<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><CONCLUSION NNC="YES" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.00-20081231.xd"><BIB.CONCLUSION><REF.CASE FILE="ECRCJ2007DAB.1000916101.case.xml"><NO.CASE>C-11/06</NO.CASE><NO.CASE>C-12/06</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62006C0011</NO.CELEX><NO.SEQ>0010.0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>9164</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>9194</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>31</PAGE.TOTAL></BIB.CONCLUSION><CURR.TITLE><LEFT>FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT RUIZ-JARABO — FORENEDE SAGER C-11/06 OG C-12/06</LEFT><RIGHT>MORGAN OG BUCHER</RIGHT></CURR.TITLE><CONTENTS.CONCLUSION><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat</HT></P><P><HT TYPE="UC">Dámaso Ruiz-Jarabo Colomer</HT></P><P>fremsat den <DATE ISO="20070320">20. marts 2007</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Originalsprog: spansk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>I —</NO.P><TXT>Indledning</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Ifølge en latinamerikansk jurist findes der tre slags dommere: håndværkerne, som er sande robotter, der udelukkende ved deres hænders hjælp producerer domme på stribe og i industrielle mængder uden at bevæge sig ned på det menneskelige eller samfundsmæssige plan; kunsthåndværkerne, som anvender hænderne og hjernen og underkaster sig de traditionelle fortolkningsmetoder, der uundgåeligt leder dem til uden videre at gennemføre lovgiverens vilje; og kunstnerne, som ved hjælp af både deres hænder, hoved og hjerte giver borgerne bedre fremtidsudsigter uden at vende ryggen til realiteterne eller de konkrete situationer<NOTE NOTE.ID="E0002" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>A. Nanclares Arango, Los jueces de mármol, La Pisca Tabaca Editores, Medellin, 2001, s. 14.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Selv om de alle er nødvendige for at varetage retsplejen, har EF-Domstolen altid, i kraft af sin rolle, identificeret sig med den sidstnævnte kategori, ikke mindst når den uophørlige udvikling af de idéer, der skinnede ved Fællesskabets fødsel, er løjet af.</TXT></NP><NP><NO.P>3.</NO.P><TXT>Den frie bevægelighed er et af disse oprindelige begreber, som har udviklet sig til et grundlæggende krav, om end med varierende indhold, idet den vedrører en omskiftelig virkelighed, hvis udvikling styres af udsvingene i de sociale krav, fremskridtene inden for transportsektoren, den øgede samhandel og en række andre faktorer, der letter bevægeligheden for personer og deres familier<NOTE NOTE.ID="E0003" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>I. Lirola Delgado forsvarer i Libre circulación de personas y Unión Europea, Ed. Civitas, Madrid, 1994, s. 61, den opfattelse, at med fremskridtet i den europæiske integrationsproces, der skyldes såvel processens egen dynamik som udviklingen af dens politiske dimension, er indholdet af princippet om personers frie bevægelighed blevet udvidet gennem inddragelsen af nye områder i fællesskabsrettens personelle anvendelsesområde. Denne udvidelse har fundet sted gennem en langsommelig, kompliceret og til tider modsætningsfyldt proces, hvor udgangspunktet er en vid fortolkning at det potentielle indhold af begrebet økonomisk frihed.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>4.</NO.P><TXT>I denne kontekst befinder de præjudicielle spørgsmål fra Verwaltungsgericht Aachen sig, og de giver anledning til nærmere at<?PAGE NO="I-9165"?> undersøge konsekvenserne af den frie bevægelighed for europæiske studerende samt spørgsmålet om støtte til uddannelse i andre stater, idet nogle af de centrale elementer af den førnævnte frihed præciseres.</TXT></NP><NP><NO.P>5.</NO.P><TXT>Sammenfattende drejer det sig om to unge tyskere, som har fået afvist deres ansøgning om uddannelsesstøtte til deres uddannelse i Det Forenede Kongerige og i Nederlandene; i førstnævnte sag, fordi undervisningen ikke er en fortsættelse af en allerede modtagen undervisning i mindst et år i Tyskland, og i den anden sag, fordi der ikke er fast bopæl i et grænseområde.</TXT></NP><NP><NO.P>6.</NO.P><TXT>På grund af de to emners vigtighed er det nødvendigt, efter beskrivelsen af retsforskrifterne (II) og sagernes faktiske omstændigheder og retsforhandlingerne (III og IV), at henlede opmærksomheden på de studerendes mobilitet (V), at gennemgå retspraksis vedrørende de to omdrejningspunkter i de forelagte spørgsmål (VI) samt at analysere en række væsentlige aspekter vedrørende stipendier til uddannelse, såsom en definition af disse eller deres sammenhæng med den frie bevægelighed og den frie udveksling af tjenesteydelser (VII). Disse overvejelser viser vejen mod en løsning af de forelagte tvivlsspørgsmål (VIII). Endelig vil det være på sin plads at kaste lys over de bekymringer, der vedrører konsekvenserne af mit forslag (IX).</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>II —</NO.P><TXT>Retsforskrifter</TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>A —</NO.P><TXT>Fællesskabsbestemmelser</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>7.</NO.P><TXT>I de sager, der verserer for den, anser den forelæggende ret bestemmelserne i EF-traktaten vedrørende unionsborgerskab og fri bevægelighed (1) for relevante. De lovgivningsmæssige rammer fuldendes med samme EF-traktats bestemmelser på uddannelsesområdet (2) og med bestemmelserne i den afledte ret vedrørende studerende (3).</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Unionsborgerskab og den frie bevægelighed</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>8.</NO.P><TXT>Ved artikel 17, stk. 1, EF indføres et <QUOT.START ID="QS0001" REF.END="QE0001" CODE="00BB"/>unionsborgerskab<QUOT.END ID="QE0001" REF.START="QS0001" CODE="00AB"/>, som placerer individet i centrum for sine aktiviteter<NOTE NOTE.ID="E0004" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Fjerde rapport fra Kommissionen om Unionsborgerskab (<DATE ISO="20010501">1.5.2001</DATE> — <DATE ISO="20040430">30.4.2004</DATE>) (KOM(2004) 695 endelig), punkt 4.</P></NOTE>. <QUOT.START ID="QS0002" REF.END="QE0002" CODE="00BB"/>Unionsborgerskab har enhver, der er statsborger i en<?PAGE NO="I-9166"?> medlemsstat.<QUOT.END ID="QE0002" REF.START="QS0002" CODE="00AB"/> Det er således den pågældende medlemsstats egen lovgivning, der afgør, om en statsborger har denne status<NOTE NOTE.ID="E0005" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Anden erklæring om statsborgerskab i en medlemsstat, bilag til slutakten til traktaten om Den Europæiske Union (<REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="191" DATE.PUB="1992" PAGE.FIRST="98">EFT 1992 C 191, s. 98</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>9.</NO.P><TXT>Unionsborgere har i henhold til artikel 17, stk. 2, EF de rettigheder og er underkastet de pligter, der er indeholdt i traktaten. Helt konkret giver besiddelsen af dette borgerskab ifølge artikel 18 EF <QUOT.START ID="QS0003" REF.END="QE0003" CODE="00BB"/>ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område<QUOT.END ID="QE0003" REF.START="QS0003" CODE="00AB"/>, med de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat i traktaten og i de relevante bestemmelser.</TXT></NP><NP><NO.P>10.</NO.P><TXT>Det giver ligeledes valgret (artikel 19 EF), krav på beskyttelse i udlandet (artikel 20 EF) samt ret til at indgive andragender og klager (artikel 21 EF).</TXT></NP><NP><NO.P>11.</NO.P><TXT>I EU s charter om grundlæggende rettigheder<NOTE NOTE.ID="E0006" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P><REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="364" DATE.PUB="2000" PAGE.FIRST="1">EFT 2000 C 364, s. 1</REF.DOC.OJ>.</P></NOTE> anvendes begrebet fra artikel 17 EF i visse tilfælde<NOTE NOTE.ID="E0007" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Artikel 12, stk. 2, og artikel 15, stk. 2, samt artikel 39, stk. 1, artikel 40, 42, 43, 44, artikel 45, stk. 1, og artikel 46, i kapitel V, med overskriften <QUOT.START ID="QS0004" REF.END="QE0004" CODE="00BB"/>Borgerne i Unionens medlemsstater<QUOT.END ID="QE0004" REF.START="QS0004" CODE="00AB"/>.</P></NOTE>, og i artikel 45, stk. 1, fastsættes retten til <QUOT.START ID="QS0005" REF.END="QE0005" CODE="00BB"/>at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område<QUOT.END ID="QE0005" REF.START="QS0005" CODE="00AB"/>.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Fællesskabskompetencerne på uddannelsesområdet</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>12.</NO.P><TXT>Med Fællesskabets mål for øje skal dettes virke, ifølge artikel 3, stk. 1, litra q), EF indebære <QUOT.START ID="QS0006" REF.END="QE0006" CODE="00BB"/>et bidrag til kvalitetsuddannelser og udfoldelsesmuligheder for medlemsstaternes kulturer<QUOT.END ID="QE0006" REF.START="QS0006" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>13.</NO.P><TXT>I afsnit XI i tredje del af traktaten omhandler kapitel 3 <QUOT.START ID="QS0007" REF.END="QE0007" CODE="00BB"/>Uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdom<QUOT.END ID="QE0007" REF.START="QS0007" CODE="00AB"/>, der omfatter artikel 149 EF og 150 EF, som blev indført i 1992 ved traktaten om Den Europæiske Union.</TXT></NP><NP><NO.P>14.</NO.P><TXT>I artikel 149 EF bestemmes det:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0008" REF.END="QE0008" CODE="00BB"/>1.</NO.P><TXT>Fællesskabet bidrager til udviklingen af et højt uddannelsesniveau ved at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og om nødvendigt at støtte og supplere disses indsats, med fuld respekt for medlemsstaternes ansvar for undervisningsindholdet og opbygningen af uddannelsessystemerne samt deres kulturelle og sproglige mangfoldighed.</TXT></NP><?PAGE NO="I-9167"?><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Målene for Fællesskabets indsats er:</TXT><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>at udvikle den europæiske dimension på uddannelsesområdet, navnlig gennem undervisning i og udbredelse af medlemsstaternes sprog</P></ITEM><ITEM><P>at begunstige studerendes og læreres mobilitet, bl.a. ved at fremme den akademiske anerkendelse af eksamensbeviser og studieperioder</P></ITEM><ITEM><P>at fremme samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne</P></ITEM><ITEM><P>at fremme udvekslingen af oplysninger og erfaringer om spørgsmål, som er fælles for medlemsstaternes uddannelsessystemer</P></ITEM><ITEM><P>at tilskynde til udvikling af udvekslingen af unge og ungdomsledere</P></ITEM><ITEM><P>at tilskynde til udvikling af fjernundervisning.</P></ITEM></LIST></P></NP><P>[...]</P><NP><NO.P>4.</NO.P><TXT>For at bidrage til virkeliggørelse af målene i denne artikel vedtager Rådet:</TXT><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>efter fremgangsmåden i artikel 251 og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: tilskyndelsesforanstaltninger, men uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser</P></ITEM><ITEM><P>med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen: henstillinger.<QUOT.END ID="QE0008" REF.START="QS0008" CODE="00AB"/></P></ITEM></LIST></P></NP></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>15.</NO.P><TXT>Artikel 150 EF behandler i lignende vendinger erhvervsuddannelserne.</TXT></NP></GR.SEQ><?PAGE NO="I-9168"?><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>3.</NO.P><TXT>Afledt ret</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>16.</NO.P><TXT>Idet der findes befolkningsgrupper, som har forskellige egenskaber, er det ikke så mærkeligt, at Fællesskabet tildeler disse særlig opmærksomhed, sådan som det var tilfældet med Rådets direktiv 93/96/EØF af <DATE ISO="19931029">29. oktober 1993</DATE> om opholdsret for studerende<NOTE NOTE.ID="E0008" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P><REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="317" DATE.PUB="1993" PAGE.FIRST="59">EFT L 317, s. 59</REF.DOC.OJ>. Dette direktiv udgjorde, sammen med Rådets direktiv 90/364/EØF og 90/365/EØF af <DATE ISO="19900628">28.6.1990</DATE> om opholdsret, henholdsvis opholdsret for lønmodtagere og selvstændige, der er ophørt med erhvervsaktivitet (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="180" DATE.PUB="1990" PAGE.FIRST="26">EFT L 180, s. 26 og 28</REF.DOC.OJ>), fællesskabslovgiverens reaktion på den udvidelse af begrebet fri bevægelighed, som blev forsvaret af Domstolen, en <QUOT.START ID="QS0009" REF.END="QE0009" CODE="00BB"/>institution, som spiller en integrerende rolle, og hvis fortolkninger af Rom-traktaten ofte bidrager væsentligt til bekæmpelsen af Fællesskabets økonomisering<QUOT.END ID="QE0009" REF.START="QS0009" CODE="00AB"/> (V. Abellån Honrubia og B. Vila Costa, Lecciones de Derecho comunitario europeo, Ed. Ariel, Barcelona, 1993, s. 191).</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>17.</NO.P><TXT>Indførelsen af et unionsborgerskab afslørede nødvendigheden af at tilpasse reglerne om fri bevægelighed og frit ophold, og dette blev gjort i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af <DATE ISO="20040429">29. april 2004</DATE> om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område<NOTE NOTE.ID="E0009" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dette direktiv ændrer forordning (EØF) nr. 1612/68 og ophæver direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="158" DATE.PUB="2004" PAGE.FIRST="77">EUT L 158, s. 77</REF.DOC.OJ>; berigtigelse <REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="229" DATE.PUB="2004" PAGE.FIRST="35">EUT L 229, s. 35</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>, som har ophævet direktiv 93/96.</TXT></NP><NP><NO.P>18.</NO.P><TXT>Direktiv 2004/38 regulerer ind- og udrejse på medlemsstaternes område (artikel 4 og 5) samt ophold, til hvilket der fastsættes forskellige krav, der varierer alt efter opholdets længde: a) For at opholde sig i op til tre måneder kræves et gyldigt identitetskort eller pas (artikel 6); b) for at opholde sig i en periode fra tre måneder til fem år, skal de personer, der indskriver sig ved en privat eller offentlig institution, være omfattet af en sygeforsikring, der dækker samtlige risici i værtsmedlemsstaten, samt råde over tilstrækkelige midler, således at opholdet ikke bliver en byrde for den pågældende stats sociale system [artikel 7, stk. 1, litra c)]; c) ved lovligt ophold i mere end fem år opnås en ret, som ikke er underlagt nogen betingelser (artikel 16).