<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><CONCLUSION NNC="YES" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.00-20081231.xd"><BIB.CONCLUSION><REF.CASE FILE="ECRCJ2000DAA.0800697301.case.xml"><NO.CASE>C-454/98</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>61998C0454</NO.CELEX><NO.SEQ>0017.0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>6975</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>6989</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>15</PAGE.TOTAL></BIB.CONCLUSION><CURR.TITLE><LEFT>FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT FENNELLY — SAG C-454/98</LEFT><RIGHT>SCHMEINK &amp; COFRETH OG STROBEL</RIGHT></CURR.TITLE><CONTENTS.CONCLUSION><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat</HT></P><P><HT TYPE="UC">Nial Fennelly</HT></P><P>fremsat den <DATE ISO="20000413">13. april 2000</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING="STAR"><P>Originalsprog: engelsk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Med den foreliggende anmodning om præjudiciel afgørelse anmodes Domstolen om at angive, under hvilke omstændigheder det sjette momsdirektiv<NOTE NOTE.ID="E0002" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af <DATE ISO="19770517">17.5.1977</DATE> om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="145" DATE.PUB="1977" PAGE.FIRST="1">EFT L 145, s. 1</REF.DOC.OJ>, herefter <QUOT.START ID="QS0001" REF.END="QE0001" CODE="00BB"/>sjette direktiv<QUOT.END ID="QE0001" REF.START="QS0001" CODE="00AB"/>).</P></NOTE> pålægger eller tillader medlemsstaterne at meddele fritagelse for den afgiftsforpligtelse, der skyldes, at der på fakturaer med urette er anført et momsbeløb, som vedrører transaktioner, der aldrig har fundet sted. I forbindelse med dette spørgsmål skal der i det væsentlige tages stilling til anvendelsesområdet for det princip, der er fastslået i Genius Holdingdommen<NOTE NOTE.ID="E0003" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19891213">13.12.1989</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-342/87" YEAR="1989" PAGE.ECR="4227">C-342/87, Sml. s. 4227</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>, og navnlig til spørgsmålet om, hvorvidt det er en betingelse for, at udstederen af en faktura efterfølgende kan begære momsen berigtiget, at den ukorrekte faktura er blevet udstedt i god tro.</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>I —</NO.P><TXT>Relevante retsregler og faktiske omstændigheder</TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>A —</NO.P><TXT>Relevante retsregler</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Artikel 2, stk. 1, i sjette direktiv bestemmer, at <QUOT.START ID="QS0002" REF.END="QE0002" CODE="00BB"/>levering af goder og tjenesteydelser, som mod vederlag foretages ... af en afgiftspligtig person, der optræder i denne egenskab<QUOT.END ID="QE0002" REF.START="QS0002" CODE="00AB"/>, pålægges merværdiafgift. I henhold til artikel 17, stk. 2, litra a), indtræder der fradragsret for den merværdiafgift, <QUOT.START ID="QS0003" REF.END="QE0003" CODE="00BB"/>som skyldes eller er erlagt<QUOT.END ID="QE0003" REF.START="QS0003" CODE="00AB"/> af en afgiftspligtig person <QUOT.START ID="QS0004" REF.END="QE0004" CODE="00BB"/>for goder, der er eller vil blive leveret ham, og for tjenesteydelser, der er eller vil blive udført for ham af en anden afgiftspligtig person<QUOT.END ID="QE0004" REF.START="QS0004" CODE="00AB"/>. Artikel 20 tillader medlemsstaterne under visse betingelser at berigtige <QUOT.START ID="QS0005" REF.END="QE0005" CODE="00BB"/>det oprindelige fradrag<QUOT.END ID="QE0005" REF.START="QS0005" CODE="00AB"/>, som en person har været berettiget til. Artikel 21 omhandler de <QUOT.START ID="QS0006" REF.END="QE0006" CODE="00BB"/>betalingspligtige personer<QUOT.END ID="QE0006" REF.START="QS0006" CODE="00AB"/>. Artikel 21, stk. 1, bestemmer i det for denne sag relevante afsnit, at:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0007" REF.END="QE0007" CODE="00BB"/>Merværdiafgiften påhviler:</P><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>ved indenlandsk virksomhed:</TXT><P>...</P><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>c)</NO.P><TXT>enhver person, som anfører merværdiafgiften på en faktura eller et dokument, der tjener som faktura.<QUOT.END ID="QE0007" REF.START="QS0007" CODE="00AB"/></TXT></NP></ITEM></LIST></P></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP><?PAGE NO="I-6976"?><NP><NO.P>3.</NO.P><TXT>I tysk ret sondrer Umsatzsteuergesetz 1991 (den tyske lov om omsætningsafgift, herefter <QUOT.START ID="QS0008" REF.END="QE0008" CODE="00BB"/>UStG<QUOT.END ID="QE0008" REF.START="QS0008" CODE="00AB"/>) i relation til momsen mellem den situation, at det på fakturaen angivne afgiftsbeløb er urigtigt (§14, stk. 2, i UStG), og den, at afgiftsbeløbet på fakturaen er angivet uberettiget (§ 14, stk. 3, i UStG), og det er denne sidste situation, der er den relevante i denne sag. De pågældende bestemmelser lyder henholdsvis som følger:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0009" REF.END="QE0009" CODE="00BB"/>Såfremt en erhvervsdrivende i en faktura for en levering eller en <QUOT.START ID="QS0010" REF.END="QE0010" CODE="2019"/>anden ydelse<QUOT.END ID="QE0010" REF.START="QS0010" CODE="2019"/> særskilt har angivet et højere beløb end det, som det påhviler ham at betale efter nærværende lov, er han også forpligtet til at betale det overskydende beløb. Såfremt han berigtiger afgiftsbeløbet over for modtageren, finder § 17, stk. 1, analog anvendelse.<QUOT.END ID="QE0009" REF.START="QS0009" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0011" REF.END="QE0011" CODE="00BB"/>Den, der i en faktura anfører et særligt afgiftsbeløb, selv om vedkommende ikke er berettiget til at anføre dette beløb særskilt, er skyldig at betale det angivne beløb. Dette gælder også, hvis en person i et andet dokument, hvorved han foretager afregning ligesom en erhvervsdrivende, som leverer ydelser, anfører et særligt afgiftsbeløb, selv om vedkommende ikke er erhvervsdrivende eller ikke præsterer nogen ydelser.<QUOT.END ID="QE0011" REF.START="QS0011" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>4.</NO.P><TXT>Det bestemmes i § 190, stk. 3, i Umsatzsteuer-Richtlinien (den tyske vejledning om merværdiafgift), at såfremt opkrævningen af en afgift, der er blevet angivet med urette, fører til en objektivt urimelig situation, kan det af billighedsgrunde — som en undtagelse til reglerne i lovgivningen — tillades udstederen af en faktura at berigtige den, idet man analogt anvender de mere lempelige bestemmelser i § 14, stk. 2, i UStG. Herom bestemmer § 227 i Abgabenordnung (lov om afgifter, herefter <QUOT.START ID="QS0012" REF.END="QE0012" CODE="00BB"/>AO<QUOT.END ID="QE0012" REF.START="QS0012" CODE="00AB"/>):</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0013" REF.END="QE0013" CODE="00BB"/>Skatte- og afgiftsmyndighederne kan helt eller delvist eftergive skyldige skatter eller afgifter, såfremt opkrævningen af disse efter de foreliggende omstændigheder i det enkelte tilfælde vil være urimelig.