenter til på markedet for ground handling-ydelser.</TXT></NP><NP><NO.P>169</NO.P><TXT>Det misbrug, der bestod i at anvende diskriminerende afgifter, kunne endvidere i sagens natur kun opstå, når der kom en konkurrent til AFS, i det konkrete tilfælde OAT, ind på markedet. Den omstændighed, at størrelsen af den afgift, AFS skulle betale, var fremkommet ved et forslag, AFS havde fremsat i forbindelse med indgivelse af et bud, kan ikke være tilstrækkeligt til, at afgiften ikke kan påtales i medfør af traktatens artikel 86, navnlig når det, sagen drejer sig om, ikke er afgifternes størrelse som sådan, men deres diskriminerende karakter. Endvidere anmodede AFS, da selskabet fik den opfattelse, at det blev diskrimineret, ADP om at bringe diskrimineringen til ophør.</TXT></NP><NP><NO.P>170</NO.P><TXT>Det bemærkes dernæst, at <QUOT.START ID="QS0064" REF.END="QE0064" CODE="00BB"/>misbrugsbegrebet er et objektivt begreb, som omfatter en af en markedsdominerende virksomhed udvist adfærd, som efter sin art kan påvirke strukturen på et marked<QUOT.END ID="QE0064" REF.START="QS0064" CODE="00AB"/> (dommen i sagen Hoffmann-La Roche mod Kommissionen, præmis 91), og at en virksomhed, som indtager en dominerende stilling på et marked, og som — selv efter anmodning fra disse — binder købere til sig ved hjælp af en forpligtelse til eller et løfte om at dække hele eller en betydelig del af deres behov udelukkende hos virksomheden, herved misbruger sin dominerende stilling. I dom af <DATE ISO="19730221">21. februar 1973</DATE> i sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="6/72" YEAR="1973" PAGE.ECR="215">6/72, Europemballage og Continental Can mod Kommissionen (Sml. s. 215, præmis 27 og 29)</REF.DOC.ECR>, fastslog Domstolen endvidere, at <QUOT.START ID="QS0065" REF.END="QE0065" CODE="00BB"/>styrkelse af den stilling, som en virksomhed har, kan være et misbrug og forbudt i henhold til traktatens artikel 86 uden hensyn til, hvilke midler eller metoder der benyttes,<QUOT.END ID="QE0065" REF.START="QS0065" CODE="00AB"/> også <QUOT.START ID="QS0066" REF.END="QE0066" CODE="00BB"/>uden, at der behøver at foreligge nogen forseelse<QUOT.END ID="QE0066" REF.START="QS0066" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><?PAGE NO="II-3983"?><NP><NO.P>171</NO.P><TXT>Det følger heraf, at argumentet om, at afgiftens størrelse blev foreslået af AFS, må forkastes.</TXT></NP><NP><NO.P>172</NO.P><TXT>For det tredje og det fjerde har ADP gjort gældende dels, at ADP bestræbte sig på bevare konkurrencen ved fortsat at opfylde aftalen med AFS trods dennes gentagne misligholdelse af sine forpligtelser i henhold til kontrakten, og at ADP endog havde indrømmet AFS en nedsættelse af afgiftstaksten, dels, at ADP ikke havde nogen interesse i at fordreje konkurrencen på markederne for ground handling og transportydelser, hvor selskabet ikke opererer.</TXT></NP><NP><NO.P>173</NO.P><TXT>Det bemærkes herved, at misbrugsbegrebet har et objektivt indhold og ikke indebærer en skadeshensigt. Den omstændighed, at ADP ikke har nogen interesse i at fordreje konkurrencen på et marked, hvor selskabet ikke opererer, eller at det skulle have bestræbt sig på at bevare den — såfremt dette kan godtgøres — er således under alle omstændigheder uden relevans. Sagen drejer sig ikke om, at der kom en anden tjenesteyder ind på markedet for ground handling-ydelser, men om, at de vilkår, der gjaldt for forskellige ydere af disse tjenester, på tidspunktet for vedtagelsen af den anfægtede beslutning af Kommissionen blev anset for objektivt diskriminerende. Der blev endvidere taget stilling til den nedsættelse af afgiftstaksten, der blev indrømmet AFS, idet Kommissionen fandt, at der skete diskrimination ved den nye nedsatte takst.</TXT></NP><NP><NO.P>174</NO.P><TXT>Endvidere kan sagsøgeren ikke påberåbe sig AFS' eventuelle misligholdelse af dette selskabs forpligtelser i henhold til kontrakten som begrundelse for sin egen tilsidesættelse af en ufravigelig retsgrundsætning af erhvervsmæssig karakter som traktatens artikel 86. Det må derimod fastslås, at ADP fuldt vidende pålagde de nye ground handling-virksomheder afgifter, der indebar, at AFS fik andre prisvilkår.</TXT></NP><NP><NO.P>175</NO.P><TXT>Det følger heraf, at anbringendets fjerde led angående tilsidesættelse af traktatens artikel 86 må forkastes.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><?PAGE NO="II-3984"?><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><P>Anbringendets femte led, at ADP ikke gjorde sig skyldig i et <QUOT.START ID="QS0067" REF.END="QE0067" CODE="00BB"/>diskriminerende misbrug<QUOT.END ID="QE0067" REF.START="QS0067" CODE="00AB"/> i traktatens artikel 86's forstand</P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="5"><TITLE><TI><P>Parternes argumenter</P></TI></TITLE><NP><NO.P>176</NO.P><TXT>ADP har gjort gældende, at selskabet ikke gjorde sig skyldigt i et <QUOT.START ID="QS0068" REF.END="QE0068" CODE="00BB"/>diskriminerende misbrug<QUOT.END ID="QE0068" REF.START="QS0068" CODE="00AB"/> i traktatens artikel 86's forstand. Til støtte herfor har ADP i det væsentlige fremført tre anbringender.</TXT></NP><NP><NO.P>177</NO.P><TXT>For det første har ADP henvist til, at det påhviler Kommissionen at føre bevis for, at der foreligger diskrimination (Rettens dom af <DATE ISO="19940707">7.7.1994</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="T-43/92" YEAR="1994" PAGE.ECR="II-441">T-43/92, Dunlop Slazenger mod Kommissionen, Sml. II, s. 441, præmis 79</REF.DOC.ECR>). Kommissionen har imidlertid vendt bevisbyrden om, idet den kun har oplyst om den forskel, der er på visse variable elementer af de omhandlede afgifter, hvor den burde have bevist, at brugerne af den offentlige ejendom var i samme situation, for så deraf at udlede, at afgiftsforskellen ikke er objektivt begrundet. Kommissionen anførte kun, at bevillingshaverne var i samme situation, fordi de modtog de samme <QUOT.START ID="QS0069" REF.END="QE0069" CODE="00BB"/>ydelser<QUOT.END ID="QE0069" REF.START="QS0069" CODE="00AB"/> fra ADP, selv om disse ydelser ikke var modydelsen for den omtvistede afgift. Kommissionen opstillede en uigendrivelig formodning for misbrug, der tvang ADP til at godtgøre, at afgiften for brug af den offentlige ejendom konkret var berettiget.