<?xml version="1.0" encoding="utf-8"?><JUDGMENT xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-04.cj-20080212.xd"><BIB.JUDGMENT><REF.CASE FILE="ECRCJ1979DAA.0100006901.case.xml"><NO.CASE>98/78</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>61978J0098</NO.CELEX><NO.SEQ>0004.0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST>70</PAGE.FIRST><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST>88</PAGE.LAST><PAGE.TOTAL>19</PAGE.TOTAL><AUTHOR>CJ</AUTHOR></BIB.JUDGMENT><CURR.TITLE><LEFT>DOM AFSAGT <DATE ISO="19790125">25. 1. 1979</DATE> — SAG 98/78</LEFT><RIGHT>RACKE / HAUPTZOLLAMT MAINZ</RIGHT></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><IE/></P></TI></TITLE><JUDGMENT.INIT><P>I sag 98/78</P><P>angående en anmodning, som i medfør af EØF-traktatens artikel 177 af Bundesfinanzhof er indgivet til Domstolen for i den sag, som verserer for nævnte ret mellem</P></JUDGMENT.INIT><PARTIES><PLAINTIFS><P>A. RACKE, Bingen am Rhein,</P></PLAINTIFS><AGAINST>og</AGAINST><DEFENDANTS><P>HAUPTZOLLAMT MAINZ</P></DEFENDANTS></PARTIES><?PAGE NO="71"?><P>at opnå en præjudiciel afgørelse vedrørende gyldigheden af Kommissionens forordninger nr: 649/73 af <DATE ISO="19730301">1. marts 1973</DATE> om fastsættelse af de monetære udligningsbeløb (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="064" DATE.PUB="19730309" PAGE.FIRST="7">EFT L 64 af 9. 3. 1973, s. 7</REF.DOC.OJ>), nr. 741/73 af <DATE ISO="19730305">5. marts 1973</DATE> om ændring af de monetære udligningsbeløb (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="071" DATE.PUB="19730319" PAGE.FIRST="1">EFT L 71 af 19. 3. 1973, s. 1</REF.DOC.OJ>) og nr. 811/73 af <DATE ISO="19730323">23. marts 1973</DATE> om ændring af de monetære udligningsbeløb (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="079" DATE.PUB="19730327" PAGE.FIRST="1">EFT L 79 af 27. 3. 1973, s. 1</REF.DOC.OJ>) samt vedrørende fortolkningen af EØF-traktatens artikel 191 med henblik på spørgsmålet, hvornår en forordning skal anses for offentliggjort, og spørgsmålet, fra hvilket tidspunkt de ovennævnte forordninger skal anvendes,</P><P>afsiger</P><PREAMBLE><PREAMBLE.INIT><P>DOMSTOLEN</P><P>sammensat af: præsidenten H. Kutscher, afdelingsformændene J. Mertens de Wilmars og Mackenzie Stuart, dommerne A. M. Donner, P. Pescatore, M. Sørensen, A. O'Keeffe, G. Bosco og A. Touffait,</P><P>generaladvokat: G. Reischl</P><P>justitssekretær: A. Van Houtte</P></PREAMBLE.INIT><PREAMBLE.FINAL><P>følgende</P></PREAMBLE.FINAL></PREAMBLE><CONTENTS.JUDGMENT><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P>DOM</P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Sagsfremstilling</P></TI></TITLE><P>Sagens faktiske omstændigheder, retsforhandlingernes forløb og de skriftlige indlæg, der er indgivet i henhold til artikel 20 i statutten for EØF-Domstolen, kan sammenfattes således:</P><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>I —</NO.P><TXT>Faktiske omstændigheder og retsforhandlinger</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>I perioden <DATE ISO="19730309">9.</DATE>-<DATE ISO="19730330">30. marts 1973</DATE> bragte firma A. Racke, sagsøgerne i hovedsagen (herefter benævnt sagsøgerne), jugoslavisk rød- og hvidvin under positionerne <FT TYPE="CODE">22.05 C I</FT> og C II, der var udtaget fra deres åbne toldoplag, i fri omsætning. Herfor opkrævede Hauptzollamt Mainz, sagsøgte i hovedsagen, monetære udligningsbeløb i medfør af Kommissionens forordninger nr. 549/73 af <DATE ISO="19730301">1. marts 1973</DATE> om fastsættelse af de monetære udligningsbeløb (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="064" DATE.PUB="19730309" PAGE.FIRST="7">EFT L 64 af 9. 3. 1973, s. 7</REF.DOC.OJ>), nr. 741/73 af <DATE ISO="19730305">5. marts 1973</DATE> om ændring af de monetære udligningsbeløb (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="071" DATE.PUB="19730319" PAGE.FIRST="1">EFT L<?PAGE NO="72"?> 71 af 19. 3. 1973, s. 1</REF.DOC.OJ>) og nr. 811/73 af <DATE ISO="19730323">23. marts 1973</DATE> om ændring af de monetære udligningsbeløb (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="079" DATE.PUB="19730327" PAGE.FIRST="1">EFT L 79 af 27. 3. 1973, s. 1</REF.DOC.OJ>).</TXT></NP><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Sagsøgerne påklagede administrativt opkrævningen af disse monetære udligningsbeløb. Klagen var forgæves. Sagsøgerne anlagde dernæst sag ved Finanzgericht Rheinland-Pfalz med påstand om tilbagebetaling af de af Hauptzollamt opkrævede monetære udligningsbeløb. Finanzgericht frifandt toldmyndigheden.</TXT><P>Sagsøger ankede herefter afgørelsen fra Finanzgericht til Bundesfinanzgericht.</P></NP><NP><NO.P>3.</NO.P><TXT>Punkt 6 i bilag I til forordning nr. 649/73 udstrakte for første gang ordningen med monetære udligningsbeløb til også at gælde for rød- og hvidvine af den type, som sagsøgerne havde indført. Forordningerne nr. 741/73 og nr. 811/73 tilpassede beløbene til den videre udvikling i valutaerne.</TXT><P>Forordning nr. 649/73 af <DATE ISO="19730301">1. marts 1973</DATE> trådte efter artikel 3 i kraft <QUOT.START ID="QS0001" REF.END="QE0001" CODE="00BB"/>på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende<QUOT.END ID="QE0001" REF.START="QS0001" CODE="00AB"/>. Den blev offentliggjort i L 64, der bar datoen den <DATE ISO="19730309">9. marts 1973</DATE>, men først kunne erhverves på Kontoret for De europæiske Fællesskabers officielle Publikationer den <DATE ISO="19730312">12. marts</DATE> på grund af administrative vanskeligheder. Det blev distribueret i Tyskland den følgende dag. Forordningen havde, stadig i henhold til artikel 3, gyldighed fra den <DATE ISO="19730226">26. februar 1973</DATE>.</P><P>Forordning nr. 741/73 af <DATE ISO="19730305">5. marts 1973</DATE> trådte i kraft på dagen for sin offentliggørelse, dvs. den <DATE ISO="19730319">19. marts</DATE>, men havde gyldighed fra den <DATE ISO="19730305">5. marts</DATE>. Forordning nr. 811/73 af <DATE ISO="19730323">23. marts</DATE>, der trådte i kraft på dagen for sin offentliggørelse, den <DATE ISO="19730327">27. marts</DATE>, havde gyldighed fra den <DATE ISO="19730326">26. marts</DATE>.</P><P>Det bør bemærkes, at det tyske finansministerium <QUOT.START ID="QS0002" REF.END="QE0002" CODE="00BB"/>for at fjerne enhver mulig tvivl<QUOT.END ID="QE0002" REF.START="QS0002" CODE="00AB"/> havde bestemt, at der i perioden <DATE ISO="19730226">26. februar</DATE>-<DATE ISO="19730308">8. marts</DATE> ikke måtte opkræves monetære udligningsbeløb for varer, som for første gang — i medfør af forordning nr. 649/73 — blev omfattet af de monetære udligningsbeløb.</P></NP><NP><NO.P>4.