1989R1576 — DA — 01.01.2007 — 006.001


Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

►B

RÅDETS FORORDNING (EØF) Nr. 1576/89

af 29. maj 1989

om fastlæggelse af almindelige regler for definition, betegnelse og præsentation af spiritus

(EFT L 160, 12.6.1989, p.1)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  No

page

date

►M1

RÅDETS FORORDNING (EØF) Nr. 3280/92 af 9. november 1992

  L 327

3

13.11.1992

►M2

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 3378/94 af 22. december 1994

  L 366

1

31.12.1994

►M3

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1882/2003 af 29. september 2003

  L 284

1

31.10.2003


Ændret ved:

 A1

Tiltrædelsesakt for Østrig, Finland og Sverige

  C 241

21

29.8.1994

 

(tilpasset ved Rådets beslutning 95/1EF, Euratom, EKSF)

  L 001

1

..

►A2

Akt vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union

  L 236

33

23.9.2003

►A3

  L 157

203

21.6.2005


Berigtiget ved:

►C1

Berigtigelse, EFT L 304, 20.10.1992, s. 14  (1576/89)




▼B

RÅDETS FORORDNING (EØF) Nr. 1576/89

af 29. maj 1989

om fastlæggelse af almindelige regler for definition, betegnelse og præsentation af spiritus



RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, særlig artikel 43 og 100 A,

under henvisning til forslag fra Kommissionen ( 1 ),

i samarbejde med Europa-Parlamentet ( 2 ),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg ( 3 ), og

ud fra følgende betragtninger:

På nuværende tidspunkt findes der ingen særlige fællesskabsbestemmelser for spiritus, blandt andet for så vidt angår definitionen af disse produkter og forskrifter vedrørende deres betegnelse og præsentation; i betragtning af disse produkters økonomiske betydning bør der vedtages fællesbestemmelser på dette område for at bidrage til det fælles markeds funktion;

spiritus er et vigtigt landbrugsprodukt i Fællesskabet på grund af dets afsætningsmuligheder; disse afsætningsmuligheder skyldes for en stor del det gode omdømme, som disse produkter har vundet i Fællesskabet og på verdensmarkedet; omdømmet er forbundet med de traditionelle produkters kvalitetsniveau; for at afsætningen kan opretholdes, må de pågældende produkter fortsat svare til et vist kvalitetsniveau; bevarelsen af dette kvalitetsniveau sker bedst ved at definere produkterne under hensyntagen til de traditionelle sædvaner, som ligger til grund for omdømmet; endvidere bør de således definerede betegnelser forbeholdes produkter, hvis kvalitetsniveau svarer til de traditionelle produkters, så det undgås, at betegnelserne devalueres;

det bør i fællesskabsbestemmelserne bestemmes, at brugen af geografiske betegnelser, der henviser til visse områder, som undtagelsesvis kan være visse lande, forbeholdes disse områder, for så vidt den produktionsfase for færdigvaren, i hvilke denne opnår sin karakter og sine endelige kvaliteter, har haft sit forløb i det pågældende geografiske område; med disse fællesskabsbestemmelser indrømmes der således de pågældende producenter visse enerettigheder, og de pågældende betegnelser bevarer deres karakter af herkomstangivelse, idet det forhindres, at de ved at blive almeneje bliver generiske betegnelser; de pågældende betegnelser har ligeledes den funktion, at de giver forbrugeren oplysninger om herkomsten af et produkt, der er karakteriseret ved de anvendte råvarer eller ved de særlige fremstillingsmetoder;

den normale og sædvanlige måde at oplyse forbrugerne på er at anbringe en række angivelser på etiketten; spiritus er, for så vidt angår mærkningen, underkastet de almindelige regler i Rådets direktiv 79/112/EØF af 18. december 1978 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne ( 4 ), senest ændret ved direktiv 86/197/EØF ( 5 ); på grund af de pågældende produkters art bør der med henblik på en bedre forbrugeroplysning vedtages supplerende særlige bestemmelser til disse almindelige regler og navnlig indsættes udtryk om ældning og om minimumsalkoholindholdet for afsætning til konsum i definition af produkterne;

selv om direktiv 79/112/EØF foreskriver, at mærkningen skal indeholde visse obligatoriske angivelser, er det ret upræcist, hvad angår fremstillingsstedet; angivelsen heraf er af en ganske særlig betydning for de pågældende drikkevarer, da forbrugeren ofte forbinder drikkevaren med fremstillingsstedet; manglende angivelse heraf kan på dette område medføre risiko for, at forbrugeren opfatter oprindelsen som en anden; under disse omstændigheder bør denne risiko undgås ved i særlige tilfælde at gøre angivelse af fremstillingsstedet obligatorisk i forbindelse med mærkningen;

endvidere bør der i visse tilfælde fastsættes supplerende bestemmelser; i særdeleshed bør det ved anvendelse af ethanol kræves, at der udelukkende anvendes landbrugsethanol, således som det allerede er sædvane i Fællesskabet, for fortsat at sikre et vigtigt marked for landbrugets basisprodukter;

ved Rådets direktiv 80/778/EØF af 15. juli 1980 om kvaliteten af drikkevand ( 6 ) og Rådets direktiv 80/777/EØF af 15. juli 1980 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om udvinding og markedsføring af naturligt mineralvand ( 7 ), senest ændret ved akten vedrørende Spaniens og Portugals tiltrælse, fastlægges de egenskaber, som vand skal have for at kunne anvendes til levnedsmidler; der bør henvises hertil;

ved Rådets direktiv 88/388/EØF af 22. juni 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om aromaer, som må anvendes i levnedsmidler, og om udgangsmaterialer til fremstilling af disse ( 8 ) defineres de forskellige udtryk, som vil kunne anvendes, når der er tale om aromatisering; i nærværende forordning bør den samme terminologi finde anvendelse;

der bør vedtages særlige bestemmelser for betegnelse og præsentation af indført spiritus under hensyntagen til Fællesskabets forpligtelser i forholdet til tredjelande;

for at beskytte fællesskabsprodukternes omdømme på verdensmarkedet bør de samme regler også gælde for produkter, der udføres, medmindre andet er bestemt og under hensyntagen til traditionel skik og brug;

for at sikre en ensartet og samtidig anvendelse af de foreslåede foranstaltninger bør der udstedes en forordning;

med henblik på at forenkle og fremskynde proceduren bør det overlades til Kommissionen at vedtage gennemførelsesforanstaltninger af teknisk karakter; i så henseende bør der fastsættes hensigtsmæssige procedurer, som sikrer et snævert samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen i en gennemførelseskomité;

det er nødvendigt at vedtage overgangsforanstaltninger for at lette overgangen til den ordning, der indføres ved nærværende forordning —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:



Artikel 1

1.  I denne forordning fastlægges almindelige regler for definition, betegnelse og præsentation af spiritus.

2.  I denne forordning forstås ved spiritus en alkoholholdig væske:

— som er bestemt til konsum

— som har særlige organoleptiske egenskaber og, bortset fra de i nr. 1 i bilag III anførte produkter, et minimumsalkoholindhold på 15 % vol, og

— som er fremstillet:

— 

— enten direkte ved destillation, med eller uden aromaer, af naturlige gærede produkter og/eller ved udblødning af vegetabilske stoffer og/eller ved tilsætning til landbrugsethanol og/eller til et landbrugsdestillat og/eller til en brændevin som defineret i denne forordning af aromaer, sukker eller andre sødemidler anført i stk. 3, litra a), og/eller andre landbrugsprodukter

— eller ved blanding af en spiritus med:

— 

— en eller flere andre former for spiritus

— landbrugsethanol, landbrugsdestillat eller brændevin

— en eller flere alkoholholdige drikkevarer

— en eller flere drikkevarer.

Drikkevarer henhørende under KN-kode 2203 00, 2204, 2205, 2206 00 og 2207 betragtes dog ikke som spiritus.

3.  Foreløbige definitioner

I denne forordning forstås ved:

a) Sødning:

Behandling, som består i under tilberedningen af spiritus at tilsætte et eller flere af følgende produkter:

halvhvidt sukker, hvidt sukker, raffineret hvidt sukker, dextrose, fructose, glucosesirup, flydende sukker, flydende invertsukker, sirup af invertsukker, koncentreret rektificeret druemost, koncentreret druemost, most af friske druer, karamelliseret sukker (burned sugar), honning, sirup af johannesbrød samt andre naturlige kulhydratstoffer med tilsvarende virkning som ovennævnte produkter.