<QUOT.END ID="QE0013" REF.START="QS0013" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>B —</NO.P><TXT>Faktiske omstændigheder og retsforhandlinger i hovedsagen</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>5.</NO.P><TXT>Under hovedsagen behandles to sager, som er blevet forenet af den forelæggende ret.</TXT></NP><?PAGE NO="I-6977"?><NP><NO.P>6.</NO.P><TXT>Schmeink &amp; Cofreth AG &amp; Co. KG, der er sagsøger og appellant i den første sag (herefter <QUOT.START ID="QS0014" REF.END="QE0014" CODE="00BB"/>Schmeink<QUOT.END ID="QE0014" REF.START="QS0014" CODE="00AB"/>), udstedte den <DATE ISO="19911231">31. december 1991</DATE> til et selskab, hvis anparter det var i færd med at erhverve, en <QUOT.START ID="QS0015" REF.END="QE0015" CODE="00BB"/>proforma-faktura<QUOT.END ID="QE0015" REF.START="QS0015" CODE="00AB"/>, hvori der var angivet et beløb i omsætningsafgift på <FT TYPE="DECIMAL">529370,80</FT> DEM for rådgivningsydelser, som det faktisk aldrig har ydet i virkeligheden. Efter det oplyste blev denne faktura anvendt et år senere af selskabet i forbindelse med en ansøgning om investeringstilskud. Efter at der var foretaget en særlig undersøgelse af Schmeink's momsforhold, fastsatte sagsøgte, Finanzamt Borken, Tyskland (herefter <QUOT.START ID="QS0016" REF.END="QE0016" CODE="00BB"/>den første sagsøgte<QUOT.END ID="QE0016" REF.START="QS0016" CODE="00AB"/>), den <DATE ISO="19930414">14. april 1993</DATE> i henhold til § 14, stk. 3, i UStG det beløb i omsætningsafgift, der skulle betales af Schmeink, til det beløb, der var angivet på den relevante faktura.</TXT></NP><NP><NO.P>7.</NO.P><TXT>Schmeink indgav derefter uden held en ansøgning til den første sagsøgte med anmodning om, at omsætningsafgiften måtte blive eftergivet af billighedsgrunde med hjemmel i § 227 i AO. Selskabet anlagde sag ved Finanzgericht Münster til prøvelse af første sagsøgtes afgørelse, men fik heller ikke medhold her. Schmeink har anfægtet Finanzgericht's afgørelse ved en revisionsappel for Bundesfinanzhof og har herunder henvist til en tidligere afgørelse fra denne af <DATE ISO="19800221">21. februar 1980</DATE> (herefter <QUOT.START ID="QS0017" REF.END="QE0017" CODE="00BB"/>dommen fra 1980<QUOT.END ID="QE0017" REF.START="QS0017" CODE="00AB"/>), hvorefter det som betingelse for, at der træffes en billighedsafgørelse som hjemlet i § 227 i AO, er tilstrækkeligt, at udstederen af den pågældende faktura rettidigt og fuldstændigt afværger risikoen for tab af afgiftsindtægter.</TXT></NP><NP><NO.P>8.</NO.P><TXT>Manfred Strobel, der er sagsøger og appellant i den anden sag, drev i de relevante år 1992 og 1993 virksomhed med handel med kontormaskiner (edbteknik). I den nævnte periode tilsendte han flere leasingselskaber fakturaer for leverancer, der aldrig har fundet sted, med det formål at skjule tab i en af sine filialer og foregive bedre resultater. Fakturaerne blev betalt af leasingvirksomhederne, som fratrak den deri angivne moms som indgående afgift. Strobel havde i hvert enkelt tilfælde beregnet omsætningsafgift af vederlagene, men indvilligede senere i via en afdragsordning at godtgøre leasingvirksomhederne de forskellige købesummer, som de havde betalt. I 1994 meddelte Strobel af egen drift såvel anklagemyndigheden som Finanzamt Esslingen, Tyskland (herefter <QUOT.START ID="QS0018" REF.END="QE0018" CODE="00BB"/>den anden sagsøgte<QUOT.END ID="QE0018" REF.START="QS0018" CODE="00AB"/>), at hans erklæringer var urigtige. Det af Strobel skyldige beløb i omsætningsafgift blev af skatte- og afgiftsmyndighederne fastsat svarende til de beløb, der særskilt var angivet på fakturaerne. I henhold til § 14, stk. 3, andet punktum, andet alternativ, blev afgiften fastsat til det beløb, der var angivet i de relevante fakturaer, dvs. <FT TYPE="DECIMAL">519346,36</FT> DEM for 1992 og <FT TYPE="DECIMAL">653156,51</FT> DEM for 1993.</TXT></NP><NP><NO.P>9.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="19950824">24. august 1995</DATE> indgav Strobel en anmodning til den anden sagsøgte om eftergivelse af omsætningsafgiften i henhold til § 227 i AO af billighedsgrunde. Anmodningen blev afslået af den anden sagsøgte. Strobel anlagde sag til prøvelse af<?PAGE NO="I-6978"?> denne afgørelse ved Finanzgericht Baden-Württemberg, men fik ikke medhold, og han har derefter anfægtet Finanzgericht's dom ved iværksættelse af en revisionsanke for Bundesfinanzhof, hvorunder han har gjort gældende, at § 227 i AO fandt anvendelse, for selv om han ikke havde krævet, at de fiktive fakturaer blev tilbageleveret til ham, havde han handlet tidsnok til at udelukke risikoen for tab af afgiftsindtægter.</TXT></NP><NP><NO.P>10.</NO.P><TXT>Begge sagsøgere har under appellen i det væsentlige gjort gældende, at det som betingelse for at opnå eftergivelse af billighedsgrunde må være tilstrækkeligt, at udstederen af de relevante fakturaer udelukker risikoen for tab for afgiftsmyndighederne, hvad enten han gør dette ved at tage de fakturaer, han har udstedt, tilbage fra disses modtager eller modtagere, før de er blevet brugt til fradrag af afgift, eller ved at betale den på disse fakturaer angivne afgift og derefter sikre, at fakturamodtagerne godtgør myndighederne ethvert beløb, der med urette er fratrukket på grundlag af de fiktive fakturaer.</TXT></NP><NP><NO.P>11.</NO.P><TXT>Bundesfinanzhof understreger i forelæggelseskendelsen, at ifølge dommen fra 1980 kan den, der udsteder en urigtig faktura, kræve anvendelse af billighedsbestemmelserne i § 227 i AO, hvis han tager fakturaen tilbage, inden den er blevet anvendt, eller hvis han tager skridt til at afværge faren for tab af afgiftsindtægter, f.eks. ved at underrette de kompetente afgiftsmyndigheder. I en dom af <DATE ISO="19951123">23. november 1995</DATE> har Bundesgerichtshof, som herved henviste til artikel 20, stk. 1, litra a), i sjette direktiv og Genius Holding-dommen, imidlertid fastslået, at det som betingelse for, at en afgiftsskyld, der hviler på § 14, stk. 3, i UStG, kan eftergives med hjemmel i § 227 i AO, måtte kræves, at udstederen af den pågældende faktura, ud over at have afværget risikoen for tab af afgiftsindtægter, havde befundet sig i en <QUOT.START ID="QS0019" REF.END="QE0019" CODE="00BB"/>undskyldelig vildfarelse<QUOT.END ID="QE0019" REF.START="QS0019" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0004" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>IX ZR 225/95, Neue Juristische Wochenschrift, 1996, s. 842. Sagen vedrørte et erstatningssøgsmål, der var anlagt mod en advokat med speciale i skatteret, over for hvem det blev gjort gældende, at han uagtsomt havde undladt at indbringe et søgsmål til anfægtelse af skattemyndighedernes påligning af en af hans klienter for et momsbeløb, som klienten ved en fejltagelse havde angivet på en faktura. I en dom af <DATE ISO="19940308">8.3.1994</DATE> havde Finanzgericht Münster under henvisning til Genius Holding-sagen kendt for ret, at berigtigelser kun kunne foretages, såfremt der var bevis for god tro; jf. 15 K 6635/91 U, Entscheidungen der Finanzgerichte, 1994, s. 813.