Bruxelles, den 16.7.2025

COM(2025) 550 final

2025/0550(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om oprettelse af AgoraEU-programmet for perioden 2028-2034 og om ophævelse af forordning (EU) 2021/692 og (EU) 2021/818

{SEC(2025) 547 final} - {SWD(2025) 550 final} - {SWD(2025) 551 final}


BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

EU er et værdifællesskab, der er indlejret i Europas historie og identitet og forankret i EU-traktaten. Som fastsat i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) er disse fælles for alle medlemsstater og omfatter demokrati, respekt for menneskerettighederne, ikkeforskelsbehandling, ligestilling, retsstatsprincippet og pluralisme, idet kulturel mangfoldighed, ytringsfrihed, herunder mediefrihed og kunstnerisk frihed samt pluralisme, også er nedfældet i EU's charter om grundlæggende rettigheder.

Borgernes deltagelse og engagement, gennemsigtighed og ansvarlighed i beslutningstagningen samt respekt for de grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet bidrager til det europæiske demokratis vitalitet. Medierne spiller en afgørende rolle i at fremme den offentlige mening og den frie debat. Audiovisuelt indhold og alle andre former for kunstneriske, kulturelle og kreative udtryksformer, herunder kulturarv, er afgørende for Europas mangfoldighed og for at styrke samfundets modstandsdygtighed og gensidige forståelse. Ud over deres iboende værdi og sociale indvirkning er de stærke drivkræfter for bæredygtig økonomisk vækst og konkurrenceevne, innovation og beskæftigelse samt blød magt, hvilket gør dem uundværlige for Europas fremtid.

Betydningen af en finansiel EU-intervention på disse områder ligger i deres evne til at fremme inklusiv og deltagelsesbaseret styring, lette informeret og aktivt medborgerskab, beskytte og fremme grundlæggende rettigheder, fremme ligestilling og ikkeforskelsbehandling samt fejre kulturel mangfoldighed og alle former for kunstneriske udtryk. Europas blomstrende kreative sektorer og mediesektorer, dets audiovisuelle industri og rigdommen i dets kulturer og kulturarv er centrale for dets identitet. Disse politikområder står imidlertid over for alvorlige udfordringer, der kræver en holistisk EU-indsats.  

Unionens værdier er genstand for internt og eksternt pres såsom udfordringer for retsstatsprincippet, uligheder, forskelsbehandling, krænkelser af grundlæggende rettigheder, faldende tillid til demokratiske institutioner samt svækket tillid til demokratiske processer. Der er fortsat strukturelle uligheder, og det samme gælder for vold og forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering, hvilket ofte kommer til udtryk i racisme og andre former for intolerance. Samtidig udfordres den traditionelle rolle, som uafhængige civilsamfundsorganisationer spiller i at modvirke disse tendenser, af en svækkelse af den finansielle og politiske støtte.

De europæiske medieindustrier er et fyrtårn for kvalitet og kreativitet, men i dag konkurrerer de med globale onlineplatforme om borgernes og forbrugernes opmærksomhed. Udbredelsen af EU's audiovisuelle indhold er fortsat opdelt efter nationale grænser, og aktører uden for EU står for størstedelen af omsætningen fra biografer og streamingabonnementer. Selv om videospilindustrien har fået et stærkt fodfæste i den moderne digitale kultur (mere end halvdelen af EU's befolkning spiller regelmæssigt videospil), er Unionens videospilmarked fortsat i vid udstrækning domineret af globale konkurrenter. Endelig er informationsrummets integritet i fare på grund af spredningen af desinformation, væksten i udenlandsk informationsmanipulation og indblanding fra fjendtlige aktører såsom Rusland. Truslerne mod mediepluralismen forværres af fænomener som koncentration af medieejerskab. Parallelt hermed oplever nyhedsmedier faldende reklameindtægter og salg, da digitale konkurrenter har erobret en stigende andel af indtægterne og formet forbrugsvaner. Som følge af alle disse faktorer er mediernes levedygtighed under pres.

Kulturen samt de kulturelle og kreative sektorer og industrier i Unionen er også opdelt efter nationale og sproglige grænser, hvilket afspejler vores rige mangfoldighed. Dette begrænser tværnationalt kunstnerisk samarbejde, publikums rækkevidde, udviklingen af innovative praksisser samt sektorernes modstandsdygtighed, konkurrenceevne og evne til at styrke samfundets trivsel. Fagfolk i de kulturelle og kreative sektorer har svært ved at arbejde på tværs af grænser og få adgang til nye muligheder og markeder, hvilket forværrer geografiske ubalancer og mindsker udbredelsen af europæiske kulturelle værker. Den begrænsede grænseoverskridende mobilitet og det begrænsede samarbejde hindrer netværksdannelse, stordriftsfordele, vidensdeling og samskabelse, hvilket alt sammen er afgørende for at opretholde karrierer samt stærke kulturelle og kreative sektorer. Samtidig står Europas rige kulturarv over for trusler som følge af en kombination af budgetmæssige begrænsninger, sårbarhed over for forurening, klimaændringer og naturkatastrofer samt uretmæssig tilegnelse eller ødelæggelse.   

Endelig oplever de samfundsmæssige, kreative og kulturelle sektorer og mediesektoren fælles teknologiske afhængigheder og kan drage fordel af fælles aktiviteter. De påvirkes af finansielle svagheder, hindringer for adgang til finansiering, vanskeligheder med at anvende og implementere anvendt innovation, manglende tilpasning til nye færdigheder og digital omstilling. Samtidig påvirker teknologigiganter uden for EU i stigende grad det samfundsmæssige, mediemæssige og kulturelle landskab og former indholdsforbruget gennem algoritmiske anbefalinger, automatiseret distribution og AI-genereret indhold. 

Der er tale om udfordringer af tværnational karakter, som ikke kan tackles effektivt uden fælles løsninger, koordinering, styring og støtte på EU-plan. EU-tiltag kan bidrage til at muliggøre samarbejde, kapacitetsopbygning og gensidig læring samt optimere og kombinere disse sektorers potentiale til at bidrage til økonomisk vækst, samfundsmæssig udvikling og kulturel mangfoldighed.  

EU's støtte til at håndtere udfordringer, der påvirker kultur, medier og ligestilling, borgere, rettigheder og Unionens værdier, er blevet ydet gennem forskellige finansieringsprogrammer i årenes løb. I den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027 blev støtte til kultur, de kulturelle og kreative sektorer og de audiovisuelle industrier ydet gennem Et Kreativt Europa med det formål at beskytte, udvikle og fremme den europæiske kulturelle og sproglige mangfoldighed og kulturarv og bidrage til konkurrenceevnen i disse sektorer, navnlig den audiovisuelle sektor. I mellemtiden var fremme og beskyttelse af rettigheder og Unionens værdier, som er nedfældet i traktaterne, chartret og den gældende internationale menneskerettighedskonvention, primært genstand for programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier (CERV). CERV har støttet civilsamfundsorganisationer, der arbejder på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan, herunder på græsrodsniveau, i deres arbejde med at beskytte og fremme Unionens værdier. Unionens støtte på visse områder såsom nyhedsmedier og bekæmpelse af desinformation, var fragmenteret på tværs af forskellige programmer. Det tværsektorielle indsatsområde af Et Kreativt Europa omfattede specifikke foranstaltninger vedrørende mediepluralisme, mediekompetence og mediesamarbejde, mens linjen med multimedieaktiviteter støttede formidlingen af oplysninger om EU-emner. Bekæmpelse af desinformation er hidtil blevet finansieret gennem programmet for et digitalt Europa.  

Forslaget til FFR for 2028-2034 har til formål at afhjælpe de "kompleksiteter, svagheder og stivheder", der i øjeblikket findes i EU's budget, og opstiller en ramme, der er mere fokuseret, enklere og med færre og mere virkningsfulde programmer. Af den grund og for at øge budgettets fleksibilitet og evne til at reagere på ændrede realiteter og nye problemer har dette forslag til formål at strømline EU's indsats på områderne kultur, medier og ligestilling, borgere, rettigheder og værdier, udnytte forbindelser og synergier, hvor det er relevant, samtidig med at særegenheden og de specifikke behov for hvert af disse politikområder respekteres.  

På området ligestilling, borgere, rettigheder og værdier vil forslaget bidrage til at opretholde demokrati og retsstatsprincippet, grundlæggende rettigheder og ligestilling, mindske diskrimination og styrke civilsamfundet. Det nye program vil også bidrage til at bekæmpe kønsbaseret vold, vold mod børn og andre udsatte grupper. Desuden vil det bidrage til at styrke demokratisk modstandsdygtighed og deltagelse.  

Medierne er en drivkraft for demokratiske værdier, kulturel mangfoldighed og økonomisk vækst. Mediesektoren omfatter bl.a. indhold som film, serier, videospil, nyheder og information, "immersive reality" og multimedier samt tjenester, herunder biografforestillinger, TV- og radioudsendelser, trykte udgivelser og onlineudgivelser, onlinevideoer og podcasts. For at være socialt relevante skal den audiovisuelle industri og medieindustrien være modstandsdygtige og konkurrencedygtige. Forslaget vil støtte et frit, konkurrencedygtigt og mangfoldigt medierum og audiovisuelt rum. Det vil på den ene side øge produktionen, udbredelsen og udnyttelsen af immaterielle rettigheder og forbruget af audiovisuelle værker samt andre former for medieindhold såsom spil. På den anden side vil det bidrage til at beskytte informationsmarkedets levedygtighed og pluralisme, navnlig ved at støtte nyhedsmedier og mediernes uafhængighed, herunder på regionalt og lokalt plan. Det vil også bidrage til at bekæmpe desinformation og udenlandsk informationsmanipulation og indblanding.    

Kultur og de kulturelle og kreative sektorer er store aktiver for Europa og giver et billede af et dynamisk kontinent på verdensscenen. De omfatter bl.a. scenekunst, litteratur og bogudgivelse, musik og billedkunst, materiel og immateriel kulturarv, arkitektur, arkiver, biblioteker og museer, kunsthåndværk og design, og de giver perspektiver gennem forskellige medier og formater. EU's indsats på kulturområdet vil bidrage til at øge grænseoverskridende kulturel skabelse og samarbejde, kulturel deltagelse og adgang til en mangfoldighed af europæiske kulturelle udtryksformer samt til at beskytte og bevare kulturarven. Forslaget vil også bidrage til at øge udbredelsen af en mangfoldighed af kulturelle værker og mobiliteten blandt fagfolk samt fremme inklusion og retfærdighed mellem generationerne gennem kultur. Endelig vil det styrke de kulturelle og kreative sektorers sociale, økonomiske og eksterne dimensioner.

Endelig bør EU fremme synergier mellem medier, kultur og civilsamfund ved at samle offentlige og private enheder samt fremme tværsektorielt samarbejde og innovation for at imødegå fælles udfordringer og bidrage til samfundets modstandsdygtighed og demokratisk deltagelse.

På dette grundlag vil EU's finansieringsindsats være bedst rustet til at styrke og opskalere eksisterende succesfulde ordninger, bedre imødegå tværnationale udfordringer og udfylde huller, som det ikke er muligt at håndtere på medlemsstatsniveau. Det vil også skabe større sammenhæng og bedre overensstemmelse mellem reguleringspolitik og finansieringsinstrumenter samt mellem interne og eksterne politikker. Forslaget vil derfor bidrage til at styrke Europas samfund, medier og kultur, fremme Unionens værdier og demokratiske deltagelse og hjælpe med at frigøre Unionens fulde potentiale som en kilde til fremskridt, bæredygtig udvikling og vækst. 

De politikområder, der er omfattet af dette lovforslag, er fast forankret i EU-traktaterne, som udgør retsgrundlaget for EU's indsats gennem Unionens finansieringsprogrammer, og de bidrager til Unionens langsigtede mål. Ifølge forslaget skal forordningen anvendes fra den 1. januar 2028.   

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Grundlæggende rettigheder, EU's værdier og demokrati  

Forslaget er i fuld overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og alle relevante EU-politikker og lovgivningsmæssige rammer inden for ligestilling og ikkeforskelsbehandling. Det bidrager også til Unionens ligestillingsstrategi. En kerneambition for Den Europæiske Union er gennem en tilgang med mange interessenter og på tværs af sektorer at sikre, at alle mennesker, uanset køn, race, etnicitet, handicap, seksuel orientering, alder, religion eller tro, kan leve uden forskelsbehandling og deltage fuldt ud i samfundet. 

Den Europæiske Unions engagement i ligestilling er forankret i en lang række centrale meddelelser og handlingsplaner. Kommissionens strategi fra 2020 for ligestilling af LGBTIQ-personer og strategien for ligestilling mellem kønnene fra 2021 understreger EU's engagement i at bekæmpe forskelsbehandling og fremme ligestilling på tværs af alle aspekter af samfundet. Begge strategier vil blive fornyet, da de nuværende udløber i 2025. Disse suppleres af den kommende EU-strategi for bekæmpelse af racisme 2026-2030, EU's strategiske ramme for romaers ligestilling, inklusion og deltagelse (2020-2030), strategien for rettigheder for personer med handicap (2021-2030), EU-strategien for børns rettigheder, EU-strategien for bekæmpelse af antisemitisme og fremme af jødisk liv (2021-2030) samt arbejdsområdet for bekæmpelse af antimuslimsk had. Den kommende strategi for retfærdighed mellem generationerne er også relevant i denne sammenhæng. 

Den første omfattende EU-ramme for demokrati er blevet udviklet gennem handlingsplanen for europæisk demokrati fra 2020, pakken af foranstaltninger fra 2021 til styrkelse af demokratiet og beskyttelse af valgenes integritet samt pakken om forsvar af demokratiet fra 2023 i synergi med den eksterne handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati 2020-2027. Den seneste lovgivning i denne forbindelse omfatter forordningen om gennemsigtighed i politisk reklame og EU-retten, der beskytter personer, der engagerer sig i offentlig deltagelse, mod åbenbart grundløse krav eller urimelige retssager ("strategiske retssager mod offentlig deltagelse").  

Det kommende europæiske demokratiskjold vil have til formål yderligere at beskytte og styrke demokratiet og den demokratiske modstandsdygtighed. Det vil have til formål at imødegå de stigende trusler mod demokratiske institutioner, systemer og processer i EU og at styrke borgernes tillid til og deltagelse i demokratiet. EU's kommende strategi for civilsamfundet vil have til formål yderligere at beskytte og styrke civilsamfundet og sende et stærkt signal om anerkendelse af det arbejde, civilsamfundet udfører, og deres bidrag til EU's politikker.

Medierne og den audiovisuelle sektor  

Dette lovforslag bygger også på EU's ramme for medierne og den audiovisuelle sektor, hvor regulering, finansiering og politik effektivt understøtter hinanden og dermed fremmer den demokratiske debat, beriger vores kultur og driver den digitale omstilling med konkurrencedygtige EU-medieaktører.  

Det vil ledsage EU's politikker for det indre marked inden for den audiovisuelle sektor og mediesektoren, og dets udformning vil supplere og styrke de eksisterende lovgivningsinstrumenter. Direktivet om audiovisuelle medietjenester (AVMSD) har fastlagt et fælles regelsæt for audiovisuelle medietjenester i hele EU, herunder bestemmelser som fremme af europæiske og uafhængige værker, beskyttelse af mindreårige og regulering af audiovisuel reklame. Sammen med AVMSD vil det foreslåede program styrke de europæiske audiovisuelle aktørers kapacitet til at finansiere, producere og formidle værker, der kan være tilstrækkeligt synlige på de forskellige tilgængelige medier og er attraktive for publikum på et stadig mere åbent og konkurrencepræget marked i og uden for Europa.  

Den nyligt vedtagne europæiske forordning om mediefrihed (EMFA) indeholder garantier for mediefrihed og -pluralisme, herunder beskyttelse mod politisk indblanding, øget gennemsigtighed i medieejerskab og forpligtelser vedrørende public service-mediers uafhængighed. Det foreslåede program vil supplere EMFA ved at yde finansiel støtte til nyhedsmedier og styrke den redaktionelle uafhængighed. 

Det vil også bygge på adfærdskodeksen for bekæmpelse af hadefuld tale på internettet, handlingsplanen mod desinformation fra 2018 og adfærdskodeksen om desinformation, som for nylig er blevet integreret i samreguleringsrammen for forordningen om digitale tjenester (DSA), ved at styrke mediekompetencen og øge situationsbevidstheden om informationsmiljøet online på tværs af medlemsstaterne.  

Kultur 

Hvad angår kultur, kulturarv og de kulturelle og kreative sektorer, vil initiativet ledsage det kommende Kulturkompas for Europa, som er tænkt som en strategisk politisk tilgang med det formål at integrere kultur og de kulturelle og kreative sektorer i Unionens overordnede politiske mål samt at vejlede og udnytte deres mange dimensioner.   

Initiativet bygger på flere centrale politiske initiativer, herunder den europæiske kulturdagsorden, Rådets arbejdsplaner for kultur, EU-strategien for internationale kulturelle forbindelser og den europæiske handlingsramme for kulturarv, som alle slår til lyd for en stærkere rolle for kulturen og de kulturelle og kreative sektorer i den videre sociale, økonomiske og internationale udvikling af vores Union. Det er i overensstemmelse med europæiske initiativer som det nye europæiske Bauhaus, aktionen Europæiske kulturhovedstæder og aktionen Europæisk kulturarvsmærke. Det er også i overensstemmelse med Romerklæringen fra marts 2017, hvor medlemsstaterne og EU-institutionerne forestillede sig en Union, "hvor borgerne har nye muligheder for kulturel og social udvikling og økonomisk vækst [...], en Union, der bevarer vores kulturarv og fremmer kulturel mangfoldighed". 

Dette er desuden i tråd med meddelelsen fra Kommissionen om styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur, hvori Kommissionen slog fast, at det er "i alle medlemsstaters fælles interesse at udnytte potentialet i uddannelse og kultur fuldt ud som drivkraft for beskæftigelse, social retfærdighed og aktivt medborgerskab samt som middel til at opleve europæisk identitet i al dens mangfoldighed". Initiativet er også i overensstemmelse med UNESCO's konvention fra 2005 om beskyttelse og fremme af mangfoldigheden af kulturelle udtryksformer, som Unionen og dens medlemsstater er parter i. 

Endelig skal initiativet ses i sammenhæng med den kommende EU-strategi for bæredygtig turisme, der bl.a. har til formål at støtte besøgende i at opdage mindre kendte kulturruter og kulturarvssteder i hele Europa og dermed fremme økonomisk udvikling og skabe lokale arbejdspladser.

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Initiativet er i overensstemmelse med Kommissionens overordnede politiske prioriteter for 2024-2029, navnlig med hensyn til 1) at støtte mennesker, styrke vores samfund og vores sociale model, 2) at beskytte vores demokrati og opretholde vores værdier, 3) Europas bæredygtige velstand og konkurrenceevne og 4) et globalt Europa. 