Ved karamelliseret sukker forstås det produkt, der opnås udelukkende ved kontrolleret opvarmning af saccharose uden tilsætning af baser, uorganiske syrer eller nogen anden form for kemiske tilsætningsstoffer.

b) Blanding:

Behandling, der består i at sammenblande to eller flere forskellige drikkevarer med henblik på at fremstille en ny drikkevare.

c) Forskæring:

Behandling, som består i at tilsætte landbrugsethanol til spiritus.

d) Sammenstikning (blending):

Behandling, som består i at sammenblande to eller flere former for spiritus, der tilhører samme kategori, men som kun adskiller sig fra hinanden ved nuancer i sammensætningen på basis af et eller flere af nedennævnte kriterier:

— selve fremstillingsmetoderne

— de anvendte destillationsapparater

— produkternes alder

— det geografiske produktionsområde.

Den således fremkomne spiritus tilhører samme kategori som de oprindelige former for spiritus før sammenstikningen.

e) Modning eller ældning:

Behandling, som består i at lade visse reaktioner udvikle sig naturligt på passende beholdere, hvorved den pågældende spiritus får organoleptiske egenskaber, den ikke havde før.

f) Aromatisering:

Behandling, som består i under tilberedningen af spiritus at tilsætte en eller flere aromaer som defineret i artikel 1, stk. 2, litra a), i direktiv 88/388/EØF.

g) Farvning:

Behandling, som består i under tilberedningen af spiritus at tilsætte et eller flere farvestoffer.

h) Landbrugsethanol:

Ethanol, hvis kendetegn er de i bilag I til denne forordning anførte, fremstillet ved destillation, efter alkoholgæring af landbrugsprodukter anført i bilag II til Traktaten, bortset fra spiritus som defineret i stk. 2. Såfremt den anvendte råvare er nævnt, må den pågældende ethanol udelukkende være fremstillet af denne råvare.

i) Landbrugsdestillat:

Den alkoholholdige væske, der er fremstillet ved destillation, efter alkoholgæring, af landbrugsprodukter anført i bilag II til Traktaten, og som ikke besidder egenskaberne ved ethanol således som defineret under litra h), eller egenskaberne ved en spiritus, men som har bevaret aroma og smag fra de anvendte råvarer. Såfremt den anvendte råvare er nævnt, må destillatet udelukkende være fremstillet af denne råvare.

j) Alkoholindhold udtrykt i volumen:

Forholdet mellem volumen af alkohol i ren tilstand i produktet ved 20° C og produktets samlede volumen ved samme temperatur.

k) Indhold af flygtige stoffer:

Det indhold i spiritus, der er fremstillet udelukkende ved destillation, af andre flygtige stoffer end ethanol og methanol, som udelukkende stammer fra destillation eller gendestillation af de anvendte råvarer.

l) Fremstillingssted:

Den lokalitet eller det område, hvor den fase i fremstillingen af færdigvaren, der giver spiritussen dens vigtigste egenskaber og endelige kvaliteter, finder sted.

m) Kategori af spiritus:

Al spiritus, som falder ind under samme definition.

4.  Definition af de forskellige kategorier af spiritus

I denne forordning forstås ved:

a) Rom:

1) Spiritus, der udelukkende er fremstillet ved alkoholgæring og destillation enten af melasse eller sirup, der stammer fra fremstilling af rørsukker, eller af saft af sukkerrør, og som er destilleret til under 96 % vol, således at destillatet i mærkbar grad har de organoleptiske egenskaber, der er karakteristiske for rom.

2) Brændevin, der udelukkende er fremstillet ved alkoholgæring og destillation af saft af sukkerrør, og som har roms karakteristiske aromatiske egenskaber og et indhold af flygtige stoffer på 225 g/hl alkohol (100 % vol) eller derover. Denne brændevin kan markedsføres med benævnelsen »agricole« som supplement til betegnelsen »rhum« ledsaget af en af de geografiske betegnelser fra de franske oversøiske departementer, der er anført i bilag II.

b)  Whisky eller whiskey:

Spiritus, der er fremstillet ved destillation af mask af korn:

— hvori sukkerdannelse har fundet sted ved hjælp af diastase af den indeholdte malt, med eller uden andre naturlige enzymer

— der er gæret under påvirkning af gærsvampe

— der er destilleret til under 94,8 % vol, således at destillatet får aroma og smag af de anvendte råvarer, og

som er ældet i mindst tre år på træfade med en kapacitet på højst 700 liter.

c) Kornspiritus:

1) Spiritus, der er fremstillet ved destillation af gæret mask af korn, og som har organoleptiske egenskaber, der stammer fra de anvendte råvarer.

Betegnelsen »kornspiritus« kan erstattes af »Korn« eller »Kornbrand« for drikkevarer, der er fremstillet i Tyskland og i de områder i Fællesskabet, hvor tysk er et af de officielle sprog, forudsat at fremstillingen af denne drikkevare er en tradition i disse områder, og såfremt den pågældende kornspiritus er fremstillet dér uden nogen tilsætningsstoffer:

— enten udelukkende ved destillation af gæret mask af hele kerner af hvede, byg, havre, rug eller boghvede med alle bestanddele

— eller ved gendestillation af et destillat, der er fremstillet i overensstemmelse med første led.

2) For at kornspiritus kan betegnes »kornbrændevin«, skal den være fremstillet ved destillation til under 95 % vol af gæret mask af korn, som har organoleptiske egenskaber, der stammer fra de anvendte råvarer.

d) Vinbrændevin:

Spiritus

— der er fremstillet udelukkende ved destillation til under 86 % vol af vin, af vin tilsat alkohol, eller ved gendestillation til under 86 % vol af et vindestillat

— der har et indhold af flygtige stoffer på 125 g/hl alkohol (100 % vol) eller derover, og

— som har et maksimumsindhold af methanol på 200 g/hl alkohol (100 % vol).

Når denne spiritus er ældet, kan den fortsat markedsføres under betegnelsen »vinbrændevin«, hvis ældningstiden er lig med eller længere end den, der er fastsat for det i litra e) nævnte produkt.

e)  Brandy eller Weinbrand:

Spiritus

— der er fremstillet af vinbrændevin eventuelt sammenstukket med et vindestillat, der er destilleret til under ►C1  94,8 % vol ◄ , såfremt dette destillat ikke overskrider en maksimumsgrænse på 50 % vol alkoholstyrke af slutproduktet, og

— som er ældet i egetræsbeholdere i mindst et år eller i mindst seks måneder, såfremt egetræsfadenes kapacitet er mindre end 1 000 liter

— som har et indhold af flygtige stoffer på 125 g/hl alkohol (100 % vol) eller derover, der udelukkende hidrører fra destillation eller gendestillation af de anvendte råvarer

— som har et maksimumsindhold af methanol på 200 g/hl alkohol (100 % vol).

f) Brændevin af presserester af druer eller marc:

1) 

a) Spiritus

— der er fremstillet af presserester af druer, der er gæret eller destilleret enten direkte ved vanddamp eller efter tilsætning af vand og med eventuel tilsætning af bærme i et forhold, der fastsættes efter fremgangsmåden i artikel 15, idet destillationen foretages med presseresterne selv til under 86 % vol. Gendestillation til samme alkoholindhold er tilladt

— der har et indhold af flygtige stoffer på over 140 g/hl alkohol (100 % vol) eller derover og et maksimumsindhold af methanol på 1 000 g/hl alkohol (100 % vol).

b) I den overgangsperiode, der for Portugal er fastsat i tiltrædelsesakten af 1985, er litra a) dog ikke til hinder for, at der i Portugal kan markedsføres brændevin af presserester fremstillet i dette land og med et maksimumsindhold af methanol på 1 500 g/hl alkohol (100 % vol).

2) Betegnelsen »marc« eller »brændevin af presserester af druer« kan erstattes af betegnelsen grappa, dog kun for spiritus fremstillet i Italien.

▼A2

3) Betegnelsen »marc« eller »brændevin af presserester af druer« kan erstattes af betegnelsen »Zivania«, dog kun for spiritus fremstillet i Cypern.

4) Betegnelsen »marc« eller »brændevin af presserester af druer« kan erstattes af betegnelsen »Pálinka«, dog kun for spiritus fremstillet i Ungarn.