</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>B —</NO.P><TXT>De tyske bestemmelser</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>19.</NO.P><TXT>Uddannelsesstøtte behandles i Bundesgesetz über individuelle Förderung der Ausbildung (forbundslov om individuel uddannelsesstøtte, herefter <QUOT.START ID="QS0010" REF.END="QE0010" CODE="00BB"/>BaföG<QUOT.END ID="QE0010" REF.START="QS0010" CODE="00AB"/>)<NOTE NOTE.ID="E0010" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Ny udgave offentliggjort den <DATE ISO="19830606">6.6.1983</DATE>, BGBl. I, s. 645; senest ændret ved lov af <DATE ISO="20050922">22.9.2005</DATE>, BGBl. I, s. 2809.</P></NOTE>. I § 4 afgrænses det geografiske anvendelsesområde, idet støtten udelukkende gives til uddannelse inden for landets grænser, om end med visse undtagelser, der behandles i § 5 og § 6.</TXT></NP><?PAGE NO="I-9169"?><NP><NO.P>20.</NO.P><TXT>§ 5, stk. 1, omhandler grænseoverskridende uddannelse:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0011" REF.END="QE0011" CODE="00BB"/>Uddannelsesstøtte ydes til de personer under uddannelse, som er nævnt i § 8, stk. 1, såfremt de dagligt fra deres faste bopæl i Tyskland følger undervisningen ved en uddannelsesinstitution, som er beliggende i udlandet. Et sted, hvor den pågældende kun har det midlertidige centrum for sine interesser, anses ikke for fast bopæl i denne lovs forstand [...]; den, som kun opholder sig på et sted med henblik på en uddannelse, har ikke fast bopæl det pågældende sted.<QUOT.END ID="QE0011" REF.START="QS0011" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>21.</NO.P><TXT>I § 5, stk. 2, omtales uddannelse uden for landet:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0012" REF.END="QE0012" CODE="00BB"/>Studerende med fast bopæl i Tyskland, som følger studier i udlandet, og som er i besiddelse af de nødvendige sprogkundskaber, er berettiget til uddannelsesstøtte, såfremt:</P><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>studierne må anses for nyttige i forhold til det opnåede uddannelsesniveau, og i det mindste en del af den pågældende uddannelse kan medregnes i den krævede eller normale studietid</TXT></NP><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>der som led i det internationale samarbejde tilbydes en undervisning skiftevis af den tyske og udenlandske uddannelsesinstitution, som er indbyrdes afstemt, og som udgør en samlet uddannelse</TXT></NP><NP><NO.P>3.</NO.P><TXT>en uddannelse fortsættes ved en uddannelsesinstitution i en af Den Europæiske Unions medlemsstater efter mindst ét års uddannelse ved en tysk uddannelsesinstitution</TXT></NP><P>[...]<QUOT.END ID="QE0012" REF.START="QS0012" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>22.</NO.P><TXT>I § 6 gives der mulighed for at behandle særlige situationer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0013" REF.END="QE0013" CODE="00BB"/>Tyske statsborgere i grundlovens forstand, som har fast bopæl i en udenlandsk stat, og som dér eller derfra følger undervisningen ved en uddannelsesinstitution i en nabostat, kan få udbetalt uddannelsesstøtte, hvis det er begrundet i de særlige omstændigheder i det konkrete tilfælde [...]<QUOT.END ID="QE0013" REF.START="QS0013" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP><?PAGE NO="I-9170"?><NP><NO.P>23.</NO.P><TXT>I § 8, stk. 1, afgrænses BaföG's personelle anvendelsesområde ved følgende bestemmelser:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0014" REF.END="QE0014" CODE="00BB"/>Uddannelsesstøtte ydes til:</P><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>tyske statsborgere i grundlovens forstand;</TXT></NP><P>[...]</P><NP><NO.P>8.</NO.P><TXT>personer under uddannelse, der i henhold til § 3 i lov om fri bevægelighed (Freizügigkeitsgesetz/EU) som ægtefælle eller barn har ret til indrejse og ophold i Tyskland, eller som ikke har ret hertil som barn af en unionsborger udelukkende af den grund, at de er 21 år eller ældre og ikke forsørges af deres forældre eller ægtefælle</TXT></NP><NP><NO.P>9.</NO.P><TXT>personer under uddannelse, der er statsborgere i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union eller i en stat i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og som havde beskæftigelse i Tyskland, inden de påbegyndte deres uddannelse, så længe der er tilknytning mellem det udførte arbejde og formålet med uddannelsen [...]<QUOT.END ID="QE0014" REF.START="QS0014" CODE="00AB"/></TXT></NP></QUOT.S></P></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>III —</NO.P><TXT>Faktiske omstændigheder og hovedsagerne</TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>A —</NO.P><TXT>Sag C-11/06</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>24.</NO.P><TXT>Rhiannon Morgan blev født i 1983 i Tyskland, er tysk statsborger og gik på gymnasiet dér. Efter bestået studentereksamen tog hun til Storbritannien, hvor hun arbejde i et år som au pair-pige.</TXT></NP><NP><NO.P>25.</NO.P><TXT>Hun har siden den <DATE ISO="20040920">20. september 2004</DATE> studeret faget Applied Genetics ved University of the West of England i Bristol. De britiske myndigheder har anerkendt hendes egenskab af vandrende arbejdstager og har ydet hende hjælp til underhold<NOTE NOTE.ID="E0011" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Punkt 12 og 44 i Det Forenede Kongeriges skriftlige bemærkninger. Ved retsmødet blev den støtte, som værtslandet har ydet, beskrevet: fritagelse for indskrivningsgebyrer, et lån til lav rente i størrelsesordenen <FT TYPE="NUMBER">4400</FT> GBP om året samt støtte til bøger og andre udgifter.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>26.</NO.P><TXT>Inden hun slog sig ned i Det Forenede Kongerige, ansøgte hun i august 2004 om uddannelsesstøtte, hvilket Bezirksregierung Köln afslog ved afgørelse af <DATE ISO="20040825">25. august 2004</DATE> med den begrundelse, at sagsøgeren ikke opfyldte betingelserne i BaföG's § 5, stk. 2. Dette blev stadfæstet ved en anden afgørelse<?PAGE NO="I-9171"?> af <DATE ISO="20050203">3. februar 2005</DATE>, hvor det blev vurderet, at BaföG's § 6 heller ikke skulle finde anvendelse i forbindelse med § 5, stk. 1.</TXT></NP><NP><NO.P>27.</NO.P><TXT>Denne administrative afgørelse blev indbragt for Verwaltungsgericht Aachen og er baggrunden for sag C-11/06.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>B —</NO.P><TXT>Sag C-12/06</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>28.</NO.P><TXT>Iris Bucher, som er født i 1983 og er tysk statsborger, boede hos sine forældre i Bonn indtil den <DATE ISO="20030701">1. juli 2003</DATE>, hvor hun flyttede til Düren<NOTE NOTE.ID="E0012" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Byen er beliggende mellem Bonn — i en afstand af ca. 70 km — og Aachen — ca. 35 km herfra.</P></NOTE> sammen med sin samlever.</TXT></NP><NP><NO.P>29.</NO.P><TXT>Hun har siden den <DATE ISO="20030701">1. juli 2003</DATE> fulgt undervisningen ved Hogeschool Zuyd i Heerlen (Nederlandene) i faget ergoterapi<NOTE NOTE.ID="E0013" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Byen ligger ca. 9 km fra den tyske grænse og 47 km fra Düren.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>30.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20040128">28. januar 2004</DATE> ansøgte hun om uddannelsesstøtte, hvilket blev afslået af Landrat des Kreises Düren den <DATE ISO="20040707">7. juli 2004</DATE> med den begrundelse, at betingelserne for at yde uddannelsesstøtte i henhold til BaföG's § 5, stk. 1, ikke var opfyldt, idet bopælsflytningen kun var foretaget med henblik på uddannelsen. Dette blev stadfæstet af Bezirksregierung Köln den <DATE ISO="20041116">16. november 2004</DATE>.</TXT></NP><NP><NO.P>31.</NO.P><TXT>Afslaget blev indbragt for Verwaltungsgericht Aachen og er baggrunden for sag C-12/06.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>IV —</NO.P><TXT>De præjudicielle spørgsmål og retsforhandlingerne ved Domstolen</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>32.</NO.P><TXT>Idet Verwaltungsgericht Aachen har vurderet, at sagsøgerne, på trods af, at deres påstande ikke understøttes af hverken BaföG's § 5 eller 6, kunne påberåbe sig fællesskabslovgivningen, har den udsat de to sager og forelagt Domstolen følgende spørgsmål:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0015" REF.END="QE0015" CODE="00BB"/>1)</NO.P><TXT>Er den ret til fri bevægelighed, som er garanteret unionsborgere ved artikel 17 EF og 18 EF, til hinder for, at en medlemsstat i et tilfælde som det foreliggende nægter en af sine statsborgere uddannelsesstøtte til en fuld uddannelse i en anden medlemsstat<?PAGE NO="I-9172"?> med den begrundelse, at uddannelsen ikke udgør en fortsættelse af mindst et års uddannelse ved en indenlandsk uddannelsesinstitution?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Er den nævnte ret til fri bevægelighed til hinder for, at en medlemsstat i et tilfælde som det foreliggende nægter en af sine statsborgere, der som såkaldt grænsegænger gennemfører sin uddannelse i en nabomedlemsstat, uddannelsesstøtte med den begrundelse, at den pågældende kun opholder sig på det indenlandske grænsested med henblik på uddannelse, og at opholdsstedet ikke er dennes faste bopæl?<QUOT.END ID="QE0015" REF.START="QS0015" CODE="00AB"/></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>33.</NO.P><TXT>Det første spørgsmål er fælles for begge sagerne, mens det andet spørgsmål kun vedrører sagen om Iris Bucher.</TXT></NP><NP><NO.P>34.</NO.P><TXT>Ved kendelse af <DATE ISO="20060316">16. marts 2006</DATE> forenede Domstolens præsident sag C-11/06 og C-12/06 grundet deres forbindelse som vedrørende samme genstand.</TXT></NP><NP><NO.P>35.</NO.P><TXT>Bezirksregierung Köln, Landrat des Kreises Düren, den tyske, østrigske, finske, italienske, nederlandske og svenske regering, Det Forenede Kongeriges regering samt Kommissionen har indgivet skriftlige indlæg inden for den frist, der er anført i artikel 23 i Domstolens statut.</TXT></NP><NP><NO.P>36.</NO.P><TXT>På retsmødet, der blev afholdt den <DATE ISO="20070130">30. januar 2007</DATE>, blev der afgivet mundtlige indlæg af repræsentanterne for Rhiannon Morgan, Iris Bucher, Tyskland, Nederlandene, Østrig, Det Forenede Kongerige og Kommissionen.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>V —</NO.P><TXT>De studerendes bevægelighed</TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>A —</NO.P><TXT>En historisk konstant</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>37.</NO.P><TXT>Selv om den undervisning, der gives på en persons modersmål, ifølge Thomas More <QUOT.START ID="QS0016" REF.END="QE0016" CODE="00BB"/>fortolker følelser og sindstilstande bedre end nogen anden<QUOT.END ID="QE0016" REF.START="QS0016" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0014" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>T. More, Utopía, 4. udg., Ed. Espasa Calpe, Madrid, 1999, kapitlet vedrørende <QUOT.START ID="QS0017" REF.END="QE0017" CODE="00BB"/>Uddannelserne<QUOT.END ID="QE0017" REF.START="QS0017" CODE="00AB"/>.</P></NOTE>, medfører længslen efter viden, at der søges efter de kilder, der besidder den største lærdom, uanset det sted, hvor de befinder sig, og uanset det sprog, de<?PAGE NO="I-9173"?> forklares på. Denne længsel har til alle tider medført en strøm af studerende i retning mod lærerne.</TXT></NP><NP><NO.P>38.</NO.P><TXT>Blandt de centre, der i den klassiske oldtid tiltrak de mest forskelligartede folk, er det værd at nævne Platons Akademi, Aristoteles' Lyceum samt Pythagoras' og Alexandrias skoler. Sidstnævnte blev grundlagt af Ptolomæus Soler i det tredje århundrede før Kristus, hvor Euclides udmærkede sig.</TXT></NP><NP><NO.P>39.</NO.P><TXT>Som følge af klosterlivets opblomstring opstod der fra det 9. århundrede auditorier i klostre og abbedier til undervisning af munkene, som i vid udstrækning benyttede deres eksterne forbindelser til at modtage andre disciple (Jarrow, Cork, Corbie, Riche -nau, Montecassino [...]). Sideløbende hermed skabte biskopperne og domkapitlerne episkopale skoler (Reims, Chartres, Köln, Mainz, Wien, Liège [...]) i skyggen af katedralerne. Den arabiske verden var heller ikke uvidende om tendensen, og i f.eks. Bagdad og Cordoba opstod der læsesale med righoldige biblioteker og astronomiske observatorier.</TXT></NP><NP><NO.P>40.</NO.P><TXT>Hen imod det 12. århundrede gik visse personer uden for de religiøse skoler i gang med at undervise. Sådan opstod tanken om universiteterne, som skulle være åbne for studerende og undervisere af forskellige nationaliteter, og som, med latin som <HT TYPE="ITALIC">lingua</HT> <HT TYPE="ITALIC">franca,</HT> stræbte efter at kommunikere og videregive viden. Det første universitet blev oprettet i Bologna, men senere bredte de sig over hele Europa (Paris, Palencia, Oxford, Montpellier, Salamanca [...])<NOTE NOTE.ID="E0015" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Studenten Samson Carrasco, der under navnene <QUOT.START ID="QS0018" REF.END="QE0018" CODE="00BB"/>Ridder af Spejlene<QUOT.END ID="QE0018" REF.START="QS0018" CODE="00AB"/> og <QUOT.START ID="QS0019" REF.END="QE0019" CODE="00BB"/>Ridder af den Hvide Måne<QUOT.END ID="QE0019" REF.START="QS0019" CODE="00AB"/> havde flere opgør med Don Quijote, havde læst i Salamanca, og her fik han kendskab til første del af den berømte adelsmands eventyr, hvorefter han, efter sin tilbagevenden til det sted i La Mancha, hvor de begge boede, fortsatte, hvor de andre slap i starten af anden del (M. Cervantes Saavedra, Den kløgtige adelsmand Don Quijote af la Mancha, anden del, kapitel 2).</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>41.</NO.P><TXT>Universitetet skabte en stor social bevægelighed. Der blev optaget børn af adelen, middelklassen, købmænd, håndværkere og bønder, og de økonomiske vanskeligheder blev klaret ved hjælp af legater og stipendier. Ikke desto mindre betød dannelsen af nationalstaterne samt religionskonflikterne, at den økumeniske karakter, der kendetegnede dem i starten, svandt ind.