</NO.P><TXT>Det fremgår af forelæggelseskendelsen, at sagsøgerne under anken ved Bundesfinanzhof for det første har gjort gældende, at det følger af betragtningerne til Rådets forordning nr. 974/71 af <DATE ISO="19710512">12. maj 1971</DATE> om visse konjunkturpolitiske foranstaltninger, der skal træffes inden for landbrugssektoren som følge af den midlertidige udvidelse af grænserne for kursudsving i visse medlemsstaters valutaer (EFT 1971 (I), s. 231; org.ref. <REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="106" DATE.PUB="19710512" PAGE.FIRST="1">JO L 106 af 12. 5. 1971, s. 1</REF.DOC.OJ>), at varer, som ikke er indført til lavere priser på grund af ændringer i valutapariteten, ikke må pålægges monetære udligningsbeløb. Dette gælder især, når importkontrakterne er blevet indgået og opfyldt i den opskrevne valuta.</TXT><P>Ved Bundesfinanzhof har sagsøgerne desuden gjort gældende, at Fællesskabets interventionsmekanisme inden for vinsektoren, jf. artikel 9, stk. 3, i Rådets forordning nr. 816/70 af <DATE ISO="19700428">28. april 1970</DATE> om supplerende regler for den fælles markedsordning for vin (EFT 1970 (I), s. 212; org.ref. <REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="099" DATE.PUB="19700505" PAGE.FIRST="1">JO L 99 af 5. 5. 1970, s. 1</REF.DOC.OJ>) i kraft af referenceprissystemet må anses for beskyttet mod indførsel af billigere vine fra tredjelande. Eftersom et stort antal tredjelande har garanteret at<?PAGE NO="73"?> ville overholde disse referencepriser i henhold til forordning nr. 816/70, og deres vineksport til EØF derfor ikke er blevet pålagt importafgift, er det efter sagsøgernes mening ulovligt, at denne vinimport alligevel belastes med monetære udligningsbeløb.</P><P>Opkrævningen af monetære udligningsbeløb er desuden kun lovlig, hvis det drejer sig om produkter, for hvilke den fælles markedsordning for vin har interventionsforanstaltninger. Der er ganske vist fastsat referencepriser for enhver indførsel af vine fra tredjelande, men der er herved kun tale om konsumvine, da interventionssystemet efter markedsordningen for vin udelukkende skal beskytte EØF-bordvine men ikke kvalitetsvine. Det var derfor ifølge sagsøgerne ikke nødvendigt at bebyrde vine fra tredjelande med et monetært udligningsbeløb, når det kan godtgøres, at de må klassificeres som kvalitetsvine.</P><P>Ifølge de af sagsøgerne fremlagte statistikker var der ikke tale om forstyrrelser på vinmarkedet i den pågældende periode, hverken vedrørende vin i almindelighed eller kvalitetsvine i særdeleshed; de betingelser, som forordning nr. 974/71 opstiller for opkrævning af monetære udligningsbeløb, var altså ikke opfyldt.</P><P>Sagsøgerne har endelig anført, at Kommissionen ikke havde kompetence til at vedtage sine forordninger med tilbagevirkende gyldighed.</P></NP><NP><NO.P>5.</NO.P><TXT>Ved kendelse af <DATE ISO="19780321">21. marts 1978</DATE> har Bundesfinanzhof udsat sagen og i medfør af EØF-traktatens artikel 177 anmodet Domstolen om en præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:</TXT><P><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Er Kommissionens forordninger nr. 649/73 af <DATE ISO="19730301">1. marts 1973</DATE>, nr. 741/73 af <DATE ISO="19730305">5. marts 1973</DATE> og nr. 811/73 af <DATE ISO="19730323">23. marts 1973</DATE> gyldige også for så vidt, som de i deres respektive bilag I, punkt 6 uden forskel fastsætter udligningsbeløb for importerede rød- og hvidvine, der henhører under positionerne <FT TYPE="CODE">22.05 C I</FT> og C II?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Kommer det for spørgsmålet om, hvornår en forordning kan anses for offentliggjort i den i artikel 191 i traktaten forudsatte betydning, an på</TXT><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>den dato, som er påtrykt det pågældende nummer af Tidende,</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>det tidspunkt, hvor det pågældende nummer af Tidende faktisk er til rådighed ved Kontoret for De europæiske Fællesskabers officielle Publikationer, eller</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>c)</NO.P><TXT>det tidspunkt, hvor det pågældende nummer af Tidende faktisk er til rådighed på den enkelte medlemsstats område?</TXT></NP></ITEM></LIST></P></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>3.</NO.P><TXT>Skulle Kommissionens forordning nr. 741/73 af <DATE ISO="19730305">5. marts 1973</DATE> også anvendes på vine, der for første gang i henhold til Kommissionens forordning nr. 649/73 af <DATE ISO="19730301">1. marts 1973</DATE> var underkastet ordningen med monetær udligning, og som var udtaget af et åbent toldoplag før den faktiske offentliggørelse af sidstnævnte forordning?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>4.</NO.P><TXT>Hvis spørgsmål 3 besvares benægtende: skulle Kommissionens forordning nr. 649/73 af <DATE ISO="19730301">1. marts 1973</DATE> anvendes på de nævnte vine?</TXT></NP></ITEM></LIST></P></NP><?PAGE NO="74"?><NP><NO.P>6.</NO.P><TXT>Forelæggelseskendelsen er registreret på Domstolens justitskontor den <DATE ISO="19780426">26. april 1978</DATE>.</TXT><P>I henhold til artikel 20 i protokollen vedrørende statutten for EØF's Domstol har Kommissionen for De europæiske Fællesskaber indgivet skriftlige indlæg.</P><P>På grundlag af den refererende dommers rapport og efter at have hørt generaladvokaten har Domstolen besluttet at indlede den mundtlige forhandling uden forudgående bevisførelse.</P></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>II —</NO.P><TXT>Kommissionens skriftlige indlæg til Domstolen</TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>A —</NO.P><TXT>Vedrørende det første præjudicielle spørgsmål</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Som svar på sagsøgernes første anbringende ved Bundesfinanzhof har Kommissionen gjort gældende, at Domstolen i sin dom af <DATE ISO="19731024">24. oktober 1973</DATE> i sag <REF.DOC.ECR NO.CASE="5/73" YEAR="1973" EDITION="GEN" PAGE.ECR="1091">5/73 (Balkan mod Hauptzollamt Berlin-Packhof (Sml., s. 1091))</REF.DOC.ECR> har anerkendt, at det kun er en almindelig regulering, der gælder for enhver indførsel eller udførsel, og som hverken tager hensyn til den valuta, hvori kontrakterne er indgået, eller tidspunktet for deres indgåelse, der er korrekt.</TXT></NP><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Til sagsøgernes anbringende har Kommissionen endvidere anført, at referencepris og monetære udligningsbeløb har det formål, at priserne på produkter fra tredjelande skal bringes op på Fællesskabets niveau for landbrugspriser. Ved svingende valutakurser, der afviger fra pariteten, skal de monetære udligningsbeløb derimod udligne de forskelle, der, som følge af udviklingen i kurserne, kan registreres i landbrugspriserne, udtrykt i national valuta. I nærværende sag har det følgelig ingen betydning, om de monetære udligningsbeløb har fremkaldt en kostpris, der er højere end referenceprisen.</TXT></NP><NP><NO.P>3.