Sammenhæng med politikker, der støtter mennesker og styrker vores samfund og vores sociale model

I forbindelse med den flerårige finansielle ramme (2028-2034) vil der blive fremmet synergier mellem initiativer vedrørende medier, kultur, ligestilling, rettigheder og værdier og den fremtidige indsats inden for færdigheder, uddannelse, social inklusion, solidaritet, retfærdighed mellem generationerne, unge og social og territorial samhørighed. Disse synergier såsom inden for mediekendskab, digitale færdigheder, aktivt medborgerskab og undervisning i medborgerskab samt udvikling og inklusion af færdigheder gennem kreativitet og kunst, vil blive fremmet i overensstemmelse med målene for den europæiske ungdomsstrategi og EU-rapporten om unionsborgerskab.  Initiativet kan også tilstræbe synergier og komplementaritet med fremtidige indsatser under delt forvaltning, der har til formål at styrke den sociale og territoriale samhørighed i EU.

Initiativet supplerer visse initiativer, der fremmer principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder, herunder gennem beskæftigelses- og socialpolitikker, samt den europæiske børnegaranti. Dette omfatter at fremme lige adgang til rettigheder og mangfoldighed, herunder på regionalt og lokalt plan, som midler til at støtte social inklusion og retfærdige arbejdsmarkeder samt bekæmpe børnefattigdom. Som nøgleaktører i udformningen af den offentlige diskurs og fremme af demokratisk engagement er kultur og medier centrale for opbygningen af inkluderende og modstandsdygtige samfund. I forbindelse med færdighedsunionen vil initiativet aktivt bidrage til opkvalificering og omskoling af fagfolk i de kulturelle og kreative industrier og støtte deres tilpasningsevne i lyset af den digitale og grønne omstilling samt ændringer på arbejdsmarkedet. Ved at styrke konkurrenceevnen i de kulturelle og kreative sektorer fremmer programmet desuden skabelsen af arbejdspladser i disse sektorer. Samtidig vil initiativet styrke kapacitetsopbygningen for civilsamfundsorganisationer (CSO'er), der arbejder inden for ligestilling, rettigheder og værdier. 

I lyset af de stigende risici forbundet med naturkatastrofer, sundhedskriser, teknologiske ulykker, nye sikkerhedstrusler og andre forstyrrelser vil dette initiativ styrke modstandsdygtigheden i vitale samfundsfunktioner og opbygge en mere modstandsdygtig, sikker og forberedt Union i overensstemmelse med målene for EU's beredskabsstrategi.

Overensstemmelse med retspolitikker

Sammenhængen mellem retspolitikker og retsstatsprincippet skaber en robust ramme, der sikrer ansvarlighed, fremmer retlig sammenhæng på tværs af og inden for medlemsstaterne og beskytter de grundlæggende rettigheder, hvilket øger tilliden og samarbejdet i Unionen. Forholdet mellem grundlæggende rettigheder og retspolitikker er afgørende for udformningen af retfærdige og lige samfund. De grundlæggende rettigheder – fra retten til en retfærdig rettergang og frihed fra forskelsbehandling til beskyttelse af privatlivets fred – definerer de væsentlige standarder, som retssystemerne skal overholde, og omsætter abstrakte principper til konkrete retlige foranstaltninger og praksisser. Love om bekæmpelse af forskelsbehandling håndhæver f.eks. princippet om lighed for loven.  

Synergien mellem grundlæggende rettigheder og retspolitikker sikrer således, at retssystemerne ikke blot forhindrer misbrug, men også aktivt fremmer værdighed, lighed og frihed. Denne synergi er afgørende for at opbygge offentlighedens tillid til retlige institutioner, fremme social samhørighed og i sidste ende sikre, at retfærdighed er tilgængelig og meningsfuld for alle. Med henblik herpå vil der i forbindelse med den flerårige finansielle ramme (2028-2034) blive fremmet synergier mellem dette program og det fremtidige retlige program. 

Sammenhæng med politikkerne for det indre marked og konkurrenceevnen

Ved at bidrage til konkurrenceevnen for medier, den audiovisuelle sektor samt de kulturelle og kreative sektorer vil initiativet supplere EU's politiske ramme for industripolitik og økonomisk konkurrenceevne. Det bygger navnlig på rapporten om det indre marked og konkurrenceevne 2024, som anlægger en økosystembaseret tilgang til at styrke modstandsdygtigheden og den strategiske autonomi i centrale industrisektorer, herunder de kulturelle og kreative industrier. Den afspejler også målene i kompasset for konkurrenceevne, som fastsætter klare benchmarks for at forbedre EU's langsigtede produktivitet og modstandsdygtighed samt fremme innovation.  

Initiativet vedrører desuden Kommissionens meddelelse fra 2020 "En SMV-strategi for et bæredygtigt og digitalt Europa", som har til formål at frigøre Europas SMV'ers potentiale til at lede den dobbelte omstilling, baseret på tre søjler: kapacitetsopbygning og støtte, reduktion af den administrative byrde samt en forbedret markedsadgang og forbedret adgang til finansiering. Initiativet bidrager også til Kommissionens nye EU-strategi for opsparing og investering, som har til formål at øge virksomhedernes finansielle muligheder. 

Forskning og innovation er afgørende for at udvikle inkluderende, rettighedsbaserede kulturelle, kreative og mediesystemer. Initiativet vil styrke synergierne med det kommende rammeprogram for forskning og innovation og den kommende Europæiske Fond for Konkurrenceevne. Sidstnævnte omfatter støtte til tværfaglig forskning i en række emner, herunder demokrati, værdier, ligestilling og desinformation, men også i digitale og industrielle emner, der er tæt knyttet til den kulturelle og den kreative sektor samt kulturarven. Synergier og komplementaritet skal styrkes for at styrke det europæiske forskningsøkosystem, så de kulturelle og kreative sektorer og civilsamfundet fuldt ud kan drage fordel af fremskridtene inden for de europæiske forsknings- og innovationsområder. Programmet vil således bidrage til udnyttelsen af resultaterne af forsknings- og innovationsaktiviteter, der finansieres under rammeprogrammet for forskning.

Desuden bidrager forslaget til at imødegå Europas digitale omstilling i overensstemmelse med målene for det digitale årti 2030. Det vil supplere denne ved at støtte foranstaltninger, der fremmer digitalt beredskab, udvikling af færdigheder og anvendt innovation i samfunds-, kultur- og mediesektorerne såsom handlingsplanen for et AI-kontinent og strategien for anvendelse af kunstig intelligens. Det vil også supplere eksisterende lovgivning såsom forordningen om digitale tjenester, forordningen om digitale markeder og forordningen om kunstig intelligens, ved at øge adgangen til audiovisuelt indhold og medieindhold, styrke mediekompetencen, tilskynde til fair konkurrence og platformsneutral adgang til publikum. Grænseoverskridende samarbejde og tilgængelighed af audiovisuelt indhold vil også styrke interoperabiliteten af digitale produkter.

Sammenhæng med politikker for et globalt Europa

Det foreslåede program vil, når det er vedtaget, supplere foranstaltninger, der finansieres gennem Unionens eksterne aktioner. Ved f.eks. at fremme kulturel udveksling og støtte Unionens kreative industrier, medier og audiovisuelt indhold globalt, herunder gennem internationalt samarbejde, vil det åbne nye markeder, tiltrække globale talenter og øge EU's indflydelse og tiltrækningskraft på verdensplan. Den fremtidige indsats vil omfatte tredjelandes deltagelse i programmet og støtte til internationale samarbejder, hvilket giver mulighed for synergier med EU's politikker for eksterne aktioner. 

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Forslaget er baseret på artikel 19, stk. 2, artikel 21, stk. 2, artikel 24, artikel 167, stk. 5, artikel 168, stk. 5, og artikel 173, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) for at opfylde programmets generelle mål på en omfattende måde. 

Artikel 19, stk. 2, i TEUF giver mulighed for at vedtage tilskyndelsesforanstaltninger til støtte for medlemsstaternes indsats for at bekæmpe forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

Demokratisk engagement, civilt engagement og fremme af civilsamfundet er væsentlige byggesten i begrebet unionsborgerskab. De udgør afgørende faktorer og katalysatorer for retten til at færdes og opholde sig frit i Unionen.

Artikel 21, stk. 2, i TEUF fastsætter EU-foranstaltninger, der skal lette udøvelsen af borgernes ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område. Foranstaltninger til at informere borgere og myndigheder om borgeres stemmeret, når de har bopæl i en anden medlemsstat, kan også være omfattet af denne artikel, da de i praksis også letter udøvelsen af en borgers ret til at færdes og opholde sig frit. 

Ved artikel 24 i TEUF forpligtes Europa-Parlamentet og Rådet til at fastlægge bestemmelser om de procedurer og betingelser, der er nødvendige for fremsættelsen af et borgerinitiativ som nævnt i artikel 11 i TEU. Dette er sket gennem vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/788 1 . Programmet bør støtte finansieringen af teknisk og organisatorisk støtte til gennemførelsen af nævnte forordning og dermed understøtte borgernes udøvelse af retten til at iværksætte og støtte europæiske borgerinitiativer. Sammen med de øvrige rettigheder, der er fastsat i artikel 24 i TEUF, sikrer denne ret borgernes direkte deltagelse i Unionens demokratiske liv.

Artikel 167, stk. 5, TEUF pålægger Unionen at vedtage tilskyndelsesforanstaltninger for at bidrage til, at medlemsstaternes kulturer kan blomstre, samtidig med at deres nationale og regionale mangfoldighed respekteres, og den fælles kulturarv fremmes. Unionens indsats skal fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og supplere deres indsats på områder som forbedring af kendskabet til og formidlingen af de europæiske folkeslags kultur og historie samt bevarelse og beskyttelse af den kulturarv, der er af europæisk betydning.  

Artikel 168, stk. 5, TEUF udgør det retlige grundlag for vedtagelse af tilskyndelsesforanstaltninger, der har til formål at beskytte og forbedre menneskers sundhed. Vold, herunder vold mod børn og kvinder, udgør en risiko for den fysiske og mentale sundhed. Børn er sårbare borgere og har behov for et øget beskyttelsesniveau mod disse farer, som ofte omfatter grænseoverskridende trusler. Vold mod kvinder udgør også en alvorlig trussel mod ofrenes fysiske og mentale sundhed, og ofrene har behov for en høj grad af beskyttelse.  

Artikel 173, stk. 3, TEUF fastslår, at Unionen kan beslutte særlige foranstaltninger til støtte for medlemsstaternes indsats for at sikre, at de nødvendige betingelser for Unionens industris konkurrenceevne er til stede, herunder foranstaltninger til at fremme et miljø, der er gunstigt for initiativ og udvikling af virksomheder. 

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Fremme og beskyttelse af kultur, medier og Unionens værdier kræver tværnationalt samarbejde og koordinerede indsatser, der rækker ud over de nationale grænser. Det er områder, hvor udfordringernes kompleksitet gør det vanskeligt for medlemsstaterne at håndtere dem tilstrækkeligt på egen hånd. En koordineret indsats på EU-plan muliggør mere sammenhængende og virkningsfulde løsninger på tværnationale og fælles udfordringer, der bremser fremskridtet, og giver mulighed for systemiske virkninger gennem identifikation og afhjælpning af strukturelle mangler, som ikke prioriteres af medlemsstaterne. EU-budgettet spiller en central rolle i at muliggøre disse kollektive indsatser. En sådan tilgang sikrer også større sammenhæng mellem interne politikker og Unionens fremme af sine værdier og internationale standarder i udlandet. 

På grund af det foreslåede programs omfang og virkninger tilfører en indsats på EU-plan merværdi, da disse mål ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne alene. Det styrker f.eks. følelsen af EU-borgerskab og gensidig forståelse ved at lette grænseoverskridende aktiviteter, der fremmer civilt engagement, solidaritet og bredere deltagelse i kultur og medier. Det sikrer også konsekvente og høje standarder i hele EU og en effektiv anvendelse af de rettigheder, der er nedfældet i EU-retten, på tværs af medlemsstaterne, hvilket er afgørende for beskyttelsen af EU-borgerne. Desuden styrker EU's indsats det indre marked ved at fremme fair adgang og mobilitet og samtidig muliggøre en mere effektiv gennemførelse gennem koordinerede rammer og større fælles projekter. Ved at imødegå fragmentering, fremme samarbejde på tværs af medlemsstaterne og samle ressourcer på EU-plan sikrer initiativet, at kreative industrier, audiovisuelle og medievirksomheder samt skabere fuldt ud kan drage fordel af det indre marked. Det forbedrer adgangen til mangfoldigt kulturelt og kreativt indhold, støtter mediepluralisme og øger den europæiske audiovisuelle industris konkurrenceevne. 

Merværdien af EU-finansiering på disse politikområder blev fremhævet af et stort flertal af respondenterne i den åbne offentlige høring, som Kommissionen gennemførte for de nye EU-programmer (se nedenfor). 

•Proportionalitetsprincippet

Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, idet det ikke går længere, end hvad der er strengt nødvendigt for at nå de tilsigtede mål på EU-plan, og hvad der er strengt nødvendigt med henblik herpå. 

•Valg af instrument

Det nye AgoraEU-program bygger primært på programmet Et Kreativt Europa (2021-2027), programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier (CERV) (2021-2027) og eksisterende prærogative budgetposter, og samler EU's finansielle støtte til at opretholde kultur, medier og Unionens værdier. Det nye instrument tager hensyn til de forskellige sektorers særlige karakteristika, deres forskellige målgrupper og særlige behov, samtidig med at der sikres synergier og komplementaritet. 

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

Kommissionen har taget hensyn til resultaterne af den endelige evaluering af programmet Et Kreativt Europa 2014-2020 og den foreløbige endelige evaluering af programmet Et Kreativt Europa 2021-2027 samt den foreløbige evaluering af CERV-programmet og de endelige evalueringer af programmet Europa for Borgerne og programmerne for rettigheder, ligestilling og borgere, som blev gennemført i perioden 2023-2025. 

I disse evalueringer blev programmernes resultater vurderet på grundlag af deres effektivitet, virkningsfuldhed, relevans, sammenhæng, bæredygtighed og EU-merværdi. 

Resultaterne af disse evalueringer viser, at de eksisterende programmer i vid udstrækning har opfyldt deres politiske mål og tilført EU-merværdi, samtidig med at de peger på områder, hvor der er plads til forbedringer med hensyn til udformning.  

Evalueringen af Et Kreativt Europa understreger programmets bidrag til det overordnede mål om at støtte kulturel og sproglig mangfoldighed og kulturarv ved at øge folks adgang til en bred vifte af indhold, der især kommer fra den anden side af de nationale grænser, samt til målet om konkurrenceevne ved at hjælpe audiovisuelle og andre kreative og kulturelle aktører med at forbedre deres færdigheder og opskalere på europæisk plan. Det indtager en enestående position som den eneste kilde til finansiering af tværnationalt samarbejde, udveksling af god praksis, udbredelse og mobilitet i disse sektorer. 

Midtvejsevalueringen af CERV-programmet bekræftede, at programmet indtager et ellers stort set tomt område i finansieringslandskabet for værdier og grundlæggende rettigheder som det særlige EU-instrument til at beskytte og fremme grundlæggende rettigheder, ligestilling og ikkeforskelsbehandling, demokrati og retsstatsprincippet i Europa. Evalueringen viste også den centrale rolle, som programmet spiller med hensyn til at støtte civilsamfundsorganisationer, der arbejder med rettigheder og værdier, herunder dem på græsrodsniveau, som ofte ville mangle andre finansieringskilder og former for støtte. 

Evalueringen af linjen med multimedieaktiviteter (2021-2023) bekræfter, at den var effektiv til at styrke nyhedsdækningen om EU-anliggender fra et europæisk perspektiv. Aktionerne støttede produktionen af en stor mængde originalt indhold og opnåede en betydelig rækkevidde blandt publikum. 

•Høringer af interessenter

En offentlig høring dannede grundlag for konsekvensvurderingen af EU-programmer inden for grænseoverskridende uddannelse, ungdom, kultur, medier, værdier og civilsamfund under den flerårige finansielle ramme efter 2027. Den blev gennemført mellem 12. februar og 7. maj 2025. I alt indsamlede høringen 5 845 gyldige svar. 

Svarene viste en klar bekræftelse af EU's fortsatte rolle i at fremme grænseoverskridende samarbejde og støtte kultur, medier, demokrati og grundlæggende rettigheder. Andelen af respondenter, der fandt det "meget vigtigt" eller "vigtigt" at "beskytte demokratiet og de demokratiske standarder", "fremme respekten for de grundlæggende rettigheder (herunder børns og kvinders rettigheder)", "fremme mediernes uafhængighed og mediepluralisme, bekæmpe desinformation" og "fremme kulturel og kreativ mangfoldighed", var f.eks. henholdsvis 91 %, 88 %, 85 % og 78 %.  

Svarene på den offentlige høring bekræftede også, at EU-finansiering gav en merværdi i forhold til finansiering på nationalt, lokalt eller regionalt plan på de områder, den omfattede. 66 % af respondenterne mente f.eks., at "beskyttelse af demokratiet og fremme af demokratiske standarder" er et område, hvor EU-finansiering giver betydelig merværdi. Næsten to tredjedele af respondenterne nævnte støtte til den audiovisuelle sektor og mediesektoren som et "vigtigt" politisk mål. Endelig ser ca. 80 % af respondenterne en merværdi i, at EU-finansiering går til at "fremme kulturel og sproglig mangfoldighed" og at "fremme og bevare kulturarv og europæisk historiebevidsthed" og 74 % til at "sikre udbredt adgang til kultur og kulturarv". 

Da respondenterne blev bedt om at vurdere de hindringer, der forhindrer EU-budgettet i fuldt ud at opfylde sine mål på politikområderne, hilste de generelt Kommissionens fokus på større effektivitet i finansieringen velkommen, men ikke på bekostning af "identitet" og "tillid", og med bevarelse af den tematiske klarhed og interessenternes ejerskab. 

Kvantitative resultater viser, at de hyppigst nævnte hindringer på tværs af alle grupper var administrativ byrde (identificeret af 51 % af borgerne og 56 % af organisationerne) og komplekse, fondsspecifikke overholdelsesregler (49 % af borgerne og 52 % af organisationerne). Disse problemer afspejler bekymringer ikke kun vedrørende reguleringsmæssig kompleksitet, men også fragmentering mellem instrumenter og ineffektivitet i gennemførelsen. Yderligere hindringer omfattede manglende fleksibilitet til at omfordele ressourcer som reaktion på nye behov (45 % af borgerne og 50 % af organisationerne), forsinkelser i programgennemførelse og udbetaling af midler samt utilstrækkelig kommunikation eller klarhed om finansieringsmuligheder. Offentlige myndigheder og NGO'er fremhævede især forsinkelser som en kilde til reduceret effekt og lokal troværdighed. 

•Indhentning og brug af ekspertbistand

Forslaget er baseret på eksterne rapporter og vurderinger.

Forslaget er baseret på et væld af undersøgelser og rapporter såsom fra Europa-Parlamentet, Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder, som peger på de voksende og alvorlige udfordringer, der sætter de grundlæggende rettigheder og værdier i EU samt vores demokratiske institutioners modstandsdygtighed på prøve 2 .