</TXT></NP><NP><NO.P>42.</NO.P><TXT>Juan Luis Vives (1492-1540) udfoldede således sine aktiviteter på universitetet i Valencia, Sorbonne i Paris, Brügge, Leuven og Oxford; Miguel Servet (1511-1553) studerede jura i Toulouse, medicin i Paris og Montpellier samt teologi i Leuven; David Hume (1711-1776) læste litteratur og filosofi i Reims og i Anjou, hvorefter han, efter at have boet et par år i Paris, vendte tilbage til Skotland, hvor han afslog et professorat, som han fik tilbudt. Karl Marx (1818-1883)<?PAGE NO="I-9174"?> uddannede sig ved universitetet i Bonn, men boede i Paris, Bruxelles og London, hvor han havde en meget stor intellektuel indflydelse.</TXT></NP><NP><NO.P>43.</NO.P><TXT>Blandt disse rejsende i visdommens tegn har Erasmus fra Rotterdam (1469-1536) en særligt privilegeret plads. Han studerede ved universitetet i Paris, var huslærer for den skotske konge Jacob II's søn, fik doktorgrad i teologi i Bologna, og afslog pave Leo X's invitation til at blive i Rom. Han tog til England, hvor han blev vel modtaget af Henrik VIII og blev ven med John Colet og Thomas More. Han beklædte stillingen som professor i teologi ved Cambridge. Han arbejdede på forlaget Aldus Manutius i Venedig. Han vandt respekt hos kejser Karl V, som også var konge af Spanien, og som udnævnte ham til rådgiver for Flandern<NOTE NOTE.ID="E0016" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>1 1516 tilegner han den daværende Karl af Gent sit Institutio Principis Christiani.</P></NOTE>. Han bosatte sig en tid i Freiburg og trak sig tilbage til Basel for at beskæftige sig med udgivelsen af sine værker<NOTE NOTE.ID="E0017" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Stefan Zweig har skrevet en smuk biografi, Erasmus af Rotterdam: en humanists triumf og tragedie, Ed. Paidos Ibérica, Barcelona, 2005.</P></NOTE>. Hans liv vækker misundelse i dag, når det konstateres, at Europa i slutningen af middelalderen ikke havde nogen grænser for det intellektuelle liv og ikke var adskilt af sproglige forskelle, som, uden at betvivle deres kulturelle værdi, svækker udvekslingen af idéer og udviklingen mod et tættere og mere engageret fællesskab mellem befolkningerne på dette kontinent. Myten om Erasmus giver et glimt af håb om at overvinde disse barrierer<NOTE NOTE.ID="E0018" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>M. Flory, <QUOT.START ID="QS0020" REF.END="QE0020" CODE="00AB"/>Le mythe d'Erasme<QUOT.END ID="QE0020" REF.START="QS0020" CODE="00BB"/>, i L'Europe et le droit, Mélanges en hommage à Jean Boulouis, Ed. Dalloz, 1991, s. 258.</P></NOTE>.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>B —</NO.P><TXT>En nutidig bekymring</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>44.</NO.P><TXT>Den rasende udvikling i vor tids samfund ledsages af en stigende efterspørgsel efter undervisning på højt niveau, en specialisering af denne og en stigende bevidstgørelse om dens vigtighed i forbindelse med dannelsen af vores fremtid. Overalt stødes der på lignende vanskeligheder og udfordringer vedrørende finansiering, kvalitet, lighed, uddannelse af personale, kandidaternes jobmuligheder eller fordelingen af de fordele, som det internationale samarbejde bringer med sig.</TXT></NP><NP><NO.P>45.</NO.P><TXT>Den såkaldte <QUOT.START ID="QS0021" REF.END="QE0021" CODE="00BB"/>Bologna-proces<QUOT.END ID="QE0021" REF.START="QS0021" CODE="00AB"/> blev netop lanceret i denne sammenhæng. Den begyndte med en erklæring fra 40 ministre den <DATE ISO="19990619">19. juni 1999</DATE><NOTE NOTE.ID="E0019" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Den kan findes på http://ec.europa.eu/education/policies/educ/bologna/bologna_en.html. Forud herfor gik Sorbonneerklæringen, som blev underskrevet den <DATE ISO="19980525">25.5.1998</DATE> af undervisningsministrene i Frankrig, Tyskland, Italien og Det Forenede Kongerige.</P></NOTE>, med henblik på at etablere et europæisk område for videregående uddannelse i 2010<NOTE NOTE.ID="E0020" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Videregående uddannelse omfatter <QUOT.START ID="QS0022" REF.END="QE0022" CODE="00BB"/>enhver type studie, uddannelse eller uddannelse med henblik på forskning på postsekundært niveau, der gives af et universitet eller andre uddannelsescentre, der er godkendt som højere læreanstalter af statens kompetente myndigheder<QUOT.END ID="QE0022" REF.START="QS0022" CODE="00AB"/>, Global erklæring om videregående uddannelse i det 21. århundrede: vision og handling, vedtaget den <DATE ISO="19981009">9.10.1998</DATE> af UNESCOs globale konference, og som kan findes på hjemmesiden http://www.unesco.org/education/educprog/wche/declaration_spa.htm</P></NOTE>, hvor der langsomt arbejdes frem mod en række målsætninger, såsom de studerendes mobilitet, der<?PAGE NO="I-9175"?> stadig er af afgørende betydning, på trods af den stigende grad af kommunikation ved hjælp af informationsteknologien.</TXT></NP><NP><NO.P>46.</NO.P><TXT>I tilknytning til Bologna-processen findes en lang række instrumenter, der er godkendt af Fællesskabets institutioner, og som vedrører de studerendes bevægelighed<NOTE NOTE.ID="E0021" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>F.eks. resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer forsamlet i Rådet den <DATE ISO="20001214">14.12.2000</DATE> om en aktionsplan for mobilitet (<REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="371" DATE.PUB="2004" PAGE.FIRST="4">EFT C 371, s. 4</REF.DOC.OJ>); desuden Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af <DATE ISO="20010710">10.7.2001</DATE> om mobilitet i Det Europæiske Fællesskab for studerende, personer under erhvervsuddannelse, volontører, undervisere og erhvervslærere (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="215" DATE.PUB="2001" PAGE.FIRST="30">EFT L 215, s. 30</REF.DOC.OJ>). Rådets resolution af <DATE ISO="20020603">3.6.2002</DATE> om kvalifikationer og mobilitet (<REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="162" DATE.PUB="2002" PAGE.FIRST="1">EFT C 162, s. 1</REF.DOC.OJ>), eller det europæiske kvalitets charter for mobilitet, bilag til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om tværnational mobilitet i Det Europæiske Fællesskab i uddannelsesøjemed (KOM(2005) 450 endelig). Disse emner nævnes desuden som en af de 13 målsætninger i arbejdsprogrammet <QUOT.START ID="QS0023" REF.END="QE0023" CODE="00BB"/>Uddannelse 2010<QUOT.END ID="QE0023" REF.START="QS0023" CODE="00AB"/>, der blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde i Barcelona i 2002.</P></NOTE>, idet antallet af ansøgninger om at studere uden for hjemlandet i en periode af varierende længde er steget på grund af muligheden for efterfølgende at arbejde og integrere sig i en hvilket som helst medlemsstat, hvilket giver meget stimulerende muligheder. Disse udvekslinger er til gavn for dem, der bevæger sig, for det samfund, der modtager vedkommende, og for det samfund, hvor vedkommende kommer fra, om end det indebærer visse risici, idet det kan sætte mangfoldigheden på spil, fremskynde kommercialiseringen af undervisningen og medføre hjerneflugt.</TXT></NP><NP><NO.P>47.</NO.P><TXT>Flytningerne skaber desuden udfordringer af anden art, særligt sproglige eller tilpasningsmæssige<NOTE NOTE.ID="E0022" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P><QUOT.START ID="QS0024" REF.END="QE0024" CODE="00BB"/>Du skal bo i et land langt væk, ikke afstandsmæssigt, men i tanker og skikke.<QUOT.END ID="QE0024" REF.START="QS0024" CODE="00AB"/> Sådan indledte André Maurois sine <QUOT.START ID="QS0025" REF.END="QE0025" CODE="00BB"/>Råd til en ung franskmand, der rejser til England<QUOT.END ID="QE0025" REF.START="QS0025" CODE="00AB"/> (A. Maurois, Samlede værker, bind IV, Ed. Plaza y Janes, Barcelona, 1967, s. 1035).</P></NOTE>, administrative og økonomiske<NOTE NOTE.ID="E0023" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>I Kommissionens grønbog <QUOT.START ID="QS0026" REF.END="QE0026" CODE="00BB"/>Almen uddannelse — erhvervs-uddannelse — forskning: hindringer for mobiliteten i det europæiske fællesskab<QUOT.END ID="QE0026" REF.START="QS0026" CODE="00AB"/> (KOM(1996) 462 endelig) blev disse forhindringer analyseret.</P></NOTE>. De udfordringer, der er afledt af de økonomiske udbetalinger til gebyrer, månedlige afgifter, kost og logi, forsøges overvundet gennem uddannelsesstøtte, der kan have tre forskellige oprindelser: privat, national eller europæisk. Den første type afholdes af privatpersoner på de vilkår, som disse beslutter, den anden type bevilges via lokale, regionale eller statslige bestemmelser, som er underlagt visse principper, såsom objektivitets- eller lighedsprincippet, og den sidste type bevilges ud fra fællesskabsmæssige initiativer, hvor især følgende programmer skiller sig ud: <QUOT.START ID="QS0027" REF.END="QE0027" CODE="00BB"/>Erasmus-programmet<QUOT.END ID="QE0027" REF.START="QS0027" CODE="00AB"/>, der blev iværksat i 1987, og som i dag er indlemmet i <QUOT.START ID="QS0028" REF.END="QE0028" CODE="00BB"/>Sokrates-programmet<QUOT.END ID="QE0028" REF.START="QS0028" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0024" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Programmet var meget beskedent i begyndelsen, idet det kun blev anvendt på <FT TYPE="NUMBER">3244</FT> personer det første år. I 2005 steg antallet til <FT TYPE="NUMBER">144032</FT>, og der var på dette tidspunkt blevet bevilget legater til mere end halvanden million studerende i de tyve år, programmet havde eksisteret (kilde: http://ec.europa.eu/education/news/erasmus20_en.html).</P></NOTE>, og <QUOT.START ID="QS0029" REF.END="QE0029" CODE="00BB"/>Leonardo da Vinci-programmet<QUOT.END ID="QE0029" REF.START="QS0029" CODE="00AB"/>, som blev iværksat i 1994 med det formål at tilskynde til faglig uddannelse.</TXT></NP><NP><NO.P>48.</NO.P><TXT>I Rhiannon Morgan-sagen og Iris Bucher-sagen er der tvist om den uddannelsesstøtte, som er omfattet af den nationale lovgivning, uanset at de tre finansieringssystemers forenelighed afhænger af hvert<?PAGE NO="I-9176"?> enkelt systems regler, for eftersom de ikke plejer at dække alle udgifterne<NOTE NOTE.ID="E0025" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>I B. Calvo Pérez, <QUOT.START ID="QS0030" REF.END="QE0030" CODE="00BB"/>Perspectiva europea de la educación superior. Carácter transversal y redes universitarias (internacionalización, movilidad y redes<QUOT.END ID="QE0030" REF.START="QS0030" CODE="00AB"/>), i El carácter transversal en la educación universitaria, F. Michavila og J. Martínez (red.), Madrid, 2002, s. 33, opsummeres kritikken af Sokrates-Eramus-programmet, hvoraf kan fremhæves kritikken af dets utilstrækkelige økonomiske tilskud, mens det tilføjes, at der er tale om <QUOT.START ID="QS0031" REF.END="QE0031" CODE="00BB"/>legater til de rige<QUOT.END ID="QE0031" REF.START="QS0031" CODE="00AB"/>, og at de <QUOT.START ID="QS0032" REF.END="QE0032" CODE="00BB"/>udgør en regressiv finansiering<QUOT.END ID="QE0032" REF.START="QS0032" CODE="00AB"/>.</P></NOTE>, tillades det ofte, at de modtages samtidigt.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>VI —</NO.P><TXT>Retspraksis vedrørende uddannelsesstøtte og den frie bevægelighed</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>49.</NO.P><TXT>Svarene til Verwaltungsgericht Aachen kræver en gennemgang af retspraksis vedrørende de to punkter, der er rejst i de forelagte præjudicielle spørgsmål.</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>A —</NO.P><TXT>Uddannelsesstøtte</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>50.</NO.P><TXT>Domstolen har tidligere beskæftiget sig med støtte af forskellig art, som er blevet søgt i forbindelse med påbegyndelsen, gennemførelsen eller afslutningen af en uddannelse. I de tilfælde, der er behandlet frem til i dag, er ansøgningerne blevet rettet til værtseller oprindelsesmedlemsstaten, men efter at der er foregået en flytning, mens Rhiannon Morgan og Iris Bucher har sendt deres ansøgninger til oprindelseslandet, uden at være flyttet ud af landet. Selv om dette forhold, sådan som det er blevet understreget i størstedelen af de fremførte indlæg, vil være til hinder for, at der skønnes at være foregået en forskelsbehandling mellem tyskere og statsborgere fra andre medlemsstater, og således vil udelukke anvendelsen af den eksisterende retspraksis, skader det ikke at gennemgå de udtalelser, der kan være nyttige i denne situation.</TXT></NP><NP><NO.P>51.</NO.P><TXT>Blandt de domme, der indeholder aspekter med relevans for de aktuelle sager, er det værd at nævne Grzelczyk-dommen<NOTE NOTE.ID="E0026" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="20010920">20.9.2001</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-184/99" YEAR="2001" PAGE.ECR="I-6193">C-184/99, Sml. I, s. 6193</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>, D'Hoop-dommen<NOTE NOTE.ID="E0027" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="20020711">11.7.2002</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-224/98" YEAR="2002" PAGE.ECR="I-6191">C-224/98, Sml. I, s. 6191</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE> og Bidar-dommen<NOTE NOTE.ID="E0028" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="20050315">15.3.2005</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-209/03" YEAR="2005" PAGE.ECR="I-2119">C-209/03, Sml. I, s. 2119</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>, som desuden behandler unionsborgerskabet, og derfor yder værdifulde bidrag.</TXT></NP><NP><NO.P>52.