</NO.P><TXT>Til det forhold, at systemet med monetære udligningsbeløb blev udvidet til også at omfatte kvalitetsvine fra tredjelande, har Kommissionen først anført, at sondringen mellem bordvin og kvalitetsvin, der anvendes på fællesskabsprodukter, ikke kan bruges på vine fra tredjelande, idet katalogiseringen som kvalitetsvin kræver en konstant kontrol med fremstillingen og med produktionsområderne, hvilket Fællesskabet ikke kan gennemføre i tredjelande.</TXT><P>Selv om det antages, at det skulle være muligt at indføre en sondring mellem bordvine og kvalitetsvine for vine fra tredjelande, er der ifølge Kommissionen ingen tvivl om, at ordningen med monetær udligning også kan finde anvendelse på <QUOT.START ID="QS0003" REF.END="QE0003" CODE="00BB"/>kvalitetsvine<QUOT.END ID="QE0003" REF.START="QS0003" CODE="00AB"/> fra tredjelande: det drejer sig nemlig om et produkt, der henhører under en fælles markedsordning, og hvis pris er afhængig af prisen på de varer, som der er fastsat fælles-skabsinterventionsforanstaltninger for (artikel 1, stk. 2, litra b), i forordning nr. 974/71); dette fremgår af artikel 1, stk. 1, og artiklerne 8-14 i forordning nr. 816/70.</P><P>Kommissionen mener følgelig, at det for besvarelsen af det første præjudicielle spørgsmål i henhold til forordning nr. 974/71 alene kommer an på, om udviklingen i valutakurserne i februar-marts 1973 kunne give anledning til frygt for<?PAGE NO="75"?> forstyrrelser i samhandelen (artikel 1, stk. 3).</P><P>Kommissionen har derpå redegjort for de overvejelser, som i foråret 1973 fik den til at indføre monetære udligningsbeløb for alle hvid- og rødvine fra tredjelande. I denne sammenhæng anfører den bl.a., at devalueringen af liren og opskrivningen af DM bevirkede, at der fra <DATE ISO="19730213">13. februar 1973</DATE> måtte befrygtes forstyrrelser på de franske og tyske vinmarkeder. Den ved forordning nr. 649/73 fastsatte monetære udligning for vin i samhandelen inden for Fællesskabet er i henhold til bestemmelserne i artikel 1, stk. 2, litra a), i forordning nr. 974/71 begrænset til bordvine. På grund af prisforholdet mellem bordvine fra Fællesskabet og rød- og hvidvine fra tredjelande er det ligeledes nødvendigt, at de sidstnævnte i fuldt omfang omfattes af ordningen med monetær udligning; i modsat fald ville disse vine, især i forhold til italienske bordvine, have fået en betydelig konkurrencemæssig fordel. På baggrund af hurtigheden og voldsomheden i valutaudviklingen i foråret 1973 kunne Kommissionen ikke undgå at vedtage regler, der omfattede alle vine fra tredjelande. Kommissionen er følgelig af den opfattelse, at den hverken har bedømt den økonomiske situation fejlagtigt eller begået magtfordrejning.</P></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>B —</NO.P><TXT>Vedrørende det andet præjudicielle spørgsmål</TXT></NP></TI></TITLE><P>Kommissionen har anført, at Domstolen i sin dom af <DATE ISO="19770331">31. marts 1977</DATE> i sag <REF.DOC.ECR NO.CASE="88/76" YEAR="1977" EDITION="GEN" PAGE.ECR="709">88/76, Société pour l'exportation des sucres mod Kommissionen (Sml., s. 709</REF.DOC.ECR>), har statueret, at det tidspunkt, hvor en forordning skal anses for offentliggjort i henhold til traktatens artikel 191, er dagen for dens faktiske offentliggørelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende. De Europæiske Fællesskabers Tidende skal ifølge Kommissionen anses for offentliggjort på det tidspunkt, hvor den udgives af Kontoret for De europæiske Fællesskabers officielle Publikationer i Luxembourg. Retssikkerhedsprincippet og princippet om ligebehandling af alle virksomheder fordrer, at forordningerne træder i kraft på samme tid inden for hele Fællesskabets område; enhver, der træffer de nødvendige dispositioner, kan få adgang til De Europæiske Fællesskabers Tidende efter dens udgivelse i Luxembourg; fra dette øjeblik mister lovgiveren den frie rådighed over den; hvis det øjeblik, hvor De Europæiske Fællesskabers Tidende var til rådighed i de forskellige medlemsstater, skulle være afgørende, måtte et betydeligt tidstab på grund af uundgåelige forsinkelser accepteres.</P><P>Kommissionen har endvidere gjort gældende, at dens opfattelse i det væsentlige svarer til situationen i hovedparten af medlemsstaterne, hvor den faktiske udgivelse af den nationale officielle publikation ved et centralt organ er nok til, at lovbestemmelserne træder i kraft i hele landet. Situationen i Frankrig udgør dog en undtagelse, idet love og bekendtgørelser i princippet træder i kraft i Paris en dag efter deres offentliggørelse i Journal officiel og for resten af det franske område principielt en dag efter, at det nummer af Journal officiel, der indeholder lovteksterne, er ankommet til departementets eller arrondissementets største by. I Frankrig er det imidlertid i nødstilfælde muligt at foretage en offentliggørelse ved plakatopslag. Men det franske eksempel kan ifølge Kommissionen ikke følges af fællesskabsinstitutionerne, eftersom disse ikke har mulighed for at offentliggøre ved plakatopslag.</P></GR.SEQ><?PAGE NO="76"?><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>C —</NO.P><TXT>Vedrørende det tredje og fjerde præjudicielle spørgsmål</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Kommissionen har anført, at Domstolen allerede i dommen af <DATE ISO="19760707">7. juli 1976</DATE> i sag <REF.DOC.ECR NO.CASE="7/76" YEAR="1976" EDITION="GEN" PAGE.ECR="1213">7/76, IRCA mod Amministrazione delle Finanze dello Stato (Sml., s. 1213</REF.DOC.ECR>), udtrykkeligt forudsatte, at forordning nr. 649/73 fik gyldighed fra den <DATE ISO="19730226">26. februar 1973</DATE>. Kommissionen ønsker alligevel at tage stilling til de præjudicielle spørgsmål, idet Domstolen, til forskel fra nærværende sag, ikke var bekendt med den forsinkede offentliggørelse af forordning nr. 649/73, da den afsagde dom i sag 7/76, og da denne dom drejede sig om et tilfælde, hvori der ved den pågældende forordning var foretaget en ny fastsættelse af de monetære udligningsbeløb for varer, der allerede henhørte under ordningen med monetære udligningsbeløb.</TXT><P>Kommissionen har anført, at hvis man besvarer det andet spørgsmål som af den foreslået, vil det tredje spørgsmål dreje sig om perioden <DATE ISO="19730305">5.</DATE>-<DATE ISO="19730311">11. marts 1973</DATE>. Den har tilføjet, at for afgørelsen i hovedsagen er den relevante periode 9.-11. marts.</P><P>Kommissionen har dernæst taget stilling til gyldigheden af forordning nr. 649/73 for denne sidste periodes vedkommende. Hvis denne forordning ikke gjaldt i denne periode, er dette ifølge Kommissionen så meget desto mere tilfældet for forordning nr. 741/73.</P></NP><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Til problemet, den tilbagevirkende gyldighed i forordning nr. 649/73, har Kommissionen anført, at Domstolen i sin retspraksis ikke principielt har udelukket, at selv bestemmelser, der pålægger afgifter, kan have tilbagevirkende gyldighed; på samme måde er der hverken i fællesskabsretten eller i medlemsstaternes retsordener noget udtrykkeligt forbud mod sådan en virkning.