</TXT></NP><NP><NO.P>178</NO.P><TXT>For det andet har ADP gjort gældende, at Kommissionen forvanskede omfanget og indholdet af de gældende aftaler. Kommissionen begik en alvorlig fejl, da den antog, at det faste og det variable element af afgiften udgør et vederlag for henholdsvis tilrådighedsstillelse af arealer og lufthavnsforvaltningstjenester. Disse to elementer indgår reelt i den samme samlede afgift og vedrører udelukkende brug og eneret til brug af offentlig ejendom. ADP har anført, at det i ingen af aftalerne anføres, at det variable element i afgiften er vederlaget for de <QUOT.START ID="QS0070" REF.END="QE0070" CODE="00BB"/>tjenesteydelser<QUOT.END ID="QE0070" REF.START="QS0070" CODE="00AB"/>, ADP udfører, med hensyn til <QUOT.START ID="QS0071" REF.END="QE0071" CODE="00BB"/>kontrol og tilrettelæggelse af<?PAGE NO="II-3985"?> ground handling-ydelser<QUOT.END ID="QE0071" REF.START="QS0071" CODE="00AB"/>. Kommissionen burde have undersøgt kontrakterne i forhold til de retlige regler om statslig ejendom.</TXT></NP><NP><NO.P>179</NO.P><TXT>Sagsøgeren har anført, at der for enhver brug af offentlig ejendom skal svares en afgift, og at denne er en enkelt og samlet afgift, selv om den kan indeholde to dele. Fastsættelsen af elementerne i vederlaget afhænger i den konkrete sag af arealets lejeværdi og af de fordele, der indrømmes bevillingshaveren. Den samlede afgift er det vederlag, der skal betales til det offentlige selskab for eneret til brug af offentlig ejendom. Ifølge sagsøgeren anfører Direction générale des impôts française (de franske afgiftsmyndigheder) i sin generelle vejledning, serie 9 D, afdeling B, under fast ejendom, afsnit 1 og 2, nr. 30-36: <QUOT.START ID="QS0072" REF.END="QE0072" CODE="00BB"/>Heller ikke artikel R.56 [i code du domanie de l'État Français] er til hinder for, at en afgift kan indeholde to dele, en fast og en variabel [...] Mens det faste element udgør vederlaget for eneretten til brug af det pågældende areal, endog uden hensyn til, om det faktisk er taget i besiddelse, vedrører det andet element af afgiften — eller den anden del af den samlede afgift — den faktiske brug af ejendommen, for så vidt som denne brug er forbundet med indtægter eller fordele, der kan opgøres i penge, således at den samlede afgift udgør den nøjagtige pris for den erlagte ydelse.<QUOT.END ID="QE0072" REF.START="QS0072" CODE="00AB"/> Det var i fuld overensstemmelse med disse principper, at ADP indrømmede OAT ret til brug af en del af den offentlige ejendom mod betaling af en samlet afgift, der blev fastsat som et variabelt og et fast element, der henholdsvis blev betegnet <QUOT.START ID="QS0073" REF.END="QE0073" CODE="00BB"/>statsafgift<QUOT.END ID="QE0073" REF.START="QS0073" CODE="00AB"/> og <QUOT.START ID="QS0074" REF.END="QE0074" CODE="00BB"/>omsætningsbaseret afgift<QUOT.END ID="QE0074" REF.START="QS0074" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>180</NO.P><TXT>Endvidere kunne forvaltningen sagtens opkræve en afgift, der kun bestod af det variable element, der skulle fastsættes på grundlag af alle former for fordele, der blev indrømmet bevillingshaveren, og bl.a. tog hensyn til størrelsen af det faste element af afgiften. I ovennævnte generelle vejledning hedder det nærmere: <QUOT.START ID="QS0075" REF.END="QE0075" CODE="00BB"/>Erhververen af en ret til brug af offentlig ejendom opnår en eneret til en fordel [...] Afgiften er prisen for denne særlige rådighed og udgør vederlaget for de personlige og specielle fordele, som overdrages indehaveren af tilladelsen på bekostning af den almene rådighed, idet disse fordele ofte er forbundet med den faste ejendoms usædvanlige beliggenhed og dens særlige indretning til aktiviteter, som staten har givet bevilling til udøvelse af.<QUOT.END ID="QE0075" REF.START="QS0075" CODE="00AB"/> Det variable element er således i intet tilfælde en opkrævning til dækning af ADP's <QUOT.START ID="QS0076" REF.END="QE0076" CODE="00BB"/>forvaltningsydelser<QUOT.END ID="QE0076" REF.START="QS0076" CODE="00AB"/>, men udgør det vederlag, der skal betales til ADP for rådighed over og brug af en<?PAGE NO="II-3986"?> ejendom, den offentlige ejendom, i lighed med det vederlag, der skal betales enhver ejer.</TXT></NP><NP><NO.P>181</NO.P><TXT>Endvidere svarer — i modsætning til, hvad der er anført i betragtning 101 til den anfægtede beslutning — de af ADP opkrævede afgifter til bestemmelserne i fransk ret. Det anføres således nærmere i ovennævnte generelle vejledning, at det er de fordele, der drages af brugen af offentlig ejendom, der er bestemmende for det faste element af afgiften. Denne brug afhænger af den virksomhed, der udøves af den tjenesteyder, der råder over den offentlige ejendom. Det er klart, at jo mere tjenesteyderen bruger ejendommene på offentlig ejendom, desto mere åbenbar vil den usædvanlige fordel, den pågældende drager heraf, være under hensyn til deres usædvanlige beliggenhed. Det variable element vil derfor afhænge af tjenesteyderens omsætning, der er det grundlag for vurderingen, der er anført i ovennævnte generelle vejledning.