▼B

g) Brændevin af presserester af frugter:

Spiritus, der er fremstillet ved gæring og destillation af presserester af frugter. Betingelserne for destillation, produktets egenskaber og de øvrige bestemmelser fastsættes efter fremgangsmåden i artikel 15.

h) Brændevin af tørrede druer eller raisin brandy:

Spiritus, der er fremstillet ved destillation af det produkt, som fremkommer ved alkoholgæring af ekstraktet af tørrede druer af vinstoksorterne »noir de Corinthe« eller »muscat de Malaga«, destilleret til under 94,5 % vol, således at destillatet får aroma og smag af de anvendte råvarer.

i) Frugtbrændevin:

1) 

a) Spiritus

— der er fremstillet udelukkende ved alkoholgæring og destillation af en kødet frugt eller most af denne frugt, med eller uden sten

— der er destilleret til under 86 % vol, således at destillatet får aroma og smag af frugten

— der har et indhold af flygtige stoffer på 200 g/hl alkohol (100 % vol) eller derover

— der har et maksimumsindhold af methanol på 1 000 g/hl alkohol (100 % vol), og

— hvis indhold af cyanbrinte i brændevin af stenfrugter ikke må overstige 10 g/hl alkohol (100 % vol).

b) Undtagelser fra bestemmelserne i litra a), tredje, fjerde og femte led, kan vedtages efter fremgangsmåden i artikel 15, især for traditionelle produkter, hvis fremstilling og salg udgør en væsentlig del af indkomsterne for visse frugtproducenter i Fællesskabet.

c) Således defineret spiritus betegnes med frugtnavnet efterfulgt af »-brændevin«: kirsebærbrændevin eller kirsch, blommebrændevin eller slivovits, mirabel-, fersken-, æble-, pære-, abrikos-, figen-, citrusfrugt-, drue- eller anden frugtbrændevin. Den kan ligeledes betegnes med frugtnavnet efterfulgt af -wasser.

Udtrykket Williams er forbeholdt pærebrændevin, der udelukkende er fremstillet af pærer af sorten Williams.

Hvis to eller flere slags frugter destilleres sammen, betegnes produktet »frugtbrændevin«. Denne benævnelse kan suppleres med navnet på hver slags frugt i rækkefølge efter anvendt mængde.

d) De tilfælde, hvor frugtens navn som sådant kan erstatte betegnelsen med frugtnavnet efterfulgt af »-brændevin«, og betingelserne herfor fastlægges efter fremgangsmåden i artikel 15.

2) Spiritus, der er fremstillet ved udblødning inden for et minimumsforhold på 100 kg frugt pr. 20 liter alkohol (100 % vol) af visse bær og andre frugter såsom hindbær, brombær, blåbær m.fl., der er delvis gæret eller ugæret, i landbrugsethanol eller i brændvin eller i et destillat, som defineret i denne forordning, efterfulgt af en destillation, kan ligeledes betegnes med frugtnavnet efterfulgt af »-brændevin«.

Betingelserne for at anvende betegnelsen »-brændevin« efter frugtnavnet med henblik på at undgå en forveksling med de frugtbrændevine, der er omhandlet i nr. 1), og med de pågældende frugter, fastsættes efter fremgangsmåden i artikel 15.

3) Spiritus, der er fremstillet ved udblødning af hele, ugærede frugter, som omhandlet i nr. 2), i landbrugsethanol efterfulgt af en destillation, kan betegnes med frugtnavnet efterfulgt af -geist.

▼A2

4) Betegnelsen »frugtbrændevin« kan erstattes af betegnelsen Pálinka, dog kun for spiritus fremstillet i Ungarn og for abrikosdestillater, der udelukkende er fremstillet i følgende østrigske delstater: Niederösterreich, Burgenland, Steiermark og Wien.

▼A3

(5) Betegnelsen »frugtbrændevin« kan erstattes af betegnelsen »Pălincă«, dog kun for spiritus fremstillet i Rumænien.

▼B

j) Brændevin af æble- eller pærecider:

Spiritus

— der stammer fra destillation udelukkende af æble- eller pærecider, og

— som opfylder de betingelser for frugtbrændevin, der er anført i litra i), nr. 1), litra a), andet, tredje og fjerde led.

k) Ensianbrændevin:

Spiritus, der er fremstillet på basis af et destillat af ensian, der selv er fremstillet ved gæring af ensianrødder med eller uden tilsætning af landbrugsethanol.

l) Frugtspiritus:

1) Spiritus, der er fremstillet ved udblødning af en frugt i landbrugsethanol og/eller landbrugsdestillat og/eller brændevin som defineret i denne forordning og inden for et minimumsforhold, der skal fastsættes efter fremgangsmåden i artikel 15.

Aromatiseringen af denne spiritus kan suppleres med andre aromastoffer og/eller aromapræparater end dem, der hidrører fra den anvendte frugt. Disse aromastoffer og/eller -præparater er defineret i artikel 1, stk. 2, henholdsvis litra b), nr. i), og litra c), i artikel 1, stk. 2, i direktiv 88/388/EØF. Drikkevarens karakteristiske smag og dens farve skal dog udelukkende skyldes den anvendte frugt.

2) Den således definerede spiritus betegnes med frugtnavnet efterfulgt af »-spiritus«. De tilfælde, hvor frugtens navn som sådant kan erstatte de omhandlede betegnelser, og betingelserne herfor fastlægges efter fremgangsmåden i artikel 15.

Betegnelsen Pacharán kan dog udelukkende anvendes for den »frugtspiritus«, der fremstilles i Spanien ved udblødning af slåen (Prunus espinosa) i et minimumsforhold på 250 g frugt pr. liter ren alkohol.

m) Spiritus med enebærsmag:

1) 

a) Spiritus, der er fremstillet ved, at landbrugsethanol og/eller kornbrændevin og/eller korndestillat aromatiseres med enebær (Juniperus communis).

Andre naturlige aromastoffer og/eller naturidentiske aromastoffer som defineret i artikel 1, stk. 2, litra b), nr. i) og ii), i direktiv 88/388/EØF, og/eller aromapræparater som defineret i artikel 1, stk. 2, litra c), i samme direktiv, og/eller aromatiske planter eller plantedele kan tillige anvendes, men enebærrets organoleptiske egenskaber skal være tydelige, selv om de undertiden bliver noget svækket.

b) Den pågældende spiritus kan betegnes som Wacholder, ginebra eller genebra. Anvendelsen af disse betegnelser afgøres efter fremgangsmåden i artikel 15.

c) Alkohol, der anvendes til spiritus med betegnelsen geniévre, jenever, genever eller peket, skal være organoleptisk egnet til fremstilling af de pågældende produkter og have et maksimumsindhold af methanol på 5 g/hl alkohol (100 % vol) og et maksimumsindhold af aldehyder, udtrykt i acetaldehyd, på 0,2 g/hl alkohol (100 % vol). For disse produkters vedkommende behøver enebærsmagen ikke at være tydelig.

2) 

a) Den pågældende spiritus kan betegnes som gin, hvis den er fremstillet ved, at organoleptisk egnet landbrugsethanol aromatiseres med naturlige aromastoffer og/eller naturidentiske aromastoffer som defineret i artikel 1, stk. 2, litra b), nr. i) og ii), i direktiv 88/388/EØF og/eller aromapræparater som defineret i artikel 1, stk. 2, litra c), i samme direktiv, således at enebærsmagen er fremherskende.

b) Den pågældende spiritus kan betegnes som »destilleret gin«, hvis den udelukkende er fremstillet ved gendestillation af organoleptisk egnet landbrugsethanol af passende kvalitet med et oprindeligt alkoholindhold på mindst 96 % vol i traditionelle gin-klarepander, idet der tilsættes enebær og andre naturlige planteprodukter, forudsat at enebærsmagen er den fremherskende. Betegnelsen »destilleret gin« kan ligeledes anvendes på en blanding af det produkt, der fremstilles ved ovennævnte destillation, og landbrugsethanol med samme sammensætning, renhed og alkoholindhold. Til aromatisering af destilleret gin kan tillige anvendes naturlige aromastoffer og/eller naturidentiske aromastoffer og/eller aromapræparater som præciseret i litra a). London gin er en type destilleret gin.

Gin, som fremstilles ved blot at tilsætte essenser eller aromastoffer til landbrugsethanol, må ikke betegnes som destilleret gin.

n) Spiritus med kommensmag:

1) Spiritus, der er fremstillet ved, at landbrugsethanol aromatiseres med kommen (Carum carvi L.).

Andre naturlige aromastoffer og/eller naturidentiske aromastoffer som defineret i artikel 1, stk. 2, litra b), nr. i) og ii), i direktiv 88/388/EØF og/eller aromapræparater som defineret i artikel 1, stk. 2, litra c), i samme direktiv kan tillige anvendes, men kommensmagen skal være fremherskende.

2) 

a) Den i nr. 1) definerede spiritus kan også betegnes som akvavit eller aquavit, hvis den er aromatiseret ved anvendelse af et urte- eller krydderidestillat.