</NO.P><TXT>Tidligere var det i Gravier-dommen<NOTE NOTE.ID="E0029" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19850213">13.2.1985</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="293/83" YEAR="1985" PAGE.ECR="593">293/83, Sml. s. 593</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE> blevet fastslået, at opkrævningen af en afgift, et indskrivningsgebyr eller en studieafgift af studerende fra andre medlemsstater som betingelse for at få adgang til erhvervsunder-visning er forskelsbehandling begrundet i nationalitet, som er forbudt i henhold til traktaten (præmis 26). I tråd hermed blev der i Blaizot-dommen<NOTE NOTE.ID="E0030" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19880202">2.2.1988</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="24/86" YEAR="1988" PAGE.ECR="379">24/86, Sml. s. 379</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE> fastslået en forskelsbehandling ved <QUOT.START ID="QS0033" REF.END="QE0033" CODE="00BB"/>et supplerende indskrivnings-gebyr, der opkræves af studerende med statsborgerskab i andre medlemslande, som<?PAGE NO="I-9177"?> ønsker at indskrive sig ved dette studium<QUOT.END ID="QE0033" REF.START="QS0033" CODE="00AB"/>, idet <QUOT.START ID="QS0034" REF.END="QE0034" CODE="00BB"/>universitetsstudier i veterinærmedicin henhører under begrebet faglig uddannelse<QUOT.END ID="QE0034" REF.START="QS0034" CODE="00AB"/> (præmis 24).</TXT></NP><NP><NO.P>53.</NO.P><TXT>Denne retspraksis blev kort tid efter præciseret i Lair-dommen<NOTE NOTE.ID="E0031" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19880621">21.6.1988</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="39/86" YEAR="1988" PAGE.ECR="3161">39/86, Sml. s. 3161</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE> og Browndommen<NOTE NOTE.ID="E0032" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19880621">21.6.1988</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="197/86" YEAR="1988" PAGE.ECR="3205">197/86, Sml. s. 3205</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>, hvor der blev skelnet mellem støtte, der <QUOT.START ID="QS0035" REF.END="QE0035" CODE="00BB"/>har til formål at dække indskrivningsgebyrer eller andre gebyrer, navnlig studieafgifter, hvis betaling er en betingelse for at få adgang til undervisningen<QUOT.END ID="QE0035" REF.START="QS0035" CODE="00AB"/>, og støtte, der tildeles til <QUOT.START ID="QS0036" REF.END="QE0036" CODE="00BB"/>underhold og uddannelse<QUOT.END ID="QE0036" REF.START="QS0036" CODE="00AB"/>, og det blev vurderet, at kun den førstnævnte slags er omfattet af traktaten (præmis 14-16 i Lair-dommen og 17-19 i Brown-dommen). Nyskabelserne i traktaten om Den Europæiske Union<NOTE NOTE.ID="E0033" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Herved indføres unionsborgerskabet i EF-traktaten. I dennes tredje del, afsnit VIII, blev ligeledes indsat et kapitel 3 vedrørende uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdom (artikel 149 og 150).</P></NOTE> og vedtagelsen af direktiv 93/96 førte efter Grzelczyk-dommen til, at en sådan skelnen blev udeladt.</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Grzelczyk-dommen</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>54.</NO.P><TXT>Franskmanden Rudy Grzelczyk gennemførte idrætsstudier ved Université Catholique de Louvain-la-Neuve (Belgien) og betalte selv for udgifterne til sine studier og sin bolig. I starten af sit fjerde og sidste studieår ansøgte han om minimex — ydelse til sikring af et eksistensminimum — men fik afslag, idet han ikke var belgisk statsborger.</TXT></NP><NP><NO.P>55.</NO.P><TXT>Domstolen gjorde opmærksom på, at den i Hoeckx-dommen<NOTE NOTE.ID="E0034" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19850327">27.3.1985</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="249/83" YEAR="1985" PAGE.ECR="973">249/83, Sml. s. 973</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE> havde fastslået, at minimex var omfattet af begrebet <QUOT.START ID="QS0037" REF.END="QE0037" CODE="00BB"/>social fordel i forordning nr. 1612/68<QUOT.END ID="QE0037" REF.START="QS0037" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0035" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Rådets forordning nr. 1612/68/EØF af <DATE ISO="19681015">15.10.1968</DATE> om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet (EFT 1968 II, s. 467).</P></NOTE> (præmis 27). Den gjorde ligeledes opmærksom på, at ændringerne i den gældende nationale lovgivning (præmis 28), hvorefter en studerende med belgisk statsborgerskab, men uden status som arbejdstager i forordning nr. 1612/68's forstand, som måtte befinde sig i en situation svarende til Rudy Grzelczyks situation, ville have opfyldt de nødvendige betingelser for at få udbetalt støtten, og Domstolen fastslog derfor, at der forelå <QUOT.START ID="QS0038" REF.END="QE0038" CODE="00BB"/>en forskelsbehandling udøvet alene på grundlag af nationalitet<QUOT.END ID="QE0038" REF.START="QS0038" CODE="00AB"/> (præmis 29), som <QUOT.START ID="QS0039" REF.END="QE0039" CODE="00BB"/>i princippet<QUOT.END ID="QE0039" REF.START="QS0039" CODE="00AB"/> var i strid med EF-traktatens artikel 6 (efter ændring nu artikel 12 EF), som skulle læses <QUOT.START ID="QS0040" REF.END="QE0040" CODE="00BB"/>i sammenhæng med [...] bestemmelser om unionsborgerskabet for at vurdere dennes anvendelsesområde<QUOT.END ID="QE0040" REF.START="QS0040" CODE="00AB"/> (præmis 30).</TXT></NP><NP><NO.P>56.</NO.P><TXT>Efter nogle betragtninger vedrørende unionsborgerskabet (præmis 31-33) og efter at have frigjort sig for retspraksis i henhold til Lair- og Brown-dommene (præmis 34 og 35), knyttede Domstolen forbuddet mod forskelsbehandling sammen med retten <QUOT.START ID="QS0041" REF.END="QE0041" CODE="00BB"/>til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område<QUOT.END ID="QE0041" REF.START="QS0041" CODE="00AB"/> med de begrænsninger, der er fastsat i direktiv 93/96, og der blev lagt vægt på den påkrævede økonomiske solvens, som på grund af <QUOT.START ID="QS0042" REF.END="QE0042" CODE="00BB"/>de særlige kendetegn ved<?PAGE NO="I-9178"?> studerendes ophold<QUOT.END ID="QE0042" REF.START="QS0042" CODE="00AB"/> udgør forskellen i forhold til direktiv 90/364 og 90/365 (præmis 37-44)<NOTE NOTE.ID="E0036" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>I dom af <DATE ISO="20000525">25.5.2000</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-424/98" YEAR="2000" PAGE.ECR="I-4001">C-424/98, Kommissionen mod Italien, Sml. I, s. 4001, præmis 40</REF.DOC.ECR>, blev årsagerne til disse forskelle beskrevet.</P></NOTE>, ligesom situationernes foranderlighed blev understreget (præmis 45).</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>D'Hoop-dommen</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>57.</NO.P><TXT>Belgieren Marie-Nathalie D'Hoop afsluttede sin videregående skoleuddannelse i Frankrig, og eksamensbeviset blev anerkendt af myndighederne i hendes hjemland, hvor hun begyndte på universitetet. Herefter ansøgte hun om at få udbetalt ungdomsarbejdsløshedsydelser, som er en økonomisk hjælp til unge, der søger arbejde for første gang, og som giver modtageren adgang til særlige beskæftigelsesprogrammer. Ansøgningen blev afslået, idet den videregående uddannelse ikke var gennemført på et belgisk gymnasium.</TXT></NP><NP><NO.P>58.</NO.P><TXT>Selv om ungdomsarbejdsløshedsydelserne udgør en social fordel i henhold til forordning nr. 1612/68<NOTE NOTE.ID="E0037" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19850620">20.6.1985</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="94/84" YEAR="1985" PAGE.ECR="1873">94/84, Deak, Sml. s. 1873, præmis 27</REF.DOC.ECR>, og af <DATE ISO="19960912">12.9.1996</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-278/94" YEAR="1996" PAGE.ECR="I-4307">C-278/94, Kommissionen mod Belgien, Sml. I, s. 4307, præmis 25</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>, betød de sammenfaldende omstændigheder for sagsøgeren, at påberåbelsen af den pågældende forordning og artikel 48 EF ikke var mulig i sagen (præmis 17-20), hvorfor Domstolen fremførte sine betragtninger vedrørende unionsborgerskabet, som fandt anvendelse i tidsmæssig henseende (præmis 23-26), og som betød, at det måtte anses for uforeneligt med retten til fri bevægelighed, hvis en person <QUOT.START ID="QS0043" REF.END="QE0043" CODE="00BB"/>i den medlemsstat, hvori han er statsborger, får en behandling, der er mindre gunstig end den, han ville få, hvis han ikke havde gjort brug af sine beføjelser efter traktaten for så vidt angår borgernes bevægelighed<QUOT.END ID="QE0043" REF.START="QS0043" CODE="00AB"/> (præmis 30 og 31). Denne betragtning er særlig vigtig <QUOT.START ID="QS0044" REF.END="QE0044" CODE="00BB"/>inden for uddannelsesområdet<QUOT.END ID="QE0044" REF.START="QS0044" CODE="00AB"/> (præmis 32).</TXT></NP><NP><NO.P>59.</NO.P><TXT>Med udgangspunkt i disse betragtninger påviste Domstolen en forskelsbehandling <QUOT.START ID="QS0045" REF.END="QE0045" CODE="00BB"/>mellem belgiske statsborgere, der har gennemført hele deres videregående skoleuddannelse i Belgien, og dem, der, idet de har udnyttet deres ret til fri bevægelighed, har opnået deres gymnasieeksamensbevis i en anden medlemsstat<QUOT.END ID="QE0045" REF.START="QS0045" CODE="00AB"/> (præmis 33), og som således bliver forfordelt (præmis 34). Forskelsbehandlingen ville imidlertid kunne retfærdiggøres ud fra objektive hensyn, som er uafhængige af den pågældendes nationalitet, og såfremt den står i rimeligt forhold til det formål, der lovligt tilstræbes, men selv om det i den undersøgte sag var legitimt <QUOT.START ID="QS0046" REF.END="QE0046" CODE="00BB"/>for den nationale lovgiver at ville sikre sig, at der består en reel forbindelse mellem den, der ansøger om ydelserne, og det berørte arbejdsmarkeds geografiske område<QUOT.END ID="QE0046" REF.START="QS0046" CODE="00AB"/>, har en enkeltstående betingelse, der vedrører stedet, hvor den pågældende har opnået bevis for at have afsluttet en videregående skoleuddannelse, <QUOT.START ID="QS0047" REF.END="QE0047" CODE="00BB"/>en alt for generel og ensidig karakter<QUOT.END ID="QE0047" REF.START="QS0047" CODE="00AB"/> (præmis 36-39).</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>3.</NO.P><TXT>Bidar-dommen</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>60.</NO.P><TXT>Franskmanden Dany Bidar flyttede til Det Forenede Kongerige, hvor han tog studentereksamen. Med henblik på at<?PAGE NO="I-9179"?> begynde studier på en højere læreanstalt ansøgte han om økonomisk støtte hos London Borough of Ealing, som tildelte ham støtte til dækning af undervisnings-gebyret, men ikke et lån til dækning af hans leveomkostninger, idet han ikke var <QUOT.START ID="QS0048" REF.END="QE0048" CODE="00BB"/>etableret<QUOT.END ID="QE0048" REF.START="QS0048" CODE="00AB"/> i landet.</TXT></NP><NP><NO.P>61.</NO.P><TXT>Domstolen måtte i sagen efterprøve, om afvisningen af støtten var i strid med traktaten, navnlig artikel 12 EF, og til dette formål henviste den til retspraksis vedrørende den pågældende bestemmelse og vedrørende artikel 18 EF, samt udviklingen i retspraksis og fællesskabsretten (præmis 28-41), hvorefter den fastslog, at en unionsborger, der lovligt har bopæl i en anden medlemsstat, er omfattet af traktatens anvendelsesområde i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 12, stk. 1, EF med hensyn til tildeling af studiestøtte, uanset om denne støtte ydes i form af lån til lav rente eller stipendier til dækning af den studerendes leveomkostninger (præmis 42), hvilket den fandt bekræftet i lyset af direktiv 2004/38 (præmis 43).</TXT></NP><NP><NO.P>62.</NO.P><TXT>Efterfølgende behandlede Domstolen forbeholdene i artikel 18 EF, der henviser til begrænsningerne i traktaten og i gennemførelsesbestemmelserne hertil, herunder direktiv 93/96, hvis artikel 3 bestemmer, at studerende med ret til ophold ikke har ret til at få udbetalt uddannelsesstøtte (præmis 44). Domstolen bemærkede, at, selv om der i henhold til Grzelczyk-dommen ikke kan støttes nogen ret til betaling af støtte til dækning af leveomkostninger på dette direktiv (præmis 45), var det ikke til hinder for, at artikel 12 EF blev påberåbt (præmis 46).</TXT></NP><NP><NO.P>63.</NO.P><TXT>Efter at have anerkendt artikel 12 EF's anvendelighed undersøgte Domstolen spørgsmålet vedrørende de objektive grunde til de krav, der stilles for at modtage støtten. Kravene i lovgivningen om <QUOT.START ID="QS0049" REF.END="QE0049" CODE="00BB"/>bopæl<QUOT.END ID="QE0049" REF.START="QS0049" CODE="00AB"/> i Det Forenede Kongerige kan imidlertid især være til ulempe for <QUOT.START ID="QS0050" REF.END="QE0050" CODE="00BB"/>statsborgere fra andre medlemsstater<QUOT.END ID="QE0050" REF.START="QS0050" CODE="00AB"/>, for de kan <QUOT.START ID="QS0051" REF.END="QE0051" CODE="00BB"/>lettere opfyldes af egne statsborgere<QUOT.END ID="QE0051" REF.START="QS0051" CODE="00AB"/> (præmis 50-53). Men forskelsbehandlingen kunne dog retfærdiggøres, hvis den begunstiger <QUOT.START ID="QS0052" REF.END="QE0052" CODE="00BB"/>studerende, der har godtgjort at være integreret til en vis grad<QUOT.END ID="QE0052" REF.START="QS0052" CODE="00AB"/> (præmis 54-57), hvor det ville være tilstrækkeligt at føre bevis for, at vedkommende har opholdt sig <QUOT.START ID="QS0053" REF.END="QE0053" CODE="00BB"/>i en vis periode i værtsmedlemsstaten<QUOT.END ID="QE0053" REF.START="QS0053" CODE="00AB"/> (præmis 59), for situationen kan <QUOT.START ID="QS0054" REF.END="QE0054" CODE="00BB"/>ikke sammenlignes med situationen for en person, der ansøger om ungdomsarbejdsløshedsydelser [...] eller støtte til arbejdssøgende<QUOT.END ID="QE0054" REF.START="QS0054" CODE="00AB"/> (præmis 58). På baggrund af disse omstændigheder vurderede Domstolen, at de pågældende britiske regler var i strid med artikel 12 EF (præmis 60-63).</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>B —</NO.P><TXT>Den frie bevægelighed</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>64.</NO.P><TXT>Domstolen bliver i stigende grad bedt om at definere omfanget af unionsborgerskabet og de rettigheder, dette fører med sig.</TXT></NP><NP><NO.P>65.</NO.P><TXT>Grzelczyk-dommen understregede vigtigheden af denne status, som har udviklet<?PAGE NO="I-9180"?