</TXT></NP><NP><NO.P>182</NO.P><TXT>ADP har anført, at afgiftens faste og variable elementer er to elementer af en og samme kendsgerning, svarende til en enhedsafgift, der oppebæres for rådighed over og brug af offentlig ejendom, for hvilken den direkte modydelse består i tilrådighedsstillelse af ejendommen, og som ikke skal dække udgifterne til <QUOT.START ID="QS0077" REF.END="QE0077" CODE="00BB"/> luf thavnsf orvaltningsydelser <QUOT.END ID="QE0077" REF.START="QS0077" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>183</NO.P><TXT>Den omstændighed, at Kommissionen koncentrerede sin undersøgelse om det variable element af afgiften og således overså det faste element, forhindrede den i at analysere den samlede situation for brugerne af offentlig ejendom. Kommissionen kan derfor ikke påstå at have konstateret nogen form for diskriminering, for dette ville kræve, at den havde inddraget samtlige de situationer, der skal sammenlignes.</TXT></NP><NP><NO.P>184</NO.P><TXT>For det tredje har ADP gjort gældende, at afgifterne under alle omstændigheder ikke er diskriminerende, men tager hensyn til de særlige forhold ved hver enkelt tilladelse til brug af offentlig ejendom.</TXT></NP><?PAGE NO="II-3987"?><GR.SEQ LEVEL="6"><TITLE><TI><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>Egen-handling</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>185</NO.P><TXT>ADP har anført, at der er ubestridelige faktiske og retlige forskelle mellem egenhandling og handling for andre, som derfor kan behandles forskelligt, uden at det udgør en diskriminerende praksis.</TXT></NP><NP><NO.P>186</NO.P><TXT>For så vidt angår de faktiske forskelle er det luftfartsselskab, der har egenhandling, nødt til at gøre en stadig økonomisk indsats for at opretholde det udbud af ground handling-ydelser, det har brug for, og således til at bære de omkostninger og risici, som det selskab, der anvender tjenesteydelser, aldrig har.</TXT></NP><NP><NO.P>187</NO.P><TXT>For så vidt angår de retlige forskelle har sagsøgeren for det første påpeget, at artikel 7 i direktiv 96/67 indeholder særlige bestemmelser for egen-handling, der adskiller sig fra de bestemmelser, der gælder for ground handling for andre. Sagsøgeren har dernæst anført, at fællesskabsretten behandler de interne forhold i en koncern anderledes, eksempelvis forholdet mellem et luftfartsselskab og dettes datterselskab, der præsterer ydelserne. Egen-handling er således en objektivt anden tjenesteydelse end ground handling for andre.</TXT></NP><NP><NO.P>188</NO.P><TXT>Den omstændighed, at brugen af offentlig ejendom giver mindre fordele til den, der bruger egen-handling, på grund af de højere omkostninger, der er forbundet hermed, er en objektiv forskel på de to situationer og en relevant begrundelse for forskellig behandling.</TXT></NP><NP><NO.P>189</NO.P><TXT>Da egen-handling og handling for andre udgør to forskellige former for virksomhed, kan satsen for den afgift, der skal betales for egen-handling, ikke<?PAGE NO="II-3988"?> have nogen betydning for konkurrencen mellem tjenesteyderne på markedet for handling for andre. AFS har i øvrigt aldrig anfægtet satsen for den afgift, OAT skal betale for egen-handling, men kun satsen for handling for andre. Domstolens domme af <DATE ISO="19740430">30. april 1974</DATE> i Sacchi-sagen (sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="155/73" YEAR="1974" PAGE.ECR="409">155/73, Sml. s. 409</REF.DOC.ECR>) og i ovennævnte sag British Leyland og Corsica Ferries har ikke nogen relevans, da de vedrører forskelsbehandling af de samme former for virksomhed.</TXT></NP><NP><NO.P>190</NO.P><TXT>Endelig er der ingen begrænsning i de parisiske lufthavne for så vidt angår egenhandling, idet alle luftfartsselskaber, der ønsker egen-handling, er fuldstændigt lige stillet. Endvidere er de mange luftfartsselskaber, der anvender egen-handling, i nøjagtigt samme situation [...] som Air France. Der foreligger således heller ikke nogen diskrimination på lufttransportmarkedet.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="6"><TITLE><TI><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>Ground handling for andre</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>191</NO.P><TXT>For så vidt angår ground handling for andre foreligger der heller ingen diskrimination.</TXT></NP><NP><NO.P>192</NO.P><TXT>For så vidt angår den påståede diskrimination mellem OAT og AFS har ADP for det første henvist til, at AFS selv har fastsat sin afgift efter et udbud, at ADP ikke har taget konsekvenserne af AFS's grove og åbenbare misligholdelse, og at ADP accepterede en nedsættelse til [...]% af taksten for den pågældende afgift. Sagsøgeren har dernæst anført, at de af AFS og OAT betalte afgifter i praksis er ens, hvis der tages hensyn til omsætningen vedrørende ydelser udført for andre<?PAGE NO="II-3989"?> (ekstern omsætning) og det faste element i OAT's afgift, som det ses af følgende skema:</TXT><P><TBL NO.SEQ="001" COLS="3"><CORPUS><ROW><CELL COL="1"><IE/></CELL><CELL COL="2">AFS</CELL><CELL COL="3">OAT</CELL></ROW><ROW><CELL COL="1">Omsætning i alt</CELL><CELL COL="2">[...]</CELL><CELL COL="3">[...]</CELL></ROW><ROW><CELL COL="1">Ekstern omsætning</CELL><CELL COL="2">[...]</CELL><CELL COL="3">[...]</CELL></ROW><ROW><CELL COL="1">Afgift af ekstern omsætning</CELL><CELL COL="2">[...]</CELL><CELL COL="3">[...]</CELL></ROW><ROW><CELL COL="1">Fast element</CELL><CELL COL="2">[...]</CELL><CELL COL="3">[...]</CELL></ROW><ROW><CELL COL="1">Ekstern afgift i alt</CELL><CELL COL="2">[...]</CELL><CELL COL="3">[...]</CELL></ROW><ROW><CELL COL="1">% ekstern afgift</CELL><CELL COL="2">[...]</CELL><CELL COL="3">[...]