<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><CONCLUSION NNC="YES" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-04.cj-20080212.xd"><BIB.CONCLUSION><REF.CASE FILE="ECRCJ1992DAA.0400279701.case.xml"><NO.CASE>C-166/91</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>61991C0166</NO.CELEX><NO.SEQ>0014.0002</NO.SEQ><PAGE.FIRST>2809</PAGE.FIRST><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST>2813</PAGE.LAST><PAGE.TOTAL>5</PAGE.TOTAL></BIB.CONCLUSION><CURR.TITLE><LEFT>FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT DARMON — SAG C-166/91</LEFT><RIGHT>BAUER</RIGHT></CURR.TITLE><CONTENTS.CONCLUSION><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat</HT></P><P><HT TYPE="UC">Marco Darmon</HT></P><P>fremsat den <DATE ISO="19920325">25. marts 1992</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING="STAR"><P>Originalsprog: fransk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><P><HT TYPE="ITALIC">Hr. afdelingsformand,</HT></P><P><HT TYPE="ITALIC">De herrer dommere,</HT></P><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Med det præjudicielle spørgsmål, som Arkitektforeningens Fransksprogede Ankenævn (Conseil d'appel d'expression française de l'ordre des architectes), Bruxelles (herefter benævnt <QUOT.START ID="QS0001" REF.END="QE0001" CODE="00BB"/>Ankenævnet<QUOT.END ID="QE0001" REF.START="QS0001" CODE="00AB"/>), har forelagt, anmodes Domstolen endnu engang om at fortolke Rådets direktiv 85/384/EØF af <DATE ISO="19850610">10. juni 1985</DATE> om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser inden for arkitekturområdet, herunder om foranstaltninger, som skal lette den faktiske udøvelse af retten til etablering og fri udveksling af tjenesteydelser (herefter benævnt <QUOT.START ID="QS0002" REF.END="QE0002" CODE="00BB"/>direktivet<QUOT.END ID="QE0002" REF.START="QS0002" CODE="00AB"/>)<NOTE NOTE.ID="E0002" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P><REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="223" DATE.PUB="1985" PAGE.FIRST="15">EFT L 223, s. 15</REF.DOC.OJ>.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Bauer, der er tysk statsborger, fik den <DATE ISO="19890209">9. februar 1989</DATE> fra Fachhochschule Stuttgart i Tyskland udstedt eksamensbevis for arkitektuddannelse med overskriften <QUOT.START ID="QS0003" REF.END="QE0003" CODE="00BB"/>Diplom-Ingenieur (F-H) Fachrichtung Architektur<QUOT.END ID="QE0003" REF.START="QS0003" CODE="00AB"/>. Dette eksamensbevis vedrørte eksamen efter fire års studier, herunder to praktiksemestre (Praxissemester).</TXT></NP><NP><NO.P>3.</NO.P><TXT>Bauer, der bor i Belgien, ansøgte om optagelse på fortegnelsen over arkitekter på prøve i Provinsen Brabant's Arkitektforening, hvilken den <DATE ISO="19900626">26. juni 1990</DATE> blev afslået af Arkitektrådet<NOTE NOTE.ID="E0003" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Der hermed efter klage stadfæstede en tidligere afgorelse af <DATE ISO="19900330">30.3.1990</DATE>.</P></NOTE> med den begrundelse, at hans eksamensbevis ikke var i overensstemmelse med reelerne i direktivet<NOTE NOTE.ID="E0004" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. afgorelsen fra det forelæggende nævn, s. 2.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>4.</NO.P><TXT>Ankenævnet har med det nedenfor gengivne spørgsmål anmodet Domstolen om en afgørelse af, hvad der skal forstås ved <QUOT.START ID="QS0004" REF.END="QE0004" CODE="00BB"/>en uddannelse af fire års varighed<QUOT.END ID="QE0004" REF.START="QS0004" CODE="00AB"/>, jf. direktivets artikel 11. Spørgsmålet lyder således: <QUOT.START ID="QS0005" REF.END="QE0005" CODE="00BB"/>Skal direktivets artikel 11, litra a), tredje led, fortolkes således, at en uddannelse af fire års varighed, hvori indgår to obligatoriske praktiksemestre under tilsyn af <QUOT.START ID="QS0006" REF.END="QE0006" CODE="2018"/>Fachhochschule<QUOT.END ID="QE0006" REF.START="QS0006" CODE="2019"/> Stuttgart, udgør en studietid på fire år?<QUOT.END ID="QE0005" REF.START="QS0005" CODE="00AB"/></TXT></NP><NP><NO.P>5.