</TXT><P>Kommissionen henviser desuden i denne sammenhæng til præmis 24 i Domstolens dom i sag 7/76, IRCA (nævnt ovenfor).</P><P>Efter Kommissionens mening er der ingen grund til at beskytte gevinster, der er erhvervet på grund af uundgåelige administrative forsinkelser, som skyldes den hurtige udvikling på valutaområdet; det fremgår tværtimod af artikel 3 i forordning nr. 974/71, at man i tilfælde af mærkbar ændring i den internationale valutasituation må regne med, at nye kategorier af varer underkastes systemet med monetær udligning, hvilket vil ske fra det tidspunkt, hvor valutasvingningerne indtræffer.</P><P>Eftersom det er omfattet af Kommissionens skøn, om nye varer skal omfattes af ordningen, kan en sådan beslutning ikke forudses sikkert i hvert enkelt tilfælde. Det må derfor antages, at de pågældende i visse situationer kan have en vis beskyttelsesværdig og berettiget forventning til opretholdelsen af den bestående retsstilling. Kommissionen anfører imidlertid, at den før offentliggørelse af den vedtagne foranstaltning i De europæiske Fællesskabers Tidende kan forhindre fremkaldelsen af en sådan forventning ved at gøre indholdet af sin beslutning kendt på en anden måde, såsom ved almindelig information eller ved at oplyse om, at en afgørelse er nært forestående.</P><P>Overført til nærværende sag, fører disse almindelige betragtninger Kommissionen til følgende konklusioner:</P><P>På grund af ændringer, det som følge af lirens fald fra den <DATE ISO="19730213">13. februar 1973</DATE> var absolut nødvendigt at indføre i ordningen med monetær udligning, kunne fastsættelsen af nye beløb først finde sted efter ikrafttrædelsen af de<?PAGE NO="77"?> ændringer, der var indført i ordningen ved Rådets forordning nr. 509/73 af <DATE ISO="19730222">22. februar 1973</DATE> (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="050" DATE.PUB="19730223" PAGE.FIRST="1">EFT L 50 af 23. 2. 1973, s. 1</REF.DOC.OJ>); efter at forvaltningskomiteen samme dag havde afgivet sin udtalelse om reguleringen af udligningsbeløbene, og medlemsstaterne dernæst havde erklæret, at de var i stand til at anvende disse nye beløb den <DATE ISO="19730226">26. februar 1973</DATE>, fandt Kommissionen det muligt at lade foranstaltningerne få virkning fra denne dato.</P><P>Da det på grund af de nye medlemsstaters tiltræden og valutakrisen ikke var muligt på daværende tidspunkt nøjagtigt at fastslå, hvornår en forordning ville fremkomme i De Europæiske Fællesskabers Tidende, og da det på den anden side heller ikke var muligt — når hensyn tages til den dramatiske situation — at lade vedtagne foranstaltninger træde i kraft med forsinkelser, er Kommissionen af den opfattelse, at den var nødt til at udstrække gyldigheden af visse af disse foranstaltninger til korte perioder, der lå før offentliggørelsen.</P><P>I betragtning af valutakrisen, som var blevet indgående behandlet i alle medlemsstaternes nyhedsmedier gennem flere uger, måtte tilliden til opretholdelsen af valutariske foranstaltninger ifølge Kommissionen være meget begrænset. Kommissionen havde, endnu inden de pågældende forordninger var offentliggjort, selv sendt teksterne via telex til medlemsstaternes forvaltninger. Indholdet af forordning nr. 649/73 var altså blevet videregivet til medlemsstaterne den <DATE ISO="19760226">26. februar 1976</DATE>. Men på dette tidspunkt bestod denne forventning ikke, mere af en anden grund: Kommissionen havde ladet meddele, at en opkrævning af udligningsbeløb med tilbagevirkende gyldighed kunne påregnes for korte perioder, således som det fremgik af meddelelser fra <QUOT.START ID="QS0004" REF.END="QE0004" CODE="00BB"/>Vereinigte Wirtschaftsdienste<QUOT.END ID="QE0004" REF.START="QS0004" CODE="00AB"/>.</P><P>Kommissionen finder heller ikke, at der kan tales om nogen beskyttelsesværdig berettiget forventning i det særlige tilfælde, hvor det, som i denne sag, drejer sig om udtagelse af varer af et åbent toldoplag i perioden umiddelbart før offentliggørelsen af forordning nr. 649/73: sådanne tolddepoter tilhører almindeligvis større virksomheder, som til stadighed må holde sig underrettet om den almindelige udvikling i valutasituationen.</P></NP><NP><NO.P>3.</NO.P><TXT>Efter Kommissionens mening er den omstændighed, at De Europæiske Fællesskabers Tidende først udkom den <DATE ISO="19730312">12. marts 1973</DATE>, uden betydning for forordningens tilbagevirkende gyldighed: til forskel fra Kommissionens forordning nr. 1579/76 (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="172" DATE.PUB="19760701" PAGE.FIRST="59">EFT L 172 af 1. 7. 1976, s. 59</REF.DOC.OJ>), som blev behandlet i sag 88/76, Société pour l'exportation des sucres, fastsætter forordning nr. 649/73 udtrykkeligt, at den finder anvendelse selv på perioder, der allerede er forløbet ved dens offentliggørelse; den ringe forsinkelse med udgivelsen af De Europæiske Fællesskabers Tidende ændrede ikke den planlagte situation.</TXT></NP><NP><NO.P>4.</NO.P><TXT>At forordning nr. 741/73 havde gyldighed i den periode, som begyndte den <DATE ISO="19730312">12. marts 1973</DATE>, kan ifølge Kommissionen udledes af Domstolens dom i sag 7/76, IRCA (anført ovenfor).</TXT><P>Efter Kommissionens mening kunne man heller ikke rejse indsigelse mod avendelsen af denne forordning i perioden <DATE ISO="19730309">9.</DATE>—<DATE ISO="19730311">11. marts 1973</DATE>: de materielle betingelser for en ændring af de monetære udligningsbeløb, der var fastsat ved forordning nr. 649/73, var opfyldt efter den <DATE ISO="19730305">5. marts 1973</DATE>; Kommissionen havde den <DATE ISO="19730305">5. marts 1973</DATE> via telex meddelt medlemsstaternes forvaltninger de nye beløb, og det fremgår af de oplysninger, der blev udsendt af <QUOT.START ID="QS0005" REF.END="QE0005" CODE="00BB"/>Vereinigte Wirtschaftsdienste<QUOT.END ID="QE0005" REF.START="QS0005" CODE="00AB"/>, at de berørte erhvervskredse havde fået kendskab hertil, før de<?PAGE NO="78"?> satser, der blev sat i kraft fra den 26. februar, var offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende; Kommissionen havde ikke meddelt de nøjagtige tal, men disse kunne ansættes på grundlag af udviklingen i valutakurserne; endelig indeholder <REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="008" DATE.PUB="19730305">De Europæiske Fællesskabers Tidende C 8 af 5. marts 1973 en kort meddelelse om de</REF.DOC.OJ> ændringer, der blev indført med forordning nr. 741/73.</P><P>Hvis det allerede inden en forordnings offentliggørelse meddeles, at den vil få tillagt tilbagevirkende gyldighed ved en ny forordning, der vil blive udstedt kort efter, kan offentliggørelsen af den første forordning ifølge Kommissionen ikke fremkalde nogen berettiget forventning til opretholdelsen af den situation, som den har skabt, også selv om forordningen drejer sig om perioder, der allerede er forløbet.