</CELL></ROW></CORPUS></TBL></P></NP><NP><NO.P>193</NO.P><TXT>ADP har fastslået, at Kommissionen i realiteten undervurderede det variable element af OAT's afgift, da den i betragtning 111 til den anfægtede beslutning opførte et samlet beløb for ekstern afgift på [...] FRF, selv om det rigtige var [...] FRF, og at Kommissionen endvidere sammenlignede noget, der ikke kan sammenlignes, idet den med urette medtog OAT's omsætning vedrørende egenhandling. Da Kommissionen foretog en sammenligning, som den angav tog hensyn til de faste elementer, begik den derudover en fejl ved at inddrage den absolutte værdi af afgifterne uden at sætte dem i forhold til de respektive tal for omsætningen og ved at nævne et forkerte beløb på [...] FRF, som AFS oprindeligt skulle have betalt for køb af CIWL's lokaler.</TXT></NP><NP><NO.P>194</NO.P><TXT>Med hensyn til den påståede diskrimination vedrørende fragthåndtering har ADP gjort gældende, at den sats, der faktisk anvendes, er på [...]%, uanset hvilken tjenesteyder der er tale om, idet dog [...].</TXT></NP><NP><NO.P>195</NO.P><TXT>For så vidt angår cateringvirksomhed i Roissy-DCG og rengøring i de to parisiske lufthavne har ADP påpeget, at der ikke skete nogen diskrimination, idet afgifterne var de samme.</TXT></NP><?PAGE NO="II-3990"?><NP><NO.P>196</NO.P><TXT>Sagsøgeren har fremhævet, at bortset fra AFS har ingen af de andre ground handling-virksomheder indgivet klage.</TXT></NP><NP><NO.P>197</NO.P><TXT>ADP har anført, at de mange skemaer, Kommissionen har fremlagt i sit svarskrift, er behæftet med fejl. I skemaerne er der medtaget omsætningen vedrørende egenhandling, som ikke kan inddrages ved sammenligningen af de afgifter, AFS og OAT hver især betaler af deres ground handling for andre. Da AFS ikke anvender egen-handling, giver det ingen mening at medtage den del af OAT's omsætning, der vedrører denne form for virksomhed. Endvidere har AFS aldrig anfægtet satsen for den afgift, OAT skulle betale for egen-handling, idet denne sats på ingen måde vedrører ground handling for andre, som er de ydelser, med hensyn til hvilke de to selskaber er konkurrenter.</TXT></NP><NP><NO.P>198</NO.P><TXT>Sagsøgeren har anført, at de beviser, Kommissionen har ført i sit svarskrift, for, at der skulle gælde en ordning, der begunstiger Air France-koncernen, hverken optræder i meddelelsen af klagepunkter eller i den anfægtede beslutning.</TXT></NP><NP><NO.P>199</NO.P><TXT>Kommissionen og intervenienten har gjort gældende, at ADP har gjort sig skyldig i diskriminerende misbrug i traktatens artikel 86's forstand.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="5"><TITLE><TI><P>Rettens bemærkninger</P></TI></TITLE><NP><NO.P>200</NO.P><TXT>Sagsøgeren har i det væsentlige fremført tre anbringender til støtte for dette led i anbringendet. ADP har gjort gældende, at Kommissionen vendte bevisbyrden om,<?PAGE NO="II-3991"?> at den fuldstændig forvanskede omfanget og indholdet af aftalerne om brug af offentlig ejendom, og at den anlagde en urigtig bedømmelse, da den anså afgifterne for diskriminerende.</TXT></NP><NP><NO.P>201</NO.P><TXT>Hvad for det første angår anbringendet om, at bevisbyrden skulle være blevet vendt om, bemærkes det, at Kommissionen med rette fastslog, at de pågældende omsætningsbaserede afgifter udgjorde vederlaget for lufthavnsforvaltningsydelser og for tilladelsen til at udføre ground handling-ydelser. Som anført i betragtning 120 til den anfægtede beslutning, udbyder ADP således de samme ydelser til alle de tjenesteydere, der i forhold til beslutningen befinder sig i samme situation som ADP. På grundlag af forskellen mellem de afgifter, ADP opkrævede af ground handling-virksomheder, kunne Kommissionen således udlede, at ADP pålagde diskriminerende afgifter, medmindre ADP kunne dokumentere, at der var saglige grunde til denne forskelsbehandling.</TXT></NP><NP><NO.P>202</NO.P><TXT>Selv hvis Retten tiltrådte sagsøgerens opfattelse af, at afgiften ikke er et vederlag for lufthavnsforvaltningsydelser og for bevillingen til at drive ground handlingvirksomhed, men et vederlag, der skal betales til det offentlige selskab for eneret til brug af offentlig ejendom, kan afgiften heller ikke af den grund være vilkårlig. Afgiften skal som udgangspunkt fastsættes på grundlag af saglige kriterier, således at det i tilfælde af afvigelser påhviler ADP at dokumentere grundene til og berettigelsen af de afgiftstakster, der anvendes på forskellige ground handlingvirksomheder i Orly og Roissy-CDG. Hertil kommer, at i henhold til de bestemmelser, sagsøgeren har henvist til, vedrører den variable del af den samlede afgift den faktiske brug af ejendommen, for så vidt som denne brug er forbundet med indtægter. Hvis bevillingshaverens omsætning er et egnet kriterium til fastsættelse af den variable del af den samlede afgift, må det fremhæves, at dette kriterium skal anvendes af ADP på en måde, der ikke indebærer en diskriminering, over for alle ground handling-virksomhederne. Hvis ADP fastsætter forskellige afgiftstakster for disse virksomheder, må selskabet derfor godtgøre, at der foreligger objektivt forskellige situationer eller omstændigheder, der kan berettige denne afvigende behandling.</TXT></NP><?PAGE NO="II-3992"?><NP><NO.P>203</NO.P><TXT>Heraf følger, at anbringendet om, at Kommissionen skulle have vendte bevisbyrden om, ikke kan tiltrædes.</TXT></NP><NP><NO.P>204</NO.P><TXT>Hvad for det andet angår anbringendet om, at Kommissionen forvanskede omfanget og indholdet af aftalerne mellem ADP og de forskellige ground handling-virksomheder i de parisiske lufthavne, er dette allerede blevet forkastet i forbindelse med behandlingen af det første led af det fjerde anbringende (jf. ovenfor i præmis 130).</TXT></NP><NP><NO.P>205</NO.P><TXT>Hvad for det tredje angår anbringendet om, at afgifterne ikke var diskriminerende, har sagsøgeren i det væsentlige gjort gældende dels, a), at de faktiske og retlige forskelle udgør en saglig begrundelse for en prismæssig forskelsbehandling af virksomheder, der udfører ground handling for andre, og egen-handlingvirksomheder, dels, b), at der ikke sker nogen diskrimination med hensyn til ground handling for andre.