</P></NOTE>. I forelæggelseskendelsen i nærværende sag synes Bundesfinanzhof på grundlag af sin egen retspraksis at være tilbøjelig til at afvise en sådan betingelse. Eftersom de urigtigheder, der er begået af de to sagsøgere, ikke var utilsigtede, spørger Bundesfinanzhof bl.a., om det følger af det princip om afgiftsneutralitet, der gælder for momsen, at udstederen af en faktura skal bevise sin <QUOT.START ID="QS0020" REF.END="QE0020" CODE="00BB"/>gode tro<QUOT.END ID="QE0020" REF.START="QS0020" CODE="00AB"/> for at opnå eftergivelse af momsen på grundlag af en faktura, når enhver risiko for tab af afgiftsprovenu er blevet afværget. Bundesfinanzhof bemærker, at en sådan fortolkning kunne give anledning til forfatningsretlige problemer i Tyskland, eftersom de nationale gennemførelsesbestemmelser til artikel 21, stk. 1, litra c), i sjette direktiv ville få karakter af en straffebestemmmelse, i medfør af hvilken momsbyrden i henhold til fakturaerne ville påhvile fakturaudstederen, selv om hans adfærd ikke skabte fare for princippet om afgiftsneutralitet.</TXT></NP><?PAGE NO="I-6979"?><NP><NO.P>12.</NO.P><TXT>Domstolen anmodes om en præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0021" REF.END="QE0021" CODE="00BB"/>1)</NO.P><TXT>Skal en afgift, der med urette er anført på en faktura, efter fællesskabsretten allerede kunne berigtiges i forbindelse med afgiftsfastsættelsesproceduren, eller er det tilstrækkeligt, at medlemsstaterne først giver mulighed for berigtigelse i forbindelse med en procedure, der iværksættes efterfølgende, på grundlag af billighedshensyn (<QUOT.START ID="QS0022" REF.END="QE0022" CODE="2019"/>objektive<QUOT.END ID="QE0022" REF.START="QS0022" CODE="2019"/> grunde)?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Forudsætter berigtigelsen af en afgift, der med urette er anført på en faktura, at udstederen af fakturaen beviser sin gode tro, eller kan fakturaen også berigtiges i andre tilfælde (og i givet fald hvilke)?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>3)</NO.P><TXT>Under hvilke betingelser handler en udsteder af en faktura i god tro?<QUOT.END ID="QE0021" REF.START="QS0021" CODE="00AB"/></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>II —</NO.P><TXT>Indlæg</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>13.</NO.P><TXT>Der er kun afgivet indlæg af Schmeink, af den tyske regering og af Kommissionen<NOTE NOTE.ID="E0005" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Domstolen har i henhold (il artikel 104, stk. 4, i procesreglementet bestemt, at der ikke skal afholdes mundtlig rorhandling.</P></NOTE>. Det fremgår klart af de nævnte indlæg, at de stillede spørgsmål rejser to særskilte problemer, nemlig dels hvilken form for berigtigelsesprocedure der skal være til rådighed, dels om en afgiftspligtig person, der anmoder om eftergivelse, skal bevise sin gode tro. Det er kun, hvis Domstolen besvarer dette sidste spørgsmål bekræftende, at den skal tage stilling til de nærmere betingelser vedrørende den krævede gode tro.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>III —</NO.P><TXT>Gennemgang</TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>A —</NO.P><TXT>De krævede procedurer for berigtigelse</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>14.</NO.P><TXT>Schmeink, som på dette punkt støttes af Kommissionen, har gjort gældende, at det ikke er tilstrækkeligt, at medlemsstaterne blot tillader en berigtigelse af den moms, der er urigtigt angivet på fakturaerne, efter en <QUOT.START ID="QS0023" REF.END="QE0023" CODE="00BB"/>billighedsprocedure<QUOT.END ID="QE0023" REF.START="QS0023" CODE="00AB"/>, der gennemføres efter den oprindelige fastsættelse af det afgiftsbeløb, som den afgiftspligtige skal betale. Efter selskabets opfattelse følger det af neutralitetsprincippet, således som det bl.a. er fortolket i Elida Gibbs-dommen<NOTE NOTE.ID="E0006" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Domstolens dom af <DATE ISO="19961024">24.10.1996</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-317/94" YEAR="1996" PAGE.ECR="I-5339">C-317/94, Sml. I, s. 5339, pramis 28</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE> og Molenheide m.fl.-dommen<NOTE NOTE.ID="E0007" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19971218">18.12.1997</DATE>, forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-286/94+C-341/95+C-401/95+C-47/96" YEAR="1997" PAGE.ECR="I-7281">C-286/94, C-340/95, C-401/95 og C-47/96, Sml. I, s. 7281, pramis 42</REF.DOC.ECR> (herefter <QUOT.START ID="QS0024" REF.END="QE0024" CODE="00BB"/>Molenheide-dommen<QUOT.END ID="QE0024" REF.START="QS0024" CODE="00AB"/> ).</P></NOTE>, at al moms, der er opkrævet med urette, skal<?PAGE NO="I-6980"?> kunne berigtiges. Såfremt det tillades de nationale myndigheder at udøve et skøn i denne henseende, gøres det umuligt eller overordentligt vanskeligt at udøve rettigheder, der følger af fællesskabsretten, hvilket er i strid med retspraksis ifølge Fantask m.fl.-dommen<NOTE NOTE.ID="E0008" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19971202">2.12.1997</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-188/95" YEAR="1997" PAGE.ECR="I-6783">C-188/95, Sml. I, s. 6783</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>15.</NO.P><TXT>Den tyske regering har anført, at det ikke er nødvendigt at besvare det første spørgsmål, da tvisterne i hovedsagen alene vedrører ankebehandlinger af underordnede retsinstansers afgørelser, der ikke gav medhold i ansøgninger indgivet i henhold til § 227 i AO i tilfælde, hvor det beløb i omsætningsafgift, som sagsøgerne skal betale, er blevet fastsat. Den tyske regering har subsidiært anført, at det alene følger af princippet om momsneutralitet, at der skal være mulighed for at berigtige en med urette pålagt afgift. Eftersom sjette direktiv ikke fastsætter en særlig procedure for berigtigelse, tilkommer det de enkelte medlemsstater at fastlægge den nærmere ordning herfor.</TXT></NP><NP><NO.P>16.</NO.P><TXT>Jeg mener ikke, at det er unødvendigt at besvare det første spørgsmål. Ganske vist vedrører de af sagsøgerne i hovedsagen iværksatte appeller den billighedsprocedure, der hjemles i § 227 i AO, når afgiften er blevet betalt. Det fremgår imidlertid klart af forelæggelseskendelsen, at betalingen skete, fordi § 14, stk. 3, i UStG ikke indeholder nogen selvstændig mulighed for berigtigelse i tilfælde, hvor den pågældende moms nævnes på fakturaen for et uberettiget momsbeløb. Det er derfor klart, at hvis der efter fællesskabsretten kræves mulighed for berigtigelse i videre omfang, vil sagsøgerne kunne kræve dette, navnlig fordi Bundesfinanzhof synes at være tilbøjelig til at fortolke § 227 i AO videre. Det er under alle omstændigheder kun Bundesfinanzhof, som det påhviler at afgøre, hvorvidt de spørgsmål, den forelægger for Domstolen, er relevante for den sag, den skal træffe afgørelse i. Domstolen skal principielt besvare sådanne spørgsmål, medmindre det er helt klart, at den fortolkning af fællesskabsretten, der ønskes, er uden enhver relevans for afgørelsen i sagen, der verserer for den nationale ret<NOTE NOTE.ID="E0009" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. bl.a. dom af <DATE ISO="19951215">15.12.1995</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-415/93" YEAR="1995" PAGE.ECR="I-4921">C-415/93. Bosman, Sml. I, s. 4921, præmis 59 og 61</REF.DOC.ECR>, som for nylig er blevet bekræftet i dom af <DATE ISO="20000113">13.1.2000</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-254/98" YEAR="2000" PAGE.ECR="I-151">C-254/98, TK-Heimdienst, Sml. I, s. 151, præmis 13</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>17.