</NO.P><TXT>Det er ubestridt<NOTE NOTE.ID="E0005" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. samme afgorelse.</P></NOTE>, at Bauer, der påbegyndte arkitektstudiet den <DATE ISO="19840309">9. marts 1984</DATE>, kunne påberåbe sig den ifølge direktivets artikel 10 gældende <HT TYPE="ITALIC">overgangsordning,</HT> som omfatter samtlige statsborgere fra Fællesskabet, der har påbegyndt deres studier senest i det tredje akademiske år efter direktivets meddelelse (august 1985).</TXT></NP><NP><NO.P>6.</NO.P><TXT>I direktivets kapitel III, der bærer overskriften <QUOT.START ID="QS0007" REF.END="QE0007" CODE="00BB"/>Eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser, der giver adgang til virksomhed inden for arkitekturområdet i medfør af opnåede rettigheder eller eksisterende nationale bestemmelser<QUOT.END ID="QE0007" REF.START="QS0007" CODE="00AB"/>, er der nemlig etableret en overgangsordning, der omhyggeligt må holdes adskilt fra <HT TYPE="ITALIC">den endelige ordning,</HT> som reguleres i direktivets kapitel II, der bærer overskriften <QUOT.START ID="QS0008" REF.END="QE0008" CODE="00BB"/>Eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser, som giver adgang til virksomhed inden for arkitekturområdet under stillingsbetegnelsen arkitekt<QUOT.END ID="QE0008" REF.START="QS0008" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><?PAGE NO="I-2810"?><NP><NO.P>7.</NO.P><TXT>Den endelige ordning indeholder ganske vist ikke en harmonisering af uddannelserne, men fastlægger dog de kriterier, på grundlag af hvilke disse kan anerkendes; kapitel II indeholder ikke en fortegnelse over de eksamensbeviser, som medlemsstaterne skal anerkende, men påbyder gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser, der opfylder de kriterier, som er fastlagt i direktivets artikel 3 og 4.</TXT></NP><NP><NO.P>8.</NO.P><TXT>Ud over de i artikel 3 opstillede krav til indholdet af undervisningen — der i lige grad skal tage hensyn til de teoretiske og praktiske sider ved arkitekturuddannelse og sikre de her henhørende færdigheder — stilles der i artikel 4 et krav til uddannelsens samlede varighed. Efter denne artikels stk. 1, første afsnit, litra a), skal uddannelsens samlede varighed enten være på <HT TYPE="ITALIC">mindst fire års fuldtidsstudium</HT> på et universitet eller en tilsvarende læreanstalt eller mindst sekst års studium på et universitet eller en tilsvarende læreanstalt, hvoraf mindst tre år skal være fuldtidsstudium. I andet afsnit i samme artikel bestemmes som en undtagelse, at uddannelsen i Forbundsrepublikken Tyskland på <QUOT.START ID="QS0009" REF.END="QE0009" CODE="00BB"/>Fachhochschulen<QUOT.END ID="QE0009" REF.START="QS0009" CODE="00AB"/>, der er en treårig uddannelse, opfylder kravene ifølge direktivet, når denne uddannelse suppleres med fire års erhvervserfaring i nævnte medlemsstat.</TXT></NP><NP><NO.P>9.</NO.P><TXT>I sagen Nationale Raad van de Orde van Architecten mod Ulrich Egle (herefter benævnt <QUOT.START ID="QS0010" REF.END="QE0010" CODE="00BB"/>Egle<QUOT.END ID="QE0010" REF.START="QS0010" CODE="00AB"/>)<NOTE NOTE.ID="E0006" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19920121">21.1.1992</DATE> (sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-310/90" YEAR="1992" PAGE.ECR="I-177">C-310/90, Sml. I, s. 177</REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> var sagsøgeren i hovedsagen indehaver af et eksamensbevis udstedt af Fachhochschule Konstanz efter fire års studium, herunder to praktiksemestre, og ansøgte om at blive optaget i register for Raad van de Orde van Architekten i provinsen Limburg, netop under påberåbelse af artikel 4, stk. 1, første afsnit, litra a). Ansøgningen blev afslået bl.a. med den begrundelse, at den pågældendes eksamensbevis ikke opfyldte betingelserne ifølge direktivet.</TXT></NP><NP><NO.P>10.