Andre aromastoffer som præciseret i nr. 1), andet afsnit, kan tillige anvendes, men de pågældende drikkevarers aroma skal for en stor dels vedkommende hidrøre fra destillater af frø af kommen og/eller frø af dild (Anethum graveolens L.), idet tilsætning af essensolier er forbudt.

b) Bitterstofferne må ikke påvirke smagen afgørende; tørstofekstraktet må ikke overstige 1,5 g/100 ml.

o) Spiritus med anissmag:

1) Spiritus, der er fremstillet ved aromatisering af landbrugsethanol med naturlige ekstrakter af stjerneanis (Illicium verum), grøn anis (Pimpinella anisum), fennikel (Foeniculum vulgare) eller enhver anden plante, der indeholder den samme aromatiske hovedbestanddel, efter en af følgende metoder:

— udblødning og/eller destillation

— gendestillation af alkohol under samtidig anvendelse af frø eller andre dele af ovennævnte planter

— tilsætning af naturlige destillerede ekstrakter af anisholdige planter

— kombineret anvendelse af disse tre metoder.

Andre naturlige vegetabilske ekstrakter eller krydderfrø kan anvendes derudover, men anissmagen skal være fremherskende.

2) For at spiritus med anissmag kan betegnes som pastis skal den ligeledes indeholde naturekstrakter af lakridstræ (Glycyrrhiza glabra), hvilket forudsætter samtidig anvendelse af de såkaldte »chalkone« farvestoffer samt af glycyrrhizinsyre, hvoraf indholdet skal være på mindst 0,05 og højst 0,5 g pr. liter.

Pastis har et sukkerindhold på under 100 g pr. liter og et indhold af anethol på mindst 1,5 og højst 2 g pr. liter.

3) For at spiritus med anissmag kan betegnes som ouzo skal den:

▼A2

— udelukkende være fremstillet enten i Grækenland eller i Cypern

▼B

— være fremstillet ved sammenstikning af alkohol, der er aromatiseret ved destillation eller udblødning ved hjælp af anis- og eventuelt fennikelfrø, mastiksharpiks fra et mastikstræ fra øen Chios (Pistacia lentiscus Chia eller latifolia) og andre krydderfrø, -planter og -frugter; den alkohol, der er aromatiseret ved destillation, skal udgøre mindst 20 % af ouzoens alkoholindhold.

Dette destillat skal:

— være fremstillet ved destillation i traditionelle kobberklarepander til diskontinuerlig destillation med en kapacitet på højst 1 000 liter

— have et alkoholindhold på mindst 55 og højst 80 % vol.

Ouzoen skal være farveløs og have et sukkerindhold på højst 50 g pr. liter.

4) For at spiritus med anissmag kan betegnes som anis, skal dens karakteristiske aroma udelukkende stamme fra grøn anis (Pimpinella anisum) og/eller stjerneanis (Illicium verum) og/eller fennikel (Foeniculum vulgare). Betegnelsen »destilleret anis« kan anvendes, hvis den pågældende spiritus indeholder alkohol, der er destilleret med sådanne frø, og som mindst udgør 20 % af spiritussens alkoholindhold.

p) Spiritus med bitter smag eller bitter:

Spiritus med en fremherskende bitter smag, der er fremstillet ved aromatisering af landbrugsethanol med naturlige aromastoffer og/eller naturidentiske aromastoffer som defineret i artikel 1, stk. 2, litra b), nr. i) og ii), i direktiv 88/388/EØF og/eller aromapræparater som defineret i artikel 1, stk. 2, litra c), i samme direktiv.

Denne spiritus kan også markedsføres under betegnelsen »amer« eller bitter, eventuelt kombineret med et andet udtryk.

Denne bestemmelse berører ikke muligheden for anvendelse af udtrykkene »amer« eller bitter for produkter, der ikke er medtaget i denne artikel.

q) Vodka:

Spiritus, der er fremstillet ved at rektificere landbrugsethanol eller filtrere det gennem aktivt kul, eventuelt efterfulgt af en simpel destillation eller ved en tilsvarende behandling med det formål selektivt at svække de anvendte råvarers organoleptiske egenskaber. En aromatisering kan bibringe produktet særlige organoleptiske egenskaber, herunder en blød smag.

r) Likør:

1) Spiritus

— der har et minimumsindhold af sukker på 100 g pr. liter udtrykt i invertsukker, medmindre andet er fastsat efter fremgangsmåden i artikel 15

— der er fremstillet ved aromatisering af landbrugsethanol eller et landbrugsdestillat eller en eller flere former for spiritus, som defineret i denne forordning, eller en blanding af ovennævnte produkter, der er sødet og eventuelt tilsat landbrugsprodukter såsom fløde, mælk eller andre mejeriprodukter, frugter, vin og aromatiseret vin.

2) Betegnelsen »crème de« efterfulgt af navnet på frugten eller den anvendte råvare, bortset fra mejeriprodukter, er forbeholdt likører med et minimumsindhold af sukker på 250 g pr. liter udtrykt i invertsukker.

Betegnelsen »crème de cassis« er dog forbeholdt solbærlikører, der har et minimumsindhold af sukker på 400 g pr. liter udtrykt i invertsukker.

▼

3) Betegnelserne »Jägertee«, »Jagertee« og »Jagatee« er forbeholdt likør med oprindelse i Østrig, der er fremstillet af landbrugsethylalkohol, ekstrakter af visse spiritusser eller te, som er tilsat flere naturlige aromastoffer som defineret i artikel 1, stk. 2, litra b, nr. i), i direktiv 88/388/EØF. Alkoholindholdet er på mindst 22,5 % vol. Sukkerindholdet udtrykt i invertssukker er på mindst 100 g/l.

▼B

s) Æggelikør/ advocaat/avocat/Advokat:

Spiritus, også aromatiseret, der er fremstillet af landbrugsethanol, og hvis bestanddele er kvalitetsæggeblommer, æggehvider og sukker eller honning. Minimumsindholdet af sukker eller honning er på 150 g pr. liter. Minimumsindholdet af æggeblommer er på 140 g pr. liter af færdigvaren.

t) Likør med æg:

Spiritus, også aromatiseret, der er fremstillet af landbrugsethanol, og hvis bestanddele er kvalitetsæggeblommer, æggehvide og sukker eller honning. Minimumsindholdet af sukker eller honning er på 150 g pr. liter. Minimumsindholdet af æggeblommer er på 70 g pr. liter af færdigvaren.

▼

u) Väkevä glögiSpritglögg:

Spiritus, der er fremstillet ved aromatisering af landbrugsethylalkohol med naturlige eller naturidentiske aromastoffer af nelliker og/eller kanel ved hjælp af en af følgende processer: udblødning og/eller destillation eller gendestillation af alkoholen, som er tilsat dele af ovennævnte planter, tilsætning af naturlige eller naturidentiske aromaer af nelliker eller kanel eller en kombination af disse metoder.

Andre naturlige eller naturidentiske planteekstrakter af aromaer i overensstemmelse med direktiv 88/388/EØF kan også anvendes, men aromaen af de anførte krydderier skal være fremherskende. Indholdet af vin eller vinprodukter må ikke overstige 50 %.

▼B

Artikel 2

Med forbehold af artikel 3, 4 og 12 skal spiritus, for at kunne afsættes til konsum under en af de i artikel 1, stk. 4, anførte betegnelser, være i overensstemmelse med den definition og de forskrifter, der gælder for den kategori, som produktet tilhører.

Artikel 3

1.  Med undtagelse af spiritus med enebærsmag som defineret i artikel 1, stk. 4, litra m), nr. 1), skal nedennævnte spiritus for at kunne leveres til konsum i Fællesskabet under en af de i artikel 1, stk. 4, anførte betegnelser have følgende minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen, bortset fra visse særlige produkter, hvis alkoholindhold er anført i bilag III:



—  40 %

whisky/whiskey

pastis

—  37,5 %

rom

Rum-Verschnitt

vinbrændevin

brændevin af presserester af druer

brændevin af presserester af frugt

brændevin af tørrede druer

frugtbrændevin

brændevin af æble- eller pærecider

ensianbrændevin

gin/destilleret gin

akvavit/aquavit

vodka

grappa

ouzo

Kornbrand

—  36 %

brandy/Weinbrand

—  35 %

kornspiritus/kornbrændevin

anis

—  32 %

Korn

—  30 %

spiritus med kommensmag (undtagen akvavit/aquavit)

—  25 %

spiritus af frugt

—  15 %

spiritus med anissmag (undtagen ouzo, pastis, anis).

De øvrige produkter anført i artikel 1, stk. 4, og ikke nævnt ovenfor.

2.  De nationale bestemmelser kan fastsætte et højere minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen end de grænser, der er omhandlet i stk. 1, for spiritus anført i bilag II. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen disse alkoholprocenter inden for en frist på tre måneder at regne fra:

— tidspunktet for denne forordnings ikrafttræden, i tilfælde af allerede gældende bestemmelser

— tidspunktet for vedtagelsen, i tilfælde af bestemmelser, der måtte blive vedtaget efter denne forordnings ikrafttræden.