</NO.P><TXT>Det er herefter nødvendigt at tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt den begrænsede mulighed for berigtigelse, som tilsyneladende foreligger efter tysk ret, er forenelig med fællesskabsretten. Det er vigtigt at minde om, at sjette direktiv ikke fuldt ud harmoniserer medlemsstaternes momsordninger. Tværtimod</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0025" REF.END="QE0025" CODE="00BB"/>... har [det] til formål at tilvejebringe et ensartet beregningsgrundlag, som skal sikre ordningens neutralitet, og, som det angives i dets tolvte betragtning, at harmonisere<?PAGE NO="I-6981"?> fradragsordningen <QUOT.START ID="QS0026" REF.END="QE0026" CODE="2019"/>i det omfang den har indvirkning på opkrævningens virkelige størrelse<QUOT.END ID="QE0026" REF.START="QS0026" CODE="2019"/>; det har også til formål at bevirke, at <QUOT.START ID="QS0027" REF.END="QE0027" CODE="2019"/>beregningen af pro ratasatsen for fradraget ... foretages på ensartet måde i samtlige medlemsstater<QUOT.END ID="QE0027" REF.START="QS0027" CODE="2019"/><QUOT.END ID="QE0025" REF.START="QS0025" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0010" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Molenheide-dommen, præmis 42.</P></NOTE>.</P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>18.</NO.P><TXT>Dette er særlig rigtigt for fakturaers vedkommende. I Jeunehomme m.fl.-dommen bekræftede Domstolen, at medlemsstaterne ud over de oplysninger, der kræves som minimum ifølge artikel 22, stk. 3, litra b), i sjette direktiv, har ret til at angive de oplysninger, der skal findes på fakturaer, og som er en betingelse for udøvelsen af fradragsretten<NOTE NOTE.ID="E0011" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19880714">14.7.1988</DATE>, forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="123/87+330/87" YEAR="1988" PAGE.ECR="4517">123/87 og 330/87, Sml. s. 4517</REF.DOC.ECR> (herefter <QUOT.START ID="QS0028" REF.END="QE0028" CODE="00BB"/>Jeunehomme-dommen<QUOT.END ID="QE0028" REF.START="QS0028" CODE="00AB"/>).</P></NOTE>. Jeg skal derfor gentage den opfattelse, jeg gav udtryk for i Molenheide-dommen, nemlig at medlemsstaterne både har <QUOT.START ID="QS0029" REF.END="QE0029" CODE="00BB"/>et vidt skøn ved gennemførelsen af merværdiafgiftssystemets bestemmelser<QUOT.END ID="QE0029" REF.START="QS0029" CODE="00AB"/>, og at de <QUOT.START ID="QS0030" REF.END="QE0030" CODE="00BB"/>mere generelt overlades ansvaret for administrationen af hele merværdiafgiftssystemet ...<QUOT.END ID="QE0030" REF.START="QS0030" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0012" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Forslag til afgørelse, punkt 41.</P></NOTE>. Det er i lyset af disse betragtninger, det skal undersøges, om berigtigelsesmulighederne efter tysk lovgivning er tilstrækkelige.</TXT></NP><NP><NO.P>19.</NO.P><TXT>Sjette direktiv siger intet om muligheden for berigtigelse. Det må følgelig være op til medlemsstaterne — således som Domstolen udtrykkeligt har fastslået i Genius Holding-dommen — i deres nationale retsordener at indføre muligheder for berigtigelse af beløb, der fremgår af de udstedte fakturaer.</TXT></NP><NP><NO.P>20.</NO.P><TXT>Dog ville det være uforeneligt med princippet om momsens neutralitet, hvis der i national ret ikke blev givet nogen mulighed for berigtigelse. Selv om Domstolen i Molenheide-dommen bekræftede, at medlemsstaterne, når de gør brug af deres bestemmelsesret på de områder, der ikke henhører under anvendelsesområdet for sjette direktiv, skal sikre, at de rettigheder, som de afgiftspligtige personer har på grundlag af direktivet, ikke tilsidesættes eller gøres urimeligt vanskelige at udøve, mener jeg ikke, at det i den situation, hvor momsbeløbet er angivet med urette på fakturaen, er i strid med proportionalitetsprincippet, at en medlemsstat først giver mulighed for berigtigelse, efter at det skyldige momsbeløb er blevet fastsat<NOTE NOTE.ID="E0013" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. navnlig præmis 48.</P></NOTE>. Efter min mening fremgår det faktisk af det udtrykkelige krav i sjette direktivs artikel 21, stk. 1, litra c), om, at personer, der anfører momsen på fakturaer, er forpligtet til at betale den, at en medlemsstat lovligt kan indtage det standpunkt, at en ordning med efterfølgende tilbagebetaling giver en passende beskyttelse mod risikoen for tab af afgiftsindtægter som følge af urigtige eller fiktive fakturaer, navnlig når der er foretaget fradrag for den pågældende moms. En ordning med tilbagevirkende berigtigelse kan også virke præventivt mod misbrug af fakturaer.</TXT></NP></GR.SEQ><?PAGE NO="I-6982"?><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>B —</NO.P><TXT>Betingelserne for berigtigelse</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>21.</NO.P><TXT>Spørgsmålet om, hvorvidt det efter fællesskabsretten er en nødvendig betingelse for berigtigelse, at udstederen af fakturaen er i god tro, er i realiteten det vigtigste spørgsmål, som nærværende præjudicielle forelæggelse giver anledning til.</TXT></NP><NP><NO.P>22.</NO.P><TXT>Såfremt den udstedte faktura ikke har givet anledning til fradrag, og den er blevet tilbageleveret til den, der har udstedt den, gør Schmeink gældende, at det følger af princippet om afgiftsneutralitet, at en anmodning om berigtigelse skal imødekommes, uden at det er nødvendigt at bevise den gode tro. Selskabet har endvidere anført, at det ville være i strid med proportionalitetsprincippet at kræve bevis for god tro, når enhver mulighed for, at fradrag uberettiget gøres gældende, er udelukket.</TXT></NP><NP><NO.P>23.</NO.P><TXT>Den tyske regering har anført, at det følger af princippet om afgiftsneutralitet, at berigtigelse kun tillades under de præcise betingelser, der er fastlagt i Genius Holdingdommen, dvs. når der er ført bevis for god tro. Subsidiært har den anført, at der kun kan foreligge god tro, såfremt udstederen af fakturaen har begået en undskyldelig fejl, såsom en skrivefejl, en retlig vildfarelse eller en anden lignende fejl.</TXT></NP><NP><NO.P>24.