> sig til at være <QUOT.START ID="QS0055" REF.END="QE0055" CODE="00BB"/>den grundlæggende status for medlemsstaternes statsborgere<QUOT.END ID="QE0055" REF.START="QS0055" CODE="00AB"/> (præmis 31)<NOTE NOTE.ID="E0038" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Ifølge J. Borja, G. Dourthe, og V. Peugeot, La Ciudadanía Europea, Ed. Península, Barcelona, 2001, s. 37, forklares begrebets aktualitet i medlemmerne af visse samfunds behov for at skabe <QUOT.START ID="QS0056" REF.END="QE0056" CODE="00BB"/>en art <QUOT.START ID="QS0057" REF.END="QE0057" CODE="00BB"/>identitet<QUOT.END ID="QE0057" REF.START="QS0057" CODE="00AB"/>, som de kan genkende sig selv i, og som får dem til at føle sig omfattet af, for denne type samfund udviser klare symptomer på manglende tilhørsforhold [...] til det overordnede fællesskab, og uden dette tilhørsforhold er det umuligt at reagere sammen over for de udfordringer, som alle står over for<QUOT.END ID="QE0056" REF.START="QS0056" CODE="00AB"/>.</P></NOTE>, og som er blevet væsentligt forstærket af forbuddet mod forskelsbehandling i artikel 12 EF, der ifølge Martínez Sala-dommen<NOTE NOTE.ID="E0039" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19980512">12.5.1998</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-85/96" YEAR="1998" PAGE.ECR="I-2691">C-85/96, Sml. I, s. 2691</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE> kan gøres gældende af enhver person, der er i besiddelse af et unionspas, i alle de tilfælde, <QUOT.START ID="QS0058" REF.END="QE0058" CODE="00BB"/>der er omfattet af fællesskabsrettens materielle anvendelsesområde<QUOT.END ID="QE0058" REF.START="QS0058" CODE="00AB"/> (præmis 63), dog uden at dette omfatter rent interne forhold<NOTE NOTE.ID="E0040" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19970605">5.6.1997</DATE>, forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-64/96+C-65/96" YEAR="1997" PAGE.ECR="I-3171">C-64/96 og C-65/96, Uecker og Jacquet, Sml. I, s. 3171, præmis 23</REF.DOC.ECR>, af <DATE ISO="20031002">2.10.2003</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-148/02" YEAR="2003" PAGE.ECR="I-11613">C-148/02, García Avello, Sml. I, s. 11613, præmis 26</REF.DOC.ECR>, og af <DATE ISO="20061026">26.10.2006</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-192/05" YEAR="2006" PAGE.ECR="I-10451">C-192/05, Tas-Hagen og Tas, Sml. I, s. 10451, præmis 23</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>66.</NO.P><TXT>Blandt de tilfælde, der er omfattet, er de, der vedrører de grundlæggende friheder, såsom retten til at færdes og opholde sig frit<NOTE NOTE.ID="E0041" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19981124">24.11.1998</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-274/96" YEAR="1998" PAGE.ECR="I-7637">C-274/96, Bickel og Franz, Sml. I, s. 7637, præmis 15 og 16</REF.DOC.ECR>, og Grzelczyk-dommen, præmis 33, D'Hoop-dommen, præmis 29, og Bidar-dommen, præmis 33.</P></NOTE>. Derfor optræder principperne om ligebehandling og den frie bevægelighed gang på gang sammen, hvad enten de gøres gældende over for værtsmedlemsstaten — Grzelczyk-dommen og Bidar-dommen — eller over for oprindelseslandet — D'Hoopdommen — i sidstnævnte tilfælde på grund af nogle uforenelige nationale bestemmelser, der er til skade for landets egne statsborgere, som har udnyttet deres ret<NOTE NOTE.ID="E0042" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="20040429">29.4.2004</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-224/02" YEAR="2004" PAGE.ECR="I-5763">C-224/02, Pusa, Sml. I, s. 5763, præmis 19 og 20</REF.DOC.ECR>, af <DATE ISO="20060718">18.7.2006</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-406/04" YEAR="2006" PAGE.ECR="I-6947">C-406/04, De Cuyper, Sml. I, s. 6947, præmis 39</REF.DOC.ECR>, D'Hoop-dommen, præmis 34, og TasHagen og Tas-dommen, præmis 27, 30 og 31.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>67.</NO.P><TXT>Denne samlede anvendelse, kombineret med den frie bevægelighed og forbuddet mod forskelsbehandling, hindrer ikke disse princippers respektive selvstændighed<NOTE NOTE.ID="E0043" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="20040907">7.9.2004</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-456/02" YEAR="2004" PAGE.ECR="I-7573">C-456/02, Trojani, Sml. I, s. 7573</REF.DOC.ECR>, hvis præmis 30-36 omhandler artikel 18 EF og præmis 39-44 omhandler artikel 12 EF. Generaladvokat Geelhoed anfører med rette i sit forslag til afgørelse i De Cuyper-sagen, at det ikke er nødvendigt at fastslå, at der er tale om forskelsbehandling, for at artikel 18 EF kan finde anvendelse (punkt 104), men derimod, om der er nogen form for begrænsning af den frie bevægelighed, og i givet fald, om en sådan begrænsning kan begrundes (punkt 108). Faktisk nævnes i De Cuyper-dommen og Tas-Hagen og Tas-dommen kun artikel 18 EF.</P></NOTE>. Baumbast og R.-dommen<NOTE NOTE.ID="E0044" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="20020917">17.9.2002</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-413/99" YEAR="2002" PAGE.ECR="I-7091">C-413/99, Sml. I, s. 7091</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE> fastslog således artikel 18 EFs direkte virkning<NOTE NOTE.ID="E0045" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>I litteraturen havde man argumenteret for denne egenskab: A. Dorrego de Carlos, <QUOT.START ID="QS0059" REF.END="QE0059" CODE="00BB"/>La libertad de circulación de personas: del Tratado de Roma al Tratado de la Unión Europea<QUOT.END ID="QE0059" REF.START="QS0059" CODE="00AB"/>, i værket redigeret af J.M. Gil-Robles, Los derechos del europeo, Incipit editores, Madrid, 1993, s. 30; ligeledes A. Mattera, <QUOT.START ID="QS0060" REF.END="QE0060" CODE="00BB"/>La liberté de circulation et de séjour des citoyens européens et l'applicabilité directe de l'article 8 A du traité CE<QUOT.END ID="QE0060" REF.START="QS0060" CODE="00AB"/>, i Mélanges en hommage à Fernand Schockweiler, redigeret af Gil Carlos Rodríguez Iglesias, Ole Due, Romain Schintgen og Charles Elsen, Baden-Baden, 1999, s. 413 ff.</P></NOTE>, fordi den er <QUOT.START ID="QS0061" REF.END="QE0061" CODE="00BB"/>en klar og præcis bestemmelse i EF-traktaten<QUOT.END ID="QE0061" REF.START="QS0061" CODE="00AB"/> (præmis 84)<NOTE NOTE.ID="E0046" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Denne bedømmelse gentages i dom af <DATE ISO="20041019">19.10.2004</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-200/02" YEAR="2004" PAGE.ECR="I-9925">C-200/02, Zhu og Chen, Sml. I, s. 9925, præmis 26</REF.DOC.ECR>, af <DATE ISO="20060323">23.3.2006</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-408/03" YEAR="2006" PAGE.ECR="I-2647">C-408/03, Kommissionen mod Belgien, Sml. I, s. 2647, præmis 34</REF.DOC.ECR>, og Trojani-dommen, nævnt ovenfor i fodnote 43, præmis 31. Den er bekræftet i 11. betragtning til direktiv 2004/38.</P></NOTE>, idet retten til fri bevægelighed — såvel som retten til frit ophold — <QUOT.START ID="QS0062" REF.END="QE0062" CODE="00BB"/>er kernerettigheden i unionsborgerskabet<QUOT.END ID="QE0062" REF.START="QS0062" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0047" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Rådets meddelelse <QUOT.START ID="QS0063" REF.END="QE0063" CODE="00BB"/>Haag-programmet: styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske Union<QUOT.END ID="QE0063" REF.START="QS0063" CODE="00AB"/>, kapitel III, punkt 1.1 (<REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="053" DATE.PUB="2005" PAGE.FIRST="1">EUT 2005 C 53, s. 1</REF.DOC.OJ>). A.J. Adrian Arnáiz beskriver i <QUOT.START ID="QS0064" REF.END="QE0064" CODE="00BB"/>Algunas consideraciones sobre la ciudadanía de la Unión Europea y la Conferencia Intergubernamental de 1996 para la reforma del Tratado de Maastrich<QUOT.END ID="QE0064" REF.START="QS0064" CODE="00AB"/>, Revista de Estudios Europeos, nr. 11, september-december 1995, Madrid, s. 59, den frie bevægelighed som en <QUOT.START ID="QS0065" REF.END="QE0065" CODE="00BB"/>kombineret økonomisk og politisk ret, idet den på den ene side forfølger det indre markeds fuldstændige gennemførelse, og på den anden side ønsker at forøge følelsen af tilhørsforhold til Den Europæiske Union<QUOT.END ID="QE0065" REF.START="QS0065" CODE="00AB"/>.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>68.</NO.P><TXT>Grzelczyk-dommen mindede ligeledes om, at de nævnte friheder har begrænsninger<?PAGE NO="I-9181"?> (præmis 37), der kan udledes af traktaten selv og af gennemførelsesbestemmelserne hertil, hvilket vil sige, at når der findes en specifik bestemmelse, træder den i stedet for artikel 18 EF<NOTE NOTE.ID="E0048" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19960229">29.2.1996</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-193/94" YEAR="1996" PAGE.ECR="I-929">C-193/94, Skanavi og Chryssanthakopoulos, Sml. I, s. 929, præmis 22</REF.DOC.ECR>, hvad angår etableringsretten, og hvad angår den frie bevægelighed for arbejdstagere, dom af <DATE ISO="20021126">26.11.2002</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-100/01" YEAR="2002" PAGE.ECR="I-10981">C-100/01, Oteiza Olazåbal, Sml. I, s. 10981, præmis 26</REF.DOC.ECR>, af <DATE ISO="20040323">23.3.2004</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-138/02" YEAR="2004" PAGE.ECR="I-2703">C-138/02, Collins, Sml. I, s. 2703, præmis 55</REF.DOC.ECR>, og af <DATE ISO="20050915">15.9.2005</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-258/04" YEAR="2005" PAGE.ECR="I-8275">C-258/04, Ioannidis, Sml. I, s. 8275, præmis 37</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>. I de øvrige tilfælde, såsom hvis der kræves en reel forbindelse mellem personen og staten<NOTE NOTE.ID="E0049" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>D'Hoop-dommen, præmis 38, og Collins-dommen, præmis 67, nævnt ovenfor i fodnote 27, henholdsvis 48.</P></NOTE>, afhænger begrænsningernes gyldighed af, om de er objektive, uafhængige af nationalitet og forholdsmæssige<NOTE NOTE.ID="E0050" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Bickel og Franz-dommen, præmis 27, D'Hoop-dommen, præmis 36, Collins-dommen, præmis 66, Bidar-dommen, præmis 54, De Cuyper-dommen, præmis 40, og Tas-Hagen og Tas-dommen, præmis 33.</P></NOTE>.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>VII —</NO.P><TXT>Væsentlige aspekter vedrørende uddannelsesstøtte til uddannelse i andre medlemsstater</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>69.</NO.P><TXT>Efter denne gennemgang af de af Domstolens domme, der har størst relevans for de foreliggende sager, er det på sin plads at se nærmere på nogle andre underliggende aspekter i de præjudicielle spørgsmål, som bestemmer disses retlige elementer, dvs. arten og særegenhederne af uddannelsesstøtten til uddannelse i udlandet (A), muligheden for at påberåbe sig den frie bevægelighed i de foreliggende sager (B) og indvirkningen af den frie udveksling af tjenesteydelser (C).</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>A —</NO.P><TXT>Definition af uddannelsesstøtte til uddannelse i udlandet</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>70.</NO.P><TXT>Som jeg allerede har nævnt, findes der mange forskellige slags uddannelsesstøtte, for de afhjælper problemer af enhver art. Nogle er således direkte relaterede til uddannelsen og dækker indskrivningsgebyrer eller de månedlige studieafgifter, mens andre, på indirekte vis, begrænser udgifterne til bøger eller andet materiale, transport eller underhold.</TXT></NP><NP><NO.P>71.</NO.P><TXT>Set i et overordnet perspektiv omfatter overskriften <QUOT.START ID="QS0066" REF.END="QE0066" CODE="00BB"/>Uddannelsesstøtte<QUOT.END ID="QE0066" REF.START="QS0066" CODE="00AB"/> alle de typer støtte, der tildeles dem, som ønsker at påbegynde eller er i gang med at modtage undervisning med henblik på uddannelsesmæssig, kulturel, faglig eller videnskabelig udvikling, såvel som opnåelse af akademiske titler.</TXT></NP><NP><NO.P>72.</NO.P><TXT>Karakteren af de offentlige myndigheders indsats på dette område er blevet diskuteret, navnlig om der er tale om en offentlig tjenesteydelse eller en tilskyndelsesforanstaltning. I det første tilfælde yder myndighederne tilskud til enkeltpersoner; i det andet tilskynder de til, at folk retter deres gøremål mod den almene interesse<NOTE NOTE.ID="E0051" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>J.L. Gil Ibáñez, <QUOT.START ID="QS0067" REF.END="QE0067" CODE="00BB"/>El regimen de las becas y ayudas al estudio<QUOT.END ID="QE0067" REF.START="QS0067" CODE="00AB"/>, i samleværket Aspectos administrativos del derecho a la educación. Especial consideración de las universidades públicas, Manuales de Formación Continuada, nr. 16, Consejo General del Poder Judicial, Madrid, 2001, s. 221-226.</P></NOTE>.</TXT></NP><?PAGE NO="I-9182"?><NP><NO.P>73.</NO.P><TXT>Løsningen afhænger af hver enkelt støttes udformning, hvor dennes principper og formål afvejes. Inden for den lovpligtige skolegang tilbyder myndighederne deres borgere en vis grad af uddannelse, hvorfor der er tale om et decideret element, der kendetegner en tjenesteydelse.</TXT></NP><NP><NO.P>74.</NO.P><TXT>På de højere uddannelsesniveauer garanterer de nationale myndigheder til gengæld ikke retten til uddannelse, men derimod, at der er ligestilling i udøvelsen af denne ret, således at forskelsbehandling på grund af økonomiske årsager undgås; de forsøger også at styrke udbredelsen af viden og at prioritere den viden, som ansøgeren ønsker, eller som kommer samfundet til gode. Til det formål anvendes støtteforanstaltninger, gennem direkte støtte — et legat — og indirekte støtte — fritagelse for indskrivningsgebyr — hvorved elementet, der kendetegner tjenesteydelsen, træder i baggrunden.</TXT></NP><NP><NO.P>75.</NO.P><TXT>Der fremkommer nye elementer, når en studerende anmoder sit eget land om at fjerne hindringerne, især dem af økonomisk karakter, for at kunne studere i udlandet. Således opstår de allerede nævnte begreber — mobilitet og den frie bevægelighed — med en specifik, grænseoverskridende dimension, nemlig den europæiske.</TXT></NP><NP><NO.P>76.</NO.P><TXT>Et oprindelsesland <QUOT.START ID="QS0068" REF.END="QE0068" CODE="00BB"/>eksporterer<QUOT.END ID="QE0068" REF.START="QS0068" CODE="00AB"/> ikke et stipendium til værtslandet, ligesom førstnævnte land ikke, sådan som Kommissionen opfatter det, yder tilskud til den frie bevægelighed. Hver enkelt støtte tildeles på fastsatte betingelser, uden at modtageren flytter et studie på et givent sted til andre studier eller andre steder, medmindre de bestemmelser, der regulerer disse ændringer, tager højde herfor. Men for den støtte, der gives til uddannelse i udlandet, er eksporten kendetegnende, idet støtten netop søges for at dække generelle udgifter i andre lande.