På medieområdet og det audiovisuelle område har man baseret sig på konklusionerne fra 2023 European Media Industry Outlook 3 , som gav værdifuld indsigt i de strukturelle udfordringer for mediebranchen og den audiovisuelle branche (herunder spil). Medievirksomheder i EU er under stigende pres fra globale konkurrenter om brugernes opmærksomhed og indtægter. Forbrugerudgifter og medieforbrug er stagneret siden covid-19-pandemien, idet digitale platforme samler mere indhold og opnår flere annonceindtægter end traditionelle medier. Sektorerne kæmper også med høje omkostninger ved teknologiindførelse, begrænsede private investeringer og stor afhængighed af teknologier uden for EU. Desuden afslørede rapporten, at udbredelsen af audiovisuelle værker på tværs af grænser i EU er begrænset, hvilket hæmmer industriens potentiale. Samtidig er nyhedsmediernes levedygtighed i stigende grad truet med faldende indtægter, faldende beskæftigelse og begrænset forbrugertillid. 

Inden for de kulturelle og kreative sektorer er forslaget blevet udarbejdet på baggrund af tematiske møder, resultater af uafhængige undersøgelser, Rådets konklusioner 4 , beslutninger fra Europa-Parlamentet 5 , evalueringen af aktionen vedrørende det europæiske kulturarvsmærke 6 og den første foreløbige evaluering af aktionen vedrørende Den Europæiske Kulturhovedstad for perioden 2020-2033 7 , samt henstillinger fra eksperter fra medlemsstaterne i forbindelse med den åbne koordinationsmetode på kulturområdet 8 . Disse forskellige kilder understreger den fortsatte relevans af kulturindsatsområdet af Et Kreativt Europa, samtidig med at de peger på områder, hvor der er behov for forbedringer, navnlig i forbindelse med den digitale og den grønne omstilling og den stigende udbredelse af kunstig intelligens, arbejdsvilkårene for kunstnere og fagfolk inden for den kulturelle og kreative sektor samt den internationale kontekst.

•Konsekvensanalyse

Dette forslag har været genstand for en konsekvensanalyse. Kommissionens tjenestegrene har undersøgt flere alternative politiske løsningsmodeller for at tackle udfordringerne i de berørte sektorer og fastslået, hvilken mulighed der bedst tjente politikområderne og Kommissionens prioriteter. De forskellige muligheder var indbyrdes uforenelige. En mulighed var at fortsætte de eksisterende programmer Et Kreativt Europa og programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier som selvstændige programmer og samtidig indføre nogle gradvise forbedringer. En anden mulighed bestod i at samle de programmer, der havde til formål at beskytte Unionens værdier, medier og kultur. En tredje mulighed var en fuld sammenlægning under ét instrument af de politikker, der i dag er omfattet af programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier og Et Kreativt Europa, med dem, der er omfattet af Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps.

Andre alternativer blev også overvejet, men blev kasseret på et tidligt tidspunkt. En af mulighederne var at indstille EU-finansieringen på de områder, der i øjeblikket er omfattet af CERV og Et Kreativt Europa, men denne mulighed blev afvist i betragtning af betydningen af de problemer, der påvirker de berørte sektorer, den fremtrædende plads, som disse politikker har i de politiske retningslinjer, samt vurderingen af den fortsatte relevans og merværdi af EU-finansieringsindsatsen, som er underbygget af de respektive midtvejsevalueringer. Muligheden for alternativ sammenlægning af programmer (f.eks. kun medieindsatsområdet af Et Kreativt Europa med CERV-programmet) blev også opgivet på et tidligt tidspunkt, da det ikke ville have været i overensstemmelse med de politiske prioriteter, eller der ikke i tilstrækkelig grad ville blive taget højde for udfordringerne i de berørte sektorer.  

De vigtigste potentielle virkninger af de tre udvalgte løsningsmodeller (kontinuitet, fuld integration og målbaseret sammenlægning) blev analyseret på tværs af forskellige sociale, økonomiske og miljømæssige dimensioner. Hvor det er relevant, omfattede analysen også omkostninger og fordele, indvirkninger på konkurrenceevnen, på SMV'er og på digitalisering samt deres bidrag til FN's verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG). De tre politiske løsningsmodeller blev vurderet på grundlag af deres effektivitet, virkningsfuldhed, sammenhæng og proportionalitet ved anvendelse af den sociale multikriterieevaluering. 

Evalueringen af mulighederne og deres virkninger fremhævede, at en integration baseret på politiske mål (målsætningsbaseret sammenlægning) ville have et bedre potentiale sammenlignet med de to alternativer. Den vil muliggøre styrket koordinering, målrettet fleksibilitet og en mere slagkraftig anvendelse af EU-budgettet – uden at det går ud over det politiske fokus eller tilgængeligheden. Den vil give den optimale balance mellem forenkling og politisk relevans. Den er også i overensstemmelse med et af ønskerne fra interessenterne, som efterspørger forenkling af adgangen til finansiering, fleksibilitet i ressourceallokeringen og anvendelse af fælles regler. I overensstemmelse med de politiske retningslinjer følger den et princip om, at "finansiering følger politik", som samler programmer, der har til formål at beskytte kultur, medier og Unionens værdier. Den vil bygge på de nuværende programmers succes, bedste praksis i den nuværende FFR, som det fremgår af evalueringer, bedre håndtere tværnationale og fælles udfordringer, udfylde finansieringshuller på medlemsstatsniveau og styrke sammenhængen mellem interne og eksterne politikker, samtidig med at synergier, effektivitet og virkningsfuldhed øges, og overlap mindskes. Der vil blive givet behørig synlighed til hvert af de politikområder, der indgår i det sammenlagte program, under fuld overholdelse af de horisontale bestemmelser i forordning (EU, Euratom) [202X/XXX, præstationsforordningen], der gælder for alle EU-programmer. Den vil også øge indsatsen for tværgående prioriteter og synergier, der påvirker de samfundsmæssige, mediemæssige samt kulturelle og kreative sektorer (f.eks. sektorspecifikke kompetencer, adgang til finansiering, udbredelse af innovation osv.).   

På grundlag af retningslinjerne for bedre regulering blev denne konsekvensanalyse forelagt Udvalget for Forskriftskontrol til kvalitetskontrol. Udvalget for Forskriftskontrol afgav en udtalelse om konsekvensanalysen den 13. juni 2025. Udvalget for Forskriftskontrol fremsatte en række bemærkninger og anbefalinger om omfang, problemdefinition og brug af evalueringer, interventionslogik og mål, sammenligning af muligheder og cost-benefit-analyse, styring, sammenhæng samt fremtidig overvågning og evaluering. Konsekvensanalysen, der ledsager dette lovforslag, blev gennemgået i overensstemmelse med udvalgets bemærkninger.

•Målrettet regulering og forenkling

Initiativet vil strømline EU's forvaltning og gennemførelsen af EU-programmer til forbedring af effektiviteten for ansøgere, støttemodtagere og EU-institutioner. Ansøgnings- og rapporteringsprocedurerne vil blive forenklet og yderligere harmoniseret gennem indførelse af fælles eller tilpassede regler, hvilket gør det lettere for ansøgere at indsende ansøgninger til indkaldelser, der vedrører supplerende politiske mål.

For at forenkle gennemførelsen og mindske den administrative byrde for støttemodtagerne vil anvendelsen af forenklede former for finansiering (herunder finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger og faste beløb) blive standardformen for bidrag til godtgørelse af tilskud. Anvendelsen af finansiel støtte til tredjeparter, som har vist sig at være effektiv til at gøre EU-finansiering mere tilgængelig for små organisationer, vil også fortsætte og kan udvides, hvor det er relevant. Desuden vil en øget anvendelse af flerårige tilskud også have en positiv virkning. De hindringer, som græsrodsorganisationer og førstegangsansøgere støder på, vil blive håndteret gennem målrettede forenklingsforanstaltninger, der tager højde for deres forhold, forbedret kommunikation og fremme af finansieringsmuligheder. Sammenlægningen af ressourcer, herunder på områder som overvågning og intern og ekstern kommunikation, vil give stordriftsfordele og øge forudsigeligheden af EU-finansiering i større omfang blandt støttemodtagere, interessenter og EU-borgere.  

•Grundlæggende rettigheder

Med udgangspunkt i de tidligere programmer Et Kreativt Europa og programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier (CERV) samt allerede eksisterende prærogative budgetposter har det nye instrument til formål at fremme Unionens værdier, herunder respekt for grundlæggende rettigheder, ligestilling, demokrati samt kultur og medier.

Det er i overensstemmelse med og fremmer de værdier, der er fastsat i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union. Målene for det nye program er tæt forbundet med fremme af grundlæggende rettigheder og er derfor i overensstemmelse med EU's charter om grundlæggende rettigheder. Dette forslag vil navnlig bidrage til at fremme og beskytte de rettigheder og principper, der er nedfældet i artikel 8 (beskyttelse af personoplysninger), 11 (ytringsfrihed og ret til information, mediefrihed og pluralisme), 12 (forsamlings- og foreningsfrihed), 13 (frihed for kunst og videnskab), 15 (erhvervsfrihed og ret til at arbejde), 20 og 21 (lighed og ikkeforskelsbehandling), 22 (kulturel og sproglig mangfoldighed), 23 (ligestilling mellem kvinder og mænd), 24 (børns rettigheder), 26 (rettigheder for personer med handicap), 31 (retfærdige og rimelige arbejdsforhold), 32 (forbud mod børnearbejde og beskyttelse af unge på arbejdspladsen), 33 (familie- og arbejdsliv) og 39-46 (borgerrettigheder) i chartret. 

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Se bilag.

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Dette initiativ vil blive overvåget gennem resultatrammen for budgettet for 2028-2034, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [XXX]* [præstationsforordningen], som også indeholder de specifikke regler for evalueringer. Evalueringen gennemføres i overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer for bedre regulering og vil baseres på indikatorer, der er relevante for programmets mål.   

En del af programmet vil blive gennemført af et forvaltningsorgan under tilsyn af de tjenestegrene i Kommissionen, der er ansvarlige for programmet. 

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Programmets generelle mål er at fremme kulturel og sproglig mangfoldighed og kulturarv, øge konkurrenceevnen i de kulturelle og kreative sektorer, navnlig medie- og audiovisuelle industrier, sikre kunstnerisk frihed og mediefrihed samt beskytte og fremme ligestilling, aktivt medborgerskab, rettigheder og værdier som nedfældet i traktaterne og i chartret, og dermed styrke den demokratiske deltagelse og samfundets modstandsdygtighed i Unionen.

Inden for dette overordnede mål skal programmet have tre særskilte indsatsområder:

For det første indsatsområdet "Et Kreativt Europa – kultur", som skal gennemføre følgende specifikke mål:

a)bidrage til grænseoverskridende kulturel skabelse, samarbejde, deltagelse og tilgængelighed samt grænseoverskridende udbredelse af en mangfoldighed af kulturelle værker, samtidig med at de kulturelle og kreative sektorers sociale, økonomiske og internationale dimensioner styrkes.   

For det andet indsatsområdet "MEDIA+", som skal gennemføre følgende specifikke mål:

a)bidrage til den kulturelle mangfoldighed og konkurrenceevne i den audiovisuelle industri og videospilindustrien, navnlig ved at fremme skabelse og grænseoverskridende distribution af europæisk indhold og borgernes adgang hertil

b)bidrage til et frit, levedygtigt og mangfoldigt informationsøkosystem i Unionen, navnlig ved at støtte fri og uafhængig journalistik og nyhedsmedier, forbedre borgernes adgang til pålidelige oplysninger og bekæmpe desinformation.

For det tredje indsatsområdet demokrati, borgere, ligestilling, rettigheder og værdier ("CERV+"), som skal gennemføre følgende specifikke mål:

a)bidrage til at beskytte og fremme grundlæggende rettigheder, ligestilling og ikkeforskelsbehandling samt unionsborgernes rettigheder, der er nedfældet i traktaterne, herunder den frie bevægelighed for borgere, og styrke civilsamfundet

b)bidrage til bekæmpelse af kønsbaseret vold, vold mod børn og andre grupper, der er i fare for at blive udsat for en sådan vold

c)bidrage til at styrke den demokratiske deltagelse og opretholde retsstatsprincippet.

For at maksimere virkningen og øge synergierne på tværs af indsatsområderne skal programmet støtte tværgående og horisontale aktiviteter, der bidrager til det overordnede mål, navnlig ved at udvikle synergier mellem kultur-, medie- og medborgerområderne og fremme tværsektorielt samarbejde og innovation.

For at være effektivt bør programmet tage hensyn til de forskellige politikkers særlige karakter, deres forskellige målgrupper og deres særlige behov gennem målrettede tilgange. 

2025/0550 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om oprettelse af AgoraEU-programmet for perioden 2028-2034 og om ophævelse af forordning (EU) 2021/692 og (EU) 2021/818

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 19, stk. 2, artikel 21, stk. 2, artikel 24, artikel 167, stk. 5, artikel 168, stk. 5, og artikel 173, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 9 ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 10 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)I henhold til artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) bygger Unionen på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd ("Unionens værdier"). Unionens værdier kommer til udtryk i de rettigheder, friheder og principper, der er fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ("chartret"). I medfør af artikel 3 i TEU er Unionen blevet tillagt beføjelse til at fremme beskyttelsen af børns rettigheder. I artikel 10 i TEU fastsættes det endvidere, at Unionens funktionsmåde bygger på det repræsentative demokrati, at borgerne repræsenteres direkte på EU-plan i Europa-Parlamentet, og at borgerne har ret til at deltage i Unionens demokratiske liv. Ved artikel 20 i TEUF indføres et unionsborgerskab og der fastsættes vigtige rettigheder, som unionsborgerne bl.a. har.

(2)Kultur og medier samt fremme af og respekt for Unionens værdier er alle afgørende bestanddele i en fri, retfærdig, mangfoldig, inklusiv og sammenhængende Union. Borgernes deltagelse og engagement, under behørig hensyntagen til Unionens værdier, udgør grundlaget for Unionens demokratiske liv, idet medierne spiller en afgørende rolle med hensyn til den offentlige meningsdannelse og den frie debat. Audiovisuelle værker og alle andre former for kulturelle og kreative udtryksformer, herunder kulturarv, er afgørende for Europas mangfoldighed og for at styrke samfundets modstandsdygtighed og den gensidige forståelse blandt borgere og lokalsamfund i Europa.

(3)AgoraEU-programmet ("programmet") vil yde et væsentligt bidrag til at opnå disse mål og leve op til disse rettigheder og værdier.

4)Programmet bør afløse programmet Et Kreativt Europa, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/818 11 , og programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/692 12 . Det bør strømline forskellige finansieringstiltag til støtte for mediefrihed og mediepluralisme samt bidrage til at bekæmpe desinformation og støtte tilvejebringelsen af oplysninger om EU-anliggender. Frie og pluralistiske medier og civilsamfundet er blandt de vigtigste vogtere af Unionens demokratiske systemer; de spiller en afgørende rolle for den demokratiske modstandsdygtighed og bør støttes. Programmet bør også støtte de kulturelle og kreative sektorer og mediesektoren, udnytte styrkerne ved kultur og kulturel mangfoldighed, forbedre informationsrummet og støtte Unionens bestræbelser på at fremme et samfund baseret på rettigheder, inklusion, ligestilling og demokrati. Ved denne forordning fastsættes en vejledende finansieringsramme for AgoraEU-programmet 13 . Med henblik på denne forordning beregnes de løbende priser ved at anvende en fast deflator på 2 %.

(5)For at være effektivt bør programmet tage hensyn til de forskellige politikområders og sektorers særlige karakter og udfordringer, deres forskellige målgrupper og deres særlige behov gennem målrettede tilgange.

(6)De økonomiske, sociale og geopolitiske forhold ændrer sig hurtigt, og de seneste erfaringer har vist, at der er behov for, at den flerårige finansielle ramme og programmerne herunder gøres mere fleksible. Med henblik herpå og i overensstemmelse med målene for AgoraEU-programmet skal der i finansieringen tages behørigt hensyn til udviklingen i de politiske behov og Unionens prioriteter som fastlagt i de relevante dokumenter, som Kommissionen har offentliggjort, i Rådets konklusioner og Europa-Parlamentets beslutninger, samtidig med at der sikres tilstrækkelig forudsigelighed for gennemførelsen.

(7)De kulturelle og kreative sektorer, herunder scenekunst (såsom teater og dans), litteratur og bogudgivelse, musik, visuel kunst, materiel og immateriel kulturarv, arkitektur, arkiver, biblioteker og museer, håndværk og design (herunder modedesign), udgør et "offentligt gode", der skaber betydning og inkorporerer Unionens værdier. De er også et stort aktiv for Unionen og dens regioner, idet de tiltrækker bæredygtig turisme og skaber et billede af et dynamisk kontinent på den internationale scene. Programmet bør på den ene side tage hensyn til disse sektorers iboende og kunstneriske værdi samt på den anden side deres sociale og økonomiske bidrag udadtil, herunder til social og territorial samhørighed, trivsel og sundhed, vækst og jobskabelse, konkurrenceevne, kreativitet og innovation.

(8)De kulturelle og kreative sektorer er imidlertid opdelt efter nationale og sproglige grænser i Unionen. De står også over for mange udfordringer såsom angreb på kunstnerisk ytringsfrihed, usikre arbejdsvilkår, digitale forandringer i takt med, at kunstig intelligens vinder frem, og behovet for at tilpasse sig klimaændringerne. Programmet bør være en hjælp for disse sektorer til at håndtere sådanne udfordringer, udnytte deres fulde potentiale og promovere sig selv med beslutsomhed i fremtiden og samtidig sikre den bredest mulige deltagelse, herunder fra lokale og regionale aktører, gennem forskellige kanaler og formater.

(9)Europas kulturarv er en fælles og uvurderlig arv, der er udfordret af budgetmæssige begrænsninger, naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, klimaændringer og regionale konflikter. Det er vigtigt at beskytte og bevare en denne arv, forbedre adgangen og fremme en kollektiv europæisk identitet. Digital bevaring sikrer endvidere, at fremtidige generationer kan lære af, værdsætte og lade sig inspirere af deres kulturarv.

(10)Programmet bør også yde finansiel støtte til aktionerne som led i det europæiske kulturarvsmærke og de europæiske kulturhovedstæder, der fejrer og bevarer Europas rige kulturelle mangfoldighed og kulturarv, forbinder den med det lokale niveau og bidrager til kulturdrevne udviklingsstrategier.

(11)Europas mediesektorer indtager en unik position i vores demokratier, kultur og økonomier. De omfatter bl.a. indhold som film, serier, videospil, nyheder og information, immersive reality og multimedier samt tjenester, herunder biografforestillinger, TV- og radioudsendelser, trykte udgivelser og onlineudgivelser, reklamer, onlinevideoer og podcasts. Den digitale omstilling, navnlig den stadig større brug af kunstig intelligens, har fremskyndet mediekonvergensen, ændret forbrugeradfærden og forstyrret forretnings- og indtægtsmodellerne samt forvaltningen og udnyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder. Unionen bør derfor bidrage til, at Unionens medier kan blomstre, fremme innovation og adgang til finansiering, fremme samspillet mellem nyhedssektorer, audiovisuelle sektorer og andre mediesektorer og støtte samarbejdet mellem forskellige typer medieenheder i hele Unionen.