</NO.P><TXT>Kommissionen har anført, at det vil være i strid med neutralitetsprincippet, at afgiftspligtige personer, som ikke har handlet i god tro, nægtes adgang til berigtigelse, selv om der ikke er nogen risiko for tab af afgiftsindtægt. De ville herved blive stillet ringere end andre afgiftspligtige, der kun skal betale moms, hvis de har udført en afgiftspligtig transaktion. Kommissionen har anført, at Genius Holding-dommen, som hviler på artikel 21, stk. 1, litra c), i sjette direktiv, kun vedrører tilfælde, hvor fakturaerne er blevet udstedt ved en fejltagelse. Såfremt sådanne transaktioner ikke har fundet sted, opstår der ingen momspligt, hvilket mere generelt dels følger af, at der efter artikel 2 pålægges moms, på betingelse af, at en afgiftspligtig transaktion foretages, dels følger af neutralitetsprincippet.</TXT></NP><NP><NO.P>25.</NO.P><TXT>Der er i de for Domstolen afgivne indlæg enighed om, at det er en forudsætning for, at der kan foretages berigtigelse, at den afgiftspligtige har truffet enhver egnet foranstaltning til at sikre, at der ikke er foretaget fradrag af den moms, der nævnes i fakturaerne. I hovedsagen var Schmeink således i stand til at tage den relevante faktura tilbage, før der var gennemført et fradrag, mens Strobel betalte den skyldige moms og derefter søgte den eftergivet ved berigtigelse. Efter min mening er det en væsentlig betingelse for en anmodning om berigtigelse, at risikoen for, at den pågældende medlemsstat går glip af momsindtægter, afværges<NOTE NOTE.ID="E0014" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Som det med rette er bemærket af en tysk forfatter: Eftersom en sådan risiko består på forhånd, når der udstedes en urigtig faktura, bør udstederens gode tro kun fritage ham for ansvar, hvis det bagefter viser sig, at der ikke faktisk er indtrådt noget tab, jf. Reiss, Umsatzsteuer-Rundschau 1999, s. 170, på s. 174.</P></NOTE>. For at afgøre, om en medlemsstat kan pålægge udstederen af en faktura at bevise sin gode tro, er det<?PAGE NO="I-6983"?> nødvendigt at gennemgå retspraksis vedrørende fakturaer.</TXT></NP><NP><NO.P>26.</NO.P><TXT>Jeunehomme-sagen, som Domstolen afsagde dom i 17 måneder før Genius Holding-sagen, vedrørte en sag, der var anlagt af en afgiftspligtig person, som bestred en afvisning af fradrag, der var foretaget på grundlag af fakturaer modtaget fra visse leverandører. Skatte- og afgiftsmyndighederne fandt, at de pågældende fakturaer ikke indeholdt de fornødne oplysninger. Sagen vedrørte således den fradragsret, der udtrykkeligt anerkendes i artikel 17 og 18 i sjette direktiv, og hvorom det i medfør af artikel 20, stk. 1, litra a), bestemmes, at der kan foretages en berigtigelse, når fradraget er <QUOT.START ID="QS0031" REF.END="QE0031" CODE="00BB"/>større eller mindre end det, som den afgiftspligtige person var berettiget til at foretage<QUOT.END ID="QE0031" REF.START="QS0031" CODE="00AB"/>. Domstolen kendte for ret, at medlemsstaternes kompetence til at fastsætte bestemmelser om de oplysninger, der kan kræves på fakturaerne, var begrænset til <QUOT.START ID="QS0032" REF.END="QE0032" CODE="00BB"/>hvad der er nødvendigt for at sikre, at merværdiafgiften opkræves, og at afgiftsmyndighederne kan udøve deres kontrol<QUOT.END ID="QE0032" REF.START="QS0032" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0015" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Præmis 17.</P></NOTE>. Det er klart, at det for Domstolen var væsentligt at sikre, at medlemsstaterne har et tilstrækkeligt, men ikke ubegrænset spillerum ved anvendelsen af bestemmelser, hvis formål, således som det er udtrykt af generaladvokat Sir Gordon Slynn, er at sikre, at den transaktion, der var søgt om fradrag for, var <QUOT.START ID="QS0033" REF.END="QE0033" CODE="00BB"/>en redelig transaktion<QUOT.END ID="QE0033" REF.START="QS0033" CODE="00AB"/>, dvs. sikre, at den pågældende leverandør kan godtgøre reelt at have <QUOT.START ID="QS0034" REF.END="QE0034" CODE="00BB"/>erlagt momsen<QUOT.END ID="QE0034" REF.START="QS0034" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0016" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Sml. s. 4517, pi s. 4534.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>27.</NO.P><TXT>I Genius Holding-sagen opstod berigtigelsesspørgsmålet kun indirekte, for sagen drejede sig i det væsentlige om berigtigelse af et fradrag, som oprindelig var blevet godkendt. En berigtigelse var blevet nødvendig, fordi Genius Holding havde fradraget den afgift, som selskabet var blevet faktureret af visse underleverandører, selv om underleverandører efter de dagældende nederlandske momsregler ikke måtte fakturere moms<NOTE NOTE.ID="E0017" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>I mcdfor af den såkaldte <QUOT.START ID="QS0035" REF.END="QE0035" CODE="00BB"/>overforingsordning<QUOT.END ID="QE0035" REF.START="QS0035" CODE="00AB"/> skulle underleverandorcrne overfore opkrævningen at momsen for de tjenesteydelser, som de havde udfort for hovedentreprenøren, på denne sidstnævnte, sont skulle medregne den nævnte moms i sin egen erklæring og havde ret til at gøre et fradrag gældende for den. Kongeriget Ncdcrlandene havde i medfør af artikel 27 i sjette direktiv fået tilladelse af Rådet til at indfore den nævnte ordning.</P></NOTE>. Genius Holding gjorde gældende — og fik på dette punkt støtte af Kommissionen — at hvis en afgiftspligtig person, der har betalt sine fakturaer, ikke kunne fratrække den moms, som hans leverandører havde faktureret ham, ville følgen heraf være en dobbeltbeskatning, der var i strid med neutralitetsprincippet. De medlemsstater, der havde afgivet indlæg, argumenterede for en snæver fortolkning, hvorefter der kun kunne foretages fradrag, hvis momsen reelt skyldtes, omend Kongeriget Nederlandene havde indtaget en <QUOT.START ID="QS0036" REF.END="QE0036" CODE="00BB"/>mindre radikal<QUOT.END ID="QE0036" REF.START="QS0036" CODE="00AB"/> position, idet denne medlemsstat fulgte den praksis først at kræve momsen betalt af fakturaudstederen, og at <QUOT.START ID="QS0037" REF.END="QE0037" CODE="00BB"/>først når denne fremgangsmåde ikke har nogen mulighed for at give resultat, opkræves den fradragne afgift og <HT TYPE="ITALIC">under visse omstændigheder, f.eks. i tilfælde af manglende god tro hos den, som modtager fakturaen,</HT> efterfølgende også hos sidstnævnte<QUOT.END ID="QE0037" REF.START="QS0037" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0018" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. punkt 15 i forslag til afgørelse fra generaladvokat Mischo (fremhævet i originalen).</P></NOTE>. Det anføres imidlertid ikke i fremstillingen af sagens faktiske omstændigheder, hvorvidt leverandørerne — her underentreprenørerne — faktisk havde betalt den moms, der var angivet på fakturaerne, som var sendt til Genius Holding, og heller ikke, hvorvidt Genius Holding faktisk havde betalt fakturaerne, inkl. momsen heraf. Det kan derfor ikke<?PAGE NO="I-6984"?> definitivt siges, om underentreprenørerne simpelt hen havde handlet i vildfarelse, da de fakturerede den pågældende moms til Genius Holding, eller om der var et svigagtigt samvirke mellem Genius Holding og underentreprenørerne<NOTE NOTE.ID="E0019" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Generaladvokat Mischo var klart af den opfattelse, at begge muligheder kunne tænkes; jf. punkt 17 i hans forslag til afgørelse. Den antagelse, som Kommissionen har fremsat i sit indlæg i den foreliggende sag, nemlig at der i Genius Holding-sagen var tale om en ren vildfarelse, er sandsynligvis rigtig, men den finder ikke støtte i sagens faktiske omstændigheder, således som de er refereret i Samlingen.