</TXT></NP><NP><NO.P>77.</NO.P><TXT>Følgelig udgør støtteydelser til studier i udlandet nogle ydelser, med hensyn til hvilke staten nyder godt af en større valgfrihed, end hvis de var af en karakter, der kendetegner en tjenesteydelse, og de udviser et overnationalt aspekt.</TXT></NP><NP><NO.P>78.</NO.P><TXT>I denne udformning bliver der ikke spørgsmål om at anvende den foreliggende retspraksis vedrørende beskatning ved flytning af bopæl, hvori Domstolen fastslår, at <QUOT.START ID="QS0069" REF.END="QE0069" CODE="00BB"/>traktaten ikke garanterer en unionsborger, at overflytningen af hans virksomhed til en anden medlemsstat end den, hvor han indtil da havde bopæl, har neutrale virkninger med hensyn til opkrævning af afgifter<QUOT.END ID="QE0069" REF.START="QS0069" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0052" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="20040429">29.4.2004</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-387/01" YEAR="2004" PAGE.ECR="I-4981">C-387/01, Weigel, Sml. I, s. 4981, præmis 55</REF.DOC.ECR>, af <DATE ISO="20040715">15.7.2004</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-365/02" YEAR="2004" PAGE.ECR="I-7183">C-365/02, Lindfors, Sml. I, s. 7183, præmis 34</REF.DOC.ECR>, og af <DATE ISO="20050712">12.7.2005</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-403/03" YEAR="2005" PAGE.ECR="I-6421">C-403/03, Schempp, Sml. I, s. 6421, præmis 45</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>. Disse<?PAGE NO="I-9183"?> situationer kan ikke sidestilles med situationerne i hovedsagerne, for ud over at have forskelligartede hensigter, er den ene type domineret af en forpligtelse til at bidrage til statskassen, mens den anden type handler om at modtage beløb fra statskassen.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>B —</NO.P><TXT>Muligheden for påberåbelse af den frie bevægelighed</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>79.</NO.P><TXT>I adskillige af de skriftlige indlæg, som er indgivet for Domstolen, hævdes det, at Den Europæiske Union mangler beføjelser i forbindelse med den uddannelsesstøtte, som medlemsstaterne yder. Da et fællesskabsanliggende ikke er berørt, vil rettighederne i artikel 18 EF ikke være relevante for omstændighederne i de nærværende præjudicielle spørgsmål, og der vil heller ikke være noget at svare den forelæggende ret, idet sagerne vedrørende Morgan og Bucher skal løses i henhold til de tyske regler.</TXT></NP><NP><NO.P>80.</NO.P><TXT>Jeg er ikke enig i disse påstande. Det er tilstrækkeligt at fremføre to supplerende argumenter for at tilbagevise dem: et om den nævnte frie bevægelighed i egentlig forstand og et om beføjelser på uddannelsesområdet.</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Området for den frie bevægelighed</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>81.</NO.P><TXT>Først og fremmest kan den grundlæggende frihed til bevægelse inden for Fællesskabet påberåbes over for en stat af dens egne borgere. Ifølge artikel 17 EF er der ingen tvivl om, at unionsborgerskabet omfatter enhver, der er <QUOT.START ID="QS0070" REF.END="QE0070" CODE="00BB"/>statsborger i en medlemsstat<QUOT.END ID="QE0070" REF.START="QS0070" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0053" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>J. Bhabha kritiserer forbeholdet til fordel for de nationale lovgivninger og fremfører, at der mangler en procedure til opnåelse af unionsborgerskab, hvorfor denne kategori i en vis forstand er usammenhængende og særdeles forskelligartet: Den er ikke baseret på et fælles grundlag vedrørende tilhørsforhold (Pertenecer a Europa: ciudadanía y derechos posnacionales, på hjemmesiden http://www.unesco.org/issj/rics159/bhabhaspa.html). Nogle forfattere forsøger at forklare forskellen mellem nationalitet og borgerskab og tillægger det sidstnævnte begreb en følelse af tilhørsforhold til et fællesskab, der er større end den enkelte stat, og som har en særskilt politisk magt, mens det førstnævnte forbeholdes det juridiske forhold, der opstår på baggrund af tilknytningen mellem en person og en stat (C. Jiménez Piernas, <QUOT.START ID="QS0071" REF.END="QE0071" CODE="00BB"/>La protección diplomática y consular del ciudadano de la Unión Europea<QUOT.END ID="QE0071" REF.START="QS0071" CODE="00AB"/>, Revista de Instituciones Europeas, bind 20, 1993, s. 9-49; P. Jiménez de Pärga Maseda, El derecho a la libre circulación de las personas físicas en la Europa comunitaria — Desde el Acta Única Europea al Tratado de la Unión Europea, Tecnos, Madrid, 1994, s. 184 og 185).</P></NOTE>, og at disse borgere får de rettigheder, som denne egenskab medfører<NOTE NOTE.ID="E0054" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>1 punkt 24 i mit forslag til afgørelse i den sag, hvori der blev afsagt dom den <DATE ISO="19990126">26.1.1999</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-18/95" YEAR="1999" PAGE.ECR="I-345">C-18/95, Terhoeve, Sml. I, s. 345</REF.DOC.ECR>, angiver jeg, at påberåbelsen af fællesskabsretten i forhold til den stat, i hvilken man er statsborger, er blevet anerkendt i dom af <DATE ISO="19790207">7.2.1979</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="115/78" YEAR="1979" PAGE.ECR="399">115/78, Knoors, Sml. s. 399, præmis 24</REF.DOC.ECR>, af <DATE ISO="19901003">3.10.1990</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-61/89" YEAR="1990" PAGE.ECR="I-3551">C-61/89, Bouchoucha, Sml. I, s. 3551, præmis 13</REF.DOC.ECR>, af <DATE ISO="19930331">31.3.1993</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-19/92" YEAR="1993" PAGE.ECR="I-1663">C-19/92, Kraus, Sml. I, s. 1663, præmis 15 og 16</REF.DOC.ECR>, af <DATE ISO="19940223">23.2.1994</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-419/92" YEAR="1994" PAGE.ECR="I-505">C-419/92, Scholz, Sml. I, s. 505, præmis 9</REF.DOC.ECR>, og af <DATE ISO="19960627">27.6.1996</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-107/94" YEAR="1996" PAGE.ECR="I-3089">C-107/94, Asscher, Sml. I, s. 3089. I punkt 25</REF.DOC.ECR> i det nævnte forslag til afgørelse konstaterer jeg, at det i dom af <DATE ISO="19811006">6.10.1981</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="246/80" YEAR="1981" PAGE.ECR="2311">246/80, Broekmeulen, Sml. s. 2311, præmis 20</REF.DOC.ECR>, blev fastslået, at <QUOT.START ID="QS0072" REF.END="QE0072" CODE="00BB"/>den frie bevægelighed for personer, etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser [...] ikke ville kunne gennemføres fuldt ud, såfremt medlemsstaterne kunne undlade at anvende fællesskabsretlige bestemmelser på de af deres statsborgere, som har udnyttet disse muligheder for bevægelighed og etablering<QUOT.END ID="QE0072" REF.START="QS0072" CODE="00AB"/>.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>82.</NO.P><TXT>Jeg har i tidligere forslag til afgørelse givet udtryk for min holdning vedrørende<?PAGE NO="I-9184"?> den frie bevægeligheds uafhængighed. Jeg gentager, at <QUOT.START ID="QS0073" REF.END="QE0073" CODE="00BB"/>indførelsen af et unionsborgerskab med den dertil hørende ret for indehaverne til fri bevægelighed på samtlige medlemsstaters område betegner et betydeligt kvalitativt fremskridt, for så vidt som man herved har løsrevet denne frihed fra dens funktionelle eller instrumentale bestanddele (forbindelsen med en erhvervsudøvelse eller opbygningen af det indre marked) og gjort den til en individuel og selvstændig ret, der følger af unionsborgernes politiske status<QUOT.END ID="QE0073" REF.START="QS0073" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0055" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Forslag til afgørelse i de sager, hvori der blev afsagt dom den <DATE ISO="19970617">17.6.1997</DATE>, forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-65/95+C-111/95" YEAR="1997" PAGE.ECR="I-3343">C-65/95 og C-111/95, Shingara og Radiom, Sml. I, s. 3343, punkt 34</REF.DOC.ECR>, og den <DATE ISO="20040916">16.9.2004</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-386/02" YEAR="2004" PAGE.ECR="I-8411">C-386/02, Baidinger, Sml. I, s. 8411, punkt 25</REF.DOC.ECR>, i hvilke Domstolen ikke udtalte sig om artikel 18 EF.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>83.</NO.P><TXT>I den nylige Tas-Hagen og Tas-dom, som jeg allerede har nævnt, blev denne påstand anerkendt, idet det blev belyst, at der for at støtte ret på artikel 18 EF, ud over udøvelsen af retten til fri bevægelighed, kræves, at der er tale om et fællesskabsområde.</TXT></NP><NP><NO.P>84.</NO.P><TXT>Hollænderne K. Tas-Hagen og R.A. Tas ansøgte de nederlandske myndigheder om ydelser til civile krigsofre, men dette blev afvist, fordi de på tidspunktet for ansøgningens indgivelse boede i Spanien.</TXT></NP><NP><NO.P>85.</NO.P><TXT>I punkt 27-43 i sit forslag til afgørelse i den pågældende sag påviste generaladvokat Kokott på overbevisende måde, at den kendsgerning, at formålet med ansøgningen reguleres af fællesskabsretten eller tjener Fællesskabets formål, højst kan være en <QUOT.START ID="QS0074" REF.END="QE0074" CODE="00BB"/>yderligere omstændighed<QUOT.END ID="QE0074" REF.START="QS0074" CODE="00AB"/> ved vurderingen af hvert enkelt tilfælde, hvilket på ingen måde er en betingelse for, at virkningen af artikel 18 EF kan komme til udfoldelse.</TXT></NP><NP><NO.P>86.</NO.P><TXT>I dommen blev denne retning fulgt, idet det blev erkendt, at den ønskede ydelse i øjeblikket <QUOT.START ID="QS0075" REF.END="QE0075" CODE="00BB"/>henhører under medlemsstaternes kompetence<QUOT.END ID="QE0075" REF.START="QS0075" CODE="00AB"/> (præmis 21), men der blev gjort opmærksom på, at denne kompetence skal udøves under overholdelse af <QUOT.START ID="QS0076" REF.END="QE0076" CODE="00BB"/>traktatens bestemmelser om unionsborgeres ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område<QUOT.END ID="QE0076" REF.START="QS0076" CODE="00AB"/> (præmis 22). Det blev tilføjet, at om end unionsborgerskabet ikke forudsætter anvendelsen af traktaten i interne anliggender, kan en situation, hvor udøvelsen af en ret, som er anerkendt i Fællesskabets retsorden, har påvirket muligheden<?PAGE NO="I-9185"?> for at opnå en ydelse i henhold til national lovgivning, ikke anses for et rent internt forhold, der ikke har nogen tilknytning til fællesskabsretten (præmis 28).</TXT></NP><NP><NO.P>87.</NO.P><TXT>Denne praksis bør dog ikke begrænses til de situationer, hvor der er gjort brug af den frie bevægelighed, for den omfatter ligeledes de situationer, som er til hinder for eller afholder fra brugen af denne frihed, når støtten er beregnet til uddannelse i andre medlemsstater, og herved tydeliggøres således den uundgåelige fællesskabsretslige tilknytning, hvorved artikel 18 EF kan gøres gældende.</TXT></NP><NP><NO.P>88.</NO.P><TXT>Fællesskabsretten falder uden for staternes regler om uddannelsesstøtte til uddannelse i udlandet, men såfremt de beslutter at yde en sådan støtte, kontrollerer fællesskabsretten, at de betingelser, der stilles for at modtage støtten, ikke på ulovlig vis begrænser den frie bevægelighed.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Beføjelser på uddannelsesområdet</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>89.</NO.P><TXT>Fællesskabet bidrager til kvalitetsuddannelser [artikel 3 EF, stk. 1, litra q)] og opfordrer til samarbejde mellem medlemsstaterne, og om nødvendigt støtter og supplerer det disses indsats, med fuld respekt for medlemsstaternes ansvar for undervisningsindholdet og opbygningen af uddannelsessystemerne (artikel 149, stk. 1, EF). Fællesskabet begunstiger desuden de <QUOT.START ID="QS0077" REF.END="QE0077" CODE="00BB"/>studerendes mobilitet<QUOT.END ID="QE0077" REF.START="QS0077" CODE="00AB"/> og <QUOT.START ID="QS0078" REF.END="QE0078" CODE="00BB"/>udviklingen af udvekslingen af unge<QUOT.END ID="QE0078" REF.START="QS0078" CODE="00AB"/> (artikel 149, stk. 2, EF). De retlige instrumenter til opfyldelsen af fællesskabsinterventionernes formål inddeles i <QUOT.START ID="QS0079" REF.END="QE0079" CODE="00BB"/>tilskyndelsesforanstaltninger<QUOT.END ID="QE0079" REF.START="QS0079" CODE="00AB"/>, men uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes regler, og i <QUOT.START ID="QS0080" REF.END="QE0080" CODE="00BB"/>henstillinger<QUOT.END ID="QE0080" REF.START="QS0080" CODE="00AB"/> (artikel 149, stk. 4, EF)<NOTE NOTE.ID="E0056" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Artikel 150 EF udtaler sig i lignende vendinger om erhvervsuddannelse.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>90.</NO.P><TXT>Jeg udleder af disse oplysninger, at medlemsstaterne har magt til suverænt at bestemme grundlæggende aspekter på uddannelsesområdet, men ikke alle aspekter på området.</TXT></NP><NP><NO.P>91.</NO.P><TXT>Uddannelsens grundlæggende kerne består af flere forskellige facetter, såsom undervisningsplaner eller systemets opbygning, hvis definition, præcisering og afgrænsning påhviler de nationale lovgivere, mens Fællesskabets institutioner begrænser sig til at have en vejledende og tilskyndende<?PAGE NO="I-9186"?> funktion. I tråd hermed erklæres det i artikel 14 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, at enhver har ret til <QUOT.START ID="QS0081" REF.END="QE0081" CODE="00BB"/>uddannelse samt til adgang til erhvervsuddannelse<QUOT.END ID="QE0081" REF.START="QS0081" CODE="00AB"/> (stk. 1), at denne ret omfatter <QUOT.START ID="QS0082" REF.END="QE0082" CODE="00BB"/>muligheden for gratis at følge den obligatoriske undervisning<QUOT.END ID="QE0082" REF.START="QS0082" CODE="00AB"/> (stk. 2), mens de nationale love om udøvelsen af denne ret kun finder anvendelse, hvad angår friheden til at oprette uddannelsesinstitutioner samt retten for forældre til at sikre sig, at deres børn undervises i overensstemmelse med deres egen religiøse, filosofiske og pædagogiske overbevisning (stk. 3)<NOTE NOTE.ID="E0057" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Artikel 11-74 i traktaten om en forfatning for Europa.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>92.