</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="6"><TITLE><TI><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>Egen-handling</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>206</NO.P><TXT>Det bemærkes indledningsvis, at som Kommissionen har påpeget, er det, for så vidt som den foreliggende sag vedrører ADP's adfærd, tjenesteydernes situation i forhold til ADP, der er relevant, og ikke deres situation på markedet for ground handling-ydelser. De to grupper tjenesteydere modtager de samme forvaltnings-ydelser fra ADP.</TXT></NP><NP><NO.P>207</NO.P><TXT>Selv om det luftfartsselskab, der beslutter selv at udføre sin ground handling, skal afholde væsentlige udgifter hertil, afholder den virksomhed, der udfører ground handling for andre, også disse udgifter og indregner dem derefter i den pris for ydelsen, der opføres på regningen til luftfartsselskabet.</TXT></NP><?PAGE NO="II-3993"?><NP><NO.P>208</NO.P><TXT>De påståede faktiske forskelle er derfor uden relevans.</TXT></NP><NP><NO.P>209</NO.P><TXT>For så vidt angår de påståede retlige forskelle bemærkes det, at argumentet om, at fællesskabsretten ikke gælder for forholdet mellem moderselskaber og deres datterselskaber, ikke kan tiltrædes. Sagen drejer sig ikke om aftaler mellem luftfartsselskaber og de datterselskaber, hvorigennem de foretager deres egenhandling, men om ADP's misbrug af dominerende stilling over for ground handling-virksomheder, som ADP havde indgået aftaler med.</TXT></NP><NP><NO.P>210</NO.P><TXT>Det følger heraf, at argumenterne for, at den prismæssige forskelsbehandling mellem virksomheder, der udførte ground handling for andre, og virksomheder, der foretog egen-handling, skulle være berettiget, ikke kan tiltrædes.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="6"><TITLE><TI><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>Ground handling for andre</TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="7"><TITLE><TI><NP><NO.P>—</NO.P><TXT>AFS og OAT</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>211</NO.P><TXT>Indledningsvis henvises der til, at anbringenderne om, at ADP blot havde accepteret tilbudet fra AFS, havde bestræbt sig på fortsat at opfylde aftalen mellem dem og havde givet AFS en afgiftsnedsættelse på [...], efter at OAT varkommet ind på markedet i 1992, allerede er blevet forkastet i forbindelse med anbringendets fjerde led.</TXT></NP><NP><NO.P>212</NO.P><TXT>Det må dernæst fastslås, at det skema, sagsøgeren har fremlagt med henblik på at godtgøre, at der ikke var tale om forskelsbehandling, ikke kan lægges til grund for denne antagelse.</TXT></NP><?PAGE NO="II-3994"?><NP><NO.P>213</NO.P><TXT>For det første kan det faste element i afgiften ikke tages i betragtning, da det har til formål at yde et vederlag for brugen af offentlig ejendom, som ikke er omtvistet. Derudover må det påpeges, at beløbene for det faste element under alle omstændigheder ikke kan sammenlignes abstrakt, men skal ses i forhold til arealets størrelse, kvaliteten og beliggenheden af den faste ejendom, der stilles til rådighed for de forskellige tjenesteydelser. Endvidere har sagsøgeren ikke nævnt det beløb på [...] FRF, som AFS oprindeligt betalte for køb af CIWL's lokaler.</TXT></NP><NP><NO.P>214</NO.P><TXT>For det andet må der i modsætning til, hvad sagsøgeren har gjort gældende, tages hensyn til omsætningen vedrørende egen-handling, for så vidt som OAT modtager de samme forvaltningsydelser fra ADP for sin egen-handling og for sin ground handling for andre.</TXT></NP><NP><NO.P>215</NO.P><TXT>For det tredje kan det ikke anerkendes, at den afgiftssats, der anvendes på egenhandling, ikke skulle have nogen konsekvenser for konkurrencen mellem tjenesteydere på markedet for ground handling for andre, fordi egen-handling er en anden form for virksomhed end ground handling for andre. For det første modtager virksomhederne, der udfører disse to former for handling, de samme tjenesteydelser fra ADP. For det andet giver det forhold, at egen-handling er pålagt en afgiftssats [...], de virksomheder, der har bevilling til at udføre de to former for handling, mulighed for at afskrive deres investeringer og således kunne tilbyde bedre vilkår for ground handling for andre. Endelig kan denne afgiftssats [...] tilskynde visse luftfartsselskaber til at anvende egen-handling i stedet for at benytte andres ground handling-ydelser.</TXT></NP><NP><NO.P>216</NO.P><TXT>Det følger heraf, at begge typer ground handling-ydelser skal inddrages ved undersøgelsen af, om afgifterne er diskriminerende.</TXT></NP><?PAGE NO="II-3995"?><NP><NO.P>217</NO.P><TXT>Under alle omstændigheder må det fastslås, at diskriminationen klart fremgår af skemaet i betragtning 19 til den anfægtede beslutning, som sagsøgeren ikke har bestridt rigtigheden af, og hvis oplysninger i øvrigt fremgår af sagsøgerens egne svar på Kommissionens anmodninger om oplysninger. Det står i skemaet, at taksten for OAT's afgift er på [...]% for egen-handling og på [...]% for ground handling for andre, mens taksten for AFS' afgift er på [...]%.</TXT></NP><NP><NO.P>218</NO.P><TXT>Endvidere kan sagsøgerens argument om, at der ikke foreligger nogen diskrimination på selve lufttransportmarkedet, fordi der ikke i de parisiske lufthavne er nogen begrænsning med hensyn til egen-handling, heller ikke tiltrædes. For det første angår dette argument — hvis udsagnet er rigtigt — ikke diskrimination mellem virksomheder, der udøver ground handling for andre, og egen-handlingvirksomheder. For det andet er argumentet forkert, for så vidt som kun de store luftfartsselskaber, der står for en betydelig trafik i lufthavnene i Paris — som anført i betragtning 123 til den anfægtede beslutning — i praksis har mulighed for at udvikle en egen-handlingtjeneste og gøre den rentabel, mens de øvrige er nødsaget til at henvende sit til virksomheder, der udfører ground handling for andre.