(12)Unionens audiovisuelle sektor står over for udfordringer som følge af begrænset grænseoverskridende udbredelse, skiftende forbrugsvaner og dominans af aktører uden for Unionen. I betragtning af disse udfordringer bør Unionens indsats støtte de europæiske audiovisuelle industriers og videospilindustriers kapacitet til at skabe, finansiere, producere og formidle europæiske værker på alle platforme, der er tilgængelige og attraktive for publikum i og uden for Unionen. Den bør fremme transmedietilpasninger af intellektuel ejendomsret mellem forskellige medieformater, bidrage til at fremme samarbejdet mellem medlemsstater med forskellige markedskapaciteter og ledsage Unionens lovgivningsmæssige rammer på det audiovisuelle område.

(13)Nyhedsmedier og journalister i hele Unionen er under øget pres, navnlig på grund af stigningen i antallet af globale onlineplatforme, ændrede forbrugsvaner og den stigende spredning af desinformation. Disse udfordringer påvirker nyhedsindtægterne og -distributionen, underminerer levedygtigheden af og offentlighedens tillid til nyhedsmedier og begrænser borgernes adgang til mangfoldigt, professionelt produceret europæisk journalistisk indhold. Unionen bør støtte et levedygtigt, uafhængigt og mangfoldigt informationsøkosystem, beskytte truede journalister, fremme mediefrihed og mediepluralisme og styrke integriteten af informationsrummet ved at fremme foranstaltninger og styrke samarbejdet med henblik på at bekæmpe desinformation og støtte digitale færdigheder og mediekendskab, herunder for unge.

(14)Demokratierne i Unionen står over for stigende udfordringer. Borgernes faldende tillid til demokratiske institutioner og processer forstærkes af desinformation, social polarisering og had, der påvirker valg og andre demokratiske processer. Der er behov for en bred tilgang, der omfatter hele samfundet, for at gøre det europæiske demokrati mere modstandsdygtigt.

(15)Beskyttelse og fremme af grundlæggende rettigheder bidrager til opbygningen af en mere demokratisk Union. Ikkeforskelsbehandling er et centralt princip i Unionen, der er nedfældet i artikel 19 i TEUF og i chartrets artikel 21. Arbejdet hen imod et samfund med lige muligheder og uden forskelsbehandling bidrager til at udnytte den enkeltes potentiale i al sin mangfoldighed og til kulturel, økonomisk og social vækst. Det bidrager også til at tackle vigtige grundlæggende årsager til vold mod sårbare grupper, da vold er et frontalt angreb på ligestilling. Programmet bør derfor fremme aktioner til bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling og intolerance, både direkte og indirekte forskelsbehandling, idet der lægges vægt på de specifikke former for strukturel og intersektionel forskelsbehandling, med henblik på at støtte relevante EU-politikrammer. Programmet bør støtte aktioner til forebyggelse og bekæmpelse af alle former for fremmedhad og racisme, antisemitisme og antimuslimsk had, homofobi, bifobi, transfobi, interfobi, intolerance og forskelsbehandling på grund af kønsidentitet, intolerance over for personer, der tilhører mindretal, herunder romaer, samt hadefuld tale. Programmet bør også bidrage til at sætte Unionen i stand til at opfylde det tilsagn, der blev givet som part i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, der blev vedtaget den 13. december 2006 14 , om at fremme, beskytte og sikre den fulde og lige udøvelse af alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder for personer med handicap.

(16)Retten til privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger, der er nedfældet i henholdsvis artikel 7 i chartret samt artikel 16 i TEUF og artikel 8 i chartret, håndhæves ved hjælp af en særlig forordning 15 og et særligt direktiv 16 . Ved Unionens retlige ramme er der fastsat bestemmelser, der skal sikre, at retten til beskyttelse af personoplysninger håndhæves effektivt. Ved disse retsakter har de nationale datatilsynsmyndigheder fået til opgave at fremme offentlighedens bevidsthed om og forståelse af risici, regler, garantier og rettigheder, der vedrører behandlingen af personoplysninger. Programmet bør bidrage til oplysning og gennemføre undersøgelser og andre relevante aktiviteter på dette område, herunder gennem de nationale datatilsynsmyndigheder, i betragtning af betydningen af retten til beskyttelse af personoplysninger i tider med hurtig teknologisk udvikling.

(17)Ligestilling mellem kønnene er en grundlæggende rettighed og et mål for Unionen og bør understøttes af programmet. På trods af mange resultater er der stadig betydelige udfordringer, som kræver en styrkelse af Unionens engagement. Dette omfatter at arbejde hen imod eliminering af kønsbaseret vold, de højeste sundhedsstandarder, herunder for så vidt angår seksuel og reproduktiv sundhed, ligeløn og økonomisk indflydelse, balance mellem arbejdsliv og privatliv og pleje, lige beskæftigelsesmuligheder, karrieremuligheder og arbejdsvilkår, inklusiv uddannelse af høj kvalitet, politisk deltagelse og lige repræsentation, institutionelle mekanismer, der lever op til kvinders rettigheder, aktiv bekæmpelse af kønsstereotyper og intersektionel forskelsbehandling.

(18)Kønsbaseret vold og vold mod kvinder, børn, unge og andre udsatte grupper såsom LGBTIQ-personer og personer med handicap, udgør en alvorlig krænkelse af de grundlæggende rettigheder og finder fortsat sted i hele Unionen i alle sociale og økonomiske sammenhænge. Vold mod kvinder og personer, der tilhører andre udsatte grupper, er en krænkelse af menneskerettighederne og et frontalt angreb på ligestilling. Forebyggelse og bekæmpelse af denne form for vold er således en samfundsmæssig nødvendighed og bidrager til at bekæmpe en sådan forskelsbehandling samt til at håndtere konsekvenserne af vold, herunder for sundheden. Samtidig vil sikring af et samfund uden forskelsbehandling også bidrage til at tackle de grundlæggende årsager til vold mod sårbare grupper, da er uløseligt forbundet. Programmet bør derfor fortsætte Unionens mangeårige indsats for at forebygge, reagere på og bekæmpe vold på alle niveauer samt for at beskytte og støtte alle direkte og indirekte ofre for og overlevende efter vold på grundlag af de fem på hinanden følgende generationer af Daphne-programmet og -indsatsområdet 17 . Programmet bør støtte opfyldelsen af målene i Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder, der blev vedtaget i Istanbul den 11. maj 2011, gennemførelsen af Kommissionens henstilling om udvikling og styrkelse af integrerede børnebeskyttelsessystemer, der er i barnets tarv 18 , som beskytter børn mod enhver form for vold, samt bidrage til at sætte Unionen i stand til at opfylde det tilsagn, der er afgivet som part i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, som beskytter personer med handicap mod enhver form for udnyttelse, vold og misbrug.

(19)I overensstemmelse med gældende EU-ret om ligebehandling har medlemsstaterne oprettet uafhængige organer til fremme af ligebehandling ("ligestillingsorganer") som spiller en nøglerolle ved at fremme ligebehandling og sikre en effektiv anvendelse af lovgivning om ligebehandling. Programmet bør endvidere støtte det europæiske netværk for nationale ligestillingsorganer, der består af de nationale ligestillingsorganer, jf. Rådets direktiv (EU) 2024/1499 19 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1500 20 , eftersom dette netværk er den eneste enhed, der sikrer koordinering af aktiviteter mellem ligestillingsorganer. Dette er af afgørende betydning for en virkningsfuld gennemførelse af EU-retten om bekæmpelse af forskelsbehandling i medlemsstaterne.

(20)Borgere i hele Unionen, hvoraf mange regelmæssigt eller i det mindste lejlighedsvis rejser til, bor, studerer, arbejder eller udfører frivilligt arbejde i en anden medlemsstat, bør kunne nyde og udøve deres borgerrettigheder og have tillid til lige adgang, fuld håndhævelse og beskyttelse af deres rettigheder uden forskelsbehandling, uanset hvor i Unionen de befinder sig. Borgerne bør være mere bevidste om de rettigheder, der følger af unionsborgerskabet, nemlig deres ret til at færdes og opholde sig frit i Unionen, deres stemmeret, når de har bopæl i en anden medlemsstat, deres ret til at indgive andragender til Europa-Parlamentet på et hvilket som helst af de officielle sprog, deres ret til at indgive borgerinitiativer og deres ret til at indgive klager til den europæiske ombudsmand over institutionelle fejl og forsømmelser.

(21)Hvis befolkningen opfordres til i højere grad at tage aktivt del i Unionens demokratiske liv, vil det styrke det europæiske civilsamfund og fremme udviklingen af en europæisk identitet. Der er derfor behov for at støtte civilsamfundet i at fremme, beskytte og oplyse om EU-værdier og med henblik på at bidrage til den effektive udøvelse af rettigheder i henhold til EU-retten. Når unionsborgere deltager i Unionens demokratiske liv, bidrager de til at gøre et repræsentativt demokrati til virkelighed, et princip, som Unionens funktionsmåde bygger på, og som konkretiserer værdien af demokrati, der er nedfældet i artikel 2 i TEU.

(22)For at bringe Unionen tættere på sine borgere og fremme demokratisk deltagelse er der behov for en række forskellige tiltag og samordnede bestræbelser. Europæisk medborgerskab og europæisk identitet bør udvikles og fremskyndes ved at fremme borgernes forståelse af den politiske beslutningsproces og ved at tilskynde til borgerengagement i Unionens tiltag. Der er behov for erindringsaktiviteter og kritisk refleksion over Europas historiske erindring for at gøre borgerne, bevidste om den fælles historie og skabe fundamentet for en fælles fremtid og delte værdier. Ved at støtte civilsamfundsorganisationer på lokalt, regionalt, nationalt og tværnationalt plan inden for de områder, der er omfattet af programmet, bidrages der desuden til forøgelse af borgernes samfundsengagement og i sidste ende til deres aktive deltagelse i Unionens demokratiske liv. Samtidig skabes der med støtte til aktiviteter, som fremmer gensidig forståelse, interkulturel dialog, kulturel og sproglig mangfoldighed, social inklusion og respekt for andre, en følelse af at høre til Unionen og af et fælles medborgerskab inden for en europæisk identitet, som bygger på en delt forståelse af vores fælles europæiske værdier, kultur, historie og arv.

(23)Civilsamfundsorganisationer og andre aktører i civilsamfundets råderum, såsom uafhængige menneskerettighedsorganer, ligestillingsorganer og ombudsmandsinstitutioner, spiller en afgørende rolle med hensyn til at bidrage til gennemførelsen af politikker, tilskynde borgerne til at deltage, holde institutionerne ansvarlige og fremme positive forandringer. Programmet bør bidrage til at sikre tilstrækkelige ressourcer og et gunstigt miljø, så de kan fungere uafhængigt, frit, sikkert og effektivt. Med henblik herpå bør EU-finansiering supplere indsatsen på nationalt plan ved at støtte, beskytte, styrke og opbygge deres kapacitet som understreget i Europa-Parlamentets beslutning af 19. april 2018 21 samt Rådets konklusioner af 10. marts 2023 22 og 7. marts 2025 23 . Civilsamfundet spiller også en vigtig rolle med hensyn til at sikre en effektiv gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 24 ved at fremme en kultur, hvor man tør stå frem, og et gunstigt miljø for whistleblowere.

(24)Den Europæiske Unions Domstol har bekræftet, at Unionen er en juridisk struktur, der er baseret på den grundlæggende præmis, at hver medlemsstat deler de fælles værdier i artikel 2 i TEU, som Unionen bygger på, med alle de øvrige medlemsstater og anerkender, at de deler dem med den 25 . Denne præmis er baseret på EU-rettens specifikke og væsentlige karakteristika, herunder dens autonomi i forhold til medlemsstaternes lovgivning og folkeretten. Denne præmis forudsætter og begrunder, at der foreligger en gensidig tillid mellem medlemsstaterne med hensyn til anerkendelsen af disse værdier og dermed under iagttagelse af EU-retten, der gennemfører disse. Det følger heraf, at en medlemsstats overholdelse af de værdier, der er indeholdt i artikel 2 i TEU, er en betingelse for at kunne nyde alle de rettigheder, der følger af anvendelsen af traktaterne på denne medlemsstat. Den Europæiske Unions Domstol har derfor bekræftet, at den på de områder, der henhører under Unionens kompetence, kan træffe foranstaltninger for at sikre respekten for de værdier, der er fastsat i artikel 2 i TEU.

(25)I en tid, hvor de europæiske samfund står over for udfordringer, der påvirker demokratier, såsom opblussen af ekstremisme og intolerance, desinformation og udenlandsk informationsmanipulation og indblanding fra fjendtlige aktørers side, er det afgørende, at Unionens værdier såsom respekt for grundlæggende rettigheder, lighed og demokrati fortsat aktivt dyrkes, beskyttes, fremmes, håndhæves og deles mellem borgere og befolkninger, således at disse værdier forbliver kernen i EU-projektet. En ringere beskyttelse a disse værdier i en hvilken som helst medlemsstat kan have skadelige virkninger for Unionen som helhed. Det er derfor afgørende, at dette program bidrager til at beskytte Unionens værdier, herunder respekt for grundlæggende rettigheder, lighed og demokrati.

(26)I lyset af de stigende risici i forbindelse med naturkatastrofer, klima- og miljøkatastrofer, sundhedskriser, teknologiske ulykker, nye sikkerhedstrusler og andre forstyrrelser er det afgørende at styrke Unionens og medlemsstaternes kapacitet til at foregribe, forberede sig på og reagere på kriser. Programmet bør derfor understøtte borgernes uddannelse og engagement i kriseberedskab og dermed bidrage til at øge samfundets modstandsdygtighed.

(27)Programmet bør derfor også understøtte foranstaltninger, der har til formål at beskytte og styrke demokratiet i Unionen, styrke offentlighedens tillid til demokrati og demokratiske institutioner, styrke demokratisk beredskab og modstandsdygtighed, fremme borgernes engagement, deltagelse og bevidsthed om fælles historie og værdier og derved støtte borgernes udøvelse af deres rettigheder, herunder deres valgrettigheder, med fuld respekt for medlemsstaternes kompetencer i forbindelse med tilrettelæggelsen af valg. Programmet bør også bidrage til at fremme kritisk tænkning, aktivt medborgerskab og demokrati gennem uddannelse som en livslang indsats, således at alle borgere har færdigheder til at genkende udenlandsk information, manipulation og indblanding og desinformation.

(28)Programmet bør fremme synergier og komplementaritet med et globalt Europa, da det skal bidrage til at fremme Unionens internationale kulturelle forbindelser og til målene for Unionens optræden udadtil gennem kulturelt samarbejde.

(29)Programmet bør også støtte finansieringen af teknisk og organisatorisk støtte til gennemførelsen af forordning (EU) 2019/788 26 , og dermed understøtte borgernes udøvelse af retten til at iværksætte og støtte europæiske borgerinitiativer. Sammen med de øvrige rettigheder, der er fastsat i artikel 24 i TEUF, sikrer denne ret borgernes direkte deltagelse i Unionens demokratiske liv.

(30)For at sikre sammenhæng bør budgetgarantien og de finansielle instrumenter under programmet, herunder ved kombination med andre former for ikketilbagebetalingspligtig støtte i blandingsoperationer, gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler for Den Europæiske Fond for Konkurrenceevnes (ECF's) investEU-instrument i henhold til aftaler om den pågældende støttetype, der indgås inden for rammerne af ECF's investEU-instrument.

(31)Hvis EU-støtten under programmet skal ydes i form af en budgetgaranti eller et finansielt instrument, herunder ved kombination med ikketilbagebetalingspligtig støtte i en blandingsoperation, ydes støtten udelukkende gennem ECF's investEU-instrument i overensstemmelse med de gældende regler for ECF's investEU-instrument.

(32)Kommissionen bør kunne opdele budgetmæssige forpligtelser i årlige trancher. I så fald bør Kommissionen tildele de årlige trancher ved gennemførelsen af programmet under hensyn til fremskridtene for de aktioner, der modtager finansiel bistand, deres anslåede behov og de disponible budgetmidler.

(33)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 27 finder anvendelse på programmet. Nævnte forordning fastsætter reglerne for opstilling og gennemførelse af Unionens almindelige budget, herunder reglerne for tilskud, priser, ikkefinansielle donationer, udbud, indirekte forvaltning, finansiel bistand, finansielle instrumenter og budgetgarantier.

(34)Unionens finansielle interesser skal i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 28 , Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 29 , Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 30 og Rådets forordning (EU) 2017/1939 31 beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved at forebygge, opdage, korrigere og undersøge uregelmæssigheder og svig, tilbagesøge tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og, når det er relevant, ved at anvende administrative sanktioner. Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader EU's finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan i henhold til forordning (EU) 2017/1939 efterforske og retsforfølge svig og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser, som nævnt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 32 . I henhold til forordning (EU, Euratom) 2024/2509 skal personer eller enheder, der modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der deltager i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.

(35)Programmet skal gennemføres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [XXX]* [præstationsforordningen], der fastsætter reglerne for udgiftssporings- og præstationsrammen for budgettet, herunder de regler, der skal sikre en ensartet anvendelse af princippet om "ikke at gøre væsentlig skade" og princippet om ligestilling mellem kønnene, jf. artikel 33, stk. 2, litra d) og f), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509, reglerne for overvågning af og rapportering om EU-programmers og -aktiviteters resultater, reglerne for oprettelse af en EU-finansieringsportal, reglerne for evaluering af programmerne samt andre horisontale bestemmelser, der finder anvendelse på alle EU-programmer, bl.a. om oplysninger, kommunikation og synlighed, samtidig med at der skal tages hensyn til omfanget og arten af aktiviteterne og prioriteterne. 

(36)Programmet bør også støtte rollen for programkontorer, som medlemsstaterne har mulighed for at oprette, og som bør yde vejledning og bistand til ansøgere om finansieringsmuligheder og grænseoverskridende samarbejde, hvorved der bidrages til programmets opsøgende synlighed og formidling i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [XXX]* [præstationsforordningen]. Programkontorerne bør udføre deres funktioner uafhængigt og uden indblanding fra offentlige myndigheder i deres beslutningstagning og bør ikke have noget ansvar for forvaltningen af programmet 33 .

(37)I henhold til artikel 85, stk. 1, i Rådets afgørelse (EU) 2021/1764 34 kan personer og enheder, der er etableret i oversøiske lande og territorier, opnå finansiering på betingelse af, at de overholder de regler og mål, der er fastsat for programmet, og eventuelle ordninger, der finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under.