</NO.P><TXT>Domstolen, der fik forelagt spørgsmålet om, hvorvidt en sådan uddannelse opfyldte kriterierne ifølge artikel 4, nåede til det resultat, at nævnte artikel <QUOT.START ID="QS0011" REF.END="QE0011" CODE="00BB"/>skal fortolkes således, at en uddannelse af en varighed på fire år, som omfatter praktiksemestre, der tilrettelægges og ledes af en Fachhochschule, skal anses for et fireårigt fuldtidsstudium<QUOT.END ID="QE0011" REF.START="QS0011" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0007" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Samme dom, i konklusionen.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>11.</NO.P><TXT>Hvad angår overgangsordningen er det i artikel 10 bestemt, at medlemsstaterne <HT TYPE="ITALIC">anerkender</HT> de i artikel 11 omhandlede eksamensbeviser og giver dem samme gyldighed på deres respektive områder som de eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser inden for arkitekturområdet, som de selv udsteder.</TXT></NP><NP><NO.P>12.</NO.P><TXT>De i artikel 11 nævnte tyske eksamensbeviser er bl.a. eksamensbeviser udstedt af Fachhochschulen, arkitektafdelingen, hvorved det præciseres, at når disse vedrører studier på under fire, men mindst tre år, kræves mindst fire års erhvervserfaring<NOTE NOTE.ID="E0008" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Ligesom tidligere bemærkes, at formuleringen er enslydende med formuleringen i direktivets artikel 4, stk. 2.</P></NOTE>. Modsætningsvis følger heraf, at når uddannelsen omfatter fire års studier, stilles der ikke krav om erhvervserfaring<NOTE NOTE.ID="E0009" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. mit forslag til afgørelse i nævnte Egle-sag, punkt 18 og 21.</P></NOTE>. I overgangsordningens sammenhæng gælder altså tre forskellige regelsæt for eksamensbeviser udstedt af Fachhochschulen :</TXT><?PAGE NO="I-2811"?><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>Når studietiden er på under tre år, er medlemsstaterne ikke forpligtet til at anerkende eksamensbeviset.</P></ITEM><ITEM><P>Såfremt studietiden er på under fire år, men ikke mindre end tre år, skal eksamensbeviset for at opnå anerkendelse ledsages af en attest, der godtgør fire års erhvervserfaring.</P></ITEM><ITEM><P>Når studietiden er på mindst fire år, skal medlemsstaterne anerkende eksamensbeviset.</P></ITEM></LIST></P></NP><NP><NO.P>13.</NO.P><TXT>Det bemærkes, at eksamensbeviser, der indehaves af personer omfattet af kapitel III, som har studeret i tiden forud for direktivets ikrafttræden, logisk nok er undergivet mindre strenge betingelser end de i artikel 4 fastlagte betingelser. Således kræves det ikke inden for overgangsordningen, at der har været tale om <HT TYPE="ITALIC">fuldtidsstudier.</HT></TXT></NP><NP><NO.P>14.</NO.P><TXT>For overgangsordningen er der i direktivet fastsat <HT TYPE="ITALIC">kriterier.</HT> Det tilkommer den medlemsstat, på hvis område der ansøges om anerkendelse som registreret arkitekt, at efterprøve, om det eksamensbevis, ansøgeren påberåber sig, opfylder disse kriterier: <QUOT.START ID="QS0012" REF.END="QE0012" CODE="00BB"/>Værtsstaten<QUOT.END ID="QE0012" REF.START="QS0012" CODE="00AB"/> råder over et skøn.</TXT></NP><NP><NO.P>15.</NO.P><TXT>Omvendt indeholder kapitel III en fortegnelse over de eksamensbeviser, som medlemsstaterne <HT TYPE="ITALIC">skal anerkende uden at efterprøve, om de opfylder kriterierne ifølge artikel 3 og 4</HT><NOTE NOTE.ID="E0010" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Henvisningen i artikel 11, liira a), tredje led, til artikel 4, stk. 1, andet afsnit, har alene til formål at fastlægge de betingelser, som eksamensbeviser, der dokumenterer en erhvervserfaring i Forbundsrepublikken Tyskland på fire Ar i tilfælde, hvor uddannelsen nar en varighed pA tre år, skal opfylde. Det er ikke hermed meningen, at de matcriclrctlige krav ¡folge artikel 4 også skal gælde for de i artikel 11 nrevnte eksamensbeviser.