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>28.</NO.P><TXT>I Genius Holding-sagen fortolkede Domstolen artikel 17, stk. 2, litra a), i sjette direktiv, ifølge hvilken en afgiftspligtig person kan fradrage den moms, <QUOT.START ID="QS0038" REF.END="QE0038" CODE="00BB"/>som skyldes eller er erlagt for goder, der er eller vil blive leveret ham, og for tjenesteydelser, der er eller vil blive udført for ham af en anden afgiftspligtig person<QUOT.END ID="QE0038" REF.START="QS0038" CODE="00AB"/>, således at <QUOT.START ID="QS0039" REF.END="QE0039" CODE="00BB"/>døvelsen af fradragsretten er begrænset til kun at omfatte skyldige afgifter, dvs. de afgifter, der svarer til en momspligtig transaktion, eller som er betalt, i det omfang de skyldtes<QUOT.END ID="QE0039" REF.START="QS0039" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0020" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Præmis 13.</P></NOTE>. Den fastslog følgelig, at artikel 20, stk. 1, litra a), bemyndiger de nationale skatte- og afgiftsmyndigheder til at berigtige et fradrag, <QUOT.START ID="QS0040" REF.END="QE0040" CODE="00BB"/>selv om det svarer til den afgift, der er anført på en faktura eller på et dokument, der tjener som faktura<QUOT.END ID="QE0040" REF.START="QS0040" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0021" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Præmis 16.</P></NOTE>. Den begrundede denne fortolkning med henvisning til, at det var den, som gav <QUOT.START ID="QS0041" REF.END="QE0041" CODE="00BB"/>bedst mulighed for at forhindre afgiftssvig, som ville blive gjort lettere, såfremt hele den fakturerede afgift kunne fradrages<QUOT.END ID="QE0041" REF.START="QS0041" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0022" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Præmis 17.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>29.</NO.P><TXT>På denne baggrund behandlede Domstolen herefter — faktisk i form af et obiter dictum — det anbringende, der støttedes på neutralitetsprincippet. Genius Holding gjorde som modtager af de pågældende fakturaer med støtte af Kommissionen gældende, at det ville være i strid med dette princip at begrænse selskabets ret til fradrag. Som svar herpå bemærkede Domstolen, at det påhvilede medlemsstaterne <QUOT.START ID="QS0042" REF.END="QE0042" CODE="00BB"/>i deres interne retsorden at give mulighed for berigtigelse af enhver urigtigt faktureret afgift, når <HT TYPE="ITALIC">udstederen af fakturaen</HT> beviser sin gode tro<QUOT.END ID="QE0042" REF.START="QS0042" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0023" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Genius Holding-dommen, præmis 18 (min fremhævelse).</P></NOTE>. Det synes imidlertid klart, at som de faktiske omstændigheder forelå i den nævnte sag, opstod der ikke noget spørgsmål om god tro. For det første vedrørte sagen fakturamodtageren, og for det andet fremgik det af den i Nederlandene fulgte praksis, som sandsynligvis fik betydning for afgørelsen i sagen (jf. punkt 27 ovenfor), at den omstændighed, at fakturamodtagerne ikke var i god tro, kun var et af de forhold, der berettigede, at de kunne blive afkrævet den fratrukne afgift. Det er imidlertid ligeså klart, at Domstolen for at forhindre afgiftssvig opstillede et princip om, at der måtte kræves god tro som betingelse for berigtigelse af det momsbeløb, som de pågældende skulle betale, selv om den ikke kom nærmere ind på forholdet mellem dette krav og princippet om afgiftsneutralitet, når der ikke er nogen risiko for afgiftsunddragelse.</TXT></NP><NP><NO.P>30.</NO.P><TXT>Før jeg behandler dette forhold, finder jeg det nyttigt at omtale den nyere retspraksis, hvori Domstolen har undersøgt, hvilken rolle fakturaer og dokumenter, der bruges som fakturaer, har. Jeg mener, at denne retspraksis støtter den opfattelse, jeg har givet udtryk ovenfor (punkt 25), nemlig at forebyggelse af afgiftsunddragelse er det hensyn, der er vigtigst for fællesskabsretten,<?PAGE NO="I-6985"?> når medlemsstaterne udøver deres beføjelser til at administrere deres nationale momsordninger.</TXT></NP><NP><NO.P>31.</NO.P><TXT>I Reisdorf-sagen skulle Domstolen tage stilling til, om en afgiftspligtig person kunne fritages for det normale krav om fremlæggelse af det originale eksemplar af fakturaen, når retten til at fradrage den i fakturaen nævnte moms var blevet udøvet<NOTE NOTE.ID="E0024" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19961205">5.12.1996</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-85/95" YEAR="1996" PAGE.ECR="I-6257">C-85/95, Sml. I, s. 6257</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>. Domstolen bemærkede, at <QUOT.START ID="QS0043" REF.END="QE0043" CODE="00BB"/>sjette direktiv giver medlemsstaterne beføjelse til at fastsætte regler vedrørende kontrol med udøvelsen af fradragsretten, navnlig vedrørende den måde, hvorpå den afgiftspligtige kan dokumentere sin ret<QUOT.END ID="QE0043" REF.START="QS0043" CODE="00AB"/>, og at <QUOT.START ID="QS0044" REF.END="QE0044" CODE="00BB"/>denne beføjelse [indebærer], at det kan kræves, at der fremlægges en original faktura under afgiftskontroller, ligesom det kan tillades den afgiftspligtige at føre andre relevante beviser for, at den transaktion, der er genstand for hans ansøgning om fradrag, faktisk har fundet sted, såfremt han ikke længere er i besiddelse af originalen<QUOT.END ID="QE0044" REF.START="QS0044" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0025" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Reisdorf-dommen, præmis 29, hvori der henvises til punkt 26 og 27 i mit forslag til afgørelse i sagen.</P></NOTE>. Ligesom det var tilfældet i Jeune-homme-dommen, ønskede Domstolen klart at sikre, at medlemsstaterne kan bekæmpe afgiftssvig ved kun at tillade fradrag, nålden afgiftspligtige person kan bevise, at der er tale om en redelig transaktion, og han godtgør at have betalt momsen.</TXT></NP><NP><NO.P>32.</NO.P><TXT>Den grundlæggende betydning af bekæmpelsen af svig fremgår ligeledes af Langhorst-dommen<NOTE NOTE.ID="E0026" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Domstolens dom af <DATE ISO="19970917">17.9.1997</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-141/96" YEAR="1997" PAGE.ECR="I-5073">C-141/96, Sml. I, s. 5073</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>. Sagen drejede sig om nogle kreditnotaer, som svineavlere havde udstedt til en landmand, Bernhard Langhorst, og som blev anset for at kunne benyttes som fakturaer. Disse kreditnotaer angav ved en fejltagelse en højere momssats end den, som Langhorst faktisk skulle betale. Under henvisning til artikel 21, stk. 1, litra c), i sjette direktiv og til direktivets formål vedrørende svigsbekæmpelse udtalte Domstolen, at eftersom Langhorst havde valgt ordningen med, at den afgiftspligtige udsteder fakturaerne, var han pligtig at betale det angivne beløb<NOTE NOTE.ID="E0027" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. navnlig præmis 28.