Kommissionen foranstalter offentliggørelse af disse grænser i De Europæiske Fællesskabers Tidende, C-udgaven.

3.  Rådet, der på forslag af Kommissionen træffer afgørelse med kvalificeret flertal, kan fastsætte et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen for andre kategorier af spiritus end de i stk. 1 omhandlede.

4.  Inden den 31. december 1992 foretager Rådet en fornyet undersøgelse af minimumsalkoholindholdet i whisky/whiskey på grundlag af en markedsundersøgelse gennemført af Kommissionen.

Artikel 4

1.  Med forbehold af de bestemmelser, der vedtages i henhold til stk. 2 til 5, mistes retten til at anvende den forbeholdte betegnelse for den pågældende spiritus, når der tilsættes andre stoffer end dem, der er tilladt efter Fællesskabets retsforskrifter eller, hvis sådanne ikke forefindes, de nationale bestemmelser.

2.  Listen over tilladte tilsætningsstoffer, de nærmere bestemmelser for anvendelsen heraf samt de berørte former for spiritus fastsættes efter fremgangsmåden i Rådets direktiv 89/107/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om tilsætningsstoffer, som må anvendes i levnedsmidler ( 9 ).

3.  Listen over tilladte teknologiske hjælpestoffer, de nærmere bestemmelser for anvendelsen heraf samt de berørte former for spiritus kan fastsættes efter fremgangsmåden i artikel 15.

4.  Med forbehold af de mere restriktive bestemmelser i artikel 1, stk. 4, er farvning af spiritus tilladt i henhold til de nationale bestemmelser, som er fastsat i overensstemmelse med Rådets direktiv af 23. oktober 1962 om tilnærmelse af medlemsstaternes retsforskrifter om farvestoffer, som må anvendes i levnedsmidler ( 10 ) senest ændret ved akten vedrørende Spaniens og Portugals tiltrædelse.

5.  Ved fremstilling af spiritus defineret i artikel 1, stk. 4, med undtagelse af de i nævnte artikel, stk. 4, litra m), n) og p), definerede former, må der kun anvendes naturlige aromastoffer og -tilberedninger som defineret i artikel 1, stk. 2, litra b), nr. i), og litra c), i direktiv 88/388/EØF.

Aromastoffer, der er identiske med de naturlige aromastoffer som defineret i artikel 1, stk. 2, litra b), nr. ii), i direktiv 88/388/EØF, er dog tilladt for likører, bortset fra følgende:

a) Frugtlikører (eller -crèmes):

— ananas

— solbær

— kirsebær

— hindbær

— brombær

— blåbær

— citrusfrugter.

▼

— multebær

— polarkorbær

— tranebær

— tyttebær

— havtorn.

▼B

b) Plantelikører:

— pebermynte

— ensian

— anis

— genip

— rundbælg.

6.  Ved fremstilling af spiritus er det tilladt at tilsætte vand, der eventuelt er destilleret eller demineraliseret, for så vidt kvaliteten af dette vand er i overensstemmelse med de nationale bestemmelser, der er fastsat i medfør af direktiv 80/777/EØF og 80/778/EØF, og tilsætningen heraf ikke ændrer produktets karakter.

7.  

a) Ved fremstilling af spiritus, må den ethanol, der anvendes, kun være landbrugsethanol.

b) Når ethanol anvendes til at fortynde eller opløse farvestoffer, aromaer og andre tilladte tilsætningsstoffer, der anvendes til fremstilling af spiritus, må der kun anvendes landbrugsethanol.

c) Med forbehold af mere restriktive bestemmelser i artikel 1, stk. 4, litra m), nr. 1), skal landbrugsethanolens kvalitet svare til de i bilag I anførte krav.

8.  Gennemførelsesbestemmelserne, herunder særlig de analysemetoder for spiritus, der skal anvendes, fastsættes efter fremgangsmåden i artikel 14.

De i stk. 5, andet afsnit, anførte lister over likør kan eventuelt suppleres af Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen.

Artikel 5

1.  Uden at foregribe de bestemmelser, der vedtages i henhold til artikel 6, forbeholdes de i artikel 1, stk. 4, omhandlede betegnelser de former for spiritus, som er defineret deri, under hensyn til de i artikel 2, 3, 4 og 12 fastsatte krav. Betegnelserne skal anvendes til at kendetegne disse produkter.

Spiritus, der ikke opfylder kravene til de produkter, der er defineret i artikel 1, stk. 4, må ikke have samme betegnelse som disse. Den skal betegnes: »spiritus«.

2.  De i stk. 1 omhandlede betegnelser kan suppleres med andre geografiske angivelser end de i stk. 3 omhandlede, dog således at forbrugeren ikke vildledes.

3.  

a) De geografiske betegnelser, der er anført på listen i bilag II, kan erstatte de i stk. 1 omhandlede betegnelser eller supplere disse, således at de danner sammensatte betegnelser. Disse sammensatte eller ikke-sammensatte betegnelser kan eventuelt ledsages af yderligere angivelser under forudsætning af, at produktionsmedlemsstaten har fastsat regler herfor.

Som en fravigelse af første afsnit erstatter angivelsen marque nationale luxembourgeoise den geografiske betegnelse og kan supplere de betegnelser for brændevin fremstillet i Storhertugdømmet Luxembourg, der er anført i bilag II.

b) Disse geografiske betegnelser forbeholdes spiritus, hvis den produktionsfase, under hvilken den opnår sin karakter og sine endelige kvaliteter, har sit forløb i det anførte geografiske område.

c) Medlemsstaterne kan anvende særlige nationale regler vedrørende produktion, indenlandsk omsætning, betegnelse og præsentation af produkter, der er fremstillet på deres område, for så vidt disse er forenelige med fællesskabsbestemmelserne. Som led i en fortsat kvalitetspolitik kan disse regler i et bestemt geografisk område begrænse produktionen til kvalitetsprodukter, som er i overensstemmelse med disse særlige regler.

Polen kan kræve, at der til fremstilling af vodka på dets område, der er mærket som »polsk vodka«/»Polska Wódka«, kun må anvendes bestemte råvarer af polsk oprindelse eller råvarer, som er i overensstemmelse med traditionelle specifikationer og indgår i den kvalitetspolitik, Polen fører.

Artikel 6

1.  Ved særlige bestemmelser kan der fastsættes regler for angivelser, der føjes til salgsbetegnelsen, dvs.:

— anvendelse af udtryk, forkortelser eller tegn

— anvendelse af sammensatte udtryk, hvori indgår en af de artsdefinitioner, der er anført i artikel 1, stk. 2 og 4.

2.  Ved særlige bestemmelser kan der fastsættes regler for betegnelsen af blandinger af spiritus og betegnelsen af blandinger af en drik med en spiritusholdig drikkevare.

3.  De i stk. 1 og 2 omhandlede bestemmelser vedtages efter fremgangsmåden i artikel 15. De har til formål at forhindre, at de i disse stykker omhandlede betegnelser skaber forvirring, navnlig under hensyn til de produkter, som findes på tidspunktet for denne forordnings ikrafttræden.

Artikel 7

1.  Mærkning og præsentation af de i artikel 1, stk. 4, definerede former for spiritus, der er bestemt til den endelige forbruger, samt reklame for disse produkter skal ud over at efterkomme de nationale regler, der er vedtaget i henhold til direktiv 79/112/EØF, også være i overensstemmelse med stk. 2 og 3.

2.  

a) Salgsbetegnelsen for de i artikel 1, stk. 2 og 4, omhandlede produkter skal være en af de betegnelser, der er forbeholdt dem i medfør af artikel 5 og artikel 6, stk. 2.

b) Når de råvarer, der er anvendt til fremstilling af landbrugsethanol, anføres på etiketten, skal de enkelte former for landbrugsalkohol angives i rækkefølge efter den anvendte mængde, begyndende med den største mængde.

c) Salgsbetegnelsen for de i stk. 1 omhandlede former for spiritus kan suppleres med udtrykket »sammenstikning« (blending), hvis produktet har været underkastet denne fremgangsmåde.

d) Medmindre andet bestemmes må en ældningstid kun angives, når den vedrører den mindst modnede af alkoholbestanddelene, og såfremt produktet er ældet under kontrol af afgiftsmyndighederne eller under en kontrol, som frembyder tilsvarende garantier.

▼M1

e) Fra 1. januar 1993 må de i denne forordning omhandlede former for spiritus ikke opbevares med henblik på salg eller bringes i omsætning i beholdere med en lukkeanordning, som er beklædt med en kapsel eller folie fremstillet på basis af bly. Spiritus, der er aftappet og forsynet med sådanne kapsler eller folier inden nævnte dato, kan dog markedsføres, indtil lagrene er opbrugt.