(38)Tredjelandes deltagelse i det specifikke mål "den audiovisuelle sektor" kræver en vis grad af gensidighed og lovgivningsmæssig tilpasning. Derfor bør der ved indgåelsen af associeringsaftaler tages hensyn til situationen på det pågældende lands audiovisuelle marked, herunder at dets retlige ramme ligger tæt på den gældende EU-ret på det audiovisuelle område, navnlig direktiv 2010/13/EU, og adgangen til det pågældende lands støtteordninger. Dette er særlig vigtigt for andre europæiske lande, hvis audiovisuelle værker er omfattet af bestemmelserne i direktiv 2010/13/EU, der fremmer europæiske værker, navnlig kvoteordningen. I det særlige tilfælde med tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande var kravet om at tilpasse deres nationale lovgivning til direktiv 2010/13/EU allerede medtaget i forordning (EU) 2021/818 om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa. Denne betingelse har været et effektivt incitament til at fremskynde deres arbejde med den overordnede tilpasning til gældende EU-ret med henblik på tiltrædelse.

(39)Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af de tværnationale udfordringer bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(40)Ved denne forordning oprettes programmet for 2028-2034, som efterfølger de programmer, der blev oprettet ved forordning (EU) 2021/692 og (EU) 2021/818 for 2021-2027. Forordning (EU) 2021/692 og (EU) 2021/818 bør derfor ophæves –

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Kapitel I

Almindelige bestemmelser

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning oprettes AgoraEU-programmet ("programmet"), og programmets mål, dets budget for perioden 2028-2034, formerne for EU-finansiering og reglerne for ydelsen af denne finansiering fastsættes. 

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:


"tildelingsprocedure": en tildelingsprocedure som defineret i artikel 2, nr. 3), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 samt procedurerne for overdragelse af gennemførelsen og ydelsen af støtte gennem finansielle instrumenter, for ydelsen af budgetgarantien eller for ydelsen af støtte under budgetgarantien.  

Artikel 3

Programmets mål

1)Programmets overordnede mål er at fremme den kulturelle og sproglige mangfoldighed og kulturarven, at øge konkurrenceevnen i de kulturelle og kreative sektorer, navnlig medieindustrien og den audiovisuelle industri, at beskytte den kunstneriske frihed og mediefriheden og at beskytte og fremme ligestilling, aktivt medborgerskab og de rettigheder og værdier, som er nedfældet i traktaterne og chartret, og derved øge den demokratiske deltagelse og samfundets modstandsdygtighed.

2)Inden for de overordnede mål, der er fastsat i stk. 1, er programmet inddelt i følgende indsatsområder med henblik på gennemførelse af følgende specifikke mål:

a)indsatsområdet "Et Kreativt Europa – kultur" skal: 

I.bidrage til grænseoverskridende kulturel skabelse, samarbejde, deltagelse og tilgængelighed og grænseoverskridende udbredelse af en mangfoldighed af kulturelle værker og samtidig styrke de sociale, økonomiske og internationale dimensioner af de kulturelle og kreative sektorer ("kultur")  

b)indsatsområdet "MEDIA+" skal:  

I.bidrage til den kulturelle mangfoldighed og konkurrenceevnen i den audiovisuelle industri og videospilindustrien, navnlig ved at fremme skabelse og grænseoverskridende distribution af europæisk indhold og borgernes adgang hertil ("den audiovisuelle sektor")

II.bidrage til et frit, levedygtigt og mangfoldigt informationsøkosystem i EU, navnlig ved at støtte fri og uafhængig journalistik og frie og uafhængige nyhedsmedier, forbedre borgernes adgang til troværdig information og bekæmpe desinformation ("nyhedsmedier")  

c)indsatsområdet "demokrati, borgere, ligestilling, rettigheder og værdier" ("CERV+") skal: 

I.bidrage til at beskytte og fremme grundlæggende rettigheder, ligestilling og ikke forskelsbehandling samt unionsborgernes rettigheder, som er nedfældet i traktaterne, herunder fri bevægelighed for borgerne, og styrke civilsamfundet ("rettigheder, ligestilling, borgere og civilsamfundet") 

II.bidrage til bekæmpelse af kønsbaseret vold, vold mod børn og andre grupper, der er i risiko for vold ("Daphne") 

III.bidrage til at øge den demokratiske deltagelse og opretholde retsstatsprincippet ("demokratisk deltagelse og retsstatsprincippet"). 

3)For at opnå den størst mulige virkning og styrke synergierne på tværs af de indsatsområder, der er omhandlet i stk. 2, støtter programmet tværgående og horisontale aktiviteter, der bidrager til det overordnede mål, der er omhandlet i stk. 1, navnlig ved at skabe synergier mellem kultur, medier og det civilsamfundsmæssige råderum og ved at fremme tværsektorielt samarbejde og tværsektoriel innovation.

Kapitel II

Indsatsområdet Et Kreativt Europa – kultur

Artikel 4

Kultur

Inden for indsatsområdet Et Kreativt Europa – kultur skal fokus for det specifikke mål "kultur", der omfatter de kulturelle og kreative sektorer, være:

a)fremme af grænseoverskridende skabelse, samarbejde og udveksling på tværs af forskellige formater, herunder gennem mobilitet for kunstnere og fagfolk på det kulturelle og kreative område, kunstnerophold samt partnerskaber mellem organisationer af alle størrelser

b)forbedring af adgangen til og deltagelsen i kultur og kulturarv for alle, navnlig for unge, og styrkelse af samfundets modstandsdygtighed og den sociale samhørighed, navnlig retfærdighed mellem generationerne, lighed og mangfoldighed, gennem kulturelt engagement

c)støtte til udbredelse, distribution, promovering og synliggørelse af mangfoldigt europæisk kulturelt indhold gennem forskellige kanaler i hele Unionen og internationalt, herunder gennem europæiske platforme for nye kunstnere, støtte til enheder, der har til formål at uddanne og fremme unge kunstnere, priser, der fremmer kunstnerisk talent og kunstnerisk indsats af høj kvalitet, samt turnéinitiativer, festivaler og oversættelse

d)styrkelse af kapaciteten og færdighederne i de kulturelle og kreative sektorer med henblik på at fremme innovation og konkurrenceevne og håndtere den grønne og den digitale omstilling, herunder gennem støtte til netværk af kulturelle og kreative organisationer samt gennem uddannelse og peerlæringsaktiviteter

e)fremme af udviklingen af kulturpolitikken gennem samarbejde og udveksling af god praksis på EU-plan og forbedring af evidensgrundlaget gennem styrket dataindsamling og -analyse samt gennem pilotprojekter

f)fremme af Unionens internationale kulturelle forbindelser samt bidrag til målene for Unionens optræden udadtil gennem kulturelt samarbejde

g)støtte til gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 445/2014/EU 35 og nr. 1194/2011/EU 36  .

Gennemførelsen af det specifikke mål "kultur" foretages med fuld respekt for den kunstneriske frihed og de kulturelle udtryksformers mangfoldighed og bidrager til at forbedre arbejdsvilkårene for kunstnere og fagfolk på det kulturelle og kreative område.

Kapitel III

Indsatsområdet MEDIA+

Artikel 5

Den audiovisuelle sektor 

Inden for indsatsområdet MEDIA+ skal fokus for det specifikke mål "den audiovisuelle sektor" være:

a)støtte til skabelse af europæiske audiovisuelle værker i forskellige formater og genrer med potentiale til at nå ud til et forskelligartet publikum på tværs af grænser 

b)fremme af grænseoverskridende udbredelse og distribution af samt anseelse og synlighed vedrørende europæiske audiovisuelle værker på alle medier i hele Unionen og internationalt, herunder gennem koordinerede distributionsstrategier, markedsførings- og reklameredskaber

c)opbygning af et publikum for europæiske audiovisuelle værker, herunder gennem et netværk af europæiske biografer, festivaler og oplysningskampagner, som især henvender sig til unge europæere og underforsynede lokalsamfund

d)støtte til udvikling og fremstilling af prototyper til europæiske videospil og immersivt indhold, herunder gennem markedstest, promovering og opdagelse, strategier rettet mod publikum samt distribution på alle platforme

e)fremme af talentudvikling, støtte til adgang til finansiering, udveksling og netværkssamarbejde mellem virksomheder, indførelse af innovative værktøjer og forretningsmodeller samt strategier for udnyttelse af intellektuel ejendomsret på tværs af medier, navnlig som reaktion på kreative, markedsmæssige og teknologiske forandringer

f)fremme af den politiske dialog, udveksling af bedste praksis, dataindsamling og -analyse, herunder betaling af bidragsgebyret for EU-medlemskabet af Det Europæiske Audiovisuelle Observatorium

g)bidrag til gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU 37 .

Gennemførelsen af det specifikke mål "den audiovisuelle sektor" foretages med fuld respekt for den kunstneriske frihed og med henblik på at sikre samarbejde mellem enheder fra medlemsstater med forskellige audiovisuelle kapaciteter.

Artikel 6

Nyhedsmedier 

Inden for indsatsområdet MEDIA+ skal fokus for det specifikke mål "nyhedsmedier" være:

a)beskyttelse af nyhedsmedier og journalister, navnlig når de trues, samt overvågning, vurdering og håndtering af risici for mediefriheden og mediepluralismen i det indre marked og fremme af journalistiske og redaktionelle standarder

b)fremme af produktionen, distributionen og forbruget af professionelt journalistisk indhold, herunder dækning af EU-anliggender, undersøgende journalistik, lokale nyheder og medieindhold, der tjener offentlighedens interesse

c)støtte til den digitale omstilling af nyhedsorganisationer, innovativ praksis, nye produktions-, distributions- og forretningsmodeller, fremme af adgangen til finansiering og fremme af grænseoverskridende aktiviteter samt omskoling og opkvalificering af fagfolk inden for nyhedsmediebranchen

d)styrkelse af samarbejdet og fremme af foranstaltninger, der har til formål at overvåge og beskytte online-informationsrummet, herunder opdagelse og bekæmpelse af desinformation og informationsmanipulation og indblanding fra eksterne aktører, hvorved der bidrages til større modstandsdygtighed i hele Unionen

e)fremme af aktiviteter inden for digitale færdigheder og mediekendskab for at gøre det muligt for borgerne, herunder unge, at anvende informationsøkosystemet og udvikle en kritisk forståelse heraf

f)styrkelse af den politiske dialog, dataindsamling og -analyse samt udvikling af fælles standarder, herunder ved at støtte arbejdet i Det Europæiske Råd for Medietjenester.

Gennemførelsen af det specifikke mål "nyhedsmedier" skal foretages med fuld respekt for mediernes redaktionelle uafhængighed og faglige standarder.

Kapitel IV

Indsatsområdet CERV+ 

Artikel 7

Rettigheder, ligestilling, borgere og civilsamfundet

Inden for indsatsområdet CERV+ skal fokus for det specifikke mål "rettigheder, ligestilling, borgere og civilsamfundet" være:

a)fremme af ligestilling og forebyggelse og bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering samt alle former for racisme og intolerance

b)fremme af ligestilling mellem kønnene, integration af kønsaspektet og styrkelse af kvinders indflydelse og status samt beskyttelse og fremme af kvinders fulde udøvelse af deres rettigheder

c)fremme af tilgængelighed og beskyttelse og fremme af rettighederne for personer med handicap og støtte til EU's gennemførelse af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap

d)beskyttelse og fremme af børns rettigheder

e)beskyttelse og fremme af ytringsfriheden, retten til privatlivets fred, beskyttelse af personoplysninger samt rettigheder i det digitale rum

f)fremme af et dynamisk civilsamfundsmæssigt råderum gennem opbygning af kapacitet hos og ydelse af finansiel støtte til civilsamfundsorganisationer, menneskerettighedsforkæmpere og andre relevante aktører, der er aktive på alle niveauer med hensyn til at beskytte, fremme og øge borgernes bevidsthed om de rettigheder, der er nedfældet i traktaten, fremme af EU's demokratiske modstandsdygtighed, ikke-forskelsbehandling og ligestilling og mere generelt Unionens værdier såsom respekten for de grundlæggende rettigheder, retsstatsprincippet, demokratiet samt med hensyn til at beskytte og fremme respekten for chartret.

Artikel 8

Daphne

Inden for indsatsområdet CERV+ skal fokus for det specifikke mål "Daphne" være:

a)forebyggelse, imødegåelse og bekæmpelse af alle former for kønsbaseret vold mod kvinder og piger, vold i hjemmet og vold mod børn, unge og ældre, LGBTIQ-personer, personer med handicap og andre risikogrupper på alle niveauer

b)beskyttelse af og støtte til alle direkte og indirekte ofre for vold og personer, der har overlevet vold, som omhandlet i litra a)

c)støtte til opfyldelsen af målene i Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet i Unionen.

Artikel 9

Demokratisk deltagelse og retsstatsprincippet

Inden for indsatsområdet CERV+ skal fokus for det specifikke mål "demokratisk deltagelse og retsstatsprincippet" under programmet være:

a)beskyttelse og fremme af unionsborgerskabsrettigheder samt borgernes deltagelse og engagement i Unionens demokratiske liv og samfundsliv og støtte til åbne, modstandsdygtige, rettighedsbaserede og lige samfund baseret på retsstatsprincippet

b)støtte til frie, retfærdige, robuste, tilgængelige og inklusive valgprocesser og demokratiske processer

c)fremme af samfundsbevidstheden og en bedre forståelse af Unionen, dens fælles historie, erindring og mangfoldighed for at fremme gensidig forståelse og tolerance.

Kapitel V

Tværgående og horisontale prioriteter og aktiviteter

Artikel 10

Inden for de overordnede mål, der er fastsat i stk. 3, støtter programmet følgende tværgående og horisontale prioriteter og aktiviteter:

a)tværsektorielt samarbejde og innovation inden for kultur, medier og civilsamfundet samt beskyttelse af integriteten i den offentlige debat, hvorved den demokratiske modstandsdygtighed, det samfundsmæssige beredskab og det kulturelle engagement samt borgernes engagement styrkes

b)en ansvarlig brug af innovative værktøjer og indholdsteknologi, navnlig kunstig intelligens, samt udvikling af færdigheder og kapacitetsopbygning gennem tværsektorielle tilgange

c)foranstaltninger til udvikling, gennemførelse og overvågning af relevant EU-lovgivning og -politik inden for kultur, medier og civilsamfundet, herunder gennem samarbejde mellem nationale myndigheder og interessenter, hvis det er relevant

d)i overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [XXX]* [præstationsforordningen] forøgelse af kendskabet til programmet og til dets finansieringsmuligheder, herunder gennem programkontorer, for derved at øge kendskabet til, synligheden og formidlingen af programmets resultater.

Finansieringen af tværgående og horisontale prioriteter og aktiviteter fastsættes på grundlag af deres art og omfang.

Kapitel VI

Finansielle bestemmelser

Artikel 11

Budget

1.Den vejledende finansieringsramme for gennemførelsen af programmet i perioden 2028-2034 fastsættes til 8 582 000 000 EUR i løbende priser. 

2.Budgetforpligtelser for aktiviteter, der strækker sig over mere end ét regnskabsår, kan opdeles på flere år i årlige trancher.

3.Der kan opføres bevillinger på EU-budgettet ud over 2034 for at dække de nødvendige udgifter og for at gøre det muligt at forvalte tiltag, der ikke er afsluttet ved programmets udløb.

4.Den finansieringsramme, der er fastsat i denne artikels stk. 1, og de yderligere midler, der er omhandlet i artikel 12, kan også anvendes til teknisk og administrativ bistand i forbindelse med gennemførelsen af programmet, herunder forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, institutionelle IT-systemer og -platforme, informations- og kommunikationsaktiviteter, herunder institutionel kommunikation om Unionens politiske prioriteter, og al anden teknisk og administrativ bistand eller personalerelaterede udgifter, som Kommissionen afholder i forbindelse med forvaltningen af programmet.

Artikel 12

Yderligere midler

1.Medlemsstaterne, Unionens institutioner, organer og agenturer, tredjelande, internationale organisationer, internationale finansielle institutioner eller andre tredjeparter kan yde yderligere finansielle eller ikkefinansielle bidrag til programmet. Sådanne yderligere finansielle bidrag udgør eksterne formålsbestemte indtægter som omhandlet i artikel 21, stk. 2, litra a), d) eller e), eller artikel 21, stk. 5, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509.

2.Midler, der er tildelt medlemsstaterne under delt forvaltning, kan på disses anmodning overføres til programmet. Kommissionen gennemfører nævnte midler ved direkte eller indirekte forvaltning i overensstemmelse med artikel 62, stk. 1, litra a) eller c), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509. De lægges oven i det beløb, der er fastsat i denne forordnings artikel 11, stk. 1. De omhandlede midler anvendes til gavn for den pågældende medlemsstat. Hvis Kommissionen ikke under direkte eller indirekte forvaltning har indgået en retlig forpligtelse for yderligere beløb, der stilles til rådighed for programmet, kan de tilsvarende beløb, der ikke er indgået forpligtelser for, efter anmodning fra den pågældende medlemsstat tilbageføres til et eller flere af de respektive kildeprogrammer eller deres efterfølgere.

Artikel 13

Alternativ, kombineret og kumuleret finansiering

1.Programmet gennemføres i synergi med andre EU-programmer. Et tiltag, der har modtaget et EU-bidrag fra et andet program, kan også modtage et bidrag under dette program. Reglerne for det relevante EU-program finder anvendelse på det pågældende bidrag, eller alternativt kan ét enkelt sæt regler anvendes på alle bidrag, og der kan indgås én enkelt retlig forpligtelse. Hvis alle EU-bidrag ydes på grundlag af støtteberettigede omkostninger, må den kumulerede støtte fra EU-budgettet ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger ved tiltaget og kan beregnes på et pro rata-grundlag i overensstemmelse med de dokumenter, hvori støttebetingelserne er fastsat.

2.Tildelingsprocedurerne under programmet kan gennemføres i fællesskab ved direkte eller indirekte forvaltning med medlemsstater, Unionens institutioner, organer og agenturer, tredjelande, internationale organisationer, internationale finansielle institutioner eller andre tredjeparter ("partnerne i den fælles tildelingsprocedure"), forudsat at der sikres beskyttelse af Unionens finansielle interesser. Procedurerne skal være underlagt ét enkelt regelsæt og føre til indgåelsen af én enkelt retlig forpligtelse. Med henblik herpå kan partnerne i den fælles tildelingsprocedure stille midler til rådighed for programmet i overensstemmelse med denne forordnings artikel 12, eller partnerne kan, hvis det er relevant, få overdraget gennemførelsen af tildelingsproceduren i overensstemmelse med artikel 62, stk. 1, litra c), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509. I fælles tildelingsprocedurer kan repræsentanter for partnerne i den fælles tildelingsprocedure også være medlemmer af det evalueringsudvalg, der er omhandlet i artikel 153, stk. 3, forordning (EU, Euratom) 2024/2509.

Artikel 14

Tredjelande, der er associeret med programmet

1.Programmet kan åbnes for deltagelse af følgende tredjelande gennem hel eller delvis associering i overensstemmelse med målene i artikel 3 og i overensstemmelse med de relevante internationale aftaler eller de afgørelser, der er vedtaget inden for rammerne af disse aftaler, og som gælder for:

a)medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning, der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, samt europæiske mikrostater

b)tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande

c)lande omfattet af den europæiske naboskabspolitik

d)andre tredjelande.