</NO.P><TXT>Der findes imidlertid også facetter af underordnet karakter, som i større eller mindre grad er forbundet med Fællesskabets rettigheder og principper. Det drejer sig bl.a. om støtte til at påbegynde eller fortsætte en uddannelse, forbedre den tekniske kunnen samt udvikle færdigheder og evner til at udføre et arbejde, uden direkte forbindelse til den førnævnte grundlæggende kerne. I disse tilfælde finder fællesskabsreglerne større anvendelse.</TXT></NP><NP><NO.P>93.</NO.P><TXT>Jeg deler ikke den østrigske regerings opfattelse af, at stipendierne er en del af uddannelsens indhold, for dette indhold omfatter også undervisningsplanerne, de uddannelsesmæssige discipliner, de emner, som de vedrører, den viden, som de stiller til rådighed, og metoderne til at opnå dem. De indgår heller ikke i skolesystemets opbygning, som omfatter de materielle og menneskelige midler, såvel som fordelingen af funktionerne mellem disse indbyrdes, og hvorved staterne pålægges at sørge for <QUOT.START ID="QS0083" REF.END="QE0083" CODE="00BB"/>bevaring og forbedring<QUOT.END ID="QE0083" REF.START="QS0083" CODE="00AB"/> af det pågældende uddannelsessystem<NOTE NOTE.ID="E0058" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="20070111">11.1.2007</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-40/05" YEAR="2007" PAGE.ECR="I-99">C-40/05, Lyyski, Sml. I, s. 99, præmis 39</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>94.</NO.P><TXT>Domstolen har i traktatens anvendelsesområde inkluderet vilkårene for adgang til erhvervsuddannelse<NOTE NOTE.ID="E0059" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19920707">7.7.1992</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-295/90" YEAR="1992" PAGE.ECR="I-4193">C-295/90, Parlamentet mod Rådet, Sml. I, s. 4193, præmis 15</REF.DOC.ECR>, af <DATE ISO="20040701">1.7.2004</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-65/03" YEAR="2004" PAGE.ECR="I-6427">C-65/03, Kommissionen mod Belgien, Sml. I, s. 6427, præmis 25</REF.DOC.ECR>, og af <DATE ISO="20050707">7.7.2005</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-147/03" YEAR="2005" PAGE.ECR="I-5969">C-147/03, Kommissionen mod Østrig, Sml. I, s. 5969, præmis 32</REF.DOC.ECR>, samt Gravier-dommen, præmis 25, Blaizot-dommen, præmis 11, og Lyyski-dommen, præmis 28.</P></NOTE>, som omfatter såvel højere uddannelser som universitetsuddannelser<NOTE NOTE.ID="E0060" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19880927">27.9.1988</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="42/87" YEAR="1988" PAGE.ECR="5445">42/87, Kommissionen mod Belgien, Sml. s. 5445, præmis 7 og 8</REF.DOC.ECR>, Blaizot-dommen, præmis 15-20, dommen i sagen Kommissionen mod Østrig, præmis 33, og Lyyski-dommen, præmis 29.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>95.</NO.P><TXT>Med uddannelsesstøtten til studerende fjernes de hindringer — oftest af økonomisk art — som gør det vanskeligt at gennemføre en uddannelse, og derfor hører den under <QUOT.START ID="QS0084" REF.END="QE0084" CODE="00BB"/>vilkårene for adgang<QUOT.END ID="QE0084" REF.START="QS0084" CODE="00AB"/>. Denne påstand er lige så gyldig, når formålet ikke er at påbegynde, men at fortsætte en uddannelse.</TXT></NP><?PAGE NO="I-9187"?><NP><NO.P>96.</NO.P><TXT>Derfor henhører bestemmelserne om uddannelsesstøtte ikke udelukkende under de nationale lovgivere, for de bliver præget af fællesskabsbestemmelsernes integrerende filosofi<NOTE NOTE.ID="E0061" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Generaladvokat Geelhoed giver i sit forslag til afgørelse forud for dommen i Bidar-sagen udtryk for sin betænkelighed ved, at støtten til studerendes leveomkostninger ligger uden for fællesskabsrettens anvendelsesområde (punkt 49 ff).</P></NOTE>. Selv om disse bestemmelser er et anliggende for de statslige myndigheder på uddannelsesområdet, skal de dog respektere fællesskabslovgivningen<NOTE NOTE.ID="E0062" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>På området for den frie bevægelighed for personer, dom af <DATE ISO="19981029">29.10.1998</DATE>, forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-193/97+C-194/97" YEAR="1998" PAGE.ECR="I-6747">C-193/97 og C-194/97, De Castro Freitas og Escallier, Sml. I, s. 6747, præmis 23</REF.DOC.ECR>, af <DATE ISO="20001003">3.10.2000</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-58/98" YEAR="2000" PAGE.ECR="I-7919">C-58/98, Corsten, Sml. I, s. 7919, præmis 31</REF.DOC.ECR>, og af <DATE ISO="20020711">11.7.2002</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-294/00" YEAR="2002" PAGE.ECR="I-6515">C-294/00, Gråbner, Sml. I, s. 6515, præmis 26</REF.DOC.ECR>, samt Tas-Hagen og Tas-dommen, præmis 22.</P></NOTE> og overholde dennes grundlæggende principper, såsom den frie bevægelighed.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>C —</NO.P><TXT>Virkningen af den frie udveksling af tjenesteydelser</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>97.</NO.P><TXT>I forelæggelseskendelserne og indlæggene fra parterne i sagen er de præjudicielle spørgsmål blevet analyseret ud fra de europæiske borgeres bevægelighed, under hensyntagen til den situation, som sagsøgerne i hovedsagerne befinder sig i. Jeg mener imidlertid, at det vil være hensigtsmæssigt at hæfte sig ved en anden omstændighed.</TXT></NP><NP><NO.P>98.</NO.P><TXT>Hindringerne for at kunne følge undervisning uden for deres oprindelsesland betyder i Rhiannon Morgan-sagen og Iris Bucher-sagen faktisk ikke kun, at viften af muligheder for de studerende begrænses, men de har også indflydelse på uddannelsescentrene, idet disses muligheder for at tiltrække udenlandske studerende begrænses.</TXT></NP><NP><NO.P>99.</NO.P><TXT>Der opstår et fænomen i stil med det, der ses, når en syg person ønsker at blive behandlet på en udenlandsk klinik. Domstolen har i begrebet fri udveksling af sundhedstjenesteydelser forenet, på den ene side, friheden for modtagerne til at rejse til en anden medlemsstat for at modtage ydelserne<NOTE NOTE.ID="E0063" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19840131">31.1.1984</DATE>, forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="286/82 et 26/83" YEAR="1984" PAGE.ECR="377">286/82 og 26/83, Luisi og Carbone, Sml. s. 377, præmis 16</REF.DOC.ECR>, og af <DATE ISO="20060516">16.5.2006</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-372/04" YEAR="2006" PAGE.ECR="I-4325">C-372/04, Watts, Sml. I, s. 4325, præmis 87</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE> og, på den anden side, de lægelige behandlinger mod vederlag<NOTE NOTE.ID="E0064" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19911004">4.10.1991</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-159/90" YEAR="1991" PAGE.ECR="I-4685">C-159/90, Society for the Protection of Unborn Children Ireland, Sml. I, s. 4685, præmis 18</REF.DOC.ECR>, og Watts-dommen, præmis 86.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>100.</NO.P><TXT>Selv om uddannelsesydelser adskiller sig fra sundhedsmæssige ydelser, er der ingen problemer i at gengive de argumenter, der begrunder anvendelsen af artikel 49 EF ff., uden at ydelsernes særlige beskaffenhed kan bevirke, at disse aktiviteter ikke omfattes af traktatens bestemmelser<NOTE NOTE.ID="E0065" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19811217">17.12.1981</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="279/80" YEAR="1981" PAGE.ECR="3305">279/80, Webb, Sml. s. 3305, præmis 10</REF.DOC.ECR>, af <DATE ISO="19980428">28.4.1998</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-158/96" YEAR="1998" PAGE.ECR="I-1931">C-158/96, Kohll, Sml. I, s. 1931, præmis 20</REF.DOC.ECR>, og af <DATE ISO="20010712">12.7.2001</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-157/99" YEAR="2001" PAGE.ECR="I-5473">C-157/99, Smits og Peerbooms, Sml. I, s. 5473, præmis 54</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>. Idet universiteterne<?PAGE NO="I-9188"?> tilbyder viden mod betaling, må enhver hindring for at få adgang til deres studier anses for at være en begrænsning i den nævnte fællesskabsretslige frihed.</TXT></NP><NP><NO.P>101.</NO.P><TXT>Betaling er et uomtvisteligt aspekt ved tjenesteydelser i henhold til artikel 50 EF, og i dette tilfælde kan der ikke være nogen tvivl om, at dette aspekt foreligger, for den pågældende person skal almindeligvis betale nogle indskrivningsgebyrer eller studieafgifter, idet der kun plejer at være adgang til gratis undervisning på de lavere uddannelsestrin. Isolerede tilfælde bør betragtes som undtagelser og ændrer ikke ved det fremførte.</TXT></NP><NP><NO.P>102.</NO.P><TXT>Artikel 49 EF kunne således blive påvirket, hvis den forelæggende rets spørgsmål blev anskuet med udgangspunkt i de skoler, hvor der ønskes modtaget undervisning, uden at dette begrænser de pågældende ansøgeres ret, i deres egenskab af unionsborgere, til fri bevægelighed, som ifølge retspraksis finder anvendelse, hvis de mere specifikke rettigheder i artikel 39 EF, 43 EF og 49 EF<NOTE NOTE.ID="E0066" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="20030206">6.2.2003</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-92/01" YEAR="2003" PAGE.ECR="I-1291">C-92/01, Stylianakis, Sml. I, s. 1291, præmis 18</REF.DOC.ECR>, og af <DATE ISO="20041216">16.12.2004</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-293/03" YEAR="2004" PAGE.ECR="I-12013">C-293/03, My, Sml. I, s. 12013, præmis 33</REF.DOC.ECR>, samt Skanavi og Chryssanthakopoulosdommen, præmis 22, Oteiza Olazábal-dommen, præmis 26, og Ioannidis-dommen, præmis 37.</P></NOTE> ikke kan påberåbes.</TXT></NP><NP><NO.P>103.</NO.P><TXT>En undersøgelse af spørgsmålene fra Verwaltungsgericht Aachen med udgangspunkt i den frie udveksling af tjenesteydelser ville dog kræve visse oplysninger om de udenlandske uddannelsescentre, som på nuværende tidspunkt er ukendte<NOTE NOTE.ID="E0067" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>1 svarene på det spørgsmål, som jeg stillede herom ved retsmødet, blev der advaret om den herskende kasuisme og om den forsigtighed, der burde udvises i forbindelse med den foreslåede undersøgelse.</P></NOTE>.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>VIII —</NO.P><TXT>Analyse af de præjudicielle spørgsmål</TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>A —</NO.P><TXT>Det første præjudicielle spørgsmål</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>104.</NO.P><TXT>De foregående forklaringer viser, at Rhiannon Morgan og Iris Bucher, som enhver anden borger i unionen, nyder godt af friheden til at bevæge sig fra deres oprindelsesland til andre medlemsstater i uddannelsesøjemed.</TXT></NP><NP><NO.P>105.</NO.P><TXT>Med det første præjudicielle spørgsmål, som er fælles for de to hovedsager, ønskes<?PAGE NO="I-9189"?> det afgjort, om denne frihed er til hinder for, at der gives afslag på uddannelsesstøtte til uddannelse i en anden medlemsstat med den begrundelse, at uddannelsen ikke udgør en fortsættelse af mindst et års uddannelse i oprindelseslandet (BAföGs § 5, stk. 2, nr. 3). Det skal derfor undersøges, om der har foreligget en hindring for den nævnte grundlæggende frihed, hvorefter det, som jeg allerede har anført, skal undersøges, om hindringen kan begrundes, og om den er forholdsmæssig.</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Eksistensen af en begrænsning</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>106.</NO.P><TXT>BAföG forbyder ikke, at man tager til andre medlemsstater i Unionen for at modtage undervisning, men den gør støtten afhængig af, at uddannelsen udgør en fortsættelse af mindst et års uddannelse ved et tysk uddannelsescenter. Denne betingelse er meget hæmmende af to årsager.</TXT></NP><NP><NO.P>107.</NO.P><TXT>For det første ignoreres den forskellighed på uddannelsesområdet, som skyldes forbeholdet til fordel for medlemsstaterne i artikel 149 EF og 150 EF, i den forstand, at den viden, der meddeles, ikke er identisk i alle uddannelsescentre på grund af manglende harmonisering. Den påkrævede kontinuitet begrænser valgfriheden, idet den afholder folk fra at påbegynde visse uddannelser i det valgte land. I forelæggelseskendelserne gøres der opmærksom på, at der eksisterer uddannelsesforløb, som der ikke findes nogen parallel til i Tyskland, hvorfor den studerende er nødt til at vælge mellem den ønskede uddannelse eller at modtage uddannelsesstøtte<NOTE NOTE.ID="E0068" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Punkt 32, henholdsvis 36 i de kendelser, der ligger til grund for sag C-11/06 og sag C-12/06.</P></NOTE>. Denne holdning deles af den italienske regering<NOTE NOTE.ID="E0069" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Ved retsmødet undlod den tyske regerings repræsentant undvigende at svare på et spørgsmål om, hvorvidt de uddannelser, som sagsøgerne efterspurgte, findes i Tyskland.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>108.</NO.P><TXT>For det andet etableres der i det år, man opholder sig på et givent institut, relationer af personlig, materiel og anden art, som gør det vanskeligere at forlade stedet, for bekvemmeligheden lokker én til at blive dér, hvor man har etableret sig og har indledt sine erfaringer.</TXT></NP><NP><NO.P>109.</NO.P><TXT>Som den forelæggende ret bemærker, afholder disse faktorer folk fra at indskrive sig på universiteter i andre medlemslande i deres søgen efter en komplet uddannelse, idet de må give afkald på de økonomiske fordele, der ydes til dem, der på samme vilkår forbliver i deres oprindelsesland.</TXT></NP><NP><NO.P>110.</NO.P><TXT>Det er således godtgjort, at der er en hindring for de studerendes frihed til at tage til uddannelsescentre uden for deres land.</TXT></NP></GR.SEQ><?PAGE NO="I-9190"?><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Begrænsningens begrundelse og forholdsmæssighed</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>111.</NO.P><TXT>Nederlandene og Finland hævder, at hvis der konstateres en begrænsning i rettighederne i artikel 18 EF, har denne et legitimt formål, såsom at undgå en urimelig økonomisk byrde, hvorfor det påhviler den nationale retsinstans at tage stilling til, hvorvidt foranstaltningen er passende.