</P></NOTE>. <QUOT.START ID="QS0013" REF.END="QE0013" CODE="00BB"/>Værtsstaten<QUOT.END ID="QE0013" REF.START="QS0013" CODE="00AB"/> er bundet af opregningen i artikel 11<NOTE NOTE.ID="E0011" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Vedrorende omfanget af værtstatens befojelser i denne forbindelse skal jeg nenvise til mit forslag til afgørelse i sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="130/88" YEAR="1989" PAGE.ECR="3039">130/88, Van de Bijl, punkt 13-17 (dom af <DATE ISO="19890927">27.9.1989</DATE>, Sml. s. 3039)</REF.DOC.ECR>, vedrorende omfanget af værostatens kontrol, nar tilladelsen til at udovc selvstændig erhvervsvirksomhed gives på grundlag af en attestation for erhvervsudovclscn, der udstedes af den kompetente myndighed i oprindelsesstaten. Domstolen nåede til det resultat, at kontrollen af denne attestations gyldighed i værtsmedlemsstaten kun kunne angå sporgsmålet om, hvorvidt attestationen indeholdt en påviselig urigtighed (jf. nævnte dom, præmis 22 og 27).</P></NOTE>. I direktivets artikel 10 anføres det i øvrigt, at disse eksamensbeviser ikke nødvendigvis opfylder <QUOT.START ID="QS0014" REF.END="QE0014" CODE="00BB"/>mindstekravene for de i kapitel II nævnte beviser<QUOT.END ID="QE0014" REF.START="QS0014" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>16.</NO.P><TXT>Et eksamensbevis fra en Fachhochschule skal således anerkendes uden betingelser, når der er tale om bevis for en uddannelse af fire års varighed.</TXT></NP><NP><NO.P>17.</NO.P><TXT>Spørgsmålet er nu, om den fireårige uddannelse ved skolen i Stuttgart, der omfatter to praktiksemestre, opfylder betingelsen herom, og mere specielt om disse praktiksemestre er en del af <QUOT.START ID="QS0015" REF.END="QE0015" CODE="00BB"/>studietiden<QUOT.END ID="QE0015" REF.START="QS0015" CODE="00AB"/>, jf. artikel 11. Og det er dette spørgsmål, det forelæggende nævn har stillet.</TXT></NP><NP><NO.P>18.</NO.P><TXT>Lad det straks være sagt, at det resultat, Domstolen nåede til i Egle-dommen samt den tilsyneladende inkonsekvens i at anerkende praktiksemestrene som en del af studietiden, når det gælder den endelige ordning, men ikke når det gælder overgangsordningen — selv om denne er mindre krævende — udelukker enhver tvivl i så henseende.</TXT></NP><?PAGE NO="I-2812"?><NP><NO.P>19.</NO.P><TXT>I det foreliggende tilfælde har som nævnt klageren i hovedsagen studeret til arkitekt på Fachhochschule Stuttgart. For denne undervisningsinstitution gælder <HT TYPE="ITALIC">de samme regler</HT> som for Fachhochschule Konstanz, hvor sagsøgeren i hovedsagen i Egle-sagen havde studeret, nemlig Baden-Würt-temberg's lov af <DATE ISO="19820604">4. juni 1982</DATE> om Fachhochschulen<NOTE NOTE.ID="E0012" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. bilag 9 til stævningen, se første afsnit om lovens anvendelsesområde.</P></NOTE>, hvis § 31, stk. 3, indeholder følgende bestemmelse: <QUOT.START ID="QS0016" REF.END="QE0016" CODE="00BB"/>Principielt er studietiden ved en Fachhochschule på <HT TYPE="ITALIC">fire år.</HT> Studiet omfatter normalt tre års studier på Fachhochschule og to semestres erhvervserfaring (Praxissemester)<QUOT.END ID="QE0016" REF.START="QS0016" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0013" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Ibidem.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>20.</NO.P><TXT>I mit forslag til afgørelse i Egle-sagen nåede jeg til det resultat<NOTE NOTE.ID="E0014" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. punkt II-16.</P></NOTE>, at praktiksemestrene, når de gennemførtes under skolens tilsyn, var en uadskillelig del af studiet ved en Fachhochschule og derfor måtte medregnes ved fastlæggelsen af studiernes varighed (fire år). Domstolen fulgte i sin dom dette synspunkt.</TXT></NP><NP><NO.P>21.</NO.P><TXT>Jeg skal derfor her indskrænke mig til nogle få bemærkninger til de nye argumenter, klageinstansen i hovedsagen har fremført.</TXT></NP><NP><NO.P>22.</NO.P><TXT>Et praktiksemester er ikke en faglig virksomhed uden forbindelse med studiet<NOTE NOTE.ID="E0015" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. klageinstansens indlæg, s. 10.</P></NOTE>, med tværtimod, som det bestemmes i § 7 i studie- og eksamensordningen for Fachhochschule Stuttgart<NOTE NOTE.ID="E0016" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Bilag 2 til klagen.</P></NOTE>, en <HT TYPE="ITALIC">uadskillelig del</HT> af studiet.</TXT></NP><NP><NO.P>23.