Forslag til Rådets og Kommissionens afgørelse om indgåelse af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Serbien på den anden side /* KOM/2007/0743 endelig udg. - AVC 2007/0255 */
[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER | Bruxelles, den 20.11.2007 KOM(2007) 743 endelig 2007/0255 (AVC) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Serbien på den anden side Forslag til RÅDETS OG KOMMISSIONENS AFGØRELSE om indgåelse af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Serbien på den anden side (forelagt af Kommissionen) BEGRUNDELSE 1. Vedlagte to forslag udgør de retlige instrumenter for undertegnelsen og indgåelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Serbien på den anden side: (i) forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse af aftalen, (ii) forslag til Rådets og Kommissionens afgørelse om indgåelse af aftalen. 2. Kommissionen fremlagde i april 2005 sin rapport om mulighederne for en stabilitets- og associeringsaftale med Serbien og Montenegro[1]. Rapporten konkluderede, at Serbien og Montenegro var tilstrækkelig klar til at indlede forhandlinger om en stabiliserings- og associeringsaftale. Rådet besluttede den 3. oktober 2005 at give Kommissionen bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en stabiliserings- og associeringsaftale med Serbien og Montenegro. Forhandlingerne om en stabiliserings- og associeringsaftale med Serbien og Montenegro blev indledt den 10. oktober 2005. Eftersom Serbien ikke opfyldte betingelserne i Rådets konklusioner af 3. oktober 2005[2] om at samarbejde fuldt ud med Det Internationale Tribunal til Pådømmelse af Krigsforbrydelser i det Tidligere Jugoslavien (ICTY), besluttede Kommissionen den 3. maj 2006 at indstille forhandlingerne om en stabiliserings- og associeringsaftale. 3. Efter et referendum i maj 2006 vedtog det montenegrinske parlament den 3. juni 2006 en uafhængighedserklæring, og Republikken Montenegro trak sig ud af statsunionen Serbien og Montenegro. Der blev derfor vedtaget ændrede forhandlingsdirektiver for Serbien den 24. juli 2006. 4. De forbedringer i samarbejdet med ICTY, som den nye serbiske regering viste i maj og juni 2007, betød, at Kommissionen kunne genoptage forhandlingerne den 13. juni. Disse forhandlinger sluttede den 10. september 2007, og efter høringer af EU-medlemsstaterne blev stabiliserings- og associeringsaftalen paraferet i Bruxelles den 7. november 2007. 5. Den endelige beslutning om at undertegne stabiliserings- og assoceringsaftalen afhænger af, at Serbien opfylder de betingelser, der blev fastsat, da Rådet vedtog forhandlingsdirektiver – fuldt samarbejde med Det Internationale Tribunal til Pådømmelse af Krigsforbrydelser i det Tidligere Jugoslavien (ICTY)[3]. I dette forslag tages der ikke stilling til, om Serbien opfylder sine forpligtelser i så henseende. Da forhandlingsdirektiverne blev vedtaget i oktober 2005, erklærede Kommissionen og Rådet i fællesskab, at før der kan træffes en endelig beslutning: 1. skal Kommissionen aflægge rapport til Rådet om de politiske betingelser, og at 2. Rådet og Kommissionen i fællesskab skal gøre status over Serbiens fremskridt. Kommissionen vil derfor i rette tid og i overensstemmelse med fælleserklæringen aflægge rapport til Rådet og sammen med Rådet gøre status over Serbiens fremskridt, inden der træffes afgørelse om at undertegne stabiliserings- og associeringsaftalen med Serbien. 6. Stabiliserings- og associeringsaftalen fokuserer på følgende hovedelementer: - politisk dialog med Serbien - bestemmelser om udvidet regionalt samarbejde, herunder udsigt til oprettelse af et frihandelsområde mellem landene i regionen - udsigt til oprettelse af et frihandelsområde mellem Fællesskabet og Serbien inden for fem år efter aftalens ikrafttræden - bestemmelser om arbejdstagernes bevægelighed, fri etablering, udveksling af tjenesteydelser, løbende betalinger og kapitalbevægelser - tilsagn fra Serbien om at ville tilnærme sin lovgivning til EF's, navnlig på vigtige områder som det indre marked - bestemmelser om samarbejde med Serbien på en lang række områder, herunder retfærdighed, frihed og sikkerhed - bestemmelser om oprettelse af et stabiliserings- og associeringsråd, som skal føre tilsyn med aftalens gennemførelse, nedsættelse af et stabiliserings- og associeringsudvalg og et parlamentarisk stabiliserings- og associeringsudvalg. 7. Kommissionen anmoder Rådet om at give sin endelige godkendelse af teksten til stabiliserings- og associeringsaftalen og at indlede procedurerne for undertegnelse og indgåelse af aftalen på basis af de to vedlagte forslag. 8. Procedurerne for undertegnelse og indgåelse af aftalen er forskellige for de to europæiske fællesskaber: (Det Europæiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab): a) hvad angår undertegnelsen, fastsætter EF-traktatens artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum, at Rådet træffer en særskilt afgørelse om undertegnelse af aftalen på Det Europæiske Fællesskabs vegne; der kræves ingen lignende retsakt i henhold til Euratom-traktaten b) hvad angår indgåelsen af aftalen gælder følgende: - Rådet indgår aftalen på Det Europæiske Fællesskabs vegne efter samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 310 - Rådet godkender aftalen på Det Europæiske Atomenergifællesskabs vegne i medfør af Euratom-traktatens artikel 101, stk. 2, og aftalen indgås derefter af Kommissionen. 