2.Associeringsaftalerne om deltagelse i programmerne:

a)skal sikre en rimelig balance for så vidt angår bidrag fra og fordele for det tredjeland, der deltager i programmerne

b)skal fastsætte betingelserne for deltagelse i EU-programmet, herunder beregningen af de finansielle bidrag til det pågældende program (bestående af et operationelt bidrag og et gebyr for deltagelse) og dets generelle administrationsomkostninger

c)må ikke give tredjelandet nogen beslutningskompetence med hensyn til programmet

d)skal garantere Unionens ret til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og til at beskytte sine finansielle interesser

e)skal, hvor det er relevant, sikre beskyttelsen af sikkerheden og den offentlige orden i Unionen.

Med henblik på litra d) giver tredjelandet de nødvendige rettigheder og den fornødne adgang, der kræves i henhold til forordning (EU, Euratom) 2024/2509 og forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013, og garanterer, at fuldbyrdelsesafgørelser, der pålægger en betalingsforpligtelse på grundlag af artikel 299 i TEUF, samt EU-Domstolens domme og kendelser kan fuldbyrdes direkte.

3.Associeringsaftalerne om deltagelse i det i artikel 3 omhandlede specifikke mål "den audiovisuelle sektor", skal tage hensyn til situationen på det audiovisuelle marked i det pågældende land, herunder at dets retlige ramme ligger tæt på den gældende EU-ret på det audiovisuelle område, og at der er adgang til tilsvarende støtteordninger, navnlig med hensyn til andre europæiske lande. De aftaler, der indgås med de lande, der er omhandlet i stk. 1, litra b), skal indeholde krav om tilpasning af deres nationale lovgivning til direktiv 2010/13/EU for at muliggøre deltagelse i det specifikke mål "den audiovisuelle sektor".

Artikel 15

EU-finansieringens gennemførelse og former

1.Programmet gennemføres ved direkte forvaltning i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) 2024/2509 eller ved indirekte forvaltning med de enheder, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 62, stk. 1, litra c).

1.EU-finansieringen kan ydes i enhver form i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) 2024/2509, bl.a. i form af tilskud, priser, udbud og ikkefinansielle donationer.

2.Hvis EU-støtten ydes i form af en budgetgaranti eller et finansielt instrument, herunder ved kombination med ikketilbagebetalingspligtig støtte i en blandingsoperation, ydes støtten udelukkende gennem ECF's InvestEU-instrument og gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler for ECF's InvestEU-instrument i henhold til aftaler om den pågældende støttetype, der indgås inden for rammerne af ECF's InvestEU-instrument.

3.Der må højst ydes EU-støtte i form af en budgetgaranti op til det maksimale beløb for budgetgarantien, der er fastsat i ECF-forordningen.

4.Hvis programmet gør brug af ECF's InvestEU-instrument, skal det tage højde for hensættelserne til budgetgarantien og finansieringen til de finansielle instrumenter, herunder ved kombination med ikketilbagebetalingspligtig støtte i en blandingsoperation.

5.Hvis EU-finansieringen ydes i form af et tilskud, ydes midlerne som finansiering, der ikke er knyttet til omkostningerne, eller om nødvendigt efter metoden med forenklede omkostningsmuligheder i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) 2024/2509. Finansieringen kan kun ydes i form af godtgørelse af de faktisk afholdte støtteberettigede omkostninger, hvis målene for et tiltag ikke kan nås på anden måde.

6.Med henblik på artikel 153, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 kan evalueringsudvalget helt eller delvis bestå af uafhængige eksterne eksperter.

7.Enheder, der ansøger om finansiering under programmets indsatsområde Et Kreativt Europa – kultur, og som i løbet af de seneste to år har modtaget over 50 % af deres årlige indtægter fra offentlige kilder, anses for at have den nødvendige finansielle, faglige og administrative kapacitet til at gennemføre aktiviteter under programmet. Det kræves ikke, at de fremlægger yderligere dokumentation som bevis for denne kapacitet.

Artikel 16

Støtteberettigelse

1.Støtteberettigelseskriterierne skal i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) 2024/2509 fastsættes således, at de støtter opfyldelsen af de mål, der er fastsat i artikel 3, og skal finde anvendelse på alle tildelingsprocedurer under programmet.

2.Hvad angår tildelingsprocedurerne under direkte og indirekte forvaltning kan en eller flere af følgende juridiske enheder være berettigede til at yde eller modtage EU-støtte:

a)enheder, der er etableret i en medlemsstat

b)enheder, der er etableret i et associeret tredjeland

c)internationale organisationer

d)andre enheder, der er etableret i ikkeassocierede tredjelande, hvis finansieringen af sådanne enheder er afgørende for gennemførelsen af tiltaget og bidrager til målene i artikel 3.

3.I tillæg til artikel 168, stk. 2 og 3, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 kan associerede tredjelande som omhandlet i nærværende forordnings artikel 14, stk. 1, deltage i og drage fordel af de udbudsmekanismer, der er fastsat i artikel 168, stk. 2 og 3, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509, hvis det er relevant. De regler, der finder anvendelse på medlemsstaterne, finder tilsvarende anvendelse på deltagende associerede tredjelande.

4.Adgangen til tildelingsprocedurer, der påvirker sikkerheden eller den offentlige orden, navnlig vedrørende Unionens eller dens medlemsstaters strategiske aktiver og interesser, begrænses i overensstemmelse med artikel 136 i forordning (EU, Euratom) 2024/2509.

5.Det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 110 i forordning (EU, Euratom) 2024/2509, kan indeholde en yderligere præcisering af de støtteberettigelseskriterier, der er fastsat i nærværende forordning, eller indeholde yderligere støtteberettigelseskriterier for specifikke tiltag.

6.Der kan ydes driftstilskud uden indkaldelse af forslag til det europæiske netværk for nationale ligestillingsorganer til dækning af udgifter i forbindelse med dette netværks permanente arbejdsprogram.

Artikel 17

Arbejdsprogram

Programmet gennemføres ved hjælp af arbejdsprogrammer som omhandlet i artikel 110 i forordning (EU, Euratom) 2024/2509. Arbejdsprogrammet skal, hvis det er relevant, fastsætte de aktiviteter med de dertil knyttede EU-støttebeløb, der skal gennemføres ved hjælp af ECF's InvestEU-instrument.

Kapitel VII

Afsluttende bestemmelser

Artikel 18

Ophævelse 

Forordning (EU) 2021/692 og (EU) 2021/818 ophæves med virkning fra den 1. januar 2028.

Artikel 19

Overgangsbestemmelser

1.Denne forordning påvirker ikke videreførelsen af de pågældende tiltag eller eventuelle ændringer heraf frem til deres afslutning, jf. forordning (EU) 2021/692 og (EU) 2021/818, som fortsat finder anvendelse på de pågældende tiltag, indtil de afsluttes.

2.Programmets finansieringsramme kan også dække udgifterne til den tekniske og administrative bistand, der er påkrævet for at sikre overgangen mellem programmet og de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til forordning (EU) 2021/692 og afgørelse (EU) 2021/818.

Artikel 20

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 1. januar 2028.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

På Europa-Parlamentets vegne    På Rådets vegne

Formand    Formand

OVERSIGT OVER FINANSIELLE OG DIGITALE VIRKNINGER

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME3

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse3

1.2.Berørt(e) politikområde(r)3

1.3.Mål3

1.3.1.Generelt/generelle mål3

1.3.2.Specifikt/specifikke mål3

1.3.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)3

1.3.4.Resultatindikatorer3

1.4.Forslaget/initiativet vedrører4

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet4

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet4

1.5.2.Merværdien af et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien af et EU-tiltag" forstås her merværdien af en indsats på EU-plan i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis4

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art4

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter5

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling5

1.6.Varigheden af forslaget/initiativet og af dets finansielle virkninger6

1.7.Planlagt(e) budgetgennemførelsesmetode(r)6

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER8

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering8

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)8

2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede budgetgennemførelsesmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi8

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem8

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)8

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder9

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER10

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet10

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne12

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne12

3.2.1.1.Bevillinger fra vedtaget budget12

3.2.1.2.Bevillinger fra eksterne formålsbestemte indtægter17

3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger22

3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne24

3.2.3.1. Bevillinger fra vedtaget budget24

3.2.3.2.Bevillinger fra eksterne formålsbestemte indtægter24

3.2.3.3.Bevillinger i alt24

3.2.4.Anslået behov for menneskelige ressourcer25

3.2.4.1.Finansieret over vedtaget budget25

3.2.4.2.Finansieret over eksterne formålsbestemte indtægter26

3.2.4.3.Samlet behov for menneskelige ressourcer26

3.2.5.Oversigt over de anslåede virkninger for de digitale teknologirelaterede investeringer28

3.2.6.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme28

3.2.7.Bidrag fra tredjemand28

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne29

4.Digitale dimensioner29

4.1.Krav af digital relevans30

4.2.Data30

4.3.Digitale løsninger31

4.4.Vurdering af interoperabilitet31

4.5.Foranstaltninger til støtte for digital gennemførelse32

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME 

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af AgoraEU-programmet og om ophævelse af forordning (EU) 2021/692 og (EU) 2021/818 for perioden 2028-2034

1.2.Berørt(e) politikområde(r) 

Kultur, audiovisuelle medier, grundlæggende rettigheder, ligestilling og ikkeforskelsbehandling, retsstatsprincippet, civilsamfundet og demokratisk deltagelse.

1.3.Mål

1.3.1.Generelt/generelle mål

Programmets generelle mål er at fremme kulturel og sproglig mangfoldighed og kulturarv, øge konkurrenceevnen i de kulturelle og kreative sektorer, navnlig medie- og audiovisuelle industrier, sikre kunstnerisk frihed og mediefrihed samt beskytte og fremme ligestilling, aktivt medborgerskab, rettigheder og værdier som nedfældet i traktaterne og i chartret, og dermed styrke den demokratiske deltagelse og samfundets modstandsdygtighed i Unionen.

1.3.2.Specifikt/specifikke mål

Programmet vil understøtte følgende specifikke mål:

a)    bidrage til grænseoverskridende kulturel skabelse, samarbejde, deltagelse og tilgængelighed samt grænseoverskridende udbredelse af en mangfoldighed af kulturelle værker, samtidig med at de kulturelle og kreative sektorers sociale, økonomiske og internationale dimensioner styrkes ("kultur")

b) bidrage til den kulturelle mangfoldighed og konkurrenceevne i den audiovisuelle industri og videospilindustrien, navnlig ved at fremme skabelse og grænseoverskridende distribution af europæisk indhold og borgernes adgang hertil ("den audiovisuelle sektor")

c) bidrage til et frit, levedygtigt og mangfoldigt informationsøkosystem i Unionen, navnlig ved at støtte fri og uafhængig journalistik og nyhedsmedier, forbedre borgernes adgang til pålidelige oplysninger og bekæmpe desinformation ("nyhedsmedier")

d) bidrage til at beskytte og fremme grundlæggende rettigheder, ligestilling og ikkeforskelsbehandling samt unionsborgernes rettigheder, der er nedfældet i traktaterne, herunder borgernes frie bevægelighed, og styrke civilsamfundet ("rettigheder, ligestilling, borgere og civilsamfund")

e) bidrage til at bekæmpe kønsbaseret vold, vold mod børn og andre grupper, der er i risiko for at blive udsat for en sådan vold ("Daphne")

f) bidrage til at styrke den demokratiske deltagelse og opretholde retsstatsprincippet ("demokratisk deltagelse og retsstatsprincippet").

For at maksimere virkningen og øge synergierne skal programmet støtte tværgående og horisontale aktiviteter, der bidrager til de generelle mål, navnlig ved at udvikle synergier mellem kultur-, medie- og medborgerområderne samt fremme tværsektorielt samarbejde og innovation.

1.3.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgrupperne.

Programmet vil have en positiv indvirkning på grænseoverskridende kulturelt samarbejde, kulturel deltagelse og tilgængelighed samt udbredelse af forskellige kulturelle værker. Dette vil ske gennem fremme af samarbejde, skabelse, netværk og erfaringsudveksling i de kulturelle og kreative sektorer (KKS), støtte til udbredelse af mangfoldigt kulturelt indhold og adgang til kulturel mangfoldighed og kulturarv samt støtte til mobilitet for kunstnere og fagfolk inden for KKS på tværs af nationale grænser. Tiltagene vil bl.a. resultere i, at de kulturelle og kreative sektorer bliver bedre rustet til at tackle centrale udfordringer, et styrket kreativt potentiale i KKS med hensyn til kunstnerisk frihed, et mere mangfoldigt kulturelt indhold på tværs af nationale grænser, flere kunstnere og fagfolk inden for KKS, der udvider deres karriere, øget og mere inklusiv adgang til mere mangfoldigt kulturelt indhold og en mere mangfoldig kulturarv, flere internationale kulturelle partnerskaber og udvekslinger, øget digitalisering, adgang til, bevarelse af og genanvendelse af den digitale kulturarv.

Programmet vil have en positiv indvirkning på støtten til skabelse, udbredelse og adgang til EU's audiovisuelle og medieindhold samt et mangfoldigt informationsmarked. Støtte til audiovisuelle værker vil bidrage til at styrke den europæiske kulturelle mangfoldighed og konkurrenceevne, f.eks. gennem samproduktioner. Det vil også medføre forbedringer i skabelse, udbredelse og adgang til videospilindhold samt fremme udnyttelsen af intellektuel ejendomsret på tværs af medier. Integriteten af EU's informationsmarked vil blive beskyttet gennem støtte til mediepluralisme og -uafhængighed, mediernes levedygtighed og mediekompetence samt ved at styrke situationsbevidstheden.

Programmet vil have en positiv indvirkning på beskyttelsen og fremme af grundlæggende rettigheder og ikkeforskelsbehandling samt på et blomstrende civilsamfundsrum. Tiltag vil øge synligheden og bevidstheden om grundlæggende rettigheder samt mindske forskelsbehandling og chikane. Foranstaltningerne vil også beskytte enkeltpersoner, navnlig kvinder, børn og risikogrupper, mod vold og støtte ofre i at håndtere konsekvenserne heraf. Borgere og organisationer vil kunne deltage meningsfuldt i det politiske, økonomiske, sociale og kulturelle liv i deres samfund. Borgerne vil frit kunne udtrykke deres synspunkter, vælge deres politiske ledere og få indflydelse på deres fremtid.

1.3.4.Resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til overvågning af fremskridt og resultater.

Output- og resultatindikatorerne med henblik på overvågning af dette programs fremskridt og resultater vil svare til de fælles indikatorer, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [XXX]* [præstationsforordningen].

1.4.Forslaget/initiativet vedrører 

¨en ny foranstaltning 

¨ en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 38  

☒ en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

¨en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet 

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

Programmet vil bidrage til at tackle specifikke og fælles udfordringer og fremme synergier mellem kultur-, medie- og medborgerområderne, samtidig med at der tages hensyn til de forskellige politikområders særlige karakter og udfordringer, deres forskellige målgrupper og deres særlige behov. Ved at samle støtten på disse områder vil Unionen være bedre rustet til at håndtere tilbagevendende, men også nye og fremvoksende politiske prioriteter såsom beskyttelse af demokratier, rettigheder og ligestilling, fremme af et gunstigt rum for civilsamfundet, bidrag til kulturel og sproglig mangfoldighed og til beskyttelse af kulturarven, styrkelse af de kulturelle og kreative sektorer og forøgelse af deres modstandsdygtighed, fremme af mediefrihed og -pluralisme samt styrkelse af mediernes og de kulturelle aktørers økonomiske vækst.

1.5.2.Merværdien af et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien af et EU-tiltag" forstås her merværdien af en indsats på EU-plan i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis

Begrundelse for en indsats på EU-plan (forudgående)

Den finansiering, der er omfattet af programmet, koncentreres om aktiviteter, hvor EU's indsats kan tilføre en merværdi i forhold til medlemsstaternes indsats alene.

Det gælder især:

– Håndtering af tværnationale og fælles udfordringer (f.eks. indskrænkning af civilsamfundets råderum, trusler mod mediefriheden og -pluralismen, fragmentering af de kulturelle og kreative sektorer og mediesektoren langs nationale og sproglige grænser). Disse udfordringer gør det vanskeligt for medlemsstaterne at håndtere dem tilstrækkeligt på egen hånd. Indsatsen på EU-plan muliggør samarbejde, kapacitetsopbygning, gensidig læring samt samling af ressourcer, udveksling af ekspertise og bedste praksis.

– Finansiering og politikker på nationalt plan alene er utilstrækkelige til at beskytte og fremme EU's værdier og demokratiske standarder samt til at sikre civilsamfundets råderum. Dette gælder også for den overordnede konkurrenceevne og mangfoldighed i medierne, den audiovisuelle sektor samt andre kulturelle og kreative sektorer.

– EU-støtte er afgørende for at opretholde adgangen til audiovisuelt og kulturelt indhold i alle medlemsstater og et højt beskyttelsesniveau for de grundlæggende rettigheder.

– EU-støtten udfylder finansierings- og tjenestemangler, der ikke er dækket på medlemsstatsplan.

– EU's indsats er afgørende for at fremme Unionens værdier på internationalt plan ved at gennemføre internationale standarder i overensstemmelse med interne politikker.

Forventet merværdi på EU-plan (efterfølgende)

– En indsats på EU-plan vil muliggøre tværnationalt samarbejde, samling af ressourcer og udveksling af bedste praksis på tværs af medlemsstaterne, hvilket vil føre til mere sammenhængende og virkningsfulde svar på fælles udfordringer.

– EU-støtten vil supplere de nationale foranstaltninger ved at støtte områder, der er underfinansieret eller nedprioriteret på nationalt plan.

– EU's indsats vil øge erhvervsudøvernes mobilitet og cirkulation, styrke det indre markeds funktion og den kulturelle og sproglige mangfoldighed.

– Foranstaltninger på EU-plan vil øge bevidstheden om rettigheder og fremme en følelse af EU-borgerskab og gensidig forståelse gennem større bevidsthed om og værdsættelse af kulturel mangfoldighed, beskyttelse og fremme af Unionens værdier, støtte til demokratisk og samfundsmæssig modstandsdygtighed samt et pålideligt informationsrum – mål, som nationale indsatser alene ikke fuldt ud kan opnå.

– EU-støtten vil fremme grænseoverskridende adgang til medier og audiovisuelt og andet kulturelt og kreativt indhold for europæiske borgere.

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art

Resultaterne af midtvejsevalueringerne for perioden 2021-2027 viser, at de eksisterende programmer i vid udstrækning har opfyldt deres politiske mål og skabt EU-merværdi, samtidig med at de peger på områder, hvor der er plads til forbedringer i udformningen. For eksempel bekræftede midtvejsevalueringen af programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier (CERV), at programmet optager et stort set tomt område i finansieringslandskabet for værdier og grundlæggende rettigheder. Et Kreativt Europa har bidraget til at støtte kulturel og sproglig mangfoldighed ved at øge folks adgang til mangfoldigt europæisk indhold samt ved at hjælpe audiovisuelle og andre kreative og kulturelle aktører med at opskalere på europæisk plan og blive mere konkurrencedygtige. Evalueringen af multimedieaktioner bekræftede ligeledes merværdien af at støtte uafhængig nyhedsdækning om EU-anliggender.