</NO.P><TXT>Dette princip anfægtes ikke af, at en tidligere uddannelse eller erhvervsvirksomhed kan medregnes ved beregningen af et praktiksemesters længde. For ud over at medregningen af en tidligere uddannelse forudsætter godkendelse fra Fachhochschule, kan der kun blive tale om, at den afløser det første praktiksemester. Endvidere er det kun som en <QUOT.START ID="QS0017" REF.END="QE0017" CODE="00BB"/>undtagelse<QUOT.END ID="QE0017" REF.START="QS0017" CODE="00AB"/>, at en tidligere erhvervsmæssig beskæftigelse kan erstatte det andet praktiksemester, og betingelsen herfor er, at denne virksomhed har varet flere år og har ført til erhvervelse af en fuldstændig uddannelse<NOTE NOTE.ID="E0017" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. kapitel 5.4.2 h) i de særlige bestemmelser i studieordningen, bilag 2 til klagen.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>24.</NO.P><TXT>For et praktiksemester, hvormed en lærer ved skolen fører tilsyn<NOTE NOTE.ID="E0018" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. bilag 10 til klagen.</P></NOTE>, skal der ikke blot udstedes <QUOT.START ID="QS0018" REF.END="QE0018" CODE="00BB"/>uddannelsesattester<QUOT.END ID="QE0018" REF.START="QS0018" CODE="00AB"/> (Ausbildungsnachweise), men desuden en <QUOT.START ID="QS0019" REF.END="QE0019" CODE="00BB"/>godkendelse<QUOT.END ID="QE0019" REF.START="QS0019" CODE="00AB"/> (Anerkennung), og den studerende kan ikke afslutte studiet, uden at være i besiddelse af disse attester<NOTE NOTE.ID="E0019" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>§ 7, punkt 5, i de almindelige bemærkninger til studieordningen, bilag 2 til klagen; jf. endvidere kapitel 5.2, femte afsnit, i de særlige bestemmelser hertil.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>25.</NO.P><TXT>Endvidere er den omstændighed, at der på skolen findes et praktikantkontor, samt den præcision, hvormed denne regulerer praktiksemestrene, efter min mening et bevis for, at praktiksemestrene ikke lader sig adskille fra det øvrige studieforløb.</TXT></NP><?PAGE NO="I-2813"?><NP><NO.P>26.</NO.P><TXT>Endelig gælder der som nævnt ifølge artikel 11, litra a), tredje led, andre regler for de arkitektuddannelser af tre års varighed, der gives på Fachhochschulen. Disse anerkendes kun, når vedkommende herudover har fire års erhvervserfaring.</TXT></NP><NP><NO.P>27.</NO.P><TXT>I Egle-dommen udtalte Domstolen imidlertid følgende vedrørende artikel 4, stk. 1:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0020" REF.END="QE0020" CODE="00BB"/>Dette krav om erhvervserfaring, som gælder for treårige uddannelser, har imidlertid ingen mening, såfremt uddannelser, der omfatter fire års studier, ligeledes er omfattet af denne bestemmelses anvendelsesområde. Såfremt fællesskabslovgiver havde villet indbefatte alle de arkitektuddannelser deri, som tilbydes ved Fachhochschulen i Tyskland, ville man ikke have sondret efter, om de var af tre eller fire års varighed<QUOT.END ID="QE0020" REF.START="QS0020" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0020" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. nævnte Egle-dom, præmis 14.</P></NOTE>.</P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>28.</NO.P><TXT>Jeg skal derfor foreslå Domstolen at besvare det forelagte spørgsmål således:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0021" REF.END="QE0021" CODE="00BB"/>Artikel 11, litra a), tredje led, i Rådets direktiv 85/384/EØF af <DATE ISO="19850610">10. juni 1985</DATE> om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser inden for arkitekturområdet, herunder om foranstaltninger, som skal lette den faktiske udøvelse af retten til etablering og fri udveksling af tjenesteydelser, skal fortolkes således, at en uddannelse af fire års varighed, der omfatter to praktiksemestre under tilsyn af en Fachhochschule som omhandlet i bestemmelsen, skal anses for at være fire års studier, jf. bestemmelsens ordlyd.<QUOT.END ID="QE0021" REF.START="QS0021" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP></CONTENTS.CONCLUSION></CONCLUSION>