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>33.</NO.P><TXT>Den betydning, som Domstolen tillægger bekæmpelsen af svig, fremgår også klart af dens dom i sagen Grandes sources d'eaux minerales françaises<NOTE NOTE.ID="E0028" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19980611">11.6.1998</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-361/96" YEAR="1998" PAGE.ECR="I-3495">C-361/96, Sml. I, s. 3495</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>, hvori sagsøgeren for at godtgøre sin ret til tilbagebetaling af moms kun havde kunnet fremlægge en fakturagenpart, idet originalen var bortkommet på grund af forhold, sagsøgeren ikke havde nogen indflydelse på<NOTE NOTE.ID="E0029" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Sogsniålet i denne sag var blevet indbragt af en fransk afgiftspligtig person og vedrorte tysk moms, der var blevet betalt i forbindelse med gennemførelsen af en kontrakt, der var indgået med en tysk leverandør. Søgsmålet var blevet indbragt i henhold til Rådets ottende direktiv 79/1072/EØF af <DATE ISO="19791206">6.12.1979</DATE> om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — foranstaltninger til tilbagebetaling af merværdiafgift til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i indlandet (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="331" DATE.PUB="1979" PAGE.FIRST="11">EFT L 331, s. 11</REF.DOC.OJ>, herefter <QUOT.START ID="QS0045" REF.END="QE0045" CODE="00BB"/>ottende direktiv<QUOT.END ID="QE0045" REF.START="QS0045" CODE="00AB"/> ), hvis artikel 3, litra a). udtrykkeligt bestemmer, at ansøgninger om tilbagebetaling skal vedlægges de <QUOT.START ID="QS0046" REF.END="QE0046" CODE="00BB"/>originale fakturaer<QUOT.END ID="QE0046" REF.START="QS0046" CODE="00AB"/> eller importdokumenten</P></NOTE>. Selv om Domstolen lagde til grund, at kravet om originale fakturaer var <QUOT.START ID="QS0047" REF.END="QE0047" CODE="00BB"/>i overensstemmelse med det generelle formål med ottende direktiv, som i henhold til sjette betragtning er at undgå <QUOT.START ID="QS0048" REF.END="QE0048" CODE="2019"/>visse former for svig og unddragelse<QUOT.END ID="QE0048" REF.START="QS0048" CODE="2019"/><QUOT.END ID="QE0047" REF.START="QS0047" CODE="00AB"/>, og navnlig at fakturaerne anvendes igen <QUOT.START ID="QS0049" REF.END="QE0049" CODE="00BB"/>til andre ansøgninger om<?PAGE NO="I-6986"?> tilbagebetaling<QUOT.END ID="QE0049" REF.START="QS0049" CODE="00AB"/>, fastslog den ikke desto mindre, at artikel 3, litra a), i ottende direktiv <QUOT.START ID="QS0050" REF.END="QE0050" CODE="00BB"/>ikke kan fortolkes således, at bestemmelsen udelukker muligheden for, at en medlemsstat kan imødekomme en sådan ansøgning om tilbagebetaling i særlige tilfælde, når der ikke består tvivl om, at den transaktion, som ligger til grund for ansøgningen om tilbagebetaling, har fundet sted... og når det er godtgjort, at der henset til omstændighederne ikke består nogen risiko for yderligere ansøgninger om tilbagebetaling<QUOT.END ID="QE0050" REF.START="QS0050" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0030" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Præmis 28 og 29.</P></NOTE>. Under henvisning til proportionalitetsprincippet bemærkede Domstolen herefter, at <QUOT.START ID="QS0051" REF.END="QE0051" CODE="00BB"/>det... ikke [findes] nødvendigt for at hindre svig eller afgiftsunddragelse at udelukke den ovenfor nævnte mulighed<QUOT.END ID="QE0051" REF.START="QS0051" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0031" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Præmis 30.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>34.</NO.P><TXT>Det er uvist, hvilken præcis rækkevidde Domstolen ønskede at tillægge det godtroskrav, der fremgår af dens udtalelse i Genius Holding-dommen, for efter oplysningerne i sagen handlede fakturaudstederen slet og ret ud fra en vildfarelse, da han fakturerede Genius Holding for den pågældende moms. Under hensyn til den senere praksis, hvor hensynet til at forhindre egentlig skatteunddragelse eller uredelig opnåelse af krav på fradrag af moms står i første række, er det efter min mening sandsynligt, at Domstolen med henvisningen til god tro i Genius Holding-dommen blot tilsigtede at henvise til et princip, der — når det er relevant — finder anvendelse på bestemmelserne i fællesskabsretten, og navnlig på fællesskabets momsordning. Det følger heraf, at hvis det er bevist, at fakturaen blev udstedt i god tro, ville det klart være i strid med neutralitetsprincippet at afskære den afgiftspligtige fra at påberåbe sig retten til berigtigelse, såfremt der ikke har været noget tab eller nogen risiko for tab af afgiftsprovenu. I denne situation pålægger fællesskabsretten efter min mening medlemsstaterne at tillade berigtigelse af momserklæringer, der er baseret på fejlagtige fakturaer, i overensstemmelse med nationale bestemmelser. Denne fortolkning er efter min mening reelt baggrunden for udtalelsen i Genius Holding-dommen. Imidlertid er jeg enig med Kommissionen i, at det logisk også følger af samme princip, at der skal være mulighed for berigtigelse, såfremt der — selv om der i forbindelse med udstedelsen af fakturaen forelå en oprindelig uundskyldelig fejl eller ond tro — er blevet truffet passende og effektive skridt af fakturaudstederen at sikre, at der ikke er indtrådt noget tab af afgiftsindtægter<NOTE NOTE.ID="E0032" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Den omstændighed, at kun nogle nationale lovgivninger for nærværende tillader berigtigelse, selv om der nar foreligget ond tro, kan ikke påvirke fortolkningen af de forpligtelser, der følger af sjette direktiv, som skatfortolkes selvstændigt.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>35.</NO.P><TXT>Artikel 21, stk. 1, litra c), i sjette direktiv, hvorefter merværdiafgiften påhviler enhver person, som anfører afgiften på en faktura, er ikke til hinder for denne fortolkning. Som Kommissionen har fremhævet, er fællesskabsretten ikke til hinder for, at medlemsstaterne træffer enhver form for foranstaltning af strafferetlig eller administrativ art — såsom bøder eller tillægsbetalinger — som de skønner passende for<?PAGE NO="I-6987"?> at forebygge brug eller forsøg på brug af urigtige eller fiktive fakturaer. Efter min mening er fællesskabsretten ikke til hinder for, at medlemsstaterne pålægger den afgiftspligtige at bevise, at der ikke foreligger nogen som helst risiko for tab af afgiftsindtægter. Dette gælder så meget mere, hvis der oprindeligt ikke var god tro.</TXT></NP><NP><NO.P>36.