Evalueringerne peger også på områder, hvor der kan ske forbedringer med hensyn til udformning. Disse omfatter udvidelse af programmernes rækkevidde, lettere adgang, forenklet forvaltning, forbedret overvågning, styrkede synergier og undgåelse af overlap med andre programmer samt øget fleksibilitet til at imødegå nye udfordringer.

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

Initiativet er en del af forslaget til den flerårige finansielle ramme for 2028-2034.

Initiativet er i overensstemmelse med Kommissionens overordnede politiske prioriteter for 2024-2029, navnlig med hensyn til 1) at støtte mennesker, styrke vores samfund og vores sociale model, 2) at beskytte vores demokrati og opretholde vores værdier, 3) Europas bæredygtige velstand og konkurrenceevne og 4) et globalt Europa.

1) Synergier med politikker, der støtter mennesker og styrker vores samfund og vores sociale model

Der vil blive skabt synergier mellem medie-, kultur-, værdiorienterede og rettighedsinitiativer og den fremtidige indsats inden for uddannelse, solidaritet og ungdom. Disse synergier såsom inden for mediekompetence, digitale færdigheder, civilt engagement og medborgerskabsundervisning, kunst- og kulturuddannelse samt udvikling og inklusion af færdigheder vil blive fremmet i overensstemmelse med målene i den europæiske ungdomsstrategi og EU's rapport om unionsborgerskab samt andre kommende politiske initiativer. Initiativet supplerer visse initiativer under beskæftigelses- og socialpolitikken. Fremme af lige adgang til rettigheder og mangfoldighed vil understøtte social inklusion og retfærdige arbejdsmarkeder. De kulturelle og kreative sektorer samt medieindustrien vil aktivt bidrage til opkvalificering og omskoling af fagfolk inden for rammerne af færdighedsunionen, og det vil sandsynligvis også fremme jobskabelsen i disse sektorer. De kulturelle og kreative sektorer vil også fokusere på at forbedre arbejdsvilkårene for kunstnere og fagfolk på det kulturelle og kreative område.

2) Synergier med retlige politikker 

Sammenhængen mellem retspolitikker og retsstatsprincippet skaber en robust ramme, der sikrer ansvarlighed, fremmer retlig sammenhæng på tværs af medlemsstaterne og beskytter de grundlæggende rettigheder, hvilket øger tilliden og samarbejdet i Unionen. Forholdet mellem grundlæggende rettigheder og retspolitikker er afgørende for udformningen af retfærdige og lige samfund. De grundlæggende rettigheder – fra retten til en retfærdig rettergang og frihed fra forskelsbehandling til beskyttelse af privatlivets fred – definerer de væsentlige standarder, som retssystemerne skal overholde, og omsætter abstrakte principper til konkrete retlige foranstaltninger og praksisser. Love om bekæmpelse af forskelsbehandling håndhæver f.eks. princippet om lighed for loven. Synergien mellem grundlæggende rettigheder og retspolitikker sikrer således, at retssystemerne ikke blot forhindrer misbrug, men også aktivt fremmer værdighed, lighed og frihed. Denne synergi er afgørende for at opbygge offentlighedens tillid til retlige institutioner, fremme social samhørighed og i sidste ende sikre, at retfærdighed er tilgængelig og meningsfuld for alle. Med henblik herpå vil der blive skabt synergier mellem dette program og det fremtidige retlige program.  

3) Synergier med politikker for det indre marked og konkurrenceevne

Initiativet vil supplere EU's politiske ramme for det indre marked og økonomisk konkurrenceevne. Det bygger navnlig på rapporten om det indre marked og konkurrenceevne 2024, som anlægger en økosystembaseret tilgang til at styrke modstandsdygtigheden og den strategiske autonomi i centrale industrisektorer, herunder de kulturelle og kreative industrier. Det afspejler også målene i kompasset for konkurrenceevne, som fastsætter klare benchmarks for at forbedre EU's produktivitet på lang sigt og fremme innovation. 

Initiativet vil styrke synergierne med den fremtidige europæiske konkurrencefond og det fremtidige program for forskning og innovation. Dette omfatter støtte til tværfaglig forskning inden for en række emner, herunder demokrati, værdier, ligestilling og desinformation, men også digitale og industrielle emner, der er tæt knyttet til de kulturelle og kreative sektorer (f.eks. extended reality, immersive miljøer og nye medier). Desuden bidrager forslaget til at imødegå Europas digitale omstilling i overensstemmelse med målene for det digitale årti 2030.

4) Synergier med politikker for et globalt Europa

Det fremtidige program vil supplere de foranstaltninger, der finansieres gennem Unionens optræden udadtil. Ved f.eks. at fremme kulturel udveksling og støtte EU's medier og audiovisuelle indhold globalt, herunder gennem internationalt samarbejde, vil det åbne nye markeder, tiltrække globale talenter, øge EU's indflydelse og tiltrækningskraft på verdensplan.

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling

-
1.6.
Varigheden af forslaget/initiativet og af dets finansielle virkninger

☒ Begrænset varighed

–☒    gældende fra 1.1.2028 til 31.12.2034

–☒    finansielle virkninger fra 2028 til 2034 for forpligtelsesbevillinger og fra 2028 til 203x for betalingsbevillinger.

¨ Ubegrænset varighed

–iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

–derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.7.Planlagt(e) budgetgennemførelsesmetode(r)

☒ Direkte forvaltning ved Kommissionen

–☒ i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

–☒    i forvaltningsorganerne

¨ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

☒ Indirekte forvaltning ved at overdrage budgetgennemførelsesopgaver til:

–¨ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

–☒ internationale organisationer og deres organer (f.eks. UNESCO, OECD, Europarådet osv.)

–☒ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

–¨ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

–☒ offentligretlige organer (f.eks. søjlevurderede organer)

–☒ privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, i det omfang de har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

–☒ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

–¨ organer eller personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er anført i den relevante basisretsakt

–¨ organer, der er etableret i en medlemsstat og undergivet lovgivningen i en medlemsstat eller EU-lovgivningen, og som i overensstemmelse med sektorspecifikke regler kan få overdraget gennemførelsen af EU-midler eller budgetgarantier, i det omfang de kontrolleres af offentligretlige organer eller af privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, og har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier i form af kontrolorganernes solidariske hæftelse eller ækvivalente finansielle garantier, som for hver foranstaltning kan begrænses til EU-støttens maksimale beløb.

Bemærkninger

Programmet vil blive gennemført under direkte forvaltning (med dele uddelegeret til Det Europæiske Forvaltningsorgan for Uddannelse og Kultur) samt under indirekte forvaltning gennem internationale organisationer (f.eks. UNESCO, OECD, Europarådet osv.) og andre søjlevurderede organer, hvilket har vist sig at være succesfuldt i tidligere flerårige finansielle rammer (FFR'er).

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering 

(41)Overvågnings- og rapporteringsreglerne for dette program vil følge kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [XXX]* [præstationsforordningen].

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er) 

2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede budgetgennemførelsesmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

Størstedelen af programmets aktioner vil blive gennemført under direkte forvaltning og delvist uddelegeret til Det Europæiske Forvaltningsorgan for Uddannelse og Kultur (EACEA). Den nuværende gennemførelsesmetode har vist sig at være effektiv i de foregående programmer, og fejlprocenterne er i øjeblikket under 2 % for programmet Et Kreativt Europa baseret på foreløbige resultater for den nuværende FFR. Finansieringen vil blive gennemført ved hjælp af de gennemførelsesmetoder, der er nævnt i finansforordningen, hovedsagelig tilskud og udbud, da dette giver mulighed for bedre at tilpasse foranstaltningerne til politikkens behov og for at have større fleksibilitet til at justere prioriteterne, navnlig gennem tilskud. Tilskud vil være i form af faktiske omkostninger, faste beløb, faste takster, enhedsomkostninger eller en kombination af disse. Anvendelsen af satser for enhedsomkostninger og andre forenklede foranstaltninger vil mindske mulighederne for fejl i udgiftsanmeldelserne. Der vil blive anvendt en række foranstaltninger, der sikrer bedre adgang, eksempelvis for mindre organisationer, samt forenkling af retningslinjer og procedurer på grundlag af finansforordningen (se ovenfor).

Kommissionens direkte forvaltning vil også gøre det muligt at etablere direkte kontakter med de støttemodtagere/kontrahenter, der er direkte involveret i gennemførelsen af aktiviteter, der tjener Unionens politikker.

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

Programmet står over for de samme risici som andre af Kommissionens programmer, der er rettet mod støttemodtagere af forskellig art. Først og fremmest er nogle støttemodtagere ikke regelmæssige deltagere i programmet, eller de har ikke omfattende administrative strukturer. Risiciene vedrører hovedsagelig 1) sikring af kvaliteten af de udvalgte projekter og deres efterfølgende tekniske gennemførelse, 2) risiko for ineffektiv eller uøkonomisk anvendelse af tildelte midler, både i forbindelse med tilskud og udbud og 3) svig.

De fleste af disse risici forventes at blive reduceret takket være 1) omhyggelig udformning af indkaldelser af forslag, 2) vejledning til ansøgere og støttemodtagere, 3) anvendelse af forenklede omkostningsmuligheder i form af enhedsomkostninger, faste takster og faste beløb, som er blevet anvendt effektivt i den nuværende FFR og er fastsat i finansforordningen og 4) anvendelse af virksomhedsprocedurer og -systemer til forvaltning af forslag og tilskud (f.eks. vademecum for tilskud, e-tilskud osv.) for at sikre fuld overensstemmelse med bedste praksis i alle faser af tilskuds- og udbudscyklussen.

Kontrolstrategien består af forskellige byggesten: 1) programmering, evaluering og udvælgelse af forslag for at sikre, at kun de bedste forslag finansieres 2) undertegnelse og overvågning af tilskudsaftaler med forudgående kontrol på både finansielt og politisk plan og 3) efterfølgende revisioner baseret på en "strategi for opdagelse", der har til formål at identificere flest mulige uregelmæssigheder med henblik på inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb.

Dele af programmet vil fortsat blive gennemført af Forvaltningsorganet for Uddannelse og Kultur (EACEA), som anvender de samme fælles procedurer som dem, der gælder i hele Kommissionen.

EACEA anvender en årlig ex post revisionsplan, der dækker alle foranstaltninger og bekræfter en fejlrate på under 2 % for den nuværende FFR.

I øjeblikket overvåges EACEA af sit styringsudvalg, hvor GD EAC og GD CNECT er de overordnede GD'er for programmet Et Kreativt Europa, og GD JUST er den overordnede GD for CERV-programmet. Der sikres regelmæssig rapportering via dashboards samt regelmæssige koordineringsmøder med de overordnede GD'er.

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning) 

Udgifterne til kontrol af programmet udgør ca. 6 % af betalingerne foretaget af Kommissionen. Dette forventes at forblive stabilt eller falde en smule, hvis anvendelsen af forenklede omkostningsmuligheder udvides yderligere. Målet for forvaltnings- og kontrolsystemet er at holde de forventede niveauer for fejlrisiko (ved betaling og ved afslutning) under væsentlighedstærsklen på 2 %.

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder 

De ansvarlige tjenester vil fortsat anvende deres strategi til bekæmpelse af svig, som er i overensstemmelse med Kommissionens strategi til bekæmpelse af svig (CAFS) med henblik på bl.a. at sikre, at deres interne kontrol i forbindelse med bekæmpelse af svig fuldt ud er i overensstemmelse med CAFS, og at deres strategi for styring af risikoen for svig er gearet til at finde frem til de sager, hvor der er risiko for svig, og til passende modforanstaltninger.

Både EACEA's og Kommissionens strategier til bekæmpelse af svig resulterer i, at risikoen for svig kan håndteres, primært gennem foranstaltninger til at forebygge uregelmæssigheder, som efterfølgende forstærkes ved afsløring af svig. Følgende foranstaltninger vil fortsat blive gennemført, både i de ansvarlige GD'er og i EACEA: Skrivebordstilsyn, overvågning på stedet i overensstemmelse med en fastlagt overvågningsstrategi, klare indberetningskrav i tilskudsaftalerne med støttemodtagerne, opstartsmøder med nye støttemodtagere, muligheden for at skære i bevillinger i tilfælde af manglende resultater eller manglende overholdelse af visse finansieringsvilkår, som f.eks. dem, der er knyttet til meddelelsen.

Modtagere i udelukkelsessager registreres i databasen for tidlig opdagelse og udelukkelse, og sagerne følges op med OLAF og Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO).

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER 

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet 

·Nye budgetposter, som der anmodes om

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Budgetpost

Udgiftens art

Bidrag

Nummer

OB/IOB

fra EFTA-lande

fra kandidatlande og potentielle kandidatlande

fra andre tredjelande

andre formålsbestemte indtægter

2

06 01 02 – Udgifter til støttefunktioner i forbindelse med AgoraEU

IOB

JA/NEJ

JA/NEJ

JA/NEJ

JA/NEJ

2

06 03 01 Et Kreativt Europa – kultur

OB

JA/NEJ

JA/NEJ

JA/NEJ

JA/NEJ

2

06 03 02 MEDIA+

OB

JA/NEJ

JA/NEJ

JA/NEJ

JA/NEJ

2

06 03 03 CERV+

OB

JA/NEJ

JA/NEJ

JA/NEJ

JA/NEJ

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne 

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne 

–    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

–    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

3.2.1.1.Bevillinger fra vedtaget budget

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

2

År

År

År

År

År

År

År

I ALT FFR 2028-2034

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

Aktionsbevillinger

Budgetpost 06 03 01 Et Kreativt Europa – kultur

Forpligtelser

(1a)

0,230

0,238

0,247

0,256

0,265

0,275

0,285

1,796

Betalinger

(2a)

pm 

pm 

pm 

pm 

pm 

pm 

pm 

pm

Budgetpost 06 03 02 MEDIA+

Forpligtelser

(1b)

0,409

0,424

0,439

0,455

0,472

0,489

0,506

3,194

Betalinger

(2b)

pm 

pm 

pm 

pm 

pm 

pm 

pm 

pm

Budgetpost 06 03 03 CERV+

Forpligtelser

(1c)

0,460

0,477

0,494

0,512

0,531

0,550

0,569

3,593

Betalinger

(2c)

pm 

pm 

pm 

pm 

pm 

pm 

pm 

pm

heraf: 06 03 03 01 Ligestilling, rettigheder, borgere og værdier

Forpligtelser

pm 

pm 

pm 

pm 

pm 

pm 

pm 

pm

Betalinger

pm 

pm 

pm 

pm 

pm 

pm 

pm 

pm

heraf: 06 03 03 02 Demokratisk deltagelse og retsstatsprincipper

Forpligtelser

pm 

pm 

pm 

pm 

pm 

pm 

pm 

pm

Betalinger

pm 

pm 

pm 

pm 

pm 

pm 

pm 

pm

heraf: 06 03 03 03 Daphne

Forpligtelser

pm 

pm 

pm 

pm 

pm 

pm 

pm 

pm

Betalinger

pm 

pm 

pm 

pm 

pm 

pm 

pm 

pm

Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer 39 40

Budgetpost 06 01 02 Udgifter til støttefunktioner i forbindelse med AgoraEU

 

(3)

pm 

pm 

pm 

pm 

pm 

pm 

pm 

pm

Bevillinger I ALT

Forpligtelser

=1a+1b+3

1,099

1,139

1,180

1,223

1,268

1,313

1,360

8,582

Betalinger

=2a+2b+3

pm 

pm 

pm 

pm 

pm 

pm 

pm 

pm



Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

4

"Administrationsudgifter" 41

i mio. EUR (tre decimaler)

GD: <EAC/CNECT/JUST>

År

År

År

År

År

År

År

I ALT FFR 2028-2034

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

 Menneskelige ressourcer

37,070

37,070

37,070

37,070

37,070

37,070

37,070

259,490

 Andre administrationsudgifter

1,523

1,538

1,553

1,569

1585

1,602

1,619

10,988

I ALT <…….>

Bevillinger

38,593

38,608

38,623

38,639

38,655

38,672

38,689

270,478

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 4 i den flerårige finansielle ramme

(Forpligtelser i alt = betalinger i alt)

0

0

0

0

0

0

0

0

i mio. EUR (tre decimaler)

 

År

År

År

År

År

År

År

I ALT FFR 2028-2034

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-4

Forpligtelser

pm 

pm 

pm 

pm 

pm 

pm 

pm 

pm

i den flerårige finansielle ramme 

Betalinger

pm 

pm 

pm 

pm 

pm 

pm 

pm 

pm

3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger (skal ikke udfyldes for decentrale agenturer)

(42)Output- og resultatindikatorerne med henblik på overvågning af dette programs fremskridt og resultater vil svare til de fælles indikatorer, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [XXX]* [præstationsforordningen].

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

Angiv mål og resultater

År
2028

År
2029

År
2030

År
2031

Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. afsnit 1.6)

I ALT

RESULTATER

Type 42

Gnsntl. omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal resultater i alt

Omkostninger i alt

SPECIFIKT MÅL NR. 1 43

- Resultat

- Resultat

- Resultat

Subtotal for specifikt mål nr. 1

SPECIFIKT MÅL NR. 2

- Resultat

Subtotal for specifikt mål nr. 2

I ALT

3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne 

–    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

3.2.3.1. Bevillinger fra vedtaget budget

VEDTAGNE BEVILLINGER

År

År

År

År

År

År

År

I ALT 2028-2034

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

UDGIFTSOMRÅDE 4

Menneskelige ressourcer

37,070

37,070

37,070

37,070

37,070

37,070

37,070

259,4900.000

Andre administrationsudgifter

1,523

1,538

1,553

1,569

1,585

1,602

1,619

10,988

Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 4

38,593

38,608

38,623

38,639

38,655

38,672

38,689

270,4780.000

Uden for UDGIFTSOMRÅDE 4

Menneskelige ressourcer

p.m..

p.m.

p.m.

p.m..