</TXT></NP><NP><NO.P>112.</NO.P><TXT>Domstolen bør ikke anerkende denne tanke og ikke afstå fra at undersøge spørgsmålet, for den er i besiddelse af et tilstrækkeligt grundlag til at give en fuldstændig besvarelse, som desuden vil forebygge efterfølgende forelæggelser<NOTE NOTE.ID="E0070" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Det var f.eks. tilfældet med væddemål over internettet: dom af <DATE ISO="19991021">21.10.1999</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-67/98" YEAR="1999" PAGE.ECR="I-7289">C-67/98, Zenatti, Sml. I, s. 7289</REF.DOC.ECR>, af <DATE ISO="20031106">6.11.2003</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-243/01" YEAR="2003" PAGE.ECR="I-13031">C-243/01, Gambelli m.fl., Sml. I, s. 13031</REF.DOC.ECR>, og af <DATE ISO="20070306">6.3.2007</DATE>, forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-338/04+C-359/04+C-360/04" YEAR="2007" PAGE.ECR="I-1891">C-338/04, C-359/04 og C-360/04, Placanica m.fl., Sml. I, s. 1891</REF.DOC.ECR>. I Zenatti-dommen erklærede Domstolen, at bestemmelserne i EF-traktaten om fri udveksling af tjenesteydelser ikke er i strid med en lovgivning som den italienske, der forbeholder visse organer retten til at forvalte væddemål vedrørende sportsbegivenheder, så længe den er begrundet i socialpolitiske målsætninger om at begrænse de skadelige virkninger af sådanne aktiviteter, og de begrænsninger, som den pålægger, ikke er uforholdsmæssige i forhold til det forfulgte mål. I dommen i sagen Gambelli m.fl. nuancerede Domstolen den foregående dom, idet den anførte, at <QUOT.START ID="QS0085" REF.END="QE0085" CODE="00BB"/>en national lovgivning, der — under trussel om straf — indeholder et forbud mod udøvelse af virksomhed med indsamling, modtagelse, registrering og videresendelse af tilbud om væddemål, navnlig vedrørende sportsbegivenheder, uden en koncession eller tilladelse, der er udstedt af den pågældende medlemsstat, udgør en restriktion for etableringsfriheden og for den frie udveksling af tjenesteydelser i medfør af artikel 43 EF, henholdsvis artikel 49 EF<QUOT.END ID="QE0085" REF.START="QS0085" CODE="00AB"/>, og den pålagde den forelæggende ret at afgøre, om den nationale lovgivning under hensyn til den måde, hvorpå den konkret gennemføres, virkelig kan begrunde den, og om de restriktioner, som den pålægger, ikke virker uforholdsmæssige i forhold til disse formål. De opståede problemer ved udførelsen af denne opgave har medført, at Domstolen i sagen Placanica m.fl. selv har været nødt til at udføre denne.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>113.</NO.P><TXT>Der er fremført to væsentlige argumenter for at retfærdiggøre hindringen for økonomisk støtte til uddannelse i staterne i Unionen. På den ene side kravet om, at den pågældende person har en reel forbindelse til sit oprindelsesland, og på den anden side utilstrækkelige budgetter.</TXT></NP><NP><NO.P>114.</NO.P><TXT>Jeg overraskes over den måde, hvorpå kravet om forbindelse mellem personen og det land, der tildeler støtten, kommer til udtryk. Ikke fordi jeg anser beviset for tilknytning for irrelevant, men derimod på grund af dets tydelighed, idet det påvirker landets egne borgere, af hvem man kræver en tilknytning til studieplanerne, som er territoriet fuldstændigt uvedkommende. Jeg er enig i Verwaltungsgericht Aachens overvejelser, når den advarer om, at graden af integration godtgøres af det faste ophold i landet, inden der påbegyndes uddannelse i et andet land, hvortil der kun flyttes bopæl, så længe undervisningsperioden er i gang<NOTE NOTE.ID="E0071" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Punkt 37 i forelæggelseskendelsen i sag C-11/06.</P></NOTE>.</TXT></NP><?PAGE NO="I-9191"?><NP><NO.P>115.</NO.P><TXT>At knytte individet til staten gennem dets påbegyndelse af en uddannelse skaber nogle konsekvenser, der er mere skadelige for den grundlæggende frihed, idet denne første fase overvurderes, og den virkelige og effektive grad af tilknytning ikke repræsenteres på behørig vis, ligesom den, til forskel for den svenske regerings holdning, heller ikke forstærkes. Der findes andre alternativer, der bedre kan forliges med den nævnte frihed, eksempelvis det, som Finland har taget i brug, når det kræves, at man har boet i landet i mindst to år inden for en periode på fem år, forud for et udlandsophold<NOTE NOTE.ID="E0072" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Punkt 18 i den finske regerings indlæg, hvor § 1, stk. 2 og 4, i Opintotukilaki (lov om uddannelsesstøtte) citeres.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>116.</NO.P><TXT>Hvad angår de økonomiske undskyldninger er der ingen tvivl om, at der er knaphed på offentlige midler til at varetage de kollektive interesser. At studier i udlandet skal udgøre en fortsættelse af mindst et års uddannelse i oprindelseslandet, lader imidlertid ikke til at skyldes nogen økonomisk hindring, idet man i et sådan tilfælde ville lade uddannelsesstøtten tilfalde dem, som udviser størst evne og dygtighed, således at de beløb, der er til rådighed, fordeles blandt dem, som er bedst egnede til at udnytte de tilgængelige muligheder<NOTE NOTE.ID="E0073" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jeg er uenig med Bezirksregierung Köln i, at der er større sikkerhed for, at pengene bliver anvendt korrekt, når uddannelsen er påbegyndt; samme argument kunne anvendes for at tildele støtten ved afslutningen af uddannelsen.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>117.</NO.P><TXT>Denne argumentation berøres ikke af påberåbelsen af direktiv 93/96 og 2004/38<NOTE NOTE.ID="E0074" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Ifølge artikel 24, stk. 2, i direktiv 2004/38 <QUOT.START ID="QS0086" REF.END="QE0086" CODE="00BB"/>er værtsmedlemsstaten ikke forpligtet til at tillægge ret til sociale ydelser i de første tre måneder af et ophold [...] eller til, forud for erhvervelse af ret til tidsubegrænset ophold, at yde studiestøtte, herunder støtte til erhvervsuddannelse, i form af stipendier eller lån [...]<QUOT.END ID="QE0086" REF.START="QS0086" CODE="00AB"/>.</P></NOTE>, idet disse regulerer de studerendes ophold i værtslandet, hvilket er uvedkommende for hovedsagerne, der ikke handler om indrejse eller ophold i et andet land end oprindelseslandet.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>B —</NO.P><TXT>Det andet præjudicielle spørgsmål</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>118.</NO.P><TXT>I Iris Bucher-sagen tilføjes der i forelæggelseskendelsen et andet spørgsmål vedrørende foreneligheden af den frie bevægelighed med nægtelsen af støtte til grænseoverskridende studerende med den begrundelse, at opholdsstedet ikke er deres faste bopæl, men kun er valgt med henblik på uddannelse (BaföG's § 5, stk. 1).</TXT></NP><NP><NO.P>119.</NO.P><TXT>Undtagelsen fra reglen om et års forudgående uddannelse ved et nationalt uddannelsescenter begrænses således til de studerende, der har fast bopæl tæt på de tyske grænseområder, hvilket indskrænker<?PAGE NO="I-9192"?> den frie bevægelighed for dem, som flytter til grænseområderne for mere effektivt at kunne deltage i undervisningen i nabolandet.</TXT></NP><NP><NO.P>120.</NO.P><TXT>Jeg har forståelse for, at regionalpolitiske overvejelser, sådan som den tyske regering bemærker, tilråder kompenserende foranstaltninger for de skader, der tilføjes de borgere, der, som den italienske regering anfører, ofte ved et tilfælde bor tæt på et andet land, og som føler, at grænserne hæmmer deres mulighed for at vælge uddannelsescentre tæt på deres bopæl. Udelukkelsen af enhver anden personlig kategori kan ikke tillades.</TXT></NP><NP><NO.P>121.</NO.P><TXT>I hovedsagen er det opholdsmæssige tilhørsforhold tilstrækkeligt. Jeg sætter ikke spørgsmålstegn ved definitionen af Iris Buchers bopæl i Düren, hvilket påhviler den nationale domstol, men derimod ved kravet om, at det skal være en <QUOT.START ID="QS0087" REF.END="QE0087" CODE="00BB"/>fast<QUOT.END ID="QE0087" REF.START="QS0087" CODE="00AB"/> bopæl. Jeg deler Verwaltungsgericht Aachens betænkelighed ved, at den pågældendes faste bopæl, såvel ved påbegyndelsen af studierne, som i løbet af hele undervisningsperioden, skal ligge i Tyskland<NOTE NOTE.ID="E0075" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Punkt 41 i forelæggelseskendelsen i sag C-12/06.</P></NOTE> og således bevise forbindelsen til det nationale uddannelsessystem.</TXT></NP><NP><NO.P>122.</NO.P><TXT>Der findes andre midler, som er mere afbalancerede og samtidig mindre begrænsende for den frie bevægelighed, f.eks. at tildele støtten ud fra præstationerne i de forskellige fag.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>IX —</NO.P><TXT>Konklusion</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>123.</NO.P><TXT>På baggrund af det fremførte udleder jeg, at Tyskland, ligesom en hvilken som helst anden medlemsstat, ikke har nogen fællesskabsretslig forpligtelse til at yde uddannelsesstøtte til uddannelse uden for landet, men har stor valgfrihed med hensyn til at tildele denne, og i så fald til at fastsætte betingelserne herfor. Hvis landet beslutter at yde sådan støtte, skal det dog respektere fællesskabslovgivningen.</TXT></NP><NP><NO.P>124.</NO.P><TXT>BaföG's § 5, stk. 1, og § 5, stk. 2, nr. 3, fastsætter en sådan uddannelsesstøtte og gør den betinget af, at uddannelsen udgør en fortsættelse af mindst et års uddannelse ved en tysk uddannelsesinstitution, henholdsvis at kun en fast bopæl i grænseområdet anerkendes. Ud over at begge disse krav hindrer den frie bevægelighed for studerende ved at afholde dem fra at udøve denne frihed,<?PAGE NO="I-9193"?> viser de sig også at gå for vidt i forhold til de forfulgte mål</TXT></NP><NP><NO.P>125.</NO.P><TXT>I de afgivne indlæg i disse sager ligger der en frygt for de konsekvenser, som de fremførte argumenter måtte føre med sig, for, som generaladvokat Geelhoed meget tydeligt forklarer i sit forslag til afgørelse i Hartmann-sagen<NOTE NOTE.ID="E0076" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Sag C-212/05, hvori der endnu ikke er afsagt dom.</P></NOTE>, <QUOT.START ID="QS0088" REF.END="QE0088" CODE="00BB"/>hvis man vælger at flytte til en anden medlemsstat, medfører det både ulemper og fordele som følge af forskelle i lovgivningen i de forskellige medlemsstater, der er tale om [...]. Det er op til fællesskabsborgeren at veje for og imod, når beslutningen træffes, men det betyder ikke, at man skal forvente at kunne overføre retten til alle former for sociale fordele, som oprindelsesmedlemsstaten yder af forskellige politiske årsager [...] [dette] afhænger [...] fuldstændig af, hvilke ydelser der er tale om. [...] Man bør ikke overse, at man, når man skifter bopæl til en anden medlemsstat, kan erhverve nye rettigheder i værtsmedlemsstaten [...] [Medlemsstaterne [må] ganske vist ikke [...] begrænse deres statsborgere, såfremt de ønsker at flytte til en anden medlemsstat, men de har heller ikke pligt til at give dem en bonus for at flytte<QUOT.END ID="QE0088" REF.START="QS0088" CODE="00AB"/> (punkt 86).</TXT></NP><NP><NO.P>126.</NO.P><TXT>Hvis Domstolen imidlertid, når man ser bort fra den specielle udformning af uddannelsesstøtten til uddannelse i andre medlemsstater, påtager sig den rolle som kunstnerisk dommer, som jeg omtalte i starten af dette forslag til afgørelse, og på baggrund af de fremførte overvejelser anerkender den europæiske dimension af en sådan uddannelsesstøtte, vil den ikke mangle muligheder for at korrigere eller forebygge de skadelige konsekvenser, der eventuelt måtte opstå.</TXT></NP><NP><NO.P>127.</NO.P><TXT>For det første indeholder de nationale bestemmelser om denne slags støtte gyldige og forholdsmæssige begrænsninger ud fra økonomiske aspekter eller præstationer i de forskellige fag, ligesom de omfatter uforeneligheder<NOTE NOTE.ID="E0077" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Som det blev gjort klart på retsmødet, er de udenlandske stipendier i Det Forenede Kongerige uden betydning, men i Tyskland modregnes de alle, uanset deres oprindelse, ved anvendelse af BaföG's § 21, stk. 3.</P></NOTE> og bremser uberettiget vinding<NOTE NOTE.ID="E0078" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Risikoen for dobbeltydelser forekommer ikke kun i forbindelse med den støtte, som oprindelses- og værtslandet yder, men også på andre niveauer, idet der kan konstateres talrige kombinationsmuligheder alt afhængig af de tidligere nævnte kilder til støtten (private, nationale eller europæiske).</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>128.</NO.P><TXT>For det andet tillades der ifølge Domstolens retspraksis en legitim regulering af tilskyndelsesforanstaltningerne vedrørende den frie bevægelighed for studerende, idet det er blevet bekræftet, at Fællesskabets retssystem ikke holder hånden over misbrug på dette område<NOTE NOTE.ID="E0079" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="20031106">6.11.2003</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-413/01" YEAR="2003" PAGE.ECR="I-13187">C-413/01, Ninni-Orasche, Sml. I, s. 13187, præmis 36</REF.DOC.ECR>, og Lair-dommen, nævnt ovenfor i fodnote 31, præmis 43.</P></NOTE>.</TXT></NP></GR.SEQ><?PAGE NO="I-9194"?><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>X —</NO.P><TXT>Forslag til afgørelse</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>129.</NO.P><TXT>I henhold til de forudgående bemærkninger foreslår jeg Domstolen at besvare Verwaltungsgericht Aachens præjudicielle spørgsmål på følgende måde:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0089" REF.END="QE0089" CODE="00BB"/>Begrebet fri bevægelighed i artikel 18 EF skal fortolkes således, at det er til hinder for en national lovgivning vedrørende uddannelsesstøtte til uddannelse i andre stater i Den Europæiske Union, som a) gør denne betinget af, at uddannelsen udgør en fortsættelse af mindst et års uddannelse ved en uddannelsesinstitution i det land, der yder støtten, og b) afslår denne, når de studerende er bosiddende i det pågældende lands grænseområder med henblik på uddannelse.<QUOT.END ID="QE0089" REF.START="QS0089" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP></GR.SEQ></CONTENTS.CONCLUSION></CONCLUSION>