▼B

3.  For de i artikel 1, stk. 4, omhandlede produkter kan følgende fastsættes efter fremgangsmåden i artikel 14:

a) betingelserne for anførelse på etiketten af ældningstiden og de anvendte råvarer

b) betingelserne for anvendelse af salgsbetegnelser, der vækker forestilling om ældning, og eventuelle undtagelser samt betingelserne for en passende kontrol

c) de særlige bestemmelser, der skal gælde for anvendelse af udtryk, der henviser til en særlig kvalitet ved produktet, såsom dets historie eller fremstillingsmetode

d) reglerne for mærkning af produkter i beholdere, som ikke er bestemt til den endelige forbruger, herunder eventuelle undtagelser fra reglerne om mærkning for at tage hensyn til blandt andet oplagring og transport.

4.  De angivelser, der fastsættes i denne forordning, anføres på et eller flere af Fællesskabets officielle sprog, således at den endelige forbruger let kan forstå enhver af disse angivelser, medmindre køberen sikres underretning på anden måde.

5.  De geografiske betegnelser, der er anført i bilag II, betegnelserne med kursiv i artikel 1, stk. 4, samt betegnelserneRum-Verschnitt ►A2  og Slivovice  ◄ skal ikke oversættes.

Efter anmodning fra en forbrugermedlemsstat kan det dog efter fremgangsmåden i artikel 14 besluttes, at ovennævnte betegnelser med kursiv og navnlig raisin brandy skal suppleres med tilsvarende betegnelser, således at denne stats forbrugere ikke vildledes.

6.  For så vidt angår produkter med oprindelse i tredjelande, er det tilladt at anvende et sprog, der er officielt i det tredjelande, hvor fremstillingen har fundet sted, såfremt de angivelser, der er foreskrevet i denne forordning, også anføres på et af Fællesskabets officielle sprog, således at den endelige forbruger let kan forstå enhver af disse angivelser.

7.  Med forbehold af artikel 12, kan — for så vidt angår produkter, der har oprindelse i Fællesskabet, og som skal udføres — de i denne forordning foreskrevne angivelser gentages på et andet sprog, bortset fra de i stk. 5 omhandlede betegnelser.

8.  Efter fremgangsmåden i artikel 15 kan Kommissionen fastsætte de tilfælde og/eller de former for spiritus, for hvilke angivelse af fremstillingssted og/eller oprindelsessted og/eller afsendelssted er obligatorisk, samt fastlægge de nærmere bestemmelser for denne angivelse.

Artikel 8

For at spiritus, der er fremstillet i Fællesskabet, kan markedsføres med henblik på konsum, må den ikke være forsynet med en betegnelse, hvor ord eller udtryk som »art«, »type«, »måde«, »stil«, »mærke«, »smag« eller andre tilsvarende angivelser anvendes sammen med en af de i denne forordning omhandlede salgsbetegnelser.

Artikel 9

1.  Følgende former for spiritus:

— rom

—  whisky og whiskey

— kornspiritus/kornbrændevin

— vinbrændevin og brandy

— brændevin af presserester af druer

— brændevin af tørrede druer

— frugtbrændevin, bortset fra de produkter, der er defineret i artikel 1, stk. 4, litra i), nr. 2

— brændevin af æble- og pærecider,

kan ikke, når de er fremstillet ved forskæring med landbrugsethanol, i deres præsentation under nogen form forsynes med den artsbetegnelse, der er forbeholdt ovennævnte former for spiritus.

2.  Stk. 1 er dog ikke til hinder for, at der med henblik på konsum i Fællesskabet markedsføres et produkt, som er fremstillet i Tyskland ved sammenstikning af rom og alkohol. Et minimumsalkoholindhold på 5 % i den færdigvare, der betegnes Rum-Verschnitt, skal hidrøre fra rom. I tilfælde af salg uden for det tyske marked, skal produktets alkoholsammensætning anføres på etiketten.

For så vidt angår mærkning og præsentation af produktet med betegnelsen Rum-Verschnitt skal udtrykket Verschnitt angives på emballeringen (på flasken eller emballagen) med bogstaver af samme type, størrelse og farve som anvendt i ordet Rum, anføres på samme linje som dette ord og for flaskens vedkommende være anbragt på forsideetiketten.

▼A2

3.  Stk. 1 er dog ikke til hinder for markedsføring af spiritus med betegnelsen »Slivovice«, der fremstilles i Den Tjekkiske Republik ved tilsætning af højst 30 % vol. landbrugsethanol til blommedestillatet inden den endelige destillation. Dette produkt skal beskrives som »spiritus« i henhold til artikel 5 og kan også bære betegnelsen Slivovice i samme synsfelt på forsideetiketten. Hvis denne tjekkiske Slivovice markedsføres i Fællesskabet, skal dens alkoholsammensætning angives på etiketten. Denne bestemmelse berører ikke anvendelsen af betegnelsen Slivovice for frugtbrændevin i henhold til artikel 1, stk. 4, nr. i).

▼B

Artikel 10

1.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at fællesskabsbestemmelserne for spiritus overholdes. De udpeger en eller flere instanser, som skal varetage kontrollen med, at disse bestemmelser overholdes.

For de i bilag II anførte produkter kan der efter fremgangsmåden i artikel 14 træffes afgørelse om, at denne kontrol og denne beskyttelse under omsætningen inden for Fællesskabet skal sikres ved forretningsdokumenter, der kontrolleres af de administrative myndigheder, og ved at der føres passende registre.

2.  For den spiritus, der er anført i bilag II, og som udføres, fastlægger Rådet med kvalificeret flertal år forslag af Kommissionen en ordning med ægthedsdokumenter for at hindre svig og efterligning. Denne ordning skal træde i stedet for de nugældende nationale ordninger. Den skal mindst indebære de samme garantier som disse under iagttagelse af fællesskabsreglerne og navnlig konkurrencereglerne.

Indtil den i første afsnit omhandlede ordning er indført kan medlemsstaterne bibeholde deres egne ordninger for påvisning af ægtheden, for så vidt disse er i overensstemmelse med fællesskabsreglerne.

3.  Rådet vedtager med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen de nødvendige foranstaltninger med henblik på en ensartet anvendelse af fællesskabsbestemmelserne for spiritus, navnlig for så vidt angår kontrol og forbindelserne mellem medlemsstaternes kompetente organer.

4.  Medlemsstaterne og Kommissionen meddeler hinanden de oplysninger, der er nødvendige for anvendelsen af denne forordning. De nærmere bestemmelser vedrørende meddelelse og udbredelse af disse oplysninger fastsættes efter fremgangsmåden i artikel 14.

Artikel 11

1.  Med forbehold af stk. 2 kan indført spiritus, der er kendetegnet med geografisk angivelse eller en anden betegnelse end de i artikel 1, stk. 4, omhandlede — for at kunne markedsføres med henblik på konsum i Fællesskabet — på grundlag af gensidighed gøres til genstand for den i artikel 10 omhandlede kontrol og beskyttelse.

Første afsnit gennemføres ved aftaler med de pågældende tredjelande, som skal forhandles og indgås efter fremgangsmåden i Traktatens artikel 113.

Gennemførelsesbestemmelserne samt listen over de i første afsnit omhandlede produkter fastsættes efter fremgangsmåden i artikel 15.

2.  Denne forordning hindrer ikke indførsel og markedsføring med henblik på konsum i Fællesskabet, under deres oprindelsesbetegnelse, af specielle former for spiritus fra tredjelande, for hvilke der gives toldindrømmelser fra Fællesskabets side eller inden for rammerne af GATT eller ved bilaterale aftaler, og hvis indførelsesbetingelser er fastsat ved fællesskabsforordninger.

▼M2

Artikel 11a

1.  Medlemsstaterne træffer alle fornødne foranstaltninger, så det bliver muligt for interesserede parter, at de på de betingelser, der er fastsat i artikel 23 og 24 i aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder, kan forhindre, at en geografisk betegnelse til identifikation af et af denne forordning omfattet produkt anvendes i Fællesskabet for et produkt, som ikke har oprindelse det sted, den geografiske betegnelse henviser til, også selv om produktets virkelige oprindelse er angivet, eller den geografiske betegnelse benyttes i oversættelse eller ledsages af udtryk som »art«, »type«, »stil«, »efterligning« eller lignende.

I denne artikel forstås ved »geografisk betegnelse« en betegnelse, der tjener til at identificere et produkt som havende oprindelse på territoriet for et tredjeland, der er medlem af Verdenshandelsorganisationen, eller i et område eller på en lokalitet inden for nævnte territorium, i de tilfælde, hvor produktets kvalitet eller omdømme eller et andet bestemt kendetegn ved dette hovedsagelig kan henføres til denne geografiske oprindelse.