9. På baggrund af ovenstående anmoder Kommissionen Rådet om, når Rådet og Kommissionen er nået frem til en positiv fælles gennemgang af den politiske betingelse i stk. 5, at i) undertegne aftalen på Det Europæiske Fællesskabs vegne ii) indgå aftalen på Det Europæiske Fællesskabs vegne og give sin godkendelse af indgåelsen for Euratoms vedkommende. Aftalen træder først i kraft, når alle medlemsstaterne har ratificeret den. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Serbien på den anden side RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 310 sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum, under henvisning til forslag fra Kommissionen[4], ud fra følgende betragtninger: (1) Forhandlingerne med Serbien om indgåelse af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Serbien på den anden side, er afsluttet. (2) Handelsbestemmelserne i denne aftale er af ekstraordinær karakter og forbundet med den politik, der føres inden for rammerne af stabiliserings- og associeringsprocessen, og udgør ikke for Den Europæiske Union nogen præcedens for Fællesskabets handelspolitik over for andre tredjelande end de vestlige Balkanlande. (3) Aftalen bør undertegnes på Fællesskabets vegne den 7. november 2007 med forbehold af senere indgåelse — TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE: Eneste artikel Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege de personer, der er beføjet til at undertegne stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Serbien på den anden side på Det Europæiske Fællesskabs vegne med forbehold af dens indgåelse. Udfærdiget i Bruxelles, den På Rådets vegne Formand 2007/0255 (AVC) Forslag til RÅDETS OG KOMMISSIONENS AFGØRELSE om indgåelse af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Serbien på den anden side RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR — KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR — under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 310 sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, sidste punktum, og artikel 300, stk. 3, andet afsnit, under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 101, stk. 2, under henvisning til forslag fra Kommissionen, under henvisning til samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet[5], under henvisning til Rådets godkendelse i overensstemmelse med artikel 101 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, og ud fra følgende betragtninger: (1) Stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Serbien på den anden side blev undertegnet på Det Europæiske Fællesskabs vegne i [Bruxelles/Luxembourg] den ... 2007 med forbehold af dens indgåelse, i overensstemmelse med Rådets afgørelse .../.../EF af ...[6]. (2) Handelsbestemmelserne i denne aftale er af ekstraordinær karakter og er forbundet med den politik, der føres inden for rammerne af stabiliserings- og associeringsprocessen, og udgør ikke for Den Europæiske Union nogen præcedens for Fællesskabets handelspolitik over for andre tredjelande end de vestlige Balkanlande. (3) Denne aftale bør godkendes — TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE: Artikel 1 Stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Serbien på den anden side, de dertil knyttede bilag og protokoller, fælleserklæringerne og den til slutakten knyttede erklæring fra Fællesskabet godkendes herved på Det Europæiske Fællesskabs og Det Europæiske Atomenergifællesskabs vegne. Teksterne til de i stk. 1 omhandlede akter er knyttet til denne afgørelse. Artikel 2 1. Den holdning, som Fællesskabet skal indtage i stabiliserings- og associeringsrådet og i stabiliserings- og associeringsudvalget, når sidstnævnte har beføjelse til at optræde på stabiliserings- og associeringsrådets vegne, fastlægges af Rådet på forslag af Kommissionen eller i givet fald af Kommissionen, hver i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i traktaterne. 2. Formanden for Rådet beklæder formandskabet i stabiliserings- og associeringsrådet i overensstemmelse med artikel 120 i aftalen. En repræsentant for Kommissionen beklæder formandskabet i stabiliserings- og associeringsudvalget i overensstemmelse med dettes forretningsorden. 3. Rådet henholdsvis Kommissionen træffer fra sag til sag afgørelse om offentliggørelse af stabiliserings- og associeringsrådets og stabiliserings- og associeringsudvalgets afgørelser i Den Europæiske Unions Tidende . Artikel 3 Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege den (de) person(er), der er beføjet til at deponere den i aftalens artikel 138 nævnte godkendelsesakt på Det Europæiske Fællesskabs vegne. Formanden for Kommissionen deponerer nævnte godkendelsesakt på Det Europæiske Atomenergifællesskabs vegne. Udfærdiget i Bruxelles, den På Rådets vegne På Kommissionens vegne Formand Formand [1] KOM(2005) 476 endelig af 12. april 2005. [2] 12591/05 FUSP 786 COSDP 615 COWEB 138 + COR 1. [3] 12589/05 og 12591/05 FUSP. [4] EUT L af [5] EUT L af [6] EUT L af