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

Andre administrationsudgifter

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 4

I ALT

3.2.4.Anslået behov for menneskelige ressourcer 

–    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

–    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

3.2.4.1.Finansieret over vedtaget budget

Overslag angives i årsværk

VEDTAGNE BEVILLINGER

År

År

År

År

År

År

År

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

 Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)

20 01 02 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer)

182

182

182

182

182

182

182

20 01 02 03 (i EU-delegationerne)

0

0

0

0

0

0

0

 (Indirekte forskning)

0

0

0

0

0

0

0

(Direkte forskning)

0

0

0

0

0

0

0

Andre budgetposter (angiv nærmere)

0

0

0

0

0

0

0

• Eksternt personale (i årsværk)

20 02 01 (KA og UNE under den samlede bevillingsramme)

28

28

28

28

28

28

28

20 02 03 (KA, LA, UNE og JMD i EU-delegationerne)

0

0

0

0

0

0

0

Budgetpost for administrativ støtte

- i hovedsædet

0

0

0

0

0

0

0

[XX.01.YY.YY]

– i EU-delegationerne

0

0

0

0

0

0

0

 (AC, END – indirekte forskning)

0

0

0

0

0

0

0

(AC, END – direkte forskning)

0

0

0

0

0

0

0

Andre budgetposter (angiv nærmere) – Udgiftsområde 4

0

0

0

0

0

0

0

Andre budgetposter (angiv nærmere) – Uden for udgiftsområde 4

10

10

10

10

10

10

10

I ALT

0

0

0

0

0

0

0

[XX.01.YY.YY]

– i EU-delegationerne

0

0

0

0

0

0

0

 (AC, END – indirekte forskning)

0

0

0

0

0

0

0

(AC, END – direkte forskning)

0

0

0

0

0

0

0

Andre budgetposter (angiv nærmere) – Udgiftsområde 4

0

0

0

0

0

0

0

Andre budgetposter (angiv nærmere) – Uden for udgiftsområde 4

0

0

0

0

0

0

0

I ALT

220

220

220

220

220

220

220

Personalebehov til gennemførelse af forslaget (i årsværk):

Skal dækkes af det nuværende personale i Kommissionens tjenestegrene

Ekstraordinært personalebehov*

Skal finansieres under udgiftsområde 4 eller Forskning

Skal finansieres over BA-posten

Skal finansieres af gebyrer

Stillinger i stillingsfortegnelsen

139

43

Ikke relevant

Eksternt personale (KA, SNE og V)

25

3

10

Beskrivelse af opgaver, der skal udføres af:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte

Eksternt personale

3.2.5.Oversigt over de anslåede virkninger for de digitale teknologirelaterede investeringer

Digitale bevillinger og IT-bevillinger I ALT

År

År

År

År

År

År

År

I ALT FFR 2028-2034

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

UDGIFTSOMRÅDE 4

IT-udgifter (organisationen/institutionen) 

1,804

1,804

1,804

1,804

1,804

1,804

1,804

12,628

Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 4

1,804

1,804

1,804

1,804

1,804

1,804

1,804

12,628

Uden for UDGIFTSOMRÅDE 4

Policy-IT-udgifter til operationelle programmer

8,500

8,500

8,500

8,500

8,500

8,500

8,500

59,500

Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 4

8,500

8,500

8,500

8,500

8,500

8,500

8,500

59,500

 

I ALT

10,304

10,304

10,304

10,304

10,304

10,304

10,304

72,128

3.2.6.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme 

Initiativet er i overensstemmelse med forslaget til FFR 2028-2034.

3.2.7.Bidrag fra tredjemand 

Forslaget/initiativet:

–    indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

–    indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

 

År

År

År

År

År

År

År

I alt

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

Angiv det organ, der deltager i samfinansieringen 

 

 

 

 

 

 

 

 

Samfinansierede bevillinger I ALT

 

 

 

 

 

 

 

 



3.3.    Anslåede virkninger for indtægterne 

–    Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

–    Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

–    for egne indtægter

–    for andre indtægter

–    Angiv, om indtægterne er formålsbestemte

i mio. EUR (tre decimaler)

Indtægtspost på budgettet:

Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår

Forslagets/initiativets virkninger 44

År 2028

År 2029

År 2030

År 2031

År 2032

År 2033

År 2034

Artikel ………….

For formålsbestemte indtægter angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der berøres.

Andre bemærkninger (f.eks. om, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne).

4.Digitale dimensioner

4.1.Krav af digital relevans

Henvisning til kravet

Beskrivelse af kravet

Aktører, der er berørt eller omfattet af kravet

Processer på højt plan

Kategorier

Kapitel VI, artikel 11

[...] Teknisk og administrativ bistand til gennemførelsen af programmet

Kommissionen, støttemodtagere

Programgennemførelse gennem direkte tilskudsforvaltning

Digitale løsninger

Kapitel V, artikel 10

[...] herunder gennem programkontorer, hvorved programmets opsøgende arbejde, synlighed og formidling af resultater styrkes.

Kommissionen, nationale myndigheder, støttemodtagere

Offentliggørelse

Digitale løsninger

Kapitel II, artikel 4, litra e)

[...] forbedring af evidensgrundlaget gennem styrket dataindsamling og analyse [...]

Kommissionen, Kommissionens forvaltningsorganer, støttemodtagere

Evidensbaseret politikudformning, programgennemførelse og overvågning, evaluering

Digitale løsninger, data

Kapitel III, artikel 5, litra f)

Fremme af [...]dataindsamling og -analyse [...]

Kommissionen, Kommissionens forvaltningsorganer, støttemodtagere

Evidensbaseret politikudformning, programgennemførelse og overvågning, evaluering

Digitale løsninger, data

Kapitel III, artikel 6, litra f)

Fokus på [...] dataindsamling og -analyse samt udvikling af fælles standarder [...]

Kommissionen, Kommissionens forvaltningsorganer, støttemodtagere

Evidensbaseret politikudformning, programgennemførelse og overvågning, evaluering

Digitale løsninger, data

4.2.Data

Overordnet beskrivelse af de data, som er omfattet, og eventuelle relaterede standarder/specifikationer

Type af data

Henvisning(er) til kravet

Standard og/eller specifikation (hvis relevant)

Lande, organisationer, budget, deltagere og prioriteter for hvert projekt

Kapitel VI, artikel 11

Kapitel V, artikel 10

Kapitel II, artikel 4, litra e)

Kapitel III, artikel 5, litra f), og artikel 6, litra f)

Forordning (EU, Euratom) (202X-XXXX præstationsforordningen)

eGrants og databaser hos ethvert gennemførelsesorgan inden for rammerne af programmet

Tilpasning til den europæiske datastrategi

Forklar, hvordan kravet eller kravene er tilpasset til den europæiske datastrategi

Bestemmelserne i forslaget understøtter interoperabilitet, genanvendelighed og sikker datadeling i overensstemmelse med den europæiske datastrategi. Når personoplysninger behandles (f.eks. deltagere), sker det i overensstemmelse med den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR). Arkitekturen er også i overensstemmelse med direktivet om åbne data, da relevante aggregerede, ikkepersonoplysninger kan stilles til rådighed for forskere eller offentlige organer med henblik på videreanvendelse.

Tilpasning til engangsprincippet

Forklar, hvordan engangsprincippet er taget i betragtning, og hvordan muligheden for at videreanvende eksisterende data er blevet undersøgt

De oprettede dashboards er kilden til sporbarhed og genanvendelighed af de data, der er tilgængelige fra programmets gennemførelse. Dataene kommer fra ansøgningsskemaer, endelige rapporter samt eventuelt programkontorer.

Forklar, hvordan nyskabte data er søgbare, tilgængelige, interoperable og videreanvendelige og opfylder standarder for høj kvalitet

(43)For specifikke programområder vil sporbarhed og genanvendelighed af de data, der er tilgængelige fra programmets gennemførelse, blive sikret. Dataene vil blive registreret via projektets livscyklusdokumenter og gjort tilgængelige i overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [XXX]* [præstationsforordningen] om gennemsigtighed af oplysninger om programmernes resultater og målopfyldelse via den fælles portal.

Datastrømme

Type af data

Henvisning(er) til kravet eller kravene

Aktør, der leverer dataene

Aktør, der modtager dataene

Udløsende faktor for dataudvekslingen

Hyppighed (hvis relevant)

Lande, organisationer, budget, deltagere og prioriteter for hvert projekt

Kapitel VI, artikel 11

Kapitel V, artikel 10

 

Kapitel II, artikel 4, litra e)

Kapitel III, artikel 5, litra f), og artikel 6, litra f)

Forordning (EU, Euratom) [202X-XXXX præstationsforordningen]

Støttemodtagere, programkontorer

Den brede offentlighed

Kommissionen

Europa-Parlamentet

Rådet for Den Europæiske Union

Forordning (EU, Euratom) [202X-XXXX præstationsforordningen]: artikel XXX (overvågning) og artikel XXX (gennemførelsesrapport og retrospektive evalueringer)

Regelmæssig programrapportering

Forordning (EU, Euratom) [202X-XXXX præstationsforordningen]: artikel XXX (overvågning) og artikel XXX (gennemførelsesrapport og retrospektive evalueringer).

 

4.3.Digitale løsninger

Digital løsning

Henvisning(er) til kravet eller kravene

Vigtigste foreskrevne funktioner

Ansvarligt organ

Hvordan sikres tilgængelighed?

Hvordan overvejes muligheden for videreanvendelse?

Brug af AI-teknologier (hvis relevant)

Digital løsning #1 – Platform til direkte tilskudsforvaltning

Kapitel VI, artikel 11

Direkte tilskudsforvaltning

Kommissionen

I overensstemmelse med Kommissionens standard

//

Platformen skal udnytte kunstig intelligens, hvor det er relevant, og overholde forsigtighedsprincippet.

Digital løsning #2 – Formidlingsplatform(e)

Kapitel V, artikel 10

Formidle programmets resultater

Kommissionen

I overensstemmelse med Kommissionens standard

//

Platformen skal udnytte kunstig intelligens, hvor det er relevant, og overholde forsigtighedsprincippet.

Digital løsning #1 – Platform til direkte tilskudsforvaltning

Digital politik og/eller sektorspecifik politik (hvis relevant)

Beskrivelse af overensstemmelse

AI-forordningen

Når Kommissionen anvender kunstig intelligens, vil den sikre overholdelse af AI-forordningen.

EU's cybersikkerhedsramme

Uden at det berører forordning (EU) 2016/679, garanterer Kommissionen sikkerheden, integriteten, ægtheden og fortroligheden af de oplysninger, der indsamles og lagres med henblik på denne forordning.

eIDAS

Ikke relevant

Den fælles digitale portal og IMI

Ikke relevant

Andre

//

Digital løsning #2 – Formidlingsplatform(e)

Digital politik og/eller sektorspecifik politik (hvis relevant)

Beskrivelse af overensstemmelse

AI-forordningen

Når Kommissionen anvender kunstig intelligens, vil den sikre overholdelse af AI-forordningen.

EU's cybersikkerhedsramme

Uden at det berører forordning (EU) 2016/679, garanterer Kommissionen sikkerheden, integriteten, ægtheden og fortroligheden af de oplysninger, der indsamles og lagres med henblik på denne forordning.

eIDAS

Ikke relevant

Den fælles digitale portal og IMI

Ikke relevant

Andre

//

4.4.Vurdering af interoperabilitet

Ikke relevant

4.5.Foranstaltninger til støtte for digital gennemførelse

Beskrivelse af foranstaltningen

Henvisning(er) til kravet eller kravene

Kommissionens rolle

(hvis relevant)

Aktører, der skal inddrages

(hvis relevant)

Forventet tidsplan

(hvis relevant)

(1)    EUT L 130 af 17.5.2019, s. 55.
(2)    Herunder Europa-Parlamentets beslutning om indskrænkning af råderummet for civilsamfundet i Europa (2021/2103(INI)), FRA's rapport "Protecting civil society – update 2023", EIGE's ligestillingsindeks 2024: "Tackling violence against women, tackling gender inequalities".
(3)    Den anden udgave af Media Industry Outlook vil blive offentliggjort i juli 2025.
(4)    Navnlig Rådets konklusioner fra maj 2025 om støtte til unge kunstnere og fagfolk inden for kultur og kreative erhverv i forbindelse med opstarten af deres karriere, Rådets konklusioner fra november 2024 om forbedring og fremme af adgangen til kultur, Rådets konklusioner fra maj 2024 om styrkelse af de kulturelle og kreative sektorer gennem datadrevet publikumsudvikling og Rådets konklusioner fra maj 2023 om udsatte og fordrevne kunstnere.
(5)    Europa-Parlamentets beslutning af 17. januar 2024 om kulturel mangfoldighed og vilkårene for ophavsmænd på det europæiske musikstreamingmarked ( 2023/2054(INI) ), Europa-Parlamentets beslutning af 16. januar 2024 om gennemførelsen af programmet Et Kreativt Europa 2021-2027 ( 2023/2003(INI) ), Europa-Parlamentets beslutning af 21. november 2023 med henstillinger til Kommissionen om en EU-ramme for kunstnere og arbejdstageres samfunds- og erhvervsmæssige situation i de kulturelle og kreative sektorer ( 2023/2051(INI) ), Europa-Parlamentets beslutning af 14. september 2023 om fremtiden for den europæiske bogsektor ( 2023/2053(INI) ), Europa-Parlamentets beslutning af 14. december 2022 om gennemførelsen af den nye europæiske kulturdagsorden og EU-strategien for internationale kulturelle forbindelser ( 2022/2047(INI) ), Europa-Parlamentets beslutning af 20. oktober 2021 om situationen for kunstnere og den kulturelle genopbygning i EU ( 2020/2261(INI) .
(6)    Evaluation of the European Heritage Label (EHL) action for the period 2018-2024, udført af PPMI for Europa-Kommissionen (juli 2025).
(7)    First Interim Evaluation of the European Capital of Culture Action 2020-2033, udført af Ecorys og KEA European Affairs for Europa-Kommissionen (juli 2025).
(8)    Navnlig rapporten fra arbejdsgruppen under den åbne koordinationsmetode bestående af eksperter fra medlemsstaterne fra juni 2023 med titlen "The status and working conditions of artists and cultural and creative professionals" og rapporten fra arbejdsgruppen under den åbne koordinationsmetode bestående af eksperter fra medlemsstaterne af 4. juni 2021 med titlen "Towards gender equality in the cultural and creative sectors".
(9)    EUT C […], […], s. […]
(10)    EUT C […], […], s. […]
(11)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/818 af 20. maj 2021 om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013 (EUT L 189 af 28.5.2021, s. 34, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/818/oj).
(12)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/692 af 28. april 2021 om oprettelse af programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1381/2013 og Rådets forordning (EU) nr. 390/2014 (EUT L 156 af 5.5.2021, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/692/oj).
(13)    Den støtte, der ydes inden for rammerne af programmet, skal, hvis det er relevant, fremskynde eller fremme investeringer ved at afhjælpe markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer på en forholdsmæssig måde, idet der tilskyndes til privat finansiering uden overlapning eller fortrængning, og den skal have EU-merværdi.
(14)    EUT L 23 af 27.1.2010, s. 35.
(15)    EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1.
(16)    EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89.
(17)

   Tre på hinanden følgende generationer af Daphne-programmet ( EFT L 34 af 9.2.2000, s. 1 ,  EUT L 143 af 30.4.2004, s. 1 , EUT L 173 af 3.7.2007, s. 19) og resultaterne af Daphne-indsatsområderne i programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 62) og programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier (EUT L 156 af 5.5.2021, s. 1).

(18)    C(2024) 2680 final (EUT L, 2024/1238, 14.5.2024, ELI:  http://data.europa.eu/eli/reco/2024/1238/oj ).
(19)

   Rådets direktiv (EU) 2024/1499 af 7. maj 2024 om standarder for ligebehandlingsorganer på området ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse, ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv af personer uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering og ligebehandling af kvinder og mænd med hensyn til social sikring og i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser og om ændring af direktiv 2000/43/EF og 2004/113/EF (EUT L, 2024/1499, 29.5.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2024/1499/oj ).

(20)

   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1500 af 14. maj 2024 om standarder for ligebehandlingsorganer på området ligebehandling af og lige muligheder for kvinder og mænd i forbindelse med beskæftigelse og erhverv og om ændring af direktiv 2006/54/EF og 2010/41/EU (EUT L, 2024/1500, 29.5.2024, ELI:  http://data.europa.eu/eli/dir/2024/1500/oj ).

(21)    2018/2619(RSP) (OJ C 390, 18.11.2019, s. 117, https://webgate.ec.testa.eu/docfinder/external.php?url=https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:52018IP0184 ).
(22)    ST-7388/23, Rådets konklusioner om anvendelsen af EU's charter om grundlæggende rettigheder. Betydningen af civilsamfundets råderum for beskyttelse og fremme grundlæggende rettigheder i EU.
(23)    ST-6878/25, Rådets konklusioner om anvendelsen af EU's charter om grundlæggende rettigheder: finansiering til fremme, beskyttelse og håndhævelse af grundlæggende rettigheder.
(24)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (EUT L 305 af 26.11.2019, s. 17, ELI:  http://data.europa.eu/eli/dir/2019/1937/oj ).
(25)    Dette er en direkte følge af udtalelse 2/13, EU:C:2014:2454, præmis 168.
(26)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/788 af 17. april 2019 om det europæiske borgerinitiativ (EUT L 130 af 17.5.2019, s. 55, ELI:  http://data.europa.eu/eli/reg/2019/788/oj ).
(27)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 af 23. september 2024 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L, 2024/2509, 26.9.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/2509/oj).
(28)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1, ELI:  http://data.europa.eu/eli/reg/2013/883/oj ).
(29)    Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1, ELI:  http://data.europa.eu/eli/reg/1995/2988/oj ).
(30)    Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2, ELI:  http://data.europa.eu/eli/reg/1996/2185/oj ).
(31)    Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO") (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2017/1939/oj).
(32)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29, ELI:  http://data.europa.eu/eli/dir/2017/1371/oj ).
(33)    For at fremme programmet på nationalt plan, tilvejebringe relevante oplysninger om de forskellige former for finansiel støtte, der er til rådighed under Unionens politik, og bistå aktører med at ansøge om støtte under programmet understøtter programmet oprettelsen af kontorer i de deltagende lande. Kontorerne gennemfører deres aktiviteter med henblik på at øge opsøgende arbejde, synlighed og formidling af programmets resultater i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) 202X/XXXX, som fastsætter reglerne for udgiftssporings- og præstationsrammen for budgettet, herunder de regler, der gælder for alle EU-programmer vedrørende informations-, kommunikations- og synlighedsforpligtelser, navnlig forpligtelser for støttemodtagere og gennemførelsespartnere.
(34)    Rådets afgørelse (EU) 2021/1764 af 5. oktober 2021 om associering af de oversøiske lande og territorier med Den Europæiske Union, herunder forbindelser mellem Den Europæiske Union på den ene side og Grønland og Kongeriget Danmark på den anden side (afgørelse om oversøisk associering, herunder Grønland) (EUT L 355 af 7.10.2021, s. 6, ELI:  http://data.europa.eu/eli/dec/2021/1764/oj ).    
(35)    Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 445/2014/EU af 16. april 2014 om en EU-aktion vedrørende "Den Europæiske Kulturhovedstad" 2020-2033 og om ophævelse af afgørelse nr. 1622/2006/EF (EUT L 132 af 3.5.2014, s. 1, ELI:  http://data.europa.eu/eli/dec/2014/445(1)/oj ).
(36)    Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1194/2011/EU af 16. november 2011 om oprettelse af et EU-tiltag vedrørende det europæiske kulturarvsmærke (EUT L 303 af 22.11.2011, s. 1, ELI:  http://data.europa.eu/eli/dec/2011/1194/oj ).
(37)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (EUT L 95 af 15.4.2010, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2010/13/oj ).
(38)    Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).
(39)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller foranstaltninger (tidligere BA-poster), indirekte forskning og direkte forskning.
(40)    De nødvendige bevillinger bør fastsættes på grundlag af de årlige gennemsnitlige omkostninger, der er tilgængelige på det relevante BUDGpedia-websted.
(41)    Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks.: antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).
(42)    Som beskrevet i afsnit 1.3.2. "Specifikt/specifikke mål".
(43)    Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.