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="7"><TITLE><TI><NP><NO.P>—</NO.P><TXT>Fragthåndtering</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>219</NO.P><TXT>ADP har gjort gældende, at der ikke foreligger diskrimination, idet selskabet i realiteten anvender en sats på [...]%, uanset hvilken virksomhed der er tale om. Sagsøgeren har dog anført, at når selskaberne [...] betaler en afgift, skyldes det, at til forskel fra andre tjenesteydere, der præsterer deres ydelser for alle luftfartsselskaber, der henvender sig til dem, og fra egne lokaler, arbejder disse selskaber udelukkende som underleverandører til henholdsvis [...] i disse to luftfartsselskabers egne lokaler.</TXT></NP><NP><NO.P>220</NO.P><TXT>For det første må det igen fastslås, at da ADP giver ground handlingvirksomhederne de samme ydelser, er det ikke berettiget at pålægge [...] en<?PAGE NO="II-3996"?> anden afgiftssats. For det andet anvendes der ifølge skemaet i betragtning 19 til den anfægtede beslutning, der blev udarbejdet på grundlag af sagsøgerens angivelser på foranledning af Kommissionen anmodning om oplysninger, i forhold til Air France en sats på [...]% både for egen-handling og for ground handling for andre. For det tredje er forklaringen om, at den omstændighed, at en virksomhed kun handler som underleverandør til et luftfartsselskab, skulle gøre en højere takst berettiget, i modstrid med ADP's argument om, at satsen på [...]%, der blev anvendt i forhold til HRS for dennes cateringvirksomhed, var berettiget af det forhold, at dette selskab udelukkende virkede som AOM's underleverandør. For det fjerde medfører den omstændighed, at [...] udøvede deres virksomhed som underleverandører i [...]'s lokaler, ikke, at de befandt sig i en anden situation end de øvrige virksomheder, der havde deres egne lokaler, idet disse to selskaber ikke brugte lokaler, som de skulle betale en statsafgift af. For det femte modbevises forklaringen om, at de øvrige virksomheder leverer ground handlingydelser til samtlige luftfartsselskaber, der henvender sig til dem, af ovennævnte skema, hvoraf det fremgår, at de kun udfører egen-handling.</TXT></NP><NP><NO.P>221</NO.P><TXT>Det følger heraf, at argumenterne i det femte led af det fjerde anbringende ligeledes må forkastes, og at det fjerde anbringende derfor ikke kan tiltrædes.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>5.</NO.P><TXT>Femte anbringende, tilsidesættelse af traktatens artikel 90, stk. 2</TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><P>Parternes argumenter</P></TI></TITLE><NP><NO.P>222</NO.P><TXT>Subsidiært har sagsøgeren gjort gældende, at for at selskabet kan udføre sin opgave af almindelig interesse, kan konkurrencereglerne i medfør af traktatens artikel 90, stk. 2, ikke finde anvendelse (Domstolens dom af <DATE ISO="19940427">27.4.1994</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-393/92" YEAR="1994" PAGE.ECR="I-1477">C-393/92, Almelo, Smi. I, s. 1477, præmis 49</REF.DOC.ECR>).</TXT></NP><?PAGE NO="II-3997"?><NP><NO.P>223</NO.P><TXT>ADP har gjort gældende, at man i medfør af artikel L. 251-2 i code de l'aviation civile har til opgave at <QUOT.START ID="QS0078" REF.END="QE0078" CODE="00BB"/>indrette, drive og udbygge samtlige anlæg til civil luftfart til og fra Paris-området, som har til formål at lette flyankomster og-afgange, tilvejebringe navigationsvejledning, sikre ind-og udstigning og transport af passagerer, lastning og losning af luftbefordret fragt og post samt alle anlæg forbindelse hermed<QUOT.END ID="QE0078" REF.START="QS0078" CODE="00AB"/>. Sagsøgeren har anført, at denne opgave både af Tribunal des conflits i dom af <DATE ISO="19761213">13. december 1976</DATE> og af den franske Cour de cassation i dom af <DATE ISO="19820113">13. januar 1982</DATE> i sagen SA Alta m.fl. mod Aéroports de Paris er blevet anset for en public service-opgave, og at den udgør en <QUOT.START ID="QS0079" REF.END="QE0079" CODE="00BB"/>tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse<QUOT.END ID="QE0079" REF.START="QS0079" CODE="00AB"/> i traktatens artikel 90, stk. 2, 's forstand.</TXT></NP><NP><NO.P>224</NO.P><TXT>Kommissionens fortolkning, der indebærer, at de variable del af afgiften kun går til skadesløsholdelse for nogle enkelte tjenesteydelser, ville føre til et betydeligt fald i værdien af den af ADP forvaltede offentlige ejendom og dermed af ADP's ressourcer, således at ADP ikke længere ville kunne klare de store udgifter, selskabet må afholde. Vederlag alene for forvaltningsydelser, der for øvrigt er uklart defineret, er overhovedet ikke i samme størrelsesorden som vederlaget for brug af offentlig ejendom.</TXT></NP><NP><NO.P>225</NO.P><TXT>ADP er af den opfattelse, at Kommissionens resultater går imod de grundlæggende hensyn bag afgifter, der betales for brug af offentlig ejendom, og udgør en egentlig ekspropriation, der forhindrer ADP i at varetage sine opgaver.</TXT></NP><NP><NO.P>226</NO.P><TXT>Sagsøgte har gjort gældende, at de pågældende opgaver ikke nødvendigvis har karakter af tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, og at sagsøgeren ikke har bevist, at den påtalte praksis var nødvendig for varetagelsen af ADP's opgave.</TXT></NP></GR.SEQ><?PAGE NO="II-3998"?><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><P>Rettens bemærkninger</P></TI></TITLE><NP><NO.P>227</NO.P><TXT>Det bemærkes, at undtagelsen i traktatens artikel 90, stk. 2, skal fortolkes snævert og kun kan bringes i anvendelse på en række betingelser, nemlig at den pågældende virksomhed af de offentlige myndigheder skal have fået overdraget den opgave at udføre en erhvervsmæssig tjenesteydelse af almindelig interesse, at anvendelsen af traktatens bestemmelser ville hindre opfyldelsen af den særlige opgave, som er betroet virksomheden, og at Fællesskabets interesse ikke må skades (jf. dommen i sagen Merci convenzionali porto di Genova, præmis 26).