2.  Stk. 1 anvendes uanset artikel 11 eller andre EF-bestemmelser om betegnelse og præsentation af de af denne forordning omfattede produkter.

3.  Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel vedtages om fornødent efter proceduren i artikel 15.

▼B

Artikel 12

1.  Spiritus, som skal udføres, skal opfylde bestemmelserne i denne forordning.

2.  Medlemsstaterne kan dog fastsætte undtagelser for så vidt angår bestemmelserne i artikel 4, stk. 2, 3, 4 og 6, bortset fra de former for spiritus, der er anført i bilag II og III, samt spiritus med forbeholdte betegnelser.

3.  Der kan ligeledes fastsættes undtagelser fra bestemmelserne i artikel 3 om alkoholindhold ved markedsføring til konsum:

— for de i artikel 1, stk. 2 og 4, omhandlede former for spiritus

— for de i bilag II anførte former for spiritus, navnlig når lovgivningen i det importerende tredjeland kræver det

på anmodning fra producentmedlemsstaten og efter fremgangsmåden i artikel 14.

4.  Medlemsstaterne kan tillade undtagelser fra reglerne for betegnelse og præsentation, bortset fra de angivelser, der er fastsat i artikel 1, stk. 2 og 4, og i bilag II og III, og med forbehold af bestemmelserne i artikel 8 og 9:

— når den gældende lovgivning i det importerende tredjeland kræver det

— i de tilfælde, der ikke er omfattet af første led, bortset fra visse benævnelser, der skal vedtages efter fremgangsmåden i artikel 14.

5.  De af medlemsstaterne tilladte undtagelser meddeles Kommissionens tjenestegrene og de øvrige medlemsstater.

▼M3

Artikel 13

1.  Der nedsættes en gennemførelseskomité for spiritus, i det følgende benævnt »komitéen«.

2.  Komitéen vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 14

1.  Når der henvises til denne artikel, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF ( 11 ), jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til en måned.

Artikel 15

Når der henvises til denne artikel, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

▼B

Artikel 16

Komitéen kan undersøge ethvert andet spørgsmål, som formanden på eget initiativ eller på begæring af en medlemsstats repræsentant forelægger den.

Artikel 17

1.  For at lette overgangen fra den nuværende ordning til den, der indføres ved denne forordning, fastsættes der overgangsforanstaltninger efter fremgangsmåden i artikel 14.

2.  Disse overgangsforanstaltninger kan højst have en varighed på to år fra datoen for iværksættelsen af denne forordning.

Artikel 18

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 15. december 1989 bortset fra artikel 13 til 16, der anvendes fra denne forordnings ikrafttræden.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.




BILAG I

Kendetegn for landbrugsethanol omhandlet i artikel 1, stk. 3, litra h)



1.Organoleptiske egenskaber

må ikke have en fremmed smag

2.Minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen

96,0 % vol

3.Maksimumsindhold af reststoffer

 

—  Total syreindhold udtrykt i gram eddikesyre pr. hl alkohol (100 % vol)

1,5

—  Estere udtrykt i gram ethylacetat pr. hl alkohol (100 % vol)

1,3

—  Aldehyder udtrykt i gram acetaldehyd pr. hl alkohol (100 % vol)

0,5

—  Højere alkoholer udtrykt i gram methyl-2-propanol-1 pr. hl alkohol (100 % vol)

0,5

—  Methanol i gram pr. hl alkohol (100 % vol)

50

—  Tørstofindhold i gram pr. hl alkohol (100 % vol)

1,5

—  Flygtige kvælstofforbindelser udtrykt i gram kvælstof pr. hl alkohol (100 % vol)

0,1

—  Furfural

må ikke kunne påvises




BILAG II

SPIRITUS

Geografiske betegnelser omhandlet i artikel 5, stk. 3



Kategori

Geografisk betegnelse

1.Rom

Rhum de la Martinique

Rhum de la Guadeloupe

Rhum de la Réunion

Rhum de la Guyane

(disse betegnelser kan suppleres med udtrykket »traditionnel«)

Ron de Malaga

Ron de Granada

Rum da Madeira

2. a)Whisky

Scotch Whisky

Irish Whisky

Whisky español

(disse betegnelser kan suppleres med udtrykkene »Malt« eller »Grain«)

b)Whiskey

Irish Whiskey

Uisce Beatha Eireannach/Irish Whiskey

(disse betegnelser kan suppleres med udtrykket »Pot Still«)

3.Kornspiritus

Eau-de-vie de seigle, marque nationale luxembourgeoise

4.Vinbrændevin

Eau-de-vie de Cognac

Eau-de-vie des Charentes

Cognac

(denne betegnelse kan være ledsaget af et af følgende udtryk:

— Fine

— Grande Fine Champagne

— Grande Champagne

— Petite Fine Champagne

— Petite Champagne

— Fine Champagne

— Borderies

— Fins Bois

— Bons Bois)

Fine Bordeaux

Armagnac

Bas-Armagnac

Haut-Armagnac

Ténarèse

Eau-de-vie de vin de la Marne

Eau-de-vie de vin originaire d'Aquitaine

Eau-de-vie de vin de Bourgogne

Eau-de-vie de vin originaire du Centre-Est

Eau-de-vie de vin originaire de Franche-Comté

Eau-de-vie de vin originaire du Bugey

Eau-de-vie de vin de Savoie

Eau-de-vie de vin originaire des Coteaux de la Loire

Eau-de-vie de vin des Côtes-du-Rhone

Eau-de-vie de vin originaire de Provence

Faugères eller Eau-de-vie de Faugères

Eau-de-vie de vin originaire du Languedoc

Aguardente do Minho

Aguardente do Douro

Aguardente da Beira Interior

Aguardente da Bairrada

Aguardente do Oeste

Aguardente do Ribatejo

Aguardente do Alentejo

Aguardente do Algarve

►A3  

Vinars Târnave

Vinars Vaslui

Vinars Murfatlar

Vinars Vrancea

Vinars Segarcea

 ◄

5.Brandy

Brandy de Jerez

Brandy de Penedés

Brandy italiano

Brandy Αττικής/Brandy fra Attika

Brandy Πελοποννήσου/Brandy fra Peloponnes

Brandy Κεντρικής Ελλάδας/Brandy fra Midtgrækenland

Deutscher Weinbrand

►   ►  

Wachauer Weinbrand

Weinbrand Dürnstein

 ◄  ◄ ►A2  

Karpatské brandy špeciál

 ◄

6.Brændevin af presserester af druer

Eau-de-vie de marc de Champagne eller marc de Champagne

Eau-de-vie de marc originaire d'Aquitaine

Eau-de-vie de marc de Bourgogne

Eau-de-vie de marc originaire du Centre-Est

Eau-de-vie de marc originaire de Franche-Comté

Eau-de-vie de marc originaire de Bugey

Eau-de-vie de marc originaire de Savoie

Marc de Bourgogne

Marc de Savoie

Marc d'Auvergne

Eau-de-vie de marc originaire des Coteaux de la Loire

Eau-de-vie de marc des Côtes du Rhône

Eau-de-vie de marc originaire de Provence

Eau-de-vie de marc originaire du Languedoc

Marc d'Alsace Gewürztraminer

Marc de Lorraine

Bagaceira do Minho

Bagaceira do Douro

Bagaceira da Beira Interior

Bagaceira da Bairrada

Bagaceira do Oeste

Bagaceira do Ribatejo

Bagaceira do Alentejo

Bagaceira do Algarve

Orujo gallego

Grappa di Barolo

Grappa piemontese eller del Piemonte

Grappa lombarda eller di Lombardia

Grappa trentina eller del Trentino

Grappa friulana eller del Friuli

Grappa veneta eller del Veneto

Südtiroler Grappa/Grappa dell'Alto Adige

Τσικουδία Κρήτης/Tsikoudia fra Kreta

Τσίπουρο Μακεδονίας/Tsipouro fra Makedonien

Τσίπουρο Θεσσαλίας/Tsipouro fra Thessalien

Τσίπουρο Τυρνάβου/Tsipouro fra Tyrnavos

Eau-de-vie de marc marque nationale luxembourgeoise

►A3  

Сунгурларска гроздова ракия/Гроздова ракия от Сунгурларе/Sungurlarska grozdova rakiya/Grozdova rakiya fra Sungurlare

Сливенска перла (Сливенска гроздова ракия/Гроздова ракия от Сливен)/Slivenska perla (Slivenska grozdova rakiya/Grozdova rakiya fra Sliven)

Стралджанска мускатова ракия/Мускатова ракия от Стралджа/Straldjanska muscatova rakiya/Muscatova rakiya fra Straldja