</NO.P><TXT>Hvis Domstolen accepterede denne fortolkning, ville det ikke være nødvendigt at tage stilling til, hvad der er det materielle indhold af begrebet <QUOT.START ID="QS0052" REF.END="QE0052" CODE="00BB"/>god tro<QUOT.END ID="QE0052" REF.START="QS0052" CODE="00AB"/> ved anvendelsen af fællesskabsbestemmelserne om moms. I betragtning af den vidt forskellige praksis, der i dag følges i national ret med hensyn til betydningen af dette begreb, og da der ikke findes nogen bestemmelse, der udtrykkeligt behandler dette spørgsmål i sjette direktiv, bør man efter min mening overlade det til fællesskabslovgiver, hvis denne finder det ønskeligt, at indføre en fællesskabsretlig definition af <QUOT.START ID="QS0053" REF.END="QE0053" CODE="00BB"/>god tro<QUOT.END ID="QE0053" REF.START="QS0053" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0033" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Tilsyneladende er del kim i Østrig, Belgien, Tyskland, Portugal og Det Forenede Kongerige, at man i lovgivningen liar overvejet, hvilken betydning <QUOT.START ID="QS0054" REF.END="QE0054" CODE="00BB"/>god tro<QUOT.END ID="QE0054" REF.START="QS0054" CODE="00AB"/> har i momssammenhæng. Således fremgår det f.eks. i tysk ret af den retspraksis, der er henvist til ovenfor i punkt 11 og den hertil horende fodnote 3, at vildfarelsen skal være undskyldelig, hvilket ikke er tilfældet, såfremt udstederen af fakturaen handlede groft uagtsomt eller naivt. Samme opfattelse synes at være lagt til grund i Det Forenede Kongeriges lovgivning, hvorefter i hvert fald retten til at udstede en kreditnota til berigtigelse af en tidligere fejlagtig faktura er betinget af, at der foreligger <QUOT.START ID="QS0055" REF.END="QE0055" CODE="00BB"/>en reel fejltagelse eller for hojt ansat belob<QUOT.END ID="QE0055" REF.START="QS0055" CODE="00AB"/>; jf. British Machinery Co Ltd mod Customs and Excise Commissioners, VATIR 1977, s. 187. Efter den portugisiske momsordning er udgangspunktet derimod, at fakturaudstedcren formodes at være i god tro, idet der som bevis for ond tro kræves at foreligge et forsæt fra udstederens side til svig over for staten; jf. artikel 19, stk. 3, i CIVA (lov om merværdiafgift). Den sidstnævnte opfattelse synes også at være gældende i Østrig, hvor en momskyndig forfatter vil tillade berigtigelse, forudsat at den onde tro ikke forelå som et forsæt til afgiftsunddragelse; jf. Ruppe, Umsatzsteuergesetz 1994 — Kommentar, 1999, s. 918.</P></NOTE>. Hvis Domstolen imidlertid ikke er enig i de løsninger, jeg foreslår, er det min opfattelse, at hverken Genius Holding-dommen eller den senere retspraksis vedrørende fakturaer giver støtte for, at det efter fællesskabsretten påhviler medlemsstaterne ikke at tillade berigtigelse bortset fra de tilfælde, hvor der påvises god tro. I den relevante præmis i dommen i Genius Holding-sagen fastslog Domstolen, at <QUOT.START ID="QS0056" REF.END="QE0056" CODE="00BB"/><HT TYPE="ITALIC">[det] påhviler medlemsstaterne</HT> i deres interne retsorden at give mulighed for berigtigelse af enhver urigtigt faktureret afgift, når udstederen af fakturaen beviser sin gode tro<QUOT.END ID="QE0056" REF.START="QS0056" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0034" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Genius Holding-dommen, præmis 18 (min fremhævelse).</P></NOTE>. Efter en almindelig fortolkning af denne passus ses det ikke, at Domstolen havde til hensigt at pålægge medlemsstaterne strenge betingelser. Jeg tror navnlig ikke, at denne passus giver støtte for den opfattelse, at medlemsstaterne inden for rammerne af deres egen momsordning <HT TYPE="ITALIC">skulle være afskåret fra</HT> at tillade berigtigelse af afgiftsbeløbet, der figurerer i erklæringer, som hviler på urigtige eller fiktive fakturaer. Jeg kan heller ikke se nogle gode reelle grunde til at pålægge medlemsstaterne sådanne forpligtelser.</TXT></NP><NP><NO.P>37.</NO.P><TXT>Jeg er fuldt opmærksom på, at generaladvokat Léger i forslaget til afgørelse i Langhorstsagen fortolkede det princip, der navnlig ligger til grund for Genius Holding-dommen, som et krav om, at <QUOT.START ID="QS0057" REF.END="QE0057" CODE="00BB"/>udstederen af en faktura, som angiver en afgift, der ikke skyldes, skal betale den, medmindre han er i stand til at bevise, at det angivne beløb ikke udspringer af et svigagtigt forhold<QUOT.END ID="QE0057" REF.START="QS0057" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0035" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Punkt 60.</P></NOTE>. Men til forskel fra den foreliggende<?PAGE NO="I-6988"?> sag var der i den nævnte sag ikke spørgsmål om berigtigelse. Jeg fortolker ikke den nævnte passus således, at den taler om svig uden forbindelse med momssystemet. Det princip, der nævnes i citatet, bør ikke fratage medlemsstaterne deres muligheder for at tillade berigtigelser ved anvendelsen af deres nationale momsordninger, selv hvor den afgiftspligtige ikke er i god tro, forudsat at der ikke er nogen risiko for tab af momsindtægter.</TXT></NP><NP><NO.P>38.</NO.P><TXT>Hvis man fortolker sjette direktiv, som jeg har gjort ovenfor, er det ikke nødvendigt at behandle det tredje spørgsmål, der er stillet af Bundesfinanzhof. Det er følgelig min opfattelse, at berigtigelsen af fiktive eller urigtige fakturaer ikke må bero på et skøn, men at den tværtimod altid skal være mulig, forudsat at den afgiftspligtige person, der er ansvarlig for udstedelsen af fakturaerne, påviser, at der ikke vil indtræde tab af momsindtægter.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>IV —</NO.P><TXT>Forslag til afgørelse</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>39.</NO.P><TXT>Under hensyn til de anførte betragtninger foreslår jeg Domstolen at besvare de stillede spørgsmål som følger:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0058" REF.END="QE0058" CODE="00BB"/>1)</NO.P><TXT>Fællesskabsretten indeholder ikke et krav om, at det i national ret skal være tilladt at berigtige en urigtigt faktureret afgift under den procedure, hvorunder der er sket fastsættelse af den oprindelige momsskyld, der påhviler en afgiftspligtig person, som har udstedt urigtige eller fiktive fakturaer, forudsat at det faktisk er muligt for den afgiftspligtige person at anmode om berigtigelse af det således fakturerede beløb, og at denne mulighed ikke beror på udøvelsen af et skøn, såfremt de stillede betingelser er opfyldt.</TXT></NP></ITEM><?PAGE NO="I-6989"?><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Den eneste betingelse, der efter fællesskabsretten stilles vedrørende anmodninger om berigtigelse af den moms, der fejlagtigt eller fiktivt er angivet på fakturaer, er, at udstederen af de pågældende fakturaer er i stand til over for de nationale skatte- og afgiftsmyndigheder at føre et tilfredsstillende bevis for, at der ikke vil indtræde noget tab af momsindtægter. Fællesskabsretten er til hinder for, at der i den nationale momslovgivning stilles den yderligere betingelse i forbindelse med sådanne anmodninger, at udstederen af fakturaen var i god tro på det tidspunkt, da fakturaen blev udstedt.<QUOT.END ID="QE0058" REF.START="QS0058" CODE="00AB"/></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP></GR.SEQ></CONTENTS.CONCLUSION></CONCLUSION>