</TXT></NP><NP><NO.P>228</NO.P><TXT>Uden at det er nødvendigt at tage stilling til spørgsmålet, om de omtvistede aktiviteter er en tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse i den i traktatens artikel 90, stk. 2, anvendte betydning, skal det blot fastslås, at sagsøgeren under alle omstændigheder ikke har godtgjort, hvordan den anfægtede beslutning gør det umuligt for ADP at udføre sin public serviceopgave, eller at anvendelsen af konkurrencereglerne skulle kunne hindre opfyldelsen af opgaven.</TXT></NP><NP><NO.P>229</NO.P><TXT>I den anfægtede beslutning forbyder Kommissionen ikke ADP at opkræve afgifter som vederlag for de tilbudte ydelser, og den tager end ikke stilling til afgifternes størrelse, men kræver kun, at selskabet bringer den overtrædelse til ophør, der består i at pålægge diskriminerende omsætningsbaserede afgifter. ADP kan således forsat opkræve afgifter til finansiering af opfyldelsen af en eventuel opgave til forvaltning af en tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse. Det bemærkes i den forbindelse, at hvis ADP til opfyldelsen af sin forvaltningsopgave oppebærer afgifter, der skal dække ADP's udgifter til investeringer, nødvendiggør denne opgave på ingen måde, at der fastsættes diskriminerende afgifter. ADP har i øvrigt ikke fremlagt nogen beviser for det modsatte.</TXT></NP><NP><NO.P>230</NO.P><TXT>Det følger heraf, at det femte anbringende, tilsidesættelse af traktatens artikel 90, stk. 2, må forkastes.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><?PAGE NO="II-3999"?><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>6.</NO.P><TXT>Sjette anbringende, tilsidesættelse af traktatens artikel 222</TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><P>Parternes argumenter</P></TI></TITLE><NP><NO.P>231</NO.P><TXT>Sagsøgeren har anført, at Kommissionen ved at reducere den pågældende afgift til en ren skadesløsholdelse for <QUOT.START ID="QS0080" REF.END="QE0080" CODE="00BB"/>tjenesteydelser<QUOT.END ID="QE0080" REF.START="QS0080" CODE="00AB"/>, der præsteres af administratoren af offentlig ejendom, skader udnyttelsen af sådan ejendom.</TXT></NP><NP><NO.P>232</NO.P><TXT>Endvidere har sagsøgeren gjort gældende, at den anfægtede beslutning volder usædvanlig stor skade på de kontrakter, ADP har indgået. ADP har i den forbindelse gjort gældende, at Kommissionens opfattelse tvinger ADP til at foretage en udligning mellem AFS' afgift, som AFS frit tilbød på et givent tidspunkt, og den afgift, der betales af en ny bevillingshaver, der fremsatte tilbud på et andet tidspunkt og i en helt anden økonomisk situation. I henhold til konkurrenceretten kan der aldrig under henvisning til forbuddet om diskriminering påbydes en sådan udligning i en situation, der involverer private parter, der har indgået aftale på vidt forskellige tidspunkter. Kommissionen foretager herved en diskrimination mellem privat og offentlig ejendom.</TXT></NP><NP><NO.P>233</NO.P><TXT>Kommissionen har gjort gældende, at den ikke har tilsidesat bestemmelserne i traktatens artikel 222.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><P>Rettens bemærkninger</P></TI></TITLE><NP><NO.P>234</NO.P><TXT>I henhold til traktatens artikel 222 <QUOT.START ID="QS0081" REF.END="QE0081" CODE="00BB"/>[berøres] de ejendomsretlige ordninger i medlemsstaterne [...] ikke af denne traktat<QUOT.END ID="QE0081" REF.START="QS0081" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><?PAGE NO="II-4000"?><NP><NO.P>235</NO.P><TXT>Ifølge sagsøgeren har Kommissionen gjort indgreb i udnyttelsen af fransk offentlig ejendom og derved tilsidesat ovennævnte artikel.</TXT></NP><NP><NO.P>236</NO.P><TXT>Uden at det er nødvendigt at undersøge spørgsmålet, om et indgreb i udnyttelsen af offentlig ejendom berører de ejendomsretlige ordninger, kan det blot fastslås, at Kommissionen ikke i den anfægtede beslutning har gjort indgreb i offentlig ejendom.</TXT></NP><NP><NO.P>237</NO.P><TXT>Det bemærkes, at Kommissionen i betragtning 98 til den anfægtede beslutning udtrykkeligt anførte, at den <QUOT.START ID="QS0082" REF.END="QE0082" CODE="00BB"/>[ikke] mener [...], det er nødvendigt i denne sag at tage stilling til størrelsen af de statsafgifter, der opkræves hos ground handlingleverandørerne<QUOT.END ID="QE0082" REF.START="QS0082" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>238</NO.P><TXT>I den dispositive del af den anfægtede beslutning nøjedes den endvidere med at pålægge ADP at bringe de diskriminerende omsætningsbaserede afgifter til ophør, men forbød ikke opkrævning af afgifter og fastsatte end ikke et loft for afgifterne.</TXT></NP><NP><NO.P>239</NO.P><TXT>Kommissionen udtalte sig derfor ikke om en vurdering af offentlig ejendom i den anfægtede beslutning, men pålagde kun ADP at overholde de bindende bestemmelser i traktatens artikel 86, som selskaber, der har til opgave at forvalte offentlig ejendom, såvel som private ejere er forpligtede til at følge.</TXT></NP><NP><NO.P>240</NO.P><TXT>Det følger heraf, at anbringendet vedrørende tilsidesættelse af traktatens artikel 222 ikke kan tiltrædes.</TXT></NP><?PAGE NO="II-4001"?><NP><NO.P>241</NO.P><TXT>Argumentet om, at den anfægtede beslutning skulle have voldt skade på de af ADP indgåede kontrakter, er uden betydning herfor. Når de konkurrenceretlige regler har ordre public-karakter, er det netop med det formål at gøre dem bindende og at forbyde de erhvervsdrivende at fravige dem ved aftale.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>7.