</P><P>Kommissionen har endvidere bemærket, at en sådan procedure er usædvanlig og bør ledsages af særlig begrundelse i betragtning af, at borgerne i almindelighed må kunne regne med, at en bestemmelse ikke er forældet allerede ved dens ikrafttræden, og at den ikke ændres med tilbagevirkende gyldighed. Hensynet til den kritiske valutaudvikling i foråret 1973 og den nødsituation, som herskede ved offentliggørelsen af De Europæiske Fællesskabers Tidende, fordrede ifølge Kommissionen en undtagelse. Under sagens omstændigheder var det ikke fornuftigt at ændre en forordning, hvis vedtagelse allerede var blevet besluttet, men som endnu ikke var blevet offentliggjort, thi i så fald ville dens offentliggørelse være blevet forsinket i endnu større grad.</P></NP><NP><NO.P>5.</NO.P><TXT>Udstrækningen af gyldigheden af forordning nr. 811/73 til en kort periode før dens offentliggørelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende kan ikke efter Domstolens afgørelse i sag 7/76, IRCA, (anført ovenfor) give anledning til indsigelser.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>III —</NO.P><TXT>Mundtlige forhandlinger</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Sagsøgerne, repræsenteret af F. Kreitmair, og Kommissionen, repræsenteret af sin juridiske konsulent, P. Gilsdorf som befuldmægtiget, bilstået af J. Sack, medlem af den juridiske tjeneste, har afgivet mundtlige indlæg i retsmødet den <DATE ISO="19781114">14. november 1978</DATE>. W. Verheyden, direktør for Kontoret for De europæiske Fællesskabers officielle Publikationer, har besvaret spørgsmål fra Domstolen.</TXT></NP><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Sagsøgerne</HT> har anført, at Domstolens praksis vedrørende monetære udligningsbeløb ikke bør opretholdes af retsstatslige grunde. Sagsøgerne henviser i denne forbindelse bl.a. til Domstolens domme af <DATE ISO="19760122">22. januar 1976</DATE> i sag <REF.DOC.ECR NO.CASE="55/75" YEAR="1976" EDITION="GEN" PAGE.ECR="19">55/75, Balkan mod Hauptzollamt Berlin-Packhof (Sml. 1976, s. 19</REF.DOC.ECR>), og af <DATE ISO="19780525">25. maj 1978</DATE> i sag<REF.DOC.ECR NO.CASE="136/77" YEAR="1978" EDITION="GEN" PAGE.ECR="1245">136/77, A. Racke mod Hauptzollamt Mainz (Sml. 1978, s. 1245</REF.DOC.ECR>).</TXT><P>Sagsøgerne har i denne henseende fremhævet, at Kommissionen ikke bør have et frit skøn ved undersøgelser og konstateringer på det pågældende område.</P><P>Sagsøgerne har tilføjet, at en overskridelse af det frie skøn også bør anses for ulovlig, selv om den ikke er åbenbar. Hvis Kommissionen er berettiget til at unddrage sine skønsmæssige retsakter fra domstolskontrollen, medmindre disse er behæftet med åbenbare mangler, er det ikke givet, at mangler, der ikke er åbenbare, vil blive påvist ved en domstolsprøvelse. De må tværtimod gøres gældende af dem, der anfægter dem. Dette har den følge, at vilkårlige akter, hvor mangelen, herunder magtfordrejning, ikke er åbenbar, såvel som faktiske vildfarelser, ikke vil kunne efterprøves.</P><?PAGE NO="79"?><P>Sagsøgerne gør gældende, at en krænkelse af begrundelsespligten uden videre gør en forordning ulovlig, også selv om den efterfølgende begrundes.</P><P>Er der tale om en langfristet fastsættelse af monetære udligningsbeløb, foreligger der desuden en formodning for ulovlighed med den følge, at der må stilles større krav til det bevis, som påhviler Kommissionen, og til begrundelsen af afgørelsen.</P><P>Efter sagsøgernes mening foreligger der i nærværende sag en åbenbar vildfarelse samt magtfordrejning.</P><P>De anfører i den anledning, at den monetære udligning tjener til at ophæve de virkninger, som ændringer i valutapariteten har på udførsel og indførsel. En ændring af vekselkursen er en betingelse, men ikke en tilstrækkelig begrundelse til indførelse af monetær udligning. Der kan følgelig ikke automatisk opkræves monetære udligningsbeløb i tilfælde af ændring af valutapariteten.</P><P>Sagsøgerne hævder endvidere, at Kommissionen ikke har taget hensyn til virkningerne af ordningen med referencepriser. Dette system udelukker faktisk indførsler under interventionsprisen og følgelig en forstyrrelse på markedet.</P><P>Sagsøgerne har dernæst anført, at der ikke er blevet opkrævet monetære udligningsbeløb for kvalitetsvine fra Fælles-skabet, fordi disse vine ikke henhører under markedsordningen for vin. Man har altså ikke ment, at disse vin øver nogen påvirkning på markedet for bordvine inden for Fællesskabet. Følgelig kan kvalitetsvine fra tredjelande heller ikke påvirke dette marked.</P><P>Det anføres i øvrigt, at Kommissionen ved de omstridte forordninger ikke tog hensyn til, at der skal foreligge en fare for desorganisation og en fare for forstyrrelser på markedet. Der eksisterer nemlig ikke noget tysk marked for bordvin.</P></NP><NP><NO.P>3.</NO.P><TXT>Kommissionen har i det væsentlige gentaget de i dens skriftlige indlæg indeholdte anbringender.</TXT></NP><NP><NO.P>4.</NO.P><TXT>Domstolen stillede Kommissionen følgende spørgsmål:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0006" REF.END="QE0006" CODE="00BB"/>Hvordan kan man godtgøre og påvise, hvornår et nummer af De Europæiske Fællesskabers Tidende faktisk har været til rådighed ved salgsstedet i Luxembourg?<QUOT.END ID="QE0006" REF.START="QS0006" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P><P>Kommissionen svarede ved at henvise til en udtalelse fra Kontoret for De officielle Publikationer, der har følgende ordlyd:</P><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0007" REF.END="QE0007" CODE="00BB"/>Netop med det formål at fastslå datoen for fremkomsten af numrene på De Europæiske Fællesskabers Tidende i den i Rådets erklæring af <DATE ISO="19670123">23. januar 1967</DATE> forudsatte betydning, fører Kontoret for De europæiske Fællesskabers officielle Publikationer et register over ankomsttidspunktet for hver sprogudgave. Personalet i Kontoret har instruks om at slå hvert eksemplar op straks efter ankomst: kontrolprøver, der er gjort stikprøvevis for at overvåge overholdelsen af denne bestemmelse, har aldrig afsløret fejl.<QUOT.END ID="QE0007" REF.START="QS0007" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P><P>Ifølge Kommissionen har Kontoret yderligere præciseret, at opslaget finder sted på en sort tavle i indgangshallen til dens bygning, og at man først slår det op, når alle sprogversioner er til rådighed. Kommissionen henledte især Domstolens opmærksomhed på ovennævnte erklærings fjerde afsnit, som har følgende ordlyd:</P><?PAGE NO="80"?><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0008" REF.END="QE0008" CODE="00BB"/>Som tidspunkt for en retsakts offentliggørelse skal det tidspunkt betragtes, hvorpå det nummer af Tidende, hvori den offentliggøres, faktisk er til rådighed på de fire sprog ved salgsstedet i Luxembourg. Den på hvert nummer af Tidende påtrykte offentliggørelsesdato skal svare til denne dato.