Поморийска гроздова ракия/Гроздова ракия от Поморие/Pomoriyska grozdova rakiya/Grozdova rakiya fra Pomorie

Русенска бисерна гроздова ракия/Бисерна гроздова ракия от Русе/Rusenska biserna grozdova rakiya/Biserna grozdova rakiya fra Ruse

Бургаска мускатова ракия/Мускатова ракия от Бургас/Bourgaska muscatova rakiya/Muscatova rakiya fra Bourgas

Добруджанска мускатова ракия/Мускатова ракия от Добруджа/Dobrudjanska muscatova rakiya/Muscatova rakiya fra Dobrudja

Сухиндолска гроздова ракия/Гроздова ракия от Сухиндол/Suhindolska grozdova rakiya/Grozdova rakiya fra Suhindol

Карловска гроздова ракия/Гроздова ракия от Карлово/Karlovska grozdova rakiya/Grozdova rakiya fra Karlovo

 ◄

7.Frugtbrændevin

Schwarzwälder Kirschwasser

Schwarzwälder Himbeergeist

Schwarzwälder Mirabellenwasser

Schwarzwälder Williamsbirne

Schwarzwälder Zwetschgenwasser

Fränkisches Zwetschgenwasser

Fränkisches Kirschwasser

Fränkischer Obstler

Mirabelle de Lorraine

Kirsch d'Alsace

Quetsch d'Alsace

Framboise d'Alsace

Mirabelle d'Alsace

Kirsch de Fougerolles

Südtiroler Williams/Williams dell'Alto Adige

Südtiroler Aprikot eller Südtiroler

Marille/Aprikot dell'Alto Adige eller Marille dell'Alto Adige

Südtiroler Kirsch/Kirsch dell'Alto Adige

Südtiroler Zwetschgeler/Zwetschgeler dell'Alto Adige

Südtiroler Obstler/Obstler dell'Alto Adige

Südtiroler Gravensteiner/Gravensteiner dell'Alto Adige

Südtiroler Golden Delicious/Golden Delicious dell'Alto Adige

Williams friulano eller del Friuli

Sliwovitz del Veneto

Sliwovitz del Friuli-Venezia Giulia

Sliwovitz del Trentino-Alto Adige

Distillato di mele trentino eller del Trentino

Williams trentino eller del Trentino

Sliwovitz trentino eller del Trentino

Aprikot trentino eller del Trentino

Medronheira do Algarve

Medronheira do Buçaco

Kirsch eller Kirschwasser Friulano

Kirsch eller Kirschwasser Trentino

Kirsch eller Kirschwasser Veneto

Aguardente de pêra da Lousa

Eau-de-vie de pommes marque nationale luxembourgeoise

Eau-de-vie de poires marque nationale luxembourgeoise

Eau-de-vie de kirsch marque nationale luxembourgeoise

Eau-de-vie de quetsch marque nationale luxembourgeoise

Eau-de-vie de mirabelle marque nationale luxembourgeoise

Eau-de-vie de prunelles marque nationale luxembourgeoise

►   ►  

Wachauer Marillenbrand

 ◄  ◄ ►A2  

Szatmári zilvapálinka

Kecskeméti barackpálinka

Békési szilvapálinka

Szabolcsi almapálinka

Bošácka Slivovica

 ◄ ►A3  

Троянска сливова ракия/Сливова ракия от Троян/Troyanska slivova rakiya/Slivova rakiya fra Troyan

Силистренска кайсиева ракия/Кайсиева ракия от Силистра/Silistrenska kaysieva rakiya/Kaysieva rakiya fra Silistra

Тервелска кайсиева ракия/Кайсиева ракия от Тервел/Tervelska kaysieva rakiya/Kaysieva rakiya fra Tervel

Ловешка сливова ракия/Сливова ракия от Ловеч/Loveshka slivova rakiya/Slivova rakiya fra Lovech

Țuică Zetea de Medieșu Aurit

Țuică de Valea Milcovului

Țuică de Buzău

Țuică de Argeș

Țuică de Zalău

Țuică ardelenească de Bistrița

Horincă de Maramureș

Horincă de Cămârzan

Horincă de Seini

Horincă de Chioar

Horincă de Lăpuș

Turț de Oaș

Turț de Maramureș

 ◄

8.Brændevin af æble- eller pærecider

Calvados du Pays d'Auge

Calvados

Eau-de-vie de cidre de Bretagne

Eau-de-vie de poiré de Bretagne

Eau-de-vie de cidre de Normandie

Eau-de-vie de poiré de Normandie

Eau-de-vie de cidre du Maine

Aguardiente de sidra de Asturias

Eau-de-vie de poiré du Maine

9.Ensianbrændevin

Bayerischer Gebirgsenzian

Südtiroler Enzian/Genziana dell'Alto Adige

Genziana trentina eller del Trentino

10.Frugtspiritus

Pacharán navarro

11.Spiritus med enebærsmag

Ostfriesischer Korngenever

Genièvre Flandres Artois

Hasseltse jenever

Balegemse jenever

Péket de Wallonie

Steinhäger

Plymouth Gin

Gin de Mahon

►A2  

Vilniaus džinas

Spišská borovička

Slovenská borovička Juniperus

Slovenská borovička

Inovecká borovička

Liptovská borovička

 ◄

12.Spiritus med kommensmag

Dansk Akvavit/Dansk Aquavit

►   ►  

Svensk Aquavit/Svensk Akvavit/Swedish Aquavit

 ◄  ◄

13.Spiritus med anissmag

Anís español

Evora anisada

Cazalla

Chinchón

Ojén

Rute

14.Likør

Berliner Kümmel

Hamburger Kümmel

Münchener Kümmel

Chiemseer Klosterlikör

Bayerischer Kräuterlikör

Cassis de Dijon

Cassis de Beaufort

Irish Cream

Palo de Mallorca

Ginjinha portuguêsa

Licor de Singeverga

Benediktbeurer Klosterlikör

Ettaler Klosterlikör

Ratafia de Champagne

Ratafía catalana

Anis português

►   ►  

Finnish berry/fruit liqueur

Großglockner Alpenbitter

Mariazeller Magenlikör

Mariazeller Jagasaftl

Puchheimer Bitter

Puchheimer Schloßgeist

Steinfelder Magenbitter

Wachauer Marillenlikör

 ◄  ◄ ►A2  

Allažu Ķimelis

Čepkelių

Demänovka bylinný likér

Polish Cherry

Karlovarská hořká

 ◄

15.Spiritus

Pommeau de Bretagne

Pommeau du Maine

Pommeau de Normandie

►   ►  

Svensk PunschSwedish Punsch

 ◄  ◄

▼

16.

Vodka

Svensk VodkaSwedish Vodka

Suomalainen VodkaFinsk VodkaVodka of Finland

►A2  

Latvijas Dzidrais

Rīgas degvīns

LB degvīns

LB vodka

Originali Lietuviška degtinė

Laugarício vodka

Polska Wódka/Polish Vodka

Herbal vodka from the North Podlasie Lowland aromatised with an extract of bison grass/Wódka ziołowa z Niziny Północnopodlaskiej aromatyzowana ekstraktem z trawy żubrowej

 ◄

▼A2

17.

Spiritus med bitter smag

Riga Black Balsam eller Rīgas melnais Balzāms

Demänovka bylinná horká

▼B




BILAG III

Undtagelser fra de almindelige regler i:

1) artikel 1, stk. 2:

æggelikør/advocaat/avocat/Advokat: minimumsalkoholindhold: 14 % vol

2) artikel 5, stk. 3 (geografiske betegnelser, der ikke er i overensstemmelse med reglerne)

Königsberger Bärenfang

Ostpreussischer Bärenfang.



( 1 ) EFT nr. C 189 af 23. 7. 1982, s. 7, og EFT nr. C 269 af 25. 10. 1986, s. 4.

( 2 ) EFT nr. C 127 af 14. 5. 1984, s. 175, og afgørelse af 24. maj 1989 (endnu ikke offentliggjort i EFT).

( 3 ) EFT nr. C 124 af 9. 5. 1983, s. 16.

( 4 ) EFT nr. L 33 af 8. 2. 1979, s. 1.

( 5 ) EFT nr. L 144 af 29. 5. 1986, s. 38.

( 6 ) EFT nr. L 229 af 30. 8. 1980, s. 11.

( 7 ) EFT nr. L 229 af 30. 8. 1980, s. 1.

( 8 ) EFT nr. L 184 af 15. 7. 1988, s. 61.

( 9 ) EFT nr. L 40 af 11. 2. 1989, s. 27.

( 10 ) EFT nr. 115 af 11. 11. 1962, s. 2645/62.

( 11 ) Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23)