</NO.P><TXT>Syvende anbringende, magtfordrejning</TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><P>Parternes argumenter</P></TI></TITLE><NP><NO.P>242</NO.P><TXT>ADP har gjort gældende, at Kommissionen har foretaget en fordrejning af formålet med traktatens artikel 86, idet den anfægtede beslutning i virkeligheden har til formål at harmonisere det vederlag, der skal betales for brug af offentlig ejendom i forbindelse med ground handling-virksomhed.</TXT></NP><NP><NO.P>243</NO.P><TXT>Sagsøgeren har i den forbindelse anført, at Kommissionen, selv om den anførte, at den ikke skulle foretage en bedømmelse af den faste del af afgiften, ikke desto mindre i betragtning 127 til den anfægtede beslutning udtalte, at <QUOT.START ID="QS0083" REF.END="QE0083" CODE="00BB"/>i AFS's tilfælde vil Kommissionen [...] ikke gøre indsigelse mod det forhold, at der i den samlede afgift inkluderes en statsafgift<QUOT.END ID="QE0083" REF.START="QS0083" CODE="00AB"/>. Sagsøgeren har endvidere anført, at Kommissionen i punkt 18 i meddelelsen af klagepunkter udtrykkeligt henviste til, at <QUOT.START ID="QS0084" REF.END="QE0084" CODE="00BB"/>ADP's praksis med hensyn til omsætningsbaserede afgifter ikke var i overensstemmelse med den praksis, der samlet set fandtes i andre lufthavne i Fællesskabet, såsom London Heathrow, London Gatwick, Amsterdam-Schiphol og Frankfurt<QUOT.END ID="QE0084" REF.START="QS0084" CODE="00AB"/>:</TXT></NP><NP><NO.P>244</NO.P><TXT>Endvidere gjorde Kommissionen ikke forsøg på at indhente virksomhedernes mening om de omtvistede afgifter. Dette er et bevis for, at det i den foreliggende<?PAGE NO="II-4002"?> sag ikke for Kommissionen drejede sig om at anvende konkurrencereglerne på en konkret situation, men om at forfølge lovgivningsformål.</TXT></NP><NP><NO.P>245</NO.P><TXT>Ground handling i lufthavnene har direkte tilknytning til den fælles transportpolitik, og det tilkommer derfor ikke Kommissionen at bruge AFS's klage til at forsøge at fremtvinge en ændring i de nationale rettigheder med hensyn til vederlag for brug af offentlig ejendom.</TXT></NP><NP><NO.P>246</NO.P><TXT>Kommissionen har gjort gældende, at den ikke har gjort sig skyldig i magtfordrejning.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><P>Rettens bemærkninger</P></TI></TITLE><NP><NO.P>247</NO.P><TXT>Ifølge fast retspraksis er en retsakt kun behæftet med magtfordrejning, når det på grund af objektive, relevante og samstemmende indicier må antages, at den er truffet udelukkende eller dog i det mindste overvejende for at forfølge andre mål end dem, der er angivet (Rettens dom af <DATE ISO="19980716">16.7.1998</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="T-72/97" YEAR="1998" PAGE.ECR="II-2847">T-72/97, Proderec mod Kommissionen, Sml. II, s. 2847, præmis 118</REF.DOC.ECR>).</TXT></NP><NP><NO.P>248</NO.P><TXT>Det må på grundlag af ordlyden af både den dispositive del og begrundelsen for den anfægtede beslutning, der i øvrigt kun angår de parisiske lufthavne, konstateres, at Kommissionen ikke foretog nogen harmonisering af kriterierne ved fastsættelse af afgifter for brug af offentlig ejendom, men udelukkende ville bringe et misbrug af dominerende stilling til ophør ved at forbyde ADP at pålægge de forskellige ground handling-virksomheder diskriminerende afgifter. I betragtning 98 til den anfægtede beslutning anførte den i øvrigt, at den i den<?PAGE NO="II-4003"?> foreliggende sag ikke mente, at <QUOT.START ID="QS0085" REF.END="QE0085" CODE="00BB"/>det er nødvendigt [...] at tage stilling til størrelsen af de statsafgifter, der opkræves hos ground handling-leverandørerne<QUOT.END ID="QE0085" REF.START="QS0085" CODE="00AB"/>. Den anfægtede beslutning kan derfor ikke udgøre et fordrejet middel, som Kommissionen har brugt til at forsøge at harmonisere vederlagene for brug af offentlig ejendom.</TXT></NP><NP><NO.P>249</NO.P><TXT>For så vidt angår underanbringendet om, at Kommissionen ikke havde forhørt sig hos andre virksomheder vedrørende de omtvistede afgifter, bemærkes det, at det i artikel 19, stk. 2, i forordning nr. 17 bestemmes, at Kommissionen har mulighed for, men ikke forpligtelse til at indhente udtalelser fra tredjemand. Da sagsøgeren ikke anmodede om høring af andre virksomheder, kan Kommissionen ikke kritiseres for ikke at have indhentet yderligere udtalelser. Under alle omstændigheder er underanbringendet uden relevans for beviset for den påståede magtfordrejning.</TXT></NP><NP><NO.P>250</NO.P><TXT>Det er åbenbart, at dette anbringende må forkastes.</TXT></NP><NP><NO.P>251</NO.P><TXT>Det følger af det ovenstående i det hele, at sagsøgte må frifindes.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Sagens omkostninger</P></TI></TITLE><NP><NO.P>252</NO.P><TXT>I henhold til procesreglementets artikel 87, stk. 2, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Da sagsøgeren har tabt sagen, bør det pålægges selskabet at bære sine egne omkostninger og at betale Kommissionens og intervenientens omkostninger i overensstemmelse med disse to parters påstande herom.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><?PAGE NO="II-4004"?><JURISDICTION><INTRO><P>På grundlag af disse præmisser</P><P>udtaler og bestemmer</P><P>RETTEN (Tredje Afdeling)</P></INTRO><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P>1)</NO.P><TXT>Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Sagsøgeren bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens og intervenientens omkostninger.</TXT></NP></ITEM></LIST></JURISDICTION></CONTENTS.JUDGMENT><SIGNATURE.CASE><P>Lenaerts</P><P>Azizi</P><P>Jaeger</P><P>Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den <DATE ISO="20001212">12. december 2000</DATE>.</P><SIGNATORY><P>H. Jung</P><P>Justitssekretær</P></SIGNATORY><SIGNATORY><P>J. Azizi</P><P>Afdelingsformand</P></SIGNATORY></SIGNATURE.CASE></JUDGMENT>