<QUOT.END ID="QE0008" REF.START="QS0008" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P><P>Generaladvokaten har fremsat sit forslag til afgørelse i retsmødet den <DATE ISO="19781206">6. december 1978</DATE>.</P></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Præmisser</P></TI></TITLE><NP><NO.P>1</NO.P><TXT>Ved kendelse af <DATE ISO="19780321">21. marts 1978</DATE>, indgået til Domstolen den <DATE ISO="19780426">26. april 1978</DATE>, har Bundesfinanzhof i medfør af EØF-traktatens artikel 177 forelagt en række spørgsmål vedrørende dels gyldigheden af visse forordningsbestemmelser om monetære udligningsbeløb inden for vinsektoren, dels fortolkningen af traktatens artikel 191, dels rækkevidden af de pågældende forordninger bedømt ud fra deres ikrafttrædelses — og gyldighedstidspunkt;</TXT><P>disse spørgsmål er blevet rejst under en retssag mellem et tysk firma og den kompetente toldmyndighed angående tilbagebetaling af monetære udligningsbeløb, der blev opkrævet, da firmaet mellem den <DATE ISO="19730309">9.</DATE> og <DATE ISO="19730330">30. marts 1973</DATE> udtog bestemte mængder vin, indført fra Jugoslavien fra et åbent toldoplag.</P></NP><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P>Vedrørende det første spørgsmål</P></TI></TITLE><NP><NO.P>2</NO.P><TXT>Det første spørgsmål fra Bundesfinanzhof er affattet således:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0009" REF.END="QE0009" CODE="00BB"/>Er Kommissionens forordninger (EØF) nr. 649/73 af <DATE ISO="19730301">1. marts 1973</DATE>, nr. 741/73 af <DATE ISO="19730305">5. marts 1973</DATE> og nr. 811/73 af. <DATE ISO="19730323">23. marts 1973</DATE> gyldige, også for så vidt som de i deres respektive bilag I punkt 6 uden forskel fastsætter udligningsbeløb for importerede rød- og hvidvine, der henhører under positionerne <FT TYPE="CODE">22. 05 C I</FT> og C II?<QUOT.END ID="QE0009" REF.START="QS0009" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>3</NO.P><TXT>Punkt 6 i bilag I i Kommissionens forordning nr. 649/73 af <DATE ISO="19730301">1. marts 1973</DATE> om fastsættelse af de monetære udligningsbeløb (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="064" DATE.PUB="19730309" PAGE.FIRST="7">EFT L 64 af 9. 3. 1973, s. 7</REF.DOC.OJ>)<?PAGE NO="81"?> har for første gang udstrakt ordningen med monetære udligningsbeløb til også at omfatte vine af den pågældende type, og Kommissionens forordninger nr. 741/73 og nr. 811/73 af <DATE ISO="19730305">5.</DATE> og <DATE ISO="19730323">23. marts 1973</DATE> (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="071" DATE.PUB="19730319" PAGE.FIRST="1">EFT L 71 af 19. 3. 1973, s. 1</REF.DOC.OJ> og <REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="079" DATE.PUB="19730327" PAGE.FIRST="1">L 79 af 27. 3. 1973, s. 1</REF.DOC.OJ>) har tilpasset beløbene til udviklingen i vekselkurserne;</TXT><P>sagsøgerne i hovedsagen har gjort gældende, at Kommissionen ved at udstrække anvendelsesområdet for de monetære udligningsbeløb på denne måde ikke har overholdt de betingelser, der er fastsat i Rådets grundforordning nr. 974/71, hvoraf det først og fremmest fremgår, at monetære udligningsbeløb kun må opkræves eller ydes i det omfang, ændringerne i valutakurserne måtte medføre forstyrrelser i samhandelen med landbrugsprodukter.</P></NP><NP><NO.P>4</NO.P><TXT>Det tilkommer Kommissionen efter den såkaldte forvaltningskomitéprocedure at afgøre, om der er fare for forstyrrelser.</TXT></NP><NP><NO.P>5</NO.P><TXT>Som Domstolen allerede har fastslået i flere domme, har Kommissionen og forvaltningskomiteen et vidt skøn i så henseende, da der er tale om at vurdere sammensatte økonomiske forhold;</TXT><P>ved prøvelsen af, om denne beføjelse udøves retmæssigt, må retten undersøge, om afgørelsen er åbenbart urigtig eller behæftet med magtfordrejning, eller om den pågældende myndighed åbenbart har overskredet grænserne for sit skøn.</P></NP><NP><NO.P>6</NO.P><TXT>Kommissionen har under retsforhandlingerne gjort rede for de omstændigheder, som efter dens mening begrundede de trufne foranstaltninger;</TXT><P>den har især henvist til omfanget af valutakrisen i begyndelsen af 1973 og til de sammensatte økonomiske faktorer, der skulle tages i betragtning;</P><P>den har mere specielt henvist til de faktorer, som efter dens opfattelse kunne give anledning til frygt for forstyrrelser på det franske og tyske vinmarked, samt redegjort for de overvejelser, der førte den til at beslutte, at vine fra tredjelande i fuldt omfang skulle være omfattet af ordningen med monetære udligningsbeløb;</P><?PAGE NO="82"?><P>det ses ikke, at Kommissionen ved denne samlede bedømmelse af situationen og arten af de foranstaltninger, som var nødvendige, har begået åbenbare fejl eller på anden måde har overskredet de almindelige grænser for sine beføjelser i henhold til den pågældende ordning.</P></NP><NP><NO.P>7</NO.P><TXT>Sagsøgerne i hovedsagen gør imidlertid gældende, at Kommissionen har tilsidesat visse mere specielle betingelser, der fremgår af denne ordning;</TXT><P>sagsøgerne anfører i denne henseende, at opkrævningen af disse beløb ikke er begrundet i tilfælde, hvor importkontrakten som i denne sag inden den valutamæssige begivenhed er blevet indgået i en senere revalueret valuta, således at indførselen ikke har kunnet gennemføres til en lavere pris som følge af ændringen i vekselkurserne.</P></NP><NP><NO.P>8</NO.P><TXT>Dette anbringende kan ikke tages til følge, fordi den praktiske anvendelighed af ordningen med monetære udligningsbeløb, som Domstolen allerede har fastslået i sin dom af <DATE ISO="19731024">24. oktober 1973</DATE> (sag <REF.DOC.ECR NO.CASE="5/73" YEAR="1973" EDITION="GEN" PAGE.ECR="1091">5/73, Balkan-Import-Export GmbH, Sml. 1973, s. 1091</REF.DOC.ECR>), forudsætter en almindelig regulering, der gælder for samtlige ind- og udførsler uden hensyntagen til den enkelte kontrakts særegenheder, såsom den valuta, hvori den er indgået, og tidspunktet for dens indgåelse.</TXT></NP><NP><NO.P>9</NO.P><TXT>Sagsøgerne i hovedsagen har desuden gjort gældende, at opkrævningen af monetære udligningsbeløb ved indførsel af vine med oprindelse i tredjelande er uberettiget i tilfælde som det foreliggende, hvor indførselen er omfattet af referenceprisordningen eller importafgiftsordningen i medfør af artikel 9 i Rådets forordning nr. 816/70 af <DATE ISO="19700428">28. April 1970</DATE> om supplerende regler for den fælles markedsordning for vin (EFT 1970 (I), s. 212; org.ref. <REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="099" DATE.PUB="19700505" PAGE.FIRST="1">JO L 99 af 5. 5. 1970, s. 1</REF.DOC.OJ>).</TXT></NP><NP><NO.P>10</NO.P><TXT>Ved dette anbringende tager sagsøgerne imidlertid ikke hensyn til funktions-forskellen mellem referenceprisordningen og ordningen med monetære udligningsbeløb;</TXT><P>for medens de i regningsenheder udtrykte referencepriser skal bringe priserne på vine fra tredjelande op på prisniveauet inden for Fællesskabet, skal ordningen med monetære udligningsbeløb i tilfælde af svingende vekselkurser<?PAGE NO="83"?> udligne de forskelle, der som følge af kursudviklingen kan påvises i de i national valuta udtrykte priser, og især forhindre de forstyrrelser i samhandelen, der måtte følge heraf.</P></NP><NP><NO.P>11</NO.P><TXT>Sagsøgerne i hovedsagen har endelig gjort gældende, at det ikke er berettiget at anvende ordningen med monetære udligningsbeløb på kvalitetsvine fra tredjelande;</TXT><P>sagsøgerne anfører, at denne ordning i medfør af artikel 1, stk. 2, i forordning nr. 974/71 kun finder anvendelse på produkter, for hvilke der er fastsat interventionsforanstaltninger inden for rammerne af den fælles markedsordning for landbrugsvarer;</P><P>de anfører, at denne betingelse ikke er opfyldt i nærværende sag, eftersom den fælles markedsordning for vin i henhold til forordning nr. 816/70 kun fastsætter interventionsforanstaltninger for bordvine, og ikke for kvalitetsvine.</P></NP><NP><NO.P>12</NO.P><TXT>Ved dette anbringende tager sagsøgerne imidlertid ikke hensyn til disse begrebers nøjagtige betydning, således som den fremgår af fællesskabsreglerne inden for vinsektoren;</TXT><P>det skal i denne anledning bemærkes, at de to i forordning nr. 816/70 artikel 1, stk. 4, litra b) og 5 indeholdte begreber <QUOT.START ID="QS0010" REF.END="QE0010" CODE="00BB"/>bordvin<QUOT.END ID="QE0010" REF.START="QS0010" CODE="00AB"/> og <QUOT.START ID="QS0011" REF.END="QE0011" CODE="00BB"/>kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder<QUOT.END ID="QE0011" REF.START="QS0011" CODE="00AB"/> kun finder anvendelse på produkter med oprindelse i Fællesskabet, medens fællesskabsreglerne ikke definerer et særligt begreb <QUOT.START ID="QS0012" REF.END="QE0012" CODE="00BB"/>kvalitetsvine<QUOT.END ID="QE0012" REF.START="QS0012" CODE="00AB"/> fra tredjelande, der adskiller sig fra begrebet <QUOT.START ID="QS0013" REF.END="QE0013" CODE="00BB"/>bordvin<QUOT.END ID="QE0013" REF.START="QS0013" CODE="00AB"/>;</P><P>heraf følger, at medmindre der er truffet særlige bestemmelse, hvilket ikke er tilfældet i nærværende sag, skal al vin fra tredjelande betragtes som ligestillet med bordvine i forhold til fællesskabsreglerne, især blandt andet ordningen med monetære udligningsbeløb;</P></NP><NP><NO.P>13</NO.P><TXT>svaret er derfor, at gennemgangen af det forelagte spørgsmål intet har frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af Kommissionens forordninger nr. 649/73 af <DATE ISO="19730301">1. marts 1973</DATE>, nr. 741/73 af <DATE ISO="19730305">5. marts 1973</DATE> og nr. 811/73 af <DATE ISO="19730323">23. marts 1973</DATE>, for så vidt som de har fastsat monetære udligningsbeløb for<?PAGE NO="84"?> rød- og hvidvine, der er importeret fra tredjelande og henhører under positionerne <FT TYPE="CODE">22.05 C I</FT> og C II.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P>Vedrørende det andet spørgsmål</P></TI></TITLE><NP><NO.P>14</NO.P><TXT>Det andet spørgsmål er affattet således:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0014" REF.END="QE0014" CODE="00BB"/>Kommer det for spørgsmålet om, hvornår en forordning kan anses for offentliggjort i den i artikel 191 i traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab forudsatte betydning, an på</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>den dato, som er påtrykt det pågældende nummer af Tidende,</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>det tidspunkt, hvor det pågældende nummer af Tidende faktisk er til rådighed ved Kontoret for De europæiske Fællesskabers officielle Publikationer, eller</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>c)</NO.P><TXT>det tidspunkt, hvor det pågældende nummer af Tidende faktisk er til rådighed på den enkelte medlemsstats område?<QUOT.END ID="QE0014" REF.START="QS0014" CODE="00AB"/></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>15</NO.P><TXT>Ifølge artikel 191 offentliggøres forordningerne i Fællesskabets officielle Tidende og træder i kraft på det i forordningerne fastsatte tidspunkt eller, hvis et sådant ikke er angivet, den tyvende dag efter offentliggørelsen;</TXT><P>Tidende udgives af Kontoret for De europæiske Fællesskabers officielle Publikationer i Luxembourg, som fra Rådet har modtaget klare instrukser, der skal garantere, at den på hvert nummer af Tidende påtrykte offentliggørelsesdato svarer til den dato, hvorpå dette nummer på alle sprog faktisk er til rådighed for offentligheden ved nævnte kontor;</P><P>disse forskrifter skaber en formodning for, at offentliggørelsesdatoen faktisk er den, der er påtrykt hvert nummer af Tidende;</P><P>såfremt det bevises, at den dato, hvorpå nummeret faktisk var til rådighed, ikke svarer til den dato, som er påtrykt nummeret, er det imidlertid datoen for den faktiske offentliggørelse, der skal lægges til grund;</P><P>det er nemlig et grundlæggende princip i Fællesskabets retsorden, at en retsakt fra en offentlig myndighed ikke kan gøres gældende over for de rets-undergivne, før end disse har fået lejlighed til at få kendskab til den.</P></NP><?PAGE NO="85"?><NP><NO.P>16</NO.P><TXT>Hvad angår sidste del af spørgsmålet, er det væsentligt, at den dato, hvorpå en forordning skal anses for offentliggjort, ikke varierer alt efter, hvornår De Europæiske Fællesskabers Tidende er til rådighed på hver enkelt medlemsstats område;</TXT><P>fællesskabsrettens enhed og ensartede anvendelse kræver, at en forordning, medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, træder i kraft på samme dato i alle medlemsstaterne uden hensyn til forsinkelser, som måtte opstå trods de bestræbelser, der skal sikre en hurtig forderling af Tidende i hele Fællesskabet;</P></NP><NP><NO.P>17</NO.P><TXT>spørgsmålet skal derfor besvares således, at EØF-traktatens artikel 191 skal fortolkes således, at en forordning, medmindre andet bevises, skal anses for offentliggjort inden for hele Fællesskabet på den dato, der er anført på det nummer af De Europæiske Fællesskabers Tidende, som indeholder teksten til denne forordning.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P>Verdrørende det tredje og fjerde spørgsmål</P></TI></TITLE><NP><NO.P>18</NO.P><TXT>Tredje og fjerde spørgsmål er affattet således:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0015" REF.END="QE0015" CODE="00BB"/>Skulle Kommissionens forordning (EØF) nr. 741/73 af <DATE ISO="19730305">5. marts 1973</DATE> også anvendes på vine, der for første gang i henhold til Kommissionens forordning (EØF) nr. 649/73 af <DATE ISO="19730301">1. marts 1973</DATE> var underkastet ordningen med monetær udligning, og som var udtaget af et åbent toldoplag før den faktiske offentliggørelse af sidstnævnte forordning?<QUOT.END ID="QE0015" REF.START="QS0015" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0016" REF.END="QE0016" CODE="00BB"/>Hvis spørgsmål 3 besvares benægtende: skulle Kommissionens forordning (EØF) nr. 649/73 af <DATE ISO="19730301">1. marts 1973</DATE> anvendes på de nævnte vine?<QUOT.END ID="QE0016" REF.START="QS0016" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>19</NO.P><TXT>Forordning nr. 649/73 af <DATE ISO="19730301">1. marts 1973</DATE>, som ifølge artikel 3, stk. 1, skulle træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende, blev offentliggjort i et nummer af Tidende, som var påtrykt datoen <DATE ISO="19730309">9. marts 1973</DATE>, men som ifølge Kontoret for De europæiske Fællesskabers officielle Publikationer faktisk først var til rådighed på dette kontor den <DATE ISO="19730312">12. marts 1973</DATE>, på hvilken dato den da bør betragtes som trådt i kraft;</TXT><?PAGE NO="86"?><P>ovennævnte forordnings artikel 3, stk. 2, bestemmer, at de beløb, der var en følge af dens anvendelse, imidlertid havde gyldighed fra den <DATE ISO="19730226">26. februar 1973</DATE> eller endog — til fordel for de berørte — fra den <DATE ISO="19730213">13. februar 1973</DATE>;</P><P>forordning nr. 741/73 af <DATE ISO="19730305">5. marts 1973</DATE> om ændring af de ved forordning nr. 649/73 fastsatte monetære udligningsbeløb trådte i kraft på dagen for offentliggørelsen i Tidende, nemlig den <DATE ISO="19730319">19. marts 1973</DATE>, idet den dog i henhold til sin artikel 2 havde virkning fra den <DATE ISO="19730305">5. marts 1973</DATE>;</P><P>de forelagte spørgsmål rejser således i første række det problem, om forordning nr. 649/73 gyldigt kunne have tilbagevirkende gyldighed fra sin ikrafttræden, især på grund af, at ordningen med monetære udligningsbeløb for første gang blev udvidet til også at omfatte de pågældende vine.</P></NP><NP><NO.P>20</NO.P><TXT>Selv om retssikkerhedsprincippet i almindelighed forbyder, at en fællesskabsretsakt gives gyldighed fra et tidspunkt, der ligger før aktens offentliggørelse, kan dette rent undtagelsesvist tillades, når det tilstræbte formål fordrer det, og når de berørtes berettigede forventning respekteres behørigt;</TXT><P>hvad særlig angår ordningen med monetære udligningsbeløb, forudsætter det ved forordning nr. 974/71 inførte system principielt, at de dér omhandlede foranstaltninger får virkning fra det tidspunkt, hvor de begivenheder, som udløser dem, indtræffer, hvorfor det af hensyn til disse foranstaltningers fulde virkning kan vise sig nødvendigt at bestemme, at de nye monetære udligningsbeløb skal anvendes på omstændigheder og faktiske handlinger, som er indtruffet i en kort periode forud for offentliggørelsen af den forordning i Tidende, hvori de fastsættes;</P><P>ordningen med monetære udligningsbeløb indebærer, at virksomhederne må regne med, at enhver væsentlig ændring i valutasituationen kan medføre, at ordningen udvides til nye varegrupper, og at der fastsættes nye beløb;</P><P>i det foreliggende tilfælde har Kommissionen straks fra det tidspunkt, hvor de nye beløb fandt anvendelse, truffet særlige foranstaltninger, for at disse beløb kunne komme til de berørte erhvervskredses kendskab;</P><P>det forhold, at forordning nr. 649/73 fandt anvendelse på omstændigheder, der indtraf efter den <DATE ISO="19730226">26. februar 1973</DATE>, dvs. i en periode på to uger før end<?PAGE NO="87"?> den faktiske offentliggørelse, kunne altså ikke krænke nogen berettiget forventning;</P><P>i betragtning af denne konstatering vedrørende forordning nr. 649/73 og den dengang herskende usædvanlige situation er der intet afgørende retssikkerhedssynspunkt, der taler imod, at den den <DATE ISO="19730305">5. marts</DATE> udstedte forordning nr. 741/73 om ændring af de monetære udligningsbeløb efter forordning nr. 649/73 fik gyldighed fra den <DATE ISO="19730305">5. marts</DATE>, uanset at forordning nr. 649/73 endnu ikke var blevet offentliggjort i De europæiske Fællesskabers Tidende;</P></NP><NP><NO.P>21</NO.P><TXT>der skal derfor svares, at gennemgangen af de forelagte spørgsmål intet har frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af forordningerne nr. 649/73 af <DATE ISO="19730301">1. marts 1973</DATE> og nr. 741/73 af <DATE ISO="19730305">5. marts 1973</DATE>, for så vidt de blev givet gyldighed fra henholdsvis den <DATE ISO="19730226">26. febraur 1973</DATE> og den <DATE ISO="19730305">5. marts 1973</DATE>.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P>Vedrørende sagsomkostningerne</P></TI></TITLE><NP><NO.P>22</NO.P><TXT>De udgifter, der er afholdt af Kommissionen for De europæiske Fællesskaber, som har afgivet indlæg for Domstolen, kan ikke godtgøres;</TXT><P>da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne.</P></NP></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ><JURISDICTION><INTRO><P>På grundlag af disse præmisser</P><P>kender</P><P>DOMSTOLEN</P><P>vedrørende de spørgsmål, som er forelagt den af Bundesfinanzhof ved kendelse af <DATE ISO="19780321">21. marts 1978</DATE>, for ret:</P></INTRO><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Gennemgangen af de forelagte spørgsmål har intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af forordningerne nr. 649/73 af <DATE ISO="19730301">1. marts 1973</DATE>, nr. 741/73 af <DATE ISO="19730305">5. marts</DATE> og nr. 811/73 af <DATE ISO="19730323">23. marts 1973</DATE>, for så vidt som de har fastsat monetære udligningsbeløb for rød- og hvidvine, der er importeret fra tredjelande og henhører under<?PAGE NO="88"?> positionerne <FT TYPE="CODE">22 .05 C I</FT> og C II, eller om gyldigheden af forordningerne nr. 649/73 og nr. 741/73, for så vidt som de blev givet gyldighed fra henholdsvis den <DATE ISO="19730226">26. februar 1973</DATE> og den <DATE ISO="19730305">5. marts 1973</DATE>.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>EØF-traktatens artikel 191 skal fortolkes således, at en forordning, medmindre andet bevises, skal anses for offentliggjort inden for hele Fællesskabet på den dato, der er anført på det nummer af De Europæiske Fællesskabers Tidende, som indeholder teksten til denne forordning.</TXT></NP></ITEM></LIST></JURISDICTION></CONTENTS.JUDGMENT><SIGNATURE.CASE><P>Kutscher</P><SIGNATORY><P>Mertens de Wilmars</P></SIGNATORY><SIGNATORY><P>Mackenzie Stuart</P></SIGNATORY><SIGNATORY><P>Donner</P></SIGNATORY><SIGNATORY><P>Pescatore</P></SIGNATORY><SIGNATORY><P>Sørensen</P></SIGNATORY><SIGNATORY><P>O'Keeffe</P></SIGNATORY><SIGNATORY><P>Bosco</P></SIGNATORY><SIGNATORY><P>Touffait</P></SIGNATORY><P>Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den <DATE ISO="19790125">25. januar 1979</DATE>.</P><SIGNATORY><P>A. Van Houtte</P><P>Justitssekretær</P></SIGNATORY><SIGNATORY><P>H. Kutscher</P><P>Præsident